text
stringlengths 0
5.05k
|
---|
hvad har te af sige mig hr tøndesen |
sagde drengen og så ham ind i øjet |
han var skolelærer og en elskelig mild karakter |
hans kinder farvedes af en dyb rødme og han så på hende oh han så på hende |
fordømt være mændenes troløshed og det hele frillevæsen |
ikke sandt kær |
faderen johan christian der ved bedstefaderens hertug alexanders død havde arvet sønderborg slot i en yderst forgældet tilstand var bukket under for en snigende feber i en forholdsvis ung alder 4 år før vor fortælling begynder |
hun havde nemlig haft en samtale med sin svigerfader i hvilken de vare blevne enige om at abraham fortiden var nervøs og burde snakkes efter munden for ikke at blive værre |
hun vedblev bedende vær ikke så streng fru kruse |
at blive medlem af det fysiskmatematiske selskab men han vidste det var kun sin rigdom han havde at takke herfor og følte godt hvorledes han i virkeligheden blev overset regnet for intet |
spurgte degnen der jo havde været dus med vorherre i femogtyve år både hellig og søgn og derfor tog ham med forholdsvis ro hva gør du ved landbruget |
jeg vil lære den elendige at kende som har vanæret min rosalie du har lovet mig det og jeg skal holde mit løfte svarede hanninibal tiden er kommen poul om nogle få dage skal du lære skurken at kende det lover jeg dig |
regnkolde vindpust som hvirvledes ned mellem de høje mure ligesom tabte besindelsen og kastede sig blindt frem og d undrede på porte og døre og for så pludselig lige op i luften med en hæs og hundeagtig tuden |
det lader til i tager det uden at spørge svarede manden og så hen mod den sprængte dør |
han har nok vidst hvad de to var værd mente en anden |
jeg durehdreven |
kun stod dr |
som vi alle vide gemmer denne båre de jordiske levninger af velagtede og hæderlige gårdmandsenke sidse malene christ en s datt er af rørby mark |
hendes hjerte bankede pludselig forventningsfuldt og angst |
han knejsede højere og højere i sit sæde i droschken til sidst lå hans nakke fast mod stopningen i droschkens rygstød |
te ville absolut have af jeg skulle slutte liason med en eller anden kavalleer som da skulle være min kæreste thi en voksen pige sagde de kunne jo ikke være bekendt at være uden kæreste |
hendes udflugter hjalp hende dog ligeså lidt som den hårdnakkethed hvormed hun i nogen tid holdt fast på tastens strop |
så måtte det være noget ganske specielt hun ville ham |
han havde næppe lukket døren i før en af de fem mænd hurtig rejste sig og gik hen fil den idet han stillede sig således at ingen kunne komme ud nden først at puffe ham fil side |
søvnen blev mig for stærk |
hun var kåd som et føl eller også højtidelig som en gammel salmebog med sølvspænder |
jeg lå netop og tænkte på det sagde han med sin hule stemme |
forinden svarede junker mourits vil så håber jeg meget ske som i vil mindes end længere |
svarede hun knibsk |
husk på minna du skal snart være en værdig husmoder så kan det da ikke gå an at du vedbliver at være så barnagtig |
hr otte nielsøn som var bleven noget forsinket ved at tale med prioren hr jakob fulgte nu efter med fru hebele og de vekslede betydningsfulde blikke med hinanden |
å det var dejligt |
tag jer i agt for købmandsskab det er altid snyderi |
solen sænkede sig i vest og skumringen lagde sig over borg og land da den sørgende ligflare drog ind på højby |
hvem er mester for de streger |
hans første blik havde været et flygtigt |
jeg tror jeg slog mig ved ikke hvor jeg er klynkede det et sted inde i stuen |
endelig der kom hun nede på stien |
ingen bemærkede det imidlertid undtagen everil |
noget sådant var det i virkeligheden også og en ganske tilsvarende forvandling var samtidigt foregået med sognerådsformanden selv |
holger gik så vidt i opfyldelsen af sine selvtagne formynderpligter at han påtog sig selv mangt og meget der var hans magelighed imod |
jeg har set moskito |
er din kind hærdet for en stenpude eller din hånd for et sværdfang |
imidlertid stod den blege gut med hænderne i lommerne og stirrede op på ham med et næsten forklaret blik |
imidlertid nåde niels rigtig sit bestemmelsessted med flaskerne i god behold og ringede på hos generalinden |
hammer |
da jeg øjensynlig kan bemærke hvor meget del afficerer eder at tale vil jeg ikke trætte eder med spørgsmål hvis besvarelse jeg ligesågodt vil kunne få imorgen eller en anden dag som nu |
nå lille emmeline sagde hun frem med sproget hvad er det så |
frøken lund sagde han derpå med sin sædvanlige rolige stemme hvis de har nogen kærlighed tilovers for deres fader og søster så beder jeg dem i deres navn for første og sidste gang tag dem sammen behersk deres sind |
hun sad skødesløst tilbagelænet i kanapeen over hvilken forvalteren stod bøjet |
men hvad er da deres mening med at søge hans venskab |
han turde åbenbart ikke længer se hende i øjnene men gik bestandig og surmulede var uefterrettelig over for arbejdet så avlingen kom i forfald og bukkede stadig mer og mere under for sin gamle lidenskab efterhånden som sønnerne rykkede bort fra hjemmet |
ja |
kom efter mig i råbte skovridderen men vær forsigtig thi denne lille sti fører til skoven men her er dybe afgrunde ved siden |
begyndte det allerede ved hans genkomst da hun var så længe om at tage sig sammen at han af og til blev utålmodig og frastødt |
jeg så at fru mammy blev blodrød at hun kneb malerspiren i læggen og smilte flout til ham |
jeg så min mand dø skønt han dog levede |
han berusede sig i gottisk arkitektur uden dog ret at studere den |
djævelske hyl og dyriske skrig |
ja det skal jeg også |
kuflen viskede på hestene |
i modsat tilfælde må han undvære den |
men da moderen imod sædvane ikke straks rettede sig efter hans ønske men blev stående stille fandt han sig dog i at blive trods det dybe mishag han i begyndelsen følte ved at se sig som genstand for det stirrende blik der her ufravendt var rettet på ham |
ville hendes hjerte ikke sige hende hvem jeg var |
hvor hun må være lykkelig |
nå fik du så lejet ud faster |
har du virkelig ondt ved at skaffe dig brødet |
det virkede |
han havde så meget andet i hovedet i denne tid |
uvilkårlig brast florence i gråd |
hvis jeg vandt den ære at sidde her ved eders side og hvis jeg tabte hun holdt inde med en mine som om hun nødig ville sige mere |
da ulykken ramte mig var den lige ved at slå mig ihjel med et slag |
men hvor er den gamle |
denne skuespiller aflagde lidt andersen en lille visit og de sladdrede da om nyt og gammelt |
men når hun blev voksen så var det forbi så ville hun glide fra ham til andre forhold til egen vilje egen kærlighed |
det ville dog frederik den syvende te bønderne skulle seje et ord med i laget |
de der ene holder sig til den går i en evig angst for ikke at nå det de higer efter og i angst for at miste hvad de har |
skrev hun dernede i rom omgås med baronesser og markiser og hvad alt det fantepak heder og sjokker fra det ene selskab til det andet arbejder dette var to gange understrøget dine kolleger og vinder sig navne der ganske fordunklet dit og du er dog den ældste af dem |
men jeg kan husfe at jeg engang har set den mand og det var på et sted hvor der var lys og store sale og niange fine herrer og damer |
så tager jeg lampen med |
hartmann rejste sig op og gik søvndrukken henimod døren men tog fejl og gik ind i mas soveværelse |
men mod hans villie kaldte de antydninger der var faldne andre ytringer frem fra de skjulte kroge af hans erindring |
allene kunne vi intet udrette kun så længe vi er samlede er vi stærke for så længe frygter man os |
mikkelsens ansigt blev et øjeblik forskønnet det antog oval form som jo skal være den smukkeste |
pludselig havde buris vårstemningen hjemme i vadkær |
hvis de tillader det vedblev han med en afskedshilsen vil jeg af den grund tage mig den frihed at se ind til dem en anden gang |
spurgte madam nilsen |
han vil altså forråde os |
johannes og ingeborg var nede i bygden på skole en lke hveranden måned |
men naturligvis det første skridt måtte komme fra løjtnanten indså hun nok |
dette ubekjendtskab med taleformer der gik blot et hårsbred uden for bondemålet |
ja svarede gulla |
vedblev han med usikker stemme og greb bodmanns hånd efter endnu engang at have kastet et hurtigt blik ud over omgivelserne |
nu skal vi høre |
spurgte den unge mand |
anna skiftede farve gjorde et lille kast med sit hoved og sagde nu skal det så være da bør jeg sige at jeg ingensinde har kunnet fatte den store morskab i at gå fra vid og samling og lade sig bære til sengs af sine leende svende |
men hvad betyder det knud |
35 og høiere mener de formodentlig sagde presten med et smil |