Search is not available for this dataset
text
stringlengths 6
8.65k
| source
stringclasses 2
values |
|---|---|
Det sprog , vi taler , er en del af voresidentitet . | bookshop |
Det er en af de tydeligstemåder at udtrykke vores nationalitet , kultur og traditioner på . | bookshop |
Da medarbejderne rekrutteres fra allemedlemsstaterne , er alle officielle EU-sprog repræsenteret som modersmålblandt Kommissionens ansatte ( foruden flere andre sprog ) . | bookshop |
Ingen forventes dog at kunne klare sig på mereend et par fremmedsprog , så af hensyn til den interne arbejdsgang anvender Kommissionen ofte blot tre sprog : engelsk , fransk og tysk . | bookshop |
Udkast til lovgivning udarbejdes normalt først på etaf disse sprog . | bookshop |
Kommissionen finansierer således programmer , der giver EU-borgere , isærde unge , mulighed for at lære andreeuropæiske sprog . | bookshop |
Det er vigtigt bådeaf hensyn til erhvervsmæssig og personlig mobilitet og for at styrke detværkulturelle kontakter og den gensidige forståelse . | bookshop |
Det erklærede mål fordisse programmer er at opnå , at såmange EU-borgere som muligt kantale deres modersmål plus to andresprog . | bookshop |
Det er et grundlæggende princip , at alle borgere skal haveadgang til alle EU-dokumenter påderes eget lands officielle sprog . | bookshop |
Dehar også ret til at skrive til Kommissionen og modtage svar pådette sprog . | bookshop |
Dette er blot en af mangemåder , hvorpå EU sikrer , at der ikkeopstår forskelsbehandling mellem borgere fra store og små lande , uansethvor små nogle af landene er . | bookshop |
En nødvendigfunktion til enyderst rimeligpris p e | bookshop |
FØDT : 1956 i København , Danmark STILLING : Kontorchef i tolketjenesten | bookshop |
I sin fritid slapper han afmed at læse eller lytte til musik , og defleste søndage tager han på 15-20 kmvandreture . | bookshop |
EU lægger stor vægt på sprogligmangfoldighed og har derfor brug fortolke og oversættere . Tolkene er i frontlinjen . | bookshop |
De gør det muligt for ministre , diplomater og eksperter fra medlemsstaterne at forhandle direkte med hinanden og træffe de beslutninger , derfår EU til at fungere . | bookshop |
Oversætterne , som arbejder med skriftlig kommunikation , spiller en mindre synlig , mendog lige så vigtig , rolle . | bookshop |
Ian Andersener ansigtet udadtil i Kommissionenstolketjeneste . | bookshop |
» Af og til spørger folk , hvorfor vi harbrug for så mange tolke , når næstenalle taler og forstår engelsk . | bookshop |
EU vil blive ved medat være flersproget . « | bookshop |
» Vi benytter genveje for at holdeomkostningerne nede . | bookshop |
For mindreudbredte sprog som f.eks. dansk bedervi nogle gange tolkene om at arbejdebegge veje — til og fra deres hovedsprog . | bookshop |
Men der er også 140 ikke-dan-ske tolke , som tolker direkte fra dansktil andre EU-sprog . « | bookshop |
» Tolkning og oversættelse mellem alle20 officielle sprog koster hver EU-bor-ger ca. 2 om året . | bookshop |
Det er penge , somer givet godt ud , « siger Ian Andersen . » En måde at betragte EU på er som enuafbrudt forhandling , der blev indledtfor næsten 50 år siden . | bookshop |
De tekniskeeller politiske bemærkninger , som hverenkelt deltager fremsætter , skal kunneforstås af alle de andre . Eksperterinden for f.eks. produktsikkerhed ellerfiskekvoter kan ikke forventes også atvære sprogkyndige . « | bookshop |
Kommissionen har en fast tolkestabpå 500 personer og benytter derudover regelmæssigt ca. 2 700 freelancetolke . | bookshop |
På en given dag er mellem 700 og 900 tolke på arbejde i Bruxelles eller et andet sted . | bookshop |
Kommissionen blev oprettet af EU ’ s medlemsstater , som en uafhængig , menansvarlig , institution . | bookshop |
Den skal arbejde for hele Europas almene interesser og dermed sætte sig ud over særinteresser hos enkelte lande eller grupper af lande.Kommissionens personale er ikke en hær af anonyme bureaukrater , men almindelige borgere , som er fælles om deres engagement i EU ’ s fremtid . | bookshop |
Verden ændrer sig , og det gør Europa også . | bookshop |
Flere EU-lande er ved at indføre denfælles valuta , euroen , og vi kommer til at stå over for nye udfordringer , især påområder som udenrigspolitik , sikkerhed , forsvar og retligt samarbejde . | bookshop |
Den Europæiske Union , og dermed også Kommissionens rolle , er nødt til at udviklesig . | bookshop |
Præcis hvordan dette kommer til at ske , afhænger til dels af EU-borgerne . | bookshop |
Dit synpå Europas fremtid , uanset hvad det er , er vigtigt for Kommissionen . | bookshop |
Generelle oplysninger om Europa-Kommissionen og de øvrige EU-institutioner ertilgængelige på EU-webstedet via Europa-serveren på adressen europa.eu.int Her kan du få nyheder og indsigt i den måde , EU arbejder på , læse om igangværende aktiviteter og prioriteter for fremtiden — samt meget andet . | bookshop |
Praktiske oplysninger om ansættelse i Kommissionen findes på adressen europa.eu.int / epso | bookshop |
På arbejde for Europas borgere | bookshop |
Det er eninstitution med en særlig blanding af lovgivende og udøvende opgaver.Kommissionen administrerer EU ’ s arbejde på så forskellige områder som handel , miljø og fiskeri og er ansvarlig for forvaltningen af EU ’ s årlige budget på 115 mia. . | bookshop |
Kommissionen har 25 000 ansatte fra hele EU og arbejder tæt sammen med Europa-Parlamentet og de nationale regeringer om at føre EU fremad i de 455 millioner EU-borgeres interesse . | bookshop |
Det er Kommissionens opgave at omdanneborgernes ønsker om fred , frihed og velstand til praktisk handling . | bookshop |
Hvordan gørden det ? | bookshop |
Hvem arbejder der ? | bookshop |
Hvad går deres arbejde ud på ? | bookshop |
I denne brochurefår du svar på disse spørgsmål . | bookshop |
En forfatning for Europa Forfatning vedtaget af stats- og regeringscheferne | bookshop |
Dette dokument , der er af vejledende karakter , er udarbejdet af Kommissionen . | bookshop |
Det har ingen juridisk gyldighed og forpligter ikke EU-institutionerne . | bookshop |
En forfatning for Europas borgere Unions værdier og mål Unionsborgerskabet og de grundlæggende rettigheder Unionsborgerskabet Grundlæggende rettigheder Hvem gør hvad i Unionen ? | bookshop |
En klar kompetencefordeling Garanti for en forsvarlig kompetenceudøvelse : nærhedsprincippet En legitim og demokratisk Union Medlemskab af Unionen | bookshop |
Institutioner til gennemførelse af det europæiske projekt Unionens institutionelle ramme Europa-Parlamentet Det Europæiske Råd Ministerrådet Europa-Kommissionen Unionens udenrigsminister Den Europæiske Unions Domstol Den Europæiske Centralbank ( ECB ) Revisionsretten Regionsudvalget Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg | bookshop |
Udøvelse af Unionens beføjelser Forenkling af instrumenterne Lovgivningsproceduren Unionens finanser | bookshop |
Oprindelse og udarbejdelse af forfatningen | bookshop |
Den Europæiske Unions historie har de sidste 15 år været præget af en rækkeændringer af de europæiske traktater . Hver enkelt ændring er blevet forberedt afen regeringskonference , der i flere måneder har samlet repræsentanterne formedlemsstaternes regeringer . | bookshop |
Maastricht-traktaten , der blev undertegnet seks år senere , i februar 1992 , gav Unionen mulighed for at nå videre på flere områder og i særdeleshed indføre enfælles valuta , en fælles udenrigspolitik og et samarbejde vedrørende retlige ogindre anliggender . | bookshop |
Nødvendigheden af eninstitutionel reform til gavnfor et udvidet EU | bookshop |
De to regeringskonferencer , der førte tilundertegnelsen af Amsterdam-traktaten i 1997 og Nice-traktaten i 2001 , vartil trods for en vis succes præget af en svagere politik vilje , og mangeinstitutionelle spørgsmål af afgørende betydning for udvidelsen forblevubesvarede ( Hvordan sikrer man , at en Union med 25 eller flere medlemsstaterfungerer tilfredsstillende ? | bookshop |
Hvordan sikrer man de institutioner , der repræsenterer Europas stater og folk , den nødvendige legitimitet ? ) . | bookshop |
Følgevirkningen af Det Europæiske Råds møde i Nice | bookshop |
Da de 15 medlemsstaters stats- og regeringschefer forsamlet i Nicei december2000 indgik en aftale om en ændring af traktaterne , fandt de det påkrævet atvidereføre den institutionelle reform , som mange syntes havde været forbegrænset i Nice-traktaten . | bookshop |
Det Europæiske Råd indledte således en bredere og mere indgående debat om Unionens fremtidmed henblik på en nytraktatændring . | bookshop |
Et år efter Nice-topmødet vedtog Det Europæiske Råd i Laekenden 15. december2001 erklæringen om Den Europæiske Unions fremtid , ifølge hvilken Unionenforpligter sig til at blive mere demokratisk , åben og effektiv og til at bane vejen foren forfatning for EU-borgerne . | bookshop |
Konventet : en ny metode tilrevision af traktaterne medstørre åbenhed oggennemsigtighed | bookshop |
Den hidtidige metodetil ændring af traktaterne havde været udsat for hård kritik.Den europæiske opbygning vedrører alle borgere . | bookshop |
De etaper , der er bestemmendefor dens udvikling , kan lederne af medlemsstaternes regeringer ikke længere træffeafgørelse om på regeringskonferencer , der afholdes for lukkede døre . | bookshop |
For at sikreden mest gennemskuelige og bredest mulige forberedelse af den næsteregeringskonference vedtog Det Europæiske Råd at indkalde et konventbestående af de vigtigste deltagere i debatten , nemlig repræsentanter forregeringerne i de 15 medlemsstater og 13 kandidatlande , repræsentanter for disselandes nationale parlamenter , repræsentanter for Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen samt 13 observatører fra Regionsudvalget , Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg , arbejdsmarkedets parter og Den Europæiske Ombudsmand . | bookshop |
Med konventmetoden blev det for første gang muligt at lade alleeuropæiske og nationale holdninger komme til udtryk i en stor , åben oggennemskuelig debat . | bookshop |
Konventets mandat : atbehandle en række spørgsmålom Europas fremtid | bookshop |
Det Europæiske Råd i Laeken fastlagde mandatetfor konventets 105 medlemmerog deres suppleanter , ledet af Valéry Giscard d ' Estaing . | bookshop |
Konventet fik til opgave atbehandle grundlæggende spørgsmål i forbindelse med Unionens fremtidigeudvikling og søge at besvare disse spørgsmål i et dokument , der skulle fungeresom udgangspunkt for forhandlingerne på regeringskonferencen , hvor de endeligebeslutninger træffes i overensstemmelse med traktaten om Den Europæiske Union . | bookshop |
Det Europæiske Råd i Laeken opstillede en række spørgsmål vedrørendeen bedre fordeling af kompetencerne i Unionen , en forenkling af Unionensinstrumenter , sikring af mere demokrati , åbenhed og effektivitet i Den Europæiske Union , en forenkling af de nuværende traktater og muligheden for , at denneforenkling med tiden kunne føre til vedtagelsen af en europæisk forfatning . | bookshop |
Tilrettelæggelsen afkonventets arbejde : enformand , Giscard d ’ Estaing ; etpræsidium til at styredrøftelserne | bookshop |
For at lede drøftelserne i konventet blev der oprettet et præsidiummed 13medlemmer : formanden , Valéry Giscard d ' Estaing , og to næstformænd , Giuliano Amato og Jean-Luc Dehaene , repræsentanter for regeringerne i de tremedlemsstater , som under konventets periode varetog formandskabet for Rådet , to repræsentanter for de nationale parlamenter , to repræsentanter for Europa-Parlamentet og de to repræsentanter for Kommissionen ( Michel Barnier og António Vitorino ) . | bookshop |
Repræsentanten for det slovenske parlament var indbudt til at deltage imøderne . | bookshop |
Konventets første møde fandt sted den 28. februar 2002 . Konventet holdt i 15måneder plenarmøderaf to eller tre dages varighed én eller to gange ommåneden i Europa-Parlamentets lokaler i Bruxelles . | bookshop |
Sideløbende medkonventets plenarmøder fandt der drøftelser sted i arbejdsgrupperogdiskussionskredse , som havde hver sit præcise mandat , og som alle var ledet afet medlem af præsidiet . | bookshop |
For at sikre den ønskede åbenhed offentliggjordes konventdeltagernes Websted på internettetbidrag , mødereferater og de drøftede tekstforslag på konventets websted ( http : / / european-convention.eu.int ) . | bookshop |
Eftersom man ønskede at skabe en endnu bredere debat og inddrage alleborgere , blev et af konventets plenarmøder brugt til høring af repræsentanter for det civile samfund . | bookshop |
Civilsamfundets organisationer fik ligeledes mulighed forat komme til orde i kontaktgrupper oprettet efter samme model somarbejdsgrupperne . | bookshop |
Der blev oprettet et forum for disse organisationer ( arbejdsmarkedets parter , erhvervslivet , ikke-statslige organisationer , akademiske kredse osv. ) og et særligt websted for deres bidrag til debatten om Unionens fremtid ( http : / / europa.eu.int / futurum / forum _ convention ) . | bookshop |
Efter mere end et års drøftelser blev der konsensus i konventet omforelæggelsen af et forfatningsudkast for Det Europæiske Råd . | bookshop |
Konsensus i konventet omforelæggelse af etforfatningsudkast medhenblik på afholdelse af enregeringskonference | bookshop |
Fremlæggelse af Valéry Giscard d ' Estaing kunne således forelægge resultatet af konventetskonventets udkast for arbejde for Det Europæiske Råd i Thessalonikiden 20. juni 2003.Det Europæiske Råd | bookshop |
Det var af den opfattelse , at det udkast til traktat om en forfatning , somkonventet fremlagde , udgjorde et historisk skridt hen imod gennemførelsen afden europæiske integration , dvs. at bringe EU nærmere til borgerne , styrke EU ’ sdemokratiske karakter , gøre det lettere for EU at handle som en sammenhængende og fasttømret enhed på den internationale scene og reagere effektivtpå globaliseringens udfordringer . | bookshop |
Det Europæiske Råd mente således , atkonventet havde bevist sin nytteværdi som et forum for en demokratisk dialog . | bookshop |
Efter et sidste konventmøde blev det endelige konventudkast forelagt Det Europæiske Råds formandskab i Rom den 18. juli 2003 . | bookshop |
De tre kandidatlande , Bulgarien , Rumænien og Tyrkiet , deltog ligeledes i samtlige møder i regeringskonferencen . | bookshop |
Fra oktober 2003 og i tiden derefter trådte konferencen sammen adskillige gangepå udenrigsministerplan og på stats- og regeringslederniveau . | bookshop |
Efter ottemåneders forhandlinger afsluttede konferencen sit arbejde , idet den kunnekonstatere , at der forelå enighed blandt de 25 medlemsstaters regeringer på Det Europæiske Råds møde i Bruxelles den 17. og 18.juni 2004 . | bookshop |
Dokumenternevedrørende regeringskonferencens arbejde findes på Ministerrådets websted pådenne adresse : http : / / ue.eu.int / cms3 _ fo / showPage.ASP ? id = 251 & lang = fr | bookshop |
Efter stats- og regeringschefernes vedtagelse vil forfatningen derefter bliveunderskrevet af dem og dernæst ratificeret af hver medlemsstat i henhold tilderes egne forfatningsmæssige bestemmelser ( f.eks. vedtagelse viaparlamentarisk procedure og / eller folkeafstemning ) .Først når alle 25 medlemsstater har ratificeret forfatningen , træder den i kraft . | bookshop |
Hvordan er forfatningen udformet ? | bookshop |
Forfatningen er mere overskuelig og klar og erstatter alle de nuværende traktatermed en samlet tekst . | bookshop |
Det er opdelt i fire dele : | bookshop |
Charteret om grundlæggende rettigheder , der blev højtideligt proklameretunder Det Europæiske Råd i Nice i december 2000 , er integreret i forfatningenfor Europa , hvor den udgør del II . | bookshop |
Forfatningens del III vedrører Unionens politikkerog funktionsmåde ogovertager et stort antal af de nuværende traktaters bestemmelser . | bookshop |
Fjerde del indeholder de afsluttende bestemmelser , herunder procedurerne forvedtagelse af ændringeraf denne forfatning . | bookshop |
En union af borgere I forfatningenfor Europa betegnes Den Europæiske Union som en union afog stater Europas borgere og stater . | bookshop |
Unionen er åbenfor alle europæiske stater , derrespekterer dens værdier og forpligter sig til at fremme dem i fællesskab . | bookshop |
Dette er medlemsstaternes fælles værdigrundlag i etsamfund præget af pluralisme , ikke-forskelsbehandling , tolerance , retfærdighed , solidaritetog ligestilling mellem kvinder og mænd . | bookshop |