Datasets:

KennethEnevoldsen

/

dfm-paragraphs

like 0

ft_20111M8

Derfor er jeg glad for den tilkendegivelse, der ligger i, at man da i hvert fald gerne vil kigge på området. Nu er det jo ikke mig, der skal diktere, hvordan ministeren arbejder, men jeg håber da på, at ministeren kommer i gang med de her ting, hellere nu end om et halvt år, og at der i det hele taget måske er behov for netop det her serviceeftersyn af de mange lovgivninger, som på nogle områder måske kan opleves noget vanskelige i den dagligdag, som danske børn vokser op i. TALER 17: Tak. Ministeren, værsgo.

ft

ft_20111M8

TALER 393: Jeg er mindst lige så utålmodig som Venstres ordfører, og det er jo derfor, vi nu har en intens proces omkring finansloven, hvor regeringen blandt andet har lagt op til, at der skal afsættes en lille halv milliard kroner til reform af folkeskolen. Venstres ordfører og ordførerne i Venstres gruppe på uddannelses-, børne- og undervisningsområdet er jo også inviteret til møde hos ministeren netop for at drøfte, hvilke ideer Venstre har. Vi har en tilsvarende møderunde med de andre partier.

ft

ft_20111M8

Der er en finanslov, hvor vi blandt andet sætter den her lille halve milliard af til forsøgs- og udviklingsarbejdet i den næste tid, men lige så snart finansloven er i hus, går vi i gang med at invitere til et bredt partnerskab både med partierne og med interessenterne, lærerne, skolelederne, pædagogerne, forældrene, eleverne, sådan at vi får en reel reformproces i et medejerskab med de personer, som det berører, og det drejer sig selvfølgelig også om de partier, som er en del af at udvikle politikken på det her område. TALER 17: Tak. Det var afslutning på spørgsmål nummer 36 på dagsordenen.

ft

ft_20111M8

Vi går til spørgsmål nummer 37 på dagsordenen, og det er også til børne- og undervisningsministeren. TALER 17: Fru Benedikte Kiær. Værsgo. TALER 346: Tak. Hvad er, ifølge ministerens opfattelse, årsagen til, at regeringen ifølge sit regeringsgrundlag ikke vil følge den aftale om lukkedage, som er indgået mellem KL og regeringen i »Aftale om kommunernes økonomi for 2012«? TALER 17: Værsgo til Børne- og undervisningsministeren. TALER 393: Tak.

ft

ft_20111M8

Det er sådan, at regeringen i øjeblikket er ved at forberede, hvordan vi går ind i forhold til den tidligere regerings aftale med Kommunernes Landsforening og den kommuneaftale, der er lavet. Og det er fuldstændig korrekt, at vi i regeringen ønsker at begrænse antallet af lukkedage. Vi har jo med nogen beskæmmelse set, at det, der er sket hen over de senere år, jo er, at antallet af lukkedage er steget under den tidligere regering.

ft

ft_20111M8

De er nemlig steget i de sidste 3 år fra syv til knap ti lukkedage årligt, og i 2011 var der 34 kommuner, som havde 2 eller og 3 ugers ferielukket. Vi tager en dialog med kommunerne nu i forhold til at få begrænset antallet af lukkedage. Jeg vil gerne helt konkret kommentere det, som spørgeren går ind i, nemlig den kommuneaftale, der var tidligere.

ft

ft_20111M8

For at sige det, som det er, så er det jo en noget uklar aftale, der blev lavet i den tidligere regerings tid lige præcis i forhold til spørgsmålet om lukkedage, for der står faktisk intet konkret om, hvordan den forhenværende regering vil lovgive om lukkedagene, og heller ikke et ord om, hvor finansieringen skal komme fra. Og det ved ordføreren, fordi ordføreren selv var minister på det tidspunkt. Det er derfor, vi har en målsætning i regeringen: Vi vil nedbringe antallet af lukkedage, som er steget under den tidligere regering.

ft

ft_20111M8

Vi kan konstatere, at der ikke er nogen håndtag, vi kan bruge, i det, der ligger i kommuneaftalen, og derfor går vi nu i gang med en dialog med kommunerne, sådan at vi får et forløb for en aftale om begrænsning i antallet af lukkedage. TALER 17: Tak. Så er det ordføreren, værsgo. TALER 346: Jeg må så sige, at jeg er meget uenig med ministeren i udtalelsen om, at det, der står i kommuneaftalen, skulle være uklart, for kommuneaftalen læner sig jo op ad de tidligere aftaler om afskaffelse af løsrevne lukkedage.

ft

ft_20111M8

Og kommuneaftalen læner sig jo også op ad den vejledning, der er i forhold til den aftale, der er indgået med Kommunernes Landsforening. Og det, som kommuneaftalen sådan set også lægger vægt på – når ministeren taler om finansiering – er jo, at man sådan set har finansieret afskaffelsen af løsrevne lukkedage. Det har man jo faktisk finansieret, da man oprindelig lavede aftalen, så finansieringen er jo egentlig klar.

ft

ft_20111M8

Det, der ligesom var problemet, var, at man ved stikprøvekontrol kunne se, at der var masser af løsrevne lukkedage, selv om man havde aftalt, at de ikke skulle være der, og havde finansieringen på plads. Nu har man så en klokkeklar aftale med kommunerne om, at den skal overholdes, og derfor bliver jeg nødt til at høre ministeren igen: Hvordan kan det være, at man ikke vil følge den egentlig meget klokkeklare aftale om at følge tidligere tiders aftale om at afskaffe løsrevne lukkedage, som er finansieret? TALER 17: Tak. Og det er ministeren. Værsgo.

ft

ft_20111M8

TALER 393: Jeg kan godt forstå, at den tidligere minister i den tidligere regering er noget beskæmmet over, at det ikke er lykkedes for den tidligere regering at gøre noget ved antallet af lukkedage overhovedet. Tværtimod er det steget. Det er steget fra i gennemsnit syv lukkedage om året til ti lukkedage om året under den tidligere regering og under den tidligere minister. Jeg vil gerne citere, hvad det er, der står i den kommuneaftale, som den tidligere regering lavede på det her område, netop for at illustrere, hvor uklart det rent faktisk er.

ft

ft_20111M8

For det, der står, er, at regeringen, altså den tidligere regering med den tidligere minister i spidsen, senest i efteråret 2011 vil fremsætte et lovforslag, som fastlægger, hvilke dage der kan holdes lukket i daginstitutioner. Lovforslaget trækkes tilbage, hvis kommunernes budgetter for 2012 lever op til aftalen om afskaffelsen af løsrevne lukkedage. Det er næsten så ukonkret, som det kan være. Der er ikke noget lovforslag, der er ikke nogen præcisering overhovedet – vi har heller ikke hørt den tidligere minister sige, hvad det skulle være – og der er heller ikke noget omkring finansiering.

ft

ft_20111M8

Det er derfor, vi siger: Vi starter på en frisk, vi har en målsætning i regeringsgrundlaget, vi vil have færre lukkedage, og det tager vi en drøftelse med kommunerne om nu. TALER 17: Værsgo til spørgeren. TALER 346: Så vil jeg henlede ministerens opmærksomhed på den vejledning, som fulgte med den aftale, som man oprindelig indgik med Kommunernes Landsforening, en aftale, som er finansieret, DUT-finansieret, med 65 million kroner om netop afskaffelsen af løsrevne lukkedage.

ft

ft_20111M8

Af den vejledning fremgår det meget, meget klart, og jeg vil anbefale ministeren at finde den vejledning frem, hvad det betyder, i forhold til at det skal være uforholdsmæssig omkostningstungt, hvis man skulle kunne holde lukket. Det, som vi så så med stikprøvekontrol, var, at det ikke var sådan, at de her løsrevne lukkedage var afskaffet, plus der var mange eksempler på, at det nok ikke var uforholdsmæssig omkostningstungt. Så jeg vil egentlig høre ministeren igen: Hvorfor kan ministeren ikke henholde sig til den vejledning, der ligger som bilag til den her aftale?

ft

ft_20111M8

Den er jo egentlig meget klar. TALER 17: Værsgo til ministeren. TALER 393: Sådan set siger den tidligere minister jo selv med henvisning til vejledningen lige præcis det, der ikke står noget om. Der står ikke noget om, hvad det præcis er, som den tidligere regering forestillede sig i forhold til færre lukkedage, hvordan de skulle placeres eller ikke skulle placeres. I forhold til økonomi må jeg bare konstatere, at det, der er sket de sidste 3 år under den tidligere regering, er, at antallet af lukkedage er steget og steget.

ft

ft_20111M8

Derfor indleder vi i den nye regering en dialog med kommunerne med den klare målsætning at nedbringe antallet af lukkedage, og det er med det udgangspunkt, at vi ikke længere ønsker, at det bare skal stige. Vi synes ikke, at der er nogle konkrete håndtag i det, der lå i forhold til den tidligere aftale. Vi kan konstatere, at det har regeringen gjort 3 år i træk, samtidig med at antallet af lukkedage er steget. Vi kan konstatere, at den tidligere regering ikke har gjort sig nogle forestillinger om, hvad den lovgivning skulle gå ud på.

ft

ft_20111M8

Vi vil hellere vælge dialogen, den forpligtende dialog, med kommunerne om at nedbringe antallet af lukkedage. TALER 17: Så er det spørgeren for det sidste spørgsmål. TALER 346: Nu har jeg jo adskillige gange i min tid som socialminister haft en dialog med ministerens partifæller og også med regeringspartiet SF om netop de her problemstillinger med hensyn til lukkedage, hvor netop det her spørgsmål om dialog var noget, hvor man sagde, at man hellere ville se handling.

ft

ft_20111M8

Det er jo sådan set det, der også ligger af mulighed i den her økonomiaftale, som er indgået her i foråret, som netop er indgået, fordi regeringen kunne se, at den aftale, man indgik oprindelig, ikke blev overholdt af kommunerne. Derfor vil man jo gerne handle og sige, at den skal overholdes.

ft

ft_20111M8

Jeg bliver nødt til at henlede ministerens opmærksomhed på, at oprindelig, da man indgik den her aftale om afskaffelse af lukkedage, var der finansiering på 65 million kroner, som man var enig med kommunerne om ville dække afskaffelsen af lukkedage, så det med at sige, at finansieringen ikke var på plads, er helt forkert, for man har oprindelig finansieret det med afskaffelsen af de løsrevne lukkedage med 65 million kroner Men en anden ting, der ligger i kommuneaftalen, er jo sådan set, at kommunerne skulle forpligtige sig til at lade det fremgå af deres hjemmeside, hvornår der ville være lukket i institutioner, og hvilke institutioner der ville være lukket, fordi det var meget uigennemskueligt for forældrene.

ft

ft_20111M8

Der vil jeg egentlig høre ministeren, hvorfor ministeren ikke følger det, for det er jo egentlig meget klart, når man tager de aftaler, der var indgået oprindelig, og sammenholder dem med den vejledning, som jeg kunne forstå ministeren ikke har læst, og den er egentlig meget klokkeklar, og hvorfor ministeren ikke tager den her mulighed og følger den aftale, der egentlig ligger i forårets forhandlinger. TALER 17: Værsgo til ministeren.

ft

ft_20111M8

TALER 393: Jeg synes virkelig, at det er sympatisk, og det siger jeg af et ærligt hjerte, at den tidligere minister og De Konservatives ordfører brænder så meget for, at vi skal nedbringe antallet af lukkedage. Det har vi som en fælles interesse. I regeringen konstaterer vi bare nu, at det er gået den modsatte vej de sidste 3 år. Vi har det som en klar målsætning i vores regeringsgrundlag, at vi vil nedbringe antallet af lukkedage.

ft

ft_20111M8

Jeg synes, at det er nogle udmærkede eksempler, som den konservative ordfører kommer med, i forhold til hvordan man kan få mere viden om og dele hinandens erfaringer om, hvordan man kan lave nogle ordentlige tilbud også i forhold til at håndtere i ferieperioder og andet. Det er udmærket, men det ændrer ikke ved, at det, der er målsætningen, er, at der skal være færre lukkedage, og derfor tager jeg spørgerens engagement som udtryk for, at der vil være opbakning til det, når vi i fællesskab skal arbejde for, at det lykkes den her gang. TALER 17: Tak. Det var slutningen på spørgsmål nummer 37.

ft

ft_20111M8

Spørgsmål 38 er til social- og integrationsministeren af herre Martin Henriksen, Dansk Folkeparti. TALER 17: Værsgo. TALER 21: Tak. Hvordan agter ministeren at dæmme op for det stigende problem med muslimske ægteskaber indgået mellem henholdsvis muslimer og danskere og muslimer, som ikke er retligt bindende i Danmark, men som i allerhøjeste grad er bindende i de muslimske miljøer, og hvor et ønske om skilsmisse kan resultere i udstødelse af kvinderne? TALER 17: Tak og værsgo til ministeren. TALER 347: Tak for spørgsmålet og tak for spørgsmålet til en debat, som er rigtig vigtig.

ft

ft_20111M8

Vi havde lidt af debatten i morges, da vi havde samråd i Integrationsudvalget, men for dem, der ikke hørte debatten der, synes jeg, det er fint, at vi gentager den her. Jeg vil sige, at vi i Danmark har love, og de vedtages her i dette rum . Det er det danske Folketing, der vedtager de love, som skal gælde alle, der bor i Danmark.

ft

ft_20111M8

Når der er borgere i Danmark, som ikke har en fornemmelse af, at en dansk lov er en lov, der gælder for dem, vil jeg sige, at vi i fællesskab har et problem; et problem, som vi skal tage rigtig alvorligt, og som vi skal finde løsninger på. SFI har netop offentliggjort en meget omfattende og nuanceret undersøgelse af parallelle retsopfattelser i Danmark. Ud over at rapporten peger på et meget alvorligt problem ved indgåelse og opløsning af muslimske ægteskaber set i forhold til dansk ret, viser den også, at problemerne med parallelle retspraksisser på det familieretlige område ofte er ganske komplicerede.

ft

ft_20111M8

Jeg vil sige, at det for mig er fuldstændig og absolut afgørende, at vi får hjulpet de kvinder og mænd, som er underlagt forskellige former for sociale normer. Derfor har jeg nedsat en arbejdsgruppe, som skal arbejde hurtigt. Den kommer til at aflevere sit papir allerede i starten af marts måned, og til den tid vil det være gennemgået, om der er behov for lovgivningsmæssige tiltag, og hvad der ellers er behov for. Jeg vil selvfølgelig være fuldstændig åben over for at se på, hvad der er muligt. Ud over lovgivningen synes jeg også, det er vigtigt at snakke om, hvad vi ellers kan gøre.

ft

ft_20111M8

Hvordan kan vi styrke mennesker, der bor i Danmark? Hvordan kan vi styrke deres rettigheder og oplevelse af, at de er lige for loven, og at de danske love også beskytter og gælder dem. Der har jo igennem århundreder været en kamp, hvor vi i Danmark har vundet nogle frihedsrettigheder, og de frihedsrettigheder, som handler om kønnenes ligestilling og om frihed til at vælge, hvem man vil giftes med, hvilken uddannelse man vil tage, og hvilket liv man vil føre, skal vi selvfølgelig gøre alt, hvad vi kan, for at alle individer, der vokser op og er i vores samfund, skal nyde.

ft

ft_20111M8

Derfor handler det om rettigheder. Det handler om at oplyse om rettigheder. Det handler om at tage den holdningssnak med unge mennesker, som oplever at være udsat for social kontrol eller oplever, at der er parallelle retsopfattelser i de kredse, de befinder sig i. Det handler om oplysning, det handler om lovgivning, det handler om rettigheder. TALER 17: Tak til ministeren og værsgo til spørgeren. TALER 21: Tak for det. Der er jo meget af det, som ministeren siger, som de fleste fornuftige mennesker er enige i. Problemet er bare, at der ikke er så meget konkret handling i det, ministeren siger.

ft

ft_20111M8

Vi kan alle sammen holde en tale om, hvor vigtigt det er, at man selv vælger, hvem man skal gifte sig med, og om, hvor vigtigt det er, at man selv tilrettelægger sit liv. Det kan vi alle sammen holde en tale om. Det, vi er interesseret i fra Dansk Folkepartis side, er at sikre, at det så rent faktisk også sker.

ft

ft_20111M8

Når der nu har været flere undersøgelser og rapporter, der viser, at social kontrol er meget udbredt, og at der i det her tilfælde er mennesker, typisk kvinder, som ikke kan få anerkendt en skilsmisse – de ønsker at gå fra manden – fordi for eksempel imamen eller familien ikke ønsker at anerkende, at vedkommende rent faktisk er blevet skilt, og hvor vedkommende dermed bliver udstødt, så har vi behov for nogle initiativer, som konkret går ind og tager hånd om det her. Der er det altså ikke nok, at ministeren siger det, ministeren gør, og holder den tale, ministeren holder.

ft

ft_20111M8

Vi kunne godt fra Dansk Folkepartis side tænke os at høre, hvilke konkrete initiativer man har, ud over at man for eksempel ønsker at nedsætte en arbejdsgruppe. TALER 17: Tak. Så er det ministeren, værsgo. TALER 347: Jeg vil sige, at spørgeren sådan set tager fejl, når spørgeren siger, at der kan være kvinder, der oplever ikke at få anerkendt deres skilsmisse, for skilsmissen bliver anerkendt, når den blivet givet af de danske myndigheder.

ft

ft_20111M8

Så kan det være, at der nogle i familien, som ikke vil anerkende den, og det er en problemstilling, som vi skal tage fat på, og den løser vi måske ikke nødvendigvis med lovgiving, men med holdningsbearbejdning. Jeg vil gerne sige, at jeg synes, at det her er et ekstremt kompliceret, men også meget, meget vigtigt område. Vi har fået nogle forskelllige rapporter inden for de sidste par dage, som har været rimelig rystende. Jeg tror, at vi alle sammen har været bevidst om, at der finder social kontrol sted i Danmark, men jeg synes, at omfanget af det er slemt.

ft

ft_20111M8

Det er også slemt at konstatere, at der er opbakning til den sociale kontrol, og at der sker mere social kontrol af efterkommere af de indvandrere, der kom i første omgang. Det vil sige, at denne proces og metode med social kontrol altså bliver bakket op og videreført af nye generationer. Derfor skal vi sætte ind med holdninger. Derfor skal vi sætte ind med viden om rettigheder. Derfor skal vi sætte ind med undervisning og med hjælp til de frontpersonaler, der møder vores borgere ude i første led.

ft

ft_20111M8

Der skal man være meget bevidst om, hvad det er for en opgave, vi har foran os, og den handler primært om oplysning om rettigheder. TALER 17: Tak til ministeren, og værsgo til spørgeren. TALER 21: De her kvinder kan selvfølgelig gå ned på statsforvaltningen og dér få papir på, at de er skilt, men sådan er deres virkelighed ikke. Efterfølgende er de ikke skilt i en religiøs og kulturel forstand i deres familie og i det miljø, hvor de nu færdes. Det er problemet.

ft

ft_20111M8

Dermed har vi jo en lovgivning i Danmark, som bliver tilsidesat, som ikke bliver efterlevet, som ikke bliver respekteret, og det kan vi ikke løse ved kun at holdningsbearbejde, for det har vi gjort igennem lang tid. Det er ikke noget nyt, det har vi gjort igennem lang tid, og det er altså ikke alle mennesker, vi kan nå ved at holdningsbearbejde.

ft

ft_20111M8

Hvordan forholder ministeren sig for eksempel til, at hvis imamer er involveret i social kontrol og ikke anerkender de skilsmisser, som ellers er lovlige ifølge dansk ret, så tager man vielseskompetencen fra de trossamfund, der har vielseskompetence, og siger: Hvis I har imamer ansat hos jer, som er med til at lave social kontrol, som er med til at undertrykke kvinder, så tager vi vielseskompetencen fra jer, så I ikke længere har mulighed for at vie folk efter dansk ret? Hvordan forholder ministeren sig for eksempel til, at man fratager et trossamfund dets status som anerkendt trossamfund?

ft

ft_20111M8

Dermed mister de jo en række fordele, blandt andet skattefordele.

ft

ft_20111M8

Er det nogle forslag, som regeringen vil være med til for at sikre, at vi ikke bare taler om, at vi synes, det er vigtigt, at kvinder har frihed og lighed, men at vi rent faktisk også sætter handling bag ordene og også med lovgivningsinitiativer viser, at det altså ikke er rimeligt, at man kommer til et land, og at man så stort set siger til den befolkning, man kommer til, at man er fuldstændig ligeglad med dets værdier, at man er fuldstændig ligeglad med den lovgivning, som bliver vedtaget i Folketinget, fordi man har sine egne love og regler?

ft

ft_20111M8

TALER 17: Tak til spørgeren, og værsgo til ministeren. TALER 347: Jeg synes egentlig, at når herre Martin Henriksen siger, at det ikke er den virkelighed, de oplever, og at vi skal finde på nogle andre løsninger, så er den løsning, der ligger lige for, jo en løsning, som jeg ved at både Dansk Folkeparti og regeringen er imod. En løsning kunne nemlig være at indføre shariaråd. Det kunne jeg forestille mig at der ville være nogen der ville pege på.

ft

ft_20111M8

Det ville aldrig være fra mig, det kom, men der ville være nogle, der ville sige, at det er shariaråd, der er løsningen. Og det vil jeg bare gerne sige at regeringen bestemt vil tage afstand fra. Vi skal ikke løse de problemer, der er med, at der er nogle selvbestaltede grupper, der ikke vil anerkende den danske lovgivning, ved at imødekomme den tanke, at den danske lovgivning ikke gælder for alle. Den danske lovgivning gælder for alle, og det må alle acceptere. Det må alle anerkende. Derfor handler det her om oplysning.

ft

ft_20111M8

Det handler om at gøre de mennesker, som lever i vores land, oplyste nok, til at de tør stå ved, at de bor i Danmark, at den danske lovgivning beskytter dem, at man ikke har behov for shariaråd eller for imamernes velsignelse eller alt muligt andet. Den danske lovgivning gælder for alle. Sådan er det, og det kan ikke være anderledes. TALER 17: Tak til ministeren, og værsgo til spørgeren. TALER 21: Tak. Altså, ministeren siger, at de må acceptere de regler, vi har i Danmark. Det er vi fuldstændig enige i. Problemet er bare, at det gør de ikke.

ft

ft_20111M8

Og hvad vil vi så gøre ved det? Vil vi lave nogle kampagner, hvor vi oplyser om, at det skal de? Det kan vi da godt gøre, men det virker ikke. De hører ikke efter. De fortsætter, som de hidtil har gjort, og som de har gjort i lang tid, og derfor skal der jo noget nyt til. Derfor er spørgsmålet, om man vil lave sanktioner over for de her grupper, om man vil sikre, at det for eksempel bliver kriminaliseret at oprette parallelle retssystemer, at det i højere grad bliver kriminaliseret at nægte at anerkende skilsmisser, som er lovlige ifølge dansk ret.

ft

ft_20111M8

For vi kan da godt stå her og sige, at dansk ret er det, der er gældende, og at man skal respektere og efterleve den. Selvfølgelig skal man det, men nogle steder er det bare ikke virkeligheden. Derfor må vi bare bede regeringen om at komme med noget, der er lidt mere konkret end at sige, at man vil holdningsbearbejde, at man vil iværksætte projekter og så videre Det er altså ikke nok. TALER 17: Tak til spørgeren, og værsgo til ministeren.

ft

ft_20111M8

TALER 347: Nu har der siddet en borgerlig regering i 10 år, og til det kan man sige: Hvorfor pokker er der ikke sket noget mere, når det åbenbart har været så tydeligt for alle, at der her har været et problem? Det synes jeg da faktisk giver stof til eftertanke. Der er ikke sket noget, fordi den tidligere regering ikke ville anerkende, at det her faktisk er et problem for de mennesker, der er involveret i blandt andet de her ægteskaber, som man ikke kan få anerkendt og ikke kan få opløst, medmindre der er andre instanser end den danske lovgivning, der har sanktioneret, at de skal ophæves.

ft

ft_20111M8

Så jeg vil bare sige, at den nye regering ser med andre øjne på de her problemer. Vi anerkender, at problemerne findes. Vi anerkender, at vi har udfordringer, som skal løses, og vi er sådan set også parate til at tage fat for at levere de svar, der skal til. Vi skal ikke ud i intetsigende symbollovgivning. Når vi skal lave noget for at rette op på de her skader og de her manglende frihedsrettigheder, som borgere oplever i vores land, så skal vi sørge for at lave en indsats, der virker. Jeg har nu nedsat en arbejdsgruppe.

ft

ft_20111M8

Den ser på alt, der er behov for at se på i den her forbindelse. Den kommer med et papir primo marts. Der vil vi så lægge forslag frem, hvis der er forslag om noget, der enten kan løses ved lovgivning eller på anden måde. Til det sidste, som herre Martin Henriksen spørger til, nemlig tvang, vil jeg bare sige: Det er i forvejen ifølge dansk straffelov ikke tilladt at tvinge nogen til noget, det er i forvejen en strafbar handling. Tak. TALER 17: Tak til ministeren, og tak til spørgeren. Det var afslutningen på spørgsmål 38.

ft

ft_20111M8

Vi går nu til spørgsmål 39, som er til handels- og investeringsministeren, og det er stillet af herre Hans Kristian Skibby. TALER 17: Værsgo. TALER 46: Tak.

ft

ft_20111M8

Er ministeren ikke enig i, at der aldrig før er kommet så mange udlændinge til Danmark for at studere og arbejde, som tilfældet var under den tidligere regering, og kan ministeren i den forbindelse forklare, hvordan det kan være, at ministeren i Berlingske Tidende den 2. november 2011 tilkendegiver, at det er for svært at få udlændinge til at komme til Danmark for at arbejde, og kan ministeren oplyse, hvad ministerens succeskriterium er for, hvor mange udlændinge der skal komme til Danmark for at arbejde, for at ministeren er tilfreds? TALER 17: Tak. Og værsgo til ministeren.

ft

ft_20111M8

TALER 394: Det er korrekt, at der under den tidligere regering er kommet flere udlændinge til Danmark. Der er kommet flere i 2010 end i 2001. Men jeg synes, at spørgeren skal notere sig, at titlen handler om, at vi skal skaffe arbejdspladser til Danmark. Det kræver blandt andet, at kinesiske investorer, brasilianske investorer har mulighed for at få visum og adgang til at komme til Danmark forholdsvis simpelt. Jeg oplever, at vi har andre regler end andre EU-lande.

ft

ft_20111M8

Vi har en interesse i at sørge for, at det bliver nemt at komme til Danmark, og her kigger vi så helt konkret på, hvad det er for nogle elementer, der har gjort det vanskeligt. Der står meget klart i regeringsgrundlaget, at vi vil satse målrettet på at forbedre vilkårene for at tiltrække udenlandske virksomheder og højt kvalificeret arbejdskraft fra udlandet, og et af de områder, vi vil styrke, er den internationale rekruttering. Det kræver blandt andet, at man forbedrer modtagelsen, når folk kommer til landet.

ft

ft_20111M8

Deres ægtefæller skal opleve, at de kan få et arbejde i Danmark, og deres børn skal opleve, at de har en mulighed for at gå i internationale skoler. Vi vil ganske enkelt åbne Danmark op, så vi får flere arbejdspladser til landet. TALER 17: Tak til ministeren. Og værsgo til spørgeren. TALER 46: Tak. Allerførst tak for svaret. Det glæder mig selvfølgelig, at ministeren synes, at vi skal lukke Danmark op, sådan som det bliver sagt, men der er jo ingen grund til at åbne en dør, der i forvejen er ganske åben.

ft

ft_20111M8

Hvis man kigger på tallene fra for eksempel 2004 til 2010, er det jo sådan, at antallet af dem, der kommer for at arbejde i Danmark, faktisk er mere end firdoblet. I den periode er man gået fra omkring 6.700 job i Danmark i 2004 til godt 30.000 job i 2008. Det er nogle tal, som blandt andet er verificeret i Berlingske Tidende tilbage fra den 21. november sidste år, så det er ganske klare tal, som jo beskriver, at der faktisk er store muligheder for de folk, som har behov for at få udenlandsk arbejdskraft til Danmark, sådan at de også kan få de her job besat.

ft

ft_20111M8

Det er også bare derfor, jeg ønsker at få ministeren til at bekræfte, at der sådan set er rig mulighed for at få den her ønskede arbejdskraft til Danmark. TALER 17: Tak til spørgeren. Værsgo til ministeren. TALER 394: Jeg er ikke enig med spørgeren i, at det er nemt at komme til Danmark. Det er korrekt, at der er kommet flere til Danmark under den tidligere regering, men Danmark taber i den internationale konkurrence med hensyn til investeringer. Det gør vi, for hvis vi sammenligner os med Sverige og Tyskland, ser vi, at vi får langt færre investeringer til Danmark. Hvad handler det helt konkret om?

ft

ft_20111M8

Det handler om, at når en udenlandsk virksomhed kigger sig rundt i verden og spørger om, hvorvidt den skal lægge sin virksomhed i Belgien eller i Danmark, kigger den på flere parametre. Den kigger blandt andet på, om det er nemt at få et visum til medarbejderne, om de godt kan komme frem og tilbage, for selv om man lægger en virksomhed i Silkeborg og åbner 1.000 danske arbejdspladser, kan det jo godt være, at man får lyst til at tage en eller to kinesere til Danmark i en periode for netop at hjælpe virksomheden i gang og lære noget kultur i forhold til det kinesiske hovedsæde.

ft

ft_20111M8

Der oplever vi vanskeligheder i dag, og det er, fordi den gældende administration og bureaukratiet ikke har fungeret godt nok. Her har vi sagt, at det vil vi gøre op med. Vi vil kigge på regelforenkling, for vi er nødt til at sikre danske arbejdspladser også på sigt. Vi kan ikke på den måde lukke os for omverdenen. TALER 17: Tak. Værsgo til spørgeren. TALER 46: Jamen jeg anerkender ikke ministerens præmisser, og det er jo også derfor, at vi tager denne diskussion i dag.

ft

ft_20111M8

Altså, jeg synes, det er underligt, at man skal opleve en relativt nytiltrådt minister gå ud og sige, at Danmark er et lukket land, og at det er meget svært at få udenlandsk arbejdskraft til landet. Vi kan se, at tallene på, hvor mange der kommer til Danmark enten for at arbejde eller studere, er steget fra omkring 30.000 per år tilbage i 2001 til godt 80.000 i 2010. Det er jo sådan, at der aldrig nogen sinde før har været så store muligheder for at få udenlandsk arbejdskraft til Danmark og i øvrigt for at komme til Danmark for at studere.

ft

ft_20111M8

Vi kan også tage de nyeste tal fra Danmarks Statistik, som jo viser, at der er stor tilgang af internationale studerende ved de videregående uddannelser i Danmark. Der er faktisk sket et stigning fra 2008 til 2010 på 34 procent Det er jo et tegn på, at der både er et stigende antal studerende fra udlandet i Danmark, og at der også er sket en firedobling af antallet af udlændinge, der kommer til Danmark for at arbejde. Så er det jo en kende underligt, at ministeren stadig væk påstår, at det er meget svært at komme til Danmark. TALER 17: Tak. Værsgo til ministeren.

ft

ft_20111M8

TALER 394: Når jeg kigger på tallene, kan jeg konstatere, at det er korrekt, som spørgeren siger, at der kom flere udlændinge til Danmark i 2010, end der gjorde i 2001. Jeg er til gengæld ikke enig i de tal, spørgeren nævner. Vi taler ikke om, at 80.000 kom til Danmark i 2010 – vi taler om, at der alt i alt af både tredjelandsborgere og EU-borgere i 2010 kom lidt over 21.000 til Danmark for at arbejde.

ft

ft_20111M8

Jeg tror faktisk, at både spørgeren og jeg har en interesse i, at vi får arbejdspladser til Danmark, så vi kan klare os i den internationale konkurrence, og at vi ikke, som vi gør i dag – og det gør vi – skal opleve, at man vælger at investere i Sverige, Tyskland og Storbritannien, bare for at nævne nogle af vores nærmeste markeder. De lægger arbejdspladserne der, og det betyder, at vi i virkeligheden taber arbejdspladser i Danmark, og det gjorde vi de sidste 10 år under den borgerlige regering, hvor vi tabte 100.000 arbejdspladser.

ft

ft_20111M8

Den problemstilling tager vi fat på, for vi mener ikke, at Danmarks velfærdssamfund kan eksistere på sigt, hvis vi ikke også sørger for, at der kommer arbejdspladser. Og en af problemstillingerne her er blandt andet spørgsmålet om, hvorvidt det er nemt at få visum eller ej, og der må vi erkende, at de danske regler for at få adgang til at få visum ikke er de samme som for eksempel i Tyskland og Sverige; de er mere besværlige og kringlede, end de er i vores nabolande. TALER 17: Tak. Så er det spørgeren for det sidste spørgsmål. TALER 46: Tak.

ft

ft_20111M8

Jeg håber jo så bare, at ministeren til trods for den her uenighed vil anerkende – så kan vi diskutere tallene bagefter over en kop kaffe – at der har aldrig nogen sinde været flere udlændinge, end der er nu, som er kommet for at uddanne sig eller få et arbejde i Danmark. Der har aldrig været flere i Danmark, end der er nu ifølge de nyeste tal, vi har til rådighed.

ft

ft_20111M8

Danmark har aldrig været mere tilgængeligt, end Danmark er i dag, og det synes jeg at ministeren skal have med, når ministeren blandt andet til Berlingske Tidende siger, at det er 10 års forkert politik, som har gjort, at Danmark er et lukket land. Det synes jeg er en ganske grov form for overdrivelse, som ministeren giver udtryk for, og det er derfor, jeg har ønsket den her præcisering i dag. Men jeg vil trods alt gerne takke for svaret. TALER 17: Tak. Værsgo til ministeren.

ft

ft_20111M8

TALER 394: Nu synes jeg, man skal passe på med »aldrig nogen sinde«, for det kan være, at der i 1800-tallet har været mere udenlandsk arbejdskraft i Danmark, end vi har i dag, og derfor ville jeg passe på med de der store generaliseringer. Men jeg noterer mig, at under den tidligere borgerlige regering kom der mere udenlandsk arbejdskraft til Danmark – også flere studerende – i forhold til i 2001; det vil jeg anerkende, og det har jeg sagt hele tiden i mine svar.

ft

ft_20111M8

Men jeg har samtidig understreget, at vi har et problem med at få investeringer til Danmark, og når vi spørger, hvad udfordringen blandt andet er, og spørger udenlandske virksomheder, så er et af de parametre, der dukker op, at Danmark er et svært land at komme til. Så handler det selvfølgelig også, som ordførerens næste spørgsmål kommer til at handle om, om Danmarks omdømme og Danmarks image ude i verden. Hvis Danmark virker lukket, er det heller ikke specielt attraktivt at komme hertil. TALER 17: Tak til ministeren. Det var afslutningen på spørgsmål nummer 39.

ft

ft_20111M8

Spørgsmål nummer 40 er også til handels- og investeringsministeren, og det er også af herre Hans Kristian Skibby. TALER 17: Værsgo. TALER 46: Kan ministeren forklare, hvordan Danmark har tabt arbejdspladser, og hvor mange arbejdspladser Danmark har tabt som følge af, at den tidligere regering etablerede grænsebomme, og »gav efter for Dansk Folkepartis nationalistiske snæversynethed«, jævnfør Berlingske Tidende den 2. november 2011? TALER 17: Værsgo til ministeren. TALER 394: Toldkontrolaftalen fra maj 2011 blev mødt med meget stærke reaktioner fra flere europæiske lande. Det kan man også notere sig i udenlandsk presse i den periode.

ft

ft_20111M8

Derudover blev den jo kritiseret af Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen. Og man kan vist godt sige, at udlandets generelle opfattelse af toldkontrolaftalen var grundlæggende negativ. På den baggrund er der ingen tvivl om, at sagen har skadet Danmarks omdømme i udlandet med afledte negative konsekvenser for dansk erhvervsliv. Toldkontrolaftalen sendte de forkerte signaler til vores EU-partnere og nabolande. Mange steder var der en opfattelse af, at Danmark lukkede sig inde og satte spørgsmålstegn ved værdien af det indre marked og den fri bevægelighed.

ft

ft_20111M8

Samtidig var der en frygt for, at aftalen kunne puste til ilden andre steder, hvor protektionisme og fremmedfjendskhed kan være en første umiddelbar, men letkøbt reaktion på den økonomiske krise, som vi alle sammen står over for. Det vil være skadeligt for alle, også for Danmark. Den negative opfattelse af toldkontrolaftalen i udlandet er blevet bestyrket af de møder, regeringen har haft med vores EU-partnere, efter at vi er tiltrådt. Alle steder er ophævelsen af aftalen som noget af det første blevet mødt med lettelse og meget positive tilkendegivelser.

ft

ft_20111M8

I international sammenhæng har Danmark en lille, åben økonomi, og det har tjent os godt. Hvis vi i Danmark vil styrke vores konkurrencekraft som en af forudsætningerne for vores velfærdssamfund, er det altafgørende, at udenlandske forbrugere og virksomheder har en positiv opfattelse af Danmark. I den sammenhæng trak toldkontrolaftalen Danmark i den helt forkerte retning. TALER 17: Tak til ministeren. Værsgo til spørgeren. TALER 46: Jeg synes, det er interessant, at ministeren blandt andet siger det her med, at der er en negativ opfattelse i udlandet af Danmark som et lukket land. Der var problemer, siger ministeren, med det danske image.

ft

ft_20111M8

Både image og opfattelse har jo noget med smag at gøre, altså noget, som man kan synes hvad man selv vil om – ud fra hvad man lige har læst i avisen, eller hvad man har hørt fra den tyske udenrigsminister, eller hvad man nu har hørt fra en eller anden tilfældig dansk politiker. Det er sådan noget comme ci comme ca, det er ikke noget, man rigtig ved noget om rent konkret. Jeg synes jo, man skal tage udgangspunkt i facts i stedet for.

ft

ft_20111M8

Og der er det jo så, at jeg rent konkret spørger ministeren, når nu ministeren giver udtryk for i Berlingske Tidende, at Danmark har mistet arbejdspladser som følge af den tidligere regerings etablerede grænsebomme: Hvor mange job er det, at ministeren kan dokumentere at Danmark har tabt på baggrund af de her grænsebomme, som ministeren er citeret for at omtale i Berlingske Tidende? For vi har jo en klar opfattelse af, at Danmark ikke har mistet job på grund af grænsebomme.

ft

ft_20111M8

Vi har mistet en masse job, men det er på grund af nogle andre kendsgerninger, som vi kan komme mere ind på senere i den her spørgerunde. Men grundlæggende synes jeg, at ministeren skulle prøve at forklare: Hvad er det for nogle job, vi rent konkret har mistet på grund af nogle grænsebomme? For jeg har ikke kunnet finde det nogen steder, at vi har mistet nogen job på grund af netop grænsebomme. TALER 17: Tak til spørgeren. Værsgo til ministeren.

ft

ft_20111M8

TALER 394: Når udenlandske virksomheder i fremtiden tænker over, hvor de skal placere deres virksomhed, kigger de også på, om landet er åbent, er interesseret i omverdenen, aktivt deltagende i globaliseringen, og om det er muligt for for eksempel medfølgende ægtefæller, børn og så videre at være en del af den pakke. Der må vi bare erkende, at under den tidligere regering er Danmark blevet lidt sig selv nok. Med det image sender vi også et klart signal til investorer i omverdenen om, at vi egentlig ikke har brug for dem.

ft

ft_20111M8

Når man siger til investorer, at man ikke har brug for dem, er det ikke underligt, at de vælger at kigge andre steder hen. Og så vil spørgeren spørge – og jeg mener, at det er vigtigt at svare på de spørgsmål, der bliver stillet – hvad det konkrete tal er.

ft

ft_20111M8

Jeg har ikke noget konkret tal, jeg kan bare notere mig, at når jeg taler med mine kollegaer rundtomkring i Europa – og det har regeringen gjort på adskillige møder, siden vi tiltrådte – så har samtlige lande nævnt det, at vi har afskaffet toldkontrolaftalen, som noget positivt, noget, der gør, at Danmarks brand i verden er godt. Vi må erkende, at noget af det, Udenrigsministeriet bruger rigtig mange kræfter på, jo netop også er at sørge for, at vores brand er godt.

ft

ft_20111M8

Det har taget skade af grænsekontrolaftalen, det er der bare ingen tvivl om, og det har også haft konsekvenser for, om udenlandske investorer har villet bruge deres penge i Danmark. TALER 17: Spørgeren. TALER 46: Tak. Jeg synes, det er fint, at ministeren prøver at svare på det her meget kildne spørgsmål og bruger ord som brand og image. Det her er jo ikke noget reklamebureau, altså, det er jo et parlament. Det er ikke et reklamebureau, hvor man skal fortælle, hvor godt det hele er.

ft

ft_20111M8

Det er da muligt, at nogle ministre fra andre lande tilkendegiver over for vores nye minister, at det faktisk er godt, at vi har fjernet de her nye toldinitiativer. Men netop med hensyn til hvorfor job er gået tabt i Danmark, hvorfor vi har mistet de her arbejdspladser i Danmark, er det jo et forkert signal at sende til folk, at man siger: Det er, fordi der skulle sættes nogle grænsebomme op. Grunden til, at vi har mistet job, er jo eksempelvis, at statslige vejprojekter i Danmark bliver udført af udenlandsk arbejdskraft, hvor udenlandske firmaer har vundet store licitationer i Danmark.

ft

ft_20111M8

Det er udenlandske firmaer, der graver fibernet ned rundtomkring i danske kommuner. Det er danske vognmænd, der udflager, hvilket har gjort, at danske chauffører har mistet deres arbejde. Det er danske fabrikker, der har mistet arbejdspladser på grund af tabt konkurrenceevne. Og det er håndværkere, der bliver udkonkurreret af østeuropæisk arbejdskraft, som er op til to tredjedele billigere, når de skal give et bud. Det er faktuelle kendsgerninger, som vi kan se, hvis vi spørger de forskellige: Dansk Erhverv, Dansk Industri, Håndværksrådet og alle mulige andre, som er aktører på det her område.

ft

ft_20111M8

Det er danske job, som vi har tabt ud fra en masse forskellige parametre, men det er jo ikke på grund af en toldkontrol og ikke på grund af en grænsebom, at vi har mistet de her 175.000 job. TALER 17: Tak til spørgeren. Værsgo til ministeren. TALER 394: Jeg tror, at en af de faktorer, der er god, når det handler om at hive udenlandske investeringer til Danmark, blandt andet er vores kongehus.

ft

ft_20111M8

Når kongehuset tager rundtomkring i verden – når de for eksempel har været en tur i New York og snakket med udenlandske virksomheder og gjort dem opmærksomme på Danmark – måler vi jo ikke ligefrem bagefter på, hvad det præcis giver i kroner og øre, men vi ved, at det har en positiv effekt. Vi ved, det har en positiv effekt, at der tales om Danmark på en bestemt måde. Vi ved, at det, at den lille havfrue var i Kina, og at næsten alle kinesiske børn lærer om H. C. Andersen i folkeskolen, har en positiv effekt for Danmark.

ft

ft_20111M8

For det gør, at Danmark, som jo er et ganske lille land i den store verden, bliver noget særligt. Vi kan også blive noget særligt ved negativ omtale, og det er vi blevet i forbindelse med toldkontrolaftalen. Så vi må sige, at når man vægter, i forhold til hvor man skal lægge investeringer, kigger man altså også på, om landet er attraktivt at bo i. Hvis man synes, at man næsten fra starten af bliver stemplet som ikke ønsket, er det sværere at tage til det land. Og det indgår i virksomheders bedømmelse.

ft

ft_20111M8

Det kan jeg jo se helt klart, når jeg mødes med dem og diskuterer det her med dem. Men det er da korrekt, at det skal vi måle på, og vi laver faktisk også en måling på Danmarks omdømme i verden. Og så glæder jeg mig til at komme tilbage og snakke med spørgeren om det igen. TALER 17: Tak. Så er det spørgeren for det sidste spørgsmål. TALER 46: Jeg synes jo, det er fint, at vi har en minister fra Socialistisk Folkeparti, som også kerer sig om kongehuset; det var måske lidt nye toner.

ft

ft_20111M8

Men hvis nu vi tager udgangspunkt i dagbladet Licitationen, er de kommet med nye tal så sent som den 26. september. Ifølge deres seneste opgørelser har Danmark inden for det seneste år fået 5.000 nye job. Men det er vel at mærke udenlandske håndværkere, som har fået job i Danmark. Altså, antallet af udenlandske ansatte inden for håndværksfag i Danmark er steget med 5.000, og samtidig skønner man, at 1.000 danske håndværkere så til gengæld har mistet deres arbejde.

ft

ft_20111M8

Det er jo faktuelt, og jeg synes måske, at ministeren – i stedet for at snakke om kongehus, havfruer og alt muligt andet, som er vældig hyggeligt – skulle prøve at tage udgangspunkt i de faktuelle konkurrencemæssige vilkår, de store udfordringer, som vores håndværkere og vores arbejdsgivere faktisk har med, at de bliver udkonkurreret af blandt andet østeuropæisk arbejdskraft. Det fremmer jo ikke væksten inden for det, som ministeren er minister for. Det fremmer ikke antallet af eksportordrer, at arbejdskraften i Danmark bliver udkonkurreret af østeuropæisk arbejdskraft og alt muligt andet.

ft

ft_20111M8

Jeg synes jo, at ministeren skulle prøve at tage det med ind i sine overvejelser og så have fokus på de her helt velbegrundede saglige problemstillinger. TALER 17: Tak til spørgeren. Så er det ministeren for det sidste svar. TALER 394: Jeg gør spørgeren opmærksom på, at jeg er handels- og investeringsminister og ikke beskæftigelsesminister, og reglerne om østeuropæisk arbejdskraft og deres ageren i Danmark hører faktisk under beskæftigelsesministerens ressort. Når det er sagt, synes jeg, at man skal være opmærksom på, at selvfølgelig skal østeuropæisk arbejdskraft arbejde i Danmark under samme løn- og arbejdsvilkår som dansk arbejdskraft.

ft

ft_20111M8

Det synes jeg er helt centralt. Men jeg synes, at ordføreren taler lidt uden om selve problemet, netop at vi har mistet 100.000 arbejdspladser de sidste 10 år, og de kommer ikke igen, ved at vi lukker os inde i vores egen lille skal. Det gør de til gengæld, hvis vi siger: Vi vil gerne resten af verden. Vi byder faktisk udenlandske investeringer velkommen i Danmark. Vi kommer ikke til rynke på brynene af, at de taler kinesisk, eller at de taler portugisisk. Vi siger velkommen til brasilianske og kinesiske virksomheder, der vælger at etablere sig i Danmark, for det skaber arbejdspladser, også på sigt.

ft

ft_20111M8

Vi ved helt konkret, at når en dansk virksomhed vælger at lukke ned, fordi de lægger arbejdspladserne et andet sted, hvor de mener det er billigere at producere, kan vi lykkes med at fastholde arbejdspladserne, hvis vi bla. siger, at en kinesisk ejer gerne må lægge sin virksomhed i Danmark. Der synes vi at vi har spændt alt for meget ben. Det vil vi gerne gøre op med, og det kigger vi helt konkret på. Her kommer Danmarks omdømme også i spil. TALER 17: Tak til ministeren. Det var afslutning på spørgsmål nummer 40.

ft

ft_20111M8

Vi går til spørgsmål nummer 41, som er stillet til handels- og investeringsministeren af Thomas Danielsen. TALER 17: Herre Thomas Danielsen, værsgo. TALER 320: Tak for det. Hvorfor mener ministeren ikke længere, at man skal give eksportambassadørordningen tid til at virke, før man kan evaluere ordningen, når ministeren udtalte netop dette til Berlingske Tidende den 8. oktober 2011? TALER 17: Tak. Værsgo til ministeren. TALER 394: Da jeg tiltrådte som minister, overtog jeg en eksportambassadørordning, som på mange måder var velfungerende. Efterfølgende og som et led i forberedelsen af den netop fremlagte finanslov blev der gennemført en vurdering af ordningen.

ft

ft_20111M8

Resultatet af den vurdering er, at konstruktionen med eksportambassadører er for dyr, og at vi i forhold til vækstmarkederne, som er Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika, kan anvende vores midler bedre. Mere specifikt blev det klart, at vi vil kunne realisere en bedre og mere effektiv brug af vores ressourcer ved at iværksætte konkrete initiativer på vækstmarkederne. Her tror jeg, at jeg deler den holdning med Venstre, at vi selvfølgelig skal bruge pengene dér, hvor de bruges bedst. Det handler i høj grad om kendskab til og tilstedeværelse på de lokale markeder.

ft

ft_20111M8

De kompetencer har vi på de danske ambassader rundtomkring i verden, og jeg har vurderet det som værende et stærkere kort end udsendelsen af en eksportambassadør. Ud over besparelsen ved afskaffelsen af eksportambassadørordningen, cirka 18 million kroner, har regeringen yderligere sat 32 million kroner af til indsatsen i BRIKS-landene og de øvrige vækstøkonomier. Det vil altså sige, at vi har valgt at opprioritere den danske indsats på vækstmarkederne. TALER 17: Tak til ministeren og værsgo til spørgeren.

ft

ft_20111M8

TALER 320: Jeg kan ikke lige forestille mig, at det kan være en særlig grundig vurdering, da jeg for det første ikke har hørt om den og for det andet er den foregået ret hurtigt, må man sige. Jeg kunne godt tænke mig at spørge, om ministeren vurderer, at det er ansvarligt, at man afskaffer en ordning, inden man har et alternativ klar. TALER 17: Værsgo til ministeren. TALER 394: Vi har et alternativ klar. Vi arbejder i øjeblikket på udarbejdelse af nogle BRIKS-strategier. Arbejde går meget snart i gang.

ft

ft_20111M8

Derudover prøver vi i øjeblikket at organisere et BRIKS-sekretariat i Udenrigsministeriet, så vi i virkeligheden får lavet den løbende koordinering mellem det, der sker i Udenrigsministeriet, og det, der sker på ambassaderne. Så skal man jo være opmærksom på, at det, vi laver ude på vores ambassader, i den grad er handelsrelateret.

ft

ft_20111M8

Vi har jo medarbejdere, der sidder og snakker med både kinesiske, brasilianske og indiske virksomheder for ikke alene at finde ud af, hvad der skal til for at hive investeringerne til Danmark, men så sandelig også for at finde ud af, hvad der gør det nemmere at få danske virksomheder ud på de her markeder, og det er ganske komplekst. Vi har mange forskellige ordninger, som jo har eksisteret et stykke tid. Dem kigger jeg på med nye briller, men mange af dem fungerer godt, og de får selvfølgelig lov til at fortsætte. Men vi skal hele tiden turde tage nye briller på.

ft

ft_20111M8

Bare fordi man har gjort noget altid, er det ikke nødvendigvis det bedste. TALER 17: Tak til ministeren og værsgo til spørgeren. TALER 320: Jeg er ikke lige enig med ministeren i det med: bare fordi vi har gjort det altid. Det er en ordning, der har eksisteret i 4 måneder. Den har ikke rigtig fået mulighed for at vise, om den fungerer, og hvor godt det fungerer. Ministeren ønsker så at have nogle AC'er, eller hvad ved jeg, ude på ambassaderne til at gøre arbejdet.

ft

ft_20111M8

Det er netop i de lande, hvor man ved, at det er særlig vigtigt at have ambassadører, personer, til at bane vej, som har en lidt tung fortid, og det er positivt ment – altså nogle, som har et godt image, og som kan åbne døre. Jeg kan gennem pressen forstå, at ministeren vurderer, at det er ministeren selv, der skal ud at åbne døre. Hvordan kan man påstå, at en ordning, som har eksisteret i 4 måneder, er noget, som man altid har gjort?

ft

ft_20111M8

Og vurderer ministeren, at ministeren selv kan komme ud og åbne lige så mange døre, som de fire ambassadører? TALER 17: Tak. Værsgo til ministeren. TALER 394: Nu tror jeg, at spørgeren mener de fem eksportambassadører. Jeg mener, at de alle fem er meget kvalificerede personer, men man skal være opmærksom på, at i den udenrigsministerielle verden og i diplomatiet, som de jo skulle agere i, er der ikke nogen kendte definitioner på en eksportambassadør. I lande som BRIKS-landene ved man godt, hvad en ambassadør er. Man ved også, hvad en minister er.

ft

ft_20111M8

Og på en eller anden måde må man jo sige, at en eksportambassadør stod som et underligt skisma for nogle de her lande: Hvad er det egentlig, at vedkommende kan bidrage med? Vi har ganske dygtige ambassadører i de her lande.

ft

ft_20111M8

Vi har desuden også folk ansat, der er lokale, og noget af det, vi oplever i et land som Kina, er, at det har utrolig stor betydning, at det er et vedvarende engagement, at vedkommende er der hele tiden og ikke er en, der flyver ind og ud af landet, men netop kan være der hele tiden, for eksempel på ambassaden, som så kan følge op på de løbende sager, som en eksportvirksomhed vil opleve med problemer eller udfordringer, og som kan melde tilbage ikke bare til den danske virksomhed, men så sandelig også til de kinesiske forbrugere om, hvad det er, der skal til.

ft

ft_20111M8

Det kræver altså lange, seje træk. Det har vi sagt at vi bliver nødt til at bruge nogle flere ressourcer på, fordi vi vil have, at Danmark også skal være til stede på de her markeder. Og det tror jeg at vi er helt enige om. TALER 17: Værsgo til spørgeren for et sidste spørgsmål. TALER 320: Vi er meget enige i, at det er vigtigt, at vi er til stede på disse markeder. Det er vel også derfor, at vi netop har lavet den her ordning, som så ikke fik lov til at bevise sit værd.

ft

ft_20111M8

Det mener ministeren så at der er lavet en analyse af, som viser, at det ikke kunne svare sig. Jeg har talt med virksomheder, som var meget begejstrede for den her ordning. Der var en virksomhed, som sagde: Vi har faktisk lige lavet vores eksportstrategi sammen med Mariann Fischer Boel. Nu har den fået lov til at køre i 4 måneder. Vi har lagt et arbejde i det. Så slår man den ihjel, og det gør Danmark til grin. Jeg kunne godt tænke mig at spørge til den rapport, som ministeren henviser til.

ft

ft_20111M8

Den 8. oktober ønskede ministeren, at den her ordning skulle blive evalueret, hvilket ministeren så siger at den er. Kan ministeren fortælle mig, hvordan jeg kan finde den rapport? TALER 17: Tak, og så er det ministerens sidste svar. TALER 394: Vi har lavet en vurdering i ministeriet. Det er ikke det samme, som at vi har lavet en rapport – for det første. For det andet noterer jeg mig i hvert fald, at dengang ordningen blev opstartet, var der ingen på erhvervsområdet, der umiddelbart begejstret bød ordningen velkommen. Der var lidt henholdende følelser, og jeg har senere hen jo talt med flere danske virksomheder.

ft