Datasets:

yemen2016

/

memo1

like 0

han blev stående midt på gulvet mens hun satte sig på sofaen

ville

imedens hans og de andre lagde sig til ro sneg næshorn sig ad den samme vej som hans var kommet op til dagens lys

min gud om det skulle være for sent

jo o faste nu svarer det

han var jo fra første færd af udset til at være din fæstemand dine frænder lovede dig bort til ham og du ville for længst været hans hustru var ikke hans nåde kommen eder imellem ja vel også efter dette havde ikke den samme herres store nidkærhed været

du skønner jo nils ikke sandt begyndte hun usikkert du forstår jo at jeg må rejse

han sprang fejl på foden dernede ved åen og nu ligger han derinde med en forstuvet ankel

det kommer ikke mig ved men den der siger at jeg er ikke dansk ham kalder jeg en løgner

reprimanderede fru gyda sin mand idet hun spilede sine næseboer ud som sporede hun et ildelugtende stof i nærheden

dommeren spurte nu om hendes bopæl om hun havde sit pas i orden han pegede vejledende på nogle dokumenter der lå på bordet ved hans side og hun begreb meningen

døtrene var ved moderens ukloge fremfærd blevne så vante til at sinde sig næsten som underfijønne og dette gav dem et fordringsfuldt bæsen så de gik og gjaldt for pyntedutter uden indre værd

kommer vi for tidlig der ud kan vi gå en lille trids ind i søndermarken

hans gode humør var vendt tilbage

altså blev løftet givet og pagten sluttet men under skygger som hun mindst havde ventet

men når livets alvor næringssorger og sligt kommer så tyr vi dog derhen hvor trøst ene er at finde

det var den gamle sang oehlenslcegers hjemve

en smuk oktoberdag var jens taget ned til kysten langt bort fra byen bort til vand og skove og grønne marker

så lover jeg dem svarede hun rækkende mig hånden at dersom der kan befrygtes den ringeste fare ved den bei jeg muligvis agter at gå jeg da først skal meddele min plan til dem

lyttede til de to mænds samtale

lad det nu være

han gik stiltiende forbi keanz uden at gjengjælde hans hilsen

tanken slog ned som et lyn

hun tog heller ikke fejl deri

når alt først bliver ordnet vil også alle fordringer blive dækkede nu i øjeblikket står enhver under ængstelsens indflydelse og så ser alt værre ud end det er

vent at jeg kan sende folk med dig

afbrød dick forskrækket ladyen

for sild er her naturligvis ikke at få

det er et ord

derpå hviskedee han hende i øret dersom de er mcdgjørlig og ikke modsættær dem min søns giftermål med krisfine bentsen så skal jeg søge af udvirke deres benådning så af de slipper med et par slag ris og nogle års tugthusarbejde

mit hoved hælder sig mod en bunke blegede grankviste der endnu bevarer en sær og muggen lugt

lo politimanden og krævede et glas whisky ind på min ære de interesserer mig

inde bag stakittet lå der en enetages bygning med fire store oplyste vinduer ud mod vejen og op ad vinduet længst til højre så han skyggen af en ryg

tør jeg udbede mig deres pas sagde han

han så løftet ud

tidligere har jeg ikke behøvet at tage det så nøje og jeg har næsten ikke bestilt noget men nu må jeg selv sy for ikke en skøn dag at komme til at savne noget

som sagt de har beruset mig ikke blot ved blik eller stemme dragt eller holdning

frelste

ja ja svarede hr johan med lune der gav du mig en lektion

om eftermiddagen så man da en mængde mennesker samles på sørholdt en forholdsvis stor gård ikke langt fra kirken

georg siegismund v b itzehoe

han knyttede hænderne og råbte det ud hvad vi du

når han begyndte i den dur var der ikke andet at gøre end at mindske sejl og lændse for stormen så længe den varede

godnat hr laurin

nej

kun dine kærtegn og dine kys brænder mig endnu i sjælen

ovenover hatte høje rundpullede bløde tre fire studenterhuer og midt imellem dem alle sammen en damehat med hvidt slør

giftmordet var ikke en egenmægtig handling af kong johan

ja thi hun havde en lille notesbog i sin taste i hvilket både hendes navn og stilling var optegnet

det lå til ham at opgive evret efter første forsøg

ha ha ha

ligesom sandstormen i ørkenen uden forpost uden melding pludselig rejser sig mod den fremaddragende karavane fygende piskende de fine hede sandkorn ind over de ulykkelige rammende sikkert med den dødbringende masse således sniger ofte sorgen sig hastig uden forberedelse mod mennesket når det tror sig lykkeligst sikrest mod overfald

siden havde han været oppe i så meget stygt kommet alt for nær ind på al uselheden men dengangja nu levede han det pånyt han længtede og han brændte og dog skulle det ikke være hende det skulle være endnu langt finere men også langt stærkere

her holdt han brat inde men vedblev straks efter kommer han ikke her hver evige eneste dag og stopper og tænder mig min pibe og liver mig op ved at sidde og fortælle mig alting om gården og kreaturerne og det hele

det er bedre som det er

sgu ikke at jeg tror det

de tror ikke på gud

emilie søgte den aften forgæves lejlighed til at komme til at tale med sin broder hver gang hun blev alene med ham og ville bebrejde ham hansskammelige tyveri og affordrede ham portraitet og de stjålne breve smuttede han bort fra hende så hendes håb blev skuffet

han så at jeg bar min arm i et bind

marnolf

den unge frue havde tårer i øjnene

det er alvor

men erik løve havde som sagt ladet ham skimte og ane hvad der lå bagved hans tavshed og aksel jensen havde båret sig så snildt ad at det øjeblik var nær da sløret for disse hemmeligheder ville blive løftet

tænk om fru vang der havde været så sød mod hende da hun var tøs og foræret hende en konfirmationskjole af dejligt sort kachemir som hun endnu kunne bruge nederdelen af efter at have syet den tre gange om tænk om fru vang fik det at høre

mit skjold tåler ingen pletter hæderens gyldne stjerne og alle disse blærede ord der kom over hans læber hin aften da han troede at have en simpel terne for sig

og som om hun forstod hans mening tog hun lidt efter nogle tøjstykker ned fra tørringssnoren over ovnen tændte på ny sin lygte og gjorde sig et ærende ud i bryggerset i den anden ende af huset

alle vinduerne vare mørke og styge glædæde sig over at hans venner havde fulgl hans råd med hensyn til at vise forsigtighed i deres hele færden

nn gik de

og hvad er der desuden at være højtidelig for

det var en spas der på et hængende hår kunne have kostet mig livet sagde skriveren til sig selv og disse ord gentog han efter at have aflagt sin rapport til prokurøren

kun et vemodigt ubestemmeligt halvlys lægger sig over mig og de mange vildsomme stakler jeg slår følge med

her er forresten nok at tage vare på i denne tid især når du forstemer dig på at lave lidt pilleri på gravene

han havde stolet dumt på en liden klat penge og glemt kløften som skilte nu lå han på bunden og kunne aldrig komme op igen

selv om deres chef selv om finantsministeriet in pleno fra gehejmeråden ned til kammerråden kom til mig tilbagekaldte jeg ikke en tøddel

oftest sad han på en kanap i en krog sørgmodig alene eller snakkede med gamle damer gigtsvage herrer

ja når der ingen anden var så fik han gå til tante bente

råbte han

blive damerne længe herovre hr lieutenant

alen hvorfor står du og lytter så

gør ka du vil svarede reiersen og drak selv

schrøder viste sig med th en i en kop der bar de rantzauers våben og adelheid drak den siddende i en stol ved vinduet rank i sædet med de rytterklædte ben strakt langt fra sig

asmadæus rettede sig i sædet og gjorde sig bred

det var lykkedes dem at avancere nogle få skridt

sig ikke det

det er sandt råbte cinthio der er mange skjulcstæder akurat som i italien ved remata jeg foreslå at altaverde skal være vor fører

ikke for lidt og ikke for meget

vor fortællings mange tråde har andre ærinder før vor pen

lidt efter standsede drosken i en af vester bros sidegader

efter hvad jeg har vært udsat for

han var som han selv sagde en af resignationen mærket mand der træt sank sammen og kun takkede til når han blot formåede at gøre sin pligt

men det andet tableau var endnu meget dejligere og noget som kunne varme et patriotisk hjerte

det morer mig at se de artisttyper d r kommer

og gråden smittede

gennem hendes mand havde jeg fået mindst at vide om hende

mademoiselle ønskede næsten at hun ville være doven og ligegyldig som hun før havde været

hendes stemme var så mild og så blød som kun den sande kærlighed kunne gøre den hendes blik så ømt og kærligt som om hun med fasthed kunne have hørt ham tilstå at han havde begået en stor forbrydelse og dog ville hun have frikendt og undskyldt ham

det var åbenbart at arveprindsen måtte have sagt noget til ham på brien fra statsrådssalen som var kronprinsen til skade

hør sagde han med sin lille kærlige stemme hvorfor er du så lille

jeg har et udmærket middel til at berolige hende med