Datasets:

chcaa

/

memo-canonical-novels

like 1

Follow

Center for Humanities Computing Aarhus 20

1894_Aagaard_UnderligeFyre

Oscar

Oscar

Aagaard

Underlige Fyre

male

male

no

Aagaard

Underlige Fyre

Aagaard

Underlige Fyre

Fortælling

n

roman

Gyldendal

KB

nan

nan

O

Første kapitel. Argus & co. Waterclerker — hvormange er der vel, som i grunden har nogen klar forestilling om, hvad der forstås ved denne betegnelse? — og af dem, der ved, hvad en waterclerk er, — hvormange er det, monstro, der forstår, hvilket liv fuldt af uro, farer og fristelser, en slig clerk må føre, skal han kunne tilfredsstille de fordringer, der stilles til ham, — fra hans chefs og overordnedes side som fra deres side, hvem han lykkelig og vel har hjemført som prise til sit firma? Nutildags forlanger man af en mand, der vil være waterclerk for et større og respektabelt firma, — jeg mener altså ikke den klasse medskabninger, der karakteriseres ved titelen « runnere » —, ikke alene dygtighed i faget, raskhed, energi og vågen sluhed, men også dannelse. i efterfølgende kapitler vil man finde typer fra en stor havnestad, slige, som man kunne træffe for nogle år tilbage. Der er sket forandringer siden dengang; men en egenskab ejer flertallet af clerker til enhver tid: et vist humor, — oftest i form af bittert galgenhumor —, der kan virke ganske underligt men på samme tid frigørende midt i al strid og uhygge i dette farefulde kald. Nå ja —, jeg fik anledning til at se lidt af waterclerkernes liv på nært hold, fordi jeg et par gange selv var nødt til at sætte liv og helbred på spil dernede på scheldefloden, kun fordi min ærværdige kollega, Pappa Rønnow, langt foretrak at sidde hjemme hos mamma i rue des brasseurs eller i en anden lun stue frem for at færdes ude i sit kald. Og kunne jeg vel fortænke ham i det? Når der blev meldt et skandinavisk skib under opseiling, og en af clerkerne måtte ud for at møde det på floden, havde jeg bestandig mørke anelser. Og mine anelser bedrog mig sjælden. Gamle Pappa sad ved sin pult, — liden og rund —, og gjorde, som om han arbeided, mens han tyggede matrosskrå, så de rødblå kinder havde jevn motion. han vendte sig halvt om mod mig, lukkede det ene øje godt til og smilte venligt til mig med det andet: — « å, lille hans —! » — « ja —? » Jeg blev ganske nervøs, — for nu måtte der sikkert komme noget, jeg ikke likte. Når Pappa var mest smilende og venskabelig, var det nemlig altid en tjeneste, den gamle hædersmand fra Bornholm ville anmode mig om. — « å, lille hans, — gør mig den fornøjelse at møde « Sofie » i aften. Hun er alt kommen til vliessingen, hører jeg. Jeg skulle nemlig nødvendig hen til, — hm —, ja kapt. Terjesen ville hilse på min kone i aften —, hm —. » — « jamen, —alle konkurrenterne da—? » — « kun ikke tabe modet, lille ven! Vi har jo, som de ved, rederbrev for kapt. Olsen —, så de er tryg, — ganske overlegen. » O — « ja, det er sandt —. Jamen —. » Men ingen « men’er » hjalp. Når Pappa Rønnow ikke ville, så ville han ikke. Og da han var chefens fortrolige og hele kontorets « Pappa », hjalp ingen sure miner eller indvendinger. En liden antydning til kolik, gigt eller snue var for ham en god og kærkommen grund til at slippe floden, om han ingen bedre kunne finde for anledningen. Men Pappa Rønnow var dog alligevel en snil senior. Han skubbede mig aldrig ud, hvis ikke fartøjet var sikkert for vort kontor. I nødsfald, — når det gjaldt skandinaver —, kunne den gamle mand endnu stundom trodse alder og magelighed for firmaets hæders skyld. Men var det en fremmed nation, det dreied sig om, måtte mr. Wenns ud. Denne unge englænder, en præstesøn fra Wales, var en elskværdig og fintfølende mand i sin daglige Vandel. Men, hvor det dreied sig om kampen om et skib —, hvor hans medfødte heftighed blev hidset ved modstand •—, der kunne den ellers så fredsommelige Wenns vise sig som en mand med ben i næsen, og mangen en gang førte han seieren hjem ved en pågåenhed og skarpsindighed, der ikke gav nogen af stadens gamle berømte clerkers noget efter. Derfor hadede mange af de øvrige clerker ham, — hadede ham desto mere for hans held, fordi han aldrig søgte deres kompagniskab, men levede sit eget liv i stilhed, når det var ham muligt. Havde han imidlertid været ude i et basketag, hvor skrøner og bagvaskelser var de gængse våben, — hvor hensyn til den gode tone og sandheden ikke toges i betragtning—, da fik han bagefter samvittighedsnag. Han gik tavs og melankolsk omkring, kunne være åndsfraværende og bitter, og da søgte han hen til mamma Rønnows lune lille stue, når han kunne komme fra. Hans egen mor levede af en ganske liden pension i Wales. Og med sin trang til kærlighed og hygge havde han søgt og fundet et andet hjem hos de to varmhjertede gamle folk. Pappa Rønnow holdt altid sit venstre øje tillukket. Det var en egenhed ved ham, at o 7 han skjulte dette øje med beundringsværdig energi og påpasselighed. Kun en eneste gang nød jeg den lykke at få se et glimt af den forborgne perle. Det var, da chefen en dag kom farende som en tordenbyge gennem kontorerne, brølende på alle mæglersprog, — kom farende mod Pappa og skreg, ildrød af Sinne, lige ind i dennes ansigt: — « hvorfor slap det forbandede fartøj fra os? Hvorfor, siger jeg? — hvorfor gik de ikke ned efter det, — de, — som kendte kapteinen —?! » Da gik der som et elektrisk stød gennem Pappas hele skikkelse. Hans bus for fra højre til venstre kind og tilbage igen, — hans røde paryk gled ned i hans nakke —, og — det venstre øjelåg hævede sig; — det glemte sig selv et sekund og hævede sig —, og et uhyggeligt vandet øje kunne skimtes derindenfor. Men kun for et sekund. Så gjorde låget påny sin pligt og gemte varsomt skatten for profane blikke. Rønnow svarede ikke monsieur Argus, skjøndt Sinnet bruste inde i ham. Han blev nærmest perpleks over dette ganske uventede overfald. Vel var han godt vant til chefens buldrende væsen og vulkanske naturel; men dette var dog noget for grovt, — det var o o o ' simpelthen uforskammet. — komme og spørge ham, Pappa Rønnow, hvorfor han ikke gik ned efter fartøjet? — han —?! Troede chefen kanske, at han ville udsætte sig for et nyt anfald af podagra, — kanske for livsfare —, for slig en fille østersøbrigs skyld! Var han kanske ikke nødt til at være hjemme den aften, kanske? Vidste chefen kanske ikke, at hans fætter, lodsen, hjemmefra Svaneke, netop var kommen i besøg til ham, og at han desformedelst —? Hva’ ba’! Rønnow var for en gangs skyld nær ved at glemme sine grundsætninger og svare mr. Argus. Men ved hjælp af en mægtig villieopbydelse beherskede han sig. Og så gjorde han, hvad han så mange gange før havde gjort, når hans sind kom i oprør lige overfor den gamle herre: o han sendte først en vældig salve af tobakssaus ud gennem venstre mundvig, stak så begge hænder dybt ned i bukselommerne, satte maven frem i imponerende storhed, trængte ved dens hjælp sin modstander et skridt tilbage, stirrede drømmende på ham med sit ene øje — og tav. Da kunne chefen ikke mere; og også > o o han gjorde, hvad han pleied, hver gang han og Pappa røg uklar: han stirrede tilbage på ham med øjne, der kunne have lamslået en tiger, strøg rasende de lange, vixede knebler, rystede sit fine gamle hode, råbte så vildt: « hvada? », hvorpå han gjorde helt om og sprang med krummet ryg tilbage til sin hule, inderst inde. derpå så Pappa granskende på tilskuerne, et mildt smil lyste op i hans ansigt, og mens han feied levningerne af sausen højtideligt bort fra læber og hage med sit uhyre røde lommetørklæde, lød undertrykt fnisen fra alle kanter i ekspeditionskontoret. Slige dueller var til stor opbyggelse for personalet. Der var kun en, som bevarede en alvorlig mine bestandig'. Det var kassereren, mr. Krauss. Han kunne umulig- more sig o o over sligt. O monsieur Argus, den eneste indehaver af det mægtige firma Argus & co., var en fin, rettænkende gammel herre med varmt hjertelag' °g uhyre anseelse. Han var en gentleman af den gamle skole. Hidsig og furiøs i pludselig anfald af raseri, men med en tankegang så retskaffen og ærlig, at han i så henseende var bleven til et ordsprog. I sin godhed strød han gerne penge ud til alle kanter, og havde han ikke haft sin fuldmægtig og højre hånd, « mefisto », som modvægt, havde hans rigdom næppe steget med slig en hurtighed, som formuelisterne udviste. « mefisto » s egentlige navn var Alfred von schlauenbårt. Og en bedre type på den begavede opkomling skulle man vanskeligt finde. Han var en « self made » mand. Begyndte som waterclerk, men steg ved sit geni i faget stadig opad, indtil han nu var nået til den høje stilling som firmaets næstkommanderende, — nogle mente kommanderende i virkeligheden. Skønt mr. Argus utvivlsomt var en dygtig mand, måtte han dog ofte vige unaf for « mefisto »; thi der var noget ved denne, noget diabolsk, som den gamle herre ikke altid kunne modstå, hvor gerne han kanske ville. « mefisto » hypnotiserte ham —. Men han forstod på den anden side fortræffeligt at spille den ærbødige underordnede, — ja, han kunne være såre elskværdig mod den gamle herre. Fanden kan, som bekendt, også optræde under ydmyghedens maske, når han vil. Når « mefisto » talte med chefen, bøied han sin høje, knokkelstærke skikkelse ærbødig ned mod ham, — lyttede med interesse til den gamles bulder —, talte selv dæmpet, men energisk og med mild overlegenhed om de vanskeligste affairer, og fik næsten altid chefen med på sine idéer. Hændte det derimod af og til, at mr. Argus stædig holdt på sin mening og til sidst, violet og apoplektisk, tordnede sit afgørende: — « non, — non, non, non, — non^ — gjorde bråt omkring og forsvandt, — da fremviste « mefisto » et øjeblik en række skarpe, gule tænder, mens han endnu en stund stod i den lidt foroverbøjede stilling, ligesom samlende sig efter nederlaget. Med et forsvandt smilet. Han rettede sin stærke krop med et ryk, strøg det stride, sorte skæg og rynkede panden. Når han slig havde fået føle chefens o magt, var han frygtelig. Han gik med faste skridt ud i det ydre kontor, hvor bogholderen, kassereren, og alle de andre clerker sad i skadefryd og stille gru. Der blev han stående ved døren ganske taus en kort stund, mens hans rullende øjne for fra den ene til den anden. Han søgte sig et bytte. Og, som han stod der færdig til at slå ned, lignede han også i virkeligheden en rovfugl, —. en kraftig, blodtørstig rovfugl. Hans næse var dog nærmest skabt som et flamingonæb: en vældig snabel, bare ben med gult skind; midt på gjorde den en bøjning nedover mod munden, som om den til enhver tid ønskede at være vidne til dette organs præstationer. Pludselig slog rovfuglen ned. Og med en stemme, hvis spydige klang fik ens nerver til at vibrere, overhøvled han den udvalgte syndebuk så grundigt, han evnede; og hans evner var fremragende også på dette specifike område. Når han så endelig havde udtømt sin galde og fået tilstrækkelig revanche ved at se sit herredømmes omfang i de ydre regioner, skiftede han maske. Og med nogle godslige bemærkninger til bogholderen, monsieur Albert, gik han rolig ind igen, der, hvor han residerte sammen med chefens søn, unge monsieur Alphonse. På det mellemste kontor tronte nemlig disse to ved hver sin mahognypult. Lille Alphonse bestilte næsten ikke andet end læse avisernes skandaler, røge kostbare cigaretter og rive af sig 2den hånds åndrigheder. Han var kontorets zirplante og galgenfugl om dagen, — skippernes evige glæde og « guide d’amour » om kvælden. En lystig, godslig, korpulent liden fyr, vakker og i højeste grad elegant. Hans indtægter dreied sig om ca. frs. 10,000 om året; men så gjorde han til gengæld firmaet den ære at slide enderne af 3—4 par bukser å 30—40 frs. hvert år på den hårde kontorstol, og desforuden repræsenterte han det skønne og idylliske ved mægleriet, så hans arbejde var stridt nok. — — det bankede på døren, — en energisk dundren med en hård kno. Og Joseph kom ind; — ingen anden bankede som han. Joseph eller « Schef », som han for kortheds skyld altid kaldtes, var kontorets faste bådmand, — en tyk, stærk, pluskjævet, geneverduftende godslighed. Han meldte, at bark « st. Lawrence » var for indgående i « petit bassin ». Lidt efter åbnedes døren, — denne gang uden nogen som helst ceremoniel banken —, og med en sort, blød filthat langt ned i nakken, en hånd i bukselommen og svingende nedladende med den anden, trådte vor gamle kunne, kapt. Morton på « st. Lawrence », ind i de kendte haller, fulgt i hælene af mr. Wenns. Stor velkomstscene. Alle clerkerne, undtagen Pappa, omringede ham med det sædvanlige: — « how are you, capt. Morton? » Og kjæmped for at nyde den lykke at få klemme hans næve. Den svære « nova-scotia » -ulk smilte tilfreds over den stormende velkomsthyldest og brummede: — « ah right, boys, — all right! — where is mr. Alfred? » Men før vi fik svaret frem, kom « mefisto » Eller mr. Alfred, som amerikanerne kaldte ham, med usædvanlig fart og åbne arme mod sin ven og udbrød med et velkomstsmil, der spottede enhver beskrivelse: « my dear, — dear sir! How are you, capt. Morton? Very glad to se you, old fellow! Step inside, Morton, — step inside, sir! » Og de trykkede hverandres næver og målte hverandre fra top til tå, som om de var gladiatorer, der prøvede hverandre i høfligt galanteri, før de tog fat på den alvorligere del af festen: at bruge al sin styrke, list og behændighed mod hverandre. — « halloh, Alfred, my boy! Glad to se you again, you know. — how are youi- » Brummede Morton, glad bevæget, og føied straks til: « — and how is the old man? — busy inside, — is he? — heh:' » Dette var i regelen al den gjenkomstconversation, vi hørte. Thi, når disse første ord var udvekslet, lagde « mefisto » sin arm kærligt om Mortons skulder og førte ham i triumf ind i chefens kontor, idet også unge Alphonse undervejs sluttede sig til optoget, hvis han ikke netop tilfældigvis « lunched » Henne hos de smukke « søstre », — hvad han gjorde flere gange i løbet af dagen. Mr. Wenns, hvis besøg ombord på « st. Lawrence », hver gang den kom, kun var at betragte som en liden luftningstur, idet ingen konkurrent faldt på at bry’ sig med Argus & co.’s mangeårige ven, gned sig i hænderne med et smil i sit tungsindige ansigt. Nu stod dog det forholdsvis sværeste arbejde tilbage for ham: at få kassereren til at udbetale udgifterne ved turen. Imidlertid måtte jo mr. Krauss til sidst punge ud med de par francs, hvilket han dog kun gjorde under strengt forbehold, idet han nærede den mest indgroede mistillid mod alle regninger og specielt mod waterclerkernes opgaver. Han anså det som givet, at alle mennesker ville snyde Argus & co., om han ikke granskede dokumenterne og gjorde gyseligt vrøvl for hver udbetaling. — — en dump larm, — hidsige, korte bjæf og skraldende latter hørtes utydeligt fra det fjerne. Da var det klart for os, at nu lagde gamle mr. Argus sin fine hånd med de kostbare ringe på kapt. Mortons brede skulder og ønskede ham sit hjerteligste velkommen. — « mefisto » havde en egen måde at behandle kaptainerne fra den anden side havet på, der syntes i høj grad at tiltale disse stue og fordringsfulde herrer, at dømme efter den o o 7 respekt, for ikke at sige beundring, de nærede for ham. Der var ikke andet end « mr. Alfred » Her og « mr. Alfred » der, når det gjaldt business. Når hilsnings ceremonierne var vel overstået, var gamle mr. Argus selv omtrent som luft for dem. De nærede agtelse for ham, — det gjorde de, som alle —; de så endogså op til ham som til et fænomen, der var dem så omtrentlig ufatteligt.. De vidste, han var en rig mand, en af fyrsterne på børsen og i millionærklubben, hvor man drak fineste champagne og spillede om formuer, -— store formuer —, efter sigende. De vidste også, at han var en god mand, der gav bort mere end han tabte mellem venner i klubben. Men nogen « smart fellow » troede de ham såvist ikke at være. De så jo næsten aldrig noget til ham, — ærgrede sig tværtimod over hans helligdoms ukrænkelighed, — denne helligdom, der bestod af et lidet mørkt Kot med en meget liden pult, et stort pengeskab inde i brandmuren og et meget stort maleri af en yngere dame i sort atlask, — hans afdøde gemalinde —, på væggen. Inde i dette Kot sad gamle mr. Argus, dampede af ægte havanesere og gjorde —. Ja, det vidste ingen. Men ofte hørtes højrøstet tale og en dyb knurren derindefra. Unge Alphonse Argus ytrede engang, at hans far ved de lejligheder gjorde kur til hans mor slig, som han gjorde det, længe før lille Alphonse kom til verden. Men da skipperne kun glimtvis nød duften fra chefens havanesere, kun stødvis så ham fare gennem kontorerne og bygevis hørte hans tales bulder, — hvorimod mr. Alfred var manden for det praktiske, så blev det dem klart, at den gamle kun var pengene, men mr. Alfred hovedet. Lille Alphonse elskede de, fordi han var det gode humør, den evig- glade bon-vivant, deres trøst og husvalelse i sildige timers ensomhed. Vi andre var kun slaver, — Pappa Rønnow ikke undtagen. Men Pappa lod sig ikke behandle som slave af nogen, og mangen finte lod han flyve mod « disse rå bøfler derovrefra », som han kaldte yankeerne. Og han foretrak altid at forsvinde inde hos Anthonisen ved siden af, hver gang de gjæsted kontoret, — om han kunne. Når han var sint på amerikanerne, pleied han til gengæld altid at svulme af begejstring for skandinaverne, især de norske, af hvilke. han hovedsagelig levede. — « sikke nogen bøfler, — hvad! Nej, de norske, de er skam andet til kjærnekarle, de, — hvad ba’? » Og dermed stak han indom til skibshandler Anthonisen for at få sig en røg. Mr. Alfred var en stor skuespiller og en meget listig herre. Disse egenskaber var ham ganske vist medfødte; men i tidens løb var de også udviklet videre til en fuldkommenhed, der sagde sparto til mr. Morton’s og hvilkensomhelst yanke’s naturlige anlæg og videnskab. Og fordi en ræv altid får respekt for den, der er endnu større filur end den selv, — netop derfor beundrede den amerikanske skipper mr. Alfred. — og nu sad kapt. Morton og mr. Alfred på hver sin side af avisbordet og diskuterte tiderne og fragterne. Morton havde naturligvis hatten på hodet, — inde som ude sad den bag i nakken på ham —, og med benene oppe på bordet lå han tilbagelænet på stolen, røgte og spyttede. « mefisto » sad selvfølgelig i samme tilo o talende stilling med flossen i nakken og dampende på en forretningscigar af samme kasse. Der sad de to gode venner og øvede o o holmgang over breden bord, og « mefisto’s » Flamingo kiged nysgjærrig og beundrende ned på de stive knebler og lyttede begærlig til de vise, velmente ord, der strømmede ud mellem rovdyrstænderne. Og af mr. Mortons brede, vejrbidte ansigt lyste en inderlig glæde over at kunne nyde en tête-à-tête med en « sharper » som mr. Alfred, — en endnu større end ham selv, — verdens champion i branchen. Det var simpelthen værd flere dollars at høre mr. Alfred snakke om både det ene og det andet i faget. og- når « mefisto » havde fremført en o profetisk bemærkning af mere end sædvanlig genialitet og med en let håndbevægelse jagede røgskyerne bort fra sit ansigt, for at hans ven skulle kunne få se ham lige ind i øjnene o og få dobbelt tillid til hans påstands /erlighed ved synet af den oprigtighed, der, så at sige, lyste ud af hans åbne træk, — af det store gule smil —, da måtte kapt. Morton beundre ham, og han måtte le, — le, så det rungede under det brune stenloft: o « oh, Alfred, my boy, — by heavén, ar’n’t you the most, — ha, ha —, most funny scoundrel, i ever saw, — ar’n’t you, mr. Alfred! — ha, ha, — ha—hi? » Og som bekræftelse sendte kapt. Morton efter nova-scotia sæd og skik et uhyre tobaksprojektil afsted mod ovnen. Den stod henne i hjørnet, ca. 3 meter borte; men den afstand var ingenting for en mand med Mortons fsvner. Han sigtede næsten ikke, men projektilet for susende gennem rummet og traf med et smeld midt på ovnen. Senere pegede lille Alphonse ofte med ærefrygt på det brune mærke, der var et slående bevis på Mortons enestående dygtighed i enhver henseende. i en henseende var Morton selv på det Rene med, at han var mr. Alfred overlegen. Han kunne skrå og røge på samme tid, — ja dette var ham en forhøjet nydelse. Og mr. Alfred, — alle hans store egenskaber forresten upåtalt —, mr. Alfred havde desværre denne ene mangel: han kunne ikke skrå. Men det var også hans eneste fejl. Lille Alphonse dinglede oppe på sin høje krak. Han vendte ryggen til pulten, hvor hans arbejde, et illustreret skandalblad, lå forglemt. Var det muligt for Alphonse at granske ugens nyheder nu, når hans sjæl kunne forfriskes ved at lytte til disse to mænds åndrigheder? Nej, — og han vendte med et suk ryggen til bladet med de pikante tegninger. om unge Argus ikke egentlig sympatiserte med den majestætiske fuldmægtig, hvis uhyggelige ro endogså næsten skræmte den letlivede yngling, så beundrede han ham dog. Og denne beundring steg til tilbedelse i øjeblikke, hvor mr. Alfred’s genius skindbarligen overlyste selv en mand’s som kapt. Morton’s. Da nød Alphonse ham. Og med det ene ben trukket op over det andet, den duftende. Cigaret mellem de røde læber, monokelen møjsommelig klemt foran øjet, svingende grazieust det parfumerede lommetørklæde med en hånd, medens han strøg usynlige moustacher med den anden, — lo han hjerteligt både på rette og urette sted under debatten, og der lyste inderlig tilfredshed med sig selv samt den øvrige verden ud af det mærkelig friske dandyansigt. Og så fyldtes hans hjerte ved tanken på kvælden. Kapt. Morton og han, det var gutter, som kunne repræsentere handel og skibsfart på en værdig måde, — når forretningstiden vel var forbi! Morton og han! A—h! Hvor ofte havde ikke champagnen knaldet i « Eden » og « Alcazar »! Hvorledes havde de ikke knust pigehjerter i flæng derude i « palais Rubens » bare ved et blik —! Hvilke nætter, så poetiské, så rige på skønhed —! A—h! Jo, de to, de kunne nyde livet. Kapt. Morton ante hans længsel: « — well, my lad! Are you ready? Ay, Alfred, my boy! Alphonse, you se, — he is a damd good fellow; a jolly good fellow is he! Worth his wages. — going to the tteater, you know, sir! » lo han og blinkede. « mefisto » smilte forstående og lagde sin arm fortrolig om Mortons skulder: « well, — well, Morton! Take care, — only take care of yourself to-night, — that’s all. I will se you again to-morrow! » Morton spyttede og lo. De havde alt tøjet på, da en larm hørtes fra det indre, og gamle mr. Argus kom styrtende lige på kapt. Morton. « kapt. Morton! » brølede han i fuldt oprør og med gnistrende øjne. « kapt. Morton! Good by, sir! » og han snudde bråt og forsvandt med slig hast, som om pengeskabet o * o stod i lys lue derinde. « mefisto » 'trak på smilebåndet. Morton lo. Men Alphonse stod som på gløder. Han kastede cigaretten og så bedende på Morton. « well, — are you ready, sir? » klappede Morton ham på skulderen. Et i sandhed umotiveret spørgsmål. Når var ikke lille Alphonse færdig til at gå på eventyr? — andet kapitel. « la rose. » Der ligger en liden landsby et stykke nede ved schelden. Doet heder den. Det plejer at være folksomt dernede; thi den uanselige flække er hovedstation for clerker og runnere fra den store stad længere oppe, når de går nedad floden for at kapre fartoier og gøre bytte. Den lille flamske by ligger skjult bag volde og diger, og fra floden ser man kun nogle høje popler, et kirkespir og mønene på et hus. Andet ser man ikke fra floden. Resten af byen skjules af digerne. Men hver skipper, som engang har fartet op scheldefloden, ved, at de popler, som stive og stramme står som vagt deroppe, de kastet sine lange skygger, — i enkelte solskinsdage —, over den mest berømte knejpe på hele denne milevide strækning fra vliessingen og opover. De våger over alle waterclerkers eldorado på flodfarterne: værtshuset <da rose- ». « la rose »! Hvor ofte har ikke dine kalkede mure huset lystige fribyttere! — hvor ofte har ikke ramme vitser og saftige skrøner o o lydt under dit sodede loft; — hvormange lattersalver, mere hjertelige end velklingende, har ikke rystet dine fugtige grundvolde? Og hvorofte har ikke også lurende øjne og vagtsomme miner spejlet sig i lerseidlernes gyldne indhold og toddyglassenes stærke stof? Og du, værdige vært, mynheer van Schenken, hvor utallige er ikke de skidne Sedler og de klingende myntstykker med den langskæggede konges billede, du har stukket stille ned i jernkassen derindenfor den blankpolerede disk, hvor jomfru minken van Schenken, din vene datter, sidder bred og uindtagelig? ’ o o o ak ja —. Og hvad kunne ikke poplerne fortælle? Kanske snakker de sammen, de gamle gutter, om mangt og meget i aftentimerne, når vestenvinden stryger salt og klam indover fra havet og fra den træske « kanal » udenfor, — den uhyre kirkegård for uberømte helte? Thi stundom skriger det så sært oppe i de mørke kroner; — stundom hvisker det så uhyggeligt deroppe. — men stundom ler de også så småt, poplerne, og grenene svaier og gnisser mod hverandre, som om de fniste over sine gode historier. Ja, de kunne nok fortælle historier, om de bare ville, — både tunge og fornøjelige. Pappa Rønnow havde naturligvis sat sin villie igennem, og ud på eftermiddagen sad jeg i båden, som Schef roede. Den trofaste sjæl havde nu, som altid, forsynet båden godt med niste fra værtshuset om bådmandshjørnet ved « quai de st. Aldegonde ». Det glemte han aldrig, ligesålidt som han glemte at forsyne sig selv både af madvarer og drikkevarer i forhold til sin maves kraftige rundbue-rummelighed. En ting lå Schef først og fremst på hjerte ved provianteringen: geneverdunken. Den lille, firkantede dunk var altid fuld, når den kom ombord i båden og tom, når den gik fraborde, — stik modsat af, hvad tilfældet almindeligvis var med dunkens ejer og forsyn. 26 kasserer Krauss skulle have gjort noget ganske forskrækkeligt kvalm i førstningen, da Schef præsenterte sine proviantregninger, efter at dunken var bleven indført som fast deltager i alle ekspeditioner. Men Schef gav sig ikke, — i dette ene stykke gav han sig absolut ikke. Hans reumatisme ville gøre ham til krøbling for livstid, fik han ikke fyre op inde i det aller indvendigste på sine daglige flodture. Krigen mellem Krauss og Schef endte o o med Sejer for den sidste. Pappa Rønnow fik selve monsieur Argus til at give generalkomo o mandø i favør af geneverdunken som fast inventar. — vi gled nedover med jevn fart, drevet frem af udgående strøm og åretag. Schef tog det, under omstændigheder som disse, ganske gemytligt. Han overanstrengte sig ingenlunde. Om konkurrenterne kom foran til doet, havde det mindre at betyde; de måtte jo dog vente på « Sofie », og den kunne ikke passere stationen før længe efter vor ankomst. Derfor tog Schef det som en lysttur, — sang hæse kjærlighedsstumper, — alt imellem en liden Klunk af dunken, — så nogle drag af 7 00 pibestumpen. Og blev han træt i armene, tog jeg årerne, og han drømte bådmandsdrømme og holdt foredrag på agtersædet. Halvvejs ned lagde vi til inde i en liden sivdækket vig i en af flodens mange krumninger, og derinde tog vi vort hovedmåltid og røg en ordentlig pibe i skumringen. Det raslede i det lange siv, og en fugtig luftning strøg hen over det grumsede vand. « hufda — », sagde Schef, da vi stødte fra. « nu værker det så svært i hofter og knær, så! I morgen har vi jamen høstsaisonen, mynheer hans! Vent bare, skal de erfare sanningen af mine ord —!• gigten og regnperioden—, de følges ad som gode busser, de. » Så gled, vi videre. Den ensformige lyd af vandet, som strøg langs bådens sider, og Schefs jevne åretag gjorde mig døsig. Jeg indhyllede mig i min kappe, lagde mig tilrette og faldt « i tanker ». Jeg syntes så tydeligt, jeg hørte fjordens friske, salte søer slå mod strandliniens grus og sten derhjemme i fødebyen; — og mellem parkens gamle trær gik aftenvinden med sagte Sus —. — og frem for mig dukkede et lidet pigeansigt, — et langt, blondt hår viftede for vinden og strøg kildrende over mit ansigt; — å så sød, hun var —, og det kildrede videre —. — attsch!! —. Min egen nysen vækkede mig op, og samtidig lød en knagen, — nogle hæse råb, og båden stødte mod bryggepælene i doet. — « fremme, mynheer hans! » sagde Schef. — « attsch!! » nøs jeg endnu engang. Den var også så inderlig sur denne aftenluft på floden. Inde i « la roses » stue sad ganske rigtig allerede de gamle stamgæster, — nogle af d’herrer konkurrerende clerker og et par andre af lauget. Salve Svendsen sad i en nonchalant stilling overskrævs på en af træstolene med albuerne på stoleryggen. Salve var en stor, tyk mand med et oppustet ansigt, en kvik liden næse og bittesmå øjne, der lo en i møde fulde af humor og godmodighed. Disse lyseblå øjne forsvandt, hvergang han kom i affekt eller blev overrumplet af et latteranfald. Og ofte forsvandt de i det dem omgivende tykke fedtlag. Salve var clerk for en større slagterborger. Herr appelgård var hans diametrale modsætning. Han var en høj, smuk mand med et koldt og affærdigende væsen. Hans kind prydedes af et par lange, hvide whiskers, der i forbindelse med det opadstrøgne overskæg og de mange rynker gav ham en påfaldende lighed med gamle kejser Wilhelm. Den stolte stewedore følte sig heller ikke krænket over opnavnet « kejseren », som flodens riddere havde skænket ham. Så var der den tørre, men ualmindelig dygtige danske, beyer, — en dannet herre. Og endelig lyste mig i møde unge Joachims blide øjne, og med et hjerteligt: « kommer du også, hans? », rakte han mig en hånd, så lang og « ledløs », som nogen pianist kunne ønske sig. Forresten vakte min ankomst ingen synderlig sensation. De blev ganske roligt siddende, hvor de sad, alle sammen, og sendte de hverandre et lidet, forstående øjekast, var det ikke mere, end waterclerker pleied ved lignende sammentræf. Da jeg vel havde sat mig, fandt salve for godt at optræde som vært, idet han pegede på en anden stol og gryntede: — « sid heller der, gut! Det trækker så svinagtigt i denne fille stuen, så. Ja, sid, hvor du sidder du, hans, — gør, som om du var hjemme hos mor og far du, vennen min! » Van Schenken bragte mig med egne, valne hænder en kop dampende kaffe. Salve trak på næsen og stirrede grublende først på koppen, så på mig: — « Stakkars gut —, han drikker kaffe, han! Fejler du kanske noget —? » — « lad hans drikke, hvad han vil! » Brummede appelgård. Salves øjne blev ganske små. — « ja, men ærede ven, appelgård, — • hvad er kaffe? Kaffe er en drik for kjærringer og børn samt mandfolk, der ikke —. Nå, nå —, undskyld da! Men jamen er da en real toddy noget ganske og aldeles mere opstivendes, lel! » — « hold mund, salve! » — « javel, — ven appelgård! » Kejserens irettesættelser skrev sig ikke fra nogen særlig interesse for min person. Han greb bare nu, som altid, lejligheden til at kujonere dem, der lod sig kujonere. Heller ikke var de at forstå som et absolut forbud ligeoverfor ytringsfriheden. Det ville ikke kunnet gå i et så demokratisk samfund som clerkernes, når de var på kapertogt. Appelgård ville kun lade cynikeren salve forstå, at han fik lægge bånd på sin tunge. En tunge kan, — det vidste kejseren —, afstedo " 7 komme uhyre forargelse, både i hofkredse og andre moralske samfund. O forresten var salve Svendsen en mand, der, når kejseren ikke var nærværende, kunne sige noget af hvert uden anstød. Alle kendte ham, og han kendte alle. Hans underlige sprog, mange skrøner og forvirrede foredrag 10’00 o var en fast bestanddel af personen, — den skikkelige, gamle salve. Desforuden, — når man sidder slig og ’ o o venter og lurer, og den ene ved om den anden, at han sidder der netop af samme grund, som alle de andre, — bare opfyldt af ønsket om at kunne knibe den eftertragtede bid bort lige for øjnene af samtlige konkurrenter, — da er det jo selvsagt, at en hyggelig, ufarlig vrøvlebøtte, som salve, i grunden kun kan tjene som lynafleder og tidsfordriv eller syndebuk, — alt efter omstændighederne, — til lettelse for de øvrige. Van Schenkens fede ansigt skinnede af velvillie mod samtlige. Knusende ligegyldigt for ham hvem der fik skuden. For mynheer van Schenken dreied det sig kun om en ting: at få de ærede gæster til at spise og drikke mest muligt i « la rose ». Alt andet var de pureste bagateller. Og pengene var han ikke ræd for. Fik han dem ikke straks, hvad ofte hændte på grund af ilsom afrejse, sendte han bare sine regninger op til kontorerne dagen efter. Han kendte alle clerkerne fra den store stad længere oppe. Om tilfældige nye ansigter udspurgte han eller minken hemmelighedsfuldt en eller anden af de gamle kendte. Med et bredt smil spurgte han: — « hvad ønsker herrerne? — Bit, — blodig —, ægte roastbif —, he? » — « ja, — hm —, har de østers, van Schenken? » — « nej, mynheer beyer, — men prima snegle. » — « tusen tak for deres snegle; — de er sgu en prægtig snegl selv, de! Nej, da heller en saftig bøf », sagde beyer. — « er du videre sulten for tiden, salve? » — « bevares, — nej da, joachimen min! » Kom det overlegent fra salve. « jeg spiste nemlig en særdeles bedre middag ombord hos kapt. Sivertsen på « Anne Marie » lige før jeg dampede afsted. Så ingen skal komme og beskylde mig for at være sulten. — var det ligt sig, det! » Beyer myste på ham. — « en bedre middag hos Sivertsen, — aha! Det

1893_Abildgaard_Fortidsminder

Emilie

Emilie

Abildgård

A

Fortidsminder

neutral

female

dk

Abildgaard

Fortidsminder

Abildgaard

Fortidsminder

n

roman

C. Pedersens Boghandel

KB

Kan ikke finde oplysninger om forfatteren. Navnene var allerede noteret /N

nan

nan

O

Fjeldmændene. En skizze fra Norge i 1812. Så langt, som jeg kan erindre tilbage, har jeg altid holdt meget af at høre eventyr og historier; den fornøjelse satte jeg over alt andet. Når mine forældre skiftede piger, varede det sjældent længe, inden jeg spurgte den nysankomne: » Kan du mange eventyr? « var svaret benægtende, listede jeg mig slukøret bort, men var det modsatte tilfældet, kunne jeg næppe oppebie aftenen, der skulle give mig en prøve på hendes færdighed. Dog var der ingen, der kunne tilfredsstille mig i den grad som min moder. Hvor ofte har jeg ikke — i vinteraftenens behagelige skumring, når skinnet af den røde ild fra kakkelovnen forenede sig med det lyse, dejlige måneskin, der klart og venligt skinnede ind gennem de store, høje vinduer i vor hyggelige dagligstue — hvor ofte har jeg da ikke lyttet til hendes søde stemme, når hun fortalte om alle de herligheder, lampens ånd fremviste for den unge Aladdin i hulens indre, om skønheden og dyret, og om feens himmelblå belte; men mest af alt elskede jeg virkelige begivenheder, som havde tildraget sig i gamle dage. Den periode, min moder betegnede således, var omtrent en snes år tilbage i tiden; lidt mere eller mindre, mig forekom dette tidsrum at have århundreders udstrækning. De personer og forholde, hun skildrede, blev ved hendes tydelige og nøjagtige fremstilling ligesom levende for mit blik, på samme tid som bevidstheden om, at alt var foregået længe før jeg havde set dagens lys, atter omgav det hele med et magisk slør og derved indvirkede stærkt på min letbevægelige fantasi. ---------------mange år er henrundne, siden den milde stemme er forstummet på denne jord, men hvad hun fortalte mig, har jeg bevaret i trofast erindring, og min tanke dvæler ofte med vemodig glæde ved disse minder. En tilfældig yttring har særlig fremkaldt en enkelt bestemt begivenhed for min sjæl, og det er denne begivenhed jeg vil forsøge, så vidt det står i min magt, at gengive med min moders egne ord. » Da året 1812 frembrød, var tilstanden i Norge meget sørgelig. Krigen med England, der havde varet siden det røveriske overfald på København 1807, var ødelæggende for al handel. mange velhavende familier mistede deres hele ejendom, når de engelske kapere tog deres skibe. Da landet dengang, endnu mindre end nu, kunne brødføde sig selv, var opbringelsen af de større eller mindre fartøjer, der forsøgte at hente korn fra Danmark, en stor ulykke, hvis følger strakte sig ikke alene til ejeren af fartøjet og indvånerne af den lille by, hvor skibet havde hjemme, men også til oplandet, hvor nøden til sidst blev så stor, at bønderne måtte blande deres brød med bark. Den gode kong Frederik den sjette sendte ufortrødent så meget korn, som han kunne, til sine nordmænd, og de fleste af de småskibe, som førte kornet, undgik heldig de engelske krydsere. Uden denne hjælp ville den halve befolkning være død af hunger. Så kom den usædvanlig strenge vinter og standsede al tilførsel. Nøden steg bestandig. Min gamle bedstemoder åbnede hver lørdag sit kornloft og delte troligen med sine husmænd og bjælkehuggere; det samme gjorde hendes sønner, af hvilke de to ældste vare skibsredere, og den yngste, onkel Peer, drev en stor bondehandel. Dette hæderlige eksempel efterfulgtes af flere af den gode by Arendals borgere, og således listede vinteren hen; men da købmændenes forråd stærkt formindskedes, måtte også uddelingen rette sig derefter. Bønderne, som kom ned fra landet med deres trælast, bragte kun lidt korn hjem til kone og børn. Mangelen steg med hver dag, og ved fastelavnstider fløj rygtet en dag,[som en løbeild, gennem byen og sagde: » Fjeldmændene drage i store skarer mod byen for med magt at tiltvinge sig korn, som de tro, at købmændene holde tilbage, for senere at tjene det dobbelte! « Rædsel greb alle hjerter, thi nednæs, frolands og råbygdelaugets bønder er frygtelige i deres vrede, endsige når hunger, fortvivlelse og mistro har bragt dem i raseri. Da bedstemoder hørte denne tidende, lod hun sine sønner kalde og sagde: » Når fjeldmændene komme, da gør ingen modstand, men opluk eders og mine kornlofter, at de kan se, vi har delt med dem til det yderste. Har nogen her i byen, hvilket jeg ikke tror, handlet anderledes og derved nedkaldt denne ulykke over os, da må gud tilgive ham. Gå med gud, mine sønner, og gør eders pligt. « De to ældste bukkede ærbødig for den høje, alvorlige moder og gik stille ud af døren, men onkel Peer sagde: » Vær ikke bange, kære moder! Fjeldmændene gøre mig ingen fortræd, de holde af mig, som om jeg var deres egen Broder. « Uden at afvente hendes svar fulgte han sine brødre, og bedstemoder satte sig rolig ved vinduet for at oppebie, hvad der ville komme. Det varede ikke længe, inden en dump larm hørtes, og snart lød et forfærdeligt brøl. Så langt, som øjet kunne nå, vare langbryggerne opfyldte af de rasende bønder, der dannede en tæt masse. De høje, sorte hatte bølgede frem og tilbage, lig et oprørt hav, og de hvide vadmelstrøjer kom kun nu og da til syne, idet en blinkende tollekniv, en blank økse eller en vældig knippel blev svunget over deres hoveder. Alt, som de drog frem, flygtede de ængstede købmænd og søgte skjul i kældere og hvor det var tænkeligt at undgå deres forfølgere, der imidlertid ikke lode noget loft ugjennemsøgt, og hvor de fandt lidt korn, toge de det med i deres store sække, uden at spørge om forlov. Således væltede menneskestrømmen frem, indtil den standsede udenfor bedstemoders store hus. Enkelte skrig forkyndte, at fjeldmændene gave deres raseri luft ved at gjennemprygle de ulykkelige købmænd, hvis skjul tilfældigvis var blevet opdaget. Fra vinduet så bedstemoder sine to ældste sønner gå midt ind i den brølende skare, som de forsøgte at tale tilrette med venlige ord, idet de pegede på søbodens åbne døre, der førte op til kornlofterne. Forgæves var deres høflige, milde og forsonende tale; stedse tættere blev brødrene indesluttede af de hvide vadmelstrøjer, der snart trængte sig imellem dem og skilte dem ad. Råbet » Vi vil have korn, korn! « lød fra alle sider. Knive og knipler svingedes truende og blindt over de sorte hatte; på engang trufne, styrtede brødrene omkuld blandt den fremog tilbagebølgende mængde, der pludselig blev stille ved synet af de mænds blodige ansigter, som de i grunden holdt meget af, fordi de til enhver tid havde vist sig som fjeldmandens ven. Da bedstemoder så sine sønner falde, rejste hun sig fra vinduet, og med forbittrelsens rødme på sin pande, og de store, mørkebrune øjne lynende af harme, gik hun hurtigt ned af trapperne, fast bestemt på at dele skæbne med sine børn, som hun troede dræbte. Men inden hun nåde gadedøren, blev denne reven op med et vældigt brag; det var matroser fra hendes skibe, som lå tilankers og indefrosne lige uden for hendes vinduer, der havde trængt sig igennem de skamfuldt tilbagevigende bønder og nu kom bærende med hendes sønner, idet de tilråbte hende: » Vær ikke bange, de komme snart til sig selv. « hurtig åbnede hun døren til sit eget værelse; hvid som marmor, men med faste og rolige skridt gik hun foran og slog de svære Gardiner til side fra den store topseng, hvorpå, efter et vink af hende, de bevidstløse og blodige sønner blev lagte. Med en dronnings majestæt og en spartanerindes sjælsstyrke vendte bedstemoder sig til de sagte bortgående søfolk og spurgte: » Hvor er min yngste søn? Har nogen set ham, er han endnu i live? « Der blev svaret: » Han er i god behold og sidder i sit eget hus, omringet af de anseligeste og besindigste fjeldmænd, som vel har fulgt de øvrige, men ikke deltaget i voldsomhederne. « Da smeltede isskorpen i bedstemoders strenge åsyn, en tåre glimrede i det store, mørke øje; hun tilvinkede stille de bortgående sin tak, og vendte sig med et inderligt » Gud være takket! « Mod sengen for at yde sine børn den nødvendige hjælp. Imidlertid sad onkel Peer rolig i sin stue og samtalede med de anseligste bønder, som matroserne havde sagt. Han vidste intet om brødrenes skæbne, da en tjenestepige højt jamrende styrtede ind og råbte, at de begge vare dræbte. Ved denne [usalige falske tidende for han op som en såret løve. Med gnistrende øjne rev han sin kjole af og styrtede ud blandt mængden med det høje råb: » Har i slået mine brødre ihjel, kan i også tage mit liv, men først skal i føle mine næver. « med frådende mund, i sandt berserkerraseri, slog han vældige slag til højre og venstre. I begyndelsen vege fjeldmændene forundrede tilbage, idet de skrege: » Gå af vejen, dig ville vi intet, dig holde vi alle af « — men, da de mærkede, at han var døv for deres tilråb, kom deres ville blod på ny i kog; de brølede alle som en: » Vil du endelig have bank, så skal du få. « Frygtelige slag regnede nu ned over ham, og de standsede ikke, før han lå som død for deres fødder i sneen, der var rød af hans blod. Da gik der pludselig en gysen gennem den ville skare; det var, som om den vågnede af en rus, de hævede arme sank ned, de forbitrede skrig forstummede. Vreden og raseriet forvandledes til gru og forfærdelse, skamfulde, med sænkede hoveder og skulende blikke, trak fjeldmændene sig tilbage fra det bevidstløse offer for deres voldsomhed, idet de nu frivilligt åbnede deres rækker for de tililende matroser, som hidtil forgæves havde søgt at gennembryde hoben. Da de raske søfolk løftede onkel Peer op, gik der en dump mumlen gennem fjeldmændenes rækker; endelig hørtes tydelig ordene: » Ikke til hans moder, ikke til hans moder! « Han blev da bragt ind i sin egen bolig, hvor en tilkaldt læge straks tog ham under behandling, og først efter mange gentagne og forgæves anstrengelser lykkedes det denne at bringe ham til bevidsthed — men aldrig forvandt han følgerne af denne dags mishandling. Imidlertid ventede bønderne i tavshed hele den lange tid, indtil de hørte, han var i live; da vågnede al deres gamle kærlighed til ham, og deres glæde gav sig luft i et halvhøjt hurra; stille trak de sig nu tilbage, alle voldsomheder vare standsede, og de droge fredelig gennem stranden og blødekær til munkehusene, hvor deres heste og langslæder stod. — da aftenens skygger lagde sig over den ængstede by, var der ikke en eneste af de hvide vadmelstrøjer at se, og kun en svag bjældeklang i det fjærne forkyndte, at de vare på tilbagevejen til deres hjembygder. således endte denne sørgelige begivenhed, der efterlod et så stærkt indtryk, at mødrene endnu mange, mange år efter sagde som trudsel til deres uartige børn: » Er du ikke artig, så kommer fjeldmanden og tage er dig «, en trudsel, der aldrig undlod at frembringe den tilsigtede virkning. lille Ingeborg. Det var i 1812. Marts måned var forløben, og sneen var næsten forsvunden. Skjøndt store isstykker endnu dreve omkring i fjorden, var det dog lykkedes nogle små jagter fra Jylland, lastede med kornvarer, at slippe ind til Arendal. Borgernes mod hævede sig ved denne tilførsel, der afhjalp deres egen og oplandets nød for øjeblikket, og lod dem se fremtiden i lysere farver. Af de få orlogsskibe, kong Frederik havde tilbage, havde han sendt fregatten » Najaden « og briggerne Låland, Samsø og Kiel op til Norge for at beskytte handelsskibene mod de engelske kapere og krigsskibe, som allerede havde vist sig i Nordsøen. De små batterier langs de sydlige kyster bleve satte i brugbar stand, for om muligt at forhindre englænderne fra at gå i land og afbrænde byerne, en voldsgjerning, hvormed de ofte havde truet. Det vestlige indløb til Arendal havde tre sådanne batterier, og disse vare, tilligemed byens to batterier, forsynede med officerer ( månedslieutenanter ) og folk til kanonernes betjening. Dengang var der ikke bygget de store fyrtårne, som nu fra torungernes farlige skær vejlede sømanden, når han i nattens mørke søger at nå Arendals sikre red. Også det østlige indløb har farlige grunde, så man antog det næsten for en umulighed, at de engelske orlogsskibe turde vove at gå ind. Men for at være fattet på alt havde man dog i de fleste familier nedpakket det værdifuldeste af guld, sølv og linned, for at skaffe det til side, om fornødent gjordes. Min bedstemoder ejede en gård oppe ved nidelven, hvor hun hvert år tilbragte sommeren, men dette år flyttede hun allerede derop i begyndelsen af April måned, tilligemed tante Helene og mig. Fra byen førte dengang ingen kørevej til den gamle gård, der lå skjult dybt inde i den tætte skov; derfor roede vi altid op ad elven, fra hvis bredder en ganske god vej gennem mange krumninger snoede sig op til den hyggelige sommerbolig. Træerne vare endnu uden løv og luften var kold, men snart brændte i alle kakkelovne en munter ild, der i tusmørket klart oplyste malerierne af alle de oldenborgske konger og dronninger, som prydede væggene i storstuen, og meddelte de alvorlige ansigter et skuffende liv. Det var, som om alle de fyrstelige herrer og fruer forundrede sig over, at deres ensomhed blev afbrudt, inden gøgen havde forkyndt vårens komme. Såsnart tante Helene havde bragt huset i orden, undersøgte hun stolpeboden og mælkekammeret, hønsehuset og de øvrige udhusbygninger, hvor hun efter fortjeneste uddelte Ros og dadel. Derpå tog hun mig med sig ned til møllen og savværket, en spadseretur, som altid blev lang, thi vi besøgte tillige gårdens husmænd, hvis koner aldrig kunne blive færdige med at fortælle tante om vinterens nød og genvordigheder. Så gik vi langs med elvens bredder, hvor økseslagene klang muntert fra huggepladsen. Der var tømmer i overflod, og arbejdet gik rask fra hånden, uagtet næsten alle huggerne vare ældre mænd, da de unge folk for længst vare indkaldte for at » tjene kongen «. Tante var meget afholdt. Når vi kom og satte os på en fjeldkant, hilsedes vi fra alle sider af venlige ansigter. Arbejdet syntes da at gå hurtigere fra hånden, og hver enkelt satte sin stolthed i, at hun skulle se, hvor let han endnu forstod at føre sin økse. Iblandt alle de små røde huse, som i malerisk uregelmæssighed ligge langs med nidelvens bredder, var der et, som vi næsten aldrig undlode at besøge. Det beboedes af en gammel kone, Ingeborg veding, og hendes eneste barn, almindelig kaldet » lille Ingeborg «. Den gamle havde i mange år været enke; hendes mand var forlist på Skagen, og fartøjet var gået tabt, hvorved hun mistede sin hele ejendom. Da denne tunge skæbne rammede Ingeborg veding, blev hun fortvivlet; men snart blev barnet hendes bedste trøst, og for det arbejdede hun dag og nat. Det var utroligt, hvormange alen lærred hun kunne væve om dagen, og da hun havde arbejde uok, lykkedes det snart hende ved flid igen at fremkalde lidt velstand i det lille hus. » Lille Ingeborg «, som var sin moders stolthed og glæde, var imidlertid vokset op og var bleven ligeså smuk og flink, som hun var god og from. Hun vidste ikke selv, hvor sød hun var, og bemærkede ikke i sin beskedenhed, at hun ved alle lejligheder bar prisen for alle sine legesøstre. De unge fiskere og søfolk, ja endog mangen » Gårdgut «, bestræbte sig for at behage hende, men » lille Ingeborg « havde kun øje og tanke for en, og det var en ung sømand, Ole Hansen. Han var fattig, ligesom hun, men de vare opvoksede sammen, og det var ikke længe efter at » lille Ingeborg « var bleven konfirmeret, at de aftalte at dele alle livets tilskikkelser med hinanden. I to år havde de nu været forlovede. Vel havde Ingeborg veding hellere set sin datter som gårdmandskone, men da hun ikke kunne tåle at se hende græde, lod hun sig ved juletid bevæge til at give sit minde til, at de måtte få bryllup, når foråret kom. Stolt og lykkelig gik Ole Hansen til øistad præstegård for at begjere tillysning af den gamle ærværdige Provst Schmidt, og Ingeborg veding gjorde store forberedelser til sit eneste barns bryllup. De unge skulle bo hos hende, thi Ole var atter udskreven til orlogs og kunne vente at blive kaldet til frederiksværn, såsnart isen var borte. Med en påfaldende uro og ængstelse higede de unge efter bryllupsdagen, men allerede inden tillysningen var endt, måtte Ole afsted. Stor var hans og » lille Ingeborg « s fortvivlelse, hvortil der var en årsag, som de endnu ikke havde vovet at betro nogen, men herved var intet at gøre. De satte derfor deres håb til, at han muligen kunne få tilladelse til at gå i land for at blive viet, når » Najaden «, som han skulle ombord på, kom ind på Arendals red for at indtage vandforråd. Et sådant håb kunne kun opstå i deres uerfarne hjerter, thi alle andre vidste godt, at en sådan tilladelse er en umulighed i krigstid. Således var forholdet i det lille hus, da tante og jeg på vor spadseretur langs med elven gik henimod indgangsdøren. Når vi ellers nærmede os Ingeborg vedings nette og venlige bolig, plejede vi allerede i afstand at høre hendes raske slag i væven og » Lille Ingeborg « s muntre sang ved hendes rok. Den dag hørtes ikke en lyd, og vi så med forundring på hinanden. Jeg kom tilfældigvis til at titte ind af det åbne vindue, stuen var ligeså ordentlig og net som sædvanlig. » Lille Ingeborg « sad foran sin rok, men hjulet stod stille, tunge tårer rullede langsomt ned over de blege kinder, og de ellers så flittige hænder havde givet slip på tråden og lå nu foldede i skødet. Den gamle moder sad i sin store lænestol ved det åbne vindue, og foran hende på bordet lå den gamle huspostil med de store messingspænder. Hurtigt gik vi ind gennem den lille forstue og stod foran moder og datter, inden de endnu havde hørt vore skridt. Forfærdet for » Lille Ingeborg « op og gjorde mine til at flygte, idet en brændende rødme for over hendes ansigt; men tante greb hendes arm og sagde i en alvorlig og næsten streng tone: » Bliv her. Hvad skal dette betyde? Er det utålmodighed over at brylluppet er opsat, da er det en skam, at i ikke bedre kunne bære en smule modgang. « » En smule modgang, en smule modgang, « Jamrede gamle Ingeborg. » Nej, frue! det er ikke en smule modgang, der har ramt os, thi her gælder det skændsel og vanære. Kommer » Najaden « ikke så nær, at Ole kan få lov til at gå i land for at blive viet til Ingeborg, bliver hun til spot for hele bygden, mine grå hår gå med skam i graven, og hvad skal jeg svare min Poul, når han for Vorherre fordrer mig til regnskab for sin datter? Hvorledes skal det gå, når vor ulykke rygtes blandt vore naboer? O, mit barn, mit barn! aldrig havde jeg tænkt at opleve sådan en sorg! « Den heftige gamle kone slog sig for brystet under idelig jamren. Tante afbrød hende og sagde i en alvorlig tone: » Ti stille, Ingeborg veding. Det er ingen kristelig måde at bære sin sorg på. I giver eders datter et slet eksempel på utålmodighed istedenfor at være hende en støtte og trøst, som det sømmer sig en god moder. Bed til gud, som endnu kan lede alt til det bedste. Jeg giver jer mit løfte på, at såsnart » Najaden « kommer ind i fjorden, eller chefen, kaptajn Holm, kommer i land, skal frøken M... og jeg ro til byen og fortælle haM sagen. Er det da muligt, vil han vidst forbarme sig over eder, og alt kan endnu blive godt. « Det varede længe, inden det lykkedes os at berolige dem nogenlunde, og da vi endelig gik, sagde tante, at hun håbede ved sit næste besøg at finde både væven og rokken i gang, thi lediggang var en rod til alt ondt. På hjemvejen talte vi meget om den større eller mindre sandsynlighed for, at » Najaden « kom ind til Arendal. Begge vare vi enige i, at hvis vi kunne trætte kaptajn Holm, måtte der ikke spares hverken overtalelser eller bønner for at erholde landlov for Ole Hansen, uagtet vi ingenlunde vare blinde for, at det kunne være vanskeligt nok for chefen at opfylde denne bøn. maj måned var forbi, og vi vare allerede et godt stykke inde i juni; kanonbåde og mindre orlogsskibe havde jævnlig søgt havn i Arendal — kun » Najaden « kom ikke. Den krydsede stadigt i Nordsøen og langs med de sydlige kyster. Så ofte den prajede en lodsbåd fra mærdø, sendte Ole et kærligt og trohjærtigt brev til sin Ingeborg, for at opretholde hendes mod. Endelig skrev han, at de i længere tid havde været jaget af en betydelig overmagt af engelske krigsskibe, men at de med det første ventede at gå til Ankers ved borøen, fordi kaptajnen skulle til Arendal for at erkyndige sig, om der var indløbet nogen ny ordre til ham enten med posten eller med de nylig ankomne kanonbåde — da kunne der måske blive lejlighed for Ole til at gå i land, hvis nogen ville forsøge at udvirke permission for ham. Gamle Ingeborg veding kom op til gården med dette brev, for at bringe os vort løfte i erindring, og tante så vel som jeg lovede straks at tage ned til byen, så snart vi fik pålidelig underretning om, at kaptajn Holm var at træffe der. Under denne forventning gled dagene umærkelig hen. Sommerens skønhed var udbredt over mark og skov, hvor måltrosten sang, og linden duftede. Overalt begyndte forberedelserne til at fejre den kære st. Hanstid. Alle huse, fattige og rige, små og store, blev pudsede og pyntede fra øverst til nederst; hvor man kom hen, så man kun glade ansigter — alene hos Ingeborg veding var der stille. Naboerne vare begyndte at komme under vejr med, hvorfor » Lille Ingeborg « s sang var forstummet, og hvorfor hun selv aldrig lod sig se mere, men både hun og hendes moder vare så agtede og elskede, at ingen sårede den gamle med den svageste hentydning, når de tilfældigvis mødte hende. St. Hansaften kom. Hjemme hos bedstemoder havde alt et festligt udseende, og i alle værelser duftede lilliekonvaller og nysudsprungen birkeløv. Tante Helene sad efter middagsbordet og talte om den lystighed, der om aftenen var foranstaltet for gårdens folk, husmændene og bjælkehuggerne nede fra elven. Når tjæretønderne til st. Hansilden blev antændte, skulle mølleren stå i spidsen for lystigheden og se alle til gode, men tillige våge over, at ingen usømmelighed eller uorden fandt sted. Her blev tante afbrudt ved en beskeden banken på døren. Jeg rejste mig hurtigt for at se, hvem der på denne tid forstyrrede os. Det var Ingeborg veding. Så snart hun så tante, råbte hun: » Han er kommen, han er i byen! « den stakkels gamle kunne ikke få et ord mere frem for gråd, men vi fattede straks, at det var » Najadernes chef, hun mente. » Hør Ingeborg, nu er det ikke i id at græde, « Sagde tante. » Gå ned og sig til Maren, at hun skal gå til elven og gøre båden færdig, så komme vi straks. Hun kan tage Knud med til hjælp, thi strømmen er strid i denne tid. I derimod skal gå hjem til eders datter og forberede hende på, at den dag i morgen måske bliver hendes bryllupsdag, hvis det således er guds villie. « Ingeborg forsvandt, og vi gik ind til bedstemoder for at underrette hende om vort forehavende. Inden en halv time sad vi i båden, vel udrustede med rejsetøj mod den kølige aftenluft; snart gled vi forbi huggepladsen, hvor arbejderne standsede for at hilse os, og forbi Ingeborg vedings lille hus, hvorfra så mange varme bønner og ængstelige tanker fulgte os. Igennem det åbne vindue flagrede et hvidt tørklæde, og imellem grenene af den store geranium troede vi at skimte » Lille Ingeborg « s bedrøvede ansigt. Bevidstheden om, hvor meget der var afhængigt af vor rejses udfald, gjorde os tavse. Tante styrede med fast og sikker hånd over de mange farlige grunde. Den lille båd gled rask afsted, og selv strømmen gjorde os den dag ingen vanskeligheder; efter et par timers forløb nåde vi i taushed byen. Her hørte vi, at kaptajn Holm allerede var taget bort, men at det endnu kunne være muligt at indhente ham, da han havde lovet at spise til aften på onkels landsted nede på tromøen, som han skulle passere på tilbagevejen til borø, hvor » Najaden « lå for Anker. Øjeblikkelig spurgte tante Knud og Maren: » Kan i holde ud at ro derned? « de svarede begge ja, båden stødte atter fra land, og nu gik det med forøget fart ned igennem tromøsund. Vi gled forbi en mængde skibe, som lå for Anker udenfor byens batterier, deriblandt flere små kapere og syv kanonbåde, hvorfra dannebrog vajede i den lette aftenvind. Endelig var målet nået. Vi stod på den lille landingsbro og ilede op ad terrasserne, der førte lige til fluset. Her var stort herreselskab. Tante lod sin Broder kalde ud. » Skaf os hurtigt «, sagde hun til ham, » Kaptajn Holm i tale, men inde i det lille hjørneværelse, og sørg for, at vi ikke blive forstyrrede. « onkel, der straks begreb vort ærinde, hvorom vi tidligere flere gange havde talt med ham, åbnede døren til det lille værelse, der endnu var tomt, og fjernede sig hurtigt med en bekymret hovedrysten. Snart efter åbnedes døren, og kaptajn Holm trådte ind. Hans alvorlige, i den senere tid næsten mørke mine forsvandt ved synet af to damer, som han oftere havde været i selskab med; han førte os begge til sofaen og spurgte artigt, hvormed han kunne være os til tjeneste? Vi gjorde ikke mange omsvøb, men bad ligefrem om nogle timers permission for Ole, for at han næste dag kunne blive viet til sin Ingeborg. Svaret var bestemt afslående, thi engelske orlogsskibe krydsede udenfor, og » Najaden « Kunne vente, at det kom til slag, og da kunne ikke en eneste mand undværes. » O, hr. Kaptajn, « Sagde tante, » forbarm dem over de to unge mennesker! Hør deres historie! Måske der dog kan gøres en undtagelse. « derpå fortalte hun alt, skildrede den gamle moders sjæleangst over den truende vanære og de to unges inderlige sorg. Da hun havde endt sin simple, men varme fremstilling, for kaptajn Holm med hånden hen over øjnene; han rejste sig og sagde: » Jeg vil i det mindste kunne forsvare for gud, at jeg giver efter. Klokken 2 i nat er jeg ombord, og da skal Ole Hansen straks gå fra borde, men i morgen aften, inden det bliver mørkt, må han igen være på sin post. « vi mere løb end gik ned til vor båd, hvor Maren og Knud ventede os. Inden vi endnu havde sagt et ord, havde de i vore ansigter læst den gode tidende, vi medbragte. Højt jublende toge de atter fat på årerne og roede med fordoblet kraft hjemad, medens det ene st. Hansblus tændtes efter det andet. Den følgende dag havde Ingeborg vedings hus et festligt udseende. Udenfor døren vajede et gammelt dannebrogsflag; gulvet i stuen var bestrøet med hvidt sand og frisk plukkede granknopper; bag kakkelovnen stod store kviste med ungt birkeløv, og på den høje dragkiste var den store kinesiske syltekrukke fyldt med duftende sirener. Ingeborg veding bar atter hovedet højt, som fordum. Det var, som om de sidste måneders sorg var udslettet af hendes erindring. Tidligt om morgenen var Ole ankommen. Tante havde sendt bud til øjestad efter provsten, og klokken 11 om formiddagen stod den ærværdige Herrens tjener med sin alterbog i hånden i den lille stue, for i tantes, min og gamle Halvors nærværelse at fuldbyrde vielsen. Det var et rørende syn at se dette unge brudepar, der efter så mange overstandne vanskeligheder endelig skulle forenes for straks at adskilles — måske for stedse. Efter en kort, men gribende tale, fuld af kærlighed og trøst, modtog provsten det hellige løfte og nedkaldte himlens velsignelse over deres fremtid, hvis det forundtes dem at leve sammen; men havde gud i sin visdom bestemt det anderledes, da bad han om kraft for Ole til at opfylde sin pligt mod land og konge og om tålmod for Ingeborg, indtil den store gjensynstime slår, hvorefter der ingen adskillelse findes. Den hellige handling var til ende. Ingeborg var så bevæget, at hun næppe kunne holde sig oprejst. Da tog Ole hende i sine stærke arme og lagde hende sagte ned på den store seng, som stod i det ene hjørne af stuen. Den unge brudgom var så stolt en sømand, som nogensinde havde sat sin fod ombord i et orlogsskib. Han satte sig på sængen hos sin blege og smukke brud, og aldrig forglemmer jeg det udtryk af inderlig glæde og dyb sorg, der afmalede sig i disse unge ansigter. — udenfor døren sagde vi farvel til Ingeborg veding, og da vi havde set provsten vel oppe i karriolen, ilede tante og jeg hurtigt imod hjemmet. -----------i de første dage af juli var der rygter nok i omløb om antallet af de engelske orlogsskibe, som vare på jagt efter » Najaden «, der nu havde forenet sig med Låland, Samsø og Kiel, som hidtil havde krydset særskilte. Ingeborg havde modtaget to breve fra Ole, hvilke havde trøstet hende lidt efter den sørgelige afsked på deres bryllupsdag. Den 5te juli om aftenen kom de syv kanonbåde ind på Arendals red for at forsynes med vand, derpå skulle de gå ned af tromøsund og forene sig med » Najaden « Og briggerne omtrent ved jomfruland. Den 6te juli lå de endnu rolig for Anker, da de første kanonskud hørtes; disse tiltog, og snart kom fiskere og lodser sejlende og meldte, at » Najaden « Sloges med en stor overmagt ved lyngøer. En lodsbåd medbragte ordre til kanonbådene om øjeblikkelig at ile den til hjælp. på toldboden stod byens borgere og lyttede til den frygtelige kanonade, idet de harmfuldt så på kanonbådenes langsomme bevægelser. Endelig blev ankerne lettede, og de kom under sejl, men vinden var svag, så de måtte tage årerne tilhjælp, og de glede nu sagte ned igennem tromøsund. Ved borøen bleve de efter sigende opholdte, og da de omsider nåde lyngøer, var slaget torbi. Det var lykkedes den kække kaptajn Holm at frelse briggerne og forjage de engelske orlogsskibe diktator og calypso, men bedækket med hæder og utallige heltes lig, var » Najaden « gået under. Ole Hansen var en af de første, som faldt for de engelske kugler, og da efterretningen herom nåde lille Ingeborg, faldt hendes hede tårer som en regn over hendes faderløse søns ansigt. Budskabet om » Najadernes undergang fremkaldte almindelig sorg i Norge og Danmark. Ingemanns og Blichers sange have foreviget denne begivenhed, og mange år efter rejstes en simpel sten her til de faldnes ære. Den bærer endnu vidnesbyrd om den stolthed og ærbødighed, hvormed mindet deroppe bevares om heltekampen ved lyngøer. en ungdomserindring. Det var en smuk dag imod slutningen af vinteren, at min moder bragte mig et brev fra min grandtante Helene. Brevet indeholdt en anmodning om at komme og tilbringe nogen tid hos hende. Hun havde sendt sin gartner, Halvor, for at følge mig lige til den ensomme 0, hvor hendes landejendom var beliggende; thi elven, som var tillagt med is, kunne ikke befares med vogn på den første strækning nærmest ved øen, hvorfor jeg sædvanligvis foretog denne lille tur til fods, når jeg kun havde en pålidelig ledsager. Jeg var straks færdig til at tage afsted, men inden jeg erholdt mine forældres tilladelse, blev Halvor atter og atter på det nøjagtigste udspurgt om isens tilstand oppe i elven, og om man med s ikkerhed kunne vove sig ud på den. Halvor forsikrede, at isen i dag var fuldkommen stærk og sikker, men at han ikke ville indestå for den i morgen, da det nu ikke frøs meget om nætterne, og solen om dagen allerede havde betydelig kraft. Endelig blev det afgjort, at jeg skulle være parat til at følge med Halvor, når han havde besørget sine ærinder i byen. Hvormeget jeg end bad ham om at skynde sig, måtte jeg dog vente temmelig længe, inden han kom for at afhente mig. Så snart jeg fra vinduet fik øje på ham, sagde jeg hurtig farvel til mine forældre og søskende og ilede ned at møde ham, for at hans snakkesalighed ikke skulle foranledige et nyt ophold. Vi gik rask igennem den lille bys snebelagte gader; de venner og bekendte, som jeg mødte, eller som jeg hilsede ved vinduerne, smilede og nikkede to gange ved synet af min ledsager Halvors for alle velbekendte personlighed; han var som et skildt, der tydeligt bekendtgjorde, hvorhen jeg styrede mine fjed. Solen stod allerede temmelig lavt, da vi nåde malmbryggen, hvorfra vor vandring på isen skulle tage sin begyndelse. Her bad Halvor, at jeg ville gå i forvejen, da han hos den nærmeste købmand skulle afhente en Tine, der indeholdt hans indkøb i byen. Derimod var intet at indvende, og det varede heller ikke meget længe, inden han atter havde indhentet mig, og nu var der et solskin over hans ansigt, som tydeligt sagde mig, at han havde grebet lejligheden til at få endnu en hjertestyrkning, inden han forlod byen. Vejen til strømmen, hvor elven forener sig med det salte vand, var snart tilbagelagt; men her måtte vi gå i land, thi den stærke hvirvel og strømning på dette sted forhindrer i almindelighed vandet fra at fryse til, så vejen på en lille strækning løb langs med den højre elvbred, indtil den igen førte ud på den sikre is. Synet af strømmen fremkaldte ret Halvors veltalenhed. Han takkede gud, fordi nøkken ikke havde fået noget offer forrige efterår, uagtet vi havde haft den store oversvømmelse, da elven steg så højt og anrettede så megen ødelæggelse — dog kunne det gerne ske endnu, thi nøkken var ikke at spøge med, når den tid kom, at isen gik op og drev til havs. Under denne passiar var solen dalet bag de vestlige graner, himlen blev dybere blå, og snart glimrede stjernerne over vore hoveder og belyste vor vej, der allerede længe havde været mindre behagelig; hist og her var store huller i isen, der ofte tvang os til at gå tilbage; samme forsigtighed måtte iagttages, når vi stødte på de små vandpytter, som her og de

1891_Adolphus_AntonioEllerBjergenesKonge

C.H.

C.H.

Adolphus

Antonio Eller Bjergenes Konge

male

male

dk

Adolphus

Antonio Eller Bjergenes Konge

Adolphus

Antonio eller Bjergenes Konge

Folke-Roman

n

gothic

Th. Ørfeldt

KB

nan

nan

O

Første kapitel. Hyrden. Brusende og hylende brød stormen igennem tusindårige ege og bøge i den vildeste del af det apeniniske bjergparti. Stedse tykkere og tykkere samlede de sorte skyer sig og skjulte fuldstændigt de øverste spidser af bjergene. Pludselig strømmede vandmasserne ned med en voldsomhed der skulle søge sin lige. Intet levende væsen var at se. Menneskene måtte have søgt ly for dette frygtelige uvejr, selv dyrene på Marken og fuglene under himmelen søgte frygtsomt skjul under afsatserne i bjergene. Intet væsen var — — dog vent — hvad var det? Er det muligt, er det ikke et genfærd? Nej, i virkeligheden var her et levende væsen tilstede. en ung mand, iført hyrdens lette dragt, bevæger sig sorgløst, svingende sin bredskyggede og spidspullede hat højt i vejret. — en lynstråle belyser scenen, og som ret for at byde elementerne trods, strålede hans ansigt af lykke og fornøjelse. Han taler — han leer —? Mulig kommer der en stormvind og river ham ordene ud af munden. Himmel, en lynstråle, et frygteligt tordenskrald, og de fortørnede elementer har hævnet stg på den forvovne. -- -- -- -- -- klippestykket har løsnet sig og ruller rædselsfuldt ned i afgrunden, medtagende den sorgløse hyrde. Ret som om uveiret nu var tilfreds ', fordelte skyerne sig; stormen havde tabt sin kraft, og en heftig regn faldt ned i den frugtbare Dal ved foden af bjerget. I kort tid vare de mørke skyer borte, og solen begyndte at skinne. Nu kunne man først se, hvad uveiret havde forårsaget. Pludselig trænger en tone, en glad stemme sig frem fra ruinerne. Det var et råb, som hyrderne betjene sig af for at samle den adspredte hjord. Snart derpå klattrer den forvovne, som ved et vidunder er frelst, ^ frem og skuer sig leende og syngende omkring. — hahaha — råber han — prægtig, herlig, det var en Dans, som jeg ikke før har oplevet! Hahaha, det kan man kalde lykke, men lykke er bedre end forstand, en fod mere til venstre, og jeg havde været knust, hvorimod jeg nu skipper med et blåt øje, en rift i ansigtet — nu det læges nok. — med disse ord tørrede har med et lille tørklædæ blodet af sin kind. — min fader — vedblev han — vil ordentlig ræsonnere, letsindighed, gavtyvestreger, ingen mennesker til nytte, kan ikke engang vogte gederne, klattrer op af bjergene og spilder tiden, — når han bare brækkede halsen! — — sådan lyder begyndelsen, når jeg kommer hjem! Mismodig læenede knøsen sig op til en træstamme; den samme, hvorfra han rutsede ned under uveiret. Lidt efter vare alle gederne famlede omkring ham, og som vækket af dvale for han op og talte dem. — guds død — en for lidt! udbrød han — nu vil fader ordentlig regere, hellere ville jeg hver dag opleve et sådant uveier, end altid få slag og spark hjemme. — hans opmærksomhed blev snart henvendt på en voldsom gøen af hans hund, han vendte sig overraftet om, og få skridt fra ham stod en skummel udseende mand, som af angst for hunden ikke turde komme nærmere. — hahaha, der kan i se, Nikolo, min Philax kan holde eder i afstand — hahaha, kom dog nærmere! Lo den unge hyrde. — djævel, Antonio, jeg tror du gør dig lystig — råbte manden opdragt — nu vent jeg vil straks fordærve din glæde. Inden han havde udtalt, lå bøssen til kinden, og han sigtede på hunden, som knurrende adlød råbet om at tage plads ved sin herres fødder. _ seer du Nikolo, når du altid mødte sådanne modstandere, så måtte du mange gange vende hjem med en lang næse — udbrød Antonio og rakte ham hånden. — bedrag dig ikke, min kære ven. Når dyret ikke tilhørte dig og når jeg ikke vidste din hr. Papa ville mørbanke dig, når du kom hjem uden den, så havde den været dræbt for længe siden. Jeg råder dig, gør dig ikke mere lystig. — i dag er i ikke til at komme til rette med har i ikke haft en god dag? — spurgte Antonio vejret har vel overrasket eder, i ligner en badet kat!, - — og du nok ikke mindre? svarede manden. — ja, med mig er det en anden sag, i ved jo, at et sådant vejr er min fryd. Jeg har øplevet noget. — skal jeg — — nej, nej, behold dine historier — jeg har ikke øplevet noget, det fordømte vejr har gjort mig en streg i regningen. Antonio så på manden med en hånlig mine, der bragte denne til med en af vrede dirrende stemme at udbryde: — guds død, anonio — har du foresat dig at ærgre mig i dag. Tirr mig ikke, djævlen kunne vinde spillet. Højt knurrende sprang Philax op. — læg dig! råbte Antonio — i sandhed i er i et høisf opbragt lune Nikolo. I vil da vel ikke gøre eders gode ven noget. Hvem skulle så blive eders anfører, når i alene driver forretninger i det store og hvor bliver da eders forhåbninger af? blev Antonio leende ved. — da bliver det dog ikke dig. — hvad siger i? råbte hyrden i en skarp tone, idet han med sine store øjne så på manden med et funklende blik. Med et sæt var hunden sprungen op og havde sat sine tænder i mandens bryst, hurtig greb Antonio denne og kastede den hen ad jorden. — tag tilbage hvad i har sagt — råbte han opbragt. — djævel, du er en satans Karl — brummede manden. Jeg har ikke ment det så; — jeg troede ikke, du havde lyst til at gøre fællesskab med os. — det kan man ikke vide — mumlede Antonio. — hvad? Du vil? råbte manden glad. — ikke straks — svarede Antonio og så ned på jorden. Begge tav lidt. Endelig løftede Antonio hovedet og fortsatte: — jeg vil sige, at jeg måske var i stand til at give oplysninger, som kunne fjerne den streg, der er kommen i regningen. Men i vil vel ikke høre det. — du ved, hvad vi havde for? spurgte Nikolo hurtig. — jeg tror det i det mindste! lo Antonio. — og jeg tror det ikke! vedblev Nikolo. — slemt, meget slemt, når i misforstår eders tilkomne anfører — udbrød Antonio hovedrystende og satte sig på en sten. — du gør dig igen lystig, Antonio. — ikke det ringeste! Kom her, Nikolo, og se derhen. Måske finder i der eders regning, igen! Manden trådte hen og så ind i dalen. — nå seer i intet? — nej! — hvad? Skulle de allerede være komne forbi — mumlede Antonio med et forskende blik i dalen. Pludselig for begge mændene op og udstødte en lyd af overraskelse. — nå, nå, har jeg ret? lo Antonio. — tusinde djævle, karlen har slået ind på en anden vej — brummede Nikolo. — naturlig, han er bleven overrasket af uveiret og har opholdt sig i en eller anden hule, — fortsatte Antonio — men hvorfor vil han over bjerget? Vejen fører dog kun^ -- -- -- -- - — jeg må bort! Byttet må ikke gå os tabt! faldt Nikolo ind. — holdt, ven, nu har jeg et ord at tale med, folkene tilhører mig! Overrasket så manden på den unge hyrde og mumlede forundret — hvad? Du vil -- -- -- -- -- -- --? — hvad i ikke vil — faldt Antonio ind. — Antonio, vil du bringe os fangsten? — det har jeg ikke sagt. Jeg vil først vide, hvor den rejsende skal hen? — hvorfor er det nødvendig? — nu jeg vil det, og hvad jeg vil, det gør jeg. — hvad, vil du trodse os? ' — rolig, lad din kniv sidde — råbte Antonio med et blik på Philax. Jeg gør som jeg har sagt; og når jeg har svaret, kan i gøre, hvad i vil. — men jeg er alene! — er jeg her ikke? Frygter i for det ulige tal, to drivere og en rejsende? lo Antonio. Manden brummede noget i skæget. — nu, hør hvad jeg siger eder — vedblev antonio— i bliver hos gederne, jeg går forud og når jeg piber kommer i efter! — holdt Antonio, det går ikke! Du lader ham køre, så stegen går vore munde forbi. — når han fortsætter på den vej, han er slået ind på, kommer han temmelig tæt her forbi, og når jeg kommer tilbage, uden at have givet signales så kan i altid gøre, hvad i vil; han er snart indhentet, når i stiger op af bjerget. Det bliver derved! Manden blev brummende tilbage og Antonio fjernede sig, efter at have tilråbt Philax at holde god vagt. Hunden forstod sin herre og blev tilbage. Antonio ilede hurtig og let hen ad en smal vej og nåde kort efter et sted, hvor han vidste den rejsende måtte komme forbi. Ventetiden blev ikke lang, thi straks efter kom karavanen. Der var to førere og en herre, som red på et æsel. Antonio gik dem i møde. — holdt, spørg den mand der, om vi er på rette vej — råbte den rejsende til sine førere da han fik øje på den unge hyrde. — behøves ikke herre, vi er på den rette vej — svarede den anden fører. — heida — gode ven! råbte den rejsende, da han så Antonio fortsatte sin vej. Antonio blev stående. — kan i,! ge mig, hvad vej der fører til Ostiala — råbte den rejsende og holdt stille. Antonio studsede. — til Ostiala vil i? spurgte han overrasket. — javist! Kender i mejeriet? Højst forundret stirrede Antonio på den fremmede, så denne blev helt urolig. Han var lige i begreb med at fortsætte vejen, da Antonio hurtig udbrød — jeg kender både vejen og mejeriet, i er på den rigtige vej! — gudskelov, er det langt? Om en halv time kan i være der! Skal i til Meyer? — javel! Kender i den mand? — rigtig godt! — også hans børn? — ja vist! — hvormange børn har han nu? — tre, to drenge og en pige? — 5^vad! stadigt tre? Kender i den yngste søn? — rigtig godt! — han vogter geder, ligesom jeg! Den rejsende blev tilsyneladende bedrøvet ved at høre dette, men hurtig besindende sig sagde han til Antonio: — jeg takker eder, lev vel — og drev sit dyr videre. > — djævel — råbte Antonio, da han igen var alene — besøget gælder min fader, og Herren spurgte efter den yngste søn, efter mig? Hvad betyder det? Guds død! det må jeg vide? Hurtig ilede han tilbage til gederne og Nikolo. — fordømt, knægt, du har ladet dig narre! råbte Nikolo opbragt og sprang ham i møde. Men Philax var straks imellem og viste manden for anden gang sine tænder. — rolig, rolig, koldt blod, en nyhed! råbte Antonio — den rejsende vedkommer ikke eder! Ved i hvorhen han går? Til mejeriet, til min fader! > overrasket stod Nikolo og stirrede den unge. Mand vantro ind i ansigtet, uden at indvende et ord. — jeg har en bøn til eder, vil i opfylde den? — tal! sagde Nikolo. — jeg vil til mit hjem og høre hvad besøget gælder, jeg tør ikke lade mig se, vil i blive hos gederne til jeg kommer tilbage? — hm, det er sent aften, tag dog dyrene med. — det går ikke, jeg bliver borte i nat, i kender jo min prægtige hule, der kan give os et godt og bekvem nattekvarter. Bliv her jeg bringer snart efterretninger om den fremmede! — hm, knægt, du er en djævels Karl, jeg ved ikke, men det er for mig, som om jeg må adlyde dig. Hahaha, jeg kan forsøge, om jeg har glemt mit gamle håndværk. — gå, hyrde — gå, men bliv ikke forlænge. — godt, Philax kan blive hos eder. Skulle det blive aften, så gå ind i min hule. I vil sinde brød og mælk der. Jeg kommer bestemt tilbage, selv om det skulle blive nat! — nå, jeg venter dig bestemt! — hvad jeg siger holder jeg, jeg troede, du vidste det! Altsas på gensyn! ved foden af et højt bjerg lå mejeriet Ostiala. I avlsgården befandt sig en lille undersætsig mand. Det var mejer selv. Hans ansigtstræk vare mørke, han stod midt i gården, med armene korslagte og skuede med mørke blikke snart på bjergene, snart på indgangsdøren, hvorimod hans øje udtrykte en blidere følelse når han så henimod brønden, hvor en yndig pigeskikkelse var beskæftiget. — unødigt arbejde, mumlede han endelig — den dumme knægt kommer bestemt ikke hjem igen imidlertid var bondekonen, mandens hustru, kommen henimod Hain og lagt sin højre hånd på hans skulder, idet hun udbrød — det må have været et gudsforgående vejr deroppe. Akkurat så gudsforgået som knægten selv er — brummede manden. — når bare han ikke er kommen til nogen ulykke. — ulykke! Hahaha, ukrudt forgår ikkek ham er ikke passeret noget, men mine geder, dem har den gavstrik nok ladet være ene imedens han har klatret omkring på bjerghøiderne — fortsatte manden med opbragt stemme og vendte sig henimod huset, — men jeg slår ham, den — — se dogfar — afbrød hans hustru ham — der ved døren holder fremmede. manden vendte sig om. I samme øjeblik stod den rejsende af æstet og trådte hen til bonden, forundret betragtede denne den fremmede, selv hans hustru blev^nysgjerrig stående. Den rejsende hilste og så mejer stift ind i ansigtet. — i er hurtig og pludselig fløjet fra remata — begyndte den fremmede. Bonden studsede. Den fremmede greb^indenfor sin kappe, trak en lædertasfe frem, åbnede og holdt halvdelen af en ring henimod bonden, idet han. sagde: — kender i dette klenodie. En voldsom skræk greb bonden; hansmnsigt blev ligblegt og uden at kunne bringe etldrd over sine læber blev han ståaende. — Jesu Marie! råbte bondekonen og sank på knæ. — stå op, udbrød den rejsende — jeg ønsker husly en times tid, da jeg må videre. Bonden vinkede ad pigen, der stod ved brønden, pegede på førerne til æstet og trådte med sin hustru og den fremmede ind i huset. Inden den rejsende var ankommen, var Antonio ad en anden vej kommet til gården, hvor han ubemærket var listet ind af en bagdør. — hvor har i drengen, som i fik i pleje? Begyndte den fremmede efter at have fundet en plads i stuen. — han er her endnu! — så? I har altså ikke holdt Eden i * sværgede? — jeg har ernæret drengen som jeg lovede, fortsatte bonden trøstig. — men hvordan? Hvor er han? — han vogter gederne, slap bonden ud af munden. — hellige Frantz — gederne! Og hvad har i gjort med pengene? — herre, det er 18 år siden, jeg optog drengen. Aldrig er der spurgt til ham — pengene har knapt rækket i den lange tid til kostepenge og til hans tiende år har jeg dog kun haft forpligelse til at sørge for ham, denne er nu til ende, og godt er det at de er kommen, thi nu kan de tage drengen mej! Dem, fortsatte bonden, der var bleven sikker i sin optræden. — det går ikke! råbte den fremmede heftig — drengen må blive her endnu nogen tid. Han må ikke erfare, at han ikke er eders søn. Jeg er villig til at betale eders udlæg og gode villie, foruden en anseelig sum til hans undervisning. Vil i forlænge kontrakten på ti år til? bondens øjne strålede. Der var penge at vinde. — det kæreste var at blive af med drengen, udbrød han med listig mine. Han havde ikke forregnet sig, den fremmede for op og greb efter sin lædertaste. — se nu først på pengene, sagde han, og talte en anseelig sum i guldstykker og banknoter op på bordet. — ti år er ingen evighed og da er i fri for ham — blev han ved. — slå til! — og hvad vil i, at jeg skal gøre med drengen? — sende ham i skole! — hm, og når pengene ikke rækker? — det gør de nok, derpå kan i forlade eder! fortsatte den fremmede fortrædelig. — nu, hvad mener du kone? Så blive vi jo fri for ham. — det var vel også det bedste for Antonio, — svarede konen. Manden sendte hende et vredt øiekasl. Derpå vendte han sig mod den fremmede og sagde: — jeg vil nok lade ham gælde for min søn og gøre hvad i forlanger, men en betingelse har jeg, jeg fordrer i opgiver mig ørengens herkomst, hvem hans forældre eredet kan jeg ikke, thi jeg ved det ikke selv. Men så meget kan jeg love eder, at inden udløbet af de ti år skal i få den forønskede oplysning og en anseelig gave. Gem nu pengene og sagen er i orden. Jeg har hastværk, forinden nattens frembrud må jeg være et andet sted. — hvorfor bliver i ikke her? — jeg tør ikke. Vejret har opholdt mig, og rejsen er heller ikke gået hurtig, jeg har ikke et øjeblik at tabe, og tiden for min tilbagekomst er mig foreskreven. — hm, mærkværdigt. I tjener vel en fornem herre? spurgte bonden. — også herpå kan jeg ikke svare. — vil i ikke indtage en lille forfriskning? — jo, et glas mælk straks efter tog den fremmede bort. Antonio opholdt sig endnu i et Kammer, dev stødte op til den stue hvor underhandlingerne havde fundet sted, og havde han end ikke hørt hvert enkelt ord, havde han dog opfattet så meget, at bonden kun var hans plejefader og at denne havde modtaget penge for hans opdragelse. I dyb eftertanke hensank han i en krog af. Værelset; men blev snart vækket ved en høj opbragt stemme. Han for op og lyttede. “ — nej det falder mig ikke ind at gøre det — råbte bonden trodsig, — jeg var da en ren æsel, når jeg ville give en eneste sysling sov den uvorne knægt. Ti år er en lang tid, der kan meget forandres. — men mand, betænk dog hvad du har lovet, bemærkede bondekonen. — å hvad, ingen ved det. Du er i sandhed ubetænksom: se dog på de mange penge. Dermed kan vi udvide vor forretning, og vore børn har en køn arv ivente. Er faderen rig, sår vor datter sig snart en mand, der også er rig. Eller vil du vor datter skal kvæle sig som vi har måttet? — men det er jo vvg ikke vore penge! — for øjeblikket tilhører de mig og ingen anden, gavtyven får intet, det siger jeg og derved bliver det! — drengen er jo dog ikke så slem somti, det forstår du ikke. Har han nogensinde lystret mig uden at knurre? Og hvormange geder er ikke borte? — da har det dog ikke altid været hans skyld, indvendte konen. — sig hvad du vil, drengen vedbliver at vogte gederne, og brækker han engang halsen, destobedre! — uha, mand, det er hæslig talt af dig. Hvad vil du svare ' om ti år, når der bliver spurgt om Antonio? — hahaha, man vil ikke kunne spørge mig! Lo bonden. — hvorfor ikke det! — fordi jeg tager herfra. — har man da ikke genfundet os her? — dennegang bliver jeg mere forsigtig. — man finder os dog! — man finder os ikke! råbte bonden for tørnet, jeg går bort, og det snart, ret snart! — og mejeriet? — bliver denne gang ikke solgt. Jeg er ikke mere så dum, at lade en vejviser blive tilbage. Jeg brænder hytten af! — Jesus Marie, mand! — det vil i ikke gøre! råbte Antonio idet han rev døren op og i en heftig sindsstemning styrtede ind i stuen. — ah! Hellige Madonna, hvor kommer du fra Antonio? råbte bondekonen i den største sjæleangst. — han har lyttet, den gavtyv, det seer du jo, lo bonden med et hæsligt grin, hvorunder han søgte at skjule sin forbittrelse. — ja, det har jeg, Bonde, fortsatte Antonio, og jeg vil sige eder hvorfor. — Bonde! Knægt, hvad siger du? Er jeg ikke din fader? — nej, det er i gudskelov ikke? Bondens ansigt fortrak sig i et frygtelig raseri; han trådte henimod Antonio med armen løftet til slag. Bondekonen skreg højt. — rør mig ikke! tordnede Antonio manden imøde, idet hans øjne funklede, — kun et slag og der sker en ulykke! Bonden stod endnu med opløftet arm; men slog ikke, talte ikke et ord, forbittrelse og overraskelsen havde ligesom tilsnøret hans strube. — lad os tale et fornuftigt ord, jeg har ret til at fordre det, efter det jeg har hørt, tilføjede Antonio. — fader, vær fornuftig, bad konen. — væk, herud! brølede bonden, og slaget der var tiltænkt Antonio, traf bondekonen. Som et lyn sprang Antonio imod bonden, men lige så hurtig var bondekonen imellem. — Antonio, for guds skyld hold inderåbte hun bønlig. Antonio stod stille; hans lemmer, sitrede, et voldsomt raseri greb ham, men konen, som fz atten år havde været ham i en moders sted og nu lå i hans arme, kunne han ikke modstå. — gå ud moder, lad os være alene, der må opgøres imellem os, bad Antonio og skubbede bondekonen lempelig henimod døren. — Antonio, vær rolig, jeg beder dig, vær rolig, bad moderen med tårefyldte øjne. — jeg skal nok beherske mig; men lad os være alene, bad Antonio. Neppe var døren lukket, før Antonio tog plads ved bordet hvor faderen havde sat sig. — jeg spørger eder om i vil gøre hvad i har lovet den fremmede? begyndte Antonio med dirrende stemme. — jeg har ikke lovet den fremmede noget. — i vil altså ikke anvende pengene på mig? — jeg har ikke modtaget penge. Antonio tog sig sammen og søgte at beherske sig. Med sagte sitrende stemme blev han ved — i vil altså stjæle min ejendom? — hund, bastard, brølede bonden idet han slog Antonio i ansigtet. — skurk, tordnede ynglingen og gav bonden et stød så han faldt baglænds med hovedet mod bordkanten ned på gulvet, hvor han blev liggende blødende og livløs. Ligbleg stod Antonio og stirrede på dette syn. Som et lyn påkom der ham den tanke; du har dræbt ham; han faldt på knæ og råbte højt på moderen. Inden få minutter kom bondekonen styrtende ind, men da hun så manden blødende på gulvet, faldt hun med et højt skrig til jorden. Nu førsf fattede den unge knægt en beslutning. Han sprang op og råbte: jeg har ikke villet det. — tærningerne er kastede, — bort — bort? Og i en rasende hast ilede han ud -- ud af. Gården til bjergene. Badet i sved nærmede han sig endelig hulen og satte sig rystende ned. Nikolo var lige kommet med gederne, og Philax, den tro hund, krøb kærtegnende omkring sin herre og skikkede hans hænder. Forundret stirrede Nikolo på den livløse yngling og ville bukke sig ned til ham, men hunden viste ham knurrende tænderne. Pludselig sprang Philax højt gøende op. Antonio rejste sig op. — /djævel, unge, hvordan seer du ud, udbrød Nikolo — menneske, hvad er passeret? Antonio så stift på ham. Endelig brød han leende ud. — hahaha, hvordan jeg seer ud? Som en bandit, som en røverhøvidsmand; seer jeg ikke sådan ud? Hahaha, ven Nikolo, jeg er en af eders. Kom, her vil jeg fortælle eder min historie. de satte dem begge ned og Antonio begyndte sin fortælling. Nikolo brummede imellem, og da Antonio endte fortsatte han — gør dig ingen sorger, skurken var ikke mere værd. Jeg havde stødt ham min kniv i livet! — det første mord, mumlede Antonio. — galskab! Tænker du, at karlen er død? Nej det tror jeg ikke. — mener du, Nikolo? — stol på mig. Skurken er nok kommen derfra med en skramme. Men hvad tænker du nu på at gøre? — jeg kommer til eder! — bravo, Antonio, bravisimo! Guds død du er os velkommen! råbte Nikolo henrykt. — men dine penge, vil du lade skurken beholde dem? — derom taler vi senere. Sig, hvor træfferjeg eder i nat? — nu, du går vel straks med? — nej, jeg må endnu engang til Ostiala. — Just nu, hvorfor det? — spørg mig ikke, jeg må og vil! Gå straks og meld mig. — altså, hvor er i at træffe? — vi er i denne nat i den sorte hule. Vejen er dig bekendt. — djævel, det er temmelig langt; dog jeg kommer. Hvem har vagt? — Cinthio står før tur. — kender i ordet? — nej, ikke før i nat. Men tegnet ved jeg, du kender det også! — det er godt — på gensyn! — holdt Antonio. Hvad skal jeg gøre med gederne? — lad dem løbe eller tag med, gør hvad i vil! råbte Antonio tilbage, peb ad sin tro Philax og ilede videre. Den tilbageblevne røver nitolo dræbte hurtig to geder, bandt deres fødder sammen, smed dem på ryggen og forlod stedet. Andet kapitel. Den sorte hule. Om også Antonio med ilsomt løb søgte fremad så blev hans skridt dog langsommere, jo jo nærmere han kom dalen, i hvilken Ostiala lå, til sidst gik han ganske småt med nedsænket hoved. Pludselig blev han stående. Mekanisk havde hans fod slået ind på den vej, der førte til mejeriet. En sagte ængstelse overfaldt den ensomme vandrer, da han, skuede et mørkt ømrids af faderens hus. — op, op, Antonio, vær en mand! mumlede han, og slog ind på den modsatte vej. Skridtene blev igen sagtere; hans blik der stadig søgte vinduerne i mejeriet, veg dog sky tilbage ved synet af disse. — bort, bort, videre! tonede det i hans sjæl. Igen stod han stille. Et suk steg op af det betrængte bryst, han pressede sin venstre hånd fast til det bankende hjerte. — min gud, hvorfor er jeg kommen så vidt; skal jeg måske høste hvad andre har sål? Hvad har jeg gjort? Og hvad står jeg i begreb med at gøre? Har jeg villet det? Er ikke alt kommet så pludselig, så pludselig at jeg knapt ved, om det er muligt? talte Antonio for sig selv og gik videre. Nu kunne han skimte enkelte bygninger. Det var landsbyen Ostiala. — hvad vil hun sige? hviskedee Antonio videre. Men måske hun endnu ikke ved — hvis jeg må sige hende det først? Himmel, jeg ved ikke, hvordan jeg har det. Antonio, vær ikke fortabt, op, op, vær en mand ' hvad sket er ligger bag dig^ fremad, kun fremad! Og som om der var kommen nyt mod i brystet på ynglingen, tog han sig sammen, løftede hovedet i vejret, og ilede videre. Den første og anden bygning gik han forsigtig forbi, men ved den tredje listede han sig sagte omkring ti! et lille skur, som næsten fuldsfændig var bedækket af grene og blade fra et mægtigt egetræ. Hans tro Philax fulgte efter. Ankommen her udstødte han et skrig som fra en natugle, og trådte tæt op til træstammen. Han lyttede flere minutter, der rørte sig ingen. Da lod han nok engang det samme råb lyde. Alt forblev roligt. Antonio blev utålmodig, trådte nærmere og så hen til huset. — det er mig ubegribelig, mumlede han — hun ved dog at jeg kommer. Min gud, skulle der også vente mig noget smertelig? Philax, der tavs havde stået ved sin herres -m-ww gwu ^eudw. i l7^, - > ' w^^wßmæmkm / 7 / > /^ ' - '!. » >. « k... - ' ', -.?... < - 7 -, -i s- « '. ' 7- “ - fødder, sprang pludselig frem og slog med halen. — ah — dog! mumlede Antonio, og gik nogle skridt frem, idet han udbredte armene mod en yndig pigeskikkelse der ilsomt nærmede sig. Men pigen kom ikke helt hen. To skridt fra Antonio blev hun ståaende, rakte ham hånden og råbte med sitrende stemme: hvad? Du vover at komme herhen? Antonio lod armene synke og så målløs på den unge pige. Begge stod i nogle sekunder som stumme. Endelig greb pigen efter tørklædet og tørrede tårerne, som randt ned af kinderne, bort. — Rosa? begyndte Antonio endelig — Rosa, er det en modtagelse. — ak, Antonio, hvad har du gjort? hulkede pigen. Med unaturlig magt virkede disse ord på den arme Antonio. Han rystede over hele kroppen, og uden af udstøde en lyd, segnede han som livløs om i skuret. I samme øjeblik fløj pigen hen kl ham, slog armene om halsen på den elskende, og skjulte sit ansigt heftig hulkende ved hans bryst. Overrasket af sine følelser, slog Antonio sine arme om livet af pigen, og trykkede hende ængstelig til sit høitbankende hjerte. — Rosa, mit eneste gode, mit dyrebareste i denne verden, vil du fordømme mig uden af have hørt mig? stønnede han med brudt stemme. — nej, nej, tal ikke, Antonio, hulkede den unge pige — jeg vil ikke høre noget af den sørgelige historie. Men gå snart fra mig, stygt, stygt, inden det er for sent dig! — allså du ved det? Og ulykken er virkelig sket? spurgte Antonio med fastere stemme, idet han slap pigen. — ak Antonio, af du ikke allerede er flygtet, har du tænkt over hvad din fremfusenhed har gjort? — jeg er flygtet fra ulykkeshuset, fra sorg og kval. Men endnu ved jeg ikke hvor stor min forseelse rækker. Lever bonden endnu? — han skal være død, hulkede Rosa. — allså en morder? — hellige gud, Antonio, tal ikke ordet ud! Gå, gå, stygt, gem dig i den dybeste hule, at man ikke finder dig. — Rosa, ved du bestemt, at bonden er død? — min fader og moder er ovre i mejeriet de skulle nu komme tilbage. Nanna, din søster, kom i største angst og hentede mine forældre. — talte du med Nanna? — nej, jeg var mere død end levende. —. Rosa, når tilskikkelsen virkelig har besluttet det, så må jeg flygte som enfor guds skyld, Antonio, tal ikke videre! Afbrød pigen. — vil du ikke i det mindste høre mig? skal jeg også i dine øjne stå anskreven som skyldig? —Rosa, min kæreste Rosa, jeg besværger dig, ifald du har mig kær, så hør mig! Med disse ord omslyngede han på ny sin elskede, og trykkede et Kys på hendes pande. Pigen bævede tilbage og rystede på alle lemmer. — Rosa, du skælver for mig? — o min gud, nej, nej, kæreste Antonio, jeg ved det ikke selv — en følelse af angst og smerte gjennemtrængcr min sjæl. Dit Kys erindrer mig om størrelsen af min ulykke og elendighed. O, Antonio, mit liv, mit alt, hvad har du gjort! Stærkt hulkende lagde hun sit hoved op til hans bryst, og vedblev, — flygte skal du, du må forlade mig. måske ' for stedse, ak Antonio, mit hjerte brister, jeg er fortabt, jeg kan ikke forlade dig. — Rosa, du skal heller ikke forlade mig, udbrød Antonio, vi ville aldrig skilles, når du har mod, først til at høre mig, og da at knytte din tilværelse med min. — Antonio, jeg ville gå med dig, hvorhen du går, når jeg var fri, men betænk mine forældre! — min kære Rosa, hør mig først, begyndte Antonio og førte blidt den modstræbende pige ind i skuret; efter at de havde taget plads og han havde befalet Philax at lægge sig ved indgangen, begyndte han at fortælle, hvad han havde oplevet om dagen. Rosa hørte opmærksom efter og blev ganske overrasket over Antonios meddelelse. Da han var færdig, opstod der en lang pause. Endelig begyndte Rosa sukkende: — altså er mejer ikke din fader? Til slutning stammer du fra fornemme personer, og jeg — — — over min herkomst skal du ingen sorger gøre dig, jeg vil aldrig søge efter mine rigtige forældre. Kunne de støde mig ud i verden, fortjener de ikke at se mig. I ethvert tilfælde har min fødsel været en skam, en skændsel, som de har dækket med min fjernelse. Jeg ønsker dem en ren samvittighed, sortsatte Antonio, men ikke uden bitterhed i stemmen. — holder du mig endnu ' for skyldig, Rosa? spurgte han efter nogle sekunder, i hvilke Rosa havde været tavs. — nej, nej, ikke så meget, som jeg troede. Men hvis mejer er død, da — — en knurren af hunden afbrød Rosa. Hr — gode gud, min fader og moder kommer, jeg må bort! råbte hun og sprang op. — gå Rosa, og hør hvorledes det står derhenne, men jeg beder dig kom snart igen, jeg bliver her, fortsatte Antonio og kaldte sin hund ind og trak sig tilbage til den inderste krog af skuret, medens Rosa med største hast søgte huset. Der forløb flere minutter. Intet rørte sig. Endelig hørtes der skridt. Fast trykkede Antonio hunden til sig. Det varede temmelig længe for Antonio, i dyb taushed trak han sig tilbage i en krog og forblev ubevægelig. » Kort efter trådte Rosa sagte og forsigtig ind i skuret. — Antonio, udbrød hun, hvor er du? — her, her, min skat, svarede han og trådte frem. — gud være lovet, Antonio, sorgen er ikke så stor. Din fader lever og er rasl. Det har været en bedøvelse! vedblev Rosa og lænede sit hoved til hans bryst — o! jeg er så lykkelig for din skyld! om også din fader — — — udtal ikke navnet fader, Rosa. Han har aldrig vist sig som sådan, faldt Antonio ind. — vær ikke så hård, Antonio. Glæd dig dog at du ikke er en — en — jeg kan ikke udtale ordet, at du ikke er bleven hvad vi frygtede. — det er mig også kært, min elskede, jeg kan nu gå bort med lettere hjerte. — min gud, ja, ja, du må gå. Din fa — — mejer, er frygtelig vred på dig. Du skulle ikke lade ham se dig mere, fortsatte Rosa med bedrøvet stemme. — det behøver han ikke at frygte; jeg vil aldrig komme i hans nærhed. — bort, bort, jeg ved ikke selv hvorhen ' — i hele verden. Og du Rosa, går du med? fortsatte han og omfavnede. Pigen hun stred imod. — Rosa, jeg beder dig, forlad mig ikke, gå med mig. Jeg vil arbejde dag og nat for os begge, når det er nødvendigt. Men jeg beder dig for guds skyld, forlad mig ikke, stød mig ikke fra dig, jeg er ellers fortabt for evig! —- Antonio dog, overtænk hvad du taler. Kan jeg gå fra mine forældre, med dig i det uvisse? Gå alene, søg dig en stilling, og hent mig senere. Hvad jeg har tilsvoret dig — trofast kærlighed — vil jeg holde! bad Rosa i en hjertelig tone. — nej, Rosa, jeg viger ikke uden dig!. Jeg vil trodse skæbnen, jeg vil beholde hvad der tilhører mig og hvad der vil tilhøre mig! fortsatte Antonio med fast stemme. — vær ikke uretfærdig, Antonio, og byd ikke skæbnen trods — jeg kan ikke gå med dig. — Rosa, stod mig ikke i fordærvelse. Du er den frelsende engel, der står ved min side. Mit levnetsløb står nu på en korsven den ene fører med dig ærlig kamp mod skæbnen, den. Anden uden dig i fordærvelse. Min beslutning står fast. Må jeg tabe alt, hvad der er mig kært og dyrebart, nu så vil jeg bringe mig selv som offer. — Antonio, hvad vil du gøre? Min gud, jeg er bange for dig, når du taler så. Jeg har aldrig set dig sådan. Hør engang mine ord.. — Rosa, du ved hvor højt jeg elsker dig. For dig gav jeg gerne ti liv bort, når jeg havde dem til at ofre. Men derfor kan jeg heller ikke lade dig blive tilbage. Kom, kom, sådan som du er tager jeg dig med. For denne nat er der sørget; jeg byder dig et natteleje, som du ikke skal ønske det bedre. Med disse ord trængte Antonio pigen ud af skuret. — nej, nej, jeg kan ikke! Lev vel, min kære Antonio, jeg venter dig i — — er det dit sidste ord? afbrød Antonio hende. — mit sidste — gud ved det, jeg kan ikke anderledes. / — Rosa, så hør mit sidste ord, råbte Antonio fortørnet. — du slemme, slemme, elskede mand! Råbte Rosa. Jeg beder dig lad os skilles i fred. Jeg bliver dig tro i al evighed! — og jeg forlader dig ikke, om jeg skal sætte himmel og jord i bevægelse! råbte Antonio. Rosa, saldt ham om halsen, trykkede kærligt Kys på hans læber og hulkede: lev vel — på gensyn. Med disse ord ville hun ile bort. Antonio fik fat r hendes kjole og udbrød hurtig: først mit sidste ord — da vælg og afgør! Sukkende blev pigen stående. — Rosa når du ikke går med mig, når du ikke vil være min kone, så flygter jeg til bjergene, til folkene deroppe, der driver forretning i nattens mørke! udstødte Antonio med feberagtig hast, og holdt pigen fast i sine arme. — Jesu Maria! Antonio, råbte Rosa ængstelig, det kan ikke være dit alvor. — mit fulde alvor. Hvad bryder jeg mig om mit liv offres på den ene eller den anden måde. Altså afgør — enten røver eller ærlig mand? — ved alle helgene Antonio, lad den frygtelige tanke fare! råbte Rosa, rystende over alle lemmer. Antonio sank på knæ, hævede foldende hæ

1897_Agerskov_LivetsKilde

Michael

Michael

Agerskov

Livets Kilde

male

male

dk

Agerskov

Livets Kilde

Agerskov

Livets Kilde

Fortælling

y

roman

Gjellerup

KB

nan

nan

O

I. Borgmester Furst kunne denne formiddag slet ikke finde den fornødne ro ved skrivebordet i sit lille kontor. Hvad var det da, som stadig drev ham op fra stolen og fik ham til at vandre frem og tilbage, eller til langt hyppigere end ellers at kigge ud i de andre kontorer? En vanskelig sag? en forbryder, der ikke ville bekende? Nej, det måtte være noget langt behageligere; thi dette smil, som stadig dukkede frem — — „ Clausen, lad mig få fattigregnskabet ind. “ På dette råb viste sig straks efter i døråbningen den lange, tynde skikkelse, som bar navnet Clausen, „ gamle Clausen “; omkring den magre krop lå en fedtet, snever diplomatfrakke, som altid holdtes knappet, således at ribbenene syntes at aftegne sig bagved; hans store hænder, der var gigtplagede, ragede langt ud, og hovedet var alt for stort til den magre hals; ansigtsfarven var gullig, og det tynde, grånende hår var strøget tilbage over issen. Således så gamle Clausen ud, skriver og mangeårigt inventar på byfogedkontoret. Fattigregnskabet syntes at øve en beroligende virkning på borgmesteren; snart kom lorgnetten af og brillerne på — et tegn på at han var optaget; og således sad han længe, byfoged, borg- og politimester Furst — alle disse stillinger beklædtes nemlig af samme person i den lille købstad strøbæk. Lad os da et øjeblik betragte denne mand, herskeren over de 2000 strøbækkersjæle. Hans skikkelse er kort og massiv, ansigtet åbent, rundt og noget rødligt. Under stærkt buskede øjenbryn lyser et par små, overordentlig venlige og kloge blå øjne. En lille næse, som kun med besvær holder fast på lorgnetten — borgmesteren er lidt forfængelig og bruger helst lorgnet. Mellem næse og mund et stort mellemrum, som gør den brede, skarptskårne mund endnu mere markeret. En lille, energisk hage og små, tæt ind til hovedet trykkede øren. Armene — korte og luffeagtige — bruger den letbevægelige mand meget som udtryksmiddel; han taler hurtigt og er urolig i sine bevægelser. Dog, som han nu sidder dér, bøjet over i regnskabets talkolonner, er han helt rolig. „ 15, 17, 23, 31, 38, 47, 50, -----? De mægtige tal! på iltre naturer lægger de, når de optræder i store mængder, en stedse kraftigere dæmper, og de mattere naturer, — ja de bliver til sidst selv til tal. „ 12, 19, 22, 31, 36, 44, 46, 53, rigtigt — —. “ De mægtige tal, der kan lade borgmester Furst, om end kun for et øjeblik, glemme, at i dag, om få timer, kommer hans førstefødte, elskede son hjem efter veloverstået studentereksamen, hans kære, flittige Kai, familiens stolthed, den første student, byen i mange år havde præsteret. Borgmesterens kontor var kun ved en længere gang skilt fra den rummelige privatlejlighed, der vendte hele seks vinduer ud til byens hovedgade, som strakte sig efter fjordens form i en stor bue gennem hele byen. Dette hus var måske byens smukkeste, med sit brede grusbelagte fortov foran, og de to vældige kastanietræer, der rejste sig på begge sider af døren som skildvagter; smukke var de to træer, kun gjorde de det alt for mørkt i stuerne; dog fælde dem kunne der ikke være tale om; de var borgmesterens stolthed og en glæde for alle byens drenge; ingensteds kunne de om efteråret samle så skønne kastanier som „ henne ved borremesterens “. Huset havde kun en etage, og på de lige vægge med de brune vinduesrande havde alderen sat sit mærke. Teglstenene var også svært mørke og havde kun lidet af deres naturlige farve tilbage. Men hvor hyggeligt og venligt var ikke det gamle hus"; hvor hjerteligt så det ikke ud på enhver gennem sine mange ruder. Dér stod det som en levning fra den gode gamle tid, da der var plads nok, og man ikke behøvede at bygge etage ovenpå etage. Nu havde mange huse i strøbæk både første og anden sal; men én ville nødig bo et sådant sted; nej, så rigtignok hellere i borgmesterens gamle hus, selvom stormen ved vintertid peb lovlig ugenert ind gennem de utætte vinduer, og der endog undertiden kunne samle sig hele snebunker oppe på loftet. „ Vi må snart se at få nye vinduer ind, “ sagde den lille borgmesterfrue, når gigten plagede hende om vinteren. Men led det så henad sommer og varmen kom i vejret, så var både gigten og vinduerne glemte, indtil den første vinterstorm atter fremkaldte begge deles ihukommelse. Inde i de tre stuer, som vender til gaden, er der på denne tid af formiddagen, da hornene er i skolen, meget stille. I den midterste, som benyttes til spisestue, mangler i dag den lille runde borgmesterfrue på sin yndlingsplads, den store lænestol ved vinduet. Der er intet levende derinde — jo bevares, dér ligger jo i vinduskarmen den lange, sorte mis, familiens erklærede kæledægge. Meget levende er den just ikke for tiden; kun tyder nu og da et sagte velbehageligt vift med halen på en eller anden sød drøm, måske om bevingede mus, der af sig selv flyver den ind i munden. Thi sandt at sige: mini, den for så elegante hunkat, med de store, smægtende øjne, var ved den megen krammen, knugen og kyssen af hornene bleven sørgelig doven; kun synet at spurve ude i kastanietræet eller en muses kradsen bag panelet kunne bringe dens sjæl over bevidsthedens terskel; thi selv den mest nærgående kærlighed af små barnehænder bar den med stoisk flegma som noget rentud selvfølgeligt — — — jo mini, den drivert, lå i vindueskarmen ved siden af fru Fursts store strikketøj. Med et bliver entrédøren kraftig lukket op, og en rødkindet ung pige med en stor sommerhat på hovedet og uden handsker kommer hurtigt ind i spisestuen og siger halvhøjt: „ Mo-or! — nå hun er vel ude i køkkenet. “ Så hen at knuge katten, som krummer sig overrasket, men straks falder i søvn igen. Derpå går hun mere stille ud i entréen og lægger hatten fra sig, og så ind igen i spisestuen, hvor katten nu får en længere overhaling. „ Mini, mi-ni; nu skal du pæntvære vågen; glæder du dig også til at Kai kommer hjem? Ummm! “ — og hendes krøllede hoved begraves i kattens indbydende pels. — » Nej, du gør jo ikke, din dovenmikkel. Gider nok slet ikke røre sig i dag. “ — hun lader en trådrulle, hængende i en ende garn, kildrende bevæge sig hen over minis sorte næse. „ Det skulle bare være en spurv, nåda! Sikke små hvide tænder du egentlig har! “ — hun trækker læberne på mis til side for rigtig at se tænderne, hvilken handling den tyder ganske forkert, idet den fortsætter med en kraftig gaben. Så ruller hun den om på den anden side, på hvilken den flegmatisk bliver liggende. Den unge pige slår derpå fløjdörene til den tredje og største stue op på vid gab og slentrer hen til det store, flade klaver ved den modsatte her lægger hun sig på knæ foran nodeétageren og roder mellem bindene; straks efter rejser hun sig igen, efter at have fundet det, hun søgte, Schumanns lieder. Hun sætter sig på taburetten, og ser først, som sædvanlig, et øjeblik tankefuldt på komponistens melankolske billede foran i bogen; så slår hun op på „ Aus alten mærchen winkt es “, spiller med en hånd melodien på det gammeldags klingende klaver, og nynner med en køn, men spinkel stemme de fantastiske ord til. „ Bare Kai allerede var her; det går dog o ti gange bedre, når han spiller. — a, den fjollede tangent! “ Og tre gange hamrede hun hidsigt i den, til den klagende besvarede hendes angreb. Men da den så igen ikke gav lyd, blev hun ærgerlig og snurrede sig rundt på taburetten. „ Jeg burde egentlig gå ud og hjælpe mo’r med kagerne. “ O men hun blev siddende, og snurrede sig en snes gange tankeløst halvt rundt, frem og tilbage, til hun holdt stille, med den ene arm om klaveret og blikket drømmende ud i stuen.---------- køn var hun ikke den lille Jenny Furst, borgmesterens syttenårige datter; men der lyste så megen klogskab og godhed ud af de blå, klare øjne, der lignede faderens. Nej, hun var slet ikke køn; thi det rødmussede ansigt var for rundt, næsen for stumpet og munden for stor; der var også noget forviltret ved det storkrøllede, brune hår. Solen, som faldt skråt hen over klaveret, smigrede just heller ikke hendes hånd, men viste grelt dens mange gule fregner, en naturlig følge af Jennys totale foragt for handsker. — — — mekanisk jog hun to gange væk en flue, der havde fattet kærlighed til hendes pande. Tredje gang vækkede det næsvise dyr hende af hendes drømmerier; hun rejste sig og slentrede langsomt hen til skrivebordet ved det midterste vindu, lagde sig hen over det og læste to minutter i en avis; derpå, sagte nynnende, hen til bogskabet ved væggen ind til spisestuen; hun tog en fem, seks bind ud, et efter et, sâe på titlerne, og satte dem straks ind igen — og hoppede så med et par raske sæt ud i køkkenet. nej, der var ingenting, som ville gå i dag, for Kai kom hjem. Men nu måtte hun rigtignok også ud og se, om mo’rs kager var blevne vellykkede. i. Imidlertid sad den så længselsfuldt ventede på en af de hvide agterbænke på den lille damper, som hveranden dag går mellem København og strøbæk. Der var ingen af hans nærmere bekendte ombord, så, han havde det ganske i sin ensomhed. Og hans ensomhed var fyldt af brogede, stedse vekslende drømme og tanker, om fortid og fremtid og det kære hjem, om alt muligt. Han bar på en jubel og utålmodighed, så at han næsten kunne skrige. Han tog fat i rælingen og stirrede ned i det hvirvlende kølvand; og hans tanker hvirvlede med og tabte sig ud i det fjerneste fjerne---------------ak, i gyldne drømme, når livets første store afsnit er nået, hvorfor tor i ikke blive hos os mænd! hvorfor bliver ingen af jer tilbage! Det var for Kai Furst, som ejede han allerede det meste af værdiernes verden, og snart, snart skulle vinde resten. Det var for ham, som om han lige var trådt ind i en forunderlig dejlig egn, der smilende strakte sig i al evighed og hvor hvert fjed bragte sjælen nydelse og ny rigdom. Betaget tog han huen af og lod den friske søvind stryge gennem det brunlokkede hår. Den nye studenterhue, med det hvide kors i rødt, fængslede nu hans tanker; den var endnu så ny, at hans øje mange gange daglig kærtegnende søgte den. Han syntes, at alle folk havde set så vist på ham igåraftes på Langelinje; det var nok den nye hues skyld. „ Bare hornene nu ikke sjusker den for meget til derhjemme------------ “ „ Jenny vil såmænd også rende med den, i haven; hun vil se grinagtig ud med den. “ Jenny-----------ved tanken på Jenny kommer en sød, varm glæde over ham. Hvor længes han inderligt efter den kære, kære søster! Deres feriesamliv viser sig for hans sjæl i rosenrød idealitet, og glemt er de mange gange, hvor de, begge hidsige og stædige, havde været alvorligt oppe at nappes. Nu gjorde den dybe og alvorlige fortrolighed, han havde til hende, at han længtes efter hende som efter ingen anden; hun var jo dog hans bedste ven. „ Nå, Furst, gratuler’ til eksamenen — — noget blegnæbbet, hvad --------skal hjem og forkæles lidt af moder. “ Det var skibets venlige kaptajn, firskåren, med tynde ørenringe, og et vejrbidt, prægtigt ansigt. „ Sådan en eksame er s’gu også en hård tom. “ Kaptajnen bed langsomt et kort, tykt stykke skrå af. „ Nå-å, det er ikke så slemt, “ sagde Kai, der nu var helt kry, skønt han i eksamensdagene havde rystet skrækkeligt. Kaptajnen nikkede venligt til ham, tog hånden fra hans skulder og fortsatte sin gang ned i kahytterne. Og hurtigt hensank atter Kai i sine tanker. — jo, de måtte skam se at blive fotograferede efter sommerferien. Disse „ de “ var ham selv og hans kammerater. Utallige gange havde de i går aftes drukket på evigt venskab — og troet på det evige venskab. Og dog vil sådanne kammerater, efter få års forløb, mødes som vildfremmede mennesker, når undtages de få, hvem sjælens dybere bånd knytter fastere sammen. Som fremmede mødes de andre; i kort tid er skolebænkens minder drøftede til ende, nogle. lærerkarrikaturer nævnede til fælles grin, nogle gale streger friskede op igen. Og så farvel; og, har konversationen varet for længe, så et lettet farvel til dette fremmede menneske, hvem man er dus med, men slet ikke kender længer, og hvis liv og skæbne er en ligegyldige. Men for den attenårige Kai Furst var sådanne tanker umulige. Tvertimod — ---------------------------------------------------de måtte sandelig se at blive fotograferede. og aftenens mange tildragelser drog atter som farverige billeder forbi hans indre øje. Dér sad de alle på langelinjepavillonen — den lange, blege falk med pandehåret, den halte Christiansen, „ smukke lib “, der ville være officer, den tykke berner med tilnavnet „ Kransekagen “ Og, ikke at forglemme, hans mangeårige sidekammerater, den altid satiriske Jørgen sander, som på grund af sine latinske ævner sædvanlig kaldtes livius, og den evigglade, uforbedrelig dovne Peter Lassen, kLassens fødte komiker og fødte yndling, og hvidhåret, maskinklippet, øjne med små, hvide øjenvipper i et. stort fuldmåneansigt, hvor filipenser og kmirhår var anbragt på passende steder, n a, hvor de havde holdt sjov dér på pavillonen — næsten gjort skandale. En umådelig masse smørrebrød havde de sat til livs og drukket øl og snaps til. Lange falk havde let, så at endog hans hår var kommet i uorden; Lassen og sander havde overbudt hinanden i vid; selv havde han også sagt en udmærket brander; „ Kransekagen “ havde spist 12 stykker smørrebrød, og „ smukke lib “ havde på en vækkende måde kysset på fingeren ad forbigående damer. Til sidst havde de ikke kunnet høre hinanden for lutter talen; og så var de gået ud at ro, og så — ja han var da ialtfald ikke kommet i seng for tolv, i høj grad træt ovenpå denne indholdsrige dag. — — og maskinens stempler gik og gik med evindelig samme utålmodige hamren, og førte Kai i den blikstille sommerdag på det blikstille vand stedse nærmere til hjemmet. Hjem, dyrebare hjem — de reneste minders rige! Hjem, dyrebare hjem, som engang efter livets, forgængelighedens ubønhørlige lov må blive lukket for os — da må sjælen frysende snige sig om som i store, tomme sale. Men i hjemmet er der varmt, i hjemmet er der altid rum, selv hvor pladsen er ringe. Du ventes ved arnen, hvor fjernt du end færdes. Du kan glemme dit hjem, det vil ikke glemme dig; en seng vil blive redt til dit trætte legeme, når du vender tilbage og din sultne mund vil få at spise. Men engang skal hjemmet lukkes, og da vil du være alene. Fremmede vil bo, hvor dine boede; en fremmed hund vil møde dig ved porten, og selv er du en fremmed her. Dog danner du selv et hjem, hvori dine børn skal lege og modnes, da er det din hellige pligt at gøre også dette hjem til de reneste minders rige, hvorfra livets smuds, om det vover sig derind, skamfuld vil snige sig bort, mens livets skønhedsfyldte kærlighed og jublende alvor vil blomstre lig junimåneds strømmende roser — — — — og maskinens stempler gik og gik i evindelig ensformighed. Men se, fjerntborte dukker hjemmets skove frem, endnu disige og blålige; og nu skimtes noget rødt — husene i strøbæk — — og dér er jo kirken — — og skovene bliver mere og mere tydelige, c- a, gud, hvor han nu længtes! Iii. Modtagelsen havde været såre prægtig. Alle mand var mødt op nede på broen for at tage imod ham, undtagen mo’r — hun havde for travlt i køkkenet. Lille Ellen ville partu have broder student i hånden, og hans og Christian gik triumferende foran med hans rejsetaske imellem sig. Spørgsmål og svar ville slet ingen ende tage, mens de spadserede op ad havnevejen. „ Goddag, goddag, min egen kære dreng. “ Det var den lille borgmesterfrue, som tog imod dem i entréen og knugede sin lange, spinkle son til sit hjerte, og kyssede ham utallige gange. Ellen blev helt jaloux over den megen kærlighed, og mo’r' måtte så også kysse hende. Så kom de alle sammen af tøjet; borgmesteren gik et øjeblik ind på kontoret for at ordne noget; de andre gik gennem spisestuen, hvor bordet stod dækket, ind i den store dagligstue. Med armen om skuldren på Jenny og med børnene som hale gik Kai rundt og hilste goddag til alt derinde; hver stol, hvert billede, alt var kære, gamle venner; han var fyldt af en ubeskrivelig jubel, som om han havde været borte i flere år og ikke kun fra jul. Men der lå jo rigtignok også en eksamen imellem. „ Kai, nu kan jeg rigtignok spille, kan du tro, “ sagde den toårige Ellen. „ Nu skal du bare høre. “ Og så fik hun trukket ham hen til klaveret og satte sig ivrig på taburetten. „ Maden er på bordet, “ lød det inde fra spisestuen, og borgmesterfruen viste sit milde ansigt i døren. Fra kontoret medbragte borgmesteren gamle Clausen, der spiste fast middag hos nogle familier i byen, og om onsdagen var hos borgmesterens. gamle Clausen havde i sin tid, forkælet af damerne som dygtig oplæser og habil lejlighedspoet, spillet en vis rolle i strøbæk; nu var han kun et vrag, men dog endnu den frugtbareste af den lille bys ikke få lejlighedsdigtere. Ved enhver anledning klemte han sin magre muse, der var fuld af ærbødighed mod alle honoratiores, og havde forslugt sig på Øhlenschlægers tragedier og Chr. Winthers træsnit. „ Goddag, hr. student Furst, tor jeg overbringe min ærbødigste lykønskning. “ Derefter, dragende et stykke papir op af en skødelomme i den snevre, sorte diplomatfrakke: „ Tor jeg ærbødigst overrække studenten dette lille digt i anledning af deres ærede hjemkomst. “ Alle bestormede ham om at læse digtet højt, og mens borgmesteren rolig satte sig ned, Jenny og Kai hemmelig smilede til hinanden, og børnene respektfulde måbede op ad ham, delikaterede han, foreløbig forsmående den varme suppe, der igen var bleven tildækket, med følgende åndelige ret: knap vokset ud du vorden er student; at far og mor er glade, let vil ses i deres øjne, som nu på dig hviler. Fra axelstad til strøbæks liden by ynglingen drog, hvem alle holder af. Råb derfor, ædle sjæle, stemmer i! Student Kai Furst han leve højt, hurra, til glæde for hver mand og kvind’ i strøbæk! „ Tak, Clausen, “ sagde den besungne virkelig rørt, og også de andre stemmede i med. „ Jeg er dog sikker på, at ingen har opdaget det fine ved digtet. Læs de første og sidste bogstaver ovenfra ned og nedenfra op. “ Han rakte digtet hen til Kai. „ Storartet, mit eget navn både forfra og bagfra, “ sagde Kai, dybt imponeret. Den art metriske kunststykker var Clausens specialitet. Til toldforvalterindens 53årige fødselsdag havde han endog gjort en sonet, hvis fjorten begyndelsesbogstaver havde været treoghalvtreds. Intet digt var i hele egnen blevet så beundret. Men gamle Clausen satte heller ikke sit lys underen skæppe; beundres ville han, og ved rene ubetydeligheder følte han sig dybt krænket i sin kunstner- og menneskeære. Samtalen ved middagsbordet drejede sig, i tilknytning til digtet, om metrik; Clausen talte, borgmesteren og fruen hørte tålmodig til og gav stikord på passende steder; Jenny og Kai talte af og til sagte sammen, men hornene blev utålmodige og et skænderi mellem hans og Ellen om en kartoffel blev så højrøstet, at Ellen nær var bleven sat fra bordet. „ Husk på, du er snart en stor pige, Ellen; skammer du dig ikke for broder Kai? “ Og så skammede Ellen sig og passede som den store på at sidde mønsterværdig pænt til bords, hvilket gav hans og Christian — to krøllede småfyre på 8 og 5 år, med blå, lystige øjne og altid urolige kroppe — et priseligt eksempel til at være skikkelige resten af tiden. Ellen havde et smukkere og mere regelmæssigt ansigt end den voksne søster; hendes øjne var større og mere blå. Hun havde heller ikke som de andre krøllet hår; det var tværtimod gult og glat og endte i en pisk, som borgmesteren stadig trak i og kaldte „ grissehale “. Han forgudede denne datter, skønt han ikke ville være ved det; men hun lignede også så meget sin moder, hvem borgmesteren endnu, man kan næsten sige, sværmede for. Men hun var også et rigt hjertes rigeste kærlighed værd, den kære lille fru Furst. Hun var hjemmets stilfærdige og dog alt ævnende gode genius. Hendes milde øjne trængte vel ikke ind i sjælen; men sjælene gav sig selv ind under deres varme lys og fandt hvile. Hun tilgav alt, og føjede til tilgivelsen de blødeste trøstens ord. Og dog var hun stærk og ubøjelig; aldrig slog hun af på det, hun anså for det rette. Hun kunne tale til alle: hjertets oprigtige og oprindelige ord forstås af høje og lave, og mange bragte hun den dybeste lindring. Efter bordet måtte Kai foreløbig ganske give sig hornene i vold. Han var ude i gården og beundre lille Christians flåde, en halv snes flade klodser med master på rundt omkring og rækker af rustne som som ræling. Han måtte se den nye kæphest og prøve trommen og trompeten, som Christian nylig havde fået til sin fødselsdag. Så var der hans’ tavle og brogede penalhus som skulle beundres. Og hans skrev triumferende tavlen fuld af tal og bogstaver — han var jo nylig begyndt at gå i skole. „ Jeg kan også den lille tabel; nu skal du høre. Og jeg kan også geografi; dér ligger strøbæk; “ han pegede på landkortet, der hang inde i barnestuen. „ Og dér ligger København. “ Jo, hans var rigtignok dygtig. „ Men jeg fik slet ikke hørt, hvad du kan spille, Ellen “. Alle ind i den store stue, hvor de andre nu sad ved kaffen. „ Hvad skal jeg spille? “ sagde Ellen, lidt vigtig over den nye tilhører. „ Det er såmænd lige meget, “ sagde borgmesteren med ironisk alvor; „ du spiller det dog altsammen lige mageløst. “ O e „ A, du skal altid drille, fa’r, svarede den unge dame, med det for hendes alder så karakteristiske kast med nakken. „ Tag og spil den du ved nok, i den gule bog, aftensangen, “ sagde Jenny. „ Den ved jeg du kan. “ Og ti spinkle barnefingre arbejdede sig helt korrekt gennem Mozarts skønne „ Ave Maria “. veltilfreds og højrød af anstrengelse rejste hun sig hurtigt. „ Nu skal du se min nye dukke Laura. “ „ Dér er mini, “ brølede hans. Han havde set den inde i spisestuen, hvor den var hoppet ned fra vindueskarmen, vækket ved pigens tagen af bordet. Nu stod det dovne dyr med forben og bagben strakte langt fra hinanden og gabede højt. Hans ind og tog den op i forbenene, så at dens lange krop klaskede ned ad ham, og bragte den ind i stuen. „ Sig goddag til Kai, gi’ pote. “ Men mis ville ikke give pote; den vendte flegmatisk hovedet om, satte kløerne i skulderen på hans og rendte ned ad hans ryg, for han besindede sig, hvorefter den gravitetisk på sine høje ben spadserede ind ad spisestuen til. „ Lad den nu være, hans; den er sulten. “ „ Hvad skulle den være sulten af, “ svarede hans trodsig og ville efter den. „ Hans, hvad tror du, du ville sige, hvis du en dag ingen middagsmad fik. “ Dette, borgmesterens argument kunne barnet ikke stå for. „ Kære mini, nu skal du få din middagsmad. “ Og så hældte han selv ivrig mælken op i dens tallerken. Nu rejste gamle Clausen sig, knappede diplomaten tæt til, og strøg det grånende digterhår tilbage. „ Ja så vil jeg ærbødigst byde farvel, hr. borgmester, farvel hr. student, farvel børn, og tak for den smukke musik, Ellen. “ „ Jeg be’r, “ sagde denne smigret, med kunstnerindebo vidsthed. Iv. Lys i luften, lys i hjerterne, lys over alle blade. I den store skov med de slanke stammer og de susende kroner var der så grønt og friskt i den tidlige eftermiddag. Stænk af sol lå over græsset, fuglene sang, snart i lang, kvidrende tale, snart i små, hastige pip, mens de rastløst smuttede mellem grenene. Og så kom der sejlende en stor krage, og én til; de slog sig ned henne i krattet og gav sig til at skændes. Lys i luften, sol i hjerterne, og en duftende kølighed, strømmende mellem hundredårige stammer. Og dér går, brunlokket og rødkindet, den lille Jenny, skødesløst svingende i den ene hånd sommerhatten med de røde bånd; lidt slentrende er hendes gang. Mere sirligt tripper ved hendes side hendes lange broder med sit blegnæbbede ansigt og den nye studenterhue. De er i dyb, interesseret samtale. Knasende vrider det årsgamle, tørre løv sig under deres fødder herinde i skovens midte, men de hører det ikke. De taler om deres fremtidsplaner; rosenrøde og gyldne tegner sig fremtidens billeder, og som til at gribe med hænderne. Ja, ungdommens førstegrøde kender en altovervindelig kraft i sig — der er så lidt at besejre, og selv er man så stærk. Og først og fremmest: målet har sin vældige værdi, det er værd at nå, selv gennem voldsomme kampe. Ak, senere bliver målene så blege og taber sig i uendelighedens ætter, og deres værdi falder sammen med spørgsmålet: hvad er livets mening? Og så hindringerne, de forfærdelige, kuende hindringer, der kaldes fordomme, hensyn, næringssorg, og kødets skrøbelighed — — — — — dog skoven og den evige natur kan også lade dig, du modne mand, blive ung på ny; en stakket stund kan du dysses til ro ved naturens store hjerte, og glemme, at ikke alt er, som du ville, som du så brændende havde håbet. For dig, du modne mand, kan endnu i sælsomme stunder den evige natur fremgøgle de livet fyldende værdier, og rive i sønder det spind, der stedse tættere svøber sig om din lykke — til du vågner af din drøm og finder alting koldere og tommere end for. — — og den friske eftermiddags kølighed suser gennem skoven og bærer bort de to unge søskendes naive ord. „ Hvad har du digtet, Kai, siden det dejlige forårsdigt, du sendte mig efter jul? “ O „ A, du ved jo, jeg har haft så lidt tid; jeg har kun oversat noget af horats. Men nu kan du rigtignok tro, jeg skal skrive, nu efter sommerferien. “ „ Hvor det må være dejligt at kunne digte. “ „ Ja, det er også dejligt. Men nu vil jeg ikke længer skrive smådigte; jeg har længe tænkt på et æmne, men du må endelig ikke sige det til nogen, heller ikke til mo’r. Jeg vil skrive et stort drama, der skal gå fra verdens skabelse til dommedag. “ Mindre kunne ikke gøre det. Jenny var også højligen imponeret. „ Skal det være på vers? “ „ Naturligvis. Men sig det nu ikke til nogen som helst. “ „ Nej, det kan du da nok forstå. — det bliver da et forfærdelig stort digt. “ „ Ja, det bliver næppe mindre end en ti akter. “ „ Jamen — “ „ Nej, det skal selvfølgelig ikke opføres. Det bliver et læsedrama ligesom Faust. Har du forresten fået læst Faust, som du lovede mig i julen? “ „ Nej, “ svarede Jenny lidt skamfuld. „ Så skal vi læse den nu i sommer. “ „ Bare den ikke bliver for svær. “ „ Nej, det kan du sagtens, “ sagde Kai, som dog måske overvurderede lille Jennys kundskaber i tysk. „ Hvad plan har du lagt til dit digt? “ Ordene „ dit digt “ sagde hun med en vis mystiskstolt betoning. „ Hvor kan du tro, jeg har haft tid til det. Men der skal optræde store kor af engle og serafer, og så skal gud og djævlen straks i begyndelsen have en længere samtale, og hver af planterne i Edens have skal have en monolog. Men det kan ikke nytte at give sig til at udvikle det endnu. “ „ Det bliver storartet, “ mente Jenny, der med sin livlige fantasi allerede så digtet både skrevet og trykt. „ Men tal nu ikke om det, “ sagde Kai ængstelig. Han var meget genert af sig, også overfor sine nærmeste. Selv hans bedste ven, Jørgen sander havde ingen anelse om, at han hemmelig aspirerede til digter; kun søsteren Jenny havde også på dette punkt hans fulde fortrolighed. begge søskende var dybe og gode karakterer, modtagelige for alt godt og smukt; men hun var langt livligere og mere åben end han. Begge sværmede for poesien og dens mestre, og Jenny havde det sidste år grundig gennemlæst klassikerne i bogskabet derhjemme, lige fra Holberg til paludan-muller. „ Skriver du også digte, Jenny? “ Dette pludselige spørgsmål fik Jenny til at rødme dybt; men hun betroede ham øjeblikkelig, at hun havde skrevet en hel del digte, og et af dem, som hed „ Sorgens genius “, en sonet, ville Kai nok synes om. „ Moder synes også, der er meget pænt i den. “ „ Hvad synes fader om den? “ „ Ham tor jeg skam ikke vise den til, han ville gøre nar ad den. “ Både Jenny og Kai var meget bange for borgmesterens altid vågne satire, som de dog begge havde arvet så vidt, at de havde en vis kritik og megen sans for komisk digtning, der dog i deres bevidsthed som værdigenstand stod langt tilbage for den alvorlige. De var nu komne ind på en smal sti, hvor de måtte gå i gåsegang og være meget forsigtige, da der nu og da sivede vand op af den fugtige bund, ' når de trådte til. Snart gik det atter op ad bakke, og efter nogle minutters arbejde gennem tæt ungskov sad de ved „ Skovsøen “, hvis skrånende sider var tæt bevokset med et vildnis af alle slags og sivsorter, blandet med jordbærblade og rævehale. Skovsøen bar dog dette navn med megen uret; i virkeligheden var det kun en lille dam, en hundrede alen i omkreds, og nu ved sommertid med en frodig vegetation, men næsten intet vand. Så langt Kai Furst kunne huske tilbage, havde skovsøen været et af hans kæreste steder. Timevis havde han som dreng siddet her i det høje græs helt nede ved vandet og fisket efter vandkalve, hvirvler og al den øvrige rigdom, som svømmede rundt dernede. Mange våde strømper havde han erhvervet sig her på sin ivrige jagt efter vildt til sin insektkasse. Ingensteds havde han set så store guldsmede som de, der sværmede rundt her i den lumre middagstid; og de tætte nøddebuske og tjørne rundt om dølgede talrige arter af snude- og bladbiller. Og de mange jordbær på skrænten havde også lokket. Jo, han kendte rigtignok stedet ud og ind. Og ikke mindre kær blev den ham senere ved sin drømmeriske, uforstyrrede ensomhed. Sin første, voldsomme kærlighed havde han herude fortalt sine fortrolige venner, vandkalvene og de letfærdige, men intet forrådende sommerfugle og guldsmede. Blot med en antydning at røbe den lille tykke Henriette sine følelser havde selvfølgelig aldrig kunnet falde ham ind; men for skovsøen var der intet at røbe, frit havde han selv fortalt den alt, hvad der lå ham på hjerte. Derfor var den for ham som en gammel, inderlig kær ven. Og da han nu så den på ny, hilste han den med en vis højtidelig andagt, der ville synes yderlig komisk for enhver undtagen for Jenny. „ goddag igen, goddag igen, kære lille skovsø. “ — Broder og søster havde sat sig ned på skrænten; solen stod bag det store bøgetræ lige overfor og kiggede frem mellem bladene. De fortsatte nu deres samtale, som var bleven afbrudt af den møjsommelige vandring ind til skovsøen. Jenny morede sig med at stryge frugterne af de lange, fede græsstrå, førende dem mellem tommel- og pegefingeren; hun gjorde det ganske tankeløst og mærkede ikke, at græsfrugterne og avnerne samlede sig tæt i hendes skød; Kai, som såe bunken, tog ligeså mekanisk håndfulde og lod de små frugter risle tilbage i hendes skød mellem sine fingre. De var atter meget dybt i samtale. Ttemaet Henriette Warberg, Kais gamle flamme, var udtømt, og Jenny var lige begyndt at tale om en anden ung dame. „ Jo, jeg har da skrevet til dig, at de er kommen til byen. “ „ Nej, du har ikke, Jenny. “ „ Jo jeg har skam, lige efter jul, og Therese har jeg da i al fald skrevet om. “ „ Måske du lige har berørt det. Hvordan er hun ellers denne frk. Winther; holder du af hende? “ „ Jo, hun er rigtig sød; men præsten er storartet, skønt han er så forfærdelig stille. Therese siger nu heller ikke meget. “ „ Hvor gammel er hun? “ „ Lige på alder med mig. Bare du ikke bliver voldsom forelsket i hende. Hun har sådan dejlige grå store øjne ( Jenny misundte alle med store øjne ) men hun er så rædsom bleg. “ „ Hvor gammel er den anden? “ „ Hun er kun tolv år. “ „ Så er hun vel veninde med Ellen? “ „ Nej, hun er for lille for hende; Gudrun er meget udviklet af sin alder. De mistede jo deres moder for et års tid siden, det er vist derfor. Hvad, det må være skrækkeligt at miste sin moder; gudskelov vi har vores. “ „ Ja gudskelov. “ Kai bliver helt alvorlig, og de tier lidt beggeto. Jenny strammer sin kjole en to-tre gange. Så græsfrugterne hopper bort; hun glatter kjolen og piller langsomt nogle genstridige avner bort med fingrene, en efter en. Kai ser tavs til. „ Hør Jenny, fortæl mig lidt mere om Therese Winther. “ Jenny, pludselig meget oprømt: „ Hå — jeg vidste det, du er såmænd allerede skrupforelsket i hende. “ „ Sikke noget snak, drillepind, “ svarede Kai indigneret. men Jenny citerede højtidelig-komisk, slående takten på hans knæ, det gamle vers: hendes kinder er hvide, hendes øjne er blide, hendes øjne er grå, hendes hænder er små, hendes læber er røde, hendes kys er så søde, hendes lokker er sorte, hendes næse ejer en hæsselig vorte. Begge brast i latter. „ Nej, hun har davel ingen vorte. “ „ Næ... ha, ha... du kan være rolig. Men det andet er den skære sandhed. “ Hjemad, hjemad, for at komme i rette tid til aftensmaden. Og under spøg og latter gik de bort gennem skoven---------------- — — for der var lys i luften, sol i hjerterne, og alting var endnu som det skulle være. V. Man havde drukket the, og hornene var komne i seng; det havde knebet hårdt i aften; de ville så rædsom gerne blive oppe, nu broder Kai lige var kommen hjem. Men der hjalp ingen „ kære mor “; dog var de blevne i høj grad trøstede, da Anna, den store, skikkelige tjenestepige havde lovet at fortælle dem en historie oppe på kammeret. Fa’r, mo’r, Kai og Jenny sad nu inde i dagligstuen, mo’r mellem sine to børn henne i sofaen, og fa’r i den store, røde lænestol ved det runde bord i mid

1899_Ahlberg_HvorforHunBlevNonne

Betty Marie

Betty

Ahlberg

Herdis

Hvorfor Hun Blev Nonne

female

female

dk

Ahlberg

Hvorfor Hun Blev Nonne

Ahlberg

Hvorfor hun blev Nonne

En Fortælling om fransk Klosterliv

n

roman

Hagerup

KB

Illustreret titelblad

nan

nan

O

I kloster. Ja, hun er ganske fortryllende, søster Madeleine, lille og buttet, med yndefulde bevægelser og utroligt små hænder og fødder. Det smukke hovede er bøjet noget tilbage, som om vægten af det svære, sorte slør tynger det, og det skinnende hvide pandebånd lægger sig som et diadem over en åben og skyldfri pande. Denne graciøse pigeskikkelse, iført helligåndssøstrenes strenge klosterdragt, tager sig næsten latterlig, barnlig ud. Man fristes til at tro, at det er en overgiven ung pige, der i et anfald af kådhed har klædt sig ud og nu lystigt driver gæk med dem alle; men nej, det er den skære virkelighed. Madeleine er nonne og tilhører oven i købet en så streng klosterorden som » Les religieuses du st. Esprit «, hvis medlemmer aldrig komme uden for klosterets mure. Hun er den yngste dér blandt nonnerne og selvfølgelig både kælebarn og skumpelskud på én gang, dog navnlig det sidste. Mellem så mange kvindemennesker hersker der ikke så sjældent en del meningsforskel, hvad der jo for resten er ret naturligt. Nå, hvad — det er jo en kendt sag, at kvinder indbyrdes aldrig kunne enes, og desuden virker lidt skænderi rart oplivende i klosterets ensformighed. Man må huske på, at nonner da også er skabte af kød og blod, — men stakkels, lille Madeleine, hende går det altid ud over, hun er den yngste og må foreløbig finde sig i at være syndebuk, til der kommer en endnu yngre som afløserinde. Har priorinden f. Eks. fået tynd suppe og brændt kage til middag og i den anledning højlig forarget giver køkkensøstrene en ordentlig omgang skænd, ja så finde disse sidste alligevel på en eller anden ubegribelig måde ud af det, at det egentlig er Madeleines skyld, og lade så de nyligt modtagne irettesættelser gå videre til Madeleine, men naturligvis er de nu i en noget forandret form og selvfølgelig udstyrede med de nødvendige overdrivelser, der gøre dem dobbelt så skarpe og bidende. Og sådan er det altid. I den strenge fastetid, når flere af nonnerne må siges at være i et temmelig dårligt humør — ja, så hagler det med ubehageligheder ned over Madeleines uskyldige hovede; der er nemlig ikke få af disse fromme sjæle, der ikke holde af at skulle nægte sig noget i retning af at spise og drikke — nej, nej — da i alle tilfælde ikke de gamle og tykke, de have gerne en vis tilbøjelighed til at spise » godt «, spise » meget « og — drikke til. Grundet på, at dette i fastedagene er dem umuligt, er mange af dem netop i den tid mindre tilfredse, for ikke at sige overordentlig gnavne. En trykket stemning hersker over klosteret; og de sølle pigebørn, der undervises af nonnerne i de store, støvede klasseværelser, nyde rigelig godt af deres lærerinders — hm — usædvanlige blidhed og tålmod. Det ligefrem regner med skænd, anmærkninger, løfter om stuearrest o. s. v. i en uendelighed. Men næst efter eleverne er det atter og atter Madeleine, der får en » kærlig « behandling af sine medsøstre. Dog, hun er vant dertil og er ret ligegyldig overfor det: hun véd, at det som oftest ikke er ondt ment, — kun for den strenge, hovmodige søster st. Alphonse nærer hun en dyb og grundig angst. Denne nonne er i det hele taget meget frygtet; blandt eleverne er hun nærmest afskyet på grund af sit dominerende, herskesyge og lunefulde væsen, og de øvrige nonner have også respekt for hendes skarpe tunge. Hun kan ikke lide Madeleine, er efter hende alle vegne med sine hvasse, gennemborende øjne og lader hende altid være Skive for sine spydigheder, der ramme så meget føleligere, som søster st. Alphonse kun irettesætter hende, når der er flere til stede. I elevernes nærværelse holder hun nu allermest af at gøre det, og så fryder hun sig hemmeligt, når det endelig er lykkedes hende at stille Madeleine i et rigtig latterligt lys. Men eleverne, der alle forgude Madeleine med det romantiske sværmeri, man finder hos de franske unge piger, er rasende på søster st. Alphonse, når denne begynder at såre Madeleine med sine ondskabsfulde bemærkninger, de tilkaste så den ærværdige dame de mest truende blikke og mumle halvhøjt deres ikke meget smigrende mening om hende. » La Vache « er hendes øgenavn, og hun svarer til det, med sin tunge, klodsede gang, der nok kan minde om en kos. Men Madeleine selv står rødmende og forvirret som en forlegen skolepige og trækker i rosenkransen, medens hun af og til ser på søster st. Alphonse med et sky udtryk i de talende, mørke øjne; som en skolepige betragtes hun også af sin tyran, der aldrig glemmer, at Madeleine som en forviltret 10—12 Års pige har været hendes elev, og hun betragter hende endnu stadig som sådan. Mange af de ældre nonner, der også alle have kendt Madeleine fra samme alder, behandle hende ligeledes som et barn og trække overbærende på skuldrene, når hun i ungdommelig ubesindighed begår en eller anden bommert — » Hellige jomfru, hun er jo så ung endnu, denne lille søster. « De skiftes til at skænde på hende eller kæle for hende, som nu humøret er til, og i dette tvungne, afhængige forhold har Madeleine levet sig for meget ind, til nu pludselig at kunne forandre det. Bliver det hende en gang imellem for broget, søger hun trøst hos den smukke, statelige søster st. Romain, der altid holder sin beskyttende hånd over hende; men det bliver mere og mere sjældent, at Madeleine får lejlighed til at tale med denne, da der altid er et par af nonnerne, der gøre sig al umage for at skille dem ad og forhindre dem i at ses. De véd alle, at søster st. Romain lige fra Madeleines barndom har vist sig som hendes moderlige veninde — at Madeleine til gengæld elsker og ærer hende, er heller ikke nogen hemmelighed, og dette er nok til, at søster st. Alphonse spinder fule rænker og passer på, at de ikke komme sammen. Det er forbudt en nonne at søge mere omgang med den ene søster end med den anden — altså er det en synd at gøre det — og søster st. Alphonse skal nok sørge for, at Madeleine, hvad det angår, ikke kommer til at synde for tit. er hun så heldig at overrumple dem, hentyder hun dertil både tidlig og silde, indtil priorindens opmærksomhed endelig er vakt, og det nødvendige skridt til at adskille Madeleine og søster st. Romain bliver foretaget. Af ren kristenkærlighed sker det selvfølgelig — ja, det siger man da, og der er måske også dem, der tro det; — men hvis grunden skulle nøjagtigt analyseres, fandt man den sikkert på bunden af de manges hjerter som lav, styg misundelse, misundelse over at se to af deres fæller glade og lykkelige sammen. Dog søster st. Alphonse aner vist ikke selv de foragtelige følelser, der driver hende til et sådant småligt chicaneri, dertil er hun for selvgod og for vel overbevist om sin egen fortræffelighed. Hun forsøger da i alt fald at indbilde sig selv og andre, at hun opfatter det hele som en simpel pligtsag, og er tilfreds med sig selv for den omsorg, hun viser for den andens sjælefred ved at forhindre hende i at begå den efter klosterforhold store synd, at holde mere af søster st. Romain end af de andre nonner. — ja, søster st. Alphonse er virkelig naiv nok til at tro, at den inderlige hengivenhed, de nære for hinanden, vil kølnes, når de ikke mere daglig træffe sammen. Og priorinden tager så sine forholdsregler: nu bliver søster st. Romain ansat som spillelærerinde for eleverne på øverste etage, medens Madeleine bliver klasselærerinde for de små, fattige børn nede i stuen og i en ganske modsat del af klosteret. Nu er deres tid afmålt og afpasset, det er ikke mere let for dem at ses, de er begge under skarp opsigt — evig og altid bevogtede, og ve den nonne, der vover uden tilladelse at forlade blot et minut det arbejde, der er hende betroet, eller den plads, der er hende givet. Bod og faste må hun pålægge sig, og lange tider går der, inden hun bliver taget til nåde igen. Under disse små og snævre forhold lever Madeleine. Man skulle ikke tro, det var muligt, at hun kunne finde sig tilfreds her, og dog må dette være tilfældet: hendes ansigt bærer næsten altid præget af en stille og rolig lykke, der ikke kan være påtaget, og i hendes væsen mærker man ofte en slags stolt selvfølelse, der hyppigt virker ganske komisk. Overfor de unge udlændinge og de ældste af de franske elever bevarer hun en vis, reserveret nådig nedladenhed, der uvilkårligt bringer mange til at trække på smilebåndet. Af udlændinge er det især skandinaver og britter, der opholde sig i de nordfranske klostre, — ja, i Danmark og Norge bliver det nu snart en ligefrem modesag at sende sine unge døtre i kloster, — fordi man dér lærer sproget hurtigst og billigst. alle disse unge piger, der ofte er flere år ældre end Madeleine, er strengt forpligtede til at vise hende den samme ærbødighed, som der vises de gamle nonner, og hun — ja hun tager imod det, som om det var den naturligste sag af verden. Men flere af de franske elever i den øverste klasse er ikke så sjældent mindre lydige og respektfulde, de have kendt Madeleine fra hendes skoletid, og mindet om hende som den lystige, elskværdige kammerat, hun var, er endnu for frisk til, at respekten kan være ret stor. Overfor dem kniber det ikke så lidt for Madeleine at gøre sin person gældende. Unge damer mellem 14 — 18 år er nu en gang nogle drilagtige og utålelige skabninger, og selv om de holde nok så meget af Madeleine, more de sig alligevel tit med at drive hendes tålmodighed til det yderste ved deres uglspilstreger i skoletimerne. Så hænder det jo også, at det hidsige, franske blod farver hendes kinder røde og lader de ellers så blide, mørke øjne lyne af harme, medens hun af al magt — for at påbyde stilhed — slår sin lille hånd så hårdt mod pulten, at bøger og blækhuse danse mellem hinanden, og det brune kutteærme falder til side, blottende et stykke af en blændende hvid arm med et fintformet håndled. 1 en ustandselig, hvirvlende fart strømme så ordene fra hendes læber, Madeleine er nu alvorlig vred, — men den tordnende tale gør ikke spor af indtryk på eleverne, de kende hende for godt til at tro på de frygtelige trusler, hun udstøder, eller til at nære angst for de oplivende løfter om indespærring, klager til den velærværdige moder priorinden o. s. v. Nej, Madeleine er alt andet end slem, men hun er en stolt, selvbevidst lille en, der holder strengt på sin unge værdighed som nonne. Dog, hun har også grund til at være stolt: mon Dieu, det er ikke alle og enhver, der, kun 20 år gammel, har tilbragt hele to år som helligåndssøster. Det er denne tanke, der tilfredsstiller og opmuntrer hende, og den er hendes eneste hovmod. Lille stakkel! — kan det virkelig tilfredsstille hende, er det virkelig nok for hende, der er så ung, så glad og yndig? Føler hun aldrig en næsten ubetvingelig længsel efter noget andet og skønnere end dette ensformige, strenge liv bag klosterets tykke mure? Mærker hun aldrig en vild, stormende lyst til at springe over disse klostermure og lade bag sig alle de skranker og bånd, der binde hende fast her for livstid? — ja, hvem ved — men jeg tror det ikke. En eneste gang har jeg i hendes øjne set et udtryk, der måské kunne tyde på længsel efter liv og frihed. Det var en kold, frisk vintermorgen med matte solskinsglimt og en bidende, skarp vind, der fik rødmen frem på alle ansigter. Til minde om en eller anden berømt slagdag i den franske historie drog byens soldater med fuld musik gennem de snurrige, skæve, gammeldags gader. På » Place st. Paul «, lige foran klosteret, blev der et øjeblik gjort holdt til ære for obersten, der havde sin bolig lige i nærheden. Eleverne vare i den syvende himmel af glæde de så rigtignok ikke noget til det hele, dertil vare murene for høje, men de kunne da i det mindste høre, thi det var i fritimen, og de samledes netop derfor i haven med deres lærerinder og nød nu af fuldt hjerte denne uventede adspredelse. Madeleine stod lænet til et træ, omgivet af sine små elever, der henrykte lyttede til musikens toner. Men hun selv var tavs og tankefuld. Det blik, hun sendte ud over den høje klostermur, var så smerteligt, så længselsfuldt, at det skar mig i sjælen — dog, det varede kun et kort nu, straks efter havde hendes ansigt det vante rolige præg. Måske var det den ildnende livfulde militær-musik, der fremtvang denne vemodige stemning, thi den bragte jo som et pust med til hende fra den glade, syndige verden, hun så lidt har kendt og så tidligt har sagt farvel. Vågnede længselen hos hende efter den? — fortrød hun, hvad der var sket? Ingen ved det; men er det tilfældet, da har det også kun været for et øjeblik, thi Madeleine elsker gud og hans hellige moder for højt til at fortryde det skete. Hun har fuldstændig givet afkald på de jordiske goder for at kunne erhverve sig de himmelske, og hun tænker på livet efter døden med en ren, ublandet glæde. Efter kattolsk tro kan hun jo som nonne gøre sikker regning på en evig lyksalighed hinsides, da hun har forsaget alt her på jorden for at vinde den. Nej, sandelig: Madeleine fortryder det ikke, og hun griber heftigt fat om rosenkransen med det brede sølvbeslagne kors og trykker det kolde metal lidenskabeligt mod sine varme, friske læber, og så beder hun af hele sit rige og fulde hjerte en inderlig, dybtfølt bøn til » La Sainte vierge «, det plejer at give hende så dejlig ro og fred i sindet. Bagefter føler hun sig glad og styrket i troen, ja, Madonna er nådig og barmhjertig, hun har hørt hendes bøn. Madeleine er nu lykkelig og kan så med dobbelt liv og lyst deltage i sine små elevers lege. Man må se hende i fritimerme for at gøre sig begreb om, til hvilken fuldkommenhed Madeleine forstår det, man kalder at lege. i den store, brede, af høje mure indrammede, klostergård springer hun lystigt af sted, forfulgt af alle småbørnene, der forgæves søge at fange hende. Thi Madeleine løber som en gazelle og snor og drejer sig med en utrolig smidighed, så det kniber for de små, selv om de er hen ved en snes stykker på én gang, lutter 5—6 Års tuller, nydelige franske bébéer. De løbe jublende og skrigende efter Madeleine, mene nu at have hende, strække allerede hænderne ud for at gribe fat i kjolen, men — vips! Smutter hun forbi dem og står nu på den anden side, varm og forpustet, men triumferende. Børnene unde hende dog ikke tid til hvile, straks ere de efter hende igen, og Madeleine ler højt, idet hun viser de smukke, hvide tænder og overmodigt kaster hovedet tilbage. Derpå løber hun drillende i kort zig-zag-løb foran sine små forfølgere, der blive mere og mere ivrige, jo længere det varer, og stadig med opmuntrende tilråb anspore hverandre til nye anstrengelser. Det morer Madeleine kosteligt, og hun viser til fulde sin overlegenhed ved at kokettere med faren. På denne måde holder hun dem i ånde omtrent i 10 minutter, så trættes hun selv og overgiver sig under de smås ville sejrsråb. Men det, der karakteriserer Madeleine, er den lyst og det liv, hvormed hun giver sig hen i legen, hun lægger hele sin sjæl deri, alt andet er glemt, og hun lever kun i det korte, lykkelige nu. Så er der farve i hendes ansigt, en strålende glans i øjnene. Med udspilede næsebor og halvtåbnede læber indånder hun i fulde drag den prægtige, friske luft. Under sit raske løb er hun tvungen til at udfolde hele sin smidige, unge kraft, og hun føler det som en velgerning for sit sunde, stærke legeme at kunne løbe sig rigtig, rigtig træt. Thi denne fysiske anspændelse virker behageligt oven på klostrets ellers så stillesiddende liv, og Madeleine forstår at benytte og nyde den dejlige frihedsstund. Men nu ringer den store klokke, tegnet til, at fritimen er forbi. Børnene udstøde enstemmigt et suk, og deres lærerinde er ikke langtfra at gøre det samme. — ak, den er så kort, fritimen i klosteret. Et vindue åbnes i stueetagen, og søster st. Alphonse stikker sit røde ansigt ud deraf og råber med sin skingrende stemme: » Mais dépêchez vous, ma soeur! hvor de er langsom, de er altid den sidste til at gå ind i klassen. — » Men så skynd dem dog! « gentager hun med eftertryk og knalder vinduet i. Madeleine er så langt borte fra sin frygtede kollega, at hun tillader sig at sende denne et blik, der er alt andet end kærligt, og for sig selv mumler hun nogle meget respektstridige ytringer om sin daglige plageånd. Imidlertid vandrer hun nok så selvbevidst og med hævet hovede i spidsen for sine elever gennem gallerierne. Disse gallerier er høje og temmelig brede gange med store vinduer, der føre rundt om hele klosteret. Om vinteren er det ofte elevernes eneste spadsere- og legeplads. Hundekoldt er der med de bare stengulve og de mange vinduer, der flere steder nå fra loft til gulv. I den bredeste del af gallerierne er væggene prydede med malerier af bibelsk indhold, og i en dyb niche står der en pragtfuld statue af den hellige jomfru. Foran denne standser Madeleine, nejer ærbødigt og gør det brugelige korsets tegn, eleverne ligeså. Der kommer i det samme to af de unge udlændinge forbi, to små, fikse, lyslokkede københavnerinder med spillende øjne. De hilse begge ærbødigt Madeleine med det sædvanlige: » Bonjour, ma soeur. « » Bonjour, mes enfants « gensvarer hun nedladende og går roligt videre, uden at ænse de unge piger, der se halvt lystige, halvt ærgerlige efter hende. » Hørte du det, Sigrid? « udbryder den ene leende, » hun kaldte os » mes enfants « — mine børn! vi er da mindst lige så gamle som hun nej, det er dog for galt — ja, hvad mener du? « » Å «, svarer den tiltalte med udpræget overlegenhed, » at søster Madeleine trods alt er ganske fortryllende, og at netop denne strenge værdighed, som hun gør sig al optænkelig umage for at optræde med, klæder hende meget morsomt og indtagende. Nægt det ikke, Gerda, « vedbliver hun skælmsk, » du interesserer dig jo alligevel stærkt for hende. Du hverken vil eller kan tale om andre i denne tid, og en skøn dag ser jeg dig formodentlig udvise en lignende tåbelig opførsel som de sværmeriske, forelskede irlænderinder, der uafladeligt løbe i hælene på hende og rødme dybt, hver gang hun sender dem et blik fra sine smukke øjne, forære hende buketter — med mere af den slags nonsens. « » Å, ti dog stille med din snak, « afbryder veninden hende ganske forarget, » du ved meget godt, at jeg hader disse unge pigers tossede optræden, og jeg forstår den for resten slet ikke. Her i klosteret er det jo en ligefrem modesag for os unge piger at blive forelsket i nonnerne, vore lærerinder, og håbløst sværme for dem, ja, at en ung pige forelsker sig i en mand, det er efter naturens orden, og det forstår jeg, — men i en kvinde og oven i købet i en nonne! nej, det kan jeg ikke gå med til, det er en usund forskruethed, der overstiger min jævne københavnerforstand. « Og den unge pige ryster på hovedet med en hjælpeløs mine og farer flere gange med hånden gennem det lyse, purrede hår. » Men, « fortsætter hun pludselig eftertænksom, » jeg indrømmer, at man uvilkårligt får sympatti og interesse for en så tiltalende personlighed som søster Madeleine, der så ung og smuk har forsage! Verden for at leve det fromme, opofrende liv, hun virkelig lever; thi hun er en ydmyg kristen og en sand nonne, hos hende findes ikke det hykleri og den falskhed, der så tit skjules under den sorte klosterdragt — nej, Madeleine går helt og fuldt op i sin gerning. Se hende blot undervise de små fattige børn med en kærlighed og omhu uden lige, og du har straks beviset. I kirken beder hun altid med en rørende Iver og andagt, aldrig ser du hende adspredt eller nikkende af søvnighed som for eksempel den tykke søster st. Alphonse, der sikkert under hele messen ikke tænker på andet end, hvad hun skal have til frokost. Søster st. Romain med den kongelige holdning anser jeg også for at være en oprigtig og from nonne, ja mange andre foruden hende og Madeleine, men den sidste beundrer jeg nu særlig, da hun er så ung. Jeg ved ikke, hvordan det kan være, men hun udøver en uimodståelig tiltrækningskraft på mig. Måske det er det vemodige, uudgrundelig dybe udtryk, hun til tider kan have i sit blik, der bevirker det — ja, det må det uden tvivl være; thi når hun er glad og lystig, føler jeg mig mindre hendraget til hende, så forekommer hun mig mere dagligdags, så forsvinder hun mere blandt de andre, der alle udfylde deres pligt på samme rolige, muntre måde. — hendes livshistorie ville jeg gerne lære at kende, jeg bilder mig nu ind, at jeg har gættet mig til, hvorfor hun er bleven nonne, — men det kan være, at min formodning er urigtig. Sig mig, hvad antager du, er grunden? « » Ulykkelig kærlighed naturligvis, « svarer frøken Sigrid gabende. Men du keder mig med alt dit præk. Lad os nu ikke stå længere her og drive i gallerierne, men kom med ind i klassen. Den bliver lynende gal, når søster Therese, det skeløjede uhyre, opdager, at vi have snydt os fra geografltimen. « » Nej, nu skal du høre mig, enten du vil eller ej. Du sagde, at grunden var ulykkelig kærlighed ikke sandt? — uh, hvor de to ord irritere mig, med dem har du helt og holdent udtrykt den danske protestantiske opfattelse af sagen. Som om man kun bliver nonne på grund af ulykkelig kærlighed, og som om nonnerne udelukkende bestå af aldrende, forsmåede piger — jo vist, når man er træt, ked og skuffet af verden, er det en let sag at sige den farvel og gå i kloster, så kan det intet offer være, — og det er jo netop det, der er meningen med det kattolske klostervæsen, at man skal forsage, bringe et offer, enten ungdom, skønhed, penge, eller... « » Ja, undskyld, at jeg afbryder dig, kære Gerda, men du flyver virkelig for højt. Tror du, at nonnerne gennemgående have så høje tanker om deres egen stilling? Se blot på mange af disse gamle, forspiste kvinder, der med dvask ro finde sig i det ensformige liv, — antager du, de tænke på, at de engang have bragt et offer — umuligt, siger jeg dig, dertil er de for dumme. De grimme og ubetydelige tage sløret, fordi de ingen mand kunne få, og de kønne — nu ja, du kan være vis på, at de kunne fortælle dig en meget sørgelig kærlighedshistorie, hvis de ville — ja, det er nu min private mening om den sag, og jeg er sikker på, at jeg har ret. For hvad andet skulle da have bragt Madeleine til at begå et så fortvivlet skridt, når det ikke netop havde været » Ulykkelig kærlighed? « » Ja, det skal jeg sige dig, « og frøken Gerda ser på veninden med et fint smil om de røde læber. » Din opfattelse er aldeles fejlagtig. Det er » Offeret «, netop tanken om offeret, der har tiltalt søster Madeleine! « søster Madeleines barndom. Hvem der havde set Madeleine eller rettere sagt Ywonne de clerraont som barn, ville aldrig have tænkt sig muligheden af, at hendes fremtid skulle forme sig så streng og alvorsfuld. Det havde så vist heller ikke været bestemmelsen med den rige, flotte oberst de Clermonts eneste, forgudede, lille datter, at hun skulle ende sine dage som nonne i et gammelt, nordfransk kloster, men gud griber forunderligt ind i de menneskelige beregninger og forandrer dem. Ywonne var allerede i 7—8 Års alderen en utrolig forvænt og fordringsfuld » petite parisienne «. Alle vegne blev hun forkælet og beundret. Forældre, slægtninge og venner gjorde deres til at fordreje hovedet på hende ved en ubetænksom, overdreven forkælelse og en stadig givenefter for hendes luner, alt skulle hun have, intet blev der hende nægtet. Men vanskeligt måtte det også være at nægte det smukke, overmodige barn noget, — det fandt da hendes fader i særdeleshed. når Ywonne med et katteagtigt Spring satte op på hans knæ og indsmigrende lagde sin arm om hans Hals for på sin overtalende måde at bede enten om det eller det, ja, så var obersten gerne gået til verdens ende for at opfylde let mindste af sin lille piges ønsker. Men han følte sig også rigelig belønnet, når Ywonne kaldte ham sin » lille rare papa « og giv ham en af sine knusende, kærlige omfavnelser. Ofte sluttede hun takken med at rive og ruske ham i det mørke, krøllede hår, det var nu hences bedste fornøjelse, og jo mere han skreg op, desto højere lo Ywonne. Hyppigt måtte Fru de Clermont træde til for at befri sin mand for den lille grusomme plageånd og redde hans smukke krøller fra fuldstændig ødelæggelse. Så skændte hun på dem begge og spurgte sin leende ægtemage, om han da aldrig havde i sinde at blive fornuftig, thi han var jo næsten endnu mere barnagtig end Ywonne. Men de to syndere lo blot, mente, at det hele var meget morsomt, og fik mama til at le med. Så glemte hun at skænde og sluttede formaningstalen med en klar, munter latter, idet hun trak Ywonne hen til sig og kyssede hende. Ywonnes moder var en meget lykkelig og en sjælden yndig kvinde, både som hustru og moder betragtet. Hun var med sin yndefulde, yppige skikkelse og de blide, mørke, tilslørede øjne en ægte type på sydfrankrigs dejlige kvinder. Hun blev gift med de Clermont, da hun kun var 20 år gammel. Han var omtrent 8 år ældre, og såvel fra hans som fra hendes side var det et udelukkende kærlighedsparti. Og da begge vare adelige, rige, unge og smukke, havde deres forbindelse overalt i den finere pariserverden vundet det mest ubetingede bifald. Alle fandt, at Charles og Estelle de Clermont vare som skabte for hinanden, og det viste sig for en gangs skyld, at verden fik ret; thi de holdt endnu lige så meget af hinanden som for 9 år siden, og de blev alle vegne betragtede som et mønster på et ægtepar. De Clermont var som officer ved det raske garnisonsliv og de mange lystige kammerater særlig udsat for at føre et vildt liv, thi han var flot anlagt og ualmindelig afholdt; men han tilhørte det gammeladelige, strengt kattolske parti, hvis ønsker og forhåbninger kun gå ud på at få kejsermagten tilbage, og blandt hvis tilhængere man finder mange af Frankrigs alvorligste og braveste mænd, der, selv om de kunne more sig og nyde en adspredelse med hele sydboens ildfuldhed, dog kun sjældent glemme, hvad de skylde deres pligt og ære. Men han var også en smuk mand og, hans ydre var mandigt og kækt, ganske efter kvinders smag og pariserinderne er varmblodige blodet ruller dem hedt og fyrigt gennem årerne selv om de ikke elske mere inderligt end Nordens kvinder så elske de mere lidenskabeligt og er derfor dobbelt farlige mange dårende kvindeblik havde sænket sig dybt og dristigt i Clermonts men det var spildt umage de kedede ham nærmest disse kokette små damer. Og han tænkte på sin egen hustru hvor var hun ikke ren og sjælfuld ved siden af de andre. Hun derimod så' godt den ualmindelige lykke hendes mand altid gjorde hos damerne og med sit varme sydlandske naturel havde hun ikke undgået at føle en vis skinsyge derved som hun imidlertid var meget for klog til at vise men hun forstod til fulde hvad en kvinde har at gøre når hun ønsker at beholde sin mand for sig selv: han må først og fremmest ikke blive træt af hende og hjemmet derfor sørgede hun for at gøre sit hjem til en skøn hyggelig plet og en lun bekvem lille rede hvor han ikke kunne andet end føle sig vel til Pas og da Fru Estelle var i besiddelse af en fin smag og en udpræget hyggesans faldt det hende meget let desuden har en husmoder med et smilende og muntert ansigt altid en velgørende indflydelse på et hjem og der var heller ingen steder hvor obersten holdt så meget af at være som netop der alt var således tilsyneladende idet glæde og lykke hos de unge ægtefolk. Og dog af og til, når Fru Estelle troede sig ubemærket, kunne hun se alvorlig og tankefuld ud og sukke dybt og længe; thi hun havde et ønske, et inderligt ønske, som hun vist desværre aldrig skulle se opfyldt: havde de dog blot haft et barn til, en søn og arving til deres navn og formue. Hendes mand var den sidste mandlige efterkommer af sin slægt, med ham ville altså det stolte, gamle navn uddø. Hun vidste, at det havde været ham en frygtelig skuffelse og sorg ikke at få en søn, fra hvem den mandlige linje kunne have skudt nye skud. Men ikke al lykke er fuldkommen her på jorden, tænkte Fru Estelle ofte. Ywonne talte tit om, hvor morsomt det kunne være at have en lille Broder eller søster, det var nu hendes mest yndede samtaleæmne. » Mama «, udbrød hun en eftermiddag, da de sad sammen ved det åbne balkonvindue. » Mama, sig mig, hvorfor har jeg ikke nogle søde små søskende, som andre børn? Det er så kedeligt, uh så kedeligt, altid at være alene. Tror du ikke, at jesusbarnet snart sender mig en eller anden sød lille en til at lege med, bare sådan en ganske lille bitte en? Når jeg nu beder rigtig meget, uhyre meget derom til det kære jesusbarn, kan det så ikke være, at jeg får en alligevel? « » Jo, måske, når du beder inderligt og af hele dit hjerte. Du kan jo altid håbe det, lille du, « svarede Fru Estelle, noget pinligt berørt — det blev hun altid ved disse samtaler — og for at henlede barnets opmærksomhed på noget andet viste hun med en rask håndbevægelse ud på det strålende billede af ægte, parisisk gadeliv, der bredte sig for deres blik. De så rigtignok det samme dag ud og dag ind, men dog var der stadig noget nyt og morsomt at iagttage. Clermonts boede på » Les champs elysées «, temmelig højt oppe, lige i nærheden af den kæmpemæssige triumfbue. Det er uden tvivl det smukkeste, fornemste og livligste kvarter i hele den glade, herlige seinestad. De havde fra deres vinduer en dejlig udsigt over den prægtige, storslåede køre-, spadsere- og rideallée med de skønne, velplejede træer og de henrivende haver, der støde lige op til den, og hvis yppige blomsterflor især om sommeren udsender en næsten bedøvende Duft. Ywonne havde uafbrudt sine glade barneøjne henvendte på kørebanen med dens mylder af elegante, kostbare køretøjer, der stadig krydsende hverandre rullede af sted i en rasende fart. Flotte selvejerekvipager, forspændte med fyrige, ædle dyr, kom side om side med en simpel drosche eller en høj, slingrende omnibus — men gennem det hele snoede der sig allerede den gang, altså for godt 12 år siden, cyclisternes tætte række som et blinkende lyn, besættende alle tomme pladser, så at det blev et farverigt, blændende billede af brusende, livfuldt storstadsliv, der uvilkårligt henrev tilskuerne til begejstret beundring, ligesom det også den dag i dag henriver dertil. Det var lige i den bestemte strøgtid mellem 4—7, hvor den fornemme eller rige pariserverden vendte tilbage over » Les champs elysées « efter en køretur i den yndede boulogneskov. Vejret var smukt og meget mildt, skønt man kun var i midten af April. Den velgørende friskhed, der altid er følgen af en forårsregn, sporedes overalt. Træernes fine, lysegrønne bladknopper vare på nippet til at springe ud efter regnen, de sad nu, våde og fugtige, og voksede og skød, så de snart kunne sprænge deres snevre hylster. Ywonne og hendes moder indåndede med velbehag den friske, rensende forårsluft, der havde i sig hele sin årstids farlige, besnærende magt og ligesom fylder sindene med lyse anelser, glimrende forventninger og giver lokkende løfter til alle om bedre og lykkeligere tider. Selv hos den sorteste pessimist kan der på en skøn forårsdag mærkes en vis glad og taknemmelig følelse mod den store moder natur. Thi blot ved sin første udsending, en lille vintergæk der forsigtigt skyder frem efter vinterens kulde og mørke lader foråret ham føle sig så forunderlig varm om hjertet og når den fine lille blomst med de spæde hvide blade koket smiler op i hans gnavne ansigt ja så mindes han pludselig så mærkværdig tydeligt sin egen tabte ungdom og den tid da han selv var livslysten og forhåbningsfuld Fru Estelle der var meget modtagelig for indtryk bemægtigedes også af ubestemte anelser om noget skønt og glædeligt der ville hænde hende alle sørgmodige tanker blev jagne på flugt af den lykkespående forårsvind og uden at hun selv kunne gøre sig regnskab derfor fyldtes hendes bryst med et næsten overstrømmende livsmod og et frejdigt håb medens hun stod der og så ud på sit hjemlands smukke himmel hvis blå farvetone nu ved den frembrydende aften begyndte at antage et mattere næsten diset skær kun ikke mod vest hvor solen sænkede sig luerød i glødende farvepragt under gyldne og violette skyer den sendte som afskedshilsen for i dag et stærkt rødligt lys hen over Paris kæmpebyen med dens virvar dens øredøvende larm dens jagende travlhed dens glæde og sorg. På » Les champs elysées « var nu kørselen og trængselen på det højeste denne rødmende aftenbelysning klædte » Les jolies parisiennes « ganske henrivende, den gav deres blege, pikante ansigter et præg af blomstrende sundhed, og som de lå der, yndefuldt og mageligt tilbagelænede i vognens bløde silkehynder, vare de unægtelig meget fortryllende at se på, — og det er en pariserinde forøvrig altid, i alle tilfælde da så længe hun er ung. Thi selv om hun i og for sig er ligefrem styg, er hun alligevel fiks og pikant nok til at være fortryllende, og dette gælder ikke alene om de rige eller fornemme damer, nej det gælder for dem alle, lige fra den dristige demimonde, der i en ekstravagant dragt let og gratiøst svinger sig op på sin cycle, til den lille fattige arbejderske, som begiver sig på arbejde hver morgen kl. 6 i en tarvelig, sort kjole, med en rose i det lysebrune hår og e

1874_Albertius_BjergmandensRing_1

Claudius

Claudius

Albertius

Claudius Albertius

Bjergmandens Ring 1

male

male

dk

Albertius

Bjergmandens Ring 1

Bjergmandens Ring 1

Original romantisk Fortælling

n

gothic

A. Behrend

KB

OBS! Ved flere bind er sidetal samlet sidetal. Pseudonym?

nan

en Novemberaften for mange Aar tilbage.

O

Første kapitel. En oversvømmelse. Vor fortælling begynder på. en lille 0 ved Slesvigs vestkyst en novenrberaften for mange år tilbage. Stormen hylede og tudede og pidsfede havets bølger til skum, medens den drev skyerne med stor jlsomhed hen over himlen, fra hvilken månen af og til tittede ned på det sørgelige billede, som øen frembyd. Beboerne, af hvilke flere alt havde sygt hvile i søvnens arme, for forfærdede op. Med en i mands minde ukendt magt og vælde var havet brudt ind over øen. Beboerne stod med fortvivlelsen malet i hvert træk og vare magtesløse lige overfor den mægtige fjende, der truede med at tilintetgøre mange Års flid og sparsomhed, nogle få bølgeslag havde røvet mange al deres lykke og velstand. Helt nede ved pynten lå et lille hus, der udmærkede sig ved et skønnere og mere velhavende udseende end de andre. Ved almindelig højvande trængte vandet ind i den underste etage, hvorfor beboerne havde alle deres mere værdifulde ejendele i etagen ovenover. Her boede en enke med sine børn. Hendes mand var for kort tid siden død, efterladende hende fem velsignede børn, af hvilke kun en var konfirmeret — men ingen formue, skjøndt de i sin tid havde været velhavende folk. Denne familie havde endnu ikke bemærket uveirets raseri. Den ældste datter, Frida, sad og læste i en bog, medens de andre opmærksomt lyttede til. Madam Smitt var en kone på et halvthundrede år, på hvis åsyn sorgen alt havde sat sit mørke stempel. Frida blev almindelig betragtet som øens smukkeste pige; hun var nu 17 år, altså en nys udsprungen rosenknop. Det var dog ikke alene ansigtstrækkenes regelmæssighed, der bevirkede hendes skønhed, men det udtryk af mildhed og kærlighed, der stod præget i hendes store brune øjne. Moderen rejste sig nu, for i det tilstødende værelse at rede børnenes seng. — det er dog et Herrens vejr, mumlede hun, idet hun nu bedre kunne høre stormens brølen. Mon vandet er trængt ind til os? Hun tog det lys, der stod på bordet, for at overbevise sig herom. Men hun havde næppe gjort et par trin på trappen, før hun forfærdet blev stående. — min gud! hvad er dette? udbrød hun blegnende. Den stakkels kone holdt lyset frem, for at overbevise sig om, at det ikke var noget drømmebillede. Hele værelset var fyldt med vand og lignede en stor sø. Og det steg med en hurtighed, der snart ville bringe det ind i den stue, hvor familien befandt sig. — moder, moder!... Lille Peter gå med! Udbrød det mindste af børnene, en lille øreng, idet han løb efter hende. Madam Smitt var alt for forstenet over det rædsomme syn, til at lægge mærke til sønnen. Da hørtes et skrig og et plask og den lille øreng forsvandt i bølgerne, uden at moderen formåede at forhindre det. Den ulykkelige kone måtte støtte sig til trappen, for ikke at besvime ved dette gyselige syn. Da Frida var ene med sine søskende, -gik hun hen til vinduet og stirrede ud i aftenens mørke. hun tænkte på ham, med hvem hun så mangen en sommeraften havde vandret ved strandbredden, medens solen sank i aften glød og bølgerne sagte skvulpede. Den sidste gang, da de mødtes, havde han lovet, når han kom tilbage, at bede hendes moder om hendes hånd. Hvor var han nu henne?... Tænkte han på hende?... Var han ude på søen i dette vejr? Hun gik hen til en skuffe og fremtog en lille ring, som hun opmærksomt betragtede og til sidst kyssede. Når ville det øjeblik komme, da denne skulle sidde på hans finger, da den skulle være det bånd, der bandt dem for gud og menneskene? — hvad betyder disse to bogstaver? sagde hun idet hun betragtede et l og et v, som stod indgraverede i ringen. Hun stod lidt eftertænksomt; da gled et smil over hendes smukke ansigt. — o, ja, udbrød hun; det betyder: bliv tro! En sømand seer så meget skønt og smukt, at hans tanker godt kan ledes bort fra hjemmet; men da skal ringen være min talsmand. Når hans øjne falde derpå, da vil en stemme hviske til ham: bliv tro! — bliv tro mod din danske pige, der venter dig, der længes efter dig, der elsker dig! Bliv tro i sorgen og i glæden, i modgang, som i medgang, i ungdommens fagre vår, som når alderdommen stunder til! Atter bedækkede hun ringen med Kys, medens en dyb rødme farvede hendes kinder og hendes hjerte slog heftigt. I dette øjeblik var det at moderen styrtede md, ligbleg i ansigtet. — vi er redningsløst fortabte! stønnede hun. Vandet... Vandet kommer! — men, moder, hvad er hændet? udbrød Frida og lagde sin arm om moderens Hals, medens de mindre børn ængstelig forsamlede sig om hende. — vi må alle dø, sagde hun; lille Peter er kun gået forud for os andre. — nej, vi vil ikke dø! græd den ene af børnene. Vi vil ikke, som fader, puttes i en kiste og graves i den sorte jord. Børnenes gråd og jamren blandede sig nu med stormens tuden. — en båd kan måske dog nå herud og frelse os, sagde endelig Frida. — nej, det er umuligt, vinden er pålands, ethvert forsøg herpå vil være frugtesløst. Men moderen og datteren sank på knæ og bad Ul ham, der råder over liv og død, til ham, der holder livstråden i sin hånd og afpasser dets grændser. da en varm og inderlig bøn var sendt til gud, følte de dem styrket. Frida nærmede sig nu vinduet og da månen lyste ind over landet, kunne hun langt borte se nogle mænd i færd med at arbejde dem frem med en båd. — moder, moder! se nu kommer der en båd herud! råbte hun. Madam Smitt sad tavs midt imellem de tre grædende børn. Da holdt Frida pludselig med et skrig hænderne for ansigtet. En bølge kastede båden langt tilbage igen og hun så mændene fortvivlet ryste på hovedet. Månen gled da bag nogle skyer og indhyllede alt i nattens mørke. Frida støttede hovedet mod ruden og græd bitterlig. Hvor det er tungt at skulle dø, når tanken er lysest, sindet er lettest og håbet er skønnest; hvor tungt at skulle dø midt i sin ungdoms gyldneste drøm, når man elsker og bliver gjenelsket! Hun så op mod himlen, for at opdage om ikke en venlig stjerne skulle blinke til hende. Men himlen var mørk. De svære skymasser vare tårnede sammen og et uvejr brød løs. For endmere at forhøje det rædselsfulde i denne scene, var det eneste lys, de ejede, nedbrændte og familien sad i mørke. Et knittrende lyn oplyste værælset og et frygteligt tordenskrald drønede over deres hoveder. Lyn fulgte nu på lyn og forskrækkede børnene. Samtidig hørtes en sagte rislen i værælset. Det var vandet, der trængte ind! Andet kapitel. Skærbnens bog. Øen, hvorpå vor fortælling foregår, hævede sig betydelig ind mod fastlandet. På den modsatte side af den hvor madame Smitt boede, lå en lille kro eller kippe. Et par timer før de beskrevne scener foregik, var denne kro fyldt med fiskere, hvem uveiret afholdt fra at udføre deres vante dont. Det var hårdføre mænd, med det djærve og kække udtryk i deres åsyn, som er vesterjyden egen; mænd, der vare vante til at sine døden * øjnene, og som hvert øjeblik kunne vente fra deres * lune passiar og deres kortspil ved et nødskud at blive kaldt ud på det oprørte hav. I et hjørne af værelset sad en gammel kvinde og varmede sig ved ildstedet. Hendes ansigt var rynket og furet, som om aldrig lykkens sol havde skinnet derpå, hendes øjne gled glandsløse hen over forsamlingen, idet hun mumlede nogle uforståelige ord. For mange år siden var denne mørke kvinde kommet til øen med et spædt barn hængende i en kurv på ryggen. Hun fik lidt beskæftigelse hist og her, og var flink og arbejdsom. — da døde barnet; fra nu af bekymrede hun sig om intet, drev om og bjergede føden, hvor hun kunne tigge den. Hendes hår grånede, hendes nakke bøjedes og ilden i hendes øjne slukkedes. Derfor blev hun kaldt „ Tosse-malene “. Ved et lille bord sad en ældre og yngre mand. Det var fisker Anders stefensen og hans søn Søren. Søren var en skrutrygget, fkeløiet og rødhåret fyr, hvis hele ydre var alt andet end tiltalende. Den gamle fisker tog et par drag af sin kridtpibe og sagde: — jeg er flet ikke fornøjet med dig, min søn Søren! Frida er den smukkeste pige på øen og du er den rigeste Karl her; der kunne blive et stolt par af eder. Når pigebarnet kom i sit søndagsstads og du i din nye røde trøje med sølvknapperne, det ville blive et syn, som man kunne glæede sig til. Ikke sandt, min søn? — jo—o, fader, svarede denne i en snøvlende tone. — men hvorfor søger du da ikke at preie hende og slår et reb i sejlet, før det er forsilde? Du går og seer på hende, som om du havde tabt mælet.... Hvorfor taler du ikke til hende?... Husk på, at når Kristian kommer tilbage, så kan du gerne sætte kursen en anden vej, thi det er en flink og brav fyr, der forstår at bruge sit mundlæder, det kan man ikke nægte. — næ—æ,far! — godaffen i stuen! lød i det samme en frisk og klangfuld stemme og to mænd trådte ind i kroen. Den ene var en ung sømand, hvis ansigt strålede af glæde og livslykke, den anden var en ældre bådsmand, en typus på en ægte gammel søulk, med et smilende åsyn og en sømandsvittighed på læberne. Det var chrislian Bek og hans gamle ben Palle bådsmand. — godaffen, stefensen! sagde chrislian og rakte den gamle mand sin hånd. — velkommen hjem, svarede denne mut. Hvorledes er du kommen herover i dette vejr? — vi slap herover lidt førend uveiret ret brød løs. Han hilste nu på de andre fiskere og hørte nyt om hvad der havde tildraget sig siden hans afrejse. Da han vendte sig om, fik han øje på „ Tosse-malene “. — godaffen, gamle Malene, sagde han. Har du lyst til at spå mig? — det er ikke altid godt at løfte fremtidens slør, svarede hun i en gnaven tone; man får sjælden godt at høre, ved at læse i skæbnens bog. — jeg ville gerne vide om min hjertenskær længes efter mig. — et kvindehjerte er ikke godt at blive klog på, brummede heksen. Ethvert smukt pigeansigt kan finde mange tilbedere, og det er da ikke let for hende at vælge den rette og det er heller ikke let at stå imod fristelsen; men ben værste medbejler er dog, når han kommer med leen i den ene hånd og timeglasset i den anden. — vil i læse i min hånd eller vil i ikke? Spurgte Christian, der kun kunne opfatte enkelte ord af hendes tale. — lad mig da se den! Christian rakte hende sin hånd, som hun opmærksomt betragtede. -- den linie, som betyder glæde, lykke og velsignelse, den fattes dig, min søn, sagde hun; derimod er der nok som tyder på sorg og modgang. Hvor fortvivlelsens isskorpe har lagt sig om hjertet, der drager had og bitterhed let ind og hvor disse magter lejre dem, avles altid onde lidenskaber. — har du siet intet glædeligt at fortælle mig? Længes så min hjertenskær efter mig? — det vil du snart få at se. Men vogt dig for at modtage en gave af hende! Spåkvinden standsede lidt, da vedblev hun med en dæmonisk latter: — hvad nytter det at sige: vogt dig, når det alt slår optegnet i skæbnens bog? Du vil velsigne denne gave og bedække den med Kys, men du burde forbande den og kaste den langt bort, thi det er den ulykkesfugl, der spænder dig på smertens og kummerens pinebænk, der udtørrer din livskraft og bortvejrer din livsglæde. Christian trak hånden til sig. — du er lige så mørk, som himlen i aften, siden du kun spyer galde, brummede han. — jeg siger kun, hvad jeg kan se; det er jo desuden dig selv der ville, at jeg skulle løse runerne. — så håber jeg at du har taget de sejle briller på dengang, sagde Palle bådsmand og trak Christian bort fra heksen. Lidt efter lød der inde fra øen en stærk klemten. — hvad betyder dog dette? udbrød Anders stefensen. Er der ildløs? — nej, det er vist vandet, der er steget for højt, udbrød en anden. Nu kom en Fister styrtende ind. — en stor del af øen slår alt under vand og flere steder kan beboerne ikke komme bort fra deres hjem. Fiskerne vare straks parate, for at ile de trængende til hjælp. Et par både, der netop lå på land, blev sat på to vogne og dramaets skueplads var snart nået. De traf mange af de ulykkelige, der vare flygtede fra deres hjem, og erfarede nu, at det ene sted, hvorfra beboerne ikke var kommet bort, var det hus, hvori madam Smitt boede. — de får nok også lov til at blive derude, sagde Anders stefensen; det er umuligt at en båd kan komme igennem den brænding. Nå, sæt så båden i vandet! udbrød Christian. — den ulejlighed kan i gerne spare eder, sagde Anders; det ville være galmandsværk at gå ud i den søgang. Det ville være at ofre både menneskeliv og bådene, hvilket jeg modsætter mig, thi bådene er mine! — husf det gælder mange menneskeliv! indvendte Christian. — som måske alt er fortabte! fortsatte den gamle. — lad os ikke håbe det værste. — bådene komme ikke ud, sagde Anders bestemt. Christian knappede sin trøje op og fremtog en velfyldt pung. — se her, Anders stefensen, sagde den unge sømand og rakte den gamle pengebøssen; her er alt hvad jeg ejer. Lån mig så båden. Kommer jeg og den ikke tilbage, så tag heraf, hvad jollen er værd, og giv resten til min gamle moder, tilligemed en hilsen fra mig. Stefensen følte sig beskæmmet; han tog Christians hånd og svarede: — du er en brav fyr, unge ven! Tag båden og drag ud med gud. Skulle du ikke komme tilbage, så har din moder bedst brug for alle pengene; men det håber jeg ikke skeer. Båden blev sat i vandet. Christian, Palle bådsmand og et par fiskere sprang straks i den og greb årerne. — komme vi førsf derud, brummede Palle, idet han knappede „ Sydvesten “; så komme vi hurtigt nok tilbage. Blot månen ikke skjuler sig, førend vi når dertil, thi så er det, splitte mig, ikke godt at styre kompasset i bælmørket. Det var heller ikke mere end billigt, at de tændte en lanterne ovre i gavlvinduet. — måske de allerede er omkomne, svarede Christian mørk. — fremad blot, lad os ikke tabe modet! En vældig bølge løftede i det samme båden som en nøddeskal og satte den igen ind på land, medens besætningen i den blev overskyllet med vand. De to fiskere sprang af jollen idet de udbrød: — det er umuligt! Det er at ofre livet til ingen nytte. — svigter i, kammerater! udbrød Christian. Er der da ingen, der vil gå i deres sted? Fiskerne rystede på hovedet, idet de så ud over det oprørte hav. — så prøver vi ene, Palle! — som du vil, svarede denne roligt. Med fortvivlelsens kraft greb Christian atter om årerne. Palle rystede betænksomt på hovedet, thi han vidste jo ikke, at den følelse, der gør den svage stærk, besjælede den unge mand, at hans liv, hans lykke, hans elskede kæmpede med døden ude i det lille hus. Båden forsvandt igen på søen, medens de på land stående fiskere med ængstelse stirrede efter dem. Da var det, at lynene begyndte at knittre. — se så, udbrød Palle, nu tænder himlen sit store fyr, for at vise os vejen! Midt på øen lå en lille lund eller skov. Her gik en ung mand med en bøsse på skulderen frem og tilbage. Han var elegant klædt, det vil sige, han var en søn af en af byens embedsmænd. Han var meget ung og meget smuk, men der stod især i dette øjeblik et lidenskabeligt præg i hans ansigt, som tydede på, af det ikke var de smukkeste tanker, der husedes i hans bryst. Han spejdede længselsfuldt hen ad vejen. Hvem ventede han på? Var det en dame han ventede, var det sin hjertes udkårne, han havde sat møde her på denne tid og dette sted? Nej! Thi i dette øjeblik dukkede en mørk skikkelse frem af skovens indre. det var en ældre Karl med et skummelt åsyn; han så ud til af være i stand til alt, selv om det var af bore en kniv i sin modstanders bryst. — er det dig, Jb? udbrød den unge mand. — javel, gode herre! — jeg har sat dig stævne her, for af spørge, om du har lyst af gøre en forretning! — ja, når der er noget af tjene, er jeg parat til alt. -- til alt?... Husk vel på det ord, Jb! — dog helst ikke noget, der klæber blod ved! Brummede denne. — lad os først få lidt orden på sagen. Da jeg ved at du let bliver hidsig, Ib, har jeg taget min bøsse med, for at du ikke skal komme på den tanke, at gøre mig noget. — til sagen, gode herre! — besvar mig først et spørgsmål: hvad havde du i din båd forrige fredag morgen? Ib udstødte en ed, idet han udbrød: — en god fangst! — ja, en god fangst var det ganske vidst, men tørst og flynder var det dog ikke. Det var strandet gods, som du havde reddet og som du havde unddraget strandfogdens årvågne blik. — vil de styrte mig i ulykke?... Det skulle de vogte dem for, hvis de kender Ib ret! — jeg vil jo netop give dig lykke, det vil sige penge, hvis du vil føje mig lidt. Men jeg vil kun lade dig vide, at jeg kender flere småting om dig, hvis du skulle få i sinde at pudse mig. — anser de mig for en Karl, der ikke står ved sit ord? for Ib op. — lad os før gå lige til sagen. Seer du, der er en ung pige her på øen, hvis bekendtskab jeg gerne ville gøre på en ridderlig måde og du skal hjælpe mig dertil. — i kærlighedsaffærer er jeg vist kun en dårlig makker, lo Jb. — denne unge pige, vedblev den unge mand, er Frida Smitt; hun skal være min, det koste hvad det vil; du ved jo, at min fader er en rig mand. — javel! — min plan er, at du en dag siger til madam Smitt: — det er dog Pokkers, så deres datier taber sig, hun trænger til frisk luft på søen. Således må du se at få hende lokket i din båd. Din jolle er gammel og skrøbelig, så der kan jo nemt bores et hul i den? — å, ja, især når det betales med sølvtøj. — det forstår sig!... Et stykke fra land lader du båden gå under. — skal hun druknes? — nej. — hvad skal der da udføres? — jeg styrter frem, kaster mig i søen og bjerger hende; på den måde er jeg altså hendes redningsmand. Resten skal jeg nok besørge. Prisen kan du selv bestemme. Efter endnu en stund at have talt sammen, skiltes de. Da den unge mand var bleven ene, holdt han følgende monolog for sig selv: — Villiam, Villiam! Du er dog en skurk!... Nej, nej, det er min kærlighed, min lidenskab, der gør mig forrykt!... Frida, Frida, jeg elsker dig med afgudets raseri! Du skal være den første kvinde, der bedåres af mine ord, den første kvinde, der skal fælde tårer for min utroskab! — det er synd, synd. -- -- -- -- -men hvorfor er det det? Kan jeg gøre for, at jeg er udrustet med et hjerte, der slår så ømt og kærligt for alt smukt og ædelt! Og må det ikke være langt bedre, om end kun for en stund, at elskes as sådan en mand, som mig, end at hentørre i en af disse knaldhytter, hvor der stinker af fisk og tjære? Må det ikke være bedre at klappes af denne lille hvide hånd, end af sømandens barkede næve? Da fifferne havde forladt kroen og deres trin tabte sig i det fjerne, rejste den gamle spåkvinde sig op. hun gik hen og nippede til de glas, som fiskerne havde ladet stå, idet hun udbrød: — jeg er en tyv, jeg stjæler; men det er jeg vant til, jeg stjæler af trang!... Forunderlige verden, enten man stjæler af nød eller man stjæler for fornøjelse, når man har nok i forvejen, er man dog en tyv. Men den, der stjæler af nød straffes, den der stjæler for fornøjelse går fri. Hun gik hen, åbnede døren og stirrede ud over det oprørte hav. Da hun så fiflernes kamp vred elementerne, lo hun spodsk: — i lo af mig, i hånede mig!... Men jeg ved dog mere end eder. Jeg kan se, hvor i går minde, liv og død, sorg og glæde, modgang og medgang, savn og nød, alt står i skæbnens bog. Det nytter ej at stampe imod bråden. Står der liv, så lever du, står der død, så dør du, står der elsk, så elsker du og står der had, så hader du!... Iaften ville du ikke tro mig, du dunløse dreng; men den dag vil komme, da du indser, at jeg så klarere end alle andre! Hun rokkede tilbage og indtog sin plads tæt ved ildstedet, idet hun nynnede sin uforståelige, monotone sang. men glæden “ overvældede hende og hun sank bevidstløs om på gulvet. — skynd eder, minutterne er kostbare! Råbte^en unge mand. Chrislian greb Frida på sine arme, moderen tog børnene og hele familien sad snart i båden. — mangler vi ikke en lille dreng? spurgte Palle, førend han løsnede touget. — ham har Vorherre faget, sagde madam Smitt fortvivlet. — så afsted i guds navn! Neppe var båden kommen nogle åreslag fra huset før Palle halvhøjt udbrød: — det går aldrig godt, vi er for mange til den lille båd! Båden gik næsten ganske med havfladen; af og til skyllede bølgerne ind i den. Da hørtes bag ved dem et højt brag. — hvad var det? udbrød madam Smitt forfærdef. Et lyn oplyste scenen. — o, min gud! Det er vort hus der er styrtet sammen! Herved blev havet end mere sat i bevægelse. Et forfærdeligt skrig overdøvede stormens tuden. Et lyn oplyste atter søen, men de på land slående stirrede forgæves efter det lille fartøj. båden med hele familien var sunken i bølgerne. En uhyggelig taushed herskede blandt fiskerne. Da udbrød en af dem med høj røst! — kammerater! Lad ingen få ret til at sige, at vesterjyderne ikke have gjort deres pligt! Lad os forsøge at redde vor brave ven Christian. Fiskerne adlød øjeblikkelig denne opfordring. Flere af dem skød i hast den anden båd i søen og greb årerne; de kraftige åreslag drev den ud på bølgerne. Den båd, i hvilken den lille familie befandt sig, var ved at synke kommen til at stå en halv fod under havfladen, da her ikke var dybere til bunden. Den anden jolle nåde snart dette sted og med en del anstrengelse lykkedes det snart de deri værende fiskere at bjerge de forulykkede. Stormen havde nu udraset, vinden begyndte alt at løje af og vandet samtidig at synke. Omsider kom alle i land. Madam Smitt og hendes børn vare reddede. Det blev dog nu klart for hende, at det næstyngste af børnene manglede. Fortvivlet spurgte hun en efter en af fiskerne om barnet, men ingen havde bemærket det. Smerteligt vred hun hænderne og sagde med halvkvalt stemme: — gud i himlen, giv mig kraft til at bære bjergmandens ring. 2 det hårde tab! To af børnene og alt hvad vi ejede har uveiret berøvet mig! — trøst dem, madam Smitt, sagde Anders stefensen. Og tak den unge mand der; thi havde han ikke været, da havde hverken de eller deres døttre endnu været blandt de levendes tal! Hjerteligt takkede den ulykkelige moder de to brave mænd for deres kække dåd, medens Anders hviskedee til sin søn: — det er vist bedst at du lader den fugl flyve, thi nu har chrislian i sandhed fortjent pigebarnet. Med den vesterjyden egne gæstfrihed søgte de nu at afhjælpe den nød, som var indtrådt, og den bekymrede moder og børnene sov ind i en af de små hytter og glemte i søvnens favn de overstandne farer og lidelser. herde kapitel. Et skud. Der var hengået et par måneder. Hvad der hin aften havde tildraget sig på øen, begyndtes så småt at glemmes og havets ødelæggelser søgte man ivrigt at udjevne. Chrislian havde den aften forstuvet armen og var således tvungen til at blive på øen. Ungdommen glemmer hurtig sorgen og derfor varede det ikke længe før han og Frida vandrede sammen om aftenen og talte om deres kærlighed; men de ville ikke underrette moderen derom endnu, da hun var alt for nedbøjet af sit hårde tab. Ved frivillige gaver var madam Smitt atter sat i stand til at åbne en lille handel, så at hun kunne forsørge sig og sine. Nede ved stranden lå en lille vænge, hvor især de elflende mødtes. Her kom sjældent eller aldrig noget menneske. Her udtaltes de samme ord, i hvilke der ligger så skøn en poesi, hvad enten de udtales af den rige Greve i den elegante salon eller af den fattige fisker ved stranden, de ord, der så ofte er udtalte og så ofte vil blive udtalte: „ Jeg elsker dig! “ og hun lænede sit hoved til hans skulder, deres læber mødtes i et Kys og det ubeskrivelige, det henrykkende øjeblik, da to hjerter mødtes, indtrådte. Da de således en aften skulle skilles, sagde Frida: — o, jeg ved ikke hvad der fejler mig i aften, m§n det var som om en ulykke truede dig! — hvad er det nu for et indfald, min elskede Frida? — ja, jeg ved ikke selv, men jeg er så angst, så ubeskrivelig bange. — her findes jo hverken røvere eller onde mennesker på øen, udbrød Chrisfian leende. — jo, seer du, Chrisfian, jeg havde i nat en så uhyggelig drøm, af... — en drøm! afbrød Christian hende. Skulle vi lade os forskrække af en drøm? — jeg synes af du pludselig fik et skud i brystet, en kugle borede sig derind, men vi opdagede aldrig gerningsmanden. — har jeg ikke netop en beskytter på brystet, en talisman, som vil besfjærme mig mod al fare, nemlig min Fridas billede, som du ved jeg lod den unge kunstner male, der var herovre paæøen. — måske det hele er en tåbelig indbildning af mig, sagde Frida, idet et lydeligt suk opsteg fra hendes bryst. atter indtrådte en pause; de vuggede dem, som alle forelsfede, i lyse fremtidsbilleder, idet de begyndte af tale om deres planer. Det har så mange elskede gjort før og vil gøre efter dem — og vågner da først, når de indser, af det hele var en drøm, når forventningerne er skuffede og håbet tilintetgjort. Havde Frida eller Christian set lidt nøjere til, havde deres frygt dog ikke været aldeles ugrundet. Villiam Falz ' plan var totalt strandet, dels ved af Frida stiftede opholdssted og dels ved af hans håndlanger Jb blev arresteret, da der også var andre end Villiam, drr havde set ham „ redde “ Bjerget gods. Dette opflammede dog kun endmere den unge mands lidenskab, thi ond var han egentlig ikke, men forvænt, forkælet, vant til at alt gik efter hans befaling, at ethvert af hans ønsker skulle opfyldes. Hans raseri steg endmere, da han en aften så cbristian og Frida i en kærlig samtale. Frida, som havde indgydt ham en utæmmelig lidenskab, hun skulle favnes af en anden; nej, det var for galt! En aften gik han rastløs frem og tilbage i Marken, der hørte til hans faders hus. hans sindsstemning passede ikke med de blinkende stjerner og den stille fred, især da han bemærkede de elskende. Gerne havde han i dette øjeblik begået enhver misgerning, når han derved kunne erhverve sig Frida! Gerne havde han offret år af sit liv og al sin formue, for at være i Christians sted. Men dette var han ikke nu, dette havde han ingen udsigt til at blive og det gjorde ham end mere fortvivlet. Han udbrød: — skal han, den fattige, simple knøs trykke min Frida, min elskede, til sit hjerte? Skal han tale elskovsord til hende? Forstår han sig derpå, han, den rå, udannede Karl!... Men hvorved skal jeg forhindre det? Han tænkte lidt over denne sag, da udbrød han: — er denne mark ikke min faders?... Her har ingen fremmed lov til af komme og her har jeg net til af skyde. Kan jeg gøre for af skuddet træffer ham? — det kan jo være et våde skud!... Man vil beklage ham, men man kan ikke straffe mig, thi jeg anede jo ikke hans nærværelse. Jeg stak da nok „ trøste “ hans elskede!... Men det er jo et mord!... Nej, nej, det er et vådeskud, og jeg flyder ikke fejl, jeg har havt en bøsse i hånden fra den stund, jeg næppe selv kunne løfte den! Altså ingen betænkeligheder! Et slag med hanen og Christian har forladt denne syndefulde verden, for af banke på hos fætter Peter ved himmeriges port! — nu vil jeg tage sigte!... Fyr! Her fulgte et knald og Christian styrtede til jorden. Frida udstødte et højt skrig. — min drøm gik alt for snart i opfyldelse! Udbrød hun forfærdet og styrtede om ved hans side. — men Frida, hvad fejler du? Er du syg? Udbrød moderen, da datteren ligbleg og skælvende kom hjem. — o, nej, jeg fejler intet! Jeg blev kun lidt bange, uden at der var nogen grund dertil, sagde Frida undvigende. — hvorfor skjuler du noget for mig? Hvorfor tør du ikke betro din moder alt? Jeg har godt i den senere tid bemærket, at du hver aften sniger dig bort fra hjemmet og jeg aner også hvor du går hen. — ja, moder, jeg har haft hemmeligheder for dig, men nu skal du erfare alt. Og Frida fortalte nu åbenhjertig at hun og Christian vare hemmelig forlovede og at de af og i til om aftenen mødtes på et afsides sted, da de ikke turde sige det til moderen endnu, samt hvorledes iaften en kugle pludselig var kommen susende gennem luften og havde truffen Christians bryst. Heldigvis havde han haft et lille billede af hende ved brystet og dette havde afbødet skuddet således, at kuglen kun var trængt ubetydelig ind, så at han endog havde formået at rejse sig og gå til sit hjem, støttet på hendes arm. De havde, efter Christians ønske, besluttet at holde sagen hemmelig så vidt mulig for alle. Skuddet måtte naturligvis være et vådeskud, thi hvem skulle med forsæt have villet tilføjet Christian noget ondt? Han var jo yndet og afholdt af sine venner, derfor måtte det heller ikke rygtes, for at den, der af uforsigtighed havde tilføjet ham dette sår, ikke skulle komme i forlegenhed. — men hvorfor har du ikke talt til mig om eders kærlighed? Tror du at jeg ville forhindre din forbindelse med en brav og slikkelig mand som Christian? udbrød moderen. — hvad ville du da sige dertil, kære moder? — gud velsigne eder og skænke eder livets bedste lykke! sagde den brave kone. — tak, moder!... Må jeg så give ham denne ring, det eneste vi frelste hin sørgelige nat? Må den være det trosfabspant, der fæster ham til mig? — den ring!... Nej, nej, mit kære barn, den vil ikke bringe eder glæde... — og hvorfor ikke, moder? — hørte du ikke, hvorledes fader på sit dødsleje talte om denne ring og advarede os imod at skille os fra den. — det er jo heller ikke at skille os ved den al give den til urin fæstemand, det er jo netop at binde ham til vor familie. Der står et l og i den, det betyder: bliv tro! — nej, det betyder bjergmandens tak og ringen er bjergmandens ring; sagnet derom har din fader ofte lovet at meddele mig, men dette løfte tog han uopfyldt med i graven. — skal vi virkelig være bange for gammel overtro, moder? — giv ham da ringen, mit barn, og gud lægge sin velsignelse deri! Da Villiam Falz havde udført sin gerning, blev han greben af en forfærdelig angst; han frygtede for, at hans brøde dog skulle opdages og han erholde straf derfor. Liv for liv, står der jo i loven; ak, skulle han alt have forbrudt sit unge liv? Han glemte næsten helt sin lidenskabelige kærlighed, der var årsagen til brøden, af frygt for dens følger. Han blev derfor helt- glad, da han hørte hvorledes Christian var undsluppet faren, men en vis afsky for hjemmet greb ham; han havde ingen ro på sig, før han kom ud i verden. Man skulle nu tro at han havde fået gode lærepenge og at han ikke mere ville lade sin lidenskab få overhånd; men desværre, dette blev ikke tilfældet! Femte kapitel. Grosserer dam. To gange har alt vinter vekslet med sommer, to gange har det hvide snelagen lagt sig over jorden og to gange har altså også blomsterfloref igen hævet sig. Vi føre nu vore ærede læsere fra den lille venlige 0, til den store larmende hovedstad. Fra de små fattige fiskerhytter, hvor mangt et ædelt hjerte slog, begive vi os ind i et elegant og pragtfuld salon, hvor vi træffe en ligefrem skurk; thi den mand, der her vandrer frem og tilbage på gulvet, i den sorte kjole og med det hvide halstørklæde, savner det, som findes hos mange af dem med „ Sydvesten “ og „ Islænderen “, nemlig retskaffenhed og ærlighed. „ Dam, grosserer og skibsreder “, står der på døren og i det forreste værelse er nogle magre, udtærede personer beskæftigede med at skrive. Grossereren vandrede som sagt frem og tilbage på stuegulvet; til sidst kastede han sig i en lænestol og lod røgen af sin ægte havannacigar danne en tyk tåge om sig. Med lukkede øjne begyndte han derpå på følgende monolog: — „ Havfruen “ er nu så gammel og råden, at den en skøn dag vil forsvinde fra jordens overflade, — jeg må altså se at få varerne og skibet højt assureret — lad det så bare gå under med mand og mus — dog så jeg gerne at der var folk ombord, som jeg helst ville se forsvinde!... Blot den unge pige, jeg så i går og som gjorde et så dybt indtryk på mig, havde en forlovet der var sømand; han skulle gerne blive den øverstkommanderende på „ Havfruen “!... O, aldrig har jeg set en ung pige med et blik, så kærligt, så blidt, så ømt og så indtagende!... Jeg elsker hende, skønt hun er forlovet. Dog lykken, som så ofte har føjet mig, hjælper mig vel også denne gang og måske han virkelig er en af Neptuns sønner!... Jeg hørte også hendes navn, det var et smukt og yndigt navn! — Frida, Frida... Du skal komme til at hvile ved mit bryst. Førend vi gå videre i vor fortælling ville vi lidt nærmere betragte hr. Dam, og omtale en af hans herlige bedrifter, der får en indgribende indflydelse på denne fortællings gang. I en by i Tyskland, tæt ved den danske grændse, boede for mange år siden en rig købmand, der havde tre sønner, hvis karakterer vare vidt forskellige. Den ene var en god, blid og munter dreng, den anden stille og indesluttet og den tredje tegnede alt i sin opvækst til at blive af en heftig, ond og lidenskabelig karakter. Efterhånden som han voksede op, udviklede disse egenskaber sig mere og mere. Han havde ikke lyst til at lære noget nyttigt. En tid lang forsøgte han på at blive skuespiller; men da han ikke kunne drive det til noget fremragende på scenen, opgav han at dyrke denne kunst. Men skuespillertalentet kom ham dog senere, som vi ville få at se, til gode i mere end en retning. han rejste som en slags eventyrer om ved de tyske badesteder, hvor han flere gange med stort held bejlede til Fortunas gunst ved ruletbordet. Her optrådte han under navn af grev søderborg, skønt hans egentlige navn var Ludvig Smitt. En dag forefaldt der i en lille kro tæt ved Leipzig en mindre behagel

1874_Albertius_BjergmandensRing_2

Claudius

Claudius

Albertius

Claudius Albertius

Bjergmandens Ring 2

male

male

dk

Albertius

Bjergmandens Ring 2

Bjergmandens Ring 2

Original romantisk Fortælling

n

gothic

A. Behrend

KB

nan

nan

O

Første kapitel. Hos kongen. Vi befinde os i audientssalen på Kristiansborg slot. Forsalen var fyldt med en mængde herrer og damer af forskellige stænder. I nogen afstand fra de andre, som om han søgte at skjule sig i de store vinduesnischer, stod en ung knøs; han var sømandsklædt, men hans ansigt var så fint og spædt, hans hånd så hvid og lille, at den ikke syntes at tyde på at han havde været ude at pløje søen. Et lyst krøllet hår omgav den smukttegnede profil. Når døren, der førte ind til selve audientsgemakket, åbnedes, så man kong Frederik den syvende, med sit milde og venlige ansigt, siddende ved et lille bord. Frederik folkekær var måske ingen stor konge, men han var en god konge, han satte ikke sin stolthed i sin ret til at bære hermelinskåben, kronen og scepteret, men han satte sin stolthed i at han derved var sat i stand til at ophæve, hjælpe og lyksaliggjøre sine undersåtter; han var en djærv og en brav mand, der satte sin styrke i folkets kærlighed, og friheden var ikke det eneste gode han skænkede det; hvor han kunne bringe trøst og hjælp, der rakte han altid en hjælpsom hånd, og det var måske hans største sorg, at han ikke stedse kunne bringe så rigelig velsignelse, som han gerne ville. For den simple mand var kong Frederik en ven. Den simple mand står i stor gæld til ham, og derfor er det ene mindesmærke rejst for ham efter det andet og derfor vil hans navn mindes så længe der er et rige, som hedder Danmark. Af den grund var også audientsgemakket altid fyldt med mere eller mindre trængende, på den dag, da kongen åbnede sin dør for selv den simpleste af sine undersåtter, skønt en del af dem, og navnlig de unge damer, blev henviste til hans gemalinde, der gerne ville dele regeringens besværligheder med ham. Kongen sad og talte med en gammel mand, hvis søn fornylig var død af et sår han havde pådraget sig i krigen, og som derfor anmodede kongen om en understøttelse for dennes små børn, hvis moder var død kort før faderen. Kongen talte venligt og beroligende til ham, medens han klappede den lille dreng, som bedstefaderen havde med, idet han sagde: — er deres søn falden i kampen eller død efter et sår, han har pådraget sig der, det beroer på et. Han har offret sit liv for fædrelandet og så er det fædrelandets pligt at sørge for hans efterladte. Vi skal nok sbrge for børnene, stol kun på det. Kongen vinkede med hånden og efter mange taksigelser fjernede den gamle sig. Lidt efter trådte den lille sødreng kækt ind i gemakket. — hvad vil du, min søn? sagde kongen venligt. Drengen drejede forlegen huen i hånden. — nå, min søn, gentog kong Frederik; hvad ligger dig på hjertet? — deres kongelige majestæt, jeg har en bøn til dem, sagde drengen med en fin og spæd stemme. Kongen syntes med særlig interesse at betragte knøsens åsyn, idet et svagt smil spillede om hans læber. — tal kun frit, min søn; kan jeg hjælpe dig, skal du ikke forgæves hgve søgt min bistand. — min Broder — min Broder han er... Drengen standsede atter forlegen, idet en fin rødme bedækkede hans kinder. — du har nok ikke let ved at få munden på gang, så vi må se at hjælpe dig; men først må du besvare mig et spørgsmål: på hvilket skib er du? — på korvetten „ Ørnen “, kommende fra Vestindien. — ja så, ja så, og efter en sådan rejse kan dog dine hænder være så hvide; men jeg frøer du lyver for mig. Dog, lad os ikke tale derom, men lad os høre hvad der er i vejen med din Broder? — han er uskyldig arresteret og mistænkt for et større tyveri. — retfærdighedens tjenere har ikke kunnet arrestere ham, hvis der ikke var grunde, der talte derfor. — han er uskyldig, deres majestæt, han har ikke gjort nogen uret, det forsikrer jeg dem! — og hvoraf ved du det med så stor bestemthed? Fordi du er en brav og skikkelig fyr, kan din Broder i din fraværelse godt have skejet ud. — nej, nej, deres majestæt, det er ikke tilfældet. — vi får at se hvad vi formår at gøre; men er han uskyldig, er han måske alt sat i frihed igen. — nej, deres majestæt; beviserne tale imod ham, enhver vil tro ham skyldig, undtagen netop jeg. Kongen sad i nogle øjeblikke eftertænksom, som om han overvejede sagen. — hvad er din Broder da beskyldt for? —- for at have brudt ind hos en grosserer, for at stjæle hans penge. Ulykken er, at han netop er bleven set i kontoret og ingen vil derfor tro på hans uskyldighed. — hvorledes var han da kommen der? — det ved jeg ikke. — det burde du vide, før du gik i forbøn for ham. Det sandsynligste er, at han dog har taget, hvad der ikke tilkom ham, da det ikke er let at forklare, hvad han ville der på den tid. — det kan jeg ikke sige, men at han er uskyldig, det tør jeg sværge på, og derfor anvend al deres indskydelse, for at befri ham og det endnu i dag. — nu stiller du virkelig dine fordringer for højt, min ven! Drengen kastede sig på knæ for kongen. — på mine knæ beder jeg dem derom. Ved den bevægelse, drengen herved gjorde, kom han til at bevæge hovedet så stærkt, at parykken gled af, og en krands af gule lokker gled nedover hans skuldre. — hvad betyder dette? sagde kongen mindre venlig, da hans formodning var bleven til vished, at det var en forklædt dame. Det nydeligste pigeansigt tittede kong Frederik bedende i møde. — tilgiv, deres majestæt, at jeg har bedraget dem, sagde Nanna — thi hende var det, — at jeg ikke har fulgt sandheden, det var ikke min Broder jeg talte om, men det er min elskede, den mand, jeg elsker højere end alt her i verden, og det kan måske forklare min opførsel, forklare at jeg turde vove alt, når jeg kun havde det mindste håb om derved at opnå, at jeg kunne bringe ham budskab om hans frikendelse; hvilken lykke ville det ikke være for mig, hvilken glæde og tilfredshed at vide, at jeg havde åbnet ham fængselets dør! Hvilken kval må det ikke være for ham, hver time han uskyldig må tilbringe i det mørke fængsel, og dog kan det jo vare længe før sandheden ret kommer for dagen og hans dommere indse, at hvert ord han taler er sandhed. Deres majestæt er den eneste, der straks formår at bringe lindring, thi et kongebud må adlydes og » derfor vovede jeg at anmode om deres hjælp, og da jeg havde hørt, at alle unge damer blive henviste til deres gemalinde, så benyttede jeg mig af denne forklædning, for at få adgang til dem; det var måske ubesindigt handlet, men endnu engang beder jeg om deres majestæts tilgivelse, det var kærlighed der drev mig til at handle således. Kongens ansigt formildedes, han trommede sagte med fingeren på bordet, som om han overvejede Nannas ord. — vi er ikke vred på dig, mit barn, tog han endelig tilorde; din elskedes og din ulykke gør os ondt, thi en fader vil gerne se alle sine børn lykkelige. Men har du slet intet, hvormed du kan bevise hans uskyldighed og forklare hvorledes han er kommet på det sted, hvor politiet har truffet ham? — nej, deres majestæt, jeg ved desværre såre lidet, men det ved jeg, at han ikke har stjålet. — du er så ung, mon han ikke har bedraget dig? Blot du ikke i din dybe kærlighed lukker øjnene for hans fejl, kærlighed gør blind, siger man. — nej, nej, deres majestæt, han der er så mild og god... I dette øjeblik erindrede Nanna netop scenen mellem Albert og Fru Falz, hvor han fortalte om hende, og hun standsede forvirret, det var hende som om hun løj for landets konge, når hun roste sin elskede så højt. Kongen mærkede dog ikke hendes bevægelse og svarede: — gå nu beroliget hjem, endnu i dag skal bi skrive til øvrigheden for at fremskynde sagen og forhøre os om dens enkeltheder, og vi skal gøre hvad vi formår for at bringe ham fri; er han virkelig, som du siger, uden brøde, da skal vi sætte ham i en stilling, så at i snart kunne blive lykkelige. Mere kan vi ikke love eder nu! Nanna greb kongens hånd og trykkede el Kys derpå, idet hun udbrød: — o, jeg vidste det, jeg var overbevist derom, at jeg ikke forgæves ville henvende mig til Frederik folkekær! Tak, tak, for alt godt! Kongen nikkede, idet han svarede: — tak os ikke før det viser sig, at du har noget at takke for; thi der kan være tilfælde, hvor en konges ord kun formår såre lidet, især hvis han skal være retfærdig. Andet kapitel. En bortfsrelse. Dengang den lille sødreng begav sig til slottet, fulgte to mænd i nogen afstand efter og holdt opmærksomt øje med ham og dengang den forklædte Nanna med bankende hjerte sneg sig forbi den vagthavende svejtser og steg op ad de brede marmortrapper, steg de to mænd ned i en beværtningskjælder, der lå lige for slottet. da slotsporten lukkede sig efter hende, udstødte den ene af de to mænd en hoverende latter, der vansirede hans skurkefysiognomi endnu mere. — hørte du, Jb? udbrød han; fælden faldt til, den lille fugl er fangen. — jeg forstår ikke din plan... — det behøver du strengt taget heller ikke; jeg er jo Herren og du tjeneren; jeg er hånden og du er værktøjet; men for dog at lære dig at indse, hvilket kløgtigt hoved jeg er, så skal jeg forklare dig det hele. — tror du der bliver tid til at væde halsen med en flaske vin? — magelig, min ven; men det er mig der trakterer. Det varer en god stund inden den lille kommer tilbage; man løber ikke ind til kongen, som man løber ned i en beværtning. Efter at vinen var kommen på bordet tog Moses en god slurk og begyndte da: — som du jo ved fik jeg kig på den lille den dag eller rettere nat, da du stod med det ene ben i helvede og havde fået det andet med, når jeg ikke var kommet i det samme. Da inviterede hendes skytspatron, den skikkelige mursvend, mig til at aflægge dem et besøg, hvilket jeg ikke lod mig bede to gange om. Jeg var altså kommen ind i huset; men nu gjaldt det om at få hende ud af dette. Da hænder det sig, at der er en mand, som den lille har været gode venner med, men som er kommen i fængsel. Hver af dem har nok i den senere tid gået sin skæve gang, men da hun hørte at han var kommen i brummen, begyndte hun at fortryde sin opførsel imod ham og gik for at trøste ham i hans hundehul. Da hun havde gjort dette, må han formodentlig have bildt hende en eller anden historie ind, thi hun troede at han var snuppet uskyldig og hun talte om at gå til hs. Excellence kongen, for at bede ham om at befale, at man skulle åbne fængslets dør for hendes elsker. Nu skulle det træffe sig så mærkeligt, at madam dronningen nok er skinsyg på fatter og derfor ikke tillod unge damer at komme ind til ham. Dette fortalte mursvenden og den lille slog da på, at hun kunne tage herreklæder på; men da blev Knud Bentsen gal i hovedet og sagde, at hun vel ikke vi. de indlade sig på at bedrage landets konge. Den lille blev forskrækket og talte ikke mere om den sag, men græd når hun var ene; jeg så således mit snit til en dag at få hende itale og sagde, at jeg havde hørt hendes udtalelse om at gå til kongen og jeg fandt den så smuk og så ædel, at jeg ganske billigede den, og hvis hun ville benytte sig af min hjælp, så skulle jeg forskaffe hende et sæt drengeklæder. «. I * » — først ville hun ikke gå ind på sagen; men da hun havde betænkk sig lidt, udbrød hun: — ja, lad end andre fordømme mig; for hans skyld vil jeg prøve derpå, selv om jeg taber alles agtelse. — jeg sørgede da for at tilvejebringe en dragt og i dag vovede hun det skridt, som jeg ventede på, for at fuldføre min plan. Moses tog et brev op af lommen og rakle Ib det. — dette brev, sagde han, skal du komme og levere til den lille, som jo vender tilbage til mit logis, da den sølle mursvend ikke må vide noget af, at hun er gået på den galej. Ib stak brevet i lommen, idet han mumlede mellem tænderne: — jeg er s ' gu endnu lige klog på, hvorledes kniven egentlig skal sfære. — hun tror at brevet er fra en onkel af hende, der har ondt med at trække vejret og derfor vil tale med hende inden han ta ' er udgangsbillet. Jeg skal nok sørge for at hun følger med og udenfor byen venter du så med en vogn; i det øjeblik jeg og den lille er steget i kjøretøiet skal du så lønnen for dit arbejde og tidsspilde og du skal blive belønnet på en måde, som du endnu aldrig er bleven. Men forsigtighed; alt er ikke vunden endnu. For at lede mursvenden på vildspor har jeg også skreven et brev til ham og i går tog jeg en rørende afsked med ham og hans gamle moder, da jeg skulle rejse tidlig i morges. Moses tog en slurk af vinen, idet han med en selvtilfreds mine så på Ib. — nu er det vel bedst, at vi snart stiller os på post, sagde denne. — ja, let du Anker, jeg skal blot klarere vinen. Da Nanna havde forladt kongen, skred hun med sænket blik igennem forsalen for at undgå de mange forskende blikke, der vare rettede på hende. Hun følte sig helt lettet om hjertet, da slottets port lukkede sig efter hende og med hurtige skridt skyndte hun sig til rosengården, for der hos den gode mand, der havde taget sig af hendes sag, atter af iføre sig damedragt. — Knud Bentsen og hans gamle moder vil nok tilgive mig, når jeg fortæller hvorledes alt er gået til og hvor heldig jeg har været med af vinde kongens nåde for min Albert. da hun kom til gjcestgiveriet i rosengården, hvor Moses boede, modtoges hun af denne. — nå, hvorledes gik det, lille Nanna? sagde han i en fremhyklet venlig tone. — meget godt; kongen har lovet af tage sig af sagen. — det glæder mig. — jeg har desværre en både sørgelig og dog komisk hændelse af meddele. — hvad er det da? spurgte Nanna forundret. — en hændelse, der dog på en måde vil forstyrre det gode udfald af vor plan, da den vil bringe deres venner til af ængste sig for deres udeblivelse. — jeg forstår dem endnu ikke. — under vor fraværelse — thi jeg fulgte dem i nogen frastand, for af påse af der ikke hændte dem noget ubehageligt — er en dristig tyv brudt herind og har bortstjålen deres klæder. — min gud! udbrød Nanna forskrækket. Hvad skal jeg nu gribe til? — forholde dem aldeles rolig her, indtil jeg har skaffet dameklæder tilveie; når de senere har opnået et heldigt resultat af dette besøg hos kongen, så kan de jo godt fortælle Knud Bentsen det; men nu at fremstille dem i hans hjem i denne sømandsdragt, det ville vist næppe være rådeligt. — vil de da virkelig påtage dem at skaffe mig en dragt? — ja; så snart jeg kan, skal jeg være tilbage med en sådan. Moses gik. Nede i gangen stødte han på Ib. — jeg har forandret lidt på planen, sagde han; du må vente et par timer, det er bedst at påkalde nattens dæmon og søge beskyttelse i mørket. Nanna sad imidlertid i det lille værelse og takkede i sit stille sind den gode mand, der så venligt havde taget sig af hendes ide. Langsomt sneg tiden sig bort for hende og mørket begyndte alt at falde på, inden Moses atter kom til syne. Da lød der en stærk banken på døren. Nanna var først i tvivl om hun skulle lukke op eller ej. Men da der atter blev banket, åbnede hun døren og hurtigt trådte en mørk skikkelse ind ad samme. — jeg skulle tale med Nanna Smitt, sagde han. — hvorledes, udbrød hun; hvem ved at jeg er her? — jeg sagde Nanna Smitt, min herre; det er da ikke dem? — jo... det vil sige... jeg er den de spørger efter. — så?... Nå ja, mig er det lige meget!... Jeg skulle levere dem dette brev og tilføje, at de må skynde dem med at læse det, da han er i færd med at dø. — hvem taler de om? — jeg siger, at han er i færd med at himle! — o, svar mig, min herre; er det min Albert de taler om? — læs selv, min herre; kan det more dem at agere jomfru Smitt, så er min kommission tilende og jeg trækker mig tilbage. Skikkelsen forsvandt, medens Nanna med skælvende hånd åbnede brevet. Hun kastede et blik på underskriften og blev beroliget, da hun så at det ikke var fra Albert. Med forundring læste hun følgende: „ Jomfru Smitt! „ Skønt de måske ikke aner min tilværelse, „ er jeg dog deres faders Broder. „ Alt som barn sfiltes næsten vore veje, thi „ vi formeligt hadede hinanden og denne modstand „ tiltog eftersom vi voksede til. „ Jeg gik opad, han gik nedad; jeg gik stadig „ frem og han gik tilbage. Han blev dog elsket „ af alle og jeg blev bedraget af alle. Han „ skabte sig et himmerig på jorden ved en elsket „ Kvindes side, jeg sfabte mig kun et helvede. „ Nu er mit timeglas snart udrundet, dødens „ klamme hånd hviler alt på min skulder, og „ jeg føler derfor at jeg har handlet som en slet „ Broder, at jeg burde have delt min overflod „ med ham. „ Derfor er det nu mit ønske og min bøn, „ at jeg må se min Broders børn inden mit „ Øje lukkes for bestandig; lad da alt tidligere „ Nag og bitterhed være glemt og lad mig tale „ et par ord med eder om den store arv, der „ tilfalder eder, men husk: øjeblikkene er kostbare, „ om nogle timer har jeg måske alt tiltrådt „ Rejsen til dødens rige. Din onkel. “ Som om kun Moses havde ventet på, at hun skulle få brevet læst, trådte han ind af døren Nanna viste ham straks brevet. Han læste det og udbrød: — rejs, mit barn, rejs; husk at det er en af din nærmeste slægt; det er hans sidste bøn her i livet og en sådan bliver altid respekteret. — skal jeg da rejse i denne dragt? — her er ingen tid til betænkning, og han vil jo kun heri se et bevis på deres kærlige, opoffrende hjerte; før om en time kan vi ikke vente karlen med deres klæder og hvor tungt ville det da ikke være, hvis vi kom for sent. De burde dog takke denne onkel, ved hvis død de bliver rig og således, når deres Albert kommer ud af fængslet, vil kunne føre et herligt liv. Nanna anede ikke, at der var bedrageri med i spillet, og udbrød: — ja, lad os komme afsled! Kort efter var Moses og den unge pige på vejen ud af porten. — denne dag synes at skulle blive en mærkelig dag i mit liv, sagde hun. — ja, i sandhed, det vil blive en mærkelig dag, svarede han med en dæmonisk latter. Men endnu anede ikke fluen, den stakkels lille flue, at den gamle ædderkop havde hende i sin væv; Nannas barnehjerte kunne ikke ane dette næt af ondskab, list og underfundighed, i hvilket hun var hildet. Da hun med sin ledsager var kommen udenfor byens port, havde aftenens mørke lagt sig over landskabet og tågen hævede sig fra markerne. Da de vare komne et stykke bort fra byen, stod Ib parat med en vogn. Moses vekslede nogle ord med ham og sagde derefter til Nanna: — her er en Karl, der er sendt - os i møde med et kjøretøi; stig tilvogns, mit barn, så vil vi om et kvarteerstid være hos din onkel. Nanna steg op i det lette kjøretøi. — får jeg så min løn? hviskedee Ib. — her er lønnen for dit arbejde, som du har udført til min store tilfredshed! Med disse ord gjorde Moses en hastig bevægelse og en dolk borede sig ind i Jbs bryst. — nedrige skurk! udbrød denne med et vildt skrig, idet han styrtede til jorden. Nanna så spejdende gennem aftenens mørke slør, men formåede dog ikke at skimte hvad der foregik. Uden at yttre et ord steg Moses op i vognen, greb tømmen, piskede på hesten og afsted gik det hen ad den brede landevej. En uvilkårlig bæven havde bemægtiget sig Nanna, det smertelige skrig og den hemmelighedsfulde taushed, der fulgte derpå, havde vakt mørke tanker hos hende; nu først mindedes hun den hånlige latter og det dæmoniske smil, der et par gange havde vansiret hendes ledsagers ansigtstræk. — ere vi nu snart ved målet? vovede hun at fremstamme, efter at de vare kørte længe i taushed. — ved målet! gentog hendes ledsager med en uhyggelig latter, der trængte hende til hjertet og isnede hende gennem hele legemet. Nej, det varer længe! — du ryster, mit barn, vedblev han; svøb dig ind i den kappe, der ligger, og jeg skal fortælle dig en historie, der skal få dig til at bæve som et espeløv. For sidste gang har du sfuet alt det, der er dig kært og dyrebart, for sidste gang har. Du lyttet til din elskedes stemme; jeg er for guld købt til at føre dig bort fra dine kære, for sidste gang har du dvælet på det sted, der for dig har så mange skønne og smukke minder; du troede dig nær ved lykkens havn og så er du så fjern derfra, som du nogensinde har været, thi jeg skal føre dig til sorg, til skændsel og vanære. Du svæver i vildfarelse, når du tror, at din fader var en fattig, brav mand; du er en uægte datter af en rig, nedrig skurk. Det er for at udsone en brøde, som han med djævelsk ondskab har begået, og som forspildte to menneskers jordiske lykke, at du nu føres bort. Tyven, der havde stjålet dine klæder, brevet fra din onkel, alt er bedrageri for at få sonofferet til at følge med. Du har nu valget imellem at følge mig godvillig eller jeg bliver nødsaget til at bruge magt!... Men hvad modstand vil lammet gøre mod løven? Hvorledes vil en svag, ubevæbnet kvinde formå at gøre modstand mod en stærk mand, der i sit bælte endnu har en blodbestænket dolk. Han standsede og betragtede Nanna, der havde knuget hånden mod brystet for at dæmpe det skrig, her ville trænge sig frem; følelserne, der bemægtigede sig hende, vare så nedtrykkende og knugende, at hun ikke formåede at udtale et ord. Moses vedblev med sin djævelske latter: — som nu nattens mørke breder sit slør over den. slumrende jord, så breder sig også sorgens tåge, lidelsens og kummerens uhyggelige tomhed sig over dine lyse og skønne forventninger og forhåbninger. Nanna hørte ikke mere; de smukke øjne havde lukket sig. Hun var besvimet. — ret så, mumlede Moses; så længe du er besvimet hører jeg da intet til din gråd og jamren. Og fløjtende en lystig Melodi piskede han på det gamle dyr, der trak vognen. I en lille by tæt ved Korsør sad den følgende aften en del unge og gamle mænd i kroen. De ældre politiserede, medens de udsendte svære røgskyer af deres merskumspiber og de unge mennesker talte om deres kjærlighedshistorier. Da henlededes alles opmærksomhed pludselig på et lille kjøretøi, der kom farende gennem byen og standsede udenfor kroen. Det måtte have kørt en lang tur, thi den gamle hest formåede næppe længer at stå af træthed. Men mest opmærksomhed vakte dog de to personer, der sad på vognen. Det var en ældre borgermand og en sømandsklædt knøs; men man så straks at det måtte være en forklædt dame. Med opspilet mund stod bønderne og betragtede de to fremmede, medens nogle unge piger, dreven af deres nysgerrighed, søgte hen til de unge karle for at høre deres mening. Da sprang drengen af vognen, kastede et fortvivlet, forvildet blik på dem og udbrød med hjerteskærende stemme: — o, frels mig, frels mig! Denne mand er en skurk, som har ført mig bort fra alle dem jeg elsker, ført mig bort fra mit hjem for i fjerne lande at lade mig lide skændsel og vanære! O, i unge piger, forbarm eder over en stakkels, ulykkelig kvinde og formå eders fæstemænd til at befri hende ud af denne Niddings hænder, der for guld berøver en stakkels pige al sin lykke! Alles øjne rettede sig på den gamle borger, men denne gjorde en bevægelse med hånden, idet han sørgmodigt rystede på hovedet. han havde antydet at hun var vanvittig. Moses gik nu hen og vekslede nogle ord med værten. Derpå vendte han sig til Nanna og sagde: — kom, mit stakkels barn! Som om det var en fjederboldt tog han den lette Nanna i sine arme og bar hende ind i et lille værelse. Da han havde lukket døren af efter hende, vendte han tilbage til selskabet. — gode venner, sagde han; i have vel alt indset, at min stakkels datter er vanvittig. Stakkels barn, så ung og dog uhelbredelig. Det var såmænd en hård straf for mit landsforræderi. Jeg er en slesviger og havde ladet mig således Hilde af fordomme, at jeg gik over til tyskernes parti og åbnede med stor gæstfrihed min dør for en tysk officer. O havde jeg vidst hvad jeg nu ved, jeg skulle have pisket ham bort fra min dør. Han kom altså i mit hus og så min datter; dette englerene, skønne væsen opvakte hans kærlighed og de svoer hinanden evig troskab; men han bedrog hende, forlod hende og røvede hendes hjertes fred. Som en skygge af fin fordums skønhed gik hun om, blegnende, henvisnende og hentørrende, som en plante man har berøvet lys og solskin. Da vågnede en ejendommelig lidenskab i det sekstenårige barns hjerte; hun begyndte at drikke.. Snart måtte en, snart en anden af vore bekendte følge hende hjem efter at have truffet hende på gaden i beruset tilstand. Hun drak om morgenen, hun drak om aftenen, når hun blot kunne få noget bedøvende; selv brændevin forsmåede hun ikke. Tænk selv, hvilken skandale og opsigt det vakte, at se det yndige væsen, der er så smukt udviklet af naturen, dinglende hen ad gaden eller liggende i en høstak. Ja det er både tit at le og græde over. Men til sidst blev hun fuldstændig vanvittig og så sit snit til at løbe bort, forklædt som sømandsdreng. Mange, mange mile måtte jeg rejse for at sinde hende, der havde sneget sig bort for at finde sin troløse elsfer. Døm nu selv om en faders lidelser, når hans eneste datter, hans eneste fryd og glæde, i ham kun seer en skurk, der vil bortføre hende. Hendes gamle moder venter os med længsel, thi hun holder dog af sit stakkels, fjollede barn, skønt hendes hår er blevne grå af sorg over hende og skønt smerten snart vil lægge den gamle kone i sorten muld. Moses standsede for at se virkningen af sin tale. Bønderne så på ham med et medlidende blik og indtog da atter stiltiende deres pladser ved de små borde. Da senere Moses og Nanna kom igennem den store krostue, så bønderne på ham med et medlidende og på den unge pige med et næsten forskrækket blik. Hun forsøgte endnu engang af røre deres hjerter; men det var forgæves. Denne scene, med lidt variationer, gentog sig på ethvert sted, hvorhen de to personer ankom, og Moses ' hjerte slog først frit, da man var udenfor Danmark, thi der forstod man ikke mere den unge piges tale. Tilsidst greb også en vis sløvhed Nanna, hun syntes det hele måtte være en uhyggelig drøm, af hvilken hun til sidst ville vågne. Endelig begyndte man af nærme sig rejsens mål. Det var en aften silde. Træernes tætte kroner hvælvede sig som et løvtag over hovedet på de to rejsende. Alt var så uhyggeligt stille, fuglesfaren var forsvunden, blomsterne havde lukket deres bægere, alt var indhyllet i gravens fred og mørke. Moses syntes af ræddes for mørket; han sang for af bedøve sin frygt. Da lysnede den blege måne i skovens hal og kastede en sølvstribe hen over engen. Pludselig sprang tre mænd frem, bevæbnede med store knipler, og angreb vognen. Med en snildhed og behændighed, der vidnede om af de ikke vare fuskere i håndværket, gennemsøgte de alle gemmer og borttog alt værdifuldt. Moses bandede og skældte, idet han søgte af frigøre sin arm; men forgæves! Han var alt for fast kneblet. Nanna blev siddende ganske rolig; men da rev en af røverne hende ud af sine betragtninger. '! — kom her, min søde snut, lad os to tale sammen, sagde han grinende. — vil de frelse mig? udbrød den unge pige glad. — ja, kom her, min lille skat; jeg forstår ikke dit sprog, men jeg kan nok se at du er et pigebarn, og en røver har også et hjerte og holder af at smiskes for. Han ville trykke hende til sit bryst. Da Nanna satte sig til modværge, tog en af de natlige stimænd en pistol og affyrede den. Den unge pige sank til jorden, medens røverne skyndsomt trak sig tilbage. Nanna greb sig med hånden til brystet, hvor kuglen var trængt ind. — o, jeg dør! udbrød hun. Jeg dør, langt fra Albert, langt fra alle mine kære; men hellere døden end vanære. O, hvorfor skal jeg synke i en så tidlig grav? Jeg ville så gerne leve og blive lykkelig... ja, lykkelig med Albert... men nej, mit blod stivner alt! Farvel Albert,.... Farvel alle! Og med et sagte smertensskrig sank hun bevidstløs tilbage. Tredie kapitel. Et uheld. Vi må her gå lidt tilbage i vor fortælling og aflægge et besøg hos Villiam Falz, efter at Alice var forsvunden. De to unge mennesker, der dvælæde ved grosserer dams hvilested hin aften, da Moses lå bag gravmonumentet, var Alice og Ivan. Hvor trist, øde og uhyggeligt så det ikke ud i Villiam Falz ' elegante hjem. Intet lys strålede i lysekronens prismer, og hvor glæden og tilfredsheden engang sad til højbords, er alle venlige alfer flygtede. Det kostbare spejl er knust og en værdifuld vafe ligger på gulvet i stumper og stykker. Hvad betyder da denne vandalisme, denne tomhed og øde i disse sale? intet levende væsen lader sig til syne. Dog, i hr. Falz ' private værælse går han selv heftig frem og tilbage på gulvet. Hans ansigt er fortrukkent af had og raseri. Han ligner en brølende løve, der farer om i sit bur. Det engang smukke åsyn seer uhyggeligt ud, som det nu er vansiret af hævnglødende følelser. Atter og atter standser han ved bordet og gennemlæser en lille billet fra sin hustru, der på en hånlig måde underrettede ham om, at hun er flygtet til Amerika med sin elskede. Hans kærlighed til sin hustru havde vel ikke været så stor; men det nedværdigende, det krænkende i, at hun, hans ægteviede hustru, var flygtet bort med en anden, har ladet skinsygen vokse til hadets sg hævnens raseri, og de mørkeste tanker gærer i hans indre, medens hans øjne rulle vildt. Det var altså ikke digteren, der var hendes elsker, digteren, der uskyldig var kastet i fængslet. Det måtte være ham, den onde ånd, den hemmelighedsfulde falskmøntner, der alt på Villiams bryllupsdag dryppede de første dråber i giftbægeret, som nu var tømt tilbunds. Han ringer efter tjeneren, men der kommer ingen ^lv tjenestefolkene har forladt dette hjem. Han går nu hen til fruens værelse. døren er lukket, men han sprænger den med al sin kraft. På væggen hænger et billede af ham og hende, han kaster det på gulvet og tramper på det. — hvert minde skal sønderflænges og sønderrives! Mumler han, og med en vanvittig Iver slår han de kostbare gjensfande istykker. I et we syskrin finder han brevene fra Ivan, der handle om deres kærlighed og planen til deres flugt. Derpå finder han en lille bog, det er Alices dagbog; han blader og finder steder, der fremkalde ejendommelige minder hos ham. Han læser således om hendes følelser, da hun første gang så ham, da hun endnu var bar « i tanke. Alices dagbog. I dag kom der en ven af min Broder i besøg hos os; det er en elskværdig ung mand, smuk og munter. Jeg ville blot for hans skyld ønske jeg var konfirmeret. I dag var han atter i besøg hos os; Villiam er hans navn. O, et skønt og poetisk navn og smuk er han, som en Adonis. Vi spillede fjerboldt, men jeg ved ikke selv hvoraf det kom, jeg syntes jeg var langt gladere, langt mere tilfreds, end jeg plejer at være. Og da han senere stod bag ved klaveret og hviskedee til mig, at mine øjne nok kunne se noderne, da de vare rene og klare som himlens ætter, da følte jeg ikke at det var smiger, jeg mærkede en ejendommelig hjertebanken. O, nu ved jeg hvad jeg føler, nu forsfåer jeg mig selv, jeg elsker Villiam; jeg elsker! O, hvor det er rart at elske, at leve for en anden! Og jeg tror også at jeg har gjort indtryk på ham, han viser mig så mange små opmærksomheder, skaffer mig de nyeste musikstykker, ledsager mig på mine spadsereture og er altid yndig, altid elskværdig! Han er vist også på vejen til at blive en lærd og en anset mand, thi iaftes for eksempel, forlod han os tidlig, da han skulle til videnskabeligt foredrag. — ha, ha! udbrød Villiam. Det var den aften, da jeg prøvede på at forføre Frida. Frida! Hvilke minder dukker ikke også frem ved dette navn? Denne trofaste kvinde har jeg skilt fra sin hjertenskær, men nu kommer gjengjældelsen, nu nu er det min tur til at gå gennem skærsilden!... Men jeg tror ikke på at der sindes nogen, der giver os ondt for ondt, jeg tror ikke på gjengjældelsen, det er træf af skæbnen, men ingen villie af gud. Gud! Ham kender jeg ikke!... Bort med disse tanker! Lad mig hellere kigge i disse minder fra min kærligheds vår...! Atter blader han i bogen og læser: — han har friet til mig. Hans frieri har været poetisk og sværmerisk, som hele hans optræden. I dag besteg jeg i følge med ham Rundetårn. Da vi stod oppe på den høje tinde og så byen under os, som en myretue, hvis beboere er i travl virksomhed, bøjede han sig frem og sagde, at det menneske, der gjorde springet herfra, ufejlbarligt ville knusesimod stenbroen. Og dog kunne jeg gøre dette for deres skyld, sagde han, idet han sagte trykkede min hånd. For deres skyld, gentog han, kunne jeg gøre det, men de forlanger det ikke, vel? — nej, svarede jeg i en fast tone. — o, tak før dette ord, elskede Alice! sagde han lidenskabeligt, og da vi kom hjem styrtede han på knæ for mig og sagde, at nu da isen var brudt, kunne han sige all: han elskede mig og ville elske mig altid! — jeg er henrykt. Vi er forlovede. Fader har givet os sit samtykke. Ringen omslutter vor finger, ringen, der binder to elskende væsener til hinanden; jeg har ret til at kysse ham, når jeg vil, jeg seer ham nu hver dag. Jeg er så ung og dog så lykkelig! Iaffen skal vi have stort selskab, men der er kun en af dem alle, jeg ønsker vil komme, det er min elskede Villiam, de andre må gerne blive borte for mig. Kærlighed søger ensomhed, de lykkeligste øjeblikke for to elskende er, fjernet fra alle andre at møde læbe mod læbe. Han kalder mig ved alle de ømmeste og kærligste navne. Mine veninder er misundelige, jeg selv er ubeskrivelig tilfreds og min forlovede er — skinsyg; men han skal ikke få. Grund dertil. — Alice har talent for at skrive, mumlede Villiam; hun kunne været blevet en stor forfatterinde, el

1876_Albertius_KlokkenIRosendalen_1

Claudius

Claudius

Albertius

Claudius Albertius

Klokken i Rosendalen 1

male

male

dk

Albertius

Klokken i Rosendalen 1

Klokken i Rosendalen

Original romantisk Fortælling

n

gothic

A. Behrend

KB

Formodentlig pseudonym iflg. Litteraturpriser.dk

nan

strater i sommerens Tid 1846 - slutter i 1876

O

Første kapitel. En ejendommelig brudegave. Det var en morgen i sommerens tid 1846; luften var hed og trykkende og fyntes at varsle et kommende uvejr. På en bænk i en have tæt ved Versailles sad en ung, ualmindelig smuk kvinde. Hendes åsyn var mildt, kærligt og blidt, som solstråle «, der faldt ind mellem det tætte løv. Med et blik så usigelig ømt stirrede hun op mod de » klare, blå himmel. — i dag skal jeg være hans brud, hviskedee hun; i dag skal vi forenes for alterets fod!... O, hvor jeg elsker ham, hvor jeg skal være god og kærlig imod ham! Og dog... jeg ved ikke hvad der fattes mig, jeg forstår ikke mig selv! Når han sidder ved min side, når han med sine store og kloge øjne stirrer på mig, da gribes jeg af en uforklarlig angst, en ubeskrivelig knugende frygt bemægtiger sig mig, det var som om der stod en uoverstigelig mur, en dyb kløft, imellem ham og mig!... Nej, nej, det er kun et foster af min indbildning... han er jo min ven, min elskede ven! Et par tårer, store og glindsende, viste sig i de klare øjne. — og dog, hvorfor kender jeg ikke ret hans herkomst? Hvorfor blev han så urolig, da jeg en dsg begyndte at udspørge ham angående hans forældre, som han har fortalt mig vare døde?... Når han nu var en bedrager, når han nu skuffede mig!... O, himmel, hvilke onde tanker på den dag, der skulle være den lykkeligste i mit liv, da jeg skal være hans hustru, hans ægtemage, hans viv!... Se den lille fugl, den flyver også til sin ve «, den er lykkelig! Den unge pige støttede hovedet i fine hænder og så ikke at en høg greb den lille fugl og gjorde en hurtig ende på dens lykke. Hun anede heller ikke, at der er en høg, der hedder sorg og lidelser, som ofte griber os og knuger os til jorden med stn uimodståelige magt. Pludselig lød en sagte bevægelse ved buskene i hendes nærhed. Hu « hævede hovedet og spejdede i den retning lyde « kom. Hu « for op med et udtryk af forfærdelse i det smukke ansigt. På knæ ved en rosenbusk lå en mand med en pistol rettet mod en olding, der nærmede sig ude på veje «. Øe « u » ge pige præssede hå « de « mod hjertet, som om hun ville dæmpe dets stærke slag. Morderen var så optagen af stn gerning, af den brøde, han var i færd med at udøve, at han ikke bemærkede den unge pige. Hendes. Angst og fortvivlelse tiltog, da hun bemærkede at oldinge «, der nærmede sig, var landets konge, Ludvig Philip. Katastrofens afgørelse måtte snart komme. Kongen kom nærmere. Morderen havde alt hånden på hane » og den tilkommende brud stod endnu ubevægelig, som om hun var fasttryllet. Dog, pludselig for den unge pige hen imod morderen og stødte til hans hånd. Skuddet gik af; men kuglen fløj pibende forbi kongens øre. Morderen for op med en heftig ed. Idet hendes blik bebrejdende mødte hans åsyn, udstødte hun et skrig og udbrød med kvalt stemme: — o, min gud! Det var ham! Han forsvandt hurtigt; men ban mumlede, mellem tænderne: — for Pokker, det var jo hende! Øe » unge pige kom dog hurtig til sig selv. — o, himmel! Var det ikke atter en skuffelse, et foster af min tåbelige ide. Han, der altid taler så smukt og godt om kongen, han skulle på sin bryllupsdag forsøge på at dræbe ham!... Nej, det kan ikke være således! Kongen nærmede sig den unge pige. Et par bønder, der vare hidlokkede af larmen, satte efter morderen, ude » at der dog var udsigt til at de ville få fingre i ham. Kongen og Fanchette vare ene. — tak, mit bar «, sagde han; du har frelst e « ko « ges liv og jeg skal vise dig min taknemlighed. — jeg har ku « gjort hvad enhver ville have gjort i mil sted, sagde Fanchette. — du har handlet bravt, du har ikke tabt åndsnærværelse « i farens stund, sagde kongen og klappede hende venligt på kinden. Hvad er dit navn? — Fanchette, deres majestæt. — jeg skal ikke glemme, Fanchette, at jeg uden din hjælp ikke mere ville have gjenseet min gemalinde og mine børn. Og han, hvis hånd du stødte til, vil måske engang velsigne dig, fordi du forhindrede ham fra at blive en morder. Hvorfor dvælede du alt i den årle morgen på dette sted? — for at bringe mit barndomshjem et sidste farvel, for at tage afsked med de kære, gamle minder om det sorglosesfe afsnit af livet. I dag skal jeg være brud. Hun var dejlig, som hun stod der, med glødende kinder sg strålende øjne. — da vil jeg ønske dig, at det ret må blive en glædesdag, der må varsle om et lykkeligt liv! Sagde kongen bevæget. Han klappede hendes kind og gik bort med langsomme skridt. Da han kom til sit slot, kaldte han på sin gamle tjener Jea «, hvem han gav en ordre at udføre. tjenere « var meget døv og kongen talte noget sagte, så det var ikke sjældent, at han gik med hel fejl besked. Dette skulle i dag afstedkomme sørgelige følger. I et værelse i en af byens hovedgader sad en ung og smuk mand. Trækkene vare regelmæssige, som huggede i marmor, håret var sort og krøllet, øjnene brune og funklende. Nu rejste ha « sig, gik langsomt hen mod døren, blev slående, og vendte atter tilbage. Det var som om han kæmpede med sig selv, som om han var et bytte for de mest stormende tanker. — i dag skal hun være min brud! sagde han. Er det ret?... Hun aner ikke den sørgelige, den skrækkelige hemmelighed! Hu « aner ikke, at jeg foruden ære, rigdom og glans fik en uhyggelig arv, en arv, der stadig følger den ældste sø « i grev Valerys familie. De « kommer stundom tidlig og stundom silde, den kan komme i manddommens fagre vår og den kan komme når det stunder mod livets aften.... Var det ikke ret af mig, at fortælle hende alt og byde hende valget mellem enten at give afkald på mig eller knytte sig til mig under denne forudsætning?... Dog, det er forsilde... hun elsker mig... hu « elsker mig! Med disse ord skjulte ha « hovedet i hænderne. hans pande brændte, som om han havde feber. — hvorfor betroede mine forældre mig denne hemmelighed? For at den skulle synke i grave » Og ikke kræve flere offre. Derfor har jeg som en tyv og bedrager måttet miste mig Fanchettes kjærlihhed; den dejlige, den yndige Fanchette!... Hvorfor skulle jeg ikke nyde livets skønneste lykke. Hvorfor skulle jeg stå som en tilskuer ved kærlighedens fortryllende rige, uden tilladelse til at flippe indenfor? * han sprang op og gik hurtig frem og tilbage i stuen. Ansigtet havde antaget et uhyggeligt udtryk. Lrdt efter lidt blev han roligere og hviskedee: — lad mig da glemme både fortid og fremtid og kun nyde øjeblikkets fryd. Jeg skal nu pynte mig til bryllupet — jeg skal være brudgom. Han blev afbrudt i sin tale ved en hæffig banken på døren. En mand styrtede ind, da denne blev åbnet. Øen ankomne så sig om med et blik, som om han ville skjule sig. Han lyttede; men da der ikke syntes at være nogen, der forfulgte ham, satte han sig hurtig. Ved synet af den ankomne blev den unge mand ligbleg og udbrød: — min brødet! — ja, Georges, det er mig. — hvad vil du? — jeg håber at himlen har stået mig bi, at jeg ikke er kommen forsilde! — hvortil? — aner du det ikke? Så snart det rygtede sig, at du stod i begreb med at indtræde i ægteskabets Paradis, ilede jeg hertil og medbringer en ordre om at bringe dig til... Han dæmpede stemmen og hviskedee et ord, der syntes af gøre et stærkt indtryk på brodere «. — først går jeg nu til din elskede og beder og besværger hende om af opgive et parti, der vil bringe dig og hende i ulykken. Nytter det ikke, er hendes kærlighed stærkere end mine forestillinger, så henvender jeg mig til præsten og han vil da vægre sig ved af vie eder. Georges stod som lynskået. Broderen bemærkede det indtryk hans ord gjorde og gottede sig derover. Endelig vedblev han: — da du nu ved, af jeg har dig i min magt, da din lykke er afhængig af mig, så kan vi måske bedre underhandle. — du mener? — at jeg for penge ville være af formå til af komme 24 timer forsilde. Gjort gerning står ikke til af ændre og den smukke Fanchette måtte da finde sig i sin skæbne. — hvem kan sige om den ulykke, der har fulgt grev æs Valsrys forfædre, vil følge mig? — det aner du, det tror du, det ved du; ingen kan undsiippe den. Jeg handler urigtigt, som jeg handler; men jeg skal bruge en stor sum penge. — hvormange? - — 10, 000 Franks. — det er omtrent hele min formue; dog, jeg offrer den gerne. Jeg må da tage fat på af arbejde og jeg gør det med glæde; det vil måske netop gavne og styrke mig. — men jeg skal bruge disse penge straks. Medens Georges gik hen og åbnede et pengeskab, hvoraf han udtog en del Sedler, kastede broderen hurtig en pistol og nogle papirer ned i en papirkurv. Georges talte sedlerne op for broderen. — er du så tilfreds? spurgte han. — ja; gid eders lykke må vare lige så længe som disse penge i min hånd! Med en rå latter styrtede han atter bort. Georges så efter ham og mumlede: — hvilket uhyre, og det er min Broder! For guld har han købt retten til af gøre mig ulykkelig og for guld sælger han den atter. Langsomt begyndte han nu af iføre sig sin bryllupsdragt. hans tanker drog da tilbage til hans første møde med Fanchette. Md 20, 000 Franks i sin varetægt var han på vejen til Paris, for af styrte sig i glædens malstrøm og tømme fornøjelsens bæger i fulde drag. Han ville nyde livet tilgavns, — det ville dog snart have tabt sin glans for ham. Han kom til Versailles på vejen til hovedstaden, og et tilfælde førte ham sammen med Fanchette. Georges behøvede kun at se hende, for st elske hende, for at tilbede hende, og den unge piges glade blik og rødmende kinder ved synet af ham var et tegn på, at han heller ikke var hende ligegyldig. Den lille skælm med buen i sin hånd, den lille skytsgud for en Verden af glæder og en Verde « Af kvaler, førte deres veje tættere sammen, og det varede ikke længe før de havde åbnet deres hjerter for hinanden. Glemt var det hellige løfte, som Georges havde aflagt om ikke at knytte sin skæbne til nogen kvinde, ikke ved ægteskabets bånd at styrte sig selv og andre i ulykke. Fanchette elskede ham — elskede ham med de « Varme, den inderlighed, den hengivenhed, hvormed en elskende kvinde viser sin første kærlighed. Når hu « lagde armen om hans Hals, « år hun trykkede sine friske læber mod hans mund, når hun så på ham med de store øjne, når hu « hviskedee: „ Hvor jeg dog elsker dig, Georges! “ da var det som om en stemme tilhviskedee ham: — fly, fly, før det er forsilde! Men han blev, han kunne ikke give afkald på sin elskede Fanchette. Fanchette vidste vel at Georges var Greve; men han sagde, at hans forfædres grevskab alt forlængst var gået over i andres hænder, og han kaldte sig derfor ret og sket hr. æs Valery. Fanchette var eneste datter af en enke og havde ført et meget stille og indesluttet liv. Nu var hun bleven reven ud af den « e fredelige tilværelse, nu skulle hun følge Georges til det lille hjem han havde købt. Dette var smukt og landligt beliggende i nærheden af Versailles. Georges stod nu i sin elegante dragt og kastede et blik ind i spejlet. — hvor er jeg dog smuk! sagde han. Den der seer mig aner næppe, at dette skønne ydre så hurtig kan undergå en sørgelig forvandling. Ja, Broder, du havde ret; jeg ved at jeg ejer de « Sørgelige arv, jeg alene ved at den ikke er gået mig forbi. Jeg har skjult den, som de « Gerrige sin skat, og jeg skal skjule den fremdeles. Ingen uden jeg selv skal erfare den. Og når jeg i dag i kirkens tempel sværger at dele alt, både ondt og godt med Fanchette, da hvisker jeg ved mig selv: dog ikke denne hemmelighed! Ester en pause vedblev han: — i et år vil jeg nyde de » højeste lykke, som et menneske kan nå og da — da vil jeg... Han tav; men man så at han havde fattet en bestemt beslutning. Imidlertid blev fanchstte pyntet som brud. Myrthekrandse « slyngede sig ind i det brune hår og den hvide kjole omsluttede hendes slanketaille. Hun var glad og dog så vemodig. Hun vidste hvad hun forlod, men ikke hvad der ventede hende. Moderen betragtede hende med den stolthed, hvormed en moder altid betragter sit barn, og sagde: — lad mig nu se, Fanchette, at du med alvor søger at opfylde din pligt og ikke straks bliver forknyt, selv om end ikke altid solstråle » titter ind i dit lille hjem. — o, moder, tror du ikke at der altid vil være solskin på vor vej? Han vil kun min lykke og jeg vil søge at være så god og venlig, som nogen kvinde kan være. — vi må være forberedt på ikke blot at plukke glædens blomster, mit barn, sagde moderen alvorlig. Ikke alt her i livet er en leg, før enhver kommer der alvorsdage, da gælder det om at have det rette Anker: troens Anker. — og det har du lært mig, moder. Hav da tak før den rige kærlighed, hvormed du har ledet min vej til denne stund, hvormed du har omfattet mine barnlige handlinger. Hun kyssede moderen og vedblev: — men, moder, sig mig, du er da ikke bedrøvet fordi jeg nu vil forlade dig? — nej, mit bar «, « år kun det er til dix sande lykke. Du er jo heller ikke så langt borte fra mig og vil nok af og til kige ind til mig. Moderen blev nu opmærksom på noget, der foregik ude på gaden. Øet var en kongelig lakai, der stirrede op ad huset. I hånden bar han en større pakke. — se der, Fanchette! råbte modere «. — hvad er det? spurgte datteren. — en kongelig tjener; han bringer vist en gave til dig, fordi du i morges frelste kongens liv. — øet var jo kun min pligt. — vi få at se, vi få at se! Den gamle kone ilede ned for at lukke op. — Boer jomfru Fanchette her? spurgte lakaien. — ja. — jeg bringer her en gave fra landets konge. Moderen tog pakken og gav lakaien en drikkeskilling, hvorefter denne fjernede sig. — se her, mit bar «, sagde moderen glædestrålende, idet hun atter trådte ind til bruden; her er en gave fra ham, hvis liv du frelste. den unge piges hånd skælvede, idet hun åbnede den tilsendte pakke. Men hun udstødte i det samme et forfærdet skrig og blev ligbleg. Det var en samling af blomsler; dog ikke af dem der betegne livet og glæde «, me « dem der betegne døde « og sørgen; det var et kors, som ikke var bestemt til at pryde en brud, men til at følge e « død til gravens stille Bo. Den unge piges øjne fyldtes med tårer, medens moderen søgte at trøste hende med, at her måtte foreligge en fejltagelse. — skulle det være et varsel om at jeg snart skal dø, da vil jeg dø med hans hånd i mi « og mit blik fæstet på hans milde åsyn, sagde Fanchette alvorlig; og skulle det være et tegn på, at vi skulle møde sorg og Kummer, da vil vi være enige om at dele alt, da vil vi i forening møde de uvejrsskyer, der samle sig. Tiden « ærmer sig, men jeg frygter ikke, moder, jeg går med fortrøstning min skæbne i møde; min kærlighed vil besejre alt; jeg føler en ubeskrivelig styrke og kraft ved synet af min Georges. Andet kapitel. Et hemmeligt møde. Under Paris strækker sig fortidens kirkegård, de åbne begravelser. disse katakomber frembyde et uhyggeligt sy «. En slibrig, fugtig stentrappe fører ned i det dyb, hvor døden fremviser fine attributer. En fakkels blege skær oplyser delte uhyggelige rum og giver det et fantastisk udseende. Overalt titte dødningehoveder frem, alle med det samme djævelske grin. Alt vidner kun om døden, og en uhyggelig anelse griber uvilkårlig enhver, der betræder delte dødens tempel. Dog delte synes ikke at være genstanden for den mands tanker, der havde stukket fakler i jorden og syntes at vente nogen. Hans ansigt var mørkt og skummelt. Hvem ventede han her? Del var næppe nogen gerning der kunne tåle dagens lys, som havde ført ham til delte dødens og mørkets område. Snart efter hørtes en lyd, der gav ekko i det snevre rum. En anden skikkelse kom klattrende frem på hænder og fødder fra den forpestede hvælving. — nå, hvorledes gik det? spurgte manden i hulen den ankomne. — atter uheldig! Jeg var ham lige så nær som dig, Isidor; men en kvinde stødte til min hånd i samme øjeblik som skuddet gik af. — det gik mig omtrent ligeså galt; i går aftes lå jeg i over en time og ventede på, at han skulle foretage sin sædvanlige aftenpromenade. men han kom ikke; det var som om en eller anden god ånd bevogtede ham mod en snigmorderisk død. Jeg vil derfor foreslå dig at vi gør front. — du mener? — kan jeg stole på dig? — som på djævlen selv. — nuvel. Vi vil om få øjeblikke være ene med en mand, der bærer 20, 000 Franks hos sig, som han vil udbetale os såfremt kongen var myrdet. Han er en stakkels fantast, en eventyrer, der helst må forlade denne verden. Kan du nu fatte hvorfor jeg har sat ham stævne her? Istedenfor at dræbe kongen, tager vi os den frihed at bringe ham ind i paradiset. Han er forsvunden fra verden; men ingen lænker på at søge ham her, — du har ret og pengene er vore. — hvorledes flap du bort i morges? — å, jeg fik en af disse lyse og glimrende ideer, som kun faren kan avle og som bringer en guld. Man styrtede efter mig og jeg ilede til min Broder. På vejen tabte man sporet; men der er ingen tvivl om at man snart vil finde det igen, thi jeg efterlod min pistol og en del papirer i hans hjem, der vil stemple ham som gerningsmanden, tilmed da han har stor lighed med mig. — din opfindsomhed overgår næsten min, alfons! — vi kunne ikke lade hinanden noget høre, vedblev alfons; vi have begge forbrugt tusinder af Franks på spillebordet og begge have vi kastet os ind på forbrydelsens bane, hvorfra jeg dog snart agter at træde tilbage, dersom min store plan lykkes. — hvori består den? — det skal du straks erfare. Jeg er jo den yngste søn af grev Valsry og efter hvad jeg fra pålidelig kilde har erfaret er jeg sir nogle gale stregers skyld aldeles forbigået i den gamles testamente; alt skal tilfalde min Broder, Georges, der lider af vanvid. Jeg vil nu se æt få ham til æt dræbe sig selv og sin unge hustru, han er nemlig i dag bleven forenet med de » skønne Fanchette. Skulle denne dristige ide ikke lykkes, må vi stride videre på de » alt betrådte vej og få ham dømt til døden for æt have forsøgt på æt dræbe kongen. Denne anklage vil let finde tiltro, han har opholdt sig i Versailles, aldrig talt med nogen og giftet sig for æt skjule sin forbrydelse. I dag var jeg jo hos ham og fik ham da til æt give mig 10, 000 Franks; men vi må alt i morgen gæste ham ved nattetid og tage reste « Af hans formue; thi æt gennemføre e « sådan plan koster penge. Er han først borte, vil det være en let sag for u. ig æt blive ejer af grev valorys udstrakte besiddelser, der er millioner værd. — hvilken part farer jeg da? — du skal se, æt jeg forstår æt skatte dine fortjenester. her afbrødes den opbyggelige samtale atter af en lyd, der gav ekko i dødningenes hjem. — der er han! hviskedee jsidor. En fantastisk klædt skikkelse kom nu til syne. — ah, i er alt på pletten, i mine tro kammerater og trofaste venner! sagde han hurtig. Er vort store mål lykkedes? Har en af jordens tyranner ophørt al eksistere? Ere disse 10, 000 Franks eders ejendom? Som svar fulgte et drønende knald, dødningehoveder rullede hen ad den snevre passage. Den ankomne lå svømmende i sit blod på de « fugtige jordbund. Som to grådigeulve kastede Isidor og alfons sig over deres bytte. Såsnart de havde pengene, greb de faklerne for at ile bort. I det rum, hvor dette møde havde fundet sled, ud mundede flere gange. Snart kravlede, snart løb de hen under de mægtige kalk- og steenbrud. — det var mærkeligt, sagde Isidor; men jeg syntes kun at der var nogle få skridt til opgangen. — det forekom også mig således. Fakleene vare udbrændte og de befandt dem i et fuldstændigt mørke. Vi er gåde sejl! udbrød alfons blegnende. En uhyggelig pause fulgte på disse ord. hvad nyttede deres guld dem, « år de vare levende begravede i denne labyrintt? De ville gå tilbage, men gik kun dybere ind. Atmosfæren blev mere og mere trykkende, dødens attributer mere og mere talrige, mørkets kryb mere og mere næsvise. De kunne nu høre en dump larm over deres hoveder. Det var drønet af verdensstadens tummel; de befandt dem i dødens rige midt under livet og lykken. — for djævlen, vi er fortabte, mumlede jstdor. idet han standsede; vi er i stand til at omkomme af sult og tørst på dette sted. Alfons star tænder af raseri. Begge formåede næppe at holde sig oprejst. Skrækken og angsten havde næsten lamslået disse to skurke, der pludselig befandt sig åsyn til åsyn med døde «. De vaklede hid og did. Hvert øjeblik stødte deres hænder mod en genstand, der opfyldte dem med den største aisky, netop fordi det var vidnesbyrd om kjsdets forkrænkelighed. Jfidor sank nu ned pas det fugtige jordlag, ude af stand til at komme videre. I den smalle gang spærrede han vejen for alfons, så at denne heller ikke kunne komme frem. — fortabt! mumlede denne skælvende og kastede sig ved fin kammerats side. Georges og Fanchette vare forenede ved ægteskabets hellige bånd; præsten havde lyst kirkens velsignelse over dem. De befandt dem nu i deres hjem, i deres lille, hyggelige hjem. Og Fanchette, hvor var hun glad! Som en lille fugl hoppede hu « hid og did, kyssede snart sin eneste gæst, sin moder, og snart sin ægtefælle. Georges var tavs og alvorlig, hans ansigt var ligblegt. — er du nu ikke rigtig glad? sagde hun og lagde fin arm om hans Hals. Tror du ikke jeg vil være dig en rigtig kærlig hustru? — jo, jeg væed det, min kære Fanchette. — og et må du love mig, vedblev hun; det er, at jeg ikke blot må dele din glæde, men også må få del i hver lille sorg du ejer. — det lover jeg! Luften, der hele dagen havde været trykkende, var trukket sammen og enkelte ly » glimtede. — det lyner, sagde Fanchette. Før er jeg bleven angst, men nu skal jeg vise at jeg er modig og kæk. Jeg skal vise at kærlighed giver os kraft! Ved hvert blink der kom, for hu » samme «; men det var kun et øjeblik. Og da Georges fortalte hende, at tordenen var et tegn på, at fare » For lynet var overstået, lyttede hun spændt efter den dumpe lyd, der gav ekko langt borte. — se, kære Georges, sagde hun; var det ikke som om himle » straks ville sætte mig på prøve. Han gav intet svar. Desværre, der skulle komme hårdere prøver. Den næste dag modtog Georges et brev, der kun indeholdt følgende linier: „ Dersom du, min sø «, har dit liv kært, „ og dersom du har interesse for at bevare den „ Kvindes liv, du har knyttet til din sørgelige „ Tilværelse, bedes du i nat kl. 12 at møde „ på kirkegården ved Versailles. Kom, hvis „ Du vil frelses fra en stor fare. Din moder. “ Koder! Gentog den unge mand. Det må jo være et bedrageri! O, hvorledes skulle hun kunno befinde sig her? Fanchette kom nu til og han skjulte hurtig brevet. Hun bemærkede det; men hun spurgte ham ikke om hvad det indeholdt; hun troede ikke at han havde nogen hemmelighed for hende. Han var ualmindelig tavs. Hvad fordel kunne man have af at bedrage ham? Hvis det nu virkelig var hans moder, der i midnattens time ventede ham på det betegnede sted? Og dog, det var umuligt. Hans moder, den stolte og hovmodige grevinde æs Valsry, det var jo næsten utroligt! — Fanchette, sagde han endelig; jeg har modtaget et brev angående en meget vigtig sag, der fordrer, at jeg øjeblikkelig må rejse til Paris! — må jeg ledsage dig, elskede Georges! — det er umuligt. Men jeg skal være tilbage inden middag i morgen! — hvor jeg da vil være bedrøvet indtil jeg atter seer dig. Jeg tror jeg vil bede min moder om at komme til mig. — nej, Fanchette, lad hende ikke erfare noget derom. Hun vil ikke kunne forstå hvorfor jeg så hurtig tvinges til at forlade dig. — jeg har lovet at adlyde dig og vil ikke alt bryde mit løfte, svarede Fanchette med et suk. Han tog nu hurtig afsked med hende og begav sig bort. Det var ikke de gladeste tanker der besjælede den unge hustru da hun var ene. Hvilken sag var let, der krævede Georges ' nærværelse? Han havde været så alvorlig og tankefuld. Når det nu var en kvinde, en ung og smuk kvinde, langt skønnere end Fanchette! tredie kapitel. En uhyggelig opvågnen. Fanchette lå på sit leje og smilede i søvngudens favn. Nattens lysende Herold sendte også en stråle ind til hende og den belyste hendes åsyn. Håret lå som ' en skøn ramme om de » Smukke prosit. De hvide hænder lå foldede over brystet. Foran hende stod en skikkelse og betragtede hende med et mørkt blik. I hånden holdt han en pistol. — Fanchette! hviskedee han. Hu » vågnede. Drømmens engle syntes bortskræmmet af det skumle åsyn. Hun stirrede på de ville, fordrejede træk med angst og bæven. — Georges! udbrød hun skælvende. — Fanchette, du må dø! sagde skikkelsen med en hul stemme. Dø midt i din glæde og lykke. Bed hurtig en bøn,; hi du skal dø for min hånd! Med disse ord holdt han pistolen for hendes smukke åsyn; d; t kolde jern berørte den blege kind. — nåde... Nåde! stønnede hu « halvdød af skræk. Han trykkede løs. men pistolen syntes at gøre modstand, den ville ikke berøve den skønne fancheite livet, thi istedenfor at sende sit dødbringende indhold ind i det dejlige åsyn, slog den klik. Fanchette var besvimet, da hun følte det kolde jern blive sat imod sin pande. Månens blege skær kalot nu lige på det snehvide åsyn. Morderen kunne ikke modstå sin lyst til at trykke et Kys på disse fyldige, friske læber, der ligesom syntes at indbyde dertil. — aldrig har jeg set nogen kvinde så dejlig som dig! hviskedee han. — hvad Pokker tøver du efter? lød en stemme bagved morderen. — nu kommer jeg! Han spændte atter hane » og trykkede løs. Et svagt knald påfulgte og værelset indhylledes i krudtrøg. — har du pengene? spurgte den der havde affyret pistolen. — ja, alt er i orden. — så afsted! De åbnede døre » og forlod med hurtige skridt stedet for mørkets gerning. Pludselig standsede den ene. — hvorfor tøver du, jsidor? Klokken i Rosendalen. 2 den tiltalte kastede sig ned på jorden og lyttede. — hvad fejler dig? vedblev hans kammerat. — jeg hører ryttere nærme sig; det er vist bedst at vi styre en anden. Kurs. — fanden hytter nok sine egne puslinger! Lo den anden. Havde han ikke slået os bi, havde vi vel aldrig sluppet ud af de « levende grav, hvor vi vare i færd med at krepere. — det var hverken djævlenes eller helgenes værk, svarede jsidor; vare vi blevne liggende da vi segnede om, havde vi aldrig skuet sol eller måne; men da vi fik samlet os sammen og klattrede lidt frem, fandt vi en opgang... det var selvopholdelsesdriften.... Men lad os ikke spilde tiden, lyden synes at komme nærmere. De to banditer fortsatte nu deres vej i e « Modsat retning. Da de endelig nåde en lille by, delte de udbyttet af deres natlige ekspedition og aftalte, « år de atter skulle mødes. Da alfons æ « Valery var blev « ene, mumlede han halvhøjt: — øet gik jo særdeles heldigt; når nu blot gensdarmerne få fingre i min Broder.... Så du tror, min gode jsidor, at jeg har myrdet hende; nej, man går dog ikke hen og udslukker livsgnisten hos det dejligste og yndigste væsen, jorden efter min mening har frembragt. Jeg har kun set og talt med hende en gang, men dette møde udflettes aldrig af min hukommelse. Jeg har stirret ind i mangen en kvindes øinæ, men aldrig i et par øinæ som Fanchettes, jeg har kysset mange » en kvindes mund, men aldrig set et par læber så friste som hendes, jeg har snoet armen om mangen en „ Engels “ Liv, men aldrig har jeg set så skøn en taille som dette barns.... Og alt dette skulle min fjollede Broder eje!... Nej, nu bytter vi roller... Du bliver kongemorderen og jeg bliver de « lille dues beflytter! Da jstdor var bleven ene, sagde han: — ja, min kære alfons æs Valsry, den gang trak du dog det korteste strå... D « frygtede for at myrde hende og puttede derfor ikke nogen kugle i pistolen. Jeg bemærkede det godt, men jeg tang klogelig stille, thi jeg elsker Fanchette med et afsindigt raseri; jeg synes overalt at se det dejlige billede og jeg løver ikke før hun hviler i min favn; men list må der til, og hvad det angår, da er jfidør ikke ueffen. Og ved tanken om sine planer gned han tilfreds fine hænder. vi må nu først erfære hvorledes det gik Georges. Til de « bestemte tid, midnattens stille time, stod han på kirkegården ved Versailles. Der er altid noget uhyggeligt ved at være ene midt i de dødes rige; men denne uhyggelighed forstærkes, når nattens slør hviler over de små gravhøje med vidnesbyrd om deres beboeres liv og færde », når dødens engel ligesom lader fine vingeslag lyde gennem tårepilenes grene. Den unge mand stod ene her, just da de tslv slag rungede ud over den skumrende by, da timen oprandt, der er forbeholdt alle spøgelser og ånder. Han spurgte atter og atter sig selv, om virkelig den stolte grevinde Valsry ville møde ham her. Men da hviskedee en anden stemme, at hu « dog var hans moder, at hu « måske elskede ham højt, trods sit kolde ydre, at hu « måske virkelig vidste, at en fare svævede over hans hoved, og at hu « Måtte ty til dette sted, fordi man udspionerede ethvert af hendes skridt. Nu raslede det mellem nogle buske og en skikkelse trådte frem. Det var ikke hans moder, thi han kunne skimte omridset af en mand. Før han kunne komme sig af fin overraskelse, sagde den ankomne: — Georges æs Valsry, jeg kommer i deres moders navn; just som hun var i begreb med at begive sig herhen, blev hun greben af et heftigt ildebefindende. — før mig da straks til hende. — det er umuligt! Hun frygter for at det stat henlede opmærksomheden på hendes opholdssted, som hun omhyggelig har søgt at skjule, da deres fader ville dræbe hende. — dræbe hende? — ja, fordi hun bragte et så sket skud på hans adelstræ, fordi hun har skænkst en søn livet, der har søgt at myrde kongen. — myrde kongen! gentog Georges med et udtryk af forfærdelse malet i sit åsyn. — ja- igår kom politichefen fra Paris til deres faders slot og udbad sig en samtale med greven. Le havde kendt hinanden i mange år og den gamle politimand nærede stor ærbødighed for Derer fader. Han forklarede nu, at flere graverende omstændigheder talte for, at det var dem, der forleden dag havde forsøgt et attentat på kongen. Man havde tabt sporet i nærheden af deres daværende hjem, og man havde fundst en pistol og flere mistænkelige papirer hvor te boede. Han ville nu rådføre sig med deres fader om han skulle lade dem arrestere eller give dem et vink om at flygte. Deres fader fløj op som en rasende, han havde fået et af fine gale anfald og bad politichefen om snarest muligt at pakke sig og udføre sin gerning. Deres moder, som det nu først gik op for, at hun elsfede dem, besluttede da at frelse dem. Hun rejste hemmelig til Paris; men anstrengelse og den indre kamp hos hende har udmattet hende og hun formåede ikke i aften at forlade sin bopæl. Greven har sendt folk efter hende, som skal myrde hende eller bringe hende, det være død eller levende, tilbage til slottet. — og al denne ulykke skulle jeg have forvoldt? — desværre må jeg svare ja. — men jeg sværger ved alt hvad der er helligt... — sværg ikke! Uskyldigheden må undertiden bukke under for mange sammenstødende beviser. I himlen er retfærdighed, på jorden er det ikke altid tilfældet... Jeg vil nu indstændig bede dem opfylde deres moders ønske: flygt, flygt endnu i denne stund! — uden at se Fanchette, uden endnu engang at favne den kvinde jeg har kær? — hun vil snart være hos dem, for at dele deres landflygtighed, mildne deres sorg og sprede de mørke skyer par deres fremtids himmel. — nej, jeg vil ikke forlade hende, ude « at have set he « de. — de må for deres egen skyld, for deres hustrues, si r deres moders og deres mange venners skyld!... Følg mig, lad os flygte i nattens mørke; det er måske forsilde når solen hæver sig. Den fremmede greb hans hånd og ville drage ham bort med sig. Georges rev sin hånd ud af hans og sagde: — nej, jeg vil ikke flygte således! — så styrt dig da i ulykken, forblindede yngling! Georges stod nogle øjeblikke tvivlrådig. Endelig sagde han: — de bedrager mig da ikke? — det er kun en dårlig løn de giver mig, fordi jeg vil bevare dem for evigt fængsel og befri dem, de har kær, for at fortæres af sorg og Kummer!... Men hvad hører jeg... Fodtrin!... Skulle vi være forrådte...? Georges lyttede. Han syntes intet at høre; men den fremmede vedblev: — kom, kom, lad os skjule os! Georges fulgte ham nu villieløs. Pludselig sik den unge mand et heftigt og uformodet stød for brystet, så at han gik bagover og faldt ind i et gravsted; hans hånd greb om en ligkrands og hans hoved stødte mod en ligsten. En hul latter lød bagved ham; den fremmede forsvandt og Georges var atter ene. Jsidor —thi del var ham — havde nu opfyldt fin pligt, at holde Georges borte fra hans hjem, og han ilede nu til den unge mands bolig, hvor vi hørte ham komme til syne under udråbet til alfons: „ Hvad Pokker løver du efter? “ Den scene som påfulgte har vi alt beskreven. Da Georges atter kom til sig selv, sad han længe og stirrede frem i del dybe mørke, der omgav ham. Hvorfor havde de « fremmede kastet ham over mellem gravene? Bar del med eller imod hans villie? Var han bleven fortørnet fordi han ikke ville flygte? Selv om han var en bedrager, kunne han ikke indse hvorfor han skulle være del. Skulle han virkelig følge del råd, som han havde fået, at flygte uden at bringe Fanchette med sig, uden engang at sige hende farvel? Og hvorfor skulle han flygte? Man antog han havde myrdet kongen, han, der elskede den gamle konge så højt som nogen. Disse tanker gennemkrydsede hans hov

1876_Albertius_KlokkenIRosendalen_2

Claudius

Claudius

Albertius

Claudius Albertius

Klokken i Rosendalen 2

male

male

dk

Albertius

Klokken i Rosendalen 2

Klokken i Rosendalen

Original romantisk Fortælling

n

gothic

A. Behrend

KB

nan

strater i sommerens Tid 1846 - slutter i 1876

O

Første kapitel. Bryllup. Thorvald levede i en evig forelskelsesrus. Hans kærlighed til Lydia var stegen til. et vanvittigt raseri, hun stod kun for ham som det ædleste, skønneste og bedste. Stundom hensank han i en mørk og dyb grublen. Tanken fløj da så vide om; men Lydia vidste snart at udrive ham af denne sindsstemning. Dagene hengled hurtigt; den unge konstner glemte sit arbejde, glemte alt, for at leve i en henrykkelsesrus og spilde tiden på landlige udflugter og elskovssamtaler. Grevinden fortalte ham,. at hendes gemal for flere år tilbage var fælden i en duel. Thorvald troede derpå og higede med længsel efter den dag, da han og Lydia skulle forenes. En dag vendte han tilbage til sit atelier, som han i fjorten dage ikke havde teet. En uhyggelig stemning greb ham atter, da han flod her, han savnede lyst til at gribe hammer og mejsel, bestillinger vare strømmede ind til ham, men han gad ikke engang svare derpå. Han troede dog,, at når først han var sikker på Lydias besiddelse, når først hun var hans ægteviv, ville han atter genvinde sin tabte arbejdsiver og atter vende sin hu til konstens genius, der nu måtte have forladt hans atelier. Han lukkede øjnene for den afgrund, der gabede ham i møde, han tænkte på Lydia således som hun stadig viste sig for ham, elskværdig og fortryllende, han lyttede ikke til fornuftens stemme, at der i hele hendes opførsel, hele hendes optræden lå noget uforklarligt, at hendes gerninger ikke tålte at skue dagens lys, men hyllede sig i nattens mørke, at den skadefro fryd, hvormed hun havde ladet klokken i Rosendalen tone, talte mere end alt om hendes onde hjerte. Han stod længe med hånden under kinden og stirrede frem for sig. I hans erindring blandede sig mindet om den kvinde, han først havde skænket sin kærlighed; men så svagt, så utydeligt. Lydias muntre ansigt og glade smil fik ham fnart til atter kun at ofre hende sine tanker. Medens han således stod hensunken i uvirksom sløvhed, sad Lydia og talte med en af sine undergivne fra tiggernes kjældær. — du er nu øen, som jeg mener bedst kan spille denne rolle, sagde hun. — jeg skal altså agere præst? spurgte tiggeren. — ja, du kan vel nok udføre en sådan rolle? Af visse hensyn ville jeg ikke gerne have noget med en virkelig præst at bestille. Vielsen skal foretages her på slottet om to dage. — jeg skal give møde. — på Sletten ved st. Denis skal min vogn hente dig klokken 1. Det går ikke an for en hellig mand at komme gående. — det er godt. Jeg skal være der; men jeg er ikke rigtig på det Rene med, hvad jeg skal sige. — du kan jo gå ind i notre-dame-kirken eller en anden kirke og gøre dine studier. — det kan jeg også. Medens denne scene foregik, listede de to tjenere, hvis samtale vi for nogle dage siden lyttede til, sig ind i salen. Den ene blev stående ved indgangen, medens den anden listede hen til det store pengeskab, der stod i salen. Med en behændighed og list, der vidnede om, at det ikke var hans debut på tyvenes bane, brød han låsen op. Hans kammerats høreorganer vare skarpe som en gazelles og han kunne advare tyven, såsnart han opdagede den mindste mistænkelige lyd. Dog, den lunefulde gudinde, fvm man kalder skæbnen, syntes at stå dem bi og snart efter vendte den, der havde brudt pengeskabet op, tilbage mokken i Rosendalen. 26 med en bunke Sedler og banknoter samt et par poser fulde af sølvpenge. — se så! hviskedee han med et lettet suk. — når vi blot skippe helskindet bort! Brummede den anden. — vi tage med jernbanen til havre. — hvornår? — vi liste bort i aften. — men hvorledes skal vi dække tilbagetoget og opdagelsen? — i løbet af dagen bringer jeg denne skrivelse til politipræfekten. Med disse ord trak den eys gavtyv et stort beskrevet ark op af lommen. — læs dette før jeg forsegler det! hviskedee han. De to gavtyve styrede atter deres fjed mod den mest øde del af haven, hvor de gennemlæste skrivelsen til præfekfen. Denne lød således: „ Hr. Politichef! „ Deres opmærksomhed henledes på den „ unge dame, der optræder under navnet grev „ inde æo Valery. „ Fra den dag, hun holdt sit indtog på „ Slottet, har dødens vingeslag suset temmelig „ hyppigt derom. „ Den gamle Greve og hans gemalinde „ døde begge på en mystisk og hemmelighedsfuld „ Måde, der lader formode, at det ikke er gået „ ganske naturligt til. „ Kort efter forsvandt den unge Greve, efter „ Sigende for at undgå følgerne af en duel; „ men det er et spørgsmål om han mere er „ blandt de levendes tal, om ikke en eller anden „ underjordisk kælder huser liget af ham. „ Man fortæller også, at denne skønne „ Grevinde er en ligeså berygtet som berømt „ Dame, der hedder Lydia æs Bretton og be „ llæder den høje værdighed, at være tiggernes „ Dronning i Paris. En, der ynder retfærdighed. “ — vil det være klogt at afsende denne skrivelse, vil det ikke være at lege med ilden? Sagde den ene af „ Tjenerne “, da han havde læst den til ende. — jo, seer du, når nu politichefen går på med dødsforagt og arresterer dronningen, og man skulle savne vort behagelige selskab, så frøer man selvfølgelig at vi har taget udgangsbillet for ikke at komme i fidtesadet; men at vi skulle have givet os så god tid, at vi skulle have tømt pengeskabet, det skal der vist mere end en politichefs forstand til at hitte på. I modsat fald, dersom vi ikke sender denne skrivelse afsted, kan den nådige grevinde være fræk nok til at angive os og hvis vi kom i retten, da ville vi være de små, hun har et vist talent til at dreje alverden om sin lille finger. — du kan have ret! Nå, vil du så besørge det til „ Bussemanden “? Dette var, tiggernes populære udtryk for enhver politiofficiant. — ia, jeg skal nok sørge derfor, jeg giver en eller anden dreng et par Sous for at gå op med den. Athos Musset sad i sit hjem, med hånden under kinden og fordybet i tanker. Han tænkte atter og atter på Aurelia og så den dybe kløft, der var draget imellem dem. Han kunne, uagtet sit løfte til den døende og skønt hun tilhørte en anden, ikke skjule, at i hans hjertes inderste voksede og spirede denne kærlighed, uafseet det, han for hendes skyld havde lidt, og skønt Aurelia hadede ham. Det var i dag søndag og Annette udrev ham derfor af disse tanker. Det gik ham som så mange, når de ikke mere kan leve i håbet, trøste de dem med at leve i erindringen! det var første gang at Annette besøgte ham efter blomsterpigernes fest. Da han så den unge pige, søgte han at bortjage de mørke skyer fra panden og sagde venligt: — goddag, min lille veninde! — goddag, svarede den unge pige, medens hendes kinder blussede og hendes hjerte bankede, som om det skulle sprænges. — tag plads, så skal vi tage fat på undervisningen. Skulle vi skrive eller læse i dag? — det kan de selv vælge! Snart efter sad læreren og eleven bøjet over en bog, hvis runer den lille blomsterpige kun med nød formåede at løse. — men er du syg, lille Annette? spurgte athss, idet han skarpt betragtede hende. — nej, hvorfor tror de det? — jeg synes du seer så bleg ud og det forekom mig at du skælvede. — nej, jeg fejler intet! — du narrer mig vist, lille Annette? — nej. — har du ingen tillid til mig? — jo, hvorfor skulle jeg ikke have tillid til dem, der har været så god imod mig! — sig mig da, hvad der ligger dig på sinde, sig mig da, hvad-der gør dig så ve modig; jeg seer dig kun hver søndag, men jeg kan dog godt se, at du mere og mere taber dig. Sidder du måske for meget stille; skal jeg tale derom til madam melong? — nej, nej, tal ikke derom! sagde Annette i en næsten bønlig tone. — er det dine kammerater, der ikke er gode imod dig...? — jo, de er alle sammen så venlige! Tro mig, hr. Musset, jeg fejler intet, jeg har det jo så godt som jeg aldrig har troet at kunne få det. — men hvorfor bliver du nu ganske ligbleg? Lyver du ikke? Betro dig til mig, hvis der er noget som tynger dig på sindet; jeg gentager: jeg er din sande ven! — jeg ved det; men jeg kan ikke sige andet, jeg har det godt, rigtig godt. — og jeg vedbliver næsten at tvivle derom, sagde han og så stift på hende; det piner mig, at du ikke ret kan have tillid tll mig. Er det måske kærlighed, der har fundet vej til dit unge, uerfarne hjerte, har du truffet en eller anden ung mand, hvis billede har præget sig i dit sind? — nej, tro ikke sligt! — vogt dig for den lille Amor, sagde Athos med et suk, ' han kan, hvor rar og skøn han end er at se til, pine os meget, uhyre meget! den unge mand stirrede tankefuldt frem for sig, medens Annette søgte at skjule en frembrydende tåre. Hvor gerne havde hun ikke kastet sig om hans Hals, skjult sit hoved ved hans bryst og hvisket: „ Jeg elsker dig, elsker dig højere end nogen anden på jorden! “ Men hun var en kvinde, en stakkels kvinde, der måtte gemme sin kærlighed i sit hjertes allerinderste. — nu, sagde Athos og forsøgte at smile; lad os da ikke tale mere derom. Men skulle du trænge til mit råd eller min bistand, da tal åbent og ærligt til mig. Annette svarede ikke; hun rakte bevæget den unge mand hånden oz læsningen fortsattes. Da Annette kom tilbage til blomslerfabriken, ilede hun op til sit værelse. En af hendes veninder, en ung pige, der hed Nancy, kom op til hende og ville bevæge hende til at gå lidt ud at spadsere med hende; men Annette afslog tilbudet. — og hvorfor ikke? Det er et dejligt vejr i dag! udbrød hun fortrydelig. — jeg har ikke lyst til at spadsere. — jeg tror, det er en rigtig styg mand, denne unge digter, sagde hun; thi hver gang du har besøgt ham, kommer du tilbage i dårligt humør. — hr. Athos er et rigtig bradt menneske. — vil du så ikke spadsere lidt? — nej. — så bliver jeg også hjemme. — det behøver du da ikke, Nancy. Til fabrikken hørte en lille have og Nancy gik nu der ned og morede sig med at læse i en bog. Hun sad skjult bag et blomstrende jasmintræ. Kort efter kom madam mekong med Annette ved hånden og tog plads på en bænk bag ved hende. Nancy kunne høre ethvert ord de talte. — nå, mit barn, sagde madam melong; kvad var det så for en lille, ubehagelig scene, der indtrådte i dag? — de ved, svarede Annette, at det er for hans skyld at jeg er bekymret, at det er min store interesse og hengivenhed for ham, der har gjort mig sørgmodig, fordi jeg indser, at han aldrig kan blive så lykkelig, som han fortjener at blive. — ja, det ved jeg; men du ved også at jeg har sagt, at vi ikke må gå irette med ham, der styrer vore veje. — i dag spurgte han om jeg var syg og da jeg svarede benægtende, ville han have af vide hvorfor jeg da var så vemodig; han syntes, af jeg, for hver gang han så mig, mere og mere tabte mit friske udseende. — det gør du også, lille Annette, du seer nu langt mere sygelig ud end dengang du kom hertil. Men, stakkels barn, jeg fatter din pinlige stilling, hvor gerne du end ville, kunne du ikke være åbenhjertig imod ham. — jeg sagde til ham, af jeg havde det godt, rigtig godt; men han troede mig vist ikke. Efter i nogle minutter af have siddet tavs, sagde madam melong: — lille Annette, jeg tror af jeg vil gå op til den unge mand og tale lidt med ham om dig og dit hjertes hemmelighed. — nej, nej, gode madam melong, gør mig ikke ulykkelig, tal ikke et ord om mig til ham; kan jeg gøre noget godt for ham, da vil jeg gøre det i stilhed og uden af han erfarer et ord derom. — stakkels barn! var alt hvad den gode kone svarede, idet hun kyssede hende på panden. Der kom nu bud efter madam melong; en dame onsfede at tale med hende. Hun forlod Annette, der ville rejse sig, men blev opmærksom ved en sagte lyd bagved sig. hun tittede gennem grenene og så Nancy, der hurtig fjernede sig. Den unge pige måtte have hørt samtalen mellem Annette og madam melong. Ville hun nu ikke fortælle denne samtale til alle de andre blomsterpiger? — o, himmel, hviskedee Annette; de vil alle, alle erfare det! En pinligt frygt greb den stakkels pige; dels frygtede hun for at de skulle drille hende dermed og endnu mere frygtede hun, at det, når så mange vidste det, skulle nå Athos øre. Da opstod der pludselig en tanke hos den lille Annette, en tanke af dem, som kun fortvivlelsen kan fostre. Hun besluttede at ville flygte bort fra fabriken. Hvormegen tak hun end skyldte madam melong, hvormeget godt denne kone end havde gjort hende, så glemte hun det dog i dette øjeblik, da hun fattede den fortvivlede beslutning. Hun gik op på sit værelse og tog nogle småpakker til sig. Derefter ilede hun med lette fjed bort fra stedet. Først da hun var kommen langt, langt bort fra fabrikken, begyndte hun at overveje hvad hun havde gjort. hvor skulle hun flygte hen? Og hvad ville den gode madam melong sige om hende? Skulle hun vende tilbage og kaste sig for hendes fødder? Hun vidste ikke selv, hvad hun skulle foretage sig, hun følte sig så ulykkelig, så ubeskrivelig ulykkelig! Hun satte sig på grønsværet og søgte at samle sine tanker. Hun indså snart, at hun havde handlet meget uoverlagt og urigtigt; men endnu var det ikke forsent. Ingen vidste jo, at hun var flygtet bort derfra, hun kunne jo godt vende tilbage. Men en eneste tanke opfyldte hende og den forbød hende at gøre dette skridt. Det var tanken om, at hendes veninder kendte hendes kærlighed til Athos og at han måske ville erfare den. Hun skjulte sit ansigt i hænderne og gav sine tårer frit løb. Da følte hun pludselig, at en hånd blev lagt på hendes skulder. Hun for heftig sammen og da hun så op, fik hun oie på en smuk, ung dame, der var meget elegant klædt. — hvorfor græder du? fpurgte hun Annette. Har man tilføjet dig noget ondt? — nej, der er ingen, som har gjort mig noget ondt. — har du intet hjem, har du ingen plads?... Så synes tilfældet af have ført os til hinanden. Jeg har nemlig brug før en ung pige i min tjeneste og har du lyst til af modtage denne plads, står den dig åben. Annette anså det som et vink af skæbnen, af der netop skulle blive tilbudt hende et opholdssted og en plads, før hun endnu havde søgt derom, og det hos en så smuk og øjensynlig god dame, som hun her var truffen på. Hun modtog med glæde tilbudet og fattede straks så megen tiltro til den unge dame, af hun betroede hende hvorfor hun var flygtet bort fra blomsterfabriken. — har du noget imod af sige mig navnet på den unge mand, der har været så god imod dig og som du holder så meget af? spurgte hun. Thi jeg har også kendt en ung digter. — han hedder Athos æo Musset. Et eget smil syntes af spille om den unge dames læber. — det er netop ham! Ja, det er en brav og retskaffen fyr, af dømme efter hans ord; men han er ikke ganske af stole på, når det kommer til gerning. Jeg er desværre bleven skuffet af ham på en måde, som jeg mindst havde ventet. dog, lad os ikke tale derom, jeg seer det gør et pinligt indtryk på dig. Skæbnen vendte det således, af det blev til mit sande gavn. Med disse ord vendte den unge dame sig om for af gå, og på et vink af hende fulgte Annette med; hun ville gerne have forsvaret Athos, men hun turde det ikke lige overfor sin nye herskerinde. Da de nu gik sammen over den smalle markvej, sagde damen: — jeg skal i morgen skrive til madam melong og lade hende vide, af du er i mit hus. — vil de være så god; jeg forstår så dårligt af sammensætte et brev. Den unge dame vedblev: — mit navn er Lydia æs Bretton, jeg er enke, thi min gemal faldt i en duel kort efter vort bryllup. Jeg skal i morgen atter indtræde i ægtestanden; min ægtefælle er en ung konstner, der er meget bekendt og berømt i Paris. Efter vort bryllup agte vi af foretage en lille reife til et yndigt beliggende sted, der hedder Rosendalen, i hvis nærhed vi har lejet en villa; her ville vi tilbringe hvedebrødsdagene. Du vil vel nok ledsage os dertil? — det vil jeg gerne, sagde Annette, der ikke anede, at hun atter rakte ulykken hånden. den næste formiddag stod Thorvald klædt som brudgom i sit atelier. Gobert, klædt i en sort dragt, havde taget plads lige overfor ham. — det alvorsfulde, højtidelige øjeblik nærmer sig med ilsomme fjed, sagde Gobert, idet han så på uret. Thorvald svarede ikke: han stirrede tankefuldt frem for sig. Han følte ikke nøgen glæde eller henrykkelse ved den pagt han skulle skutte; en pinlig frygt, en uforsfåelig angst knugede ham. Han syntes at der var noget uforklarligt, som drog ham hen imod Lydia, noget han ikke kunne modstå og bekæmpe, uagtet han indså, at det blev hans ulykke; det var hans drømmesyner, der atter og atter trængte sig frem. — jeg ved ikke selv, hvorledes det kan være, sagde han endelig; men jeg kunne ikke være mere beklemt om hjertet, hvis jeg skulle til en begravelse med en af mine kæreste, end jeg er i dette øjeblik... — da du skal række den kvinde hånden, du elsker højere end alt her på jorden! Du er virkelig en utaknemlig skabning, som ikke fortjener den lykke, der vederfares dig. Men jeg vil dog undskylde dig, det er nu engang menneskets lod, ikke at kunne nyde nogen glæde ublandet, ikke at kunne fryde os ved noget, før der opstår følelser, der gør alt for at forbittre os glædens øjeblikke. Til disse følelser hører mistro, skinsyge, tvivl osv. — måske du har ret; men det er mig dog, som om jeg går min undergang i møde. — du skulle da aldrig have ladet dig forlede til at lytte til de slette rygter, der er i omløb om grevinden, og som skal skyldes en forsmået elsker? Skønt hun, som du vist selv må indrømme, er godheden, blidheden, elskværdigheden og yndigheden selv, fortæller man dog, at hun ikke skulle være så ganske uvidende om grunden til sin tidligere gemals pludselige død!... Nå, der er vognen! — jeg tager ikke derhen, jeg seer afgrunden for min fod! Gå du i mit sted, Gobert, hils hende og sig, at jeg ikke kan blive hendes ægtefælle! — primer du? Vil du ikke tage afsted til din ventende brud? — nej, jeg vil ikke ægte hende! — men er du forrykt! Husker du, at de franske love vil kunne straffe dig for at have givet en kvinde løfte om formæling; husker du, at hun venter på dig med kærlighed og tillid; kan du tænke dig hendes fortvivlelse, hendes harme, hendes tårer, uden at fortryde hvad du har gjort, og ile til hende? Men da er det måske forsilde, da er det måske hende, der støder dig bort! Kom, Thorvald, kom til din ventende brud! Den unge mand kæmpede med sig selv, med sin kærlighed og sin frygt; men Lydia vandt sejren.. Han kastede hurtigt kappen om sig og gik, uden at mæle et ord. Gobert fulgte sit offer med et smil, som om han var den onde selv. Vielsen skulle foregå i al stilhed og ingen af godsets bønder, end ikke den gamle forvalter, havde nogen anelse derom. Uden at de to kørende havde vekslet et ord sammen, ankom vognen til slottet. I det samme kørte grevindens vogn ind i gården, og i samme fad en tyk, velnæret præst. Han og Gobert vekslede en hilsen, som Thorvald ikke bemærkede. Præsten steg med gravitetisk holdning ud af vognen og gik langsomt op ad slotstrappen, hvor han blev modtaget af grevinden selv. Gobert førte Thorvald til den lille sal, hvor vielsen skulle sinde sted. Thorvald veg ved synet af dette værelse uvilkårligt tilbage. Atter dette nattens mørke; vinduerne vare tildækkede og der brændte vokslys ved et lille alter. Hvorfor måtte solens stråler ikke titte ind og bringe sit lys til den forbindelse, som her skulle skuttes? — jeg vil ikke vies i denne sal! sagde Thorvald heftig. — og hvorfor ikke? spurgte Gobert. — jeg behøver ikke at skjule min gerning i mørket! — jeg tror virkelig at du pludselig er bleven greben af en fiks ide, at lykken har været for stærk for dig. Bliver du således ved, så var det nok bedre om vognen havde kørt dig til dåreanstalten end til brudeskamlen. Thorvald bed læberne sammen, som for at standse det bitre svar, og han tog plads på den ene af stolene. En tjener trådte ind. — grevinden lader spørge om vielsen kan stnde sted? Thorvald svarede ikke; han sad som en billedstølte; men Gobert gav ham et vink, hvorpå han fjernede sig. Få øjeblikke efter trådte Lydia ind i værelset, støttet til præstens arm. Hun tog sig, som altid, fortryllende ud; hun var iført en hvid atlaskeskjole og bar en myrthekrands om hovedet. Hun syntes stærkt bevæget og hendes kinder vare uden spor af farve. da hun så Thorvald, opklaredes hendes ansigt og et ubeskriveligt ømt smil viste sig derpå. Præsten begyndte straks i en sagte, snøvlende tone på vielsesakten. Thorvald og Lydia knælede ned på brudeskamlen. Den værdige gejstlige udfoldede især sine taleevncr på at rose den unge grevinde; han havde kendt hende fra barn, havde set hende vokse op og udfolde sine herlige egenskaber; han kendte hendes gode og brave hjerte, der altid havde slået varmt for alt hvad ver var ædelt og godt, der stedse havde sat de fattiges lykke over sit eget vel. Derefter viede han dem og lyste kirkens velsignelse over dem. Et par af tjenerne havde været de eneste vidner til denne bryllupsakt. Den gejstlige ønskede dem al lykke og held og tog da atter bort. Thorvald førte Lydia til havesalen, hvor frokostbordet var dækket. — så du hvor bevæget jeg var, da jeg skulle træde frem for alteret? sagde Lydia. — ja, jeg så det. — men du kender ikke grunden dertil? — nej. Du angrede måske det skridt, du var i færd med at fuldbyrde? — angre! Fy, Thorvald, hvor kan du tale således til en kvinde, der kun lever og ånder for dig! Den unge konstner slog forvirret øjnene ned. Kunne denne inderlige, hjertelige tone vel være forstillelse? — årsagen var den, vedblev hun, at jeg i nat drømte, at vi fulgtes ad gennem lyse og herlige dage, hvor glæden og lykken smilede til os; men da vi så kom til en trang og mørk vej, hvor sorgen og ulykken væltede ind over mig, hvor man beskyldte mig for de skændigste og uhyggeligste gerninger, da måtte jeg vandre ene, da svigtede du mig, da var du endog ikke langt fra at sympattisere med mine anklagere. Kan det tænkes, kan det ventes, at der kommer en dag, da du tvivler om mig? — Lydia, sagde Thorvald i en alvorlige tone; jeg ville med langt mere fortrøstning svare nej, hvis ikke hin scene ved klokken i Rosendalen altid stod for mine tanker. Den unge kvinde lagde armen om hans Hals, så ham længe og stift ind i øjnene og sagde i en bevæget tone: — elskede Thorvald, kan du aldrig glemme eller tilgive denne gerning? Den var uoverlagt, men ikke udført af ondskab! Jeg ville udrydde en gammel overtro og tænkte mindst på, hvilke skadelige følger det ville få for mig selv! der indtrådte en lille panse; deres læber mødtes og Thorvald syntes nu, at han havde gjort denne kvinde blodig uret, det var dog en sand engel! — jeg sværger dig til, sagde han, jeg skal aldrig svigte dig, lad så end ulykken banke nok så meget på din skulder, jeg har svoret dig troskabseden for guds åsyn og den vil jeg ikke svigte. — tak for disse ord og gid du aldrig må blive sat på prøve! hviskedee hun og kyssede ham ømt og inderligt. Politimanden Kings var bleven afskediget fra sin ansvarsfulde post, da forbrydelserne stadig tiltog i hans distrikt, uden at forbrydernes opdagelse tiltog i forhold hertil og en ung flink mand havde overtaget hans embede. Det var denne mand, der havde modtaget de to gavtyves skrivelse. Han læste den et par gange igennem og beså den på alle sider, ligesom om han ikke ret var enig med sig selv, om han skulle tage notits af den. En halv time senere sad han dog i samtale med en af Paris ' mest fortrinlige politispioner. han viste ham skrivelsen og de overvejede nu i forening, hvad de skulle udrette i denne sag. — vil de måske aflægge et besøg på slottet? sagde politichefen til spionen. — det skal jeg med glæde gøre og jeg kan forsikre dem, at er der det mindste mistænkelige, skal det ikke undgå mine spejdende blikke. — lad dem nu ikke bedåre af denne henrivende kvinde. — nej, jeg er ikke modtagelig for sligt! — nuvel, så lykke på rejsen! — er der noget mistænkeligt, arresterer de hende, i den henseende giver jeg dem fuldstændig handlefrihed, skolende på deres list og klogskab. Andet kapitel. En bryllupsgjao. Lydia og Thorvald sad endnu i haven, da Annette mældte, at en herre ønskede at tale med grevinden. — hvem mon det kan være? spurgte hun, ikke uden en vis skælven i stemmen. — han kalder sig Marquis Hugo! — formodentlig en af vor tidligere omgangskreds, der har fået nys om min formæling. Lad ham komme,... hvis du da ikke har noget derimod, henvendte hun sig til Thorvald. — dine venner er naturligvis også mine venner! sagde han. Få øjeblikke efter trådte en ung, elegant klædt herre ind ad døren. Han gjorde en sirlig kompliment og sagde i en indsmigrende tone: — Fru grevinden må undskylde mig min dristighed, men jeg ønskede gerne at erfare nogle oplysninger om min barndomsven og legekammerats sørgelige endeligt, hr. Josef Valery. — var min afdøde gemal en ven af dem '? — ja; vi have leget sammen fra den spædeste alder, vi er opvoksede under de samme omgivelser og vi fulgtes ad den første del af livets vej, nemlig i ungdommens smilende vår. Da stilles vi pludselig fra hinanden, jeg skulle til England, for der at overtage en forretning. Vi korresponderede en tid med hinanden og jeg kender den nådige grevinde så fuldstændig, at jeg godt kunne have opgivet deres signalement, så udførligt og omstændeligt har min ven beskrevet dem på den tid, da han lærte dem at kende. Jeg hørte da ikke noget fra ham i lang tid, jeg skrev det på forelskelsens konto, men da jeg et par gange skrev til ham og intet svar fik, beskattede jeg, da en lejlighed netop tilbød sig, at ville gjceste ham. Da erfarede jeg til min sørg, at han var falden i en duel. — ja, min elskede gemal er død, sagde Lydia og søgte at skjule sit ansigt i sine hænder, for at den fremmede ikke skulle opdage hendes frygt. Hvem var denne mand? Når der nu virkelig eksisterede en ung grev balsry? — hvorlænge er det siden at greven døde? Spurgte den fremmede. — to år. — de tager fejl, nådige grevinde. — hvorledes? — det kan det umuligt være! — hvorfor? — det er umuligt, gentager jeg. — af hvilken grnnd? — jeg har et brev fra ham, der ikke er et år gammelt. — måske det da kun er halvandet år siden han døde. — jeg må desværre atter modsige deres nåde; jeg har i min brevtaske et brev fra ham, der ikke er seks måneder gammelt. Den fremmede talte i en skarp og fast tone. Thorvald sad som lynslået og stirrede på den uindbudne bryllupsgjcest. Uagtet Lydias store evner til at beherske sig, var det temmelig, øjensynligt at hun befandt sig i en pinlig situation, at hun så uvejrsskyer samle sig, som det ikke ville være hende let at fordrive. — jeg vil ikke mere trættes med dem om denne sag, sagde den fremmede, da det jo desværre er ligegyldigt på hvilken dag han er død. Hovedsagen er jo, at han ikke mere er blandt de levendes tal; men jeg ville gerne gæste hans grav; har den nådige grevinde noget begreb om, hvor denne besinder sig? Dette spørgsmål syntes også at genere den unge kone; men den fremmede lod som han ikke bemærkede det. Det vidnede ganske vist ikke om nogen høj grad af takt hos ham, på grevindens bryllupsdag at plage hende med spørgsmål om hendes tidligere gemal; men den fremmede havde nu sine egne grunde. — jeg mindes ikke i dette øjeblik byens navn, sagde Lydia; det var vist en lille flække i Tyskland. — jeg ville sætte megen pris på at se den plet, hvor min barndomsven sover den evige søvn. Lydia overvejede sit svar og nævnede da navnet på en ubetydelig by i det indre af Tyskland. — med hvem var det han duellerede? spurgte den fremmede videre. — det var med en fransk Greve. — og hvad var årsagen dertil? — en cerekrcenkende yttring, som denne i et selskab havde tilladt sig at komme med. — de erindrer ikke navnet på iosefs morder? Jeg vil optage den kamp, som min barndomsven har måttet lade sit liv for; jeg vil give ham den mresoprejsning, han ikke selv sormåede at erhverve. — nej, nej, lad der ikke flyde mere blod i denne sag. — sig mig hans morders navn '! gentog den fremmede ubarmhjertigt. — jeg kender det ikke. Den fremmede betragtede Lydia med et næsten inkvisitorisk blik. — så min barndomsven skal hvile uhævnet i sin grav, begyndte han atter; kendte jeg hans morder, jeg skulle stå ham ihjel på stedet! Han sprang op, som om han var bleven greben af et vildt raseri. — grevinde, råbte han; de er min vens morderske! Denne anklage kom så uventet, så overklokken i Rosendalen 27 rastende, at Lydia blev ganske forvirret og fortumlet. Hun blev bleg som et lig og stirrede vildt frem for sig. — jeg... Morder...? stammede hun. Thorvald sad tavs med hendes hånd i sin, ubevægelig som en marmorstatue. — de er Josefs morderste! De har alt røbet dem selv! vedblev den fremmede. Han blev atter roligere og, idet han viste polrtitegnet frem, sagde han: — jeg arresterer dem, Fru Valery! — mig? — ja. De spørgsmål, som jeg hidtil har gjort dem, har kun været et slags forhør, af hvilket det fremgår, at de ikke ganske er på det Rene med deres tidligere gemals dødsmåde og at rygtet måske ikke har løjet, da det fortalte, at de havde berøvet ham livet. Thorvald rejste sig med et udtryk af rædsel malet i sit åsyn. Han betragtede Lydia med et blik, som om han ville søge at udforske hendes tanker, hendes hjertes hemmeligheder. Hun kastede sig om hans Hals og udbrød med tårekvalt stemme: — jeg er uskyldig, jeg er uskyldig!... O, min drøm, min drøm! den fremmede betragtede ganske rolig denne scene og sagde: — spil nu ikke komedie for mig; thi de oplysninger, som de har givet mig, vidne tilstrækkeligt om, at der er noget uforklarligt og dunkelt ved grev Valsrys endeligt, og kommer der først lys i denne sag, opdage vi måske også hvorledes den gamle Greve og grevinde forlod denne verden! Lydia hørte tilsyneladende intet. Hun klamrede sig til Thorvald. — forlad mig ikke! Jeg sværger dig, jeg er uskyldig! råbte hun. — min herre, sagde Thorvald endelig; her må foreligge en fejltagelse! — nej, desværre, jeg tager aldrig fejl! Jeg har et skarpt blik og kan efter et menneskes fysiognomi straks dømme om det er uskyldigt eller ikke. Med disse ord trak han en fløtte frem og peb i den. Et par gensdarmer trådte straks ind. — arrester denne kvinde! befalede han. Det er Lydia æs Bretton, tiggernes dronning. Denne rolig fremsatte beskyldning gjorde atter et stærkt indtryk på Lydia. — hvorledes? udbrød Thorvald, idet han rev sig los fra hende. — o, min drøm, min drøm!... Ulykken bryder ind over mig og du forlader mig! hulkede hun. — lad nu den komedie være endt, sagde politispionen og vedblev, idet han vendte sig til gensdarmerne: — gør eders pligt! Jeg er fuldkommen sikker i min sag! De tog alt andet end blideligt fat på Lydia og snart var den skønne brud, istedenfor at være omslynget af elsfovens rosenlænker, fængslet af solide håndjern. Politispionen gav et vink og grevinden blev, trods sine tårer og sin hulken, ført ud til vognen og kørt børt. — jeg er uskyldig, jeg er uskyldig! O, min drøm, min drøm! vedblev det at lyde i Thorvalds øre. Politispionen vakte ham af hans drømmerier, idet han lagde hånden på hans skulder. — hvad dem angår, har jeg ingen grund til at sikre mig deres person; de er bleven bedraget af denne kvinde, af hvem så mange er bleven skuffet, og jeg er sikker på, at hun også ville have kåret dem til offer. — hun er uskyldig! — jeg håber, de snart vil få en anden mening! Jeg vil nu gøre en lille runde, for at se om jeg ikke kan træffe på tydeligere beviser. han skred ud i haven og lod den unge ægtemand ene med sine alt andet end behagelige tanker. Politispionen tog sig den frihed at gå op i Lydias værelser, fulgt af et par af sine ledsagere. Her blev nu vendt op og ned på alt og politispionen udstødte mere end en gang et udråb, der lod formode, at han var veltilfreds med sit bytte. Da fik han øje på klokkestrengen og gjorde et ryk i den. Annette kom til syne. Politispionen betragtede hende med et strengt forskende blik. — er det ikke den lille violpige? spurgte han. Annette bøjede hovedet og stammede forvirret: — jo! — hvorledes er du kommen her? Annette blev endmere forvirret ved dette spørgsmål. — var du ikke bleven anbragt på madam mekongs blomsterfabrik? — jo. — hvorledes gik det da til, at du kom bort derfra? — jeg er flygtet. — flygtet!... Øg hvorfor? — det kan jeg ikke forklare. — det hænger vel ikke rigtigt sammen. Hvor godtfolk er, tommer godtfolk til! Du kender vel ikke noget til din herskerindes affærer? — nej.. — det er let nok at sige nej. Lad os da først komme på det Rene med, hvorfor du forlod madam melongs fabrik. — det kan, det vil jeg ikke sige. — nuvel, så må du sinde dig i at blive arresteret. — arresteret! Og hvorfor? — når du har forladt et stille og fredeligt hus, for at leve i en røverrede som denne, er der al ønskelig grund dertil. Annette søgte forgæves at forsvare sig. Hun blev ført fil fængslet. Tredie kapitel. Grev æs saint-remy. For en del år tilbage var der en ung lystig adelsmand, ved navn Gabriel æs saint-remy, som havde forelsket sig i en ung borgerlig pige og uden sine slægtninges samtykke havde forlovet sig med hende. da hans slægtninge erfarede dette, søgte de på alle måder at forhindre denne mesalliance, og gjorde alt, hvad der stod i deres magt for at stille de elskende. Dstte lykkedes dem efter mange og forskellige fors

1897_Alsted_Ly

Peter

Peter

Alsted

Ly

male

male

dk

Alsted

Ly

Alsted

Ly

y

roman

Jydsk Forlags-forretning

KB

nan

nan

O

Det var omtrent ved firtiden, en lys majmorgen, da Harald Jansen gik ud for at skyde sin første buk. Det var kun sjældent, der blev skudt noget af råvildtet, for bestanden var ikke ret stor. Og skovrideren ville helst selv » for at undgå disse kedelige fejltagelser «, som han sagde; » for jeg kan sku ikke glemme den gang, fjelstrup skulle skyde en spidsbuk og så gik hen og skød en gammel rå, der var med lam — det vil jeg ikke have om igen. « Men nu havde skovrideren selv gået flere gange forgæves efter denne buk; den var bleven for gammel og for snu, så nu var han ked af legen. Derfor havde Jansen fået lov til at prøve sin lykke en gang. Han standsede udenfor døren og satte patronerne i, kugle i det ene løb og dyrebly i det andet; det var skovriderens » Bøsseflint «, han havde lånt, selv holdt han ikke sådan et luk su s våben endnu. så måtte han hen i stalden for at se, om hundene var lukket inde; for det var da alt for nederdrægtigt, skulle en af dem komme ud og gå ham på foden og måske ødelægge det hele for ham. Den store hvidbrogede Diana peb ynkeligt og slikkede hans hånd gennem tremmerne, men gravhunden satte i med et skingrende hyl. » Nej, den gang bliver i skam snydt, lille børn — å sludder, Diana, gå hen og læg sig! Hør Jørgen, « vendte han sig i forbigående til karlen, der stod og strakte sig i døren, inden han kunne bekvemme sig til at begynde at muge, » De må sørge for, at hundene ikke bliver lukket ud, mens jeg er borte. « » Jo —. Hvad skal der ellers skydes nu til morgen? « » Det er den stærke buk, skovrideren vil af med — nu skal jeg ud at prøve. « » Nå ham. Ja, når de så går ned ad birkemosen — så kunne det jo hænde, de fik ham at se. « » Så! Hvor Pokker ved Jørgen det fra? « » Hæ — « karlen vred sig noget ved det — » jeg tror, jeg har set ham der et par gange, jeg er kommen forbi, enten ved aften eller om morgenen i grålysningen. « » Ja, ja; man kan jo se ad. Tak for anvisningen, « Sagde Jansen, idet han gik. — » Mon han skulle have været ude på sjov den rad; han så jo noget søvnig ud. « Solen skinnede endnu kun på granernes toppe; der var mere end en time til den ville begynde at varme ned på skovriderens mark, der lå lunt og gemt inde midt i den store plantage. Græsset og den nys spirede vårsæd hvidnede af dug, og inde et sted i risbøgene der østenfor slog droslen endnu en morgentrille. Jansen åndede i dybe drag den lette, svale mogenluft, svagt duftende af skoven, mens han skråede ind over Marken. — skulle man aller først gå til birkemosen — ja, hvorfor ikke; det kunne godt tænkes, det passede, hvad Jørgen havde sagt. Vinden? — han så efter grantoppene; de rørte sig ikke. Og himlen var ganske klar, uden mindste sky at se efter. Man kunne lige så godt komme den på skud fra denne side som fra nogen anden, så stille det var. Jansen skridtede rask ud, fulgte skovvejen et stykke, skråede så ind igennem til det næste spor; han kendte jo skoven ud og ind. — bare den nu stod der, når man kom der ned. Han begyndte at småfløjte: » Når i Østen smiler, « Men holdt snart op igen — bare den nu ikke stod helt midt ude på mosen; for skovridersns bøsseflint, så fin den var på de 120 alen, så holdt den dog ikke kuglen ret godt mere end de hundrede og tres. Så snart han kunne skimte lysningen ved mosen, sagtnede han sine skridt, så sig for, hvor han trådte, at han ikke skulle gøre støj ved at træde på en vissen gren eller ved at sparke mod stenene, der hist og her stak frem af mosset. Godt, at der var den smule krat ved kanten af mosen. Bag hver tæt enebærbusk standsede han og spejdede ud over. Solen var nu kommen så højt op, at den halve del af mosen lå i fuldt lys; men over den østre halvdel var der endnu den svale skygge. Han måtte østen om, naturligvis. Forbi hver større åbning i buskene krøb han på knæerne og på venstre albu, bøssen holdt han forsigtigt op over det høje græs; hvad gjorde det, at han selv blev våd, når bare han fik skud på bukken. Han havde allerede tilbagelagt et langt stykke på den vis, sveden prikkede i alle porer, og han begyndte allerede at tvivle på, at han skulle få noget ud af det; da med et, idet han rettede sig op bag en enebær — var det ikke — det gav et stød migenne ham------------jo vist var det et dyr, der gik og græssede derovre, nær ved den anden side. Et fuldvoksent dyr — mon det skulle være den? Nu rejste den hovedet — en seksender — en stærk — jo, det kunne la ikke være andet. Satans også, der var så langt — to tre gange for langt mål; nu måtte han tilbage igen. Han måtte langt ind gennem skoven, at den ikke skulle mærke ham; men det kunne så også gå raskere, end når han skulle krybe. Den havde dog vel ikke vejret ham — han syntes, den keg her om ad. Nej, nu gik den roligt et par skridt og gav sig til at æde igen. Han beregnede stedet, hvor bukken stod, og vendte sig for at gå. Da faldt der et skud derovre, han så den blå røg, så bukken slå hovedet i vejret — den strakte halsen fremad, tog et par Spring og styrtede. » Hjærteskudt — forendt med det samme! « Var Jansens første tanke; » men hvad i al--------en krybskytte! Så skulle — — « og han satte i rend ind gennem skoven, den samme vej omtrent, som han havde tænkt at liste efter bukken. Men da han havde løbet lidt, standsede han pludselig og smækkede bøssen op, tog skuddet af venstre løb og famlede frem af tasken en patron med små hagl. » Han skal få sig en ordentlig endefuld, det bæst, hvis han stikker af! « og afsted gik det igen i fuld part. Det tog kun få minuter, så var han omme ved stedet, og der så han en mand i færd med at vælte en bunke ris over det skudte dyr. 14 manden mærkede ham ikke, før han var lige ved, så stærkt optaget var han. » Din forbandede kæltring! « brølede Jansen, så forpustethan var, » går du her og skyder dyr ved højlys dag! « Manden for op, så sig et nu forvildet om, men så stak han hænderne i bukselommerne og satte sig ned på risbunken. » Nå — hvad så? « Jansen så lidt på ham, som han sad der og ligesom sank sammen, denne lille, duknakkede Karl, med sort, uredt skæg op om det skiddenblege ansigt og den lådne kasket ned over øjnene. Han vidste ikke ret, hvad han skulle gøre med sådan en fyr, helt mekanisk satte han hanen i ro. Der kom noget af et smil i det mørke fjæs, ved han så det, men dette bragte Jansens blod i kog igen. » Hvor fanden kunne det falde dig ind? — ved du ikke, hvad det koster at skyde et dyr på statens grund? « buldrede han løs. » Hvad det koster — næ — hæ — men det må du vel vide, « kom det langsomt. Jansen var lige ved at fare løs på krybskytten, da han hørte ham sige du; men han betænkte sig dog i det samme, fandt at det var en biting i øjeblikket. » — — — og hvorfor jeg tog den smule dyr — hæ — armod kan drive en til så meget. « Armoden — Jansen var ikke fri for at føle en smule medlidenhed med manden. » Jo, ser du, mulkten, den bliver hundrede kroner mindst. Og betaler du ikke, så kan du komme i hullet. « » I hullet — det var måske ikke det værste endda — men, hæ — her er jo da ingen vidner ellers. « » Ingen vidner! « Jansen så sig om, » så det tror du ikke. Ved du, hvor langt der er til savegraven? Nå, ikke det. Så kan jeg sku fortælle dig, at der er ikke længer, end at de sagtens kan høre, når jeg fløjter i denne her — og så kommer de. Og det kan ikke nytte, du prøver at stikke af, « Jansen knækkede med den venstre hane og så stift på manden. Denne begyndte at blive urolig. » Det er nu ligegodt hårdt for en fattig mand, « mumlede han. » Ja, ja, « begyndte Jansen i en lidt mildere tone, » nu hjælper du mig først at bære bukken hjem, så kan du jo se, om du kan få skovrideren til at lade dig slippe for lidt bedre køb. Lad os så få den vejet ud. « » Skovrideren — hæ — det huer jeg ellers. Ikke------- « » Ingen sludder! « Jansen havde allerede ridset bugen op på dyret, » tag nu fat her. Nå, du er nok ikke rigtig øvet i det — det hører da med til professionen. « » Profisjon — jeg er ellers smed, når vi skal snakke om profisjon. « » Snak, jeg mener krybskytteriet, — den er da skudt godt nok i alt fald. « » Nå sådan — ja, den her slags jagt har jeg nu ikke dreven før. Men — hæ — i nød og betryk — hvad skal en fattig mand så gribe til? « » Å, her er da arbejde nok at få her på egnen. « » Arbejd — næ, det er nok det, der ikke er, for mig da. Bønderne, de vil ikke have mig, og nu, Johansen må gå fra egehøjgård, så er det jo forbi med den smule arbejd, en kunne få ved ham. « Jansen gned sine blodige hænder af i det våde græs, tørrede fangstkniven af på håret af bukken, foldede den sammen og puttede den i lommen. Han grundede lidt. » Har du en strikke hos dig? Nå, bind så benene sammen på den, så stikker vi en Stang igennem; så kan vi nemmere bære den. -----sådan, ja. « » Skal jeg virkelig med til----------- « » Å, hold kæft, for fanden, mens jeg tænker mig om —. « » Er det dig, folk kalder den sorte smed? « » Jo — hæ — mit navn er ellers hans Hermans — —* « » Nå — mon man skulle tro, du kunne dy dig for dette her skytteri, når du havde arbejde, så du ikke var nødt til det, som du siger? « » Dy mig? Jo, det kunne jeg da retten godt, men.... « » Jeg vil dog prøve det med dig. Vi har noget grøftearbejde; når jeg snakker med skovrideren, kan det jo være, du kunne få det. Og så lader jeg, som det er mig, der har skudt bukken, så du kommer ingen forlegenhed i den gang. Men hvis du nogensinde prøver de kunster tiere, så skal du få fanden at se, det kan du lide på. « » Ingen forlegenhed i, « den sorte smed stod lidt og tyggede på et strå; så rettede han sig med et sæt, som om Tingen just gik op for ham, » ingen forlegenhed i! — det var ellers en anden snak, for det havde jo ligegodt ikke været så nemt, skulle en have været til det med den her hårdhed — det havde været strengt for Sidsel også, når hun skulle have siddet ene så længe. Det skal du retten have tak for. Det skal jeg forskylde dig en anden gang, om det kan byde sig sådan. « og han rakte en hånd ud mod Jansen, en hånd med fire sværtede, arbejdskrumme fingre — pegefingeren var der kun en stump af — en hånd som Jansen næsten var led ved at tage, så lidt lignede den en menneskehånd. Men idet denne skidne klo krummede sig sammen om hans fingre, mærkede han en svag dirren i den, og i det samme blev han så glad ved, at han dog havde taget den. » Sidsel, er det din kone? « spurgte han. » Ja — bæ — så godt som, efter min mening da at sige. Håb! det kan gerne hænde sig, at det er noget derfor, at bønderne ikke vil have med os at gøre, « han spyttede arrigt, » men det kan nu en gang ikke være andet, end som det er. « » Nå — sådan. Ja, det kommer jo ikke mis ved. Det er noget, enhver selv må svare for. « » Ja er det ikke det, jeg siger! « ivrede smeden og kradsede sig i det sortfiltrede skæg, » de kunne jo lade os selv om det — hæ — når vi fornærmer ingen og holder os ved vor egen side. Det er da godt en gang at høre et fornuftigt menneske. « » Ja, ja — dit skydetræ skulle du vel have med dig; siden vi nu har ordnet sagen så vidt i mindelighed, må du vel helst beholde den. Kom så; jeg vil gå med dig ud til landevejen for en sikkerheds skyld. « » Hæ — for en sikkerheds skyld, er du kanske ræd, at... « » Å sludder, smed; men det var vist ikke så rart, om du mødte en eller anden her i skoven. Lad os gå denne vej her. « De gik et stykke langs med mosen; morgenskyggen var nu krøbet ind til en smal stribe ovre under træerne på den anden side, det meste lå i fuldt lys, og ude over græstuerne begyndte guldsmedene og de lysbrune sommerfugle deres evindelige flagren i solskinnet. » Hvor er det, du bor, smed? Et sted dernede ved blåstrup bro, ikke? « » Jo — det er rigtigt. Det er der på brinken lidt inde fra vejen, lige når en kommer over broen. Der har vi nu boet det sidste Års tid. « » Hør, sig mig, hvorfor gifter i jer ikke ordenlig, ligesom andre folk, når i alligevel er til sinds at holde sammen? « Smeden skævede mistænksomt til ham, men undersøgelsen lod til at falde ud til det gode; for han svarede lidt efter: » Det ville nok blive en lang historie — hæ — det er vist ikke været at få begyndt på den. Men se der er jo noget, der hedder fattighjælp — og når en først en gang har fået af sognet, så gud hjælpe os vel. Og så er der jo så meget med de her papirer og sådan sager, som de kan kvæle en fattig mand med. Nej, det er dælen fo’en ikke så lige, når en først er kommen i bagstand, og en ikke — « » Hys! « afbrød Jansen ham og lyttede. Der lød et hæst skrig højt oppe over grantoppene. » Det er nok nogen, der skal ind over landet ad Silkeborg til — det er ellers ikke så kort. « » Vær rolig, for fanden! « hviskedee Jansen, idet han sneg sig ud mod mosekanten og stadig holdt sig dækket under træerne. Han standsede under en Birk, der stod enlig med de hængende grene fulde af halvt udfoldede blade — jo, der kom hejrerne rigtig nok, roende på deres store, tunge vinger. Han trådte ud fra birken og smed bøssen til kinden. Hejrerne så ham og slog af; men han trykkede løs i det samme, og den ene tumlede rundt og faldt. Den anden strakte Hals, baskede nogle hurtige slag; så lagde den atter hovedet tilbage og skød atter fart i bestemt retning. Jansen gik ud og samlede den døde fugl op og mødte så smeden i skovkanten. » Du er en Karl til at skyde — det gik da i en farlig fart — hæ — jeg troede snart, den gik for tidlig af for dig. Og så faldt den ned lige som en vrille hø, sony blæsten har haft fat i. Hvad skulle den ellers skydes for? Den havde jo da ingen fortræd gjort, og den er vel ikke til noget videre? « » Å, jeg kom lige i tanker om, at du kunne have godt af at få sådan en steg med hjem til Sidsel. I har det vel ikke så overdrevent flot med sulevarer — og i tør vel nok spise sådan en fugl som den her? « » Vi —jo, sådan folk som vi er ikke så ræd af os; vi kan såmænd tage noget, der er værre end den, når det kniber. « » Værre! Jeg kan lade dig vide, at det er en fin steg, i der får. I gamle dage var det kun kongen og herremændene, der fik dem på bordet; men nu er de jo gået af mode. « » Nej se endda, er det sådan fine sager. « » Den gang, da skød de dem nu ikke så gerne; da havde de falke — sådan nogle som en duehøg omtrent — til at fange dem, og så red de ud i stort selskab, både herrer og damer, og når falken så havde fået hejren ned, så gjaldt det, hvem der kunne ride raskest, gennem al ting, gennem skov og mose og bøndernes korn og komme først og få fat i den. « » Det var også en jagt. Det kunne da ikke give noget, så det kunne betale sig. « » Nej — det var jo for morskabens skyld. En rask jagt må det nu alligevel havde været. « » Hæ — ja det var også en morskab — den måtte de gerne have haft for mig. Hver sin lyst. « De var nu nået ud til landevejen. Jansen keg til begge sider. » Nej, der er ingen folk at se til — du kan rolig traske af hjem. Så sender jeg bud efter dig, når jeg har talt med skovrideren om grøftearbejdet. Du har vel værktøj selv? « » Værktøj — ja spade og skovl har en jo da, når en ellers får det standet. « » Nå, det er godt. Farvel da. « » Farvel------------og tak. « Smeden rakte ham hånden; men den gang lagde Jansen ikke mærke til, hvor styg den var. Han stod lidt indenfor diget og så efter den lille, hjulbenede skikkelse, der traskede hen ad vejen med den lange, rustne forlader over sin bøjede nakke og med hejren hængende slapt ned i hånden, så dens lange ben ridsede landevejsstøvet for hvert trin, han tog. » Ham der har jeg vist sikker nok, « tænkte han, som han gik tilbage gennem skoven » Ha, ha! det var alligevel rart, at jeg fik ild i bøssen, nu, da det skal forestille, at det er mig, der har skudt bukken. Fordømt var det jo, at jeg ikke selv kom til at skyde den — sådan en stærk buk — og nu skal jeg til at lave en løgnehistorie om, hvordan jeg bar mig ad. At han også skulle komme mig i forkøbet, det bæst!-------skønt — den fangst, jeg nu fik gjort, var dog nok mere værd. Han skyder sku ikke flere dyr. Når nu bare folkene er kommen til savgraven, så de kan hjælpe mig at få den slæbt hjem — klokken er knap seks endnu — ellers må jeg jo vente. « maleren lobkraut Jansen havde ikke mange omgangstæller. Dels var der ikke megen ungdom på egnen, dels var han ikke, hvad man der kaldte selskabelig anlagt. Dette vil nu nærmest sige, at han var en dårlig kortspiller, og at han havde ondt ved at komme i humør, når der vankede en ekstratoddy. Der var dog en familie, gårdejer bach’s i blåstrup, hvor han kom foholdsvis jævnligt. Han blev inviteret, fordi han hørte med til skovriderens hus, og han tog mod invitationerne, fordi han havde forelsket sig i datteren. Det var kommet sådan, at han havde danset en del med hende på et julebal, han havde danset mere den aften, end han plejede, og på hjemvejen var han kommen til at tænke på, hvor kvik og nydelig hun i grunden havde været — hun havde været den fikseste af dem alle — og han havde gået og kælet for denne erindring i de mørke, kedelige tøvejrsdage, det ny år begyndte med. Han havde gået og kælet for denne erindring så længe, at den ligesom var vokset fast i ham, så han ikke kunne blive den kvit. Og nu gik han til kirke hver søndag for ved samme lejlighed at få et glimt at se af hende. Hun mærkede godt, at han syntes om hende, og det morede hende. Især var venindernes misundelse hende en hel fryd. Det gottede hende at se deres skæve blikke, når han talte med hende og ikke havde tanke og øje for nogen anden. Hun tænkte ikke noget alvorligt derved, det er næppe nogen sinde faldet hende ind, at det hele havde noget at betyde. Hun behandlede ham derfor ganske som hendes humør stod, og da hendes sind for det meste var let og ivstigt, talte de aldrig et alvorligt ord o v o / o o sammen. Derfor voksede Jansens forelskelse heller aldrig til nogen lidenskab, men holdt sig stadig på det samme punkt, der svingede mellem ungdoms kådhed og ungdoms sværmeri. Men den bevirkede, at han kom tiere til Bachs, end han ellers ville have gjort. En søndag eftermiddag var han gået der ind efter kirketid. » Proprietæren « blev helt fornøjet ved at se ham: » Nu kan vi sku få os en lille eftermiddags-rubber, « Sagde han, » det er ellers ikke så lige at lå ende på de her helligdage. « » Vi to? « indvendte Jansen. » Nej, vi har akkurat en tredjemand i dag — ja, det er sandt, ham, københavneren, har de ikke set endnu; for han kom jo først i mandags. Det er en maler, han har lejet sig ind her for en måneds tid eller to — fanden ved for resten, hvad han vil male på denne her elendige egn, hvor der jo da ikke er noget af, hvad de kalder naturskønheder. De her flade, bare marker og lodne huse med knap en stump kålgård ved. Men det må han jo forstå. « Fru Bach kom ind med kaffen; datteren var ikke hjemme, og så blev der kaldt på den fremmede. » Hr. Maler lobkraut — hr. Forstelev Jansen, « Præsenterede Bach og skænkede i glassene af den rødfarvede portvin, der var sat frem for anledningen. » Skål! De herrer, og held og lykke til geschæften hver især! « Det kneb lidt med at få samtalen i gang; de havde ikke mange ting fælles, de tre mænd, og Fru Bach indskrænkede sig mest til sit gentagne: » Å værsgod — en lille kop til? « mens på samme tid hendes smalle øjne idelig stjal sig rundt i kredsen. Så sagde proprietæren med et: » Nå, Jansen, de havde nok svært held med det første dyr, de skulle skyde. Skovrideren sagde, at det var et rent svineheld. « Jansen blev lidt rød og indrømmede, at det virkelig var et svært held, han havde haft. Og så begyndte han at fortælle, hvordan han havde listet frem under træerne, havde krøbet frem i det dugvåde græs, dækket sig bag hver enebærbusk — hvordan bukken havde stået der ude i solskinnet, havde løftet hovedet og vejret, havde mærket ham, just som han kom den godt skudnær, havde sat i Spring — hvordan han havde smidt bøssen til kinden og knap fået sigte, før skuddet gik — hvordan bukken havde strakt Hals, var løbet lidt og styrtet, forendt med det samme, så han slap for at give den fangstkniven. Lige på bladet havde han truffet — held havde der været med, det måtte han tilstå. Jansen tørrede panden, da han sluttede; for det kneb, hver gang han skulle op med den historie, og for hver gang udmalede han alle enkeltheder stærkere og stærkere. » Jo, de er sku en heldig kantøffel, « mente Bach; » skal vi så have den lille rubber? De spiller jo da, hr. Lobkraut? « Maleren undslog sig; han kendte knap kortene — det var også for hedt at spille nu. Samtalen døsede efterhånden af, proprietæren følte det som en halv uret, at han skulle snydes for sin whist, og sagde meget lidt. Maleren gjorde sig umage for at få Jansen til at fortælle flere jagthistorier, men uden held; han syntes helt udtømt. Jansen forstod, at han ikke den dag ville få hende at se, for hvis skyld han egentlig var kommen, og da cigarerne omtrent var røgt ud, rejste han sig og tog afsked. Maleren fulgte med ud. » Har de ikke lyst til at se min hule? « Foreslog han, » jeg har allerede bestemt at hjemsøge dem en dag og selv se den Birkemose, de talte om — det må jo være et lækkert sted. « Det var ovre i fløjhuset, lobkraut havde indrettet sig. Der var en tre fags stue, loftet var taget af, så lyset faldt stærkt ind fra vinduerne oppe i gavlen, medens de rigtige vinduer var forsynede med forhæng af mørkegrønt shirting, som kunne trækkes for og fra. Der var et par stole, en gammel ormstukken sofa og et bord i det ene hjørne, gulvet flød med pakkasser, og et par staffelier var stillet op hvor der var mest plads. » Ja fint er her ikke; men her kan jo blive bedre, « bemærkede lobkraut, » derinde har jeg et lille hummer til at snue i, men det er ikke meget pænere end dette. Tag dem en cigar og smid dem på kanapeen der — men forsigtigt; for den er hård. « han anbragte sig selv ridende over en af stolene: » Jeg kunne have lyst til at gå med dem på jagt en gang — sådan en tur, som den de beskrev, må jo være storartet. « Jansen blev rød igen: » Jeg vil betro dem, at det gik knap sådan til, som jeg fortalte det. « Han ærgrede sig i det samme over, at han faldt ud af rollen, men han kunne ikke bekvemme sig til at blive i den over for denne ny bekendt med det åbne, glade ansigt. » Så! Var det bare jægerløgne? — men skoven, så den da ikke sådan ud? — og mosen — og bukken, der sprang og faldt? Å sludder! Det gjorde det naturligvis. « » Jo------------så temmelig, « svarede Jansen; » men hvad er det, de laver der? « vendte han sig mod det ene af staffelierne, der bar et halvfærdigt billede, en hest, mørk af farve, med svær Hals og manke, fremstrakt hoved og spidsede ører. Kroppen var kun lige anlagt på lærredet. » Tja—a, « henkastede lobkraut, » det er et portræt, jeg laver efter erindringen nu i disse dage, da jeg ikke rigtig har begyndt at tage fat endnu. « » Et portræt? « » Ja. De kan da forhåbentlig se, at det ikke er enhversomhelst hest, det forestiller. Det er en, de havde derhjemme; den spillede en stor rolle for mig en gang. « » Ja — de øjne, « mente Jansen. » Ikke sandt? — hovedet, det er nu også det, jeg har gjort mest ved; men ikke sandt, sådan et par øjne har ikke enhver hest. « og så begyndte han at fortælle, stødvis og afbrudt, omtrent hvad her er nedskrevet om den gamle sorte ja — sidste gang, jeg så den, det var nu ikke så lysteligt; men det var nu noget af det, der bidrog til, at jeg kom til at male for alvor. Det var en dag, det småregnede. De hvide mure så ganske grå ud; på stråtagene havde det visne Mos allerede begyndt at få et grønligt skær. /elmegrenene hang mørke og tunge af vand ned derover. Og himlen — ikke den sommerlig høje hvælving fra i går med de truende skyer hen under; nej, en eneste lysgrålig tåge, som man så langt, langt ind i uden nogensteds at standses af noget. Hestene stod nede på de grønne agre og hang med hovedet; de gad ikke æde mere; men der var kun tre — hvor kunne den fjerde vel være henne, skulle Frits måske være redet en tur, nu da han ikke kunne komme på brakjorden for fugtighed? Nej — der kom han jo henne fra stalden, i skjorteærmer trods regnen og med blodige hænder. » Hvad er det her? « » Nå — ved du det ikke? Den gamle, hun er styrt i nat. « » Død og pine! Hvad siger du, knægt! Hun fejlede jo da ikke noget i går, ved jeg. « » Nej, i aftes, jeg red dem hjem, var hun så kåd som en plag, jeg havde ondt ved at holde hende. Og så i Morges, da fader kom ned for at kalde på karlene, så lå hun i båsen og var allerede halv kold. Det må være gået svært hastigt; for strøelsen lå ligesådan som den var smidt under hende i aftes, hun havde ikke sparket noget videre om, kunne man godt se, og grimen var ikke mere stram, end at man let kunne spænde den op, så det var heller ikke det, der havde gjort det. Pokker skal vide, hvad bæstet har taget ved. « » Hm — det var jo en temmelig let måde for den at slippe fra alt slæbet; for de sidste år er jo aldrig så rare for sådan et gammelt dyr. « » Ja godt nok for hende; men det var vel tidligt for os. Hun kunne godt have gået et par år endnu, uden at det skulle have generet hende. Og det bliver ikke så nemt nu pludselig at skaffe penge til en ny. « vi fulgtes ad over i stalden, og han tog igen fat på sit bedrøvelige arbejde. Han havde allerede huden halvt taget af. Den lå på ryggen, de flåde ben med de sorte hove strakte stift opad, de blanksorte halehår filtrede hen mellem strøhalmen, de blåligbrune, vældige lårmuskler, den hvælvede bug med de guldgule fedtpuder i lysken og de sorte, slyngede blodårer, der hist og her var sprungen og sendte en dybrød stribe ned over, og så den ildene røde inderside af huden — det hele lyste ud af staldens halvmørke med en voldsomhed, der ikke var til at sige nej til. Jeg forstod med et, at en sådan scene, disse blodets og kødets farver i deres dybe, mangfoldige spil, kunne begejstre de gamle hollændere, og jeg undrede på, at jeg aldrig havde set noget billede med netop dette motiv — det ville have virket hundrede gange kraftigere end alle de andre. Men der var vel kun en, der ville kunnet male dem så dybt ind i staldmørket, disse farver, så dunkelt glødende, så intenst lysende. Rembrandt kunne — måske. Hovedet var ikke flåt endnu — ansigtet, skulle jeg sige. Det lå stift på siden; den hængende underlæbe, der altid fik hende til at se ældre ud, var slappet en smule mere, så de lange, brunlige fortænder skinnede frem. Og den gråsorte, bløde mule — å, hvor var den blød endnu. Øjet stod åbent, det var næsten lige så klart som før; men udtrykket, dette altid opmærksomme blik, det var borte. Jeg skubbede øjelåget nedover, det gled op igen, det var, som blev det ved at se, dette klare øje, men ikke på mig, kun hen i den mørke krog. Jeg måtte bide mig i læben og vende mig derfra. » Du, Frits, hvorfor graver i hende ikke ned lige sådan — hun kunne godt fortjene det for alle de år------- « » Vist så, hun var et godt gammelt bæst, « Han bøjede sig dybere ned over sit arbejde, kniven dirrede lidt i hånden; » men hvad Pokker, hende kan det jo være lige fedt, og vi har ikke råd. Det ville jo være en femten— tyve kroner at grave i jorden; det går ikke i disse tider. « » Hvor længe er det egentlig, vi har haft hende? « begyndte han lidt efter, » hun har været her al den tid, jeg kan huske. « » Det må være en snes år. Du skulle have set hende den gang — en ren djævel var det. Der var snart ingen karle, der kunne køre den og magen til. Jeg husker så tydelig første gang, de løb løbsk, jeg traf lige at få det at se oppe fra loftsvinduet. Op over Marken gik det — det var en gallop, der var værd at se, fjælene røg af vognen som avner, den ene efter den anden; det var kun et nu, det hele, så var de væk over bakken. Og bag efter kom karlen halende — ham, den lille Rasmus med de korte ben — bart hoved, den ene træsko i hånden, den anden havde han dog glemt. Han fandt dem oppe i den dybe grøft ved skoven, der lå de med vognen oven på sig. Men de havde ingen skade taget, og det varede ikke længe, før de løb igen. Sært nok, at Rasmus slap så godt fra det, for to af hjulene var gået over ham; det var hans held, at det var med tom vogn, det skete. Og sært nok, at der aldrig kom nogen til skade med dem; for det var et par sataner, de to. Men sandt nok, hun mente ikke noget med sine kunster, den sorte; hun løb nærmest fordi det morede hende, tror jeg, og så for at følge med makkeren. « » Hvordan var det — var hun lige godt ikke lidt ond af sig somme tider? « » Nej, ikke sådan, blot lidt arrig. Den eneste gang, jeg husker, var en dag for mange år siden, da frøken Larsen, du ved, jeres lærerinde — skulle have sig en ridetur. Den gamle her skulle jo altid agere damehest; for den bar så let og snublede næsten aldrig. Anna Larsen stod for ved den; jeg skulle have gaffelen spændt lidt fastere og halede og sled i gjorden. Men den gamle bliver arrig over de narrestreger, og den farer til og hugger hende i armen. Ellers blev det kun ved smånap; for den mente jo ikke sådan noget videre med det, men den gang blev der ligegodt hul. Og frøken Larsen var nær ved at græde og jamrede sig ynkeligt og strøg ærmet op for at se, hvor stort et stykke kød, der var bidt ud — nå, det hele indskrænkede sig nu til en lille rift midt i en stor, rød plet. Den er kanske nok bleven både brun og blå siden, det så jeg jo ikke, naturligvis. Den gamle skævede til den hvide, trinde arm og snøftede og trykkede sig til siden — det skar den i øjnene, velsagtens. Men der var nær ikke bleven noget af rideturen over det samme, skønt jeg gjorde mit bedste for at overbevise hende om, at det var noget højst ubetydeligt, som ikke burde spilde hende den fornøjelse; det var jo ikke godt at vide, hvornår vi kom ud at ride igen. Humlen var, at jeg selv ikke for aldrig det ville miste den ridetur — man var jo kun lidt over atten den gang. Hun var vel et par år ældre; men det havde jeg jo ingen Sans for. Sådan er man jo i den alder. Men det hjalp ikke noget, alt hvad jeg snakkede, før jeg til sidst sagde: » Hør, lad os nu komme afsted, så skal de få lov at ride i gallop. « Så stikker hun i at le og stryger ærmet ned igen og truer ad mig med fingren. Sagen var, at vi en gang for alle havde fået ordre til at ride forsigtigt. Far ville jo skåne hestene, og mor var altid lidt ængstelig, når vi var ude. Det kan også være, hun syntes, det var mere anstændigt med de ture, når det kun gik i trav. « » Hør, du Theodor, du står der og snakker, bemærkede Frits, » Du kunne lige så gerne tage fat og hjælpe mig; her ligger jeg alene og sveder over helmissen. Tag og smid kæp og frakke i krybben; der ligger en kniv der på bejsningen. « » Hin — skulle jeg virkelig give mig til at flænse i den sorte? « » Ja, når du her har stået og næsten taget pippet fra mig med dine gamle historier, så må du pinedød også tage en hånd i med. Der henne ligger noget halm, du kan få under knæerne. « -----------jeg fulgte anvisningen; men det var en dårlig hjælp, han fik; mine tanker var langt væk — jeg så helt tydelig for mig de blinkende sorte øjne bag den løftede, truende pegefinger: » lad os så komme afsted. « og så hjalp jeg hende i sadlen; hvor var den smal, hendes fod, og hvor trådte den let i min hånd, sagtens fordi hun satte så kraftigt fra med den anden. » Nå, skal vi så have den gallop? « hed det af og til på hele turen; men jeg havde altid undskyldninger — nu var vejen for stenet — nu var der en bakke lidt længer henne, og det skulle jo være på jævn jord. Vi red op gennem skoven; vejen var så smal og træerne så tætte, så jeg måtte lade hende ride foran, og der var halvdunkelt derinde under grenene. Jeg ser det for mig endnu — den slanke skikkelse, der sad så let og rank på hesten, ser den under de dunkle træer, imod lysningen, hvor vejen gik ud til Marken. » Nu rider jeg fra dem! « råbte hun og daskede hesten med enden af tøjlen, for hun havde ingen pisk. Og den sorte slog med hovedet og prustede fornøjet og stak i skarpeste trav. Og hun lo, så det gav genlyd ind under træerne. Hvad om man red til, slog en arm om hendes liv, og--------og--------jeg gav krikken af sporerne, så den slog an i gallop. » Men, de rider mig jo i grøften! « halvt skreg hun og vendte ansigtet imod mig, så jeg mødte hendes blik. Jeg parerede hesten, så den sank i haserne, og lod hende komme foran igen. Hvad var man da også for en pjalt, der sådan lod sig kyse — å! Vejen blev bedre, så vi kunne ride ligesides; nu havde vi allerede gården i sigte. » Frøken Larsen! « » Ja? « hun så lige ud ad vejen. » Der er noget, som jeg må — som jeg gerne ville sige dem. Må jeg? « Hun tøvede lidt. » Ved de hvad, Theodor, jeg tror, det er bedst, de lader være — bedst for os begge to. Så er vi lige gode venner for det, ikke sandt? « Hun så om på mig med blussende ansigt, med bøn i de sørgmodige øjne. De øjne — jeg nikkede; jeg kunne ikke andet, skønt det skreg i mig. » Får jeg så den gallop? « hun smilte igen. Jeg tog pisken i den venstre hånd og lod den hvine ned mellem hestene, så de strakte frem ad vejen, alt det de kunne. Den lindrede næsten, denne rasende fart — kunne man blevet ved, til krikkerne styrtede! Men

1898_AndersenT_Askepot

Theodor

Theodor

Andersen

Askepot

male

male

dk

AndersenT

Askepot

Andersen

Askepot

Roman

n

roman

R. Andersen

KB

5 Øres Folkebibliothek.

nan

nan

O

I. Stedmoderen. Huset ligger i Borgergade; det er et gammelt, grimt, lavt hus, kun stue, første, anden sal og kvist, og det ser omtrent ud nu som det så’ ud for en snes år siden, da denne fortælling begynder; kun var der den gang lånekontor i stuen, det er der ikke nu. Det lånekontor var en forretning, ^der betalte sig; men pantelånerens kone — for det var hende, der var mand for det hele — lånte ikke alene på håndfået pant, men også på møbler og gode værdipapirer, og hun var ikke billig i sine renter, og hun kendte ikke til øllebrødsbarmhjærtighed, når det gjaldt om at forvandle en ejer af et møblement til en lejer og hente hele herligheden, når lejen ikke indbetaltes til den bestemte tid. Hun havde ikke altid været så velhavende som nu. I begyndelsen af sit ægteskab med Petersen var det endda så småt for hende, at der til tider ikke var brød i huset; for Petersen, der var bygningssnedker, var en letsindig krabat, han brugte flere penge ude end han bragte hjem, og da hun aldrig havde forstået at gøre hjemmet hyggeligt og tiltrækkende for ham, så blev han snart ked af både hjem og kone og var kun hjemme om natten. Alligevel kom der i begyndelsen af ægteskabet en lille pige og knap to år efter en til, to små blegnæbbede, magre skabninger. Men moderen, der aldrig havde haft noget godt tilovers for andre, kastede sig med rørende omhu over sine to små unger, og da faderen trådte hende på nakken vendte hun sig om og bed fra sig, hun kastede åget af sig. Nu skulle hun nok sørge for sig selv og sine børn, så måtte han klare sig som han bedst kunne. Hun begyndte på at gå omkring på avktioner og hos private folk og købte brugt tøj, pudsede det op, når det trængte til det, og solgte det igen med fortjeneste. Det varede ikke længe, før hun kunne leje sig en kælderbutik i et tæt befolket arbejderkvarter, skaffede sig et borgerskab som marskandiser og havde en kone til at gå på avktionerne, mens hun selv blev hjemme og passede sin butik og sine børn. Så lagde Petersen høvlen på hylden og gik nede i marskandiserkælderen og puslede. Han drak sig en høj snaps til sin mad, og et par snapse uden mad. Han havde nemlig helt tabt sin appetit; han, der var vant til arbejdet i de åbne nybygninger, kunne ikke trives i den fugtige, mørke kælder, hvor alle de gamle frakker og bukser og kjoler og skjorter ikke hjalp til at forfriske luften. Han begyndte at skrante, og da han endelig gik til lægen, fik han at vide, at han havde brystsyge, kom på hospitalet, døde og blev begravet. Enken tog en sort kjole på, som hun et par dage i forvejen havde købt på en avktion, men for øvrigt havde hun ikke tid til at sørge. på den tid var madam Petersen allerede begyndt at låne penge ud, først i mindre partier, senere mere, da hendes grundkapital voksede; kunne hun ikke få sikre papirer, så tog hun møbler. Foruden kælderen måtte hun nu også have stueetagen, og da der var gået otte år var hun så velhavende, at hun kunne købe det lille grå hus i Borgergade; hun opgav helt marskandiserforretningen, nøjedes med at være pantelåner, møbellåner og — om man må bruge et så ugramatikalsk udtryk — kvindelig ågerkarl. Af hendes mands kammerater var der en, der var bleven ham tro til det sidste, og som jævnlig kom ned i marskandiserkælderen og besøgte ham. Han hed Nielsen, var enkemand og havde en lille pige på alder med Petersens yngste datter. Mærkværdigt nok fandt madam Petersen sig i, at denne snedker Nielsen kom så lidt; men det må straks siges, at Nielsen var et ualmindeligt godmodigt og tjenstvilligt menneske, der gerne gik i byen for madamen, indkasserede hendes fordringer og påtog sig hverv, som vist mange gange fik hans deltagende hjerte til at bløde. Da Petersen var død, kunne enken ikke undvære Nielsen. Han gik hele dagen og gjorde nytte på lånekontoret, blev sendt ud til madamens » Kunder «, fik ikke stort mere for det end kosten og de gamle klæder, kan kunne slide. Imens var hans lille moderløse pige hjemme hos sin bedstemoder. en søndag aften — det var på den tid hendes småpiger var ni og elleve år — spillede madam Petersen sig selv et puds, som hun senere både skammede og ærgrede sig over. Nielsen havde spist til aften sammen med madam Petersen og børnene; da klokken var ti, var børnene kommen i seng, mens Nielsen blev siddende og drak æggetoddy med madamen. Nu er æggetoddy vist en meget lumsk drik; man bliver søvnig, og da madam petersén havde tømt sin anden store toddy, følte hun trang til at hvile sig lidt. Hun havde siddet på chaiselonguen ved siden af Nielsen, nu lagde hun sig ned på den og trak benene op under sig, for ellers kunne hun ikke få plads — hun havde jo garderhøjde. Nielsen så’ ned på hende med sine søvnige øjne. Han syntes slet ikke, hun så’ så ilde ud, når hun sov; men hun var jo heller ikke så gammel — 36 år lige som han selv. Men forfærdelig mager var hun! Han skænkede sig en ny toddy. Hun så’ smilende op på ham og nikkede, som om hun ville sige: » Det er rigtigt, drik bare! « hun rakte ham hånden, for at han kunne hjælpe hende op, men i stedet for gav hat; sig til at lege med hendes fingre. Det var egentligt mærkeligt, at hun kunne have sådan en smal, fin hånd. Hun fandt sig i hans narrestreger, og han undrede sig over, at dette lange menneske, som stadig havde vist sig kold og hjerteløs lige over for alle andre end hendes to småpiger, kunne smile så kønt, så mildt, og se på ham med sådan et underlig dueagtigt, forskræmt udtryk i øjnene! Hendes øjne var virkelig slet ikke ilde! Han blev mere og mere modig, og til sidst så dristig, at han bag efter undrede sig over sig selv. hun talte ikke et ord til ham, hun rejste sig langsomt op, gik hen og tog tekedlen, der stod og kogte i kakkelovnen, slog et mål kaffebønner i kaffekanden, hældte kogende vand på, hentede fløde, sukker og kopper ind, mens kaffen stod og trak, skænkede to kopper kaffe, satte den ene kop hen til ham, uden at sige et ord. Han fulgte i tavshed alle hendes bevægelser; han kunne ikke rigtig forstå, om hun var mild eller vred. Pludselig gik hun lige hen til ham og spurgte i en hård tone: » Hvor kunne det falde dem ind? « — han fik kaffen forkert i halsen, kom til at hoste og mumlede på samme tid: » Hvad... For noget?... ikke mig.... alene. « - » Gå nu! « — » Ja! « han tog sin frakke på og sagde god nat. Hun svarede ikke. Han kunne ikke lide at gå hjem til hende næste dag, og da han heller ikke kom om tirsdagen, sendte hun bud efter ham. Hvis han ikke ville komme, måtte hun se at få en anden medhjælper. Så kom han. Hun behandlede ham med kold overlegenhed, sagde ham kort, hvad han skulle gøre, og talte så lidt som muligt til ham. Men da der var gået en månedstid, erklærede hun ham i en ophidset tone, at det var gået galt, og at han måtte gifte sig med hende, for hendes børns skyld. Han føjede hende, blev hendes mand og tog sin lille pige, der hidtil havde været hos bedstemoderen, hjem til sig. Men madamen blev ved at være kommandersergenten, han var den, der måtte stå på pinde og lyde, hun tålte ingen modsigelse og hun var heller ikke god ved hans lille pige, der måtte gøre gavn i køkkenet, mens madamens egne pigebørn blev opdragne som prinsesser. Nielsen, der holdt inderlig meget af sin kønne, lille pige, sørgede over, at hun her blev behandlet som en askepot, tænkte på at sende hende hjem til bedstemoderen igen. Men det ville madam Nielsen ikke høre tale om. Pigebarnet havde godt af -at lære at bestille noget. — om da ikke Mille kunne komme til at gå i samme skole som hendessøstre? bad han. Konen spurgte, om han var tosset, om han troede, at et barn kunne springe fra friskolen til en privatskole til 12 kr. om måneden. — Nielsen søgte så meget som muligt at få Mille til at glemme, at hun havde en stedmoder, der ikke var god imod hende og kun behandlede hende som en lille tjenestepige- så var der en ting, Nielsen længe brød sit hoved med: han troede, at han havde forstået en halvkvædet vise, da hans kone i sin tid sagde, at han måtte gifte sig med hende for børnenes skyld. » Du sagde, det var gået galt, og så troede jeg... « » Det troede jeg med, fjols! Jeg skulle bare have vidst, at det var en fejltagelse! « — han påtog sig en dybsindig mine og svarede: » Ja, der kan man se, hvor en kone kan tage fejl af sig selv! « Md. Nielsen sad altså på iste sal, som var beboelseslejlighed, da lånekontoret i stuen var blevet for snævert. Hun var fordybet i sine regnskaber, og en svag klavermusik fra et tilstødende værelse, hvor en elev forsigtigt øvede sig, forstyrrede og ærgrede hende en gang imellem, når regnskaberne blev for indviklede. Nu kom hendes to småpiger, Blanca og Clara, hjem fra byen. Clara var i dag ti år, og hun og hendes søster havde fået lov til at indbyde nogle af deres skolekammerater til et lille fødselsdagsgilde. » Kommer i alene? « spurgte moderen. » Og hvad er det for et ansigt, du stiller op? « Clara begyndte at hulke. » De måtte ikke! « » Ingen af dem? « » Nej, « svarede Blanca. » Vi var først henne hos Alma og Petra, og de ville gerne, de havde også fået lov til det åf deres moder og havde fået deres tøj på; men så hørte vi, at deres fader spurgte, hvor de skulle hen, og da deres moder fortalte ham det, sagde han: » Hen hos ågerkarlens? Må vi bare være fri! « >å, sådan noget rak! « » Så gik vi hen til Petersens og spurgte, om Agnes og Jenny måtte komme hjem til os, men de måtte heller ikke. « » Å, sådan noget rakkerpak! Men det skal du ikke græde for, lille Clara! Nu skal jeg gå med jer i teatret i aften — i det kongelige teater — de har en ballet, og nu du er ti år, har du lov til at komme der; så behøver i ikke at tigge nogen om at komme og drikke jeres chocolade!... Å, den tøs gør mig tosset med sit klimperi! « Hun sprang op fra sofaen, for ind i den anden stue og greb steddatteren hårdt i armen. » Har du ikke andet at tage dig for end sidde her og hamre! Kom du med mig, så skal jeg give dig noget andet at bestille! « og uden at slippe hende trak hun den lille Emilie op ad trapperne, åbnede et pulterkammer og stødte hende derind. » Nu ordner du disse panter efter numer! « Stedmoderen aflåsede pulterkammerdøren og løb ned ad trapperne. Hun var i en meget ophidset sindsstemning, og den lille Emilie var den første, der fik hendes harme at føle. Nu var barnet lukket inde på et lille pulterkammer med et skråt vindue i taget. I kammeret var to store reoler fulde af tøjpanter; i en krog lå en stor bunke større og mindre bylter med påklistrede, lyseblå, firkantede papirlapper med numre. For øvrigt var hele kamret opfyldt af klædningsstykker, frakker, benklæder, kjoler, kåber o. s. v., der hang på knager og søm på væggene og under loftet. Det var de forfaldne tøjpanter, der var kastede hen i krogen, som Emilie skulle lægge op på reolen, ordnede efter numre. Den lille pige blev et øjeblik stående henne ved døren med et trodsigt udtryk i sit kønne ansigt. Hun græd aldrig, når hendes stedmoder gjorde hende uret eller slog hende — så kunne hun vel heller ikke bestille andet end græde. Hun græd heller nu, da hun var bleven lukket inde som i^et fængsel og fik lov til at blive siddende, til hendes stedmoder fik lyst til at lukke hende ud, eller måske til hendes fader kom hjem og spurgte efter hende. Nu skulle der være børneselskab dernede i anledning af Claras fødselsdag; der ville komme en del af hendes søsters skolekammerater fra den fine skole; de ville lege, danse, spille, drikke chokolade, mens hun måtte sidde her oppe på det kolde tagkammer og sortere panter. Hun græd ikke, men hun hadede sin stedmoder og ville så gerne atter hjem til sin bedstemoder; for selv om bedstemoder var gammel, fattig og somme tider gnaven, så havde hun det dog meget bedre hos hende end her, hvor hendes egen fader ikke turde tage hende i forsvar, når han så’ hun blev gjort uret og blev slået. Han kunne sidde hos hende og trøste hende, kysse hende, vugge hende på sit knæ, når stedmoderen ikke så’ det; men han turde ikke sætte sig op imod sin kone. Emilie gik hen i krogen og begyndte at lægge panterne i en vis numerorden. Da hun havde sorteret et halvt hundrede panter, krøb hun op på den gamle jærnseng, der stod under det skrå vindue med en gammel hømadras i. Hun kunne se ud på de andre huse, men ikke ned på gaden. Den udsigt blev hun snart ked af, og begyndte atter på sit arbejde. Der gik vel endnu en times tid eller halvanden, så var alle panterne sorterede og lagt på deres rette hylde, og så kunne stedmoderen gerne komme og lukke op for den lille askepot. Selv om hun ikke fik lov til at lege med sine søstres* skolekammerater fra den fine skole, ville hun være glad ved at se på deres leg. Hun satte sig på den gamle jærnseng og ventede. Det kunne ikke nytte hun bankede på døren; der var ingen, der kunne høre hende. Og nu begyndte det allerede at blive mørkt; så måtte klokken være over seks. Og nu, da hun ikke havde mere at bestille, kom hun til at fryse. Hun vidste, der hang en gammel vatteret kavaj henne ved døren; den rev hun ned, svøbte sig ind i den og lagde sig på jærnsengen. Det er alligevel uhyggeligt at ligge alene i et mørkt kvistkammer; det er ligesom der er en anden tilstede, man ikke kan se; det knager i gulvet, det knager i loftet, det rasler udenfor på tagstenene, det slår mod ruden, og man kommer let til at tænke på historierne om genfærd og spøgelser. Hendes fader vidste vist ikke, at hun lå her oppe ganske alene og krøb sammen i den gamle kavaj. Han var måske ikke engang kommen hjem, ellers måtte han da have spurgt efter hende. Nej, hun fik nok lov til at blive her oppe, til de små fremmede piger var gået. Bare hun måtte få lov til at gå hjem til sin bedstemoder igen, eller bare hendes rigtige moder ikke var død, så havde hun ikke fået denne onde stedmoder. En lille pige, der havde boet i baghuset på den anden side af -gaden, var død en gang i sommer kort tid efter moderen, og så hørte hun en gammel kone sige: hendes moder kunne ikke være lykkelig i himlen, når hendes lille pige led ondt på jorden, derfor kom hun og hentede hende. « Emilie lyttede. Hun syntes, hun hørte en lyd, som når en kjole slæber mod gulvet. Mørket var blevet tættere. Hun stirrede ud i kammeret, men kunne intet se. Hvorfor kom stedmoderen ikke og lukkede hende ud? Hun måtte dog vide, at det nu var for mørkt til at sortere panter. Hvis Emilie ikke måtte komme ned, så længe de fremmede børn var der, kunne stedmoderen jo lade hende gå hjem til sin bedstemoder eller lade hende blive ude i køkkenet. Nu kom hun til at tænke på, at hendes fader havde fortalt hende, at der oppe i kammeret hang en kappe, der havde tilhørt en mand, der var bleven myrdet. Hun sprang op af sengen og kastede den gamle kavaj henad gulvet. Hvis det var den! — nej, hun kunne ikke udholde at være her oppe i mørket! Hun ville dundre på døren, så „ det kunne høres over hele huset, så kunne stedmoderen slå hende så meget hun ville. Hun styrtede hen imod døren, faldt over kappen, hun havde kastet på gulvet, udstødte et lille skrig, rejste sig op, famlede sig frem hen til døren; men ligesom hun ville til at slå på døren, hørte hun hviskende stemmer udenfor. Der blev puslet ved døren. Den lille pige kom til at ryste, så benene knap kunne bære hende, og hun turde ikke skrige. Nu hørte hun en hæs stemme sige: » Jo, dirken passer sgu; her har jeg gavtyven. « Det var altså nogle, der ville bryde ind for at stjæle. Emilie blev mere rolig. Hun ville skjule sig bag tøjet, der hang i nærheden bag døren, og smutte ud, så snart den blev åbnet. Der blev dirket lidt ved låsen, og så gik den op. » Kan du nu se, det gik som det var smurt! « » Lad vos nu bare se at få fat i et par overfrakker, som vi kan tage ’ på, og gå herfra som noble herrer. Jeg ka’ katten sparke maj ikke føle, om det er en kåbe eller en sækkefrakke. Når man bare turde stryge en svovlstik. « » Næ’ la’ vær me’ det! « » Véd du, hvad jeg si’er! Den var katten sparke maj ulden, hvis man kom ned på gaden med kåbe på. « » Sådden gik jeg sgu i tøjet en gang; jeg troede, det var en elendighedskappe, jeg havde fået fat i, så var det en hævlok til en tøs. — så til helvede! « Man hørte et slag, et fald og et lille skrig. » Hvad var det? « spurgte den anden tyv og styrtede hen til den åbne dør med en frakke i hånden. » Jeg kom til at rave et fruentimmer lige i fjæset. « » Lad os stikke af! « » Ja. Trapperne knager jo som is til lirkesjov, lad os gå lidt forsigtig. Gud véd, om jeg ikke slog en splint ind i hjærnekisten på den ugle der oppe; jeg synes hun faldt så tungt og blev liggende. Ved samme lejlighed fik jeg ikke fat i mere, end hvad jeg kan stikke ind under vesten. « De to tyve kom heldigt ud af gadedøren og forsvandt. Oppe på iste sal gik madam Nielsen og havde travlt med at pynte sig selv og sin* døtre til at gå i teatret. Nielsen lå på sofaen og så’ til i stilhed. » Når i nu går i teatret, så tror jeg, jeg driver lidt hen til bedstemoder og tager Mille med hjem, « sagde han. » Hvad tid gik hun derhen? « » Det véd jeg ikke, « svarede hans kone » Tror du, jeg har haft tid til at tænkt på det? Jeg har ikke haft andet end ærgrelser i dag! « » Hvad er det for ærgrelser? « Pantelånersken så’ med et fortørnet blik på sin mand. » Du bryder dig naturligvis ikke om, at børnene bliver undgåede som spedalske og må høre, at deres forældre er ågerkarle? « » Det er just heller ikke nogen pæn bestilling, « Brummede manden. » Børnene var henne for at invitere et par af deres skolekammerater her hjem; men nej, det kunne der ikke være tale om! « » Du skulle sætte dem i samme skole som Mille; der har de ikke så fine fornemmelser. « » Jeg arbejder kun for mine døtre, de skal have en så god opdragelse, jeg kan give dem. « » Når der falder sådan en guldregn på dine, kunne du godt lade det dryppe lidt på min med. Havde hun spist til middag, da hun gik hjem til bedstemoder? « » Jeg kan ikke huske det, « sagde md. Nielsen i en ærgerlig tone. » Hun var oppe på kammeret for at sortere nogle panter, og da hun var færdig med dem, er hun rimeligvis gået uden at sige mig noget. « » Det plejer hun jo ikke. « » Er i så færdige, børn? « » Må vi tage en kikkert med? « » I må såmænd gerne tage to; der ligger jo nok af dem der nede; dem kan vi tage, når vi går. Du kan gerne komme hen og møde os, når komedien er forbi, og så kunne du gerne for en sikkerheds skyld se efter, om jeg skulle have glemt Mille oppe på loftet. Nøglen hænger på t allerkenræ kken. « Nielsen studsede. Han syntes, hans kone lo så ondskabsfuldt, da hun gik med sine småpiger. Han sprang hurtig op, tog køkkenlampen og nøglen og gik op på loftet. Hvad var det? Døren var åben, og der på gulvet lå barnet som død — med blodigt hoved. Han gav sig til at græde, da han så’ sit barn således mishandlet. Hvad havde dog det stakkels barn gjort, siden stedmoderen således havde slået hende og ladet hende blive liggende! Han satte lampen ud på gangen udenfor døren, løftede den lille pige op og bar hende på sine arme langsomt og grædende ned ad trapperne. Da han kom ind i stuen, lagde han hende forsigtigt på sofaen, vaskede blodet af hendes ansigt og kyssede hendes blege læber. Hun åbnede øjnene og så’ på faderen med et mat blik, lukkede så atter øjnene. Nielsen skyndte sig op på loftet for at hente lampen og aflåse døren. Da han kom ned igen, syntes han, at Emilie sov noget roligere. Han behøvede vist ikke at hente læge; det ville han nødig, for så ville han jo også blive nødt til at sige, at det var stedmoderen, der havde slået hende. Hun havde fået et sår over det højre øje. Sandsynligvis var det med pulterkammernøglen, moderen havde slået hende. » Min stakkels lille pige i « hviskedee faderen og kyssede hende på kinden. » Du er langt kønnere end hendes egne bønnestager, derfor er hun misundelig på dig, derfor er hun så ond imod dig. Men nu skal det også være forbi, om vi så begge to skal gå herfra. « Nu åbnede den lille pige igen øjnene og så’ op på faderen. » Hvorfor slog mor dig, mit lam? « Spurgte han. » Hvad havde du gjort hende? « » Det var ikke mor. « » Ikke! « spurgte han langsomt og tvivlende. » Ja, hvem skulle det ellers være? « Da Emilie ikke svarede, bøjede han sig ned over hende og spurgte: » Hvem slog dig, min lille Mille? « » Jeg véd det ikke — det var mørkt — to, der ville stjæle. « Han rystede på hovedet. Nej, du véd ikke, hvad du siger. Vil du ind i din seng? Skal jeg bære dig derind og klæde 'dig af? Vil du have en tår te og et stykke franskbrød først, eller vil du først i seng? Ja — det er det bedste, og så skal jeg sidde hos dig hele aftenen. Nu skal du se, så bliver du nok rask i morgen. — det var dog et ækelt sår, du har fået over øjet. Var det med en nøgle? « » Ja — de havde en nøgle — men det var så mørkt. « » Nej, du tager fejl, mit lam. — nu skal jeg klæde dig af. « Han tog hende på armen og bar hende ind i børnenes sovekammer. Hun slyngede sine arme om hans Hals. » Gør det ondt i dit hoved? « spurgte han, mens han begyndte at klæde hende af. » Bare.lidt i panden. « » Nå — nu er det jo bedre, « vedblev han, da hun selv hjalp til at tage tøjet af. » Jeg blev helt forskrækket, da jeg fandt dig liggende oppe på loftet; jeg troede, at du var død, min stakkels lille pige. Men nu kan du tro, herefter skal vi bide fra os. — se så, kryb du nu helt ned under dynen. Det er jo en meget rar seng, du har. Men det er ikke så underligt, vi får vort sengetøj billigt, vi tager edderdunene, og lader staklerne beholde svinefjerene. — nu skal jeg se, om teen er varm endnu, og når du så har drukket te og spist et stykke franskbrød, så kan du sove, og så skal jeg blive siddende her ved siden af din seng. « han gik ud og varmede te, og kom lidt efter tilbage til hende. Hun rejste sig overrende i sengen, dyppede brødet i teen, spiste og drak. Han stod og så’ på hende, glædede sig over, at han allerede havde fået hende så rask. » Det var dog et grimt sår! Skal vi binde et tørklæde om? — vil du have 'mere te? « » Nej, tak! — tak for te! « Han tog hendes kopper og satte dem hen på bordet. » Og så sover min lille tøs, « Sagde han ømt og trykkede dynen ned over hende. Kort efter faldt hun i søvn. Han blev siddende på stolen ved siden af sengen, lænede sig tilbage på stoleryggen, sov af og til lidt. Endelig kom hans hustru, Blanca og Clara fra teatret. Han hørte, de gik og puslede i værelset ved siden af, hængte deres overtøj bort, snakkede om stykket, de havde set, og raslede med tekopperne. Da der var gået en halv times tid, kom md. Nielsen ind i børnenes værelse for at tagetæppefaf deres senge. Hun standsede forundret på tærskelen. » Sidder du her? Er du bleven barnepige? « Han svarede ikke. » Gå så ud og lad børnene komme i seng. « Han rejste sig endnu ikke. » Hvad havde Mille gjort dig? « spurgte han. » Å, herregud, er det det, du er gal over endnu! « svarede hun med et kort latterudbrud. » Hun sad og klimprede på klaveret, hun forstyrrede mig i et væk, jeg havde en gang bedt hende om at holde op; det er så nervepirrende at høre en sidde og lede sig frem til en Melodi, især når man sidder og er fordybet i regnskaber; man kan jo umuligt holde sine tanker samlede. Så kom børnene hjem og fortalte, at ingen af deres skolekammerater måtte komme hjem til os, fordi vi • lånte penge ud — å, jeg blev så ærgerlig, og for endelig at blive fri for hendes klimperi, lod jeg hende gå op på loftet for at sortere de panter, der lå på gulvet. Det var naturligvis ikke min mening, at hun skulle sidde deroppe, da det var blevet mørkt; men jeg glemte hende ligefrem, og huskede først på hende, da jeg skulle gå, og så ville jeg hellere lade dig hente hende; jeg véd jo, at hun ikke kan lide mig. « » Det er ikke så underligt! Hvorfor slog du hende med nøglen i ansigtet? « » Er du gal? Finder hun nu på sådanne historier? « udbrød md. Nielsen opbragt. » Har hun bildt dig ind, at jeg har slået hende? « » Det behøver hun ikke at bilde mig ind! « han pegede på såret i panden. Md. Nielsen bøjede sig ned over det sårede barn. » Min gud, hvordan er det gået til? « » Da jeg kom derop, lå hun på gulvet lige som livløs og helt tilsølet med blod. « » Hun må være snublet over noget i mørket og liar stødt sig mod reolen, eller hun har ligefrem løbet panden mod et søm i væggen. Siger hun, at jeg har slået hende? » » Nej, hun fortæller noget snak om to tyve. Hun er naturligvis bleven forskrækket over at gå der oppe i mørket. « » To tyve! « gentog md. Nielsen. » Ja, sikken noget vrøvl! Døren var jo lukket af. « » Nej, døren stod åben, da jeg kom derop. « » Stod døren åben? Men så er det vel sandt, hvad hun siger! Den sag må vi have undersøgt. Har der været tyve deroppe, går jeg til politiet. « hun- bøjede sig ned over sengen. » Mille! « » Å, nej — lad det nu være til i morgen, « Sagde Nielsen. » Hun kan ingen rigtig forklaring give nu, og du går dog heller ikke til politiet i aften. « » Nå — lad det så være. Men kom nu ind.< han rejste sig langsomt, stod lidt ved sengen’og så’ på sin lille pige, bøjede sig ned og kyssede hende. Md. Nielsen, som så’ det, lo hånligt. » Å, hvor rørende! « Da Nielsen var bleven alene med sin kone, sagde han: » Jeg har tænkt på, at det er bedst, Mille igen kommer hjem til sin bedstemoder. « » Å, lad os nu være fri for de fjantestreger, « Svarede hans kone i en ærgerlig tone. » Det har du jo tænkt på og det har vi talt om så lidt. Som om jeg gjorde hende fortræd? Var det så forfærdeligt, at jeg lod hende sortere de par panter deroppe? At jeg havde så meget at tænke på i eftermiddag og glemte, at hun var deroppe, var naturligvis kedeligt. Får hun ikke sin gode mad? Har hun ikke sin gode seng? Går hun ikke helt og ordentlig klædt? Der er vist heller ingen, der vil sige, at hun sér ud til at lide nød? Er det synd for hende, at jeg lader hende gøre lidt nytte? Da jeg var i hendes alder, måtte jeg anderledes slide og slæbe og gå for lud og koldt vand. « Han stod lidt og tænkte. » Det kan gerne være, « svarede han. » Men så havde du vel heller ingen søskende, der blev gjort forskæl på, og som havde det bedre end du? « Hun lo kort og hånligt. » Forskæl! Blanka og Clara har jeg født til verden, det er mine egne unger, og pengene, jeg har, er også mine egne. Lad folk så kun sige, at jeg har tjent dem ved åger. Jeg véd ikke, om jeg gør andre uret, når jeg tager, hvad mit er. Hvem der ikke vil have noget at bestille med mig, kan blive fra mig, jeg lokker ingen. Penge for penge! Kunne man få dem billigere hos andre, kom man vel ikke til mig. Blodpenge! Kan jeg gøre for det? Jeg skraber dem sammen for at købe mine børns lykke! Kanske bringer pengene dem ulykke! Jeg har lidt været angst for det — jeg véd, der følger megen forbandelse med dem. Men det er dumt at være overtroisk! Børnene har intet ondt gjort, og jeg har lidt så meget ondt, inden jeg kom ovenpå ved ar støde de andre skibbrudne tilbunds — så det må vel kunne gå lige op. Og alligevel! I eftermiddag har jeg været lige ved at blive tosset af grublerier — jeg véd knap, hvad jeg har set i teatret! Mine børn bliver skyet af deres skolekammerater! Skal det allerede nu være et varsel om, at pengene skal bringe dem ulykke? Jeg må blive på den vej, jeg har slået ind på — jeg kender ikke nogen anden, hvor der er penge at tjene. Og jeg skal bruge flere endnu, mange flere. « » Du vil måske købe et par baroner til dine døtre! « » Jeg vil i hvert fald ikke købe et par sjovre til dem. Men det er en ting, det ikke nytter at tale med dig om. Når den tid kommer, skal jeg nok spille mine kort rigtigt. Men jeg har kun to døtre — ikke tre. « » To døtre og en lille trappetøs, en mand af navn, men tjenestekarl af gavn, « Tilføjede Nielsen. » Jeg besørger dine forretninger, dine byærinder — og det er nogle, der aldrig smider drikkepenge af sig. Du har giftet dig med mig, fordi du ikke kunne få en Karl så billigt. Og ved at gifte dig med mig, er du gået ind på at være moder til min datter — og dog lader du hende gå i friskole. Jeg må ikke sende hende hjem til hendes bedstemoder, fordi du vil have nytte af hende, fordi du ikke kan få en fremmed skolepige til at slæbe for dig så billigt som min lille pige. hun stod lidt og så’ på ham. Så brast hun i latter. » Har du mere at skal have sagt, så skulle du stå op på en stol, for at jeg bedre kan se op til dig, gamle tosse! Tjenestekarl og tjenestetøs! Gud véd, hvordan i to ville klare jer, når i ikke havde mig! Du har jo ikke før kunnet sørge for hende, men måtte overlade hendes opdragelse til en gammel kone. Her havde du varmestue, da Petersen levede, og for en snaps og en bid brød løb du gerne hele byen rundt. Nej, der er såmænd ikke mere mandsmod i dig end i min blomstrede nattrøje. Derfor klæder det dig ikke at stille dig på bagbenene. « — hun gik ind og så’ på Emilie, der nu var vågen og lå med halvåbne øjne. » Gå ud og tag mig den flaske med karbolvand, der står under køkkenbordet, « Sagde hun til Nielsen. » Karbolvand, « brummede han, idet han gik ud og hentede flasken. Imidlertid rev madam Nielsen et stykke rent lærred i stykker, fugtede det med karbolvand og bandt det om Emilies pande, uden at sige et ord. » Tror du, det er godt? « spurgte Nielsen forsigtigt, ha!vt rørt over hendes uventede omhu for hans barn. » Vist er det godt; det holder såret rent, så det kan læges af sig selv. Det er slet ikke så farligt. Hun kan jo lade være at gå i skole i morgen. « i. En udflugt. Foråret var kommet. I borgergadekvarteret mærkede man ikke meget til det. Luften var lunere, men den rette vårluftning syntes at holde sig udenfor de snævre gader med de gamle huse, de smalle fortove og de trange gårde, hvor drengene ikke kunne få plads til deres forårslege, klinkspil, top og Paradis. Når man ville se de små gule, lysegrønne eller brune knopper bryde frem, måtte man enten gå hen i Rosenborg have eller ud i grønningen. i dag troede madam Nielsen, at foråret havde lokket hendes mand lidt længere ud, end hun havde sendt ham. Han havde været det meste af dagen borte, bare for at indkræve en to, tre afdrag på lån, som låntagerne ikke havde betalt i rette tid, og true dem med kort proces og afhentning af møblerne. Og så var det tilmed lørdag, den dag, da der var allermest travlt. Det var uforskammet at gå sådan og drive over ingen ting! Nu var klokken over 3! Hun måtte hele tiden opholde sig nede i lånekontoret; døren stod jo ikke stille et øjeblik. Oppe på iste sal sad en ung dame og gjorde sig al mulig umage for at få Blanca og Clara til at spille en lille let Melodi firhændigt. Henne vedj vinduet i nærheden af klaveret stod emilie'og lyttede med spændt opmærksomhed efter undervisningen, på samme tid som hun havde sit øje rettet mod døren, rede til at styrte ud i køkkenet, så snart døren blev åbnet. Hun vidste godt, at hun ikke måtte være herinde, og at hun ville få et dunk i ryggen, hvis stedmoderen kom og overraskede hende. Men Emilie holdt så meget af musik, og hun ville så gerne lære at spille, men hun • måtte ikke; derfor måtte hun liste sig til at høre efter, hvad musiklærerinden sagde til hendes søstre og bag efter øve sig, når der var lejlighed dertil, og når stedmoren ikke hørte dett nu havde hun skyndt sig at blive færdig med at vaske op og gøre i stand i køkkenet, og nu troede hun nok, hun kunne være sikker for stedmode-^ ren, der ikke godt kunne forlade lånekontoret, når hendes fader ikke var hjemme. » Nej, i må følges ad! « sagde lærerinden. » Nu kommer Clara forsigtigt krybende en halv takt bag efter Blanka. Så tæl, når det ikke kan være anderledes. « » En og to og tre og fire og... « begyndte begge de umusikalske^ søstre på en gang. » Det er nok, når den ene tæller. « » En og to og tre og fire og... « fortsatte Clara. » Det er ikke nødvendigt at tælle så højt, at i ikke kan høre, hvad i selv spiller. — så, nu holder i begge to op! Der er kun pause i sekundostemmen. — forfra! — herregud, er det så svært? « hun så’ hen på Emilie, der stod med strålende øjne og et udtryk, der røbede, at hendes små fingre ligefrem kløede efter at få lov til at spille. » Du kunne vist gøre det? « Emilie blev blussende rød og slog øjnene ned. » Vil du prøve? « spurgte lærerinden. Clara, der ligesom den ældre søster Blanka var en skikkelig lille pige, rejste sig og gjorde plads for Emilie. Den lille askepot skelede hen til døren, satte sig tøvende på Claras stol, og begyndte at spille primostemmen, lidt usikkert, men uden at tage fejl. » Hvad siger du til det, Clara? « spurgte lærerinden. » Din søster har ikke lært at spille, og hun spiller dog bedre end du. « Clara, der slet ikke var misundelig på halvsøsteren, lo. » Ja, men så lærer hun det af sig selv. « » Og så hører hun efter, når vi spiller, « Tilføjede Blanka. » Det er da ikke hver gang, « svarede lærerinden. » Nej, ikke hver gang, « indrømmede Blanka, » for hun må ikke for mor. For os må hun gerne, og vi siger det heller ikke. « » Og så lærer hun noder i skolen, « forklarede Clara. Lærerinden lagde sin hånd på Emilies skulder. » Du ville vist gerne lære at spille? « Spurgte hun. » Ja — men

1880_Andersen_DenGodeAlvilda

Hans Christian

H.C.

Andersen

Den Gode Alvilda

male

male

AndersenHC

Den Gode Alvilda

Andersen

Den gode Alvilda

n

gothic

Andersen

KB

1.-2. Del. 2. del i 1881

nan

nan

CE_CANON

Første kapitel. Fader og søn. Solen skinnede over London og kastede sine stråler på Westminster abbediets kuppel. Vejen til kirken vrimlede af kirkegængere, kørende og gående, og jo nærmere man kom abbediet, desto tættere blev menneskemængden. Midt igennem den festligklædte skare baner en fattig klædt ung mand sig med magt vej, uden at bryde sig om deres eder og vrede blikke, som han derved kommer til at berøre noget ublidt. Endelig har han nået kørevejen. Vildheden forsvinder af hans ædle ansigt, som atter opklares og med et gennemtrængende blik mønstrer han de forbirullende elegante ekvipager, og afvekslende afspejler sig skuffelse og håb i hans ansigt. Kirkeklokkerne forstumme og sangen lyder ud til den unge mand; en uendelig vemod opfylder hans bryst. „ Forgæves, forgæves, “ stønner han og mekanisk vender han sine skridt mod indgangen til abbediet, men pludselig standser han, idet han smiler bittert og stolt udbryder: „ Hvor vil jeg hen? I kirken, for at bede? Nej, forbande må jeg snarere! Forbandelse over hele menneskeheden, forbandelse over ^himmelen, som endogså berøver mig min hævn... “ Han standser — en elegant ekvipage nærmer sig hurtig, den unge mand vender sig om, al vrede er forsvunden, han iler hen imod hestene, griber dem i bidselet og med et vældigt ryk standser han vognen. „ Holdt! “ tilråber han kusken med tordnende stemme, og inden de livreklædte lakajer kan forhindre det, har han åbnet vogndøren. „ Hvad vil du, tigger? “ tiltaler den i vognen magelig henslængte herre ham. „ Hvem vover at standse vognen uden min befaling? “ „ Tigger? Jeg en tigger! “ gentog den unge mand glødende af vrede. „ Se ret på mig, herre, så vil deres eget hjerte sige dem, at jeg ikke er nogen tigger. I whitechapel ligger en stakkels kvinde for døden. Forgæves vender hun de brustne øjne mod døren; han kommer ikke, han som en gang tilsvor den unge, skønne pige evig kærlighed og troskab. Jeg er denne kvindes søn og bønfalder dem om at ile til hende, da dør hun rolig og de har gjort en god gerning. „ Lad hende dø, “ svarede den fornemme herre rolig; „ jeg er ikke læge og har ikke noget at bestille i whitechapel. “ „ Døden er det sidste farvel her i verden, gensynet hinsides er tvivlsomt. Jeg bønfalder dem, følg med, og jeg sværger dem til, de skal ikke høre en klage, ikke et suk. Hun vil jo kun se den eneste hun nogensinde har elsket, endnu en gang. Er det dem så umuligt at opfylde en døendes bøn, den kvindes sidste bøn, som har offret dem alt, hvad der var hende hellig og dyrebart? “ „ Jeg har betalt derfor, “ sagde Herren foragtelig. „ Betalt?! “ Dette ord traf den unge mand som et elektrisk stød. „ Betalt! Skurk, sig det endnu en gang... “ „ Afsted til kirken! “ befalede lorden kusken. „ Modtag førsf din løn! “ råbte den unge mand og affyrede i det samme en pistol ind i vognen, men kun en hånlig latter svarede ham, og kort efter knælede den ædle lord i guds hus. Andet kapitel. Den døende moder. Den unge mand ilede afsted til westminsterbroen opfyldt af hævntanker. „ Er jeg end fattig og forladt af hele verden, jeg skal vide at finde dig, Greve, og da ve over dig, ve over dine! “ I hele hans holdning var der nu ikke mere spor af ophidselse, han havde fattet en fast beslutning. Ved westminsterbroen ligger en del små dampere, som anløbe den del af London, hvori whitechapel ligger; ombord på en af disse begav den unge mand sig og gik hen til føreren, til hvem han sagde: „ Herre, penge har jeg ikke, men vil de desuagtet lade mig sejle med, da skal en døende moders velsignelse for, at de giver hende lejlighed til endnu en gang at se hendes eneste søn, være deres løn. “ „ Lad gå, “ svarede denne, på hvem den unge mands ord og kummerfulde udseende gjorde et smerteligt indtryk, „ En mere eller mindre gør hverken fra eller til. “ Bag en simpel jakke slår ofte et medlidende hjerte. Dampskibsklokken ringede 3die gang, signalpiben lød og damperen kløvede Themsens vande. Da afstanden kun er forholdsvis kort imellem wesfminsfer og londonnerbroen, så var man snart ved bestemmelsesstedet. Whitechapel er armodens helvede. Lasede børn anfalde enhver anstændig klædt mand, der sætter sin fod her; og ve ham, dersom de forgæves udstrække deres hånd. Konstablerne er magtesløse, thi her troner elendigheden, og hvor den hersker, anerkender man ikke de borgerlige love. I et af dette frygtelige kvarters huse holdt døden høst. På et fattigt stråleje i et renligt, men yderst tarvelig møbleret værelse lå en kvinde, på hvis åsyn kummeren havde trykket sit gyselige stempel; den fylde af sorte hår, som trængte sig frem under hendes hvide kappe - og som stod i en sælsom modsætning til hendes indfaldne ansigt, vidnede om, at graven åbnede sig for hende før tiden. Ved den døendes leje stod en ung pige, hvis blik ængstelig var fæstet på den syge. Man så straks, at den unge dame ikke var hjemme her, thi hvorledes skulle en af whitechapels beboere gå klædt i silke, og en brillant, som funklede på hendes finger, gjorde det endnu mere indlysende, at hendes vugge ikke havde stået i dette kvarter af London. Et langt blondt hår faldt i silkebløde lokker ned over hendes skuldre og tårerne randt ned ad hendes friske kinder. „ Alvilda, “ kaldte den døende med mat stemme, idet hun forsøgte at rejse sig op, medens hendes øjne syntes at søge nogen. „ Han bliver længe borte, “ svarede den unge pige. „ Næsten for længe; døden er skinsyg! Alvilda, giv mig din hånd; hvem ved om jeg får Alfred, min søn, at se mere. “ Pigen tog plads ved lejet og den syge begyndte: „ Mit liv er snart til ende; dersom jeg ikke vil tage mine hemmeligheder med mig i graven, må jeg skrifte dem nu. — jeg er Annetta Tibaldi, spanierinde af fødsel og ugift. Jeg skal fortælle dig min historie, den er kort og ikke opbyggelig, men desto lærerigere for en ung, smuk pige, som dig^ Alvilda, thi skønheden er ofte en forbandelse for en. ung pige. “ „ De er udmattet og trænger til ro, “ afbrød Alvilda hende. „ Alfred må snart være her; jeg har ingen ret til at kende deres hemmeligheder. “ „ Hvem skulle have mere ret dertil, mit barn? Jeg skulle måske ikke have tillid til dig, fordi du har fortiet dit navn og din stand for os? Tror du ikke jeg aner, hvorfor du har besøgt mit hus i et helt år? — også jeg har elsket en gang; nu ser du enden på min kjærlighedshistorie. Rødm ikke. Alfred er en brav og ærlig dreng; i det skrin der ligger 20 l ' st., når jeg har lukket mine øjne skal han tage dem, rejse over til Amerika og søge sin lykke. Når han der ved flid og sparsommelighed har tjent sig en formue, tør han dristig træde frem for dine forældre og anholde om din hånd, forudsat at du virkelig elsker ham. “ “ Ja, jeg elsker ham, så sandt som denne kær. Lighed bliver min død. Spørg mig ikke, jeg tør ikke svare. “ Begge tav. Pludselig blev døren reven op, og den unge mand, som vi kender, styrtede ind. „ Hun lever endnu! jgud være lovet! “ Men neppe vare disse ord komne over hans læber, før hans ansigt blev koldt som is og han trådte hen til moderens leje. „ Det var forgæves, han kommer ikke! Du er jo betalt! Ja, du er betalt, men han skal blive det! Hans eder var hån, hans kærlighed sandselig lidenskab, hans troskab løgn — med usselt guld har han betalt det hele! “ „ Ve mig, han kommer ikke! “ Den ulykkelige kvindes bryst hævede sig endnu en gang krampagtig; hendes øjne hvilede velsignende på Alfred — døden havde modtaget sit offer. „ Hun dør! “ råbte Alvilda fortvivlet. „ Alfred, din moder dør! “ Men Alfred stirrede mørkt hen for sig; hans øjne havde ingen tårer mere! — han kastede et smertelig blik på liget, tog Alvildas hånd og sagde med højtidelig alvor: „ Der ligger en kvinde, Alvilda, hvis eneste forbrydelse bestod i hendes tro på menneskene, myrdet af en mand, der i dette øjeblik vover at vende sit blik mod himmelen; og her står jeg, den ulykkeliges søn; med min hånd i din, sværger jeg for dig og den almægtige gud, at såsandt som jeg har elsket den døde, skal denne hånd visne, dersom jeg ikke hævner hendes død, dette hjerte skal blive sønderrevet af skovens ville dyr, dersom hendes morder ikke falder for min hånd. Forbandet være han! Forbandelse over ham nu og i al evighed! “ „ Stands, Alfred! “ råbte Alvilda. „ Husk på, hvem du forbander. Hav medlidenhed — “ „ Medlidenhed! Hvem har haft medlidenhed med min moder? Med mig? Hendes skændsel -. gav mig livet, og jeg skulle have medlidenhed med hendes æres morder, fordi han er min fader! Hvem har haft hjerte for os? “ Alvilda lænede sig op mod ham og så med sine klare øjne ind i hans. „ Det har jeg, Alfred! Jeg soner den synd, der er begået mod din moder, jeg tog medlidende del i eders lidelser. “ „ Alvilda! “ Alfred var besejret. Som lynet fælder den kraftige stamme, således havde hendes mildhed bøjet ynglingens trodsige sind. Smerten overvældede ham, han sank bevidstløs om på gulvet. Også Alvilda var dybt bevæget, men hun måtte bort; hvad ville folk sige om de sandt hende her alene med Alfred. Hun trykkede den dødes hånd, tilråbte Alfred et „ Farvel, vi ses igen! “ Og forlod denne sorgens bolig. „ Alvilda, Alvilda! “ var Alfreds første ord, da - han han igen kom til sig selv; men han var alene med den døde. Han stirrede længe på moderens forklarede træk, som endnu i døden smilede venlig til ham, åbnede derpå et gammelt skrin og tog en pung med guld ud deraf. Det var de penge, som moderen havde talt om og som hun, selv i den største nød, ikke havde angrebet, da de skulle tjene til at berede sønnen en lykkelig fremtid. „ 20 pund Sterling! “ udbrød han hånligt. „ Det er vel den pris, man betalte for dig, stakkels moder! — den skal ikke omsonst være lagt i min hånd. Nu går jeg for at berede dig din sidste bolig, ulykkelige kvinde; og så til værket! Som en hævnens engel skal jeg bringe gjengjældelsen over din morders hoved; afsted — hævnen begynder. “ Tredie kapitel. Et skibbrud. På kysten af Skotland, tæt ved havet, ligger det fattige fiskerleje kenneby. Såvidt øjet rækker ser man ikke andet end det umådelige hav, hvis tårnhsje bvlger vælte sig ind imod land. Tæt ved havets bred hviler to kraftige skikkelser, af hvilke navnlig den ældres ydre ikke lader nogen tvivl tilbage om hans håndtering. Hans scenefulde, kraftige arme, har vist gjort det af med adskillige og hans brune Hals har vist for længe siden forrjent at prydes med en hampestrikke; ansigtet er oppustet og det højre øje vansires af et ar, som han sikkert ikke har fået i nogen ærlig kamp. Den yngre har ikke så frastødende et ydre; han træk kunne tværtimod kaldes behagelige, dersom der ikke ud af hans øjne havde lyst trcedskhed og underfundighed. „ Hvad gloer du snart på himlen snart på havet efter, John? “ begyndte den yngre. „ Jeg lugter en forretning, tom. Se en gang derude det hvide punkt og oven over os den grå himmel. Hvad mener du om udsigterne? Ansfræng jer bare ikke godtfolk derude på skibet; vin ti minutter er det dog forbi med jer. “ Begge tav, men naturen begyndte at tale. Et heftig tcrdenskrald rystede luften og et lyn for igennem de grå skyer — derpå indtrådte en fuldstændig stilhed. Det hvide punkt ude på havet havde antaget en bestemt skikkelse og viste sig at være en tremaster, som for fulde sejl styrede imod havnen. Atter lød et tordenskrald og derpå indtrådte igen en kort stilhed. Naturen samlede sine kræfter og da, med et, som ved et trylleslag, begyndte den på sit ødelæggelsesværk. Med uhyre kraft slyngedes bølgerne imod kysten og på den høje ss dansede skibet til den musik, som stormens tuden og havets brølen frembragte. „ Se så, tom, lad os nu trække i stormklokken, for nu er det dog for sent at hjælpe dem; de tilhører os. “ Der lå noget djævelsk i disse ord, når man betænker, at det et øjeblik forinden havde været en let sag at frelse så mange menneskeliv. skibet derude kæmpede tappert imod bølgerne, men menneskenes krast var utilstrækkelig; beder kunne kun en højere magt hjælpe. De ulykkeliges nødråb bares på stormens vinger ind imod kysten og stormklokken begyndte at lyde i landsbyen. Gamle og unge styrtede ned til strandbredden; bådene vare snart i orden og i næste øjeblik kæmpede 6 mand forgæves med havet om dets bytte. „ For satan, 6 mand til i hver båd! Om fem minutter går tremasteren neden om og hjem! “ Råbte en gammel sømand. Forgæves! Selv l2 mand formåede ikke at kløve bølgerne. „ Om to minutter holder hajfiskene festmåltid! “ Grinede tom. „ Nu kan kun satan selv redde dem. “ „ Der er dog altså endnu håb! “ råbte pludselig en stemme, „ så må alt forsøges. “ Alle studsede. Ingen havde bemærket en fremmeds nærværelse. Det var en ung, elegant klædt mand; en bred filthat bedækkede hans hoved, der prhdedes af sort krøllet hår, et rødt tørklæde var slynget om halsen, hans øvrige klædning var kulsort. Opmærksomheden var næsten fuldstændig bortledt fra skibet for at fæste sig på den gådefulde unge mand, der lige som var vokset op af jorden under torden og lynild. „ Et pd. Sterling til hver som går i båden! “ Råbte den fremmede. et pd. Sterling! De ord bevirkede i det mindste så meget, at John lettede på huen; men med et blik på havet svarede han: „ Vandene nytte ikke mere. Dersom ikke en vil svømme ud til skibet og bringe redningslinen herind, giver jeg ikke en pence for tremasteren. “ „ Nå, så svøm ud og skaf linen ind. “ „ Dersom i er fanden i egen person, så forsøg det selv. Fanden lykkes det måske, andre ikke! “ Svarede tom ligegyldig. Næppe vare disse ord udtalte før den fremmede havde kastet sin frakke og med et „ Gud hjælpe mig “ Sprang han i havet — den næste bølge blev hans G rav. Alle stod som lynslagne, kun John fniste og sagde hånligt: „ Det har han godt af, den hr. Næsvis! Nu har han da fået stoppet munden med mudder og saltvand. Velbekomme! “ Pludselig dukker en skikkelse op ude i havet; med kraftige tag klsver den bølgerne — dog den næste bølge vil også have sit offer, den fremmede var kun kommen til syne for atter at forsvinde — bølgerne havde allerede ført ham 50 skridt ud fra havbredden. „ Det var smukt, men dumdristig gjort, “ sagde en gammel fisker. „ Lad os gå til kirken og bede for hans sjæl. “ Og allerede er man ved at begive sig. bort, da en uhyre bølge ruller sig på land, kastende alt med sig, hvad den kan nå. Bølgen løber atter tilbage, på havets bred ligger et lig med redningslinen i hånden — det er den fremmede. „ Et mirakel, et mirakel! “ lyder det fra alles munde, og uden at give forbavselsen tid, gribe alle fat i linen, for ved en sidste anstrengelse at redde skibet. Kvinderne bære den druknede til en hytte og 6 mand stige ned i en båd, med hvilken det ved hjælp af redningslinen endelig lykkes dem, at nå det strandede skib. Det var på højeste tid. Næppe havde båden optaget de sidste tilbageværendæ endnu levende fire personer, før skibet skiltes ad og blev havets bytte. Med stort besvær lykkedes det at bringe de bjergede i land, medens stormen hylede mere rasende end nogensinde, som om den ville udtrykke sin vrede over, at man havde berøvet havet dets offre. Da de bjergede, som besiode af kapitajnen og hans datter samt to passagerer, takkede for deres redning og spurgte, hvem der havde bevirket den, svarede, alle fiskerne som med en mund: „ Djævlen! “ Fjerde kapitel. Til live. I landsbyens værtshus lå på en båre en menneskelig skikkelse, bleg og uden bevægelse. Fra. de omstående kvinder lød mangt et sur for den fmukke unge mand, som så forvoven havde sat sit liv på spil. Der var forløben en time siden redningen, men trods alle den taknemmelige kaptajns anstrengelstr syntes det, som om livet var bortflygtet for bestandig. Dog nej — nu slår han øjnene op, han anstrenger sig for at tale, men forgæves — den udstandne fare har berøvet ham mælet., „ Gå op på slottet, “ råbte John, „ måske har de der noget, som kan styrke ham. “ „ Det kan ikke nytte noget, “ mente en gammel mand, „ Lorden har i dag andet at lænke på, end at hjælpe skibbrudne. Han er jo i færd med at modtage de gæster, som komme i anledning af hans niece lady Alvilda brovns forlovelse. “ Hvad ingen doktor kunne have udrettet, det bevirkede navnet lady Alvilda brovn. Den fremmede rejste sig op, og med en voldsom anstrengelse pressede han de ord frem: „ Alvilda — forlovelse! “ Forbavset stirrede de tilstedeværende på den unge mand, der så pludselig havde fået mælet igen. Navnet Alvilda var det trolddomsord, der så hurtig havde løst det bånd, som var lagt på hans tunge. „ Ja, herre, “ tog John ordet, „ den stakkels lady Alvilda skal i dag forloves imod sin villie med lord haslington. “ den fremmede hensank i dybe tanker, pludselig vendte han sig til kaptajnen: „ Hr. Kaptajn, vil de gjpre mig en tjenste til gengæld for den jeg nylig var så heldig at kunne vise dem? “ „ De har reddet mit liv, det tilhører dem “ svarede kaptajn holler. „ Så vendt mig i nat kl. 12 ved strandbredden på det sted hvor de blev reddet. Det gælder en dristig handling, kaptajn; dersom de derfor endnu har forretninger i denne verden, så besørg dem, imorgen er det måske umuligt. “ „ Stol på mig, unge mand. Den der har øvet en handling som deres, kan ikke ville noget slet. Vi mødes kl. 12 “. Som ved et trylleslag var den fremmedes livskraft vendt tilbage; han sprang op fra sit leje og befalede de tilstedeværende med undtagelse af John og tom at forlade værelset. „ I er raske folk “, tiltalte han dem begge, „ Eders udseende borger mig for at i ikke vige tilbage, selv for en skurkestreg. “ „ Å nej, “ mente John, „ kan vi tjene noget derved, så tager vi det jo ikke så nøje med et menneskeliv. Har Herren en lille forretning at foreslå os? “ „ Ja! det gælder at bringe en båd op til Montrose i nat, det er jo en bagatel for jer, hovedsagen er kun at i er blind og stum. “ „ Og hvad får vi for disse kardinaldyder! “ Spurgte den forsigtige tom. „ 5 pd. Sterling svarede den fremmede. “ „ 5 pund? for den pris blive vi stumme hele livet. “ De fik pengene og handelen var sluttet. — den ubekendte lod sine klæder rense og forlangte en hest. De fornøjede fiskere besørgede begge dele, thi også i Kennedy kan man få alt for rede penge, og da den fremmede absolut måtte være den skindbarlige djævel i egen høje person, så vovede ingen at afslå ham noget. Let og behændig steg han til hest og det samme menneske, der for kun v2 time siden lå bleg og ubevægelig som lig på båren, galopperede nu rask op ad bjergstien som førte til slottet. Femte kapitel. Gensynet. Kennedy havde i umindelige tider været lorderne brovns stamsæde, og mangen glimrende fest var afholdt på det gamle slot, men ingen så glimrende og tillige så sørgelig som den i dag. — det var dagen før brylluppet, der skulle forene lady avilda brovn med lord Hastington. Den gamle ærværdige riddersal strålede af lys; gæsterne vare allerede begyndt at komme og underholdningen gik livlig, man misundte brudgommen og roste bruden. Pludselig genlød salen af fanfarer, konversationen standsede, alles blik vendte sig mod døren og ind trådte grev Hastington, den lykkelige brudgom ved lord brovns arm. Naturen havde udrustet greven med en glimrende skønhed og ingen kunne se på ham, at han allerede var 45 år gammel, da han med et glad smil modtog gæsternes lykønskning. I et sideværelse på slottet stod en ung pige ved vinduet og stirrede ud i den stjerneklare sommernat. Hendes barm bølgede heftigt og hendes øjne hvilede sørgmodig på det vide hav; hendes tanker vare sikkert langt borte, thi hun hørte ikke på den gamle kones moderlige formaninger, som stod ved hendes side. „ Nå, lille Alvilda, vis nu at jeg har opdraget ' dig fornuftig og slå ham af tankerne. Ungdommens eder og løfter er sæbebobler som så let briste. Jeg har såmænd haft mere end en kjæresfe og mere end en gang har jeg villet dø fordi jeg ikke kunne få den eller den, men jeg lever endnu, som du ser og har været meget lykkelig i mit ægteskab. “ „ Ser du den ensomme stjerne deroppe “ svarede den unge pige, „ ynkes du ikke over den, når du ser den så ene og forladt! — således flakker han om, ene og forladt. Intet menneske, har et irsstende medlidende ord tilovers for ham. — o Alfred, jeg svor at elske dig evig, forband mig ikke fordi jeg må bryde min ed, kunne jeg v. d et tegn tilkendegive dig, hvor ulykkelig jeg er, da ville du ile mig til hjælp. O, kom, kom, at jeg kan omfavne dig endnu en gang. Alfred! dersom du nogensinde har elsket mig, så opfyld min bøn. “ plndselig udvidede hendes øjne sig, åndedrættet standsede og hendes blik stirrede uo i det fjerne som om det ville gennembryde nattens slør. „ Alsred! Alfred! “ udbrød hun med et skrig, og før den gamle kone, der var bleven aldeles forstenet over hendes ophidselse, kunne forhindre det, styrtede hun ud af værelset. Igennem slotshaven slynger sig ' en bæk, ved hvis bred der står en ung mand, lænet op imod fin hest, med blikket heftet på det oplyste slot. „ Mon hun endnu tænker på mig, “ hvisker han sagte hen for sig. „ Skulle hun erindre mit navn, medens hun færdes i de gyldne sale? “ og uden at vide af det, udbrød han højt! „ O, Alvilda, Alvilda! “ „ Alfred “! svarede et glad Echo, og to trofaste hjerter bankede imod hinanden. De holdt hinanden fast omslyngede, og hvad de i den fattige hytte i London kun havde vovet at sige hinanden med øjnene, det tilstod de nu hinanden med glødende ord. At hendes brudgom ventede på hende oppe på slottet, lod Alvilda til ganske at have glemt, og Alfred havde kun øje og tanke for hende. Men forræderiet lurede i nærheden. Skjult imellem buskene lå to lurvede skikkelser og lyttede til deres samtale. Den lange kniv, som stak i deres belte, betegnede tydelig nok deres håndtering. „ Man nærmer sig, vi må skilles, Alfred, “ afbrød Alvilda deres samtale. „ Lad ske, hvad der vil, nu frygter jeg intet, da jeg ved, at du er i min nærhed. “ „ Stol på mig, dyrebare Alvilda, og bliv ikke bange, når du ser mig på slottet. Jeg må derov. Måske lykkes det mig ved pludselig og uventet at fremstille mig der, at frembringe et indtryk, som jeg kan benytte mig af. Lykkes det ikke, Alvilda, da stol på, at den gud, som lod mig finde. Dig igen, skønt jeg hverken kendte dit navn eller din stand, også vil beskytte os i nat og betro dig trygt i mine hænder. “ „ Ja, Alfred, jeg kommer, og til bevis på, at jeg vil følge dig, siger jeg dig ikke farvel. “ Hurtig fjernede hun sig og forsvandt snart i slottet. De to skikkelser kom frem fra busken. „ Nå, tom, havde jeg ikke ret, da jeg igen stak kniven i skede «? Her er mere at fortjene end det fattige mord ville have indbragt os. Desuden var jo grevinden hos ham, og hende ville det have været synd at dræbe, eftersom hun er vor herskerinde. “ De to mænd snege sig langs de mørkeste gange op til slottet. Det var tom og iohn. I værtshuset vare de komne i tanker om, at sandsynligvis mere end en fornem herre i nat ville komme til at gå noget usikker hjem, og for at lette dem gangen, havde de indfundet sig i slotshaven. Havet var ikke langt borte, og drukne kan enhver, selv om han er Greve. „ Nå, hvad mener du, iohn, “ begyndte tom, da de var i nærheden as slottet, „ skal vi sladdre til greven eller skal vi gøre andre forretninger? “ „ Begribeligvis, vi sladdre, “ svarede iohn. „ Jeg holder altid mest as en ærlig forretning, — når der er noget at tjene ved den. Blod lader sig nu vanskeligere vaske af end et lille uskyldigt forræderi, og så hover det mig heller ikke at vi har mødt djævelen i dag. “ På slottet havde brudens pludse ige forsvinden, snart fået en fyldestgørende forklaring. Man vidste, at Alvilda elskede blomster, og menre, at hun var gået ud i haven for at plukke roser fil at smykke sit hår med, fil ære for brudgommen. Kun grevens pande lagde sig i dybe folder, da han gik ud i haven. „ Herre, de søger den nådige frue? “ spurgte John, der pludselig med et meget dybt buk stod foran greven. „ Hvad kommer det dig ved, slyngel? “ tordnede den ædle lord, „ det rak tror nok, at det i dag kan tillade sig alt. Forføj dig øjeblikkelig ud af haven eller jeg lader jagthundene hidse på dig. “ „ Den nådige frøken er vendt tilbage ti! Slottet, men den unge herre er endnu i haven, “ sagde John hånligt uden at forandre sin stilling; „ og dersom deres herlighed pudser hundene på mig i dag, så kommer de i morgen fil at gå fil alteret uden nogen brud. “ „ Hvad siger du? Tal sagte, at ingen hører dig. Se her, her er 20 pund, du skal få tre gange så meget fil, når du siger mig alt, hvad du ved. “ „ Ja, herre! men hundene er vel ikke løste endnu? Jeg skal sige dem, mine laser beskytter ikke synderlig imod hundebid, “ sagde John ironisk. „ Vær uden frygt, tal! “ „ Nuvel, deres herlighed! for 20 pund siger jeg dem, at deres brud vil flygte i nat. For andre 20 pund siger jeg dem, hvor bortføreren venter hende, og for nok engang 20 pund fører jeg de flygtende, i stedet for til Montrose, til hvilket som helst sted. Deres herlighed måtte befale. “ Lord Hastington stod tvivlrådig. „ De betænker dem, “ tog tom nu ordet. „ Godt, så skal vi vise dem, at vi er ærlige folk. Ved midnat træffer de os begge ved ankerpladsen, og dersom de ikke der finder 2 mand, som vente på deres brud, så kan de enten befale os at styrte os i havet eller forbyde os i 8 dage at smage en dråbe whisky — som de vil. “ „ Kl. 12 ved ankerpladsen, “ sagde greven kort. „ I skal få, hvad i har forlangt. “ Og med en håndbevægelse befalede han dem at gå. Han var alene. Hvad de to skurke havde åbenbaret ham, forekom ham kun alt for sandsynligt. Han vidste, at Alvilda havde forladt sin onkels hus, uden at nogen havde erfaret, hvor hun gik hen; tildragelsen i aften overbeviste ham om, at hun elskede en anden. Han trådte ind i salen. Alvilda, hvis hår var-smykkef med blomster, gik ham i møde og festen begyndte. Alle grevskabets beboere elskede den unge pige og ingen ville undlade at bringe hende sin lykønskning, hvorfor hushovmesteren havde måttet melde den ene deputation efter den anden. Selskabet var lige ved at bryde op, thi det var nærved midnat, da den tro tjener meldte en enlig herre, der ønskede at overbringe brudeparret sin lykønskning. En skælven for igennem Alvilda. Greven betragtede ham skarpt. „ Min brud ønsker at komme til ro, “ svarede han på tjenerens spørgsmål, om han skulle føre den fremmede ind, men i det samme trådte en ung, sort klædt mand, hvis ansigt var bedækket med en sort halvmaske, ind. „ De er træt, nådige frøken, “ begyndte den maskerede, „ men mine ord ville atter oplive dem. “ „ Vi ville intet høre, “ råbte greven; men Alfred — læseren har sagtens gættet, at det er ham — vedblev rolig: „ Det er en morsom historie, jeg vil fortælle dem; den er udelukkende skrevet for denne aften og er meget fornøjelig at høre på. “ „ Jeg befaler dem at tie, “ afbrød greven ham, dog Alfred tvang ham, med hævet stemme, til atten at indtage sin plads. „ I Spanien “ fortsatte han, „ boede en gang en rig lord, som befandt^ sig så vel der, at han ikke alene elskede landets vin men også dets piger og iblandt disse var også datteren af et adeligt hus. Han svor hende troskab, gav hende denne ring som jeg holder her i min hånd, og, da deres forskellige religion var en hindring for deres ægteskab, tvang han hende til om natten at flygte med sig fra hendes forældres hus. Han tvang hende da hun ikke ville følge ham frivillig. To år tilbragte de sammen i England, en søn var frugten af deres kærlighed. Da forsvand lørden og den stakkels pige stod hjælpeløs i det fremmede land. Med det spæde barn ved brystet, tiggede hun sig frem til London. År vare henrundne, da førte tilfældet hende til den ædle lords bolig. Hun havde offret ham fædreland, ære^ rigdom — han lod hende kaste på døren af fine tjenere. Da gik barnet til sin fader og bad ham om en almisse; faderen lod politiet jage sin søn bort. O, de skal ikke gyse, der er også lys i dette mørke maleri. En ung dame havde i et sideværelse hørt drengens rørende bøn; hun ilede til de forladtes bolig og uden at give sig tilkende understøttede hun den lille familie. For nogle måneder siden døde moderen. Endnu en gang ville hun se den mand, som hun en gang havde elsket, men denne mand var grusom nok til at forhåne den døendes sidste bøn. — han kom ikke. — vil de vide hvem den ædle lord er? “ Alle tav ængstelig. Hastington var bleg som et lig; Alvilda skælvede; — men alsred gik stolt hen til ham, tog med magt hans hånd og stak ringen på hans finger. „ Brudgommen her, “ råbte han, „ er forføreren, og jeg “, med. disse ord rev han masken af, „ jeg er hans søn. Når præsten i morgen sætter ringen på din finger, da lad ham sætte den ved siden af den, som jeg gav dig, tegnet på dit forræderi, og når du hviler i din unge hustrus arme, da skal billedet af Anetta Tibaldi, hvem du har dræbt, trænge sig imellem eder ' og forbande dig og din hele slægt. “ Med disse ord forlod Alfred stolt salen. Alle vare forbavsede over dette uventede og gådefulde besøg. Alvilda var rolig og fattet, greven blev og nedflået, den gamle lord var tvivlrådig om hvad han skulle tænke; men ingen af selskabet uden Alvilda og Hastington vidste, at der skjulte sig en skrækkelig sandhed bag Alfreds ord. Pludselig brød greven ud i en høj latter og overtydede derved lord brovn om., at det var en eller anden ven af greven, der havde tilladt sig en spøg med ham. Da den gamle lord var træt og han var bange for at Alvilda skulle anstrenge sig for meget, pålagte han hende at gå til ro og anmodede Hastington om, at ledsage hende til hendes sovekammerdør. selskabet skiltes hurtig, lysene slukkedes og den ensomme vandrer, der kort sør midnat passerede forbi slottet kenneby, så kun lys i et værelse i første etage. Det var Alvildas soveværelse. Hastington bød kærligt Alvilda armen og intet tydede på nogen heftig bevægelse hos ham. Kun af og til kastede han blikket på den garnle Ellen, som skulle være Alvilda behjælpelig med sin afklædning. Man nærmede sig soveværelset. „ Kære Ellen “, begyndte greven med blid stemme, „ jeg beder dem, lad mig være nogle få sekunder alene med min brud. Jeg tilstår dem det åbent, der er noget sandt i, hvad der blev fortalt i aften. Min egen ære, den agtelse jeg er lody Alvilda skyldig, gør mig det til en pligt, at åbenbare hende det hele. De vil vist selv give mig net, at jeg før brylluppet bør skrifte mit foregående liv for min tilkommede hustru, ikke sandt? “ og greven trykkede hendes hånd. En Greve bad hende om noget; en Greve trykkede hendes hånd — det var at tage den gamle på det ømmeste sted. „ Naturligvis, “ svarede hun/ overbevisende og inden Alvilda havde kunnet fatte nogen beslutning, havde hun skubbet dem begge ind i soveværelset, idet hun hviskedee til Alvilda: „ Vær nu ikke snerpet, min due, en adelsmand ved såmænd nok, hvad der er skik og brug. “ I sin gammeldags uskyldighed ville hun undgå selv skinnet af at belure det unge pars samtale, hvorfor hun trak sig tilbage til den fløj i slottet, ' hvor grevens værelse lå; når hun hørte ham vende tilbage, så vidste hun at Alvilda ventede på hende. Greven og lady Alvilda vare alene. Hvad var det som pludselig bragte Alvilda til at skælve? Var det grevens funklende øjne, hans ville træk — nok, den unge pige kastede sig uvilkårlig for hans hans fødder og bønfaldt ham, at skåne hendes liv. Hastington gik rolig hen til døren, forvissede sig om at de ikke blev belurede og drejede nøglen omhyggelig 2 gange om. Alvilda lå endnu bestandig på knæ, hun trak neppe vejret og fulgte med øjnene enhver af grevens bevægelser; da han låsede døren, troede hun at hendes sidste time var slået. Badet i tårer omklamrede hun hans knæ og bønfaldt: „ Hastington! Forund mig blot tid til at bede endnu engang; ikke for mig selv, men for dem vil jeg bede, at det må gå dem godt i verden. “ Den unge piges fortvivlelse gjorde ikke noget jntryk på greven. Han spurgte koldt: „ Hvor er min medbejler; men tal den rene sandhed, thi den mindste løgn straffer jeg med døden. “ „ Alt vil jeg sige dem; jeg vil elske dem og hade Alfred, aldrig se ham mere om de befaler det, dersom de kun vil love mig at skåne ham. “ „ De har altså formodentlig opfordret ham til at komme her, fordi de troede, at han ved sin fortælling skulle bringe mig ud af fatning? “ „ Nej, hr. Greve! Ved mine forældres minde sværger jeg dem til, at han kom srivillig. “ „ Godt! jeg vil tro dem; men forsøg ikke at føre mig bag lyset, thi de skal da lære mig at kende, og min grusomhed kender ingen grændser. Sværg, at de i morgen med et smilende ansigt vil følge mig ti! Alteret; sværg, at ingen nogensinde skal erfare noget om, hvad der nu er foregået imellem os. “ „ Jeg sværger! “ stammede den stakkels pige, medens tårerne randt hende ned ad kinderne og de blonde opløste lokker bølgede om hendes skuldre. „ Og de vil holde deres ed; thi jeg er i stand til at udøve min ret som ægtemand. For loven er de allerede min hustru, og loven hjemler en ægtemand ret til at dræbe sin hustru, når han træffer hende skyldig i ægteskabsbrud. Allerede i aften har de, fkjønne Alvilda, “ vedblev greven hånlig, „ gjort dem skyldig i denne forbryde

1896_AndersenT_DronningensMoelle

Theodor

Theodor

Andersen

Bent Lange

Dronningens Mølle

male

male

dk

AndersenT

Dronningens Moelle

Andersen

Dronningens Mølle

Roman

y

roman

R. Andersen

KB

I Dansk Bogfortegnelse står "5 Øres Folkebibliotek" under udgiver

nan

nan

O

Prolog. Så skulle da den gamle mølle på Østervold forsvinde. Københavnerne syntes det var synd; de holdt af møllen, der stod så kønt på resten af den gamle vold. Men det hjalp ikke! Møllen skulle brydes ned og den sidste rest af volden skulle forsvinde. Dagen, da møllen skulle sælges til nedbrydning, blev bestemt — det blev den 27de maj 1895. Ved dronningens mølle havde jeg løbet og leget som dreng, og da jeg senere som ældre vandrede forbi den, vækkede synet af den al tid et eller andet lyst minde fra barndommen. Det var derfor ikke så underligt, at jeg blev lidt vemodig stemt ved tanken om, at møllen nu skulle rives ned. Jeg ville se den endnu en gang, jeg ville være med ved avktionen, og mandag den 27de maj gik jeg op på Østervold. Klokken var elleve om formiddagen. Foran møllen stod en del mænd, mest entreprenører; de havde sét møllen både udvendig og indvendig, og nu vidste de, hvad de kunne give for materialet, der var i den. Jeg satte mig på den lille bænk foran møllen og så’ ud over byen, der lå i gråvejrsstemning. Nyboders små huse ser omtrent ud lige som da jeg var dreng, da volden strakte sig om hele København fra Langelinie til Langebro. Men de kirketårne, der nu ligger nærmest, st. Povlskirkens og mettodistkirkens tårne, frederikskirkens kuppel, de var der ikke den gang. Jeg blev afbrudt i mine betragtninger, da avktionarius og hans følge kom ud fra møllen. Et lille bord og et par stole blev stillet op lige udenfor den lille have. Avktionen begyndte. Betingelserne blev læst op. Den 28de juni skulle hvert spor al møllen være forsvunden. Og så begynder buddene: 400 kr., 5, 6, 700, 1000! I begyndelsen går det rask, senere bliver der længere mellem hvert bud. » 1050! « — » Lad os gi’e 1100! « — » Og 25! « — » 50! « — der bliver en lang pause. Entreprenørerne ser beregnende hen på møllen. » Den bliver godt betalt! « siger en af dem. — » 1200! « — nu har de fleste opgivet ævret. Med lange mellemrum kommer der et bud, indtil den når 1290 kr. Ingen byder højere. » Jeg er vognmand wørle, Nørrebrogade 171, « siger den mand, der har købt møllen og leverer avktionarius en sparekassebog. Så er avktionen forbi. Allerede i morgen skal nedrivningsværket begynde. Farvel, du gamle mølle! Her gik en gang to venner af ulige alder, en ung løjtnant og en skoledreng. En gang, da voldens gamle træer stod bladløse, sluttede en ung kvinde sig til dem. Men en anden dag, da martsviolerne tittede frem, gik hun alene og græd over en ven, der nylig var bleven ført forbi volden i en blomstersmykket kiste sammen med mange af dem, der faldt ved Dybbøl. På disse smukke og sørgelige minder fra den gamle mølle bygger jeg min roman. i. Kongen er død! » God dag, tante! « » God dag, min søde, rare pige! « udbrød madam Hansen, idet hun hjerteligt omfavnede og kyssede den rejseklædte unge dame, der trådte ind i stuen sammen med sin onkel, Sadelmager Hansen og sin trettenårige fætter svend, der havde hentet hende fra dampskibet ved kvæsthusbroen. » Og velkommen til København! Du kan vel ikke huske byen igen? Du var kun fem år, da du var her sidst, og nu er du snart tyve! Ja, hvor tiden går! Og byen har da også forandret sig noget siden den gang! Nu har vi fået gas — det har vi da allerede haft i seks år; men da du var her, havde vi ikke andet end tranlygter, som vægteren gik og pirrede i med et søm på enden af et kosteskaft. Og den gang boede vi inde i prammandens gang, du véd nok bag hovedvagten, hvor den væmmelige svovlstikfabrik var; jeg er vis på, det var af den svovldunst alle vore kanariefugle døde! Du har for resten ikke forandret dig meget! Du er stadig sådan en lille bolle med æblerøde kinder. Det er efter din mor! Det er sandt, hvordan har din mor det — og din far? Han kommer vel ikke her til byen før til foråret, når han skal købe klæde? Og dine søskende har det vel også godt? — du har da ikke været søsyg på rejsen; du ser jo så frisk ud, så det er en lyst!... Hvad står du og ler af, svend? Du skal gå ned og købe mig noget wienerbrød til kaffe og for to skilling god fløde?... Du drak vel kaffe på skibet, Andrea? Man får god kaffe ombord, og en stor kop, og en hel mængde små kryddere; men det er også dyrt; koster det ikke en mark?... Hvad er det, du bliver ved at stå og le af, dreng? — og fatter med! « » Jeg ler af, at mor bliver ved at spørge om en hel masse på én gang, uden at give Andrea tid til at svare på et eneste spørgsmål. « » Ja, jeg står også og undrer mig over, at mutter ikke springer i luften, « tilføjede sadelmageren. » Ordene farer ud af hende lige som dampen på et lokomotiv, når man har åbnet ventilen, og hun holder ikke op, før hun er helt tom. « » Så, tror i det; — vil du så gå ned efter fløde, svend! — du kan hænge dit tøj ind i det store klædeskab, Andrea. « Det var søndag den 15. November 1863, at Andrea Smitt kom til København. Hendes fader var skrædermester i Randers, men nu skulle hun være hos sin onkel, Sadelmager Hansen i København, mens hun uddannede sig i en af byens større modeforretninger, når hun så om nogle år kom hjem — tiden blev ikke bestemt i forvejen — ville hendes fader give hende en forretning. Men nu skulle hun først lære dameskrædersyning. Hun var nu tyve år, lille, men fyldig, med røde kinder, brune, spillende øjne og langt brunt hår. Onkel Hansen og tante Trine havde gæstfrit lovet at give hende ophold i deres hus. De var jo ret velhavende folk og havde kun to sønner hjemme, Thorvald, der var 23 år og arbejdede som sadelmagersvend hos faderen, og svend, der var 13 år og gik i borgerdydskolen. Imellem Thorvald og svend havde der været to pigebørn; men de var døde, da de var ganske små. Da Andrea for femten år siden var i besøg i København med sin fader, boede hendes onkel i prammandens gang, en lille gyde med en smal indgang fra ny Adelgade, eller som den den gang hed lille Grønnegade; den havde ikke udgang til nogen anden gade, den blev oplyst af en enlig tranlygte, men vægteren gik dog hver aften der ind og råbte, hvad klokken var slået. Da Hansen senere blev mere velhavende, købte han det lille to-etages hus ved Østervold, hvor han nu boede, lige overfor dronningens mølle; men han blev ved at have værksted i lille Grønnegade, og nu arbejdede Thorvald hos ham. Da Sadelmager Hansen syntes, at nu havde han råd til det, lod han sin yngste søn, svend, gå i en lærd skole, for senere at blive student. Andrea satte sig ved vinduet og så’ ud på gaden. » Sikken en smuk udsigt, i her har, « sagde hun. » Ja, om sommeren kan du tro, her er dejligt, « svarede tanten, der stod henne ved kakkelovnen og skænkede kogende vand på kaffekanden. » Og store bededagsaften er her morsomt, så går alle københavnerne på volden og hører klokkerne ringe. « » Og ulkene og jenerne slås, « tilføjede svend. Andrea lo. » Hvad er det for nogle? « » Det er nybodersdrengene og fattigvæsensdrengene fra bredgadens skole. « » Du kan vel knap huske volden fra den gang, du var her sidst? « spurgte Hansen. » Fra femårsalderen husker man nok ikke meget. « » Jo, det kan du tro, onkel! Volden husker jeg meget godt — og møllerne — og patruljen, der løb efter drengene, når de legede på kanonerne! Og rebslagerne, der gik neden for volden og spandt sejlgarn! Jeg stod tidt og så’ på drengen, der drejede det store hjul, og på manden, der blev ved at gå baglænds med en stor tot hør om livet! Jeg kan da også huske skibene i Nyhavn, som vi nu kom forbi, og hesten på kongens Nytorv, og hovedvagten — alt det stod så levende for mig, da jeg i dag så’ det igen. « » Vil du komme hen til bordet og drikke kaffe, Andrea, eller vil du have det hen i vindueskarmen? « spurgte madam Hansen. » Nej tak, tante, nu kommer jeg. « » Ja — for vi drikker såmænd så lidt kaffe i vindueskarmen. « » Kan du huske vagtparaden? « spurgte svend. » Ja — den hørte jeg jo hver dag, da jeg var i København. Jeg kan såmænd også huske fløjtekarl, der spillede efter noder i gårdene. « » Å herregud, kan du også huske fløjtekarl! « udbrød tante Trine. » Ja — han lever såmænd endnu! Men nu tror jeg, han spiller uden noder. « » Men så tror jeg heller ikke, jeg kan huske mere, « sagde Andrea leende. » Du må vist have en meget udviklet hukommelse, « bemærkede hendes onkel. » Jeg tror ikke, jeg kan huske noget fra jeg var fem år. « » Jo, « sagde svend, » jeg kan også huske meget, jeg kan endda huske noget fra jeg ikke var mere end fire år. « » Så — hvad er det? « ‘spurgte faderen. » Det er fra den gang, da vi havde skovtur med en stor skovvogn lige fra døren, og da jeg kastede min stråhat ind i en svinesti ved skovshoved. Der var en krans om af blå kornblomster; men svinene åd både blomster, hat og hattebånd. « » Ja, det kan jeg da også huske, « tilføjede moderen. » Det var den gang fatter fik vognsmørelse på sine nye kadetbukser og vi måtte låne en skotsk hue til dig hos en bager. « » Tak for kaffe! « sagde Andrea. dronningens mølle. 19 » Velbekomme! Vil du ikke have en lille tår til? « » Nej, tak! « Hun rejste sig for at se på alle de fotografier, der i forskælligartede rammer hang på væggen over sofaen. Familieportrætterne kendte hun, men der var nogle imellem, der var nye for hende, der iblandt portrættet af en ung løjtnant. » Hvem er det? « spurgte hun sin fætter, der stod ved siden af hende. » Det er min ven, løjtnant Werner, « Svarede svend stolt. Andrea så’ smilende på ham. » Din ven? « gentog hun. » Så kan du da med sandhed sige: han er min gamle ven! « » Han er slet ikke så gammel, « svarede svend. » Han er vist ikke engang seks og tyve år. « » Og du er tretten, « sagde Andrea leende, » så er han lige dobbelt så gammel som du! — hvor har du fået ham fra? « » Om sommeren gik jeg somme tider ind i lysthuset i møllerens have der ovre og læste lektier, og løjtnant Werner kommer også op til møllen en gang imellem. En dag var jeg helt ulykkelig, fordi jeg ikke kunne finde ud af min franske grammatik, og så hjalp han mig. Å, han er så dygtig i fransk! Siden den tid har han hjulpen mig mange gange — ja jeg kan næsten sige hver dag — både i fransk, engelsk, tysk og mattematik. Han er min allerbedste ven! Vi går lange ture sammen! Du kan tro, du ville more dig, når du kom i skoven med ham! Der er ikke en blomst i skovbunden eller langs vejgrøften, uden at han kan sige dig hvad den hedder både på dansk og latin, til hvad slægt den hører eller hvad mærkeligt der er ved den. Og du kan ikke høre en fugl synge, uden at han kan sige dig, hvad den hedder. Han vil hilse på dig i dag. « » På mig? « udbrød Andrea leende og forbavset. » Ja — det har han sagt! « » Men han kender mig jo slet ikke! « » Det var slemt! Jeg har naturligvis fortalt ham, at du kom. « Andrea lo og gav sig til at studere de andre portrætter. » Der hænger min fader — og der er jeg som lille — jeg ligner en gummidukke til otte skilling. I har nok intet portræt af onkel? « » Nej — fader er aldrig bleven fotograferet. « » Hvem er han? « spurgte Andrea og pegede på portrættet af en ung mand, der syntes at have lyst, krøllet hår og et lille overskæg. » Uh, det er en fæl rad! « svarede svend. » Så? « sagde Andrea og lo. » Hvorfor får han så lov til at hænge mellem familieportrætterne? « » Hvem er det? « spurgte tante Trine og gik hen for at se på det omtalte portræt. » Nå — det er lind! Ja, ham er der ikke noget ved. Han kender Thorvald og kommer somme tider og besøger ham. « » Jeg synes, han ser så pæn ud, « vedblev Andrea. » Ja — alle damer synes vist godt om ham, når de ikke kender ham, « svarede tanten, » og mændene vist med; for han er jo køn og morsom, og et godt hoved har han. Og så skulle du høre ham synge! Han måtte let kunne blive sanger på det kongelige teater. « » Min gud, hvad er der da i vejen med ham? « » Han er sådan en ækel en mod piger, og så er han også forfalden til drik. « » Hvad er han ellers? « » Ja, hvad er han? « gentog madam Hansen. » Han er spillelærer og han stemmer også fortepianoer. Men han kan jo aldrig beholde nogen elever. Somme tider kommer han slet ikke og somme tider er han fuld, når han kommer, og det kan jo ikke gå an. Men han spiller storartet. « » Det er jo kedeligt, at han er så forfalden. « » Å, han er slet ikke så slem! « udbrød sadelmageren, der sad ved det ene vindue og læste i » Folkets Avis «. » Nej, fatter kan godt lide ham — han er morsom at spille sjavs med — og Thorvald synes også godt om ham, « svarede madam Hansen. Så gav hun sig til at lytte. » D_r kommer Thorvald på trapperne; jeg kender mine mus på gangen. « » Sådan hedder det ikke, mor! « udbrød svend leende. » Jeg véd nok, hvad det hedder! « I det samme blev døren åbnet og en ung, lyshåret mand, uden skæg, middelhøj, men stærkt bygget, trådte ind. » God dag, kusine! « » God dag, fætter! « » Jeg ville gerne have været med nede ved dampskibet for at tage imod dig, men jeg havde noget arbejde, jeg skulle være færdig med. « » Blev du færdig med sofaen? « spurgte faderen. » Ja, « svarede Thorvald, » vi kan sende den afsted i morgen tidlig. « » Thorvald kender du vel nok igen? « Spurgte madam Hansen. Andrea lo. » Ja, det tror jeg! Han var jo min legekammerat og min forsvarer, da jeg sidst var her ovre; han bankede de andre drenge, når de kaldte mig jyde- potte. « » Du kommer lige til en tår kaffe, min dreng! « sagde moderen. Da Thorvald havde taget sit overtøj af, satte han sig hen ved siden af Andrea og der kom snart en livlig samtale i gang, hvori af og til moderen og svend deltog. Faderen passede sin Avis og gjorde en gang imellem en bemærkning om det, han læste. » Så lader det altså til, at kongen bliver rask igen, « sagde han. » Er kongen syg? « spurgte madam Hansen lidt overrasket. » Gud, tante, véd du ikke det? Han ligger jo syg på gliicksborg slot. « » Og din tante læser dog avisen både til frokost og til the, « sagde Hansen. » Det er såmænd ikke sandt, « svarede madamen med eftertryk. » Kan jeg få tid til at læse romanen i avisen, så må jeg være glad, og somme tider springer jeg hele blade over. — så kongen er syg? Nej, det har jeg såmænd slet ikke hørt! Hvad fejler han? « » Han har fået en lille knop på næsen, og den er bleven til rosen. « » Det var altså en rosenknop? « bemærkede svend. » Fy, svend! « udbrød moderen harmfuld. » Det er nok fordi du går i en fin skole, at du kommer med sådan noget vrøvl! Latinskoledrenge er al tid så vittige! Du bilder dig måske allerede ind, at du er student! « Andrea kom til at le ad fætterens bemærkning, men skyndte sig at lægge ansigtet i alvorlige folder, da hun så’, at tante Trine blev vred. Svend svarede ikke, men blev mut. Lidt efter hviskedee han til Andrea: » Skal vi så gå en tur op på volden inden det bliver mørkt? « Andrea lo. » Vil du så gerne vise mig frem for din ven løjtnanten? « » Ja — når jeg nu har lovet det. Og her hjemme er da ikke morsomt. « Hun rejste sig. » Så lad os da gå. — svend vil så gerne gå en lille tur med mig, « sagde hun til tanten. » Men i må være hjemme til klokken seks, så skal vi spise, « svarede madam Hansen. » Jeg har sendt en lille flæskeskinke hen til bageren. « Så gik de over til volden, op ad bakken, og da de kom i nærheden af møllen, kom løjtnanten dem i møde; han havde sét dem fra vinduet. » Der er løjtnant Werner allerede, « Sagde svend. » Boer han i møllen? « spurgte Andrea. » Nej — han kommer der kun i besøg. « Løjtnanten standsede nu foran dem og hilste. » Det er min kusine, Andrea Smitt, « Begyndte svend. Løjtnanten rakte hende hånden. » Deres fætter har allerede sagt mig, at de ventedes her til byen, og jeg er vis på, at han også har omtalt mig? « » Ja — og vist mig løjtnantens portræt, « Svarede Andrea leende. Løjtnanten lo også. » Det kan jeg nok tænke! « Svend gjorde indsigelse. » Du fandt selv portrættet, Andrea, og spurgte, hvem det var. « » Det er også sandt, « indrømmede Andrea smilende. » Det var godt jeg traf dig, svend, « Vedblev løjtnant Werner. » Min moder ville have haft mig med i det kongelige teater i aften og har købt to billetter; men nu har vi også fået besøg, og ingen af os kan gå. Hvis du og din kusine kan benytte billetterne, er de til tjeneste. « » Uh. ja, det kunne være morsomt 1 « udbrød svend. » Hvad spiller de? « » Eventyr på fodrejsen. « » Hvad siger du, Andrea? « spurgtesvend. » Ja, jeg vil naturligvis gerne, hvis onkel og tante synes om det. Jeg har jo aldrig været i det kongelige teater — og jeg har hørt så meget tale om » Eventyr på fodrejsen «. » Jeg skal se, om jeg kan komme ned ved teatret, når forestillingen er forbi, « Sagde Werner. » Det kan rigtignok blive morsomt! « Råbte svend fornøjet. Løjtnanten rakte ham billetterne. » Værs’go’! « » Tak! « » Men så må vi vel snart gå hjem igen? « spurgte Andrea. » En lille tur kan vi nok gå, hvis løjtnanten har tid, « svarede svend. » Jeg har fri til klokken fem. « De spadserede hen ad volden, indtil de kom til Nørrebro, så vendte de om og gik samme vej tilbage. Mørket faldt allerede på. I butikerne, der åbnedes efter kirketid klokken fire, blev der tændt lys. Løjtnant Werner fulgte svend og Andrea lige til gadedøren og ønskede dem god fornøjelse i teatret, idet han tog afsked med dem. Svend lovede, at han og kusinen næste dag ville møde løjtnanten ved møllen og fortælle ham, hvorledes de havde moret sig. » Han er vist rigtig rar, « sagde Andrea, idet de gik op ad trapperne. » Ja, det kan du tro! « svarede svend med ’ overbevisningens varme. Andrea ville have sin fine mørkegrønne kjole på, og svend sit sorte tøj, og de blev omklædte inden de skulle spise. og inden det gamle bornholmske stueuhr viste halvsyv, var de to unge mennesker færdige til at gå, og tante Trine tog selv lampen og lyste dem ned ad trappen. Andrea var i den løftede stemning, man al tid er, når man første gang skal i det kongelige teater. Og » Eventyr på fodrejsen « Havde hun hørt så megen tale om; hun kendte flere af sangene. Og nu havde tante Trine fortalt hende, at Phister kunne få folk til at græde og le på en gang, når han spillede den udbrudte slave, skriverhans, atmantzius var så uhyre morsom som birkedommeren og at hultmann havde en af sine bedste roller som den glade student. Svend og hans kusine gik rask, og da de kom til det kongelige teater viste hovedvagtens Uhr ti minuter i syv. » Det havde været morsomt, om vi nu havde haft løjtnant Werner med, « sagde svend, da de gik op ad teatrets trapper. » Ville du gerne have haft ham med? « » Ja — når jeg undtager dem der hjemme — og dig, « tilføjede han, » så er der ingen, jeg holder af som ham. « » Jeg tror også, han er et rart menneske — og pæn er han. « Snart efter sad de på deres plads i første etage lige for scenen. Andrea så’ sig andægtigt om i det gamle teater. Over alt var der tæt besat. Nu måtte musiken snart begynde. Pludselig blev der sagt: » Kongen er død! « og fra mund til mund lød det dæmpet og alvorlig: » Kongen er død! « denne meddelelse havde uventet trængt sig ind mellem tilskuerne, og et øjeblik efter var den kendt på hele tilskuerpladsen. Mange rejste sig fra deres plads og forlod teatret, mange blev siddende og ventede på, hvad der ville ske. » Her bliver vist ikke spillet i aften, « Hviskedee Andrea. » Er det ikke bedst, at vi også går? « » Lad os vente lidt og se, hvad det bliver til, « svarede svend. Lidt efter gik tæppet op, og skuespiller Phister trådte hen til lamperækken. » Kong Frederik den syvende er død i eftermiddag på glucksborg slot, « sagde han. » Teaterchefen er ikke tilstede, men skuespillerne har besluttet ikke at spille i aften. « derefter bukkede skuespilleren og tæppet gik ned. Folk forlod stille teatret. På hjemvejen talte Andrea og svend kun lidt sammen. Og de syntes, at alle andre på gaden var så tavse eller talte dæmpet sammen. Da de kom hjem, sad Hansen og Thorvald ved bordet og læste, madam Hansen strikkede. Ingen af dem havde endnu hørt nyheden. » Hvad? Spiller de ikke i aften? « spurgte madam Hansen. » Nej, « svarede svend, og lige som om det kostede ham møje at få det frem, tilføjede han: » Kongen er død! « » Å, herregud, er han død! « udbrød madam Hansen. Svend og Andrea måtte fortælle alt, hvad de havde hørt, og hvordan det var gået til i teatret. der blev ringet på dørklokken. Madam Hansen lukkede op. » God aften! Tør jeg spørge, er Thorvald hjemme. « » Jo — værs’go’, kom indenfor, lind! « Et ungt menneske med lyst krøllet hår, lyst overskæg og lidt sygeligt udseende, der efter madam Hansens mening havde sin grund i drik og udsvævelser, trådte ind. » God aften, Hansen! — jeg kan se, de véd allerede, hvad der er skét! — god aften, Thorvald! For øjeblikket er der ingen konge i Danmark! « han opdagede nu Andrea og bukkede alvorligt og ærbødigt for hende. » Det er min mands søsterdatter, Andrea Smitt fra Randers, « forklarede madam Hansen. Lind rakte hende hånden. » Det glæder mig, frøken, at hilse på dem. Mit navn er lind... « » Ja — jeg kender dem allerede lidt af omtale; jeg stod før og så’ på deres portræt... « » Det er meget smigrende, frøken, at de har bemærket mit portræt, og så fik de måske samtidig en lille levnedsbeskrivelse af mig? Den var vel ikke så smigrende, men det kan man heller ikke forlange. « » Læg nu hat og frakke, lind, og tag plads ved bordet, « sagde Hansen. » Så brygger mor os en thevandsknægt; for hvad der så er sket, er det jo dog søndagaften alligevel. « » Ja, « svarede lind og tog plads ved bordet, efter at have skilt sig af med overtøjet. » Det nytter ikke at krybe i sæk og Aske; men en god konge var han, jævn og naturlig som nogen borgermand. Nå, han blev jo heller ikke opdraget ved hoffet, men kom i kost og logis snart hos en og snart hos en anden, og de ville alle proppe ham med kundskaber; det var en ren gal fremgangsmåde at ville gøre ham til en bogorm; han havde for længe siden sprængt puppen og var bleven en letlevende sommerfugl, der sværmede for den fri natur, de smukke blomster og de kønne piger. Han kunne heller ikke trives sammen med de to rigtige prinsesser, han blev gift med som ung prins, han syntes meget bedre om jomfru Rasmussen, som han gjorde bekendtskab med i Fredericia. Nå, det mener jeg ikke, der var noget ondt i; men kongen kunne have sparet sig selv for mange kvaler og ærgrelser, hvis han havde nøjes med at gøre hende til sin kæreste; men da han virkelig giftede sig med jomfru Rasmussen og gjorde den forhenværende figurantinde til grevinde Danner, så kom hoffets og adelens damer ikke mere hjem til kongen, og da grevinden blandede sig i politik, så begyndte optøjerne for alvor. « » De véd meget, lind, « sagde madam Hansen, » De er sådan et..•. « » Mauvais sujet! « sagde lind, da madam Hansen standsede for at lede efter et betegnende ord. » Det kender jeg ikke, jeg taler ikke tysk. « » Det er også fransk, madam Hansen; det betyder et dårligt subjekt. « » Nej — jeg mente tværtimod, at de var et godt hoved, lind. « » Hvormange år var han konge, « spurgte Hansen. » Seksten år, « svarede lind. » I hans første regeringsår begyndte jo den treårige krig, som vi ganske vist vandt; men jeg tror ikke, vi havde noget egentligt udbytte af sejren, for urolighederne i slesvigholsten fik vi aldrig helt dæmpet, ilden ulmer endnu der nede, og det ville være mærkeligt, om ikke tronskiftet gav den anledning til at bryde ud i flamme, så den ny konge også kommer til at begynde med en krig. « « så skal løjtnant Werner med! « udbrød svend hurtigt. « det var da frygtelig kedeligt, om vi nu skulle få krig igen, « sagde madam Hansen. » Så kommer du jo også med, Thorvald? « » Ja — men den dag den sorg, « svarede Thorvald, som om han ikke havde lyst til at tale mere om den sag nu. Samtalen gik alligevel et øjeblik istå og tavsheden blev lidt trykkende, som om madam Hansen ved sin bemærkning om, at Thorvald skulle i krig, havde vakt uro og angst. Andrea så’ hen på ham, men han så’ meget rolig ud og drak en slurk af sin thevandsknægt. Hidtil havde hun mest haft sine øjne henvendt på lind. Det var vist meget rigtigt, hvad tanten sagde: han havde et godt hoved, og han fortalte så livligt og underholdende; hun vidste godt, at hverken tante Trine eller fætter svend kunne lide ham, men det var jo ingen grund for hende til også at nære uvilje imod ham. « ja, der var uro nok i sindene, både ude og hjemme, « bemærkede Sadelmager Hansen. » Men alligevel var Frederik den syvendes regering' en lykkelig tid, « svarede lind. « friheden slog dybe rødder i folket og vi skal i disse dage nok få at se, hvor elsket han var. « » I morgen bliver her vist røre i byen, « Bemærkede Hansen. » Ja, det tror jeg! « svarede lind, » Prins Christian vil offenlig blive udråbt til konge, og tropperne og borgervæbningen vil aflægge ed til den nye konge. « » Jeg må ud i byen i morgen, « sagde Andrea. « bare jeg ikke farer vild. Du kan vel ikke følge med, svend? « » Jeg véd ikke, om vi får fri fra skolen i morgen, « svarede svend. « jeg er til tjeneste, frøken Smitt, hvis de vil tage til takke med mig, « sagde lind. Andrea smilte. » Vil de virkelig følge med mig? Det var pænt af dem. Jeg har jo aldrig før sét en ny konge blive hyldet. « » Men så må vi ud fra morgenstunden. « » Jeg er vant til at stå tidligt op. « » Så vil jeg komme og hente dem klokken halvti; det må være tidligt nok. « » Jeg skal nok være færdig. « Lind blev en times tid endnu, og først da det gamle bornholmske stueuhr slog sine fire kvarterslag på én klokke og ti rungende slag på en anden, gik han. Da svend senere et øjeblik blev alene med sin kusine, hviskedee han til hende: » Det er kedeligt, at du vil gå ud med ham i morgen. « Andrea så’ spørgende på ham. » Hvorfor? Jeg kan jo ikke finde om i byen alene, og når han tilbød at følge mig, hvorfor skulle jeg så sige nej? Hvad har du imod ham? « » Det sagde jeg dig jo før: han er ækel, og det siger mor med. « » Det indtryk har jeg ikke fået af ham, « Svarede Andrea. » Og desuden kommer han jo her som ven i huset. « » Han? « udbrødsvend hånligt. » Jo pyt! Der er ingen andre end far og Thorvald, der kan lide ham. « » Og der er ingen andre end du og din moder, der ikke kan lide ham. Og jeg er vis på, at han aldrig har gjort jer noget. « Svend stod lidt og så’ fortrydelig ned for sig. Så udbrød han: » Havde det været løjtnant Werner... « Hun lo og nikkede drilagtigt: » Ja, det havde været noget andet. « Så gik hun ind i det lille Kammer, hun havde fået anvist til soveværelse. Men svend var i dårligt humør, da han gik i seng. Han var vred på den jyske kusine, som han før havde været så glad for, og som han i de sidste dage havde talt så meget om til løjtnant Werner. Det var også underligt, at hun ville gå ud i byen med lind, når hun i forvejen havde fået at vide, at han var ækel. En halv times tid senere førtes en lille samtale om det samme æmne i de gamles sovekammer. » Sover du, fatter? « spurgte madam Hansen. Den velnærede sadelmagermester, der lå med næsen lige i vejret og allerede var begyndt at trække vejret dybt, hævede hovedet en smule og svarede gnavent: » Ja! — hvad vil du? « » Jeg ville bare sige, at jeg ikke er glad for, at Andrea skal ud med lind i morgen. « Hansen vendte ryggen til sin kone, idet han brummede: » Å, han bider sågu ingen stykker af hende! « i. En skibbrudden. Lind gik langsomt hen åd Østervold og Nørrevold, og standsede da han kom til Tornebuskegade. Det var lige som om han et øjeblik betænkte sig, om han skulle gå videre eller gå en anden vej, som om han endnu ikke havde lyst til at gå hjem. Han havde hidtil mødt så få mennesker undervejs, ingen havde forstyrret ham i de meget blandede tanker, han havde fordybet sig i, og som særlig drejede sig om ham selv og to højst forskællige unge kvinder: en der opofrede sig for ham med en grænseløs hengivenhed, som sled i arbejdet for at give ham husly og føde, tålte hård og hånlig behandling uden at forlade ham, gengældte de onde ord med milde, græd og klagede i stilhed, tiggede som en hund om en smule venlighed; og en anden, som han havde sét første gang i aften, et frisk og sundt naturbarn, glad og smilende, men med et ansigt, der udtrykte en bestemt villie. Han troede, at enhver mand havde sin norne, sin skæbnegudinde, en kvinde, der greb ledende eller forstyrrende ind i hans liv, og at kvinden på den måde, mere eller mindre skjult, var ophav til alt, hvad der skete i verden, ondt eller godt, og på denne tro mente han at kunne finde bekræftelse på hvert blad i verdenshistorien, om man så ville begynde med den allerførste kvinde i verden, Eva. Men først og fremmest fandt han bekræftelse derpå i sin egen triste livshistorie. Hans moder hed den dag i dag jomfru lind, og det var hendes navn han havde fået. Hvad hans fader hed, vidste han ikke, fik det sandsynligvis aldrig at vide. Det var det eneste punkt, hvori hans moder var urokkelig; hun havde svoret en høj ed på, aldrig at nævne ham for sønnen. Heldigvis var hans ubekendte fader en velhavende Aland, der takket være sine penge ikke be- høvede at være en ligefrem slyngel mod sit barn og dets moder. I jomfru lind var husjomfru hos en for- retningsmand med en fin titel, stor familie og mange penge, og en lignende stilling har hun sandsynligvis allerede indtaget, da for fem og tyve år siden den lille lind skulle se dagens lys. Hun må have sét godt ud den gang, og endnu, da hun var midt i fyrrerne, var der noget venligt og tiltrækkende ved hende. Hun var lille og buttet, omtrent som Andrea Smitt, måske lidt højere, med milde, godmodige blå øjne, et lidt vemodigt træk om munden og tykt, gråt hår, der truede med snart at blive helt hvidt. På den tid, der fulgte efter hendes » Fejltrin «, kom hun i huset hos en jordemoder, der netop averterede efter en » svagelig dame «, og da barnet var født og jomfru lind igen så rask, at hun atter kunne begynde sin vante gerning, fik jordemoderen en så stor sum penge, som hun behøvede, for at skaffe den lille adoptivforældre. På den måde mente faderen at have gjort sin pligt; han havde ved et uheld fået en søn, som han ikke turde vedkende sig, og han havde betalt så meget, at d kunne blive sørget for denne søn, til han kunne forsørge sig selv. Jordemoderen var gift med en spillemand ved infanteriet. De var praktiske folk, der sad jævnt godt i det. De talte pengene, der skulle følge med den lille, og blev enige om selv at beholde begge dele. Men deres navn ville de dog ikke give ham — så kom han til at hende Thomas lind efter sin moder. Thomas var nu kommen i en så god pleje, som sådan et udenomsbarn kunne forlange; det kom ikke ham ved, hvem der var hans virkelige far og mor, og han havde sandsynligvis heller aldrig fået noget at vide derom, hvis ikke den kvinde, der var hans moder, straks havde grebet ledende ind i hans skæbne. Men jomfru lind havde fattet en stærk kærlighed til sit barn, hun besøgte drengen, så lidt hendes tid tillod det, og da han blev så stor, at han kunne forstå hende, gentog den tyveårige unge pige med barnlig glæde atter og atter: det er jo mig, der er din mor! Hvor meget holder du af mig? Og den lille dreng, der stod på hendes skød, slyngede sine små bare arme om hendes Hals og knugede sin næse mod hendes kind for at vise, hvordan han » knuselskede « hende. En snes år efter, da hendes søn blev for stor til at træde hende på skødet, fortrød jomfru lind vist flere gange, at hun havde givet sig tilkende for ham. Det troede Thomas i det mindste. Thomas lunds plejefader lærte ham at blæse på valdhorn, spille fortepiano, gav ham undervisning i sang, lærte ham at stemme et klaver og uddannede ham til en dygtig musiker, så fremtiden syntes at ligge lys og åben foi' ham. Men spillemanden og hans kone var ikke længe hverken unge eller stærke. Spillemanden fik asttma. Mangen nat sprang han op af sin seng og styrtede, selv i den hårdeste vinter, hen og åbnede vinduet, for at få luft. En heftig forkølelse slog sig til, og da han døde og jordemoderen fik fribolig i en stiftelse, var Thomas lind kun en snes år. Han stod nu så godt som ene i verden uden anden slægtning end moderen, som kun turde modtage ham i ny og i næ, uden at herskabet så’ det, og som nok kunne stikke et par skilling til ham, men som frem for alt ikke turde sige, hvem han var. Han følte sig så ene og hjemløs, tilbragte det meste af sin tid på et eller andet billigt værtshus og bestilte sjældent noget. Så gjorde han bekendtskab med en ung pige, der stod lige så ene som han selv, og som havde et lille vaskeri og strygeri i en skummel bagstue i Vognmagergade. Nu blev hendes lille stue hans tilflugtssted, han deltog i hendes tarvelige måltider, hun ofrede sig helt for ham. Da han ikke mere kunne betale sit logis, flyttede han hjem til hende. Så kom der en lille pige. Den unge strygerske ville så gerne have, at han skulle gifte sig med hende. Hun vidste godt, at han ikke brød sig meget om hende, men han levede dog sammen med hende og de burde gifte sig for deres barns skyld. Men han havde ikke mod til at binde sig til den stakkels pige, der gerne ofrede alt for ham, men som ingen magt og myndighed havde over ham, som ikke kunne ryste ladheden og sløvheden af ham og indgyde ham den s

1893_AndersenT_EnArbejdersDoetre

Theodor

Theodor

Andersen

En Arbejders Døtre

male

male

dk

AndersenT

En Arbejders Doetre

Andersen

En Arbejders Døtre

Fortælling

n

roman

Gjellerup

KB

nan

nan

O

I. Bryllupsgildet. » Å, vær så god at gå til bords! « sagde Joo o madam Christensen, idet hun stillede sig i døråbningen. til hverdagsbrug havde skomager Christensen kun to værelser, men i dag havde han i anledning af sin ældste datters bryllup fået sin nabos lejlighed til hjælp. Det var også en to værelses lejlighed; men alle møblerne var flyttet ind i den ene stue, så der i den anden var bleven plads nok til at dække et langt bord til fjorten personer. Der var såmænd naboer nok, der i denne festlige anledning gerne ville låne Christensen deres lejlighed. Christensen boede nemlig i en af disse store, grimme arbejderkaserner i nyboderkvarteret, med smudsige gangvinduer og køkkenvinduer med trækgardiner til gaden, med lange trappegange og otte familier i hver etage. Alle lejlighederne var ens, et værelse på to fag og et på halvandet; i det sidste var der alkove, hvor sengen stod så rart af vejen, og så var der indgang til et lille bitte køkken. Christensen gav 13 kr. om måneden — han boede på 4de sal; de finere etager, iste og 2den sal, var i å 2 kroner dyrere. Da madam Christensens opfordring ikke hjalp, fordi ingen ville gøre begyndelsen, råbte hun hen til en herre på hen ved fyrretyve år, med et skægløst, lidt fyldigt og rødligt ansigt og temmeligt langt, tilbagestrøget hår: » Å — Petersen! vil de ikke arrangere det? « Hr. Petersen, der sad fordybet i en interessant samtale med 5—6 unge damer om en provinsskuespillers fataliteter, rejste sig hurtigt. » Jo, lad mig være festmarskalk! « Han bød en af damerne armen, Christensens næstyngste datter, en ung pige på en snes år, med et kønt, lidt blegt ansigt, brune øjne med noget dueagtigt i blikket, stundom kælent, stundom forskræmt. Det var et pigebarn, man måtte passe godt på, mente Petersen, og han kunne vel nok tale lidt med om den ting; han havde i sin tid som provinsskuespiller haft så rig lejlighed til at lære adskillige kvinder at kende. Frøken o Thora Christensen var ansat i en blomsterforretning, hvor hun havde 16 kroner om måneden og det meste af kosten. » Vil de behage at tage borddame! « vedblev o o skuespilleren. » Brudeparret først, så følger vi andre efter. « Christian Hansen, den unge ægtemand, snoede sit lille, mørke overskæg og bød sin hustru armen. Når hun stod ved siden af ham, nåde hun ham ikke længere end til skulderen. Den sorte silkekjole fremhævede smukt hendes lille, fyldige figur. Kjolen var ikke helt ny, den havde tilhørt konsulens datter, dér hvor Marie havde tjent siden hun var 15 år, og nu havde frøkenen fået lov til at forære hende kjolen, ellers var hun nok ikke bleven så fin. Og kjolen var flot, med slæb og med perlebroderi på livet. Ned ad ryggen faldt det lange, hvide slør med de mange påhæftede små myrthekviste. På det mørke hår sad myrttekransen. De store, brune øjne under de mørke øjenbryn strålede i aften mere end sædvanligt, men ellers var der al tid et mildt, godmodigt udtryk i det lille, runde ansigt med de fyldige, blomstrende kinder, de friske, kødfulde læber og den lille opstoppernæse. Christian Hansen var tømrersvend. Hans søster, som også var til stede i aften, havde tjent hos konsulen sammen med Marie. Det var en ganske morsom tid for søsteren, da Christian gik og kurede til Marie; hun kom med til så mange fornøjelser — for Maries skyld; men da de unge mennesker først var blevne forlovede, så var søsteren til overs. Men så utaknemlig er verden nu en gang. Seks unge mennesker, nemlig brudens to yngre søstre, Hansens søster, hans to arbejdskammerater og naboens søn, typografen, dannede de tre næste par. De tre gamle, Hansens moder, Christensen og hans nabo, bogbinder Nielsen, ville ikke gå bordmarsch fra den ene stue til den anden, men trippede lidt bag efter. Nabokonen hjalp madam Christensen i køkkenet. Bordet, der var dækket i bogbinderens største stue, var glimrende, med den skinnende hvide dug, de to blankpolerede armstager, som de havde lånt, med tre lys i hver, de duftende blomsterbuketter, som var sendt bruden i dagens anledning, og som nu pyntede op mellem kalvesteg og brunede kartofler, syltetøj, flasker og snapseglas. » Ja, det er ikke mig, der har arrangeret det, « sagde madam Christensen, da hun hørte de indtrædende gæsters beundrende mumlen ved synet af bordet, » det er såmænd Petersen mester for. « » Man véd jo, hvad der tager sig ud på en scene, « hviskedee skuespilleren til sin dame, » og man forstår da også at imponere massen. « Så satte man sig til bords. I begyndelsen var stemningen lige som lidt trykket, men det varede ikke længere end til Christensen udtalte, at det var bedst man fik 9 » Talanget fugtet «. Der blev skænket i snapseglassene og klinket. » Skål, Christensen, og til lykke med den lille! « sagde bogbinder Nielsen. » De skal da ikke drikke sådan en skål i brændevin, « mente madam Christensen; » vi har jo dog noget, der er bedre. « » Det gi’er sig nok, madam Christensen, « O o 7 7 svarede bogbinderen. » Når vi kommer til de o egentlige talere, så tager vi fat på deres eget bryg. « » Nej, det er såmænd ikke mig, der har brygget den, « svarede madam Christensen, » det er Petersen, og Petersen ræsonnerede meget rigtig som så, skal der holdes taler ved bordet, så må der være noget at drikke... « » Det er hørt! « »... Og da god vin er dyr og billig vin er dårlig, så må man heller hjælpe sig med noget, der er bedre end dårlig vin, og så lavede vi denne kolde punsch, og når man ikke er vinkender, kan man godt drikke den for Sherry, siger Petersen. « » Ja, det er vel egentlig en smagssag, om man sætter en snaps højere end vor » Bordvin «, bemærkede Petersen. » Hver ting til sin tid, « svarede bogbinderen. » Når jeg spiser, holder jeg mest af en snaps, når der holdes taler, holder jeg mest af et glas punsch; vin drikker jeg kun, når jeg er til stiftelsesfest med min søn i typografernes sangforening. For resten kan man jo ikke tømme et glas, så er det snart lige meget, hvad der er i, uden at man skal sige et par ord; men det er nok en flere tusindårig gammel vane, vi har. Der er kun den forskæl, at når vi tømmer vort glas, så ønsker vi hverandre til lykke, men når vore forfædre tømte deres mjødhorn, så var det med løftet om at udrette noget stort, som at vinde den fagreste mø eller indtage den stærkeste Borg. Og når hr. Petersen om lidt rejser sig og holder en tale for Christensen og siger alt det gode om ham, han véd, så er det akkurat det samme, der fandt sted for to til tre tusind år siden, når en skjald i et kvad roste en eller anden af vore hedenske forfædre for hans ville mod og hans stærke arm. « » Hr. Petersen har ordet 1 « » Å — ja — sig de noget, Petersen! « Glassene blev hurtig fyldt med den kolde punsch. Skuespilleren smilede og rejste sig. Han begyndte med en kunstpavse, idet han med en tænksom mine hævede sit glas og holdt det op for lyset, medens hans tilhørere med spændt forventning fulgte hans bevægelser, derpå satte han glasset, stirrede op i loftet — værtinden lod uvilkårlig sit blik gå i samme retning for at se, om hun virkelig skulle have glemt at koste et spindelvæv ned — og med den højre hånd støttet mod bordpladen, den venstre mod hoften, begyndte han endelig: » Hr. Nielsen mener altså, at man først skal hædre de gamle, og det har han ret i. Han giver da den første skål til mig og vil selv udbringe skålen for de unge... « » Nej — det må jeg protestere imod! « sagde bogbinderen. » Jeg har én gang optrådt som taler — jeg gør det aldrig mere. Jeg havde lært talen udenad — den var nydelig — men jeg fik ikke sagt andet end » Mine damer og herrer! « — og det sagde jeg endda tre gange — så kunne jeg ikke huske begyndelsen, og satte mig ned igen. Der blev et frygteligt grin, der blev råbt » Bravo! « — » Det er hørt! « — » Da capo! « — men jeg taler aldrig mere. « » Det er virkelig utaknemligt, når deres første tale gør en sådan lykke, at man forlanger den da capo! « » Ja — tak skal de have! « » Der kan som sagt være noget i, at man først siger et par ord om de gamle, « vedblev skuespilleren. » Man siger for et gammelt ord: » Lad ham sejle sin egen sø! « og det er slet ikke så tosset sagt, for når vi rigtig tænker os om, så bliver vi jo alle på en måde kastet ud i livets stride strømme, så må vi selv se, hvad vi kan få at klamre os fast til, en planke eller en båd. Mange sejler hele livet i smult vande og kommer lykkelig i havn, men der er også mange sbibbrudne, som driver om som vrag og C? 7 o aldrig kommer på det tørre, mange, som må kæmpe hårdt mod livets storme og har ondt ved at bjærge sig. Vor fælles ven, hr. Christensen, kan vel tale noget med om det sidste... « » Det er hørt! « »... I begyndelsen gik sejladsen så glidelig — han var jo alene — faren var ikke så stor om han også en gang imellem styrede fejl kurs. Men så mente han, som så mange unge mænd, at det var mere gemytligt at være to i båden, og da han en gang fik en net lille pige i kikkerten, prajede han hende og råbte: » Vil de sejle med, lille jomfru!... « » Bravo! « » Han er s’gu go’! « ».... Og så sejlede hun med! Så var de da to i båden. Men når der først er to, kommer der gerne flere... « » Det er hørt! « » Hahahaha! « »... Og jo flere der kommer til, des sværere er det at klare skuden. Der kom en, og der kom to, og der kom tre, og der kom fire, bare pigebørn... « » Hahaha! — bare! « »... Christensen ville jo nok have hatt en dreng, men nu turde han ikke gøre flere forsøg, og så sagde han: » Hør, mutter! skal vi nu ikke nøjes med dem vi har? « og han havde jo også nok at arbejde for, og han arbejdede ufortrøden, han var lænket til sin stol fra gry og til kvæld, højt oppe under taget, med udsigt til en skiden grå mur; det var knap solstrålerne kunne trænge ind til ham, langt mindre den friske luftning med de nye tanker og nye ideer; han havde ikke tid til at gå ud og se på det larmende liv der uden for — derfor blev han en mand af den gamle skole, med det gamle livssyn. Men en utrættelig familieforsørger har han været, en god ægtefælle og en kærlig fader, og derfor skal der nu bringes ham en tak fra dem, der kom til at stå ham nær, og dem, der fik ham kær, med ønsket om, at vi længe må beholde ham i vor midte. Hr. Christensen længe leve! « Der blev råbt hurra og klinket. Madam Christensen bortviskede hurtig et par tårer, der trængte sig frem. Bogbinder Nielsen begyndte på den gamle skålsang: » Og dette skal være hr. Christensen til ære, « og de andre stemte i med. » Tak skal de have, Petersen, « sagde madam Christensen og klinkede med skuespilleren. » Vi må rigtignok være glad for dem. — nu må du også takke med et par pæne ord, fatter! « » Pæne ord — nej, det hører ikke til min forretning! « O » Far kan jo bare sige, som der står i avertissementerne: hr. Petersen takkes for den smukke tale, som stedse skal være os i kærlig erindring, « Sagde Thora. » I lige måde takkes hr. Nielsen for den smukke sang, « tilføjede bogbinderen leende. Christensen rejste sig langsomt, og efter at have nippet til sit glas begyndte han lidt stammende: » Jeg takker dem alle sammen... for de gode ønsker... Det er en af de bedste dage, jeg har haft, nu jeg ser min datter så pyntet... med krans om håret... Og når jeg så tænker på, da hun var en lille bitte tøs, der gik og truttede i mit klisterhorn og smed mine læster i kakkelovnen... så må jeg rigtignok sige, at den dag i dag er en af de bedste, jeg har haft... og mo’er med... Hun var mit første barn... Jeg har al tid holdt så forfærdelig meget af hende... « Her måtte Christensen holde op et øjeblik; han blev for overvældet af sine følelser. Hans simple, hjertelige ord havde gjort et dybt indtryk på hans tilhørere. De så’ alle sammen på ham, de fleste med tårer i øjnene, et par af hans døtre søgte forgæves at bekæmpe gråden. » Hun fik lov til at gøre mig lige så mange knuder, hun ville... da hun var lille, « begyndte Christensen igen. » Jeg kunne ikke blive vred på hende... når hun så’ på mig med de store, brune øjne, som hun hverken har efter mo’er eller mig, så kunne jeg hverken skænde eller slå. Jeg tror, at de øjne vil beskytte hende på hendes vej i verden... for jeg tror, ingen kan nænne at gøre hende fortræd, når hun ser på en med de øjne... Jeg vil håbe, hun må få det godt... Vil de alle sammen klinke med mig på det? « Efter at der var klinket og råbt hurra og glassene var tømte, tørrede madam Christensen sine øjne med fingeren og sagde: » Og så si’er fatter, han ikke kan tale! « » Ja, jeg sidder s’gu selv og forundrer mig over det! « svarede Christensen og lo fornøjet. Da glassene atter var fyldte slog brudgommens kollega Peter sten med kniven på sit glas. » Må det være mig tilladt at sige et par ord, « Sagde han. » Det er kammeraterne, der har pålagt mig at bringe deres hilsen og lykønskning til Christian Hansen 02: hans unge kone. Christian Hansen har al tid været en trofast kammerat, han har aldrig svigtet, når det gjaldt standens interesser, han har aldrig været bange for at række en kammerat i nød en hjælpende hånd, derfor har Christian Hansen al tid af sine kolleger været betragtet som en god kollega, og det er det bedste, der kan siges om en arbejder, og det har kammeraterne pålagt mig at sige her. Jeg vil derfor bede dem alle med mig at tømme et glas og udbringe et leve for min gamle ven og kollega og hans unge hustru. De skal leve! « O o o » Hurra—a—h! « Bogbinderen begyndte på den gamle skålsang, og de andre stemte i med: » De skal leve! De skal leve! De skal leve højt — hurra i de skal leve! De skal leve! De skal leve højt — hurra! Hurra! Hurra! Hurra! Hurra! Hurra! Hurra! Hurra! Hurra! Hurra! Hurra! De skal leve! De skal leve! De skal leve højt — hurra! « » Skal vi så gi’e dem et skandinavisk hurra i tilgift! « » Hurra! Hurra! Hurra! « » Og så det lange! « » Hurra—a—h! « » Den drikker vi ud! « » Ja, det kan vi nok trænge til efter så megen hurraråben, « svarede bogbinderen. Y o Christian Hansen var noget bevæget, da han efter have tømt sit glas og atter fyldt det, rejste sig og sagde: o o o » Jeg takker min kære ven Peter sten for hans smukke ord og for hans hilsen fra mine arbejdskammerater. Jeg skal al tid bestræbe mig for at blive en god kollega. Og jeg holder af mit håndværk! Al tid når jeg har været samlet med hele flokken, under vor fane, i sluttet række, har jeg følt mig stolt over at høre til det gamle, hæderlige tømrerlav! « » Bravo! « Man var bleven færdig med kalvestegen og » Ostepinden «, og rombuddingen blev budt om. Typograf Nielsen havde længe siddet og rokket på sin stol, gnedet sig med hånden over panden og stirret med en ængstelig mine på sin tallerken, alt sammen tegn på, at en ny tale var i vente. Endelig rejste han sig. Han ville gærne, før det blev for silde, udbringe en skål for Christensens døtre. Der var sagt om dem i aften, at det var bare piger, og de havde vist mange gange, mens de var små, fået at høre, at de ikke var andet end piger, som om kvinden var et helt underordnet væsen. Men hr. Christensen var sikkert glad for sine små piger, selv om han gærne ville have haft en dreng imellem. Lad os tømme et glas på, at han al tid må få glæde af sine døtre. Talen blev modtaget med stort bifald. Bogbinderen var synlig stolt af sin søn. » Disse typografer er sådan halvvejs studenter, « Hviskedee han til Peter sten, » de læser meget mere end alle andre mennesker. De har nok også lov til at gå med deres våben på kasketten, lige som studenterne. « » Ja — men vi har lov til at gå med lange kårder, når vi går til begravelse, « svarede tømreren. Man fandt det nu på tide at rejse sig fra bordet og sige tak for mad, og efter at have trykket hinandens hænder og ønsket » Velbekomme! « gik man tilbage til Christensens lejlighed, mens der blev taget af bordet. Petersen blev opfordret til at » gi’e et lille!! Numer «. » Ja — hvad skal det være? « spurgte skue-ai spilleren. Han gjorde sig aldrig kostbar. » De hængtes ballade! — kong Ludvigs abild-b gård! « » Nej — den er så alvorlig! « » Lad os så få en lystig vise. « » En lystig vise! « gentog Petersen. » Bon! « »! Han lod fingrene løbe gennem håret og medbs et frejdigt, lykkeligt smil sang han: jeg er en ung og lystig svend, jeg kan min lykke prise, og hvert et sted, jeg kommer lien, jeg synger glad min vise de smukke piger lytter til med smil på brune kinder; den muntre svend de fange vil, men ingen mig dog binder! Jeg er en løs, forhøjen fugl, jeg ingen rede bygger! Er dagen hed, jeg søger skjul i lundens svale skygger. Forsøg det kun, i piger små, i kan mig ikke fange! Et Kys, det kan i gerne få — ja i kan godt få mange. » Bravo! Bravo! « » Den vise, hr. Petersen, « sagde bogbinderen, » har de vist lavet om dem selv. « Petersen smilede vemodigt og rystede på o o r hovedet. » Jeg har nok selv skrevet den, « svarede han, » og det kan også være, jeg en gang har været indbildsk nok til at mene, at den passede; men det gør den i virkeligheden ikke. Jeg har aldrig haft så let et sind, og jeg bilder mig heller ikke ind, at de smukke piger gerne vil fange mig... « » Nå—å? « » På ære! — og jeg sætter heller ikke pris på at blive fanget. Det eneste sande der derfor er i visen, er, at jeg er en vild, forfløjen fugl, der ingen rede bygger — men det har sine gode grunde, « tilføjede han smilende. » Nogle fugle bygger rede med strå, andre med dun — men dunene er så forbandet dyre. « Petersen var utrættelig; han optrådte både som salonkomiker, romancesanger og arrangerede pantelege. Da munterheden var på sit højeste, kørte brudeparret ubemærket hjem. De havde jo en lang vej at køre — fra Nyboder helt ud i nærheden af Frederiksberg. Endelig standsede drosken. De havde nået deres hjem. Og mens de gik op ad trapperne — de skulle højt op — hørte de vognen rulle bort — og endelig tabte lyden sig i det fjærne. Aftenen var så stille og månelys. De behøvede ikke engang at tænde lampen. De nye 2* møbler i den lille stue og hængelampen strålede i måneskinnet. Hun lagde sjalet, brudebuketten og de andre blomster, hun havde fået med hjem, på bordet og satte sig hen ved vinduet. Han trak en stol hen og satte sig lige over for hende. Han tog hendes hånd og så’ på hende uden at sige noget. Hun smilede og så’ så op på den lyse, glimrende septerhimmel. Og langt der ude lå Søndermarken i sådan et underligt blåligt skær. » Nu er vi da hjemme, « sagde han.---------------- » Véd du, hvad jeg synes så godt om?... Det var det, din far sagde om dine øjne... Det samme har jeg selv tænkt mig... Du kan se på en lige som sådan en hjælpeløs fugl... Hver gang jeg har gjort dig bedrøvet, har jeg også gået og sørget over det længe efter... Jeg skal nok være god imod dig... « Hun rejste sig, slyngede sin arm om hans Hals og kyssede ham. » Det tror jeg også, du vil, « sagde hun. Hun begyndte at tage kransen, sløret og det perlebroderede liv af. Han blev siddende på sin plads i skjorteærmer og så’ på hende. Så gik hun ind i det lille Kammer, hvor deres seng stod. Da hun havde skilt sig af med nederdelen med det lange slæb, tog hun tæppet af sengen. Så gik hun ind til ham igen i skørter og med bare arme og satte sig, hvor hun havde siddet før ved vinduet. » Det er egentlig en brillant fyr, ham Petersen, « Sagde Hansen. » Ja! « » Jeg tror Thora synes godt om ham. « » Ja — men det kan ikke nytte hende noget. Han bryder sig ikke om hende. « » Det er måske også det bedste sådan, « Sagde han. » Å— det kan man jo aldrig vide, « svarede hun langsomt. O » Nej — man kan aldrig vide det, « sagde han. Han sad lidt i tanker. » Du har egentlig haft det godt, « sagde han,,.... bedre end dine søstre, som er hjemme... Og konsulen ville nødig af med dig... Du har levet godt... Du kunne gå pænt klædt... Bare du aldrig må komme til at fortryde... Hun satte sig op på hans skød, slog armene om hans Hals og trykkede hans hoved ind til sit bryst. » Hvad er nu det for ideer? « sagde hun. » Må vi bare være fri! — du har jo sagt, du vil være god imod mig — og så kommer jeg ikke til at fortryde det. « i. Drøm og virkelighed. Fetersen lå på sofaen og læste over på en rolle. Han havde lejet et møbleret værelse hos en enke i en af Vesterbros sidegader. Det var højt til vejrs, men der var en prægtig udsigt over kalvebodstrand helt ud til Amager. Værelset var tarveligt, men net og renligt, og Petersen havde hjulpet til at udstyre det på en højst mærkværdig måde. Ovenpå klædeskabet havde han stillet et stort spejl med sminkekasse, en høj grå hat og en stråhat, to hatæsker, den ene fuld af skæg og parykker. Nede på gulvet mellem skabet og sofaen stod et par langskaftede, gule ridderstøvler, et par lakerede bundløse sko og et par sandaler. På den anden side af sofaen stod en stor, brunmalet trækasse med læderhåndtag i hver ende og fuld af papirlapper, som var påklistret den på adskillige jærnbaneog dampskibsekspeditioner. Ovenpå kassen stod en champagnekurv. På væggen ved siden af kakkelovnen hængte på søm en stor, broget garderobe, temmelig værdiløs, men » som nok kunne tage sig ud på en scene «, som Petersen plejede at sige. Petersen lå på sofaen indpakket i sin gamle teaterslobrok og med et stort tørklæde om halsen. Det var nemlig begyndt at blive koldt — det var også midt i oktober —, og Petersen plejede aldrig at fyre i kakkelovnen. Satte frosten blomster på hans rude, blev han liggende i sengen til han blev sulten, så gik han hen på et spisehus, hvis han havde penge, ellers gik han » på visit «; han var ikke kræsen, han kunne leve af meget lidt, og han havde også lært at sulte. Petersen lod hånden med rollen synke ned ved siden og sendte en vældig røgsky fra en lang pibe op mod loftet, en til, og så nok en. Han lå lige på ryggen og betragtede røgskyerne, hvorledes de for ind i hinanden, skiftede farve, gik fra det grå over i det blålige, krøb så hen langs loftet. Så faldt han i tanker. Det var sådan hans vane, når han læste roller, så blandede der sig andre ting imellem, minder fra gamle dage, og så gav han gærne sine tanker luft i korte udtryk som » Bæst «, » Vrøvl «, » Å ja ja ja! « eller lignende. det var egentlig et underligt liv han førte, og? O ’ siden han var kommen ind på » Kunstnerbanen «. Han var fra først af kontorist, men som så mange unge mennesker havde han spillet dilettantkomedie — og gjort lykke. Så var det han en dag fik brev fra en ven og provinsskuespiller, der begyndte med at gøre undskyldning, fordi han ikke havde 8 øre til et frimærke. Petersen kunne få engagement ved selskabet. Skuespiller!... Komme ud at rejse... Han med sin trækfuglenatur, han der færdedes i det fri, søgte det ukendte, det ny, så snart han kunne rive sig løs fra sin skrå pult! Blive kendt og omtalt! — så snart han kunne rejste han til Vejle, optrådte et par dage efter som hans Fåborg i » Dyveke «. Det var egentlig underligt, at han skulle begynde med en skurkerolle, syntes han; det var vist ikke hans fag. Han vidste endnu ikke, at ved et lille teater spørger man ikke al tid om fag — direktøren havde tildelt ham rollen, før han så’ ham. Og han indstuderede den som en skuespiller, der elsker og ærer sin kunst; han læste alt, hvad han kunne finde om hans Fåborg, og det var ikke meget. Historien skildrede ham som ond og rænkefuld, han søgte at bedåre Dyveke, blev anklaget for bedrageri og hængt; men da man så’ lys over hans lig, mens det hang i galgen, blev det taget ned og begravet i kristen jord. det var et menneske, der lignede Petersen så lidt som muligt. Men han gik fuldstændig op i sin rolle. Og så kom aftenen. Det var en underlig atten!... Fra det øjeblik, han fra kulissen trådte ind på scenen, var han ikke sig selv... han var den listige, lumske skriver, den feje bedrager. Han hørte ikke suffløren. Og da han kastede sig i støvet for Torben okses fødder, lød ordet » Nåde! « som et højt, skærende, skælvende angstskrig, og han hørte en lyd fra tilskuerpladsen som når tusind sukke forener sig til et eneste, og så en forvirret mumlen... Han spurgte ikke sine kammerater om noget, da han skilte sig af med den bleggrå sminke og den røde paryk. Han gik hurtig hjem i gæstgivergården, hvor han boede, lagde sig på ryggen i sofaen, med benene overkors, piben i munden og øjnene stirrende op i loftet — lige som nu. Han havde levet sig ind i Fåborgs væsen oi{ tanker — hvad kunne han mere? Han turde ikke spørge nogen — han frygtede for, ikke at få et ærligt svar. — » De spillede ikke som de har spillet på prøverne, « sagde direktøren den næste dag på teatret. — » Var det forkert? « — » Nu kan vi jo se, hvad bladet siger i aften. « — — om aftenen kom avisen med kritiken. Den rådede ham til at lægge en dæmper på sit spil... Det var omtrent det hele, der blev sagt om ham i den lange anmældelse. — der lagde sig noget tungt på hans sind — han gad ikke tale med nogen — han søgte ensomhed, som han gerne plejede, når han var i den stemning. Han gik ud ad landevejen, der fører til Horsens. Månen skinnede og høstvinden susede gennem skoven, han kom forbi. Lidt efter lidt bortvejredes mismodet. Herefter lagde han en dæmper på sit spil, enten han spillede farce eller tragedie. Teatervejen blev ikke som han havde tænkt sig — drømmen var langt skønnere end virkeligheden — men nu var han en gang kommen ind på den, så blev han der en halv snes år.... Blive kendt, blive talt om, blive gjort stads af — det havde han tænkt... i virkeligheden kneb det lidt med at få en seng og en ret mad o o på kredit til forestillingen var gået og kassen delt. Han smilede ved tanken om disse trange tider, som jo ikke var forbi endnu. Han havde al tid været bundfattig fra det øjeblik han blev kunstner — lige så fattig som vennen, der førte ham ind på kunstnerbanen ved et brev, han ikke havde råd til at sætte frimærke på. Tilsidst var han dog bleven ked af det omflakkende liv — nu var han alt og ingenting: han skrev lejlighedsviser for et par kroner, han sminkede dilettanterne, når de spillede komedie, han mødte for folk i den offenlige politiret, han solgte nyheder til bladene, og han spillede af og til komedie i Lyngby, Hørsholm, Glostrup, Dragør og andre småbyer i nærheden af København med et lille selskab af ledige skuespillere og dilettanter. På søndag skulle han spille i røde vejrmøllekro —- det var derfor han nu lå og læste over på den gamle rodemesters rolle i » Kusine Lotte «. Ja — det var et underligt liv han førte. Forhåbningerne var bristede, men han tog sig det ikke nær. En gang imellem opstod der nok en lille tvivl, om han dog ikke kunne have bragt det videre, hvis han ikke straks havde opgivet ævret. Men nu var det for sent — han var nu bleven fyrretyve år — og gnisten var slukket... Han blev afbrudt i sine betragtninger ved at der blev ringet på dørklokken. Han drejede hovedet og så’ hen på døren. Han hørte at værtinden lukkede op og talte med en dame i korridoren. Nå — det var Fanny, skomager Christensens yngste datter. Petersen rejste sig halvt op i sofaen og rakte hende hånden. Hun satte sig hen på stolen ved vinduet. Hun var pyntet og så’ fornøjet ud. » Nu har jeg talt med direktøren ved kasino, « Sagde hun. Petersen rejste sig helt op i sofaen. Han så’ misfornøjet og spørgende på hende. » Nå — hvad er der nu i vejen? « » Jeg skal lære en rolle — og så skal jeg prøve. « » Du er jo gal!... Jeg troede, at du havde opgivet de nykker, da du fik afslag fra elevskolen. « hun svarede ikke. Hun sad med hænderne i skødet og så’ ud ad vinduet. Hun havde nok forrige sommer, da der blev antaget elever til o 5 o det kongelige teaters dramatiske skole, lært Trines rolle i » Aprilsnarrene «. » Men det er jo over et år siden, « svarede hun endelig med sagte og forknyt stemme, uden at se på ham. » Nå... Du vil gøre et nyt forsøg hvert år!... det kongelige, kasino, varieté?... Ta, så kan det nok til sidst lykkes dig at blive omrejsende skuespillerinde! « » Er jeg da heller ikke god nok dertil? « Spurgte hun og så’ på ham med et underlig sørgmodigt blik. O o » Jo, det ved gud du er! « svarede han med en pludselig varme i stemmen, » men du duer ikke dertil. Og for at komme dertil behøver du jo ikke at uå og gøre alle disse anstalter. Til kasino kommer du ikke — undtagen som korist- eller statistinde. Du har lidt sangstemme, men du forstår ikke at bruge den. Tale kan du heller ikke, og du kan ikke føre dig... Du har ingen manerer... Du skulle da først lære at tale og at gå... og så bliver du endda ikke til noget... Du har ingen opfattelse. Den eneste betingelse, du har for scenen, det er lyst, og den kan forsvinde hurtig som røg i blæst... Der går ganske vist mange om på de københavnske scener, som ikke engang har det — men det er ingen dyd hos dem. « » Det er jo deres skyld, jeg har fået lyst til det, « sagde hun forknyt og med våde øjne. » Det kan gerne være — desværre. Men havde jeg vidst, at du ikke bedre kunne tåle at spille med i kroer og dansesale omkring i landsbyerne, så skulle du såmænd nok være bleven fri. Så er din søster meget klogere, og hun har dog været lige så meget med. « » Thora tror ikke, hun kan komme til teatret. « » Nej — det tror jeg s’gu heller ikke, men hvorfor tror du så, at du kan? « » De har selv sagt, jeg spillede godt. « » Ja — og bønderne er ligesom de er tossede efter dig alle vegne. Så længe det morer dig at være primadonna i Måløv og Ballerup, skal jeg med fornøjelse tiljuble dig bifald, men så snart du prøver på at gå højere op, vil jeg ængstelig tilråbe dig: vær forsigtig — du falder ned! « » Det kunne da heller ikke skade, at jeg prøvede en sæson ved et provinsselskab. Blev jeg så ked af det, kunne jeg jo trække mig tilbage. « O » Man kan ikke sige nu, hvad det kan skade — og det er slet ikke så let at trække sig tilbage, når man bliver ked af det, som du synes — for ked af det, det bliver man såmænd snart. Og lad os være enige om, lille Fanny, at din fader ikke lader dig rejse, så længe han kan holde på dig, og nu er du ikke mere end sytten år. « Han havde rejst sig og gik op og ned ad gulvet med hænderne i bukselommerne. Han standsede foran hende. » Tror du nu virkelig dette provinsteaterliv er så dejligt for en ung pige? « » Et år kunne jeg nok holde det ud! « » Et år? — passiar! — se nu hen til de gifte provinsskuespillere, der rejser sammen — hjemløse fugle, der har deres unger på forskællige steder hos forskællige gøgemødre — er det et mål at tragte efter? « O » Det tragter jeg heller ikke efter. « » Nej! — du tror, du kan lære kunsten, når du rejser en sæson som provinsskuespillerinde!... Du forstår dig slet ikke på, hvad du taler om. Skal du lære noget, må du lære dig det selv. Du får at vide på arrangementsprøven, at du skal komme ind ad den dør og gå ud ad den — det er al den sceneinstruktion, der har været på de provinsteatre, jeg har været. Der er ingen, der bryder sig om at lære dig at sige en replik eller at forstå den figur, du skal fremstille — og der er måske heller ingen der kan. Ved det selskab, jeg sidst var ved, hørte jeg en dag en dame spørge suffløren, om han ikke kunne forandre sin stemme, når han tilkastede hende en replik, for at hun kunne høre, det var hende, der skulle sige den. — tror du, hun havde lyst til at spille komedie? « » Nej -— men sådan er de vel ikke alle? « » Nej — der er jo kunstens skødebørn imellem, de, der har fået alle betingelser i vuggegave, men til dem hører hverken du eller jeg, lille Fanny. « » Det bilder jeg mig heller ikke ind. Men de... « hun så’ op på hans fyldige, lidt rødlige, skægløse ansigt med kunstnerhåret. — » Enhver kan jo se, de er skuespiller, og man opdager jo aldrig talentet lige straks... det kan godt være, man har gjort dem uret... « » Da du fik det store brev fra teaterchefen, hvori han beklagede, at han måtte meddele dig, at du ikke var bleven antaget som elev ved teatrets dramatiske skole, så stak du i at græde og troede, man gjorde dig blodig uret; når den unge digter får sit manuskript ubenyttet tilbage, så går han og sørger en hel uge og tror han er miskendt. I virkeligheden går der ikke mange talenter til grunde, fordi de ikke bliver opdagede — i det mindste ikke dramatiske og poetiske, og Danmark har vist heller ikke tabt nogen skuespiller i mig. « » De var dog ikke sikker på, at jeg ikke ville komme på elevskolen. « » Først da alle mine overtalelser ikke hjalp, gik jeg ind på at læse rollen med dig. Min tid er ikke så kostbar — det havde så lidt at betyde, at jeg spildte en fjorten dages tid til at indstudere en rolle med dig, og jeg tænkte, at når du så endelig fik klar besked på, at du ikke duede til skuespillerinde, så ville du slå dig til ro. Da du var færdig med rollen, begyndte jeg ganske vist at tvivle — du havde været så lærvillig — det kunne jo være de ville lade sig besnære der ovre — og den dag, du skulle prøve, gik jeg og var lige så spændt, som det var min egen datters skæbne, der skulle afgøres. « » Ja — der kan de se! — jeg havde dog j o o ikke engang selv lampefeber. Jeg rystede nok lidt, da jeg spurgte portneren, hvor jeg skulle gå hen, og da han fulgte mig op ad en mængde trapper og gennem en lang gang til et lille værelse, hvor

1891_AndersenFO_EtBrud

Ferninand Olrik

F.O.

Andersen

Et Brud

male

male

dk

AndersenFO

Et Brud

Andersen

Et Brud

En Fortælling

n

roman

Schou

KB

nan

nan

O

I. Han er da hjemme —? Jo, Herren er derinde. Nå!!... Straks da det ringede, vidste from, at det var Knud; og da han hørte dette nå!!, for et smil over hans ansigt; nu gælder det at holde ørerne stive, sagde han; — og i samme nu blev døren revet op. Dér stod han,. Knud Lundby, farende som altid, stor og stærk, med det mandige ansigt næsten for blødt indrammet af et lyst, krøllet hår — og » fyldte så rart i en åben dør «, som from plejede at sige. Knud så stift på from og rystede bebrejdende på hovedet: nu mangler jeg snart ord! sagde han; er det meningen, at jeg skal opgive dig? From beholdt sit ironisk afbødende smil —. Skal vi ikke lukke døren? sagde han. Knud trak den til, men blev stående som den store bebrejdelse. Vil du blot sige mig: hvorfor kom du ikke?! Han stillede hvert ord understreget hen for sig. Jeg synes, du først skulle sætte dig ned; se hér, din yndlingsgyngestol — from lod stolen vippe indbydende frem og tilbage — tør jeg måske hjælpe dig af med din hat? og så tager vi en cigar; forstå mig: det er ikke min hensigt at få dig til at slå af på livets uomgængelige, store krav; men — fordi man prædiker forandringens lære for andre, behøver man ikke selv gå ud af sit gode skind! Det kan minsandten også engang koge op i en, for Knud nu løs med sin kønne, iltre stemme — mens han dog samtidigt udførte alt det, from havde proponeret: afleverede sin hat, som han i fortørnelsens distraktion havde taget med ind, sank ned i sin priviligerede stol og satte havannadamp op.... Jeg vil ikke sige, at det i og for sig var værre, det at du blev borte i går, end hvad du så mange gange har præsteret — men i går havde j e g nu aldeles ekstra sat mig i hovedet, at du skulle klaskes sammen med den menneskehed, som du morer dig med at ignorere! Morer —? det var da et kedeligt udtryk; jeg mener kedeligt for mig, der er gået glip af mor skaben — indskød from. Ja jeg siger morer; det er ikke af trang, man går udenom det, der er oppe i ens tid! Det gør man bare på samme måde, som folk går udenom tilværelsen ved at samle på frimærker og forlorne antikviteter. Du er grov i dag, sagde from. Jeg vil have luft — sagde Knud. Han drejede sin stol med et ryk, flyttede askebægeret og satte det hårdt ned i bordet, og fik så en plads fri, hvor han kunne tromme med fingrene. Gud hvor jeg kender folk som dig; sender jeres boghandler noget til gennemsyn, se! se! se! Hvor i kan være nysgerrige! I er nær ved at kravle ind mellem bladene; men gå hen og tage et menneske om skuldrene, holde ham ud fra jer, og se ham helt ind i øjnene, hvad d e gemmer — hvor umådelig ligegyldigt det er jer! Hvad gik der da for sig på det møde igåraftes? — spurgte from med en mine, der sagde: store barn! lad os roligt gennemgå det hele; lægge sammen og trække fra; har du retten, nå ja, så har du den — men du har den ikke! — har j e g den, så kan du eventuelt engang lære at forstå det... eventuelt — vi vil ikke forud urgere noget. hvad der gik for sig... nu, man skal ikke altid spørge netop om, hvad' der » går for sig «; det er ingenlunde altid netop det, der siges eller vedtages, men — — kan du ikke forstå det betagende i dette: at befinde sig midt imellem disse mennesker, opleve sammen med dem, at de begynder at få ideer, gribes af en sag — ja vist vrøvles der en del, men deres vrøvl er dog begyndelsen på det store menneskearbejde: at klare sig nogle tanker ud af tilværelsen, tage fat på dem, tumle med dem — det er tidens maskinhjul, som begynder at tænke f — herregud! kan det ikke glæde dig? — de siger ikke det, du ville sige, eller j e g ville sige — nuvel, lad dem vinde frem ad deres veje; — men, når de engang kommer til klarhed; og, i stedet for at famle, står klart og sikkert; — så har jeg den erindring, at jeg stod midt iblandt dem, den gang, de begyndte at tage fat; jeg sad ikke hjemme og lod hånt om dem; jeg kan da sige, at jeg har været med til noget af det, jeg kalder vårbrud i menneskeheden — — og dér, from, dér skulle du se at få parketplads! Du og alle de, der ikke holder af galleriet her i livet! I dette øjeblik var Knud Knud! varm, begejstret, grebet, fejende som en frisk vårvind. From så et kort sekund ind i hans øjne. Han holdt af dem, når der var ild i dem. Men straks efter så han atter ned for sig og sagde dæmpet, med denne rolige, lidt spidse tone, som var ham egen — hvad var det, mødet galdt? jeg har glemt det — undskyld! Knud var for optaget af sine tanker; han overhørte froms bemærkning; han bøjede sig forover; hans ansigt fik sit skælmske udtryk, og med en af de overgange i stemmen, som var ham så egen, sagde han lunefuldt: iaftes gik det nu en kende småt med knopskydningen, for at blive i vårbilledet — de begyndte med arbejderspørgsmålet, så gik de over til afholdssagen, og så var der nogle totalmænd og mådeholdere, der kom op at slås.... Han lo lidt, men for pludselig op og havde igen sin iltre, ungdommelige stemme: dog — det er ligegyldigt! har man ikke det ene, så har man det andet ud af sådant et møde; lad være at det igåraftes noget nær var det bare vrøvl, den allerførste, uklare gæring — men, ser du, uden dét havde jeg ikke vurderet den skikkelse, jeg så i morges — ah! Du har også oplevet noget i morges? Det må man sige! Du og oplevelserne har en genial evne til at løbe panden imod hinanden. Det har vi, ja! — sagde Knud. det lød omtrent, som når der kommanderes » Marsch « til en flok soldater. Jeg gik mig en tur omkring søerne, og ned ad, du ved: forbi aggersborgsø ud til strandpromenaden.... Knud satte stemmen lidt op: der var du heller ikke med! — du sov naturligvis! Vi ville næsten øjeblikkelig kunne konstatere det, sagde from — hvormange var klokken? Fem! From smilede — nej, så var jeg ikke med... eller hvad jeg ville sige: da har jeg sovet! Da jeg, langs strandpromenaden, var kommen ud for Rosenvænget — — det er også en af disse fredlyste pletter, som den indbildt store by skal gøre spekulationsregnskab op med og få byggegrunde og prioritetsfidterier til facit — — dér blev jeg stående og så ud over sundet. Først ærgrede jeg mig. Det er ellers, siger man, ikke sundt — bemærkede from. Nej, man siger så — man! — det vil sige den slags » man « som tager stagnationsmikstur, hvergang der er fremskridtsfeber i luften! Altså, jeg ærgrede mig! thi hvorfor går ikke flere mennesker — alle mennesker morgentur? Du gode gud! — om han da ikke snart er ked af at være god imod dem - der kryber de sent op inde i de lumre gader; og hvad er deres første tanke? — at friske sjæl og legem op? — pyt — nej de styrter til deres brevkasser, river aviserne ud, kaster sig over dem, sluger med -lidenskab den del af den beklumrede luft i Europa, som deres parti kalder udenlandsk vind i de indenlandske sejl; læser dernæst med nervøs indignation om røg og sod i naboens skorsten; kommer i dårligt samfundshumør endnu inden de får sukker i kaffen — men ikke hundrede af de firehundredetusinde som de er så hjertelig glade over at kunne tælle sig sammen til, flytter sig ud, retter ryggen, hvælver brystet, åbner munden og ånder ind sin nådegivne part af himmelrummets morgenfriskhed og Sollys og søbrise — har jeg ret? Ja — — glem ikke, hvad du ville fortælle. Glem ikke, at jeg havde ret! — råbte Knud, og fortsatte derpå: jeg stod og lænede mig til... det var en rest af et gammelt stakit eller havegærde... og så ud over sundet. Jeg må nu sige dig, man får ikke det indtryk derude, at der lige i nærheden ligger en stor by. Der er så skikkeligt søndagsstille. Ingen skibe, ingen larm; det eneste storstadsagtige, man fornemmer, er ligesom et varmt pust af en nathue-idyl gennem luften. Men dét er der også! Så fik jeg pludselig øje på en mand, der stod ude i en båd, et hundred alen fra land, eller så. Båden var en stor, sort, højst uskøn tingest. Han gravede sand. Han havde en lang Stang med en skuffe på; først stak han den ned i vandet, stod så op på rælingen og vrikkede den ned, idet han lagde sig over den og tyngede den ned med hele sin vægt; derpå trak han den op og kastede ind i båden, hvad han havde fået med. Og sådan blev han ved og ved. Jeg så mig omkring; gribende syn; villaerne sov; skodderne var lukket til, så ingen morgenstråle kunne stikke i vindusøjnene; byen derinde sov; på Trekroner sov krigsmagten, på refshaleøen sov maskinerne; jeg selv stod med armene korslagt — han derude var det eneste arbejdende individ; den eneste, som var krøbet i arbejdstøjet for at tage dagen på kornet! Så han dig? spurgte from. Knud så et øjeblik op; han ville gerne finde et knusende svar; da han ikke fandt det, gik han videre: ser du, når man nu går fra et sådant møde som det igåraftes, og må sige sig selv, at det var temmelig langt ude i det rene vrøvl — så skal man ikke gå hjem, krybe i seng, trække dynen op over hovedet og sige gudbevares hvor de arbejdere er nogle våsemikler, og sikken held, at man kan sove sig fra dem med god snorkesamvittighed — nej, man skal stå tidligt op igen og gå ud og se sådan en af dem som han derude i morgenstunden. Er du med? — stående påbådkanten, og så ned med den lange hage, og så lægge sig over dens spids, og vrikke den ned... Knud viste det hele — så siger man, lad dem bare vrøvle; de vrikker sig nok engang tilbunds, hvor de tanker ligger, de har brug for. From så hen for sig; det var tydeligt, at hans tanker var sat i bevægelse; men pludselig gjorde han et kast med hovedet, som om han dog foretrak ikke at lade sig drage med af dem; han så hurtigt hen på Knud — jeg skal altså ikke alene holde ud til hen på natten, men også stille til menneskestudier før fem? sagde han tørt — det er hårdt, når man ikke er anlagt på noget højere end at samle frimærker! Knud så bebrejdende på ham; han vidste ikke, om han skulle fare voldsomt op eller tale dæmpet indtrængende; han følte sig mest fristet til det første; det var hans force — hvilket han selv vidste; han valgte imidlertid denne gang at tale stille; han rejste sig, gik hen til vinduet, pegede ud og sagde, vendt mod from: se, du boer nu på første sal; det har du, sørgeligt nok, råd til; og du gider ikke gå op på fjerde sal, hvad der ellers er en herlig motion, sundt for benene, rygraden og lungerne; men du skulle engang bo, som jeg boer — på en kvist, med huse lige overfor dig, der ikke er højere, end at du kan se ud over en hel bydel. En hel bydel — det vil sige brede og snevre gader, store og små huse, rige og fattige, med mennesker af alle slags, tanker af alle slags og enhver Art glæde og savn; bomstærke fyre, som sover fanden et øre af, og fyre, som dagen har hundset med, så de ligge vågne af skræk, for at det atter skal blive morgen. Og så skulle du, en aften som i aften, eller heller en vintereftermiddag, når solen går ned, og himlen er fyldt af gyldne, rosenfarvede skyer, når alt, lige fra hustagenes triste horisont og helt opover og hen over ens hoved er æventyrland på æventyrland, med lokkende stier, lange bjergkæder, stille blånende søer, når du lige begynder at tages fangen af troen på fjerne skønhedsverdener, — så skal du se ned, ud over de hundreder Tages tøsjap, huske frem alt det du kender til snevre rum, småtteriets prosa, dens og tankernes trælbundenhed; og da skal du — dét lover jeg dig — fyldes af... jeg vil ikke sige kærlighed, for det udtryk er jo ikke på mode længer — Knud slog om i stemmen. Jo jeg vil netop sige kærlighed til slægten, en inderlig forståelse af, at man er ét med den, og rent ud skræk for at komme til at gå uden om den, — endsige se ned på den. Op på kvisten, from! From sad og så på sine hænder; de soignerede, smukke hvide hænder; pludselig sagde han med tilspidset stemme: jeg skal ikke spørge dig, om det, jeg har mest lyst til at vide... Spørg væk! sagde Knud. Eh bien; og når du nu er bleven fyldt af denne kærlighed — hvad så? — — — hvad så? Han så op på Knud; hans kolde, klare blik sagde: lad os nu få det korte, præciserende svar, som siger det, der skal siges. Hvad så...? gentog Knud. Ja!... når nu den stemning har dig så helt og ganske inde, hvad resulterer den så? Sker der noget nyt? foretager du dig andet, end hvad du plejer, når du ikke er i den stemning? Det er dét, jeg vil vide. Går du bort over skystieme med din kærlighed? eller tøer den med snesjappet? Knud lod sig ikke forstyrre af det ætsende i froms stemme, blev snarere selvsikker ved den: se for det første har jeg levet — levet! Ah...! brød from af med en betoning så skærende skarp, at den ikke stod i noget forståeligt forhold til det foregående... en stemning —! levet —! Han lænede sig med et hånende udtryk tilbage... Nå sådan! ja jeg takserer nu ikke stemningen så højt; jeg har også kendt store stemninger, rige stemninger; men jeg har aldrig kendt en stemning, som ikke inderst inde var vag og uklar, og som ikke kunne trampes ned, når den stod ansigt til ansigt med iskold rolig fornuft; jeg hader, hvad der hedder stemninger, fordi de bøjer sig altid, kryber i skjul, klynker og græder, når der tages koldt og hårdt på dem; de er hjertets gøglerdrømme; de store stemningsmennesker, det er dem, som fylder hele slægten med den mængde af drømme, som den siden skal lide under, når de bliver trampet ned, én for én. Jeg har kendt — jeg tænker i dette øjeblik på et ganske bestemt menneske; en kvinde; hun var så rig på stemninger, som nogen kan være; og hun havde kun ét ud af dem — hun led akkurat i forhold til den rigdom, hun sad inde med. Han havde rejst sig og gik op og ned af gulvet. Knud fulgte ham med øjnene; nej, det var ikke værd, at de i dag kom dybere ind på dette ( ttema. De skulle nok engang få det kæmpet ud; men i dag havde han andre tanker i baghånden; og det var ikke værd, at de først kom op over alle bjerge. — jeg har en indbydelse til dig, sagde han med lystig stemme, storartet! gældende til i morgen aften; men jeg vil forud sige dig: du tager imod den ubeset; jeg kræver af dig, som afbigt fordi du ikke stillede til introduktion i menneskeheden igår, at du på tro og love forpligter dig til at gå med! Du véd, sådan noget kalder jeg kunster... Sagde from utålmodigt. Jeg véd det to gange; men ser du, man løber ikke, således som jeg, evig og altid omkring med det i dybere forstand rigtige syn på livet, og forsyner andre med ideer, uden at man af og til stiller sine krav! — går du med? From trak på skuldrene, fløjtede kort,... Nuvel ja, jeg går med. Der var ikke noget særlig mærkeligt i, at han således slog til iblinde; det var skét før; det var jo altid Knud, som fik ham ud af hans rede; og tilforladeligere end Knud var ingen. Og til hvem er det så? jeg skal vel ikke føres derhen med et tørklæde for øjnene? Det er en gammel bekendt? jeg sagde det ikke, fordi der var noget mærkeligt ved besøget, jeg ville blot have dit ord. Det er Nielsen. From så hurtigt op — Frits Nielsen? Ja hvem ellers? Nej... nej... naturligvis. Var der noget from ikke tillod andre, så var det dette: at kunne kontrollere enhver af hans stemninger gennem hans ansigtsudtryk; og allermindst, når han blev ubehagelig berørt; han hadede at blive bragt ud af ligevægt; og skete det, røbede hans træk intet. Og denne indbydelse var ham særlig ubehagelig — hvad Knud iøvrigt ikke kunne vide. Den kaldte erindringer frem hos ham, af den slags, man benævner » gamle historier «. Han var i sin tid kommen i det nielsenske hjem; Frits var timelærer ligesom han og Knud; derigennem bekendtskabet. Familjen bestod af Frits, hans fader og hans søster Helga. I hende forelskede from sig; det vil sige på hans måde; han følte, at hendes væsen fik magt over ham; dette gjorde ham forsigtig og grublende. Han gav ikke efter for den fremspirende følelse; han vedgik den, fra samme øjeblik, han havde opdaget den; for ham havde det ingen hast med at give den frit løb; det galdt først og fremmest at få klarhed over, om også hun følte mere for ham end almindelig selskabelig sympatti. From lagde derfor stærkt bånd på sig selv, og iagttog hende. Men han så intet af det han, inderst inde, dæmpet, tilbagetrængt, håbede skulle vise sig. Så indstillede han successive sine besøg; foregav at studier var årsagen, når Frits spurgte, hvor han blev af. Han spurgte altid: » Hvor bliver de af « — han føjede aldrig noget til om, at de hjemme savnede ham. En dag kom han oprømt hen til from — nu stiger videnskaben, sagde han; nu skal ungdommen tages under behandling hele linjen over; i morgen rejser min søster som lærerinde for tre små købmandsemner til Roeskilde. — han talte ikke om, at han skulle hilse. Det var vel en forglemmelse; men noget særlig stærkt pålæg kunne hun dog ikke have givet ham. Fra det øjeblik slog from en streg over denne del af sine oplevelser; vejen/ derhen, det gamle hus, de hyggelige Stuer, hjørnepladsen i sofaen, samtalerne — han stregede det ud af sin erindring. Og nu havde han givet Knud sit ord på at gå ind i det alt sammen igen! På hvad måde kom du til den indbydelse? Spurgte han. Som følger — sagde Knud; jeg traf Nielsen i formiddags, og så siger han: nu rejser jeg; til Jylland, til Hjørring; jeg har søgt plads derovre. Det er gået skrækkelig hurtigt, sagde jeg. Ja — en, to, tre; det er vor måde at være på hjemme! From faldt ind: medlemmerne af den Niel senske familje har altid været hurtige på det; sådan var faderen; den ene dag lagde han planen til en forretning, den næste var han midt inde i at afslutte den; den tredje... From spidsede stemmen hånende til: var han undertiden led og ked af den. Og sønnerne har været ligesådan. Han der tog til Tyskland, ingeniøren — kendte du ham? Nej. Nå — først gik han og drev, søgte ikke, prøvede ikke hvad der blev ham tilbudt; almindelig troede man, han var bleven ked af den livsvej, han havde valgt, i samme øjeblik han havde taget sin eksamen — med glans forresten — og så: en, to, tre, som Frits så fyndigt forklarede dig sin fremgangsmåde, var han nede i Tyskland. — er det som lærer eller landmand eller som hvad, han tager derover? Som førstelærer naturligvis. \ ikke naturligvis — ingen véd forud besked der! Sig mig, sagde Knud, er der ikke en søster? Jo. Er hun hjemme? Nej. Nå, hun er måske også sådan » faret « ud? Lo han. Det er muligt; hvad tid skal vi komme, og hvad er grunden? Froms ord faldt ilsomme og kort afgørende. Klokken otte; og grunden er simpelthen den, at han gerne vil se os en aften hos sig, inden han tager fat på at leve sig ind mellem ny mennesker., Knud rejste sig — så vidt kom vi da: du indordner din vilje under min; det er allerede et godt skridt ind på vejen til lykke for dig... Dernæst får vi et gammelt hus at se! Et gammelt hus — hvad skal det sige? Nu det vil sige et hus, der ikke ligner dem, du og jeg boer i; hvor der ikke er gas på trap- et brud. 2 peine; et med hulslidte trin og smedet jernrækværk; med døre som sidde skævt og har messingdørgreb, med brede, hyggelige vinduespiller... Ja tak! jeg kender det, afbrød from. Nej du gør ikke, for de er flyttet længer op mod volden; der er bygget om og lavet kontorer, hvor de før boede — du må være gået forbavsende tankeløst gennem den gade i det sidste årstid! From så forlegen ud — jeg véd forresten ikke, at der skal være noget særlig godt ved at få gamle huse at se. Der har vi dig igen, udbrød Knud, skal det være godt eller skal det ikke være godt — hvad bryder jeg mig derom; jeg véd blot, at jeg får noget at se, jeg ikke før har sét; jeg blader videre i livets billedbog; det er nok for mig — og du skal ikke bilde dig ind, at det er for lidt for dig. From så smilende på ham og sagde, næsten med varme i stemmen: ja, hvad var jeg, hvis jeg ikke havde dig! Du svigter altså ikke i morgen aften? Jeg holder mit ord; men vil så også have ret til at holde min mund; for alligevel aner jeg ikke, hvad i alverden vi skal dér. — sagde jeg ikke, vi skulle spille l’hombre? Du siger forresten nok noget, from; jeg skal jævne vejene og sløjfe bjergene for din åndrighed! Knud var i sit es. Han havde noget ivente, han fik sin ven med; han skulle nok før spillet kapre sig en livlig passiar; han holdt så umådelig meget af at tale; bare at tage emner op; ægge til diskurs, skændes, få ideer, blive varm, buldre op, falde ned igen og bede så pænt om forladelse, fordi han glemte, hvor han var. Han gned sig i hænderne, gik rundt i stuen og trommede på alt, hvad han kom forbi. Henne foran skrivebordet standsede han — har du noget i arbejde, spurgte han? Jeg har lovet bladet en artikel. Er det den? Knud holdt et beskrevet ark henimod ham. Det er udkastet, svarede from. Knud læste de første linjer — du er dog en kostelig pædagog, sagde han; du kan ikke lide at læse med drenge, men det morer dig at skrive artikler om undervisningen — — hør! jeg skal give dig en ide, som du ikke kan bruge... Du skal netop have den, fordi du ikke véd, hvad du skal gøre med den: jeg drømte det var tordenvejr; lynild og torden; ganske forskrækkeligt; jeg sad på en af skyerne. — hvad gjorde du?! — ja, jeg var ude i himmelrummet, nedenfor mig lå jorden, dybt nede og bælgmørk; og rundt om mig et mylder af lynfyldte skyer. Jeg sad netop på den sky, hvis tur det var at udlade; jeg krøb op på lynstrålen og satte mig overskrævs, holdt fast med begge hænder og afventede det øjeblik, vi skulle afsted. — brændte du dig ikke? From så sarkastisk på ham. Knud svarede ikke, men vendte blot sine to håndflader henimod ham; så kunne han selv se. Jeg så ned i det store, natsorte rum; jeg var frygtelig spændt på, hvad der skulle ske; jeg vidste, det ville blive en rejse med uberegnelige zigzagindfald; enten falder du af, sagde jeg til mig selv, eller du slår ned i et kirketårn eller en lade; et øjeblik for det igennem mig at slippe taget og lade lynstrålen gøre turen alene — men så kom jeg, from, til at tænke på, at dernede lå borgerne og snorkede — og så sagde jeg: nej lad så heller stå til —og så rutsch — — —! — lad mig sætte mig ned, from — sådant har du min salighed aldrig oplevet! det var torden! Jeg siger dig det hellere med det samme: du aner ikke, hvad torden er, og du vil aldrig lære det at kende, man skal have det deroppe 21 fra, hvor jeg var; og så — zigzag, zigzigzag, ind gennem regnen — jeg kunne have undt dig det ridt gennem millioner af diamantspillende dråber — hver én blev gennemsittret af vor Glands — det var som åbnede millioner af ildøjne sig, så på os og lukkede sig, blændede... Så faldt jeg af — og vågnede. Værsåartig, nu er ideen din — jeg vil forære dig den til evig arv og eje — — men gør det ikke efter i virkeligheden, from, det kneb allerede for mig i drømme! De tog hinanden i hånden — farvel du! Adieu Knud —! il det blev engang sagt om Knud og from: de to skal man se, når de går deres eftermiddagstur på Langelinje. Er det frisk vind, så bølgerne skumtopper sig, og alle både slider i deres fortøjninger, og tougværket piber — eller allerhelst: når det er storm, så der står sprøjt halvvejs ind over promenaden, og træerne oppe på kastelsvolden slider og strider for at holde sammen på deres bladehang — så har Knud overtaget; han er kønnest, når han skal sætte ryg til en storm, og hans stemme lyder også bedst, når han skal sikre sig, at ikke det halve blæser bort; — i stille vejr derimod bevæger han sig for voldsomt, uharmonisk, og taler lidt for højt. Anderledes med from; han hader uroligt vejr; det generer ham; han kryber sammen og bliver tynd og vakler, og får blå kinder; nej i blikstille, lidt lunt vejr, når der ikke skal strittes imod, så er from dét, han vil være: soigneret, behersket i enhver bevægelse; han er høj og slank — næsten lige så høj som Knud — en fornem intelligents; og så kommer hans spinkle, men gennemdannede stemme til sin ret; den spænder ikke over noget stort område, men den giver enhver af hans tanker, netop således som han vil have den givet. Knud sér alt, hvad de går forbi: menneskene, husene, ethvert vindue, hvor der er udstillet noget, som har med kunst at gøre; de kørende, de ridende, søen, skibene, mågerne, der kredser over vandet — — — from ser for det meste ned for sig; han går gerne og former sin næste replik. From og Knud — Arthur from og Knud Lundby — er begge kandidater og begge sproglærere. Og de underviser i samme skole. Ingen af dem overanstrenger sig. From er rig; hans Fadei var købmand i Odense; begge hans forældre er døde, og han var eneste arving til en formue. Han underviser mest, fordi han véd, at tvungent pligtarbejde er sundt, og fordi han ikke vil undslå sig for at yde sin tribut til det arbejdskrav, livet efter hans mening vistnok har ret til at stille. Knud slider så jævnt. Han mener, at det er ikke morsomt at læse sprog med drenge; for er de således konstrueret, at de kan få noget i hovedet, så bliver deres ideal at nå frem til at være forretningsspirer, » unge mennesker, som ikke er ukyndige i sprog «; et kontor bliver deres redningsplanke og en korrespondentplads deres alderdoms familje-madpose. Er de derimod indrettet til ikke at forstå noget — så er det, at læse med dem, bare at få penge for at sidde og konstatere, at der er latterlige mangler ved slægten. Mangel på begreb. Han tager derfor heller ikke gerne hårdere fat, end hvad der skal til for at bo billigt, spise tarveligt, se væk fra moden, og holde øje med et og andet i livet. Han vil have råd til at søge rundt på de kafeer, hvor der kommer » Typer «. Og hver gang en af kunstens stjerner kommer til byen — en af dem, der virkelig markerer den store kunsts højder — vil han se den. Skøndt han næsten aldrig går i noget af byens tteatre, og altså heller ikke nøje kender dem, nærer han dog stor skræk for, at de skal trække hans begreb om, hvad der er stor kunst, ned; han passer på stjernerne for at holde det på højden. At gå omkring og tage det andenrangs for at være menneskehedens kulmination, opfatter han som noget af det skrækkeligste, der kunne hændes ham. Det er Knuds livsanskuelse, at der er noget interessant ved ethvert menneske, og det er hans livslyst at få fat i det; og hans inderste lidenskab er storslået indignation over, at menneskene gå hinanden så ligegyldige forbi. — from er hans skærende modsætning. Han takserer ikke menneskene højt. Men han lægger dem heller ikke til last, at de er, som de er. Slægten er forkludret ned gennem årene. Det triste er, at der er mennesker, som er født med varme, blide følelser; ligesom anlagt på at give sig hen for andre. Thi de mennesker, de må lide. Froms første erfaring, det første der steg op for ham som en forståelse og prægede hans barnesind, var netop det, at et menneske var sygnet hen, fordi det følte så uendelig blødt og mildt. Dette ene menneske var hans moder. Hun gik tilgrunde i samlivet med faderen. Og slet ikke fordi han var ond; ikke blodsdråbe uhæderligt var der i ham; men bare for dette ene, at han nu engang ikke kunne være som hun. Han var den kolde, klare fornuft; ærlig og retfærdig på sin måde, men så isnende kold. men hvad betyder ærlighed og retfærdighed for den, hvis hele væsen er kærlighed — » Har jeg gjort dig uret — således kunne faderen tale, når en af disse hyppige misforståelser havde vokset sig så stor, at hun vidste hverken ud eller ind — har jeg gjort dig uret, nuvel, så forklar det; jeg skal ikke afbryde dig, jeg skal sidde ganske stille; du skal ikke blive nervøs, fordi du ikke straks finder de ord, du vil bruge; det haster ikke; det gælder jo ikke mellem mand og hustru, om der går nogle minutter 'flere eller færre; jeg skal have al min vilje rettet på at forstå dig, og griber du fejl i udtrykket, skal jeg nok finde frem, hvad du mener — men du må gøre mig det begribeligt; nu er jeg éngang et fornuftmenneske; så kan jeg dog i al evighed ikke sige mere end: tal til min fornuft, og så sandt der er blot et gran af ære i mig, skal jeg bøje mig — ubetinget - for hvert ord, jeg forstår. « - således var froms fader fra de år, han kunne huske ham. Og han hørte sin fader til. Drengen havde sluttet sig til den stærke mand. Faderen havde trukket ham til sig af skræk for at hans eneste barn, arvingens til hans gerning, skulle blive påvirket af moderens karakter, den han nu engang ikke kunne forstå. Hans moder så dette, sørgede sig syg, men turde ikke gribe ind. Hun havde ikke den så lykkelige tro på, at hendes karakter havde ubetinget samme livsret som hendes mands. Hun rejste sig ikke på den som en kraft; og så blev hun det skrantende element i hjemmet, medens faderen var det livsstærke, rastløse. Da kom det sygeleje, som blev moderens sidste. Fra det øjeblik, da lægen havde meddelt faderen, at det gik mod døden — og her som altid forlangte han ubetinget klar og ren besked — slog han om i dette: at have drengen for sig alene. » Moder er syg, sagde han; du skal blive inde hos hende så meget som muligt; og — hører du — gør alt, hvad hun ønsker; vær lydig imod hende; der er ikke bedre menneske til end din moder. « I begyndelsen kom det drengen så underligt for; især, da faderen næsten aldrig selv var inde hos hende. Den stærke mand gik så sært rådvild omkring; han talte stadig om hende, når han var sammen med Arthur udenfor sygeværelset, og altid formanede han ham til at være kærlig. Der var noget, der dæmrede op i ham, og som han ikke turde lade komme nær. Han havde en dunkel følelse af, at det kunne tage magten fra ham og gøre ham usikker. Han fik glimtvis skræk for at komme ind på at forstå deres samliv på en hel ny måde. Han følte, at det ville kunne lamme hans arbejdsenergi. Han tog sig voldsomt sammen; hvad nyttede det, nu at skifte livssyn; og hvem borgede for, om det, der arbejdede i ham, ikke kun var svaghed. Og desuden, nu var det for sent; havde han muligvis set fejl i et og andet, nu lod det sig ikke ændre; nu kunne der ikke opnås andet, end at han blev ført ud i ødelæggende tvivl. Og han satte alle kræfter ind på at holde disse ny tanker nede. Arthur forstod ikke det febrilske jag, der var kommet over faderen; og han begyndte til sin egen forundring at synes, at han dog nok så godt forstod moderen; ja meget bedre. Indtil nu havde han kun optaget så lidet af hende; en hel side af hans barnesind var ikke bleven udviklet; nu skete det, i samlivet med hende; det var, som om en stor tom plads i ham fyldtes ud. Og han, der ikke forstod at frygte, således som faderen frygtede, greb med den barnlige kærligheds lidenskab de nye vågnende tanker. Han syntes, at både faderen og han havde været så stygge imod hende, havde ladet hende leve alene, skønt hun var ganske anderledes god og kærlig end de. Det ene efter det andet fra forældrenes samliv dukkede op for ham, og viste sig for ham, så han forfærdedes. Side om side voksede op i hans sind en forgudende kærlighed til moderen og en mørk tung følelse lige overfor faderen. Og da hun lukkede sine øjne, troede han, at nu var der ikke flere gode mennesker tilbage. Alle de andre var hårde og kolde; — og da den trettenårs dreng gik ud af sin moders dødsværelse, troede han, at han gik ud i en styg verden. Forholdet mellem faderen og ham var brudt. Der var noget i drengens øjne, som skræmmede den stærke mand. Han forsøgte aldrig på ny at få magten over ham. Han vovede ikke at gøre noget forsøg på at knytte ham til sig. Han levede kun to år endnu. At se til, omtrent den gamle, men inderst inde nedbrudt; evigt flygtende for en angst, som han hadede, lukkede han sine øjne. Arthur kom til nogle slægtninge i Sorø, og derfra, atten år gammel, til København. — — — nu er pan otteogtyve år gammel. Han og Knud har gjort hinandens bekendt> skab i skolen, for omtrent to år siden. Den stærke modsætning imellem dem bandt dem sammen. Froms sarte skikkelse, hans fornemme, tillukkede væsen drog Knud. Og Knud blev hurtig uundværlig for den anden; han stod i uafbrudt korrespondance med livet; han var hér og dér; interesserede sig for alt; — gennem ham kom den verden from i møde, som han havde lukket sig ude fra; han så. ned på den, han ville ikke have noget med den at gøre; men han holdt dog nok af at sidde og høre lidt om den; det kunne jo dog så ikke siges, at han gav sig af med den — og den ironiens overlegenhed, han besad lige overfor Knud, hans gennemklare, skarpe tankegang, tillod ham selv at blive i den tro, at den kun havde fortællingens flygtige interesse for ham. Knud tog from som en opgave. From var det fineste, han kendte, og havde alle de egenskaber, han tillagde de fine i samfundet. Han havde pengene, evne til at skaffe sig indflydelse — og han havde den blindhed lige overfor det der er jævnt, som gør, at de udretter så lidt. From skulle tøes op, han skulle bringes til at forstå og arbejde for livets småfolk. Knud var endnu ikke stødt sammen med større opgaver; og det stadigt æggende, der var —. Bilk1 jolu 31 ved from, lod forholdet bevare sin interesse for ham. — » Når jeg er kommen igennem strøget, og har nået Nytorv, og skal herned til dig — from boede i ny Kongensgade — så ser jeg mig først endnu engang tilbage og siger: farvel du glade verden! Derpå vender jeg mit blik mod og domhuset og minder mig selv om, at der er noget, der hedder fortovsret og lov og livets korrekthed. Så går jeg nogenlunde

1892_AndersenFO_EtHjemsDroem

Ferninand Olrik

F.O.

Andersen

Et Hjems Drøm

male

male

dk

AndersenFO

Et Hjems Droem

Andersen

Et Hjems Drøm

En Fortælling

n

roman

Schou

KB

nan

nan

O

I. Det er charlottenborg-udstillingens sidste dag. Ovre på en af bænkene omkring hesten sidder en sommerklædt medborger med den fikse stråhat godt oppe i panden og stirrer alt andet end nysgerrig over på de sorte bogstaver på det hvide brædt over porten — » Kunstudstilling «. Med tyve graders varmedis over sin tankegang overvejer han, om han skulle... skulle... tage sig energisk sammen, og når det var gjort, da overvinde denne forfærdelige solflade, der ligger mellem ham og den røde bygning, og gå derop endnu engang. For at udsætte afgørelsen begynder han at undersøge torvet; han kiger over på » Magasin du nord «; nej, det sætter ingen tanker i bevægelse hos ham; han ser på det kongelige tteater og synes, at det er godt, at loggiaens farver og guld er falmede, for de stod dog bare latterligt til hele den ' skidengrå kasse; dernæst ser han i ovenpå- sporvognene; de står midt ude på solfladen, som om de var glemt dér af en eller anden, der havde haft det med varme. — nu ved han ikke mere at hage sig fast i derude, og begynder derfor at iagttage hvem, der sidder på bænken ved siden af ham; det er, hvad han kalder en udsøgt rædsom forsamling, og det klarner op for ham, at hvad enten han nu vil gå det ene eller andet sted hen — så tæt op ad dette kompagni, skulle han i hvert fald ikke have taget plads. Han rejser sig; derfra, hvor han står, kan han se den store broncegruppe inde i gården, og han kan se indgangsdørene, og at ingen kommer eller går derinde; dette sidste trøster ham, thi hvorfor skal han underkaste sig denne lidelse, når ingen anden gør det; og — herregud, der er jo heller ingen, der taler mere om den udstilling; han vender sig om; under laurbærtræerne ved d’angleterre er der skygge... lokkende skygge... Nå, det er sandt! Du må jo videre — siger han alvorligt og kraftigt til sig selv, og går over mod hotellet med de laurbærkronede beværtningsborde. i det samme rejste sig fra den modsatte ende af bænken en skikkelse, han havde overset; en ung slank mand med et træt udtryk i de mørke øjne, — han havde også siddet og stirret tænksomt over på udstillingsskiltet. Han rejste sig fra følgende tanker: det var igen et Års arbejde til ingen nytte; først går man i spænding, om de vil antage ens billeder; jo — de er nådige, og man bliver henrykt, man trænger til henrykkelse! — så ærgrer man sig, fordi de hænger dem op i dårlig belysning; forsoner sig med det, fordi man er nødt til det, og fordi man ikke kan opgive sit ydmyge håb, at det dog ikke er værre, end at de alligevel vil gøre virkning; så går dag efter dag, — nej! selvfølgelig er ingen af dem solgt; man begynder at sætte sin lid til kritiken; det kunne dog være, at en gav sig tid til at stå fem minutter stille foran det arbejde, du har brugt måneder til at udføre, og fik øje på det, du har lagt deri — - og så er alt, hvad der kommer, et par afjadskede ord — og nu kan man hente sine billeder hjem igen. Det er den sejr man har kæmpet så længe for at nå: at være udstillende kunstner. Han gik langsomt, med bøjet hoved, hen over torvets solflade, op på udstillingen. Han går forbi broncegruppen, som er gjort i overnaturlig størrelse — i betydelig større format, end vi er vant til at forestille os vor tids kunstnertanker. der er tomt op ad trappen; for et par måneder siden vrimlede den af besøgende; de hastede forventningsfuldt op ad den; statuernes hoveder, som ragede op over ballustraden, virkede forjættende; om nogle få øjeblikke ville man stå derinde og have hængende om sig til beskuelse, til fordybelse, alt hvad disse kunstnere — dem med det særligt benådede blik — dem med kaldet til at se for andre — havde fundet værd at vise mængden. Notitser i bladene havde sat sindene i stemning. og folk hastede rundt — det store, det betagende — mon det var heroppe i år? var det slået ned, og havde der stået ild af i det mindste én af disse mange kunstnersjæle? eller — skulle det aparte, det sensationelle give udstillingen dens præg? Premierens publikum stod rådvild i den store søjlesal og vidste ikke, om det skulle være det rødtskinnende billede derhenne, eller det farveløse gråtonige; frygtsomme, selvkritiske naturer standsede ved ethvert rigtig uforståeligt billede og tænkte beskedent: gud ved, det kan såmænd gerne være, at dette er det allerbedste af dem allesammen — man har set så galt før — og de, i hvis lykkelige lod det var faldet at tilegne sig en andens misforståelse om » sødlige « farver, de stirrede helt mistænksomme, når de så en skov eller et vand, der lignede den skov og det vand, de kendte fra deres livs glade friluftsøjeblikke. så begyndte bladenes kritiker at komme. Byen greb dem med begærlighed; og vistnok er det også overordentlig rart, når man således har gennemvandret sit lands kunstproduktion, at få et klart indblik i, hvad det nu er af alt dette, der er noget ved. Og i alle dem, der kun læser én Avis, voksede forståelsens klarhed hurtig op. De der læste flere aviser — var så ulykkelige, kun at kunne drive det til at tage udpræget standpunkt i diskussionen. og forståelsen og standpunktet holdt de fast ved, indtil de havde fået anden ophængning med, så sagde de lidt efter lidt alle disse skønhedsforklarende kunstnere farvel — glemte måske at sige tak... eller huskede til syvende og sidst ikke, at de havde noget at være taknemmelige for... og gik ud ad Langelinje i stedet for på udstillingen. Og tommere og tommere blev salene, og nu er der kun nogle få timer tilbage. Dér kommer en midaldrende mand; han spørger, hvad en billet koster, og hvad et katalog koster, og bliver næsten overvældet, da han får tillæget med i købet; han begynder straks med raderingerne og fotografierne, der er ophængt tilsalg ved garderoben, og forbavses, da han ikke kan finde deres nummer. Lige fra udstillingens første dag har han lovet sig selv, at han skulle derop en gang — disse storartede billeder, som alle disse malere forstår at male... men han er så forfærdelig ophængt, han er en af livets slidere; og hver gang han havde glædet sig: nu skulle det være, så kom der forhindringer. Men i dag har han revet sig løs; tålmodig og ærbødig går han fra billede til billede — de er alle for ham noget højere end den gerning, der binder ham. Det falder ham ikke ind, at meget af det er ikke gjort halvt så reelt, som han gør sit arbejde, og at en del af det er bare gøgl. Igennem et af værelserne kommer slentrende fire yngre mænd. De ser ud, som om de i dybe tanker havde forvildet sig herop; de synes nemlig uvidende om, at der hænger billeder på væggene, men alle fire ser tænksomme ned for sig. Alligevel er der ved deres forvredne hovedbedækninger noget, der giver en det indtryk, at de ikke alene - har en dyb forståelse af det, der netop her omgiver dem, men måske endog selv har kunstværker hængende på disse vægge. pludselig siger én af dem, en høj fyr med sort hår og skæg og rødmusset ansigt, og en mærkelig gammel-ironisk skæren i stemmen: nej — hvorfor er man ikke bleven høker? Så havde man kunnet sidde lunt i sin kælder og skummet fedtet tykt af sine medmenneskers tankegang. Ja, du siger noget, tager hans sidemand, en kæmpestor, fredsommeligt udseende skikkelse, med blødt afrundede ansigtstræk, ordet — høker er ikke ilde; min salighed om det er; hjemme i min gade, der er matadoren netop høker! denne mand må jeg misunde; i skulle se ham om morgenen, når han kommer op af sin kælderhals; så ser han op og ned ad gaden og siger til sig selv: nu er Olsen stået op, nu kan i gerne sætte tilværelsen igang igen; han ejer gaden, det vil sige han har det flæsk den spiser; og det er sjældent, at nogen af os går hans boutik forbi, uden at kaste et længsels blik derned; jeg skulle ikke have det mindste mod at overlade ham mit atelier, når jeg til gengæld måtte få hans boutik. Hvorfor maler vi ikke sådant noget, siger den yngste, en lille zart, nervøs skikkelse — og kaster pludselig hånden hen i retning af et stort billede, som er forsynet med betegnelsen solgt. ja. hvorfor gør vi ikke — hvorfor Pokker gør vi ikke det? siger kæmpen — jeg gjorde det nu så hjertelig gerne! De standser alle fire og sér på billedet. Jeg synes, sagde den rødmussede, at landets bommænd burde indkøbe billedet og få det justeret — det er tydeligt, at der er ikke kommet skærver på den vej i de sidste tyve år. Kæmpen lo godmodigt — så. forskelligt kan opfattelsen være; mig har navnlig den blå himmel interesseret, og jeg har stadig tænkt mig det ophængt som ephitafium over en mand, der døde af mangel på luft... men skulle vi ikke mine herrer tale om noget morsommere end netop det, der ligger os allersørgeligst på sinde? — har i læst det lille stilistiske mesterværk i » Tidenden « i morges om kistens nyeste chanteuse?... oh! hun har netop de ben, der står så skønt om! Jeg har gouteret opsatsen, sagde fjerdemand — men jeg har sét hende, blev kæmpen ved; oh, hun er udmærket, denne dame! jeg kan sandfærdigen bekræfte, at bladet har ikke lagt en tomme til hendes kjoles længde — end sige slappet hendes trikot — — — har hun stemme? hun er kvinde, Olsen, kvinde — lad det være os nok... Feminint gummielastikum — sagde ironikeren — og jeg havde den ære at drikke et glas med den udmærkede anmelder — en udsøgt chevaleresk børste — kære venner, i tør endelig ikke forsømme at gå ud og se hende — — — han slog pludselig ud med armen — — - og véd i hvem jeg yderligere traf derude?! — almindelig forventning undtagen hos ironikeren... Frederikke, den lille blonde tykke Frederikke, Hansens model! Nej! råbtes der i kor — på ære — med en papirflippet diskespringer til kavaller; jeg var virkelig i tvivl, om jeg skulle gøre min akademiske fortovsret gældende, men da så jeg, at han fodrede hende med is — og var da uegennyttig nok til ikke at forlange, hun skulle stige ned til min bajer. I det samme kom en herre på op mod de tredive farende gennem værelset — med små hurtige hovedkast, der egnede sig til at se og overse, ligesom han nu havde lyst til. Vips — havde også hans hoved været et kast henne på de fire kunstnere — kæmpen hilste — så han os? sagde en af de andre — der blev nemlig ikke hilst igen. Gu’ så han os; ham må i hilse på; han er i færd med at blive en stor mand; Nielsen fortalte mig, at han har tilsinds at stive sin journalistiske stilling af ved at slå sig på det absurde og gøre nyopdagelser; har han mod til at gøre skridtet helt ud, kan han måske endnu redde sig et organ og protegé-traktementer; jeg har allerede begyndt at spare sammen i en bøsse til ham; jeg har tænkt mig, han skulle bide på engang og opdage mig. — to unge piger kom gående. Gud, hvor jeg er træt! råbte den ene. Ja nu kan jeg heller ikke mere! istemte den anden, og begge lod sig falde ned på en sofa. Nej! sikken himmel! råbte den første i samme nu og sprang op igen. Ved alle ni københavnske muser! sagde ironikeren, det er mit billede; tænk om sådant et pigebarn havde andre lommepenge end dem til konditoren! Åh, se i kataloget, sagde hun til veninden, der var blevet siddende, hvem det er af.... Nr. 345.. Den siddende begyndte at søge... 345... 345... endelig fandt hun det — tænk han hedder pram! ja tænk engang! sagde ironikeren — hun t læser ved siden af! Nu tror jeg heller ikke, jeg kan mere, føjede han til; skal vi sige farvel til disse haller for iår; nu har jo den store mængde på ny drukket skønhed sforståelsens hellige drik af vor ånds mesterværker; i morgen kan vi hente dem hjem igen og selv drikke videre. Det kan vi, sagde kæmpen — den lempelige udvej står os dog heldigvis åben! I det samme de gik ud af værelset for at forlade udstillingen, kom manden — ham, som det just var lykkedes at nå herop den sidste dag — ind ad den modsatte dør. Han så anstrengt ud, og der var kommen æselsøren i hans kataloger. Idet han trådte ind, standsede han næsten fortvivlet ved atter at se så mange billeder; så pustede han og tog fat til højre. Thi når han havde revet sig løs fra sin lille forretning, hvor han så dårligt kunne undværes, så var det selvfølgelig ikke for letsindigt at overse et eneste af disse mange dejlige billeder. Han var kommen her for at berige sig så meget som muligt. Solfladen ude på torvet havde flyttet sig, flere og flere besøgende vovede sig derop. Det var især de med kort forsynede. De toge plads på sofaerne og lod øjnene glide rundt. Nogle af dem så ud, som om de sad der for endnu engang at føle trætheden. Da klokken nærmede sig seks, kom for sidste gang nervøsiteten over opsynet; de gik rundt og så efter, om der ikke skulle stå en eller anden drivert i en krog; de lempede ved utålmodige miner de sidste efternølere afsted... Udstillingen var sluttet — dér hang de — de hundreder af billeder; og dér stod de, statuerne, busterne, det plastiske nips. Nede i kanalen lå skipperne, lossede og ladede; og ude på torvet var den store by slået ind på sin forårspromenade. il der mødtes to unge kunstnere nede på torvet. Den ene var ham, som havde siddet ovre på bænken og tænkt de triste tanker om sig selv og sit arbejde; hans navn var Rudolf Holter. Den anden var en lang, leddeløs, ung mand, hvis gang, påklædning og lyse åbne ansigt straks anmeldte ham som den frejdigste gladeste fordringsløshed. Han hed Otto Hellman. Storartet held, at jeg møder dig, udbrød han; jeg har solgt mit åløb, tretten piletræer og et pigebarn med en rød parasol... sagde jeg sold? Det var også netop det, jeg ville have sagt; jeg har indbudt en masse fremtids-celebriteter på alle åndens områder og på en afsvalet toddy; der kommer forfattere, journalister, malere, det bliver en storartet fest; jeg var netop på vejen for — mi 14 om muligt at være så heldig at løbe på dig; altså i aften kl. 8. Ja jeg skal ikke holde mig tilbage; jeg må jo iøvrigt gratulere, nu går da et af dine billeder ud i livet — sagde Rudolf Holter spidst. Det spidse gjorde ingen virkning — Hellman lo og sludrede løs — ja missionen er storartet; jeg tænker mig det hængende på en sofavæg, omgivet af familjefotografier; jeg håber inderligt, at det skal være det eneste virkelige oliemaleri, de ejer, for så bliver det mig, der bestemmer fædrenes og børnenes smag til evige tider; sådan en familje indrømmer aldrig, at det maleri, de ejer, er mindre end aller første sort; og det må du da tilstå, er en ganske oplivende tanke. Holter trak lidt på smilet — å... ja... Mig ville den dog måske ikke oplive så meget — visvas! Når nu bare de familjer, som socialt konkurrerer med min, vil lade sig animere til også at anskaffe et værk fra samme mesterhånd — så der kunne komme en smule borgerlig jalousi med i spillet — — — en forfængelig kappestrid om billeder fra samme mesterhånd — denne her du! — så var den gående. Du vil nok ægge dine gæster op i tide — sagde Holter. Ja, jeg tænker vi kan få en lille diskussionsbasseralle igang; jeg har inviteret fremragende yderpunkter! Jeg kommer dog kun for at drikke et glas på dit held. Det var din lykke, at du ikke sagde: kun et! — det er synd, han skal gå og mule alene — sagde Hellman ved sig selv, da han gik videre! — — — da Rudolf indfandt sig, traf han, foruden Otto, kun en ældre, meget borgerlig men intensivt godmodigt udseende herre og en noget yngre, meget mager — næsten forsulten mager — dito. De rejste sig begge med et sæt og bukkede særdeles artigt. Otto blinkede skælmsk og besvor ved en hastig mine Rudolf endelig ikke at sætte noget forbavset ansigt op — — — han præsenterede: hr. Olsen, min vært, en mand der på en måde selv er maler — hr. Olsen gned begge sine hænder ned ad frakken, ligesom om han var vant til at tøre dem af dér og smilede beskedent men ud over hele ansigtet...... og denne herre — hr. Petersen — er, om jeg så må.sige, medlem af vor lille kvistmenage — embedsmand. Af dem, der ikke er på højere gage, end at han må bestille noget for den — sagde den betræffende og så endnu vittigere ud end sine ord. Rudolf syntes, der var en timbre af ølklang i stemmen.... Hr. Rudolf Holter, dels landskabsmaler, dels menneskemaler — men er endnu ikke klar over, om de sidste helt ud er hans geni værd! Der blev vekslet håndtryk. Det er muligvis også, som man tager dem, sagde den lille embedsmand — skønt en smule rigeligt sort kunne de vel altid have fortjent. Hr. Petersen ermissantrop — jeg er sangviniker, sagde Olsen fornøjet, men hr. Petersen ser ikke nok på sig selv, ha ha ha, så fik han nok et bedre indtryk af de tobenede. Det er ikke ved at tælle benene på dem, • at jeg er kommen til min livsopfattelse — sagde Petersen. Rudolf satte et smil op og præsterede et par nik; han forstod ikke pludselig at kaste sig ind i snak med folk, han ikke kendte. — det bankede på døren, Otto åbnede — udenfor stod kæmpen — ham der samlede 5 ører i en gris, for en gang at få råd til at blive opdaget som kunstner. Hans små, lunefulde øjne og store, rolige ansigtstræk omfattede straks alle tilstedeværende med en mild sympatti — 3 go. e. af. ten, kære venner, sagde han og trak blødt på ordene. Og under præsentationen havde han et ord til hver: ne. j er det hr. Petersen... det glæder mig — de er embedsmand — gud, de er lykkelig, de har deres faste — de er da ikke revisionsmenneske? jo, det var han netop. De er jo en sand heldets mand!’ at skalle leve for blot at opdage andres bommerter — de gør dem ingen begreb om, hvor ulige vanskeligere det er, selv at skulle blive opdaget som noget ekstraordinairt godt — når man ikke kender dem, der har med » Måden « at gøre — lo Otto. Samtalen blev afbrudt; der kom flere gæster. En ung mand, der havde et betydeligt navn mellem sine nærmeste venner, men som også allerede havde fået optaget en notits i et blad om, at han arbejdede på en novelle — » En tomhjernets filosofi « — en, ligeledes ung mand, der studerede kunsthistorie... Min herre, sagde kæmpen, de er uvurderligt velkommen i vor kreds, vi kunstnere kunne vel have vore sporadisk geniale øjeblikke, men denne samlende evne, de^ der gør os til historiske et hjems drøm. 2 faktorer, det hører dem til. Vi er råstoffet, om jeg så må sige! det er dem, der forfatter kongerækkerne! — og der kom endnu et par unge malere. Kæmpen var på sin velvillige vandring rundt i atelieret kommen til at kigge ind i værelset ved siden af, og opdagede derinde et virkelig nydeligt dækket aftensbord; han slog Otto tilfreds på skuldrene og blinkede forstående mod døren, der stod påklem. Otto nikkede til ham igen — vi skal fundere stemningen! sagde han. De havde spist til aften, og humøret var allerede godt oppe. Der var holdt mange småtaler; kunsthistorikeren havde talt om muserne, idet han tog sit udgangspunkt i, at de var ni til bords; kæmpen havde fra samme standpunkt talt om » otte om kongen «. • nu gik de omkring i stor vennestemning og betragtede og bedømte Otto billeder, der dækkeed de tre vægge fra øverst til nederst. De to eneste, der faldt en lille smule udenfor ensemblet var Rudolf og den reviderende embedsmand. Rudolfs - tanker gik hvert øjeblik deres egne veje, og hr. Petersen var mest optaget af, at der snart måtte blive slået bro mellem øllet ved bordet og toddyerne bagefter — helst en bro med et godt højt rækværk! Kæmpen havde fat i hr. Olsen: men min bedste mand, hvad må jeg dog høre! vi er jo kollegusser på en måde 1 nå-e, he, ne. j sådan kunst har mit jo ikke været... Ja men det er vores minsandten heller ikke... ikke alt sammen... det kan jo ske, at der løber sådan noget ind med — endog for de bedste; men sæt os til at male en dør, eller måske endog en hel façade — hvor langt tror de en sådan lille tube rækker? har de malet meget her i byen? Nej, hr. Olsen havde dog malet mest på landet; på en måde var det jo ikke taknemligt, for dér skulle de altid have det med skrigende farver, men så var der jo på den anden side det behagelige, at de næsten altid på enhver ordentlig gård selv havde pensler og potter, og hvad man ellers skulle bruge. Ja det må jo lette en arbejdet i høj grad, sagde kæmpen; sig mig, har de aldrig rejst på deres profession? Jeg kunne såmænd godt have gjort det, kunne jeg, for en af mine medsvende rejste skam til Tyskland, og han kunne skam ikke et ord tysk, og jeg kunne dog noget; der var flere ting, jeg kunne sige meget rigtigt, f. Eks., der er nu » was su ttun « — det betyder, at jeg har arbejde, eller vil have arbejde, og » niks su ttun «, det vil sige, at jeg har ikke noget at tage fat på; men han kunne ikke et ord, så det vare den bare frækhed! Herregud, de taler også tysk — — — hør sig mig, denne reviderende hr. Petersen... Hvorfor er han egentlig med her i aften? Hr. Olsen så sig forsigtig om, og sagde hviskende: å, ser de han boer jo hos mig ligesom hr. Hellman, og så syntes hr. Hellman, det var synd, han skulle sidde alene og vide, at den blev lidt høj her i aften, hr. Hellman véd at han sætter... grumme megen pris på et lille bæger... Det havde jo også været synd! Min sandten havde det været synd; det var virkelig godt, at vi fik ham med; man må indrømme, Hellman er rigtig et nydeligt menneske i sin opførsel — det er han, det ved gud; når han har noget, så har vi alle sammen noget heroppe, tør jeg godt sige... der kan jo destoværre for ham, pø om pø, være længere tider, hvor han ikke har noget. — på dette tidspunkt fik hr. Petersen en stærk anelse om, at drikkevarerne var under opmarsch; derved faldt der over hans sind en mild, behagelig ro, noget tillidsfuldt, og han interpellerede en af malerne, om hvorledes man egentlig bar sig ad, når man nu for eksempel sådan ville male et billede — og om ikke de kolorerede fotografier havde adskillige fortrin frem for den sådan mere udelukkende perspektiviske måde? — — — se så mine herrer! sagde Otto — idet han satte flasker og glas på bordet — dette er, hvad jeg kalder den frie diskussion i kort begreb — hvem der nu vil have ordet, må jeg bede henvende sig til proptrækkeren, den plejer lige så lidt at sætte stop for veltalenhedens som for flaskernes kildevæld... Meget godt! meget godt! sagde forfatteren. Hø! sagde hr. Petersen... og må jeg takke de herrer, at de er mødt så talrig, fortsatte Otto. Ja jeg har såmænd aldrig sét ni være flere end vi er, indskød kæmpen. Otto blev ved: om nu de herrer mener, at aftenen bør forløbe ved gemytlig tale og klinken på tomandshånd — eller at vi burde samle os om et større konsentrerende emne — ved jeg ikke... Jeg stemmer for det sidste, sagde historikeren. Jeg også, sagde Rudolf, som derved håbede at kunne slippe for sin sidemand. Synes de herrer ikke også? sagde kæmpen overtalende til Olsen og Petersen. udentvivl, ja, vistnok — sagde hr. Olsen. Ubetinget! sagde hr. Petersen; han fandt det uimodsigeligt rigtigt, at — de andre beskæftigede sig med et større emne. Ja, der synes at være stemning for det sidste, sagde Otto; tør jeg bede de herrer, der stemmer for den dyberegående behandling af et eventuelt indfald, række hænderne ivejret!... må jeg takke dem! seksten stemmer for, idet nogle af de herrer kun rakte den ene hånd op... turde jeg så bede om et emne; idet jeg erindrer om, at selv de mindste bidrag modtages med taknemlighed; diskussionen skal vel vide — har de alle glassene fyldte — at højne det! Stilhed. Forfatteren rejste sig — må jeg først bringe de herrer en hilsen fra den lejr, jeg hører til: de unge fremtidens forfattere! vi lever i en tid, som vi vil tillade os at forvandle til vor tid,... Bravo! Hør — tillader de, sagde hr. Petersen, og holdt sit glas frem...... vi lever i en slægt, som jeg vil kalde anciennitetens slægt... Han er ligefrem storartet! mumlede revisoren —... nuvel! vi forlanger ikke, at denne slægt skal forsvinde, vi ville kun, at ancienniteten skal vendes om — jo yngre, jo større anciennitet! Hr. Petersen fik sit første glas begejstringsforkert i halsen — — — bravo! sagde kæmpen... jeg hilser vore brødre, de unge malere; skab en ny kunst, skab den hurtigt — vi — mine herrer! skal have den nye slægt færdig, den dag de står rede med den nye kunst! Den komme! Stormende jubel! Glem ikke glassene! glem ikke glassene! Sagde Otto — og så over på Rudolf. Tør jeg bede om ordet, sagde kæmpen — Olsen så på Petersen med en tillidsfuld mine: nu kommer der fanden gale mig noget! Skal de se, han skal nok forstå sine ting! Jeg tror, begyndte kæmpen, at jeg handler i slående overensstemmelse med mine venner, når jeg næsten mere end rørt takker for denne hilsen! men før vi åbner den nye udstilling med de ny billeder for den nye slægt, så har vi en del gamle billeder, som vi helst først skulle have solgt til den gamle slægt! Hvis de herrer vil genkalde i deres erindring, hvad de i aften har sét på væggene inde i vor værts atelier, vil de forstå mig — det hænger forresten endnu derinde. Og disse vægge er ingenlunde de eneste, der har været modtagelige for så megen kunst. Hvis de, mine kære venner, var hjemme hos mig i aften, skulle de sandeligen få noget ganske lignende at se, kun at mine vægge er nok så store. — jeg tror dog, indskød. Forfatteren lidt usikkert, at de ikke ganske har forstået mig... Lad ham bare tale, sagde Olsen, han klarer sig nok. Umuligt, sagde kæmpen, hvert ord i deres tale var gennemsigtigt, men jeg mener blot, at hvis vi kunne rydde op i det gamle, så stod vi som producenter friere lige overfor den kommende tids efterspørgsel. Jeg tror det ville være som en smuk overgang til det nye, om vi kunne udfinde en noget hurtigere realisationsmåde... Hvis de herrer — ikke — vil tage mig det ilde op, sagde Olsen, ville jeg gerne tillade mig at... Jeg tror, sagde Otto, at vi alle er enige i, at hr. Olsen har ordet. Ja. e. e. e. Tak! Og jeg vil bare sige, at det har jeg forstået her i aften, og jeg er kun en simpel maler, men jeg har dog mine konduiter, at hvis de fine folk kendte de herrer personligt, sådan som jeg, så tror jeg, at de skulle nok være lidt villigere til at købe deres billeder, for de har vist dem som hædersmænd mod Petersen og mig, har de; men det går de fine folk, som det indtil nu iaften er gået mig, de kender kun de herrers billeder, og derfor er det, de holder sig tilbage, men det vil jeg sige, at efter det jeg nu har sét her, så, hvis jeg havde skillinger, så kan de herrer stole på, at jeg skulle ikke holde mig tilbage... ja... det var kun det jeg ville bede om jeg måtte sige i al beskedenhed og ligefremhed. På dette tidspunkt rejste en af de sidst ankomne unge malere sig — jeg vil tale, sagde han. Dette blev hilset med almindeligt bifald; han var kendt for sin evne til pludselig at kaste en usigelig bitter replik ind i konversationen — altid et kort, knapt men udover alle grændser voldsomt udfald mod samfundet, og de fik netop deres charme derved, at han altid så’ så decideret veltilfreds ud, og derved at ingen endnu havde fået rede på, om han virkelig nogensinde havde været gal i hovedet på noget som helst. Jeg fraråder kraftigt en sådan udstilling af selve kunstnerne, som hr. Olsen proponerer, og jeg fraråder en strike. En kunstnerstrike vil fremkalde en lockout fra farvehandlernes og rammefabrikanternes nederdrægtigt underfundige lejr. Denne tale er den eneste, jeg vil holde i dette århundrede, den er mit sidste fortvivlede forsøg på at afsløre tilværelsens infami! Tilværelsen er kunstnerisk bleven svinebagbundet i urtiden! fui! Hvem var den første kunstner? Var det dem eller mig? nej! — en kannibal får i et ledigt øjeblik det fortvivlede indfald at forme rundt, hvad der var lige, og dette sindsforvirrelsens moment prædestinerer kunstbegrebet for årtusinders stigende slægtintelligents. Han skulle have været sat i spændetrøje og indlagt til observation på en øde 0 i Stillehavet! Først i det nittende, til nød i det attende, århundrede skulle det have været tilladt at bestemme, hvad der er kunst. Der er nu arkitekturen. Nu ser vi alle, at det der har udryddet vor klodes naturskønhed, er de store byer, men hvor mange af os står det klart, at det første modbydelige skridt til denne klode-vandalisme blev gjort, da den første hulebeboer i et anfald af storhedsvanvid byggede sig en bolig, der ikke var gravet ned i jorden, hvor hans plads var, det bæst! men rejst op i vejret oven på den. Denne tanke — mine herrer! — burde være fremsat tidligere på aftenen, thi der hører en uhyre åndsklarhed til at fatte den. Og hvad urtidens ansvarsløse hulebeboere, som destoværre hverken havde nogen negativ byggelov eller underjordisk politivedtægt, der kunne have standset dem, hvad de påbegyndte, det fortsatte grækerne tankeløst, og nu har vi skandalen. Nu ligger alle husene oven på jorden og generer udsigten! Det går med kunsten som med historien — hvorfor har slægten været så grissedum at gå ind på at slæbe om på sin historie, denne selvfortærelsens dokumentation for, at der intet nyt sker under solen! I 6000 af almanakens, i 100,000 af universitetets år har den menneskelige næse siddet midt imellem øjnene — ethvert fjols kan da sige sig, at tilværelsen må være bleven triviel. Det har været slægtens nederdrægtige hovedfejl, at livstrætheden først indfandt sig i den fremskredne alder, når evnerne var udbrændt, og muligheden til at skabe noget nyt gledet bort! Der skal begyndes med livstræthed, om der skal komme et stærkt arbejde tillive! Kun den, der fødes bundked af det hele, har muligheden til at skabe noget nyt! Jeg tømmer mit glas for den unge slægt, som, i kraft af en sådan medfødt kedsomhed, forstår at give tilværelsen fornyet interesse! — Rudolf rejste sig; tør jeg klinke med dem, sagde han til taleren — det var næstendel tilstrækkeligt ondskabsfuldt! troer de?' jeg var ellers noget bange; jeg befinder mig nemlig så overmåde vel i aften! Jeg var vel heller ikke bleven hørt med så stor ro, hvis de ikke alle sammen havde talt i munden på hinanden, mens jeg havde ordet. Festen var nu nået til det punkt, hvor selv forfatteren opgav at gøre studier. Diskussionen var opgivet, ingen tænkte på dagen i morgen, på at tvinge den gamle slægt til at købe eller på at skabe en ny; de levede i øjeblikkets løftede stemning — indtil morgensolen brød ind ad vinduerne. så foreslog Rudolf, at de skulle bryde op. Endnu på trappen hørte han forfatteren meddele kæmpen, at hele ulykken lå i den moderne psychologiske literaturmethode; man skulle have holdt på den gamle opfattelse, at det var genierne, og ikke de, der gik dem efter i sømmene, som bestemte, hvad der var kunst — så havde konkurencen ikke været så stor; men nu vidste alle, hvad det var at digte og — — — om forladelse! jeg tror, jeg har fået fejl hat på. Skidt med hatten — sagde kæmpen — når bare hovedet er strøget fint af, skal skorstenen nok ryge! Iii. Under højrøstet snakken drev de ned ad gaden; gildets stemning var over dem endnu — undtagen over Rudolf. Den lille part af lystigheden og vinen, han havde... halvt ladet sig pånøde, var dunstet bort i samme nu, han atter var ude i nattens kølighed. Han ville helst drive hjem alene; og da de var nået ud af store Kongensgade og ind i grønningen, og kæmpen foreslog, at de dog måtte gøre sig klar, hvor de egentlig skulle hen — og det så til almindelig moro viste sig, at slet ingen af dem boede på østerbro — — så benyttede Rudolf lejligheden til at sige farvel. Han ville dog nu ikke vende om, men fortsætte og senere over fælleden søge over til Nørrebro. Lidt efter var deres muntre snak ham ude af øre — han var ene og gik videre, gennem grønningen, Alleen, forbi sortedamssøen. Midt ude på fælledens dugvåde, grønne flade standsede Rudolf og så frem gennem morgenlysningen, den roligt åndende, den første dæmpede intonering af de lyse nætters højsang. Ligesom den første svalekvidder om morgenen fortæller den der våger, at nu er der et eller andet sted dukket en solstråle frem — en lysning oppe på en skorsten måske — således er denne, de første lyse nætters glans ind i natten, budskabet: at nu er årets store rige tid øjnet ét eller andet sted, langt ude; nu nærmer den sig; som en hær af solstråler og solstrålers værk, gyldne friluftstider, samlivs-dage mellem slægten og naturen. Hvem der heltud turde glæde sig til det, der nu kommer, tænkte han, give sig hen uden at skulle tænke på, at der skal males, der skal søges motiver, der skal skabes noget, som skal vække opmærksomhed, gøre lykke og — ak, ja! blive solgt! Op for ham dukkede billedet af en lille by. Han så den gemt ind i samme morgenstilhed som den, der her omgav ham; krandset af marker og stier lå den, endnu sovende, dybt nede under den store, svagt tonende farvekuppel. Oppe på højderne til venstre • lå jernbanestationens silhouetbillede, de lave langstrakte bygninger, stakittet, materialskurene og nogle få sammenkoblede eller enkelt-stående vogne •— og dér- henne løb de sorte, jern trukne linjer bort over engene. Han så stien fra banegården ned til byen; vejen mellem livet i dens tre fire smågader og verdenstummelen. Hver gang damphesten viste sig langt, langt ude i terrainet, blev der liv på denne sti, enten man skulle op og hente en hjemvendende, eller man selv skulle drage med den; ad den sti bar man sin post eller sine aviser hjem, og levede så atter nogle timer med million-slæder

1895_AndersenT_FraByensUdkant

Theodor

Theodor

Andersen

Fra Byens Udkant

male

male

dk

AndersenT

Fra Byens Udkant

Andersen

Fra Byens Udkant

Fortælling

n

roman

Gjellerup

KB

illustreret titelblad

nan

nan

O

det var tidlig forårsmorgen, klokken var ikke fem, og endnu var der stille og tomt i rabarberkvarterets korte gader med de høje, grimme huse. To kvinder kom ud fra et af de ældste steder i Brohusgade. Den ene var hen ved de treds år, lille, spinkel, med solbrændt, rynket ansigt, gråt hår og lidt kroget ryg; den anden var ikke tyve år, også lille, men fyldig, med brune kinder og lyst hår. De gik hurtigt ned ad Brohusgade, langs ladegårdsåen, gennem Gyldenløvesgade til ørstedsparken, og derfra gennem en mængde sidegader til trykkeriet, hvor de fik udleveret to store bunker aviser; der efter skyndte de sig atter ud på Nørrebro og begyndte uddelingen af bladene. Det var på Nørrebros dossering og i de bagved liggende gader, de havde deres distrikt. denne morgentur havde de nu gået i otte år. For otte år siden blev madam Jensen nemlig enke; hun stod et øjeblik rådvild og fortvivlet med en dreng på fjorten år og en pige på tolv. Så skaffede en af mandens venner hende en plads som avisbud, der netop tilfældig var bleven ledig. Sønnen kom i smedelære, datteren hjalp moderen med aviserne; de tjente snart over, snart under ni kroner om ugen; de måtte leve helt anderledes end de havde levet før, måtte leje en værelses lejlighed med køkken helt ude i rabarberkvarteret. I begyndelsen var det drøjt for den lille Clara at komme op klokken fem om morgenen, især om vinteren, når det var bælgmørkt, og det var drøjt for dem begge at komme ud i den tidlige vintermorgen, når sneen piskede dem i ansigtet, når stormen gennemisnede dem; det var drøjt nok at trave trappe op og trappe ned med kolde, våde fødder, der efterlod sit spor, hvor de trådte; og det var helt umuligt for dem, al tid at have vandtæt fodtøj. Om sommeren var det ikke så slemt, så syede moderen tøjsko til sig selv og datteren, og så brunede solen hendes lille Claras kinder og hænder, og barnet kom til at se sund og rask ud. da Clara var bleven konfirmeret, skulle hun ud at sy — det var det, hun havde mest lyst til; men foreløbig skulle hun dog blive ved at hjælpe moderen med aviserne, for ellers måtte madam Jensen give den halve tur fra sig, og det ville gøre et slemt skår i hendes nytårs- penge, dem hun hele året igennem stillede sin lid til. Clara havde også godt af morgenturen, når hun skulle sidde og sy om dagen. Hun stod tidlig op, gik tidlig i seng og beholdt sine brune kinder og sit gode humør. Hun havde heller ikke frøkennykker — nu var det seks år siden hun var bleven konfirmeret, men hun blev ved at hjælpe sin moder med aviserne. hun klædte sig lidt fiksere, de levede bedre hjemme — hendes Broder Ludvig var jo bleven svend og havde fået sølvmedaille for sit svende- stykke — derom fortalte et stort diplom, der hang hjemme på væggen i glas og ramme. de havde måske nok for tiden råd til at leje en lejlighed på to værelser; men madam jen- sen kunne ikke ret bekvemme sig til at flytte. man kunne aldrig vide, hvad der skulle ske; et par gange om året var der jo intet sytøj at få, Ludvig kunne også blive arbejdsløs en tid, så havde de ikke mere end de ni kroner, hun fik for at bringe aviserne om. Desuden havde de nu vænnet sig til den lille stue; huset var ganske vist en kaserne med lange gange og en masse familier og især en masse børn, der havde fyldt de smudsige, gulkalkede trappevægge med navne og figurer, tegnede med kul, kridt, blyant, griffel, søm eller nøglekam; men den lille stue, hvori hun og Clara lå i seng sammen, og hvor hun redte på sofaen til Ludvig, havde hun fået gjort hyggelig. Og fra vinduet havde de en vid og smuk udsigt: først en græsmark, resten af den rabarberhave, denne stump fattig- kvarter blev bygget på i slutningen aftredserne og først i halvfjerdserne, og hvorefter folke- vittigheden havde døbt den rabarberlandet, så lidt af ladegårdsåen, et stykke af jærnbane- terrænet med de forbifarende tog, sygehjemmet med den skovlignende gamle have, den ny, ly- sende rigsarkivbygning og videre over frederiks- berg langt ud på landet. Ludvig talte flere gange om, at når Clara skulle sy, burde hun være fri for at gå med aviser. En af Claras abonnenter, der boede eller logerede — det vidste hun ikke rigtig — i et havehus på dosseringen, sagde også en gang til hende, at hun var alt for fin til at gå med aviser. Han var selv en fin mand med små grå barter foran ørene, tyndt, gråsprængt hår og guldbriller. Han spurgte hende ud om hendes forhold hjemme, og hun fortalte ham åbenhjertet alt. En anden gang sad han ved vinduet og så’ hende komme; han åbnede døren og tog hende indenfor, skænkede et glas vin til hende. » Det er portvin, det har de godt af. « hun kunne ikke tømme hele glasset på en gang; han lod hende tage plads i sofaen, satte sig ved siden af hende, tog hendes hånd og gav sig til at lege med hendes fingre. Hun rejste sig hurtigt og tømte glasset. » Et lille glas til? « han skænkede. — nej, tak, det turde hun vist ikke; hun fik så let hovedpine. — » Så er de blodfattigde skal spise havregrød og gå i bad. Har de drukket ét glas, kan de lige så godt drikke et til; virkningen er ens — der var sovedråber i; om lidt falder de i søvn, så bærer jeg dem op på loftet, hvor jeg har indespærret alle mine andre koner, og så kom- mere de aldrig ud mere. « hun gav sig til at le. — » Ja, de ler; de véd vist ikke, hvem jeg er? « — jo, det stod jo på dørpladen — Madsen! — » Jeg er Rolf blåskæg! « — hun lo igen. Nå, nu måtte hun nok skynde sig. — ja, men først måtte hun da tømme sit glas — hvis hun ikke var bange for at komme op på loftet! — hun ville vise ham,' hun ikke var bange, tømte glas- set og smuttede ud. — men hun var alligevel lidt bange for ham, og når han senere indbød hende til et glas vin, undskyldte hun sig med, at hun ingen tid havde. — — i dag kom hun hjem før moderen. Uh, hvor der var kvalmt i den lille stue. Ludvig havde glemt at lukke et vindue op før han gik. Hun åbnede et par vinduer, satte vand på petro- leumsapparatet til kaffe, vaskede sig, spiste et par stykker smørrebrød, pakkede et par stykker ind, som hun skulle have med på systuen. Da kaffen var færdig, kom moderen, og kort efter gik Clara. nu skulle madam Jensen til at rydde op og gøre i stand i stuen, og skønt den kun var lille, tog det dog tid. Hun havde for resten stadig nok at pusle med, og tiden faldt hende aldrig lang. Middagsmaden skulle ikke være færdig før kl. 6, så kom Ludvig fra fabrikken. Clara kom fra syning kl. 7, men hun spiste alene. en aften, Ludvig stod og suttede på sin korte pibe og bladede i nogle regnskaber — han var kasserer for arbejdersangforeningen » Apolio « —, kom Clara hjem og havde en ung dame med. » Det er jomfru Rasmussen, som jeg syer sam- men med der henne, « sagde Clara, — » min mor og min bro’er. « jomfru Rasmussen rakte sin hånd med den fine, lysebrune handske til den gamle kone og smeden. » Jeg går en lille tur, « sagde Clara, » det er så kønt vejr i aften — men jeg kommer snart hjem igen.... Jeg skal straks være færdig, « tilføjede hun, henvendt til veninden. Hun tog en krave op af kommodeskuffen og søndagskjolen ud af skabet og gik ud i køkkenet. Her skyndte hun sig at spise noget af middagsmaden, der stod og ventede på hende, og derefter begyndte hun at pynte sig. imidlertid sad Rosa Rasmussen inde på so- faen. Ludvig havde stukket piben i lommen og taget en Avis; men han læste kun lidt i den; han kunne ikke få sine øjne fra den store, kønne dame, der sad henne i sofaen; det var kun, når hun så’ hen på ham, at han lod som han læste. Han vidste ikke, hvad han skulle sige til hende; han var aldrig veltalende, og især ikke overfor damer; hun lod til at være mere livlig og gjorde først nogle bemærkninger om vejret. Ludvig svarede kun med enstavelsesord. » De har vist en smuk udsigt? « udbrød hun så, rejste sig og gik hen til vinduet, hvor han sad. han flyttede sig lidt tilbage, som om han var bange for at sidde hende i vejen; hun syntes jo at fylde hele den lille stue! Og hvor hun var pænt klædt! Han syntes, hun mere lignede en skuespillerinde end en syjomfru; ved siden af hende faldt Clara rigtignok helt igennem, selv i sine bedste klæder. Og da hun stod lige over for ham, slog der ham sådan en fin Duft i møde. » Ja, udsigten, « gentog han, » det er det bedste ved denne lejlighed; det er nok også derfor vi bliver boende her. « hun så’ på ham og smilte; han blev for- virret og slog øjnene ned. Skulle han have sagt en dumhed? lidt efter var Clara færdig, og så gik hun og veninden. Ludvig syntes, at der pludselig blev så un- derlig tomt i stuen. Han tændte atter sin lille pibe. — » Det var voldsomt, så hun var flot, « sagde han til moderen. » Gud véd, hvad hun tænkte om vores lille hummer. « » Hun syntes jo godt om udsigten, « svarede madam Jensen. Ludvig lo. » Ja, udsigten — den har vi da frit i dette kvarter; ellers er der mange andre steder, man også må betale for udsigten. « en 'ugestid efter kom Rosa Rasmussen igen hjem med Clara, da de kom fra syning. Nu var Ludvig mere veltalende lige over for den frem- mede dame; mens Clara klædte sig om ude i køkkenet, fortalte han hende om sangforeningen, han var kasserer for. Pinsemorgen skulle for- eningen have skovtur med damer. — ja, det måtte være yndigt, mente hun, sang på vejen, sang under grønne træer, korsang forneden, fuglesang foroven. — han så’ på hende og gentog for sig selv ordene: » Korsang forneden, fuglesang foroven «; han syntes, de lød så kønt; hvis han kom til at holde en tale pinsemorgen i skoven, ville han huske på dem. da Clara og Rosa gik, havde han den største lyst til at følge med dem; men han ville ikke bede dem om at vente til han fik klædt sig om; kanske ville de også helst gå alene. pinseugen var der meget travlt på systuen. Ludvig havde ventet, at Rosa en aften skulle komme hjem med Clara; men hun kom ikke. så talte han til søsteren om sangforeningens pinsetur — hun ville vel nok med? — ja, det ville hun naturligvis gerne. — og hvis hun ville have jomfru Rasmussen med, og jomfru Rasmussen selv ville, så kunne hun godt komme med. — jo, Clara troede nok, at Rosa ville med. » Hun siger for resten hver aften, at jeg skal hilse dig. « der kom et livligt udtryk i hans ansigt. » Nej, virkelig?.. Ja, lad hende bare komme med, hvis hun har lyst. « lidt efter spurgte han: » Hvad er hendes far? « » Hendes far lever vist ikke; hun boer hos fremmede folk inde i Antoniestræde. « han så’ spørgende på søsteren og spurgte langsomt: » Ja — men når hun ikke har mere, end hvad hun tjener ved at sy, hvordan kan hun så gå så flot klædt, som hun gør? « » Å — flot! — hun holder godt hus med sit tøj og syer det om, når det går af mode; hun har også lært dameskrædersyning. « han sad lidt og tænkte. » Jeg synes, hun ser så flot ud. Synes du ikke, hun er køn? « » Jo — køn er hun. « » Og den hat klæder hende! « » Ja, men sådan en ægte fjer kan man også have i flere år; den bliver bare vasket og kruset en gang imellem. « » Jeg kunne lide, at du skulle have sådan en fjer på din hat på søndag. « hun lo. » Ja, men det kan jeg vist ikke få. jeg skal også have overstykke og handsker, og jeg har jo ikke så mange penge. « » Når du får ti kroner af mig, kan du så få sådan en fjer? « » Så kan jeg nok få en, der ligner den; men den bliver jo ikke ægte. « » De sælger vel ikke falske fjer? « spurgte han. » Nej, men jeg får en, der er sammensat af flere stykker. « » Det kan man vel ikke se, når den sidder på hatten? — så skal du få ti kroner. Du kan gerne få dem med det samme — jeg låner dem af sangforeningens penge — ellers skal du købe al ting på lørdag. « » Ja — men er det værd at låne af kassen? « » Hvad gør det? —jeg lægger dem naturlig- vis i igen. — men når du får nyt overstykke og handsker, så kan du også blive flot. « hun nikkede og lo. » Ja, det kan du tro! « så oprandt da pinsemorgen lys og strålende. Ludvig var tidlig oppe og i et glimrende humør; han sang fra morgenstunden, det plejede han ellers aldrig, og det mente Clara, var ikke noget godt tegn; hun var lidt overtroisk — det havde hun efter sin moder, der var et søndagsbarn, det vil sige født en helligaften, og som mente at kunne se ting, der var skjult for andres øjne; som aldrig begyndte på noget nyt en mandag kiler den 13de, og som troede på ånder, varsler og liglugt. Han glædede sig også over, at hans lille søster var så fin i dag og lignede jomfru Rasmussen på hatten. » Nu er det vel bestemt, at hun kommer? « spurgte han. » Rosa? —• ja, det er sikkert nok! « sangerne med deres damer samledes i foreningslokalet i Korsgade, derfra skulle de køre. Da Ludvig og hans søster kom derhen, holdt de fire firstolede skovvogne allerede udenfor. » Lad os gå op og se, hvem der er kommen, « Sagde Ludvig. Clara fulgte med op på iste sal og hilste på deres bekendte. Rosa var endnu ikke kommen. Ludvig blev urolig; han gik lidt frem og tilbage i værelset, så’ på uret — det manglede endnu ti minuter. Uden at sige noget gik han ned ad trapperne, ud på gaden og ned imod dosseringen — fra den vej måtte hun vel komme, da hun boede i Antoniestræde; men 2 han gik helt ned til søen uden at møde hende; så skyndte han sig tilbage. et par af medlemmerne kom ham i møde. » Vi venter på dig! « » Så? — er Petersen kommen? « » Formanden? — ja — han sidder inde i stuen og drikker kaffe med en dame, rimeligvis et af talenterne fra hans dramatiske klub. « » I har vel ikke set en høj dame med hvid fjer i hatten? « spurgte Ludvig. » Jo — formandens dame har netop hvid fjer i hatten. « » Så er det vel slet ikke hans dame, « mum- lede Ludvig og skyndte sig ind i stuen. jo, der sad virkelig Rosa Rasmussen og drak kaffe sammen med formanden, snedker Petersen. Ludvig følte for første gang, hvad det var at være skinsyg. Han tænkte først på at gå ovenpå og lade som ingen ting; men hun havde allerede set ham og nikkede smilende til ham. » God morgen! — jeg kom først! « » Nå — er du dér, syvsover! Du er en rar fyr til at invitere damer! « udbrød Petersen. » Da jeg så’ frøkenen gå her udenfor, tænkte jeg nok, hun hørte til vort selskab, og da jeg hørte, at det var dig, der havde inviteret frøke- nen, påtog jeg mig dine pligter. « Ludvig så lidt fortrædelig ud og svarede ikke herpå. » Nå, er vi alle samlede, « sagde han lidt efter, » lad os så gå til vogns. « » Ja, lad os det, « svarede Petersen. » Vil du hente dem, der er oven på? « Ludvig var lige ved at sige » Nej, jeg vil ikke! « men han ville dog ikke vise hende, at han var skinsyg, og gik langsomt og tvært op ad den lille trappe for at kalde til vogns. imidlertid førte Petersen Rosa ud, lod hende tage plads på første vogn og satte sig selv ved siden af hende. En ung mand med lyst, tærnet tøj og grå bulehat satte sig ved hendes højre side. » Det er rigtigt, puster! « sagde Petersen, » kom du op hos os, så skal vi nok få det morsomt undervejs. « Rosa lo. » De hedder vel ikke puster? « hendes lystærnede sidemand lo højt. » Nej — jeg er puster — glaspuster — glasmager; jeg hedder glæser; men da jeg som barn havde fået at vide, at mit navn betyder glas, og da jeg blev så gammel, at jeg kunne tænke, sagde jeg til mig selv: » Vilhelm glæser, der er ingen tvivl om, at din stamfader var en tysk glaspuster eller glarmester, det er bedst, du træder i hans fodspor! « og da jeg så skulle vælge et håndværk, blev jeg glaspuster, og derfor kalder de mig her i foreningen for pusteren. « 2* da Ludvig kom ned, blev han endnu mere mismodig ved at se, at Rosa allerede var steget til vogns, og at der ingen plads var i nærheden af hende. Han satte sig op på kuskesædet på anden vogn. Clara, som for længe siden havde mærket, at hendes Broder syntes godt om Rosa og nu så’, hvor ked han var over ikke at kunne komme til at sidde ved siden af hende, gik hen til vognen, hvor hun sad: » Nå, sidder du dér? Jeg troede vi skulle sidde sammen? « » Ja, « svarede Rosa, » Du kan måske også få plads her, når vi kniber os sammen. « » Nej — men du kunne jo have ventet lidt på os, « sagde Clara noget mut og gik hen til de bageste vogne. Der var plads til hende på tredje vogn. » Jeg tror, den lille frøken var vred, « sagde glæser. Rosa lo. » Det går nok over. « så satte vogntoget sig i bevægelse, gen- nem Blågårdsgade, fælledvejen, blegdams- vejen og Østerbrogade til strandvejen. Ludvig sad tavs og tvær og stirrede hen på Rosas hvide fjer; af og til hørte han hendes høje, klingende latter; hun lod til at more sig; men hun var jo også kommen i godt selskab: formand og dilettantskuespiller peter- sen på den ene side, og » Pusteren «, denne spraglede bajads, på den anden side. Da de kørte hen ad strandvejen, henvendte kusken et par gange nogle ord til ham, for at gøre ham opmærksom på et skib ude i sundet eller på en villa, de kom forbi; men da han kun fik meget korte svar, tav han også stille. endelig kørte de gennem den røde port ved Klampenborg, og derfra gennem skoven til » Fortunen «. der var mange folk på » Fortunen «, og det varede en halv times tid, inden der blev funden en passende plads i haven til sangforeningen og samlet et tilstrækkeligt antal borde og bænke. » Her sidder vi rart i skyggen, om også det har kostet lidt møje at erobre pladsen, « Sagde Petersen. Rosa var også ved bordet kommen til at sidde mellem Petersen og glæser, Ludvig og hans søster sad på den anden side af bordet; men Rosa hverken tænkte på dem eller så’ til dem, hun var så oprømt og optaget af sine to kavalerer. Ludvig kunne ikke spise noget, men han drak så meget des mere, bajersk 01 og snaps — Clara kunne allerede mærke på ham, at han havde drukket for meget. glæser klinkede med Rosa: » Skål, forlovede, må jeg hilse på dem? « og Rosa syntes det var morsomt; hun lo højt og klinkede med ham. » Hør, puster! « udbrød Petersen leende og klinkede med Rosa, » det finder jeg mig ikke i! « » Jeg vil puste dig noget! « lidt efter rejste Petersen sig og slog på sit glas. » Mine damer og herrer! « » Formanden har ordet! « råbte glæser. » Må jeg byde dem velkommen i det grønne! « vedblev Petersen. » Jeg skal sige dem, hvorfor jeg foreslog, at vi skulle spise frokost på » Fortunen « — fordi » Fortunen « minder mig om en smuk vinteraften, vi har tilbragt sammen, en af de aftener, der er som en lysende perle på vore minders perlesnor! det var den aften, da » Thalia « spillede » En spurv i tranedans « og » Apolio « assisterede som studentersangere på » Fortunen «. Ja, mine herrer, da tæppet i vinters gik op for første akt af » En spurv i tranedans «, da vi sad om den dampende punschebolle og sang de raske studentersange, da var vi på » Fortunen «; men da var vægge og træer kun malet lærred — nu er vi rigtig på » Fortunen «, lad os nu op- friske gamle minder og synge nogle af de viser, vi sang, da vi var på brædderne... brædderne! — der er for mig noget helligt, noget opløftende ved det ord. Allerede som dreng sværmede jeg for brædderne... « » Så er det vel derfor, du blev snedker? « Udbrød glæser. » Den er gammel! « — » Pusteren er grinagtig! « » Det er storartet! « vedblev Petersen leende, » det er det rigtige kunstnerliv, den ene arbejdet, den anden lønnen; jeg holder talen og han høster bifaldet; men jeg siger med kluk i » Håndværkernes fest «: ingen fendskav for det! — Apolio og Thalia har lidt gået hånd i hånd — de vil al tid gå hånd i hånd! Jeg vil slutte med ønsket om en fornøjelig pinsedag i skoven! Og lad os så opfriske et af vore fælles gamle minder, lad os nu, da vi er på den rigtige, sommergrønne » Fortun «, synge en af de sange, vi sang, da vi sad på den Fortun, der var malet med limfarve på sækkelærred — lad os synge » Sparsomt i Norden man blomsterne finde! « » Bravo! « — » Hurra! « — » Skål, Petersen! « sangerne samledes for enden af bordet og straks efter lød sangen » Sparsomt i Norden «; en stor mængde mennesker flokkedes hurtigt om dem, og de måtte synge sangen en gang til. Clara så’ uafbrudt på sin Broder, der stod og sang med, dinglende og med døsige, halv tillukkede øjne. da sangen var endt, vraltede han hen til sin plads. » Nu vil jeg sige noget! « råbte han. » Bravo! « — » Kassereren vil tale! « Clare greb fat i ham. » Å, nej, Ludvig! gør det ikke — her er så mange fremmede folk! « han stødte hende tilbage: » Jo vist vil jeg sige noget! Jeg vil sige, « råbte han højt og lailende, » at det er godt, at vi er sangere, for så kan vi synge på vejene og under træerne, og så bli’er der folkesang forneden og fugle- sang foroven. Men så skal vi ikke synge så- dan noget vrøvl, som vi nu sang... «... » Nå? «... Hvad skal det sige? « » For det er noget vrøvl, at vi ikke har mange blomster... Brændenælder, mælkebøt- ter... «... » Hahaha! « — » Hvad for en smed? « »... Jeg siger... Brændenælder, fandens mælkebøtter og kæmper til kanariefugle har vi mange af — — og er de blege? Det har jeg aldrig vidst! Og elsker vi kvinden? « » Ja — voldsomt! « » Så — det var slemt — det har jeg aldrig vidst! « « så behøver du heller ikke at fortælle det til nogen, « sagde glæser leende. » Men du véd det måske? « vedblev Ludvig ophidset. » Ja, heldigvis! « » Du er meget klog — du skulle have medaille... « » Ja — for druknes redning. « Rosa hviskedee til Petersen: » Han har vist drukket for meget. « » Ja — det er kedeligt nok, « svarede Petersen, » det plejer han ellers ikke. — hør, lad os nu få en sang — » For frihed! « — så skal i straks få kaffe! « sangerne samledes igen ved enden af bordet og begyndte på sangen; men Ludvig ville ikke synge med; han blev siddende på bænken med albuen på bordet og hovedet støttet mod hånden. Clara stod grædefærdig ved siden af ham og turde ikke tale til ham. Rosa kom hen til hende og hviskedee: » Det er kedeligt med din Broder. « Clara gik lidt hen ad vejen med hende. » Han er al tid så glad for dig, og i dag har du slet ikke talt til ham, det er det, der ærgrer ham. « Rosa så’ forbavset på hende. » Men min gud! jeg kan da ikke gå hen og klistre mig op ad ham! Han har jo ikke talt jet ord til mig, knap set mig! « » Nej — det kan godt være, det er ham, der har uret. Når bare du havde ventet på os, den gang vi steg til vogns. « » Det tænkte jeg såmænd ikke over. Jeg syntes ikke, jeg kunne sige nej til formanden, da han ville hjælpe mig op på vognen. « » Nej. Men tal nu lidt til ham. « » Ja. « Rosa gik hen og lagde sin hånd på Ludvigs skulder; men hun fik ikke tid til at sige noget; han stødte til hende, uden at se på hende. » Lad mig bare sidde i fred! « brummede han. » Det er jo Rosa, « sagde Clara og bøjede sig hen imod ham. han vendte sig hurtigt om og så' på hende. » Er det dem? Hihihi! Jeg troede det var Clara. « » Skal vi gå en lille tur, vi to? « spurgte hun. han rejste sig langsomt op og tog hende under armen. » Ja — lad os gå en lille tur — til bloksbjærg — hihi! « — og idet han strammede sig op og i marschtempo slendrede hen ad vejen, støttende sig til hendes arm, gav han sig til at istemme sangen, koret sang: » Ej ganske tom er bollen end og du ej ganske fuld! « » Ha, ha! — det passer — ikke ganske fuld! « » Men det går nok over, når de får kaffe, rigtig stærk kaffe, « sagde hun. » Ja — nu går vi ned til det vandhul og ser, om der skulle være en flynder, og så drikker vi kaffe... Nej — der er jo allerede kaffen — så drikker vi kaffe først. « » Nu skal jeg skænke til dem, « sagde Rosa og tog en kande. » Ja — det er rigtigt — der er ikke andre end dem, der må skænke til mig — de skal al tid skænke til mig — så bli’er det nok bedre! « da kaffen var drukket, gav formanden ordre til opbrud. » Målet for vor vandring er først » Hjortekærshuset «. De véd, under sang er vejen aldrig lang. « » Nej — det var det, jeg sagde e så kønt før, « Afbrød Ludvig ham, » Folkesang forneden og fuglesang foroven. « Petersen lo. » Ja det er rigtigt! — så stiller vi op, og så forlader vi » Fortunen « med den gamle sang: » Afsted, afsted! « — Marsch! En, to, tre! « » Afsted! afsted! til arbejd rask vi gå, til heltefærd! vi ned os dukke vil fra top til tå i vældet dér! « vejen gik langs grønne marker; til højre lå skoven, til venstre et ægte sjællandsk landskab med spredte smålunde og huse og en landsbykirke langt borte i det fjærne. Vejen var uden skyggeftiide træer, men ingen ænsede solstrålerne og den ene sang fulgte hurtigt efter den anden. Ludvigs rus og mismod var nu helt bort- vejret, han gik fornøjet og syngende arm i arm med Rosa. ved hjortekærshuset blev der holdt et kvar- ters hvil. Derefter gik turen gennem skoven til rådvad. da de kom her til, kastede glaspusteren sig straks ned på en bænk. » Nu ikke et skridt, ikke en tone, før jeg får noget at drikke! — opvarter! — så, der kommer to styrtende her hen! — vil i så gøre jeres bestillinger i en fart 1 « Clara og Rosa gik en tur langs mølleåen hen.imod rødebro, indtil Clara sagde, at det dog ikke var værd at gå for langt bort. så vendte de om. da de kom tilbage og stod foran restavra- tionsbygningen på rådvad, udbrød Clara plud- selig: » Der sidder han jo! « » Hvem? « » Rolf blåskæg! « » Hvem er det? « » En herre, jeg kender. « Rosa så’ smilende på hende. » Har du herrebekendtskaber? — hvem skulle tro det om dig! — skal vi gå hen og hilse på ham? « » Nej — det er ikke værd, « svarede Clara lidt langsomt. » Jo, vist så — lad os bare gå forbi ham! « og da Clara alligevel nok kunne lide, at han skulle se hende, gik de langsomt nærmere hen imod det bord, hvor han sad alene. han så’ skarpt på Clara, da han opdagede damerne, han vidste ikke rigtig, om han kendte hende eller om han tog fejl; men da hun så, idet de gik forbi, hilste på ham, rejste han sig hurtigt og gik hen til dem. » Jeg kunne næsten ikke kende dem! — vær så god at gøre mig selskab! « han satte to stole tilrette for dem ved sit bord. » Hvad skal det være? Sodavand og pommerans? — hør, Kellner! « — han sagde opvarteren besked. » Er damerne alene her ude? « » Nej — vi er med en sangforening, « svarede Clara. » Det var kedeligt! Hvor skal de hen her fra? « » Jeg véd det ikke rigtigt, « svarede Clara; » jeg tror til eremitagen. « » Vil de ikke forestille deres veninde for mig? « » Rosa Rasmussen — vi syer sammen. « » De véd jo, hvem jeg erj « spurgte han. » Jeg véd kun, de hedder hr. Madsen, « sva- rede Clara og så’ smilende til Rosa. » Madsen, krigsråd, gammel pebersvend, der går sin dunkle vej alene, og just som han glæder sig til, at to hulde feer vil følge ham på vej, får han at vide, at de hører til en sangerflok, der kun er slået ned ved rådvads dam for at slukke sin tørst og derefter atter vil flagre hen over eremitagens golde slette. ja, sådan stød gi’er verden. « han klinkede med damerne. » Skal de i tivoli i morgen? « » Der bliver vist så fuldt, « sagde Rosa. » Der er al tid plads nok alligevel, « svarede krigsråden og fremtog af sin tegnebog en strimmel gult papir, der var gennemhugget til afrivning. » Her er billetter. « han rev to bil- letter af og gav dem en hver. » Går de ikke der ind i morgen, så kan de bruge billetterne en anden aften. Men i morgen aften sidder jeg ved en tønde udenfor bodega — de véd i basarbygningen. « Rosa gæmte straks sin billet i sin portemonnæ, Clara stod tankefuld og rullede sin mellem to fingre; hun så’ frem for sig, uden at vide, hvad hun så’ på. Pludselig for hun sammen — nær ved stod Ludvig og så’ hen på dem med et mørkt blik. • Clara rejste sig. » Nu må vi gå — de venter på os. —, farvel og tak! « hun gik et par skridt frem, men da hun så vendte sig om, for at se efter Rosa, så’ hun, at krigs- råden havde grebet hendes hånd og hviskedee et par ord til hende, Rosa smilede og nikkede og løb hen til Clara. Clara så’ hen til sin Broder, han stod ubevægelig som en billedstøtte og så’ på den lille fortrolige scene mellem den fine herre og Rosa. » Lovede du ham at komme i morgen? « Spurgte Clara; hun var bleven så alvorlig. » Lovede! « gentog Rosa langsomt. » Det har jo ikke noget at sige. — hvad er der i vejen med dig? Fortryder du det lille sold? Det var da virkelig meget uskyldigt. « Clara havde rullet sin billet sammen og kastet den på jorden; nu gik hun tilbage og tog den op og puttede den i lommen. ved opbrudet fra rådvad bød Ludvig ikke Rosa armen, og på vejen til eremitagen gik han alene et langt stykke bag den muntre sangerskare. Da de kom til den smalle skovsti i dyrehaven, gik Clara hen til ham. » Hvad var det for en herre, i sad og drak med? « spurgte han.. » Det var en herre, jeg kender «. » Du? — hvor kender du ham fra? « » Jeg bringer avisen til ham. « » Så? — kender jomfru Rasmussen ham ikke? « » Nej! « » Det så’ ud, som hun kendte ham bedst. « de gik et stykke vej, uden at tale sammen. så udbrød han: » Du skal ikke mere gå med aviser; det må være nok, når du går ud at sy. « » Nu er der jo intet sytøj i de første par måneder, « svarede hun sagtmodig. » Så skal jeg betale så meget mere i uge- penge, til du får noget at bestille. Du skal ikke mere gå med aviser, « sagde han bestemt. resten af dagen var han tavs og tvær og tog ikke del i de andres sang og latter. da de om aftenen steg ud ved klampen- borgstationen i København, fulgte han og søste- ren Rosa hjem i Antoniestræde, men der blev kun talt lidt undervejs. » Ser du hjem til os i morgen? « spurgte Clara, da de stod ved Rosas gadedør. » Jeg véd det ikke rigtigt. Jeg synes, i har været så kedelige i eftermiddag. Men det kan nok være, jeg kommer. God nat! « • » God nat! « anden pinsedag vågnede Ludvig ved at moderen, der som sædvanlig var meget tidligt oppe, gik og puslede i stuen. Udenfor skinnede solen så festligt. Han så’ hen til sengen — Clara lå endnu og sov — hun var vel træt fra i går. Ludvig stod op og klædte sig på. han var i en lysere stemning end i aftes; men han sang dog ikke på fastende hjerte som i går Morges. Da han havde drukket kaffe, gik han en tur, så kunne stuen være i stand til han kom hjem og spiste frokost. der var en livlig færdsel, da han kom ned på gaden; men det var kun få søndagsklædte folk han så’ — det var mest fattige koner og piger og uvaskede børn, der skulle gøre indkøb inden klokken ni, og butiksklokkernes ringen blandede sig med prangernes og sælgekonernes råb. han gik langsomt langs ladegårdsåen ind ad byen til. En hel sværm af tanker hvirvlede om i hans hoved; men de drejede sig alle sammen om hans moder, hans søster og Rosa. Nej, Clara skulle ikke mere gå med aviser, det var bestemt.... Gud véd, hvordan hun havde gjort bekendtskab med den halvgamle snegl, hun i går sad og drak med på rådvad... Gud véd, hvad han regnede hende for, og gud véd, hvad det var, han sagde til Rosa? Unge piger kunne nok få andet at bestille end gå med aviser — endskønt det vist var meget sundere end at sy. Nu så’ Clara så sund. og rask ud... men alligevel... Rosa ville vist ikke gå fra byens udkant 3 med aviser!... Han kom til at le af dette indfald — Rosa, denne kønne, store, flotte dame gå med aviser!... Det var også væmmeligt, at de boede så knebent, at han måtte ligge i stue sammen med sin gamle moder og sin voksne søster, og hvor de lidt måtte gå ud i køkkenet bare for at skifte linned. Men det var da ikke længer nødvendigt at bo i et så lille hummer — de måtte kunne få en billig to-værelses lejlighed, om han også skulle give lidt flere ugepenge. Han standsede og så’ tankefuldt på træerne på den anden side af åen. Det var nogle underlige træer, mange af dem — roden ind under vejen, stammen ud over vandet, kronen op mod himlen — helt vanskabte! — — han gik langsomt videre ind til byen, over rådhuspladsen, gennem Frederiksberggade og videre til Østergade, så drejede han ned ad Pilestræde og stod snart i Antoniestræde lige overfor huset, hvori Rosa boede. Han så’ op ad stedet, han vidste ikke, på hvad sal hun boede eller om hun havde vindue ud til gaden; men hvis han så’ hende, ville han spørge fra sin søster, om hun ville gå med hjem og spise frokost. Han gik op i huset, uden at banke på nogen dør, han listede sig sagte ned igen og gik en halv time frem og tilbage i den lille gade, men han så’ hende ikke. Så gik han langsomt hjem — hun kom vel nok i eftermiddag — hun havde jo halvvejs lovet hans søster at komme. men timerne svandt, Ludvig gik og ventede, Rosa kom ikke. Han talte ikke om hende, han bare længtes. han havde da fået sat igennem, at Clara ikke mere skulle gå med aviser; i morgen skulle hun skrive sine abonnenter op, så ville moderen give dem fra sig og nøjes med den halve tur — mere kunne hun ikke besørge. Og allerede i morgen skulle hun se efter en to-værelses lejlighed. Hun var lidt bange for den større udgift — det blev mindst fire kroner til om ugen —•; men når Ludvig ville betale det — og han havde jo arbejde — så måtte han få sin villie. — — han lytte'de, hver gang han hørte nogen på gangen — skulle det være hende? — men hun kom ikke. da klokken var otte gik han. Clara stod lidt og overvejede. » Jeg går også en tur, « sagde hun til moderen. » Men du kommer vel hjem igen, inden det bliver helt mørkt? « » Ja! « så gik hun også. Men hun og broderen gik skilte veje. han gik hurtigt ind til byen og sagtnede først sin gang, da han kom i nærheden af den 3* lille, smalle gade

1893_AndersenFO_Irma

Ferninand Olrik

F.O.

Andersen

Irma

male

male

dk

AndersenFO

Irma

Andersen

Irma

Fortælling

y

roman

Alex Brandt

KB

nan

nan

O

I. Gud velsigne de store, tunge, dumme skyer, at det endelig gik op for dem, at der er noget der hedder helligdagsforordning, og at om søndagen skal man lukke boutiken og i maj var de første vårluftninger kommet, og den rare gamle by havde fået feber — straks, samme dag! Den fornuftige gamle by, med universitetet og og realskoler og høje og lave dannelsesanstalter, med museer og rigsdag, med gamle stenøkser og banebrydende ideer, med både forog baglænds fremskridtstanker — denne, dog så omsigtsfuldt indrettede by, havde ganske tabt sindsligevægten, fordi der midt på dagen, ovre på solsiden, virkelig var kommet ligesom noget varmt i luften — bare: ligesom noget. Ide dage skulle vinteren have siddet ubemærket i en krog og betragtet sin teaternes, ballernes, basarernes og skøjteløber - klubbernes by; den ville ikke have kaldt den taknemmelig... » Var det dig, som påstod, at der gives ikke sundere luft end rigtig klingrende, stille frost? Var det dig, som skrev Vers om den første, faldende snes poesi? var det dig, der talte om hjemmenes hygge? og som påstod, at aldrig kommer det smukke i menneskenaturen, det godgørende, det hjælpsomme, det opofrende således frem, som når fattigfolk rigtig knuges af vinterkulden? var det dig — som nu ikke kan se den første vårsolstråle, uden at ville bort fra alt det, du priste så højt —? « Ja vist var det den samme by! Men al den vinter-snak brød den sig ikke om! til vinter skulle nok det ædle og bedste komme op i den påny — nu var det vår; nu kom solen og varmen og blomsterne og friluftsliv og sommer og — det er utroligt, hvor du har ret, kære vinter! men på søndag skal vi ud at se de første Spirer! det er hvad vi skal! og er det blot nogenlunde skikkeligt vejr, så skal vi have forårstøjet på! Men, da det blev søndag — øsregnede det! Naturligvis — det er noget blot og bart meteorologisk — men synd var det alligevel. Den store by kan ikke sige: nu vel, regner det om søndagen, så går vi i skoven om mandagen! — den er en arbejdsby; de seks af ugens dage kræves dens nærværelse ved arbejdsbordet, ved pulten, ved hammer og sav, på kattederet — og for hver solstråle, der falder varmende ind i disse arbejdsdage, fødes en søndagstanke. Nu grønnes skovbunden, siger en! nu må der være annemoner, siger en anden — og inderst inde tænker de: i dag er der kun fem dage til søndag! — i dag er der kun fire! — og til sidst: imorgen er vi fri, gud give, det dog ville blive smukt vejr. Og på vejen til og fra deres arbejde ser de forstædernes småhaver grønnes og boulevardtræernes knopper svulme, og gartnerne grave og plante i anlæggene... jo, det var ikke rigtigt — det var ikke smukt gjort: at hver gang det blev lørdag aften, trak skyerne sammen, og når det første forventningsfulde øje kiggede ud 'af vinduet søndag morgen, så øsede det vande ned, gaderne svømmede og cementfaøaderne lige overfor var ganske våd-sorte. Og således var næsten hele maj måned gået. Det er ikke engang godt for landmanden, sagde byen; — ellers plejer det at være dens lidt bittersøde trøst, at man ikke alene skal tænke på 'sig selv, men også på, hvad jorden i har godt af — til sidst sagde den: sæden stål jo og drukner på markerne! Da fortalte aviserne — der har så mange og lange Spalter, at de hverken kan lade naturen eller menneskene i fred, når det kniber med avertissementer — at » nu stod bøgen i sin første tindrende pragt «. Og da sagde Per og Poul, og hvad de ellershedder rundt i kælderne og etagerne, i gader og stræder: nu tager vi ud på søndag, enten det så regner eller ej! Og da søndagen kom, lå skyerne nede i horisonten, og himlen strålede solfyldt og blå... Bare vi havde sagt det noget før! sagde byen. Se dem, de grønne blade! se, se hvor de er myldret frem! tindrende grønne, usigeligt unge i se blomsterne! se ind mellem stammerne, hen under kronerne! se veje og stier — husker du dem igen? se bakkerne og sundet derude! — og dyrene! der er de! der er de! se hvor de løber • let over vejene! — og se himlen, strålende blå! Og dér oppe: se den lille, sejlende sky — — — • hør fuglene synge! Se skovens gæster! se den store, glade løsslupne by! se familjerne derhenne ved skovløberhusets bord; se de to gamle, gråhårede, stive kavallerer, der kommer spadserende dér; se børnenemed krandse om hatten; se det gamle forslidte ægtepar — det er livets egen måde at digte på: at det henter to sådanne skikkelser frem inde fra den store byes fattigste forgemthed og anbringer dem, så de virkelig står smukt til det yngste af alle vårbilleder! — se de to elskende — du skal se: de blomster, hun har plukket, skal fæstes i hans knaphul... fik jeg ret? — luk op dit øje! se det alt sammen og hold fast billede på billede af den store byes første skovdag i våren! Klokken er fem. Togene har allerede begyndt at føre skovgæsternes strøm hjem igen. De myldrer ud fra stationen derhenne som en levende skov; de spadserende, der ikke er nået længer end til byens promenader — der er altid nogle, som ikke tør forlade sig på en blå himmel og deres egne længsler — vender sig om, ser efter de vandrende majgrene og tænker: vi skulle vist alligevel være taget derud! Sværmen fra det nylig ankomne tog spredes; sidst ud gennem lågen er kommen en ung herre og dame; hun bærer en vældig bouket annemoner, han nogle knapt udsprungne grene — de skal stå hjemme hos dig og blive store,. siger hun. Hun går og retter på blomsterne i bouketten; han bærer sine grene tankeløst. Hun er stadigt levende optagen af sine blomster. Skal du have så mange? siger hun og af* deler med hånden en ganske lille part til ham. Eller så mange? bliver hun ved og deler en større part af. Han har indtil nu gået og set ned for sig, nu løfter han hovedet langsomt og vender sig mod hende; han må samle sine tanker — disse meget alvorlige tanker! — for at blive klar over, hvad hun sagde. Kontrasten mellem det grublende i i hans udtryk og det lystige i hendes spørgsmål får hende til at le. Og han ler med, han ved endnu ikke rigtig hvorfor, men han elsker at se hende glad; det hænger sammen med så meget i hans væsen... og med denne frygt, der aldrig helt forlader ham: at der ud af deres forhold kan vokse tungere tanker for hende, end hun drømmer om. Hvad siger du, Irma? Hvad tænkte du — Olaf? hun gør hans alvorlige ansigt efter og taler med hans mandige røst, hvad hun forresten godt kan med sin noget dybe, ret klangfulde stemme. Jeg tænkte på, hvor tåbeligt det overhovedet er at tænke — og hvor hurtigt man bliver bymenneske igen! Og jeg spurgte dig, hvormange blomster du skulle have — det steg op i ham det gode humør, denne halvt kåde sindsstemning, som han aldrig havde kendt, før han lærte hende at kende — hvor alt dog tegner godt for os, sagde han; tænker du i øst, så tænker jeg i vest... Og hun fulgte med: ja — og længer kan man da aldrig nå, når man skal leve hele livet sammen. Netop, du! thi så undgår man trivialiteten; har du aldrig læst et af de bedre affattede værker om forholdet mellem mand og kvinde? De er skam uhyre interessante; man kan lære meget af dem — især når de er forfattet af — ugifte! lo hun. Ja, du tror vel ikke, det er en famil j eaffaire at tænke dybt over tingene? nej, sådan noget gør manden i ensomhed. Tænk! det er akkurat som med madlavningen — det er næsten altid rigtigst, at kun en kommer salt i! sagde hun. Ja, det er det vel —? Jo, for ellers bliver den for salt; og det forleder manden til at drikke, og så skal han siden være så rædsomt forsigtig! bevares! nej, dét vil jeg ikke være! et glas funklende vin vil vi have lov at drikke — for hver en mindedag og for hver en fremtidsdrøm! Hun standsede pludselig — men —! hvor går vi hen? vi skulle jo... Også han så’ sig om: du har ret... Vi... Vi må da ned ad Vestergade — vist, ja, ja, Irma — der kom atter en usikkerhed i hans stemme, som krydsedes tanker i hans hoved... den vej går vi så... Vil du helst være fri? hun dæmpede stemmen og så ned for sig. Fri? men herregud, hvorfor? tror du ikke, jeg kan forstå dit ønske? jeg forstår det så fuldt ud, og du skal se det hele! Det glade kom atter op i hendes ansigt: det er jo ikke hver dag, de to store bussemænd er borte — — — eller bliver du vred, jeg kalder dem bussemænd? Det er endog et meget lempeligt udtryk, siger han smilende — vi vil gå en mellemvej, fortsatte hun — vi vil kalde dem de to store b’er! De to store b’er er på strandvejen for at se til villaen, og imens holder Irma indtog i deres fæstning og kaster sine frygtelige øjne på deres pakhuse og kasser og Tønder. ja — helt rolige ville far og min hr. Broder ikke være, om de anede noget af dette! Sagde Olaf. Og deri vil også ethvert rettænkende menneske give dem ret — sagde Irma smilende; men om et par dage rejser jeg, og jeg vil — mens jeg sidder derovre i jydernes land, kunne forestille mig ganske, hvorledes du lever — jeg vil det; og når du nu viser mig huset og de store gårde, og hvor kontorerne ligge, og hvor du boer og din fader og Broder — — — så skal jeg nok fylde billedet ud — — — éngang lukker vel også de dørene op for mig! Hans ansigt var atter blevet tungt alvorligt — hendes stemme var lige frejdig og frisk... Tænk, om vi var løbet lige på dem! føjede hun til; hun ville have det frygtelige alvorsudtryk visket bort fra hans ansigt; men hensigten forf ej ledes; i stedet for at opfatte det som en morsom situation, vendte han sig heftigt imod hende:' du har ret! det var tåbeligt af mig at vælge netop den vej — han talte hurtigere og hurtigere — det var uforsvarligt af mig! er du vred på mig, Irma, at jeg så tankeløst kunne udsætte dig for... For hvad —? sagde hun og så fast på ham; nu skiftede også hendes ansigt udtryk, et skær af selvbevidst stolthed gled over det; og da han ikke svarede, gentog hun mere dæmpet og allige• vel stærkt: for hvad udsatte du mig? Jeg véd godt, hvad du mener, Irma! Du mener, de havde ingen ret til at fornærme dig; og at hvis de havde gjort det — ikke sandt! Det var din tanke: så havde du jo mig!... Olaf, Olaf! lad være at blive heftig — jeg er ikke heftig! — og du har ret!. Du har mere ret, end du tror! Du skulle ikke have været udsat for noget ved et sådant møde... Olaf — sagde hun bønligt og rakte ham nogle blomster — han tog dem, men blev lige iltert ved: og den dag skal overhovedet aldrig komme, da de skal få så meget som et ord at sige over dig. Hun satte sit skælmske ansigt op og nynnede sagte: flyv fugl, flyv over furresøens vover, nu kommer natten så sort... Så sort! så sort! gentog hun med lunefuld hentydning til hans mørke alvor — han så ned på hende, vendte sig pludselig om — nej! der var ikke et menneske i hele gaden — og hurtig trykkede han de blomster, hun nys havde givet ham, til sin mund... du er min gode engel! hviskedee han med undertrykt voldsomhed. Skal vi nu være lystige! udbrød hun — hvad er det hele? Du tror, at din... at de to store b’er ikke på forhånd er så indtagne i mig, som du gerne ville have; og når du ser rigtig * på mig, kan du heller ikke få i dit hoved, at de senere skulle blive det — han afbrød hende i samme tone: og jeg tror, det mest er din næse, der vil støde dem; den er ikke så klassisk, som de kunne ønske den. Hun førte betænksom pegefingeren op til den — tror du ikke, man kunne presse den lidt nedad? Det er såmænd ikke umuligt! Du har dog altid de forløsende tanker... men hør, Irma, bliv du stående her et øjeblik; derhenne ligger fæstningen; men inden jeg fører dig derind, vil jeg dog nok garantere mig, at vor elskværdige rævepels af en portner også er ude og nyder Vorherres natur — er der også noget i vejen med eders portner? Lo hun. Med det hele, Irma! det hele! — og med et nik gik han i forvejen og bankede på portnerens vindu. hun så ham stå nogle øjeblikke og lytte; så vendte han sig om og gav tegn, at hun skulle komme. Hun gik hen til ham, han åbnede porten, og det store øjeblik var kommet, da hun skulle se det hus, han boede i, de store forretningsgårde, hans daglige livs tumleplads! Det havde været en aftale mellem dem, allerede da de tog ud, thi, som hun før sagde: hun ville have dette billede med for, på sit sommerbesøg hos sine jyske slægtninge, levende at kunne forestille sig hans daglige liv. I det samme porten var faldet i efter dem, tog han hende om livet og sagde: velkommen herinde, Irma! — nu er det sagt, og inde i vor gamle gård skal denne hilsen blive, den skal gemme sig bort, og hver gang de taler uvenligt om dig, skal den sidde gemt i krogene og smile: det nytter jer ikke! den første gang, hun trådte herind, blev hun hilst velkommen! I kan lufte ud, om i vil, med kolde tanker, i får det aldrig mere jaget ud af den gamle bygning: velkommen, Irma! Velkommen! Tak, Olaf — sagde hun. Og så begynder vi forevisningen... her tilhøjre har du opgangen til kontorerne... lad mig straks sige dig, at porten her og trappegangen er det eneste moderniserede, vi har; ellers er alt: kontorerne, værelserne og, som du senere vil se, gårdene og bygningerne ganske som de var, da fader efterhånden købte til og til; og egentlig tror jeg, det så småt ærgrer den gamle, at han har fikset dette her op — havde han den gang vidst, at han ville svinge sig så højt tilvejrs, så havde hans måde at være forfængelig på også ladet porten og opgangen her ligge hen i den. gamle stil. Handler i også med jernbaneskinner? udbrød Irma; til venstre for porten lige inde i gården, lå på et gammelt bjælkestillads, under et halvråddent bræddetag, lange rækker jernbjælker. Det er ikke jernbaneskinner, sagde Olaf, det er bjælker til bygninger — har du aldrig ved nybygninger set dem anvende sådanne? Nej, det havde hun ikke. Ja, vil du så se bedre efter for fremtiden, sådant noget må du vide besked med — — — tjære, ved du hvad det er? Ja, det er noget, man ikke må smøre på en ny, lys sommerkjole — rigtigt! — ikke, at dét just er den egentlige grund, hvorfor man fører det i handelen, men forklaringen er ikke ilde — ja, det er tjæretønder alle de, der ligger der... Er der flere gårde end denne? jeg syntes, du sagde, der var en til? Irma. 2 jo, men gennemgangen er ikke så lige at finde, alt her er snørklet og krinkelkroget; vi skal til venstre om det hjørne derhenne. Ih, hvor er det dog gammeldags; hun så op ad den høje Gårdfagade, farveløs og grå, uden en eneste gesims eller et ornament — med store vinduer, smalle piller og ganske små ruder. Vi har råd til at blive ved at være gammeldags! Sagde han. Den øverste etage er paklofter for lettere sager — du ser hejseværket oppe der. Men hvor boer i? spurgte Irma — hvor er dit værelse? Dine, skal du sige — jeg har da to — det er de tre vinduer, du ser der. Uh, hvor mørkt! udbrød hun — er det filerede Gardiner, du har? Filerede —? det er nogle med vindruer i — pludselig bruste han op: dér boer jeg, det er min del af det, der kaldes et hjem, og jeg kan ikke føre dig derop!... Du, Olaf, jeg interesserer mig slet ikke for Gardiner — jeg sagde det blot for at lade, som jeg forstod mig på det — — og hvor residerer de to b’er? Atter havde hun blæst skyerne bort fra hans pande — fader boer til gaden; men de to vinduer, du ser der, er hans privatkontor; der troner han i læderbetrukken stol foran et stort skrivebord — lad mig tilføje, at det er af mahogni — og henne tilhøjre står en gammel sofa, når man sætter sig i den, falder man helt ned, men det gør ikke noget, thi vil fader have folk op af den igen, er han mand for det; så står der to stole af en façon og en, der har det på sin egen måde; gulvet er gråmalet — vil du så vide mere. Det skulle da være, hvor lidt det bliver vasket, lo hun — men det kan alligevel være det samme — og Frants bussemand — hvor er hans?. Det er vinduerne efter mine — vi trykker os broderligt op ad hinanden!... skal vi så gå videre? Ja vi må se det hele! De gik den lange gård igennem, drejede til venstre mellem høje stabler af kasser og trådte ind i en gennemgang, hvor lyset strømmede dem imøde. Nej, hvor her bliver lyst! udråbte hun. Ja; pladsen her er meget større, og så er det lutter lave baghuse, der vender ud til den — sagde han. Hun blev stående ganske forbavset, da de trådte ud på denne, den inderste gårdsplads — skulle man tro, man stod i en stor by? På ganske malerisk måde krummede og 2* bugtede den store åbne plads sig mellem bagsiderne af gamle forfaldne bygninger, og et helt mylder af høje, spidse, røde teglstenstage og gamle skorstene tegnede sig op mod den blå luft. Ophobningen af kasser og Tønder var ganske anderledes imponerende. Olaf pegede op på et stort hejseværk over deres hoveder. Se, Irma! det er en yndet fornøjelse for folkene — de af dem, der agerer kraftkarle — at tage fat i krogen og så lade sig hejse op til et af lofterne. Men kan de da det? sæt krogen slap fra dem. Det sker såmænd også af og til. Men hvad så? Ja så falder de ned. Falder ned —? men de kan jo da slå sig ihjel —! Engang var det også nær sket; det var en af kuskene, da han nåde andet loft, glippede det for ham. Stakkel! Ja, han blev krøbling. Er det ikke underligt, at netop sådanne mennesker altid skal være så letsindige? udbrød hun. • - nej det er ikke, Irma! — de skal også muntre sig livet op med et og andet; og de, der slider og bakser dag ud og dag ind med store byrder, de bliver kraftkarle, og når de vil slå sig løs, og have lidt morskab, så er det ganske naturligt, at det er kræfterne, der skal holde for! — de har nogle, vi andre har ingen — vi fristes ikke! Men hvordan gik det da ham? spurgte hun ængstelig. Ja den historie er ganske karakteristisk for fader. Det var mig, som kom først tilstede, og det blev derfor mig, som... Færdes du meget her omkring? Å ja... Falder der aldrig kasser eller sligt ned? vær dog endelig forsigtig! Vær du ganske rolig!... nå, men jeg gik altså op til fader og fortalte ham det. Straks blev han bleg og gjorde en grimasse, som om han så’ det lemlæstede legeme sig — derpå for han op: det asen! råbte han; på den måde chikanerer disse fyre os; nu skal vi have politiet rendende her, og vi skal i bladene — arbejderrisiko — disse bund affekterte tider! — gå straks ned, lad ham tilsige en understøttelse — lad dem alle vide det — brådden skal straks brækkes af — og så slår du op dernede, at enhver, der for fremtiden vover sig til slige hundekunster, har sin afsked, ubønhørligt, straks! — og at jeg gør formanden og enhver tilstedeværende ansvarlig! — jeg vil ikke have min bedrift skandaliseret ved drengestreger!... det er, Irma, ligesom denne frygt for skandalen, som han kalder det, kvæler så mange rent naturlige følelser hos fader. Det er dog underligt — en mand som han... Som han — ja hvad mener du egentlig med dette » som han «? afbrød Olaf hende. Nu, alene det, at han styrer en så stor forretning — sagde Irma. Det har intet, intet med karakteren at gøre — det er en blanding af talent, energi og held; nej, fader er ingen modig mand; han er en stærk mand, men det er ængstelighed, der har gjort ham til det; han har altid stået på pinde for sine bange tanker, derfor har han arbejdet på at gardere sig. Irma så eftertænksom frem for sig. I dette øjeblik havde de begge glemt de omgivelser, de befandt sig imellem. Langsomt og søgende sagde hun: er du nu også ganske vis på, at dit hjem er således, som du tænker det? Du er så sikker i dine domme, at jeg... At du -? Ja, jeg ved ikke — men undertiden synes jeg, dine domme er alt for færdige... Det er en familieejendommelighed hos os, du — vi har vore tanker i orden — de står på geled; vi snakker ikke famlende frem og tilbage om tingene; er vi uenige, så er det ikke familjært småtteri, nej — så står vi skærende skarpt overfor hinanden! Kan du huske, Olaf, du engang — efter at vi havde lært hinanden nærmere at kende, ja efterat vi troede at kende hinanden så helt ud — spurgte mig om... Om hvad? han stirrede spørgende på hende — du spurgte mig — det var en aften, vi havde talt om det samme som nu, og at hvis de ikke ville kendes ved mig, så ville vi gå glade sammen alene ud i livet — og det samme siger jeg i dag! — — — ja, ja — men da standsede du pludselig, så’ ængstelig på mig og spurgte heftigt: sig mig det — usvigelig ærligt, Irma: ér din sjæl så dyb, som dine øjne siger, den er — — — tilgiv mit spørgsmål!... Det er ikke det, jeg mener — tværtimod — og senere forstod jeg dit spørgsmål så helt ud — men’ jeg kan ikke forstå, at du lige overfor din fader og Broder ikke, om så kun en eneste gang, fristes til at spørge: er i nu også ganske således, som jeg tror, i er —? Utålmodigt sagde han: lad dem være, hvad de er; lad os tænke på noget andet — å! hvor man dog kan mærke, man er inde i byens gader igen! man skal have disse høje huse, der lukker lys og luft og sol og natur ude omkring sig, for at skabe den slags tankeverdener, der trives herinde... Hun gav efter, så’ sig atter omkring — men der har i jo et træ! udbrød hun. Ja hillemænd, du, det er et lykketræ. Lykketræ —? Han smilede — så længe det træ springer ud, blomstrer vor forretning — troer hele familjen det? spurgte hun med skælmsk alvor. Mest fader — eller vel egentligt: han alene. Men er det da ikke ganske smukt? jeg kan godt lide, menneskene er overtroiske. Å ja — jeg synes kun, fader kunne have flottet sig lidt mere — tænkt tanken mindre tarvelig. Nå — nå! formanede hun. Han blev ved: plantet en hel række træer, såt blomsterfrø i hver en sprække og da sagt: at selv om min forretning skulle gå tilbage: så længe disse blomster og træer vil trives på min grund, vil jeg endda kalde mig et lykkeligt menneske! Du er en nydelig forretningsmand — har jeg nogensinde påstået, jeg var det i — dybere forstand? og jeg er glad, du, at jeg ikke er det! men tys! — det må de gamle skure ikke høre! Det er jeg også glad for, sagde hun — tys!! De kom forbi en flere alen høj, gammeldags vægt; der var bygget et tag ud over den, og rundt om den stod masser af store og små lodder. Irma havde aldrig sét en sådan vægt før, og ville absolut vejes. Det kræver forsigtighed, sagde Olaf - den er hverken hvad man kalder skuret eller poleret i de sidste tyve år — men stå kun op! Han begyndte at tage ned af vægten de lodder, der stod. Det var da mærkeligt, sagde han, kan du ikke snart vippe den op, nu er her kun firehundredeoghalvtredsindstyve pund på — træd lidt hårdt! Nej, hun kunne ikke... Stamp en gang —! Nej — heller ikke; ja så væk med de halvtreds. vipper den? spurgte hun. Han rystede forundret på hovedet — lad mig prøve, hvor tyk du er om livet; dette her er jo foruroligende — ikke engang firehundrede pund! Han tog atter et par lodder af — nej, nu skal du se, Irma! jeg bærer mig rent forkert ad, de lodder, jeg tager af, skal jeg naturligvis sætte over til dig... Sådan... når vi lægger hundrede pund i vægtskålen til fordel for dig — og hvem vil ikke gerne gøre det —, så vejer du akkurat ethundredeogfemoghalvfems. Det er egentlig ikke så lidt? sagde Irma. Nej — men vi har de t-jern, der vejer mere... uden at jeg dog derfor vil sige, at de er den bærende kraft som du! Se dig nu rigtig godt om, Irma!, prent dig det rigtigt ind; når jeg skriver til dig, vil jeg også flette et og andet ind om det daglige liv her; nu ved jeg, du vil kunne forstå det. De blev stående arm i arm, og hun så sig prøvende omkring. Nu har jeg billedet, Olaf, nu skal jeg nok vide at holde det fast. Ved du, hvad jeg frygter for, Irma? Frygter? Ja — at siden du nu har gået denne vandring her omkring med mig, vil jeg savne dig på en ny måde. Du mener vel: foruden den gamle måde. Ja, det er vistnok således, jeg mener det! De gik nu tilbage igen. Da de atter stod ude i porten sagde Irma: det er jo til denne side, du går op til dit hjem? Han nikkede — hun sprang lystig et par trin op ad trappen. Nu har jeg dog ligegodt været på vejen, udbrød hun — Olaf! tænk, om de var hjemme, begge de store bussemænd; og vi gik op og ringede på, trådte højtideligt... nej, du! vi trådte lystigt smilende ind — og du sagde: må jeg præsentere... denne dejlige, unge dame hedder Irma — og er min forlovede!... hvad i al verden tror du, de ville sige? Men den kåde lystighed, hvormed hun sagde alt dette, smittede ikke Olaf; netop fordi hun var ham kærest således, som hun dér stod, med dette strålende smil, dér havde lært ham at se let og overlegent på meget, som før kun trykkede ham — netop derfor steg harmen over det kolde og kortsynede i hjemmet op i ham; og næsten hårdt sagde han: vil du vide det, Irma? Ja! sagde hun hurtigt, men dog med et skær af skygge hen over smilet — nu, jeg skal sige dig det: Frants vil ryste på hovedet og tænke: hvorfor i al verden går Olaf så lige på, hvor der er omveje nok — — — og fader vil — uden at få øje på dig — fiksere mig, indtil han antager, at den grille er sét ihjel af den faderlige myndighed... og så vil han vende sig om og gå! Er... det dit... Alvor? spurgte hun. Da pludselig så han forfærdet, at hun havde ikke sit sædvanlige glade ansigt — der dirrede noget ved hendes øjne, vibrerede noget ved hendes mund. Angst trådte han hen til hende. Irma! råbte han og greb hendes hånd. Hun trak vejret dybt, strøg sig hen over øjnene med den hånd, hun havde fri — og smilede. Men han lod sig ikke narre — han havde for første gang set dyb sorg i hendes ansigt over alt dette. Han var bleven så vant til at høre hende slå det hen i lystighed, at han kun i enkelte øjeblikke, når hans tanker gik ene, frygtede for hendes skyld; men nu havde han set smerten; han brød sig ikke om hendes smil, men blev ved at se hende ind i øjnene,- for med al sin kærligheds styrke at fastholde dette: at hun led under det! Hun forstod, at hun havde røbet sig, og tvang smilet helt frem. Han forandrede ikke en mine — det var sødt af hende, det var kærligt — men det turde han ikke dvæle ved, han havde andre opgaver, han havde noget uendeligt forpligtende, han skulle gøre sig klar — en indvielse! et kampråb - i disse få sekunder, han stirrede ind i hendes sorg, tog han kampstilling til sit hjem! Ih dog, sagde hun usikkert — hvor du... Gennemskuer mig — så —! nu havde han brændt ind i sin vilje det, som han ville have brændt ind; og let, næsten munter sagde han: forestillingen er forbi, vi lader tæppet falde 1 hun løftede den hånd, i hviken hun havde blomsterne... Kan i nu også huske, hvorledes Olafs hjem ser ud? og så siger i og jeg farvel til det og ønsker, at der altid må være megen sol herinde — og vi vil også ønske, at det store træ, vi så, aldrig må gå ud! det vil de to fæle b’er så nødigt have! Olaf så lidt på hende, tog hendes hoved ind til sig og kyssede hende på panden — det er et Kys til dine tanker! Så gik de. Da de passerede boulevarden, mødte de en af de store, hjemvendende skarer skovgæster. Og da først erindrede de, at de havde jo også bøgegrene med... Du går med dem i hånden, Olaf! i. En dag — et halvt Års tid tidligere — kom en underlig forstyrret udseende ældre herre op i kontoret og spurgte efter den unge hr. Block. Hvilken af sønnerne han mente, kunne han ikke opgive; han vidste forresten slet ikke, at der var to. Han vidste bare, at det ikke var den gamle, han ville tale med. Han var en undersætsig skikkelse, med stort, sort hår om et både stemningsfuldt og kønt formet hoved; men håret stod vildt, og hovedet blev ikke båret rankt.og fast, det bevægede sig uafbrudt, ligesom forskræmt. — hans klædedragt var ulastelig — men den sad, som om den i en hast var hængt på ham, og kun rent tilfældig var i orden. Mest af alt mindede han om en forpjusket fugl. Og han førte sig slet ikke, som man fører sig i et kontor — i al fald i et så stort‘hus’ kontor; han travede distrait op og ned ad gulvet, mens han ventede, og udstødte af og til et dybt suk. Det blev Olaf, som tog imod ham.... Jeg taler med hr. Block? ikke sandt? De må ikke blive vred, jeg påtrænger mig dem, men jeg tror, det er rent galt — jeg skylder deres far tre tusinde kroner... Behag at tage plads — indskød Olaf. Åh gud ja — de kender mig ikke — mit navn er Olsen — de må selv indrømme, det er hårdt, at man skal gå itu på sine gamle dage... og det er ikke for det — jeg tror — når jeg bare havde det fornødne overblik — det er mig ikke muligt at forstå — herregud! jeg har jo dog klaret mig ud af så meget — men nu slår det hele sammen om mig... Olaf så på det store, forvirrede, endnu glandsfulde hår og de kønne, rigtig hvad man kalder hjertensgode træk med de ængsteligt flakkende øjne — sig de mig ligefrem, hvad de vil — er det en tjeneste af mig, de ønsker? Det er kønt af dem, hr. Block! — og de skal have tak — jo ser de — det er dette med overblikket — for se, jeg kan slet ikke tænke mig — nu har jeg dog handlet i over tredive år — nå ja, det meste har været en kludren mig igennem, men alligevel — det er dog gået, det er dog gået... og jeg er så vis på — — — nu skal jeg sige dem, hvad det er, jeg vil bede om: kunne de ikke ofre nogle timer på mig, jeg mener: komme hjem, se på sagerne; de har forstand på forretning; jeg lægger mine bøger frem — ikke sandt! det kunne dog være, jeg tog fejl, og at jeg kunne reddes? ikke sandt? Jeg kan jo ikke dømme om det — nej, vist ikke nej, men jeg mener — hvordan klarer andre sig? hvad? — ja, jeg ved det ikke; men jeg kan da ikke være den, der sidder værst i det? Det er ikke umuligt, at der kan findes udveje - — - nej, ikke sandt? men jeg har så ondt ved at samle mine tanker; man er jo ikke alene — selv for sådan en lille forretningsmand som mig, er det dog således, at nogle s vel og ve afhænger af en — og det er dog forfærdeligt, om de skulle sige, at de led tab for min skyld —? Vil de give mig deres adresse, og vil de sige mig en tid, jeg kan træffe dem, så skal jeg — uden iøvrigt at kunne her, i dette øjeblik, give noget håb, — komme hjem til dem. De ved ikke, hvilken tjeneste de gør mig — husk på — afbrød Olaf ham — at heller ikke de ved, om jeg overhovedet kan gøre dem nogen tjeneste — — — Olsen studsede, så’ forvirret på Olaf, forstod endelig, hvad han niente, og så træt ned for sig. Derpå begyndte han at søge i yderlommen, i inderlommen, i vesten... Måske de, hr. Block, har et stykke papir, jeg kunne notere min adresse på. Olaf rakte ham pen og papir. Olsen begyndte at skrive — stregede ud igen. Jeg er helt konfus, sagde han — bliv ikke vred — hvad- var det, jeg skulle skrive? Deres adresse — først deres adresse... Godt. De kan vel læse den? Jo; jo — og dernæst en tid, de er at træffe — lad os sige: om aftenen. Ak! jeg går såmænd aldrig ud — nu — han faldt pludselig i tanker, så åndsfraværende på Olaf og føjede til: det er dog underligt nok... aldrig... og man har også en gang været ung og syntes, at verden var så stor — og hvad er den så? et lille hul med nogle regnskaber, der ikke vil stemme, og gør en træt af det hele — Olaf følte sig forlegen; manden, der lignede en forpjusket fugl, stod og så på ham med sine store, tungsindige øjne — pludselig kom op i ham en ungdomsfrisk lyst til at gå udenom det forretningsmæssige — til Irma. 3 også engang, midt i dette kontor, at være sig selv; og han sagde lystigt: lad os få tag i dem, de rædsomme bøger — de må da vel være at bringe til fornuft... Olsens ansigt forandredes ganske — den sorgløse sangviniker kom op i det: ak ja, sådan har jeg også kunnet tænke en gang! det var tider! Olaf blev bange, at han var gået for vidt — han var dog barn af det store hus — og sagde: jeg kommer altså, men det bliver selvfølgelig en sag udelukkende mellem dem og mig. Jeg meddeler mig så vist næppe til flere, sagde Olsen med en blanding af vemod og lune. To dage senere gik Olaf derud. Han havde ikke noget imod, at der var endnu et kapitel tilbage af historien. Den var noget nyt, og manden havde på en gang vakt hans sympatti og nysgerrighed. — Olaf sagde ved sig selv: hans og min natur ligner hinanden, og hvis jeg var født i. små forhold, var jeg blevet en lignende forretningsmand. Og denne tanke formede sig mere og mere ud hos ham; til sidst morede det ham at tage sagen således: at nu skulle han hen og sé et, i enhver detaille korrekt, billede af, hvordan han ville have siddet i det, om han var vokset fattig op og begyndt på bar grund. Gud- ved, hvor mange værelser jeg har? og hvordan jeg har udstyret dem? jeg har det vist ikke sådant overdreven ordentligt. Mon jeg er gift? — det glemte jeg at spørge om — men det klarer sig vel også; det skal ikke blive uinteressant at se, hvorledes hun ser ud... å! vist er hun køn endnu; vi har nok havt mange vanskeligheder, men vi har alligevel været for gode kammerater med livets friske tanker, til at glandsen er gået helt af os... Bare vi ikke har formange børn... nu sidder jeg derhjemme og venter på denne frelsens. Engel, der skal komme og bringe orden i mine sager — for jeg er så vis på, at » det er bare overblikket, jeg mangler «; mit noget poetisk letsindige og bløde gemyt er kommen i konflikt med den allerhårdeste flintestens-virkelighed — — det er det samme: jeg vil bære mig ad imod ham, som om denne fantasi var mere end fantasi. Olaf stod udenfor døren. Her boer jeg altså — nu gælder det at bruge øjnene. Han ringede; der var et skær

1870_AndersenHC_LykkePeer

H.C.

H.C.

Andersen

Lykke Peer

male

male

dk

AndersenHC

Lykke Peer

Andersen

Lykke-Peer

n

gothic

Reitzel

KB

OBS! PDF'en er ren tekst i antikva, men den fysiske bog formentlig fraktur. Det kalder på separate kolonner: pdf-typeface eller file-typeface og book-typeface. /PD

nan

nan

CE_CANON

I. I den fornemste gade lå en prægtig, gammeldags gård; hele murværket var indæltct med glasstumper, der i sal- og måneskin strålede som om det var belagt med diamanter; det var et rigdommens tegn og rigdom var derinde; man sagde, at grossereren var mand for at kunne stille to Tønder guld midt i sin stadsestue, sagtens stille, sone fremtids sparebøsse, en fjerding med guldmynt udenfor døren, hvor hans lille søn blev født. Den lille var indtruffen i det rige hus; der var stor glæde fra kælderen til op på qvisfen, dog heroppe blev glæden endnu større et par timer senere. Pakhuuskarlen og hans kone boede heroppe og her indtraf netop også en lille son, given af Vorherre, bragt af storken og fremvist af mutter. Også her stod en fjerding udenfor døren, ganske tilfældigt, men det var ingen gnldfjerding, det var en skarnfjcrding. Den rige grosserer var en højst veltænkende, brav mand; hans kone, fin og hoifvrnem gik hun klædt, var gudfrygtig, dertil mild og god mod den fattige. Alle undte de to den glæde at have fået en lille søn, der ville vokse op, arte sig og blive rig, som faderen. Den lille blev i dåben kaldet „ Felix “; det betyder i latinen: „ lykkelig “, og det var han, og forældrene endnu mere. PakhunsKarlen, en rigtig kerncgod Karl, og hans kone, så honnet og arbejdsom, vare vclseete af alle, som kendte dem; hvor vare de lykkelige for deres lille dreng: og han blev kaldet Peer. Drengen på første sal og drengen på kvisten fik hver lige mange Kys af deres forældre og lige meget solskin af Vorherre; men de vare jo dog forskelligt stillede, den ene nede, den anden oppe. Peersad øverst, helt oppe på kvisten, og hun beholdt sin egen moder til amme; den lille Felix havde en fremmed person, men god og brav, det stød i skudsmålsbogen. Det rige barn fik en dejlig barnevogn og blev trukket af den pyntede amme, barnet fra kvisten blev båret på armen af sin egen moder, både, når hun var i søndagskjole og hvcrdagsklædning; og det var ligeså sørnvieligt. Begge kunne de snart skønne, begge voxte de til, kunne vise med hånden hvor store de vare og sige enkelte ord i mødersmålet. lige søde, lige skikmnndedc og lige forkælede blev de begge to. Da de voxte til, havde de lige fornøjelse af grossererens ' kjøretøi. Felix fik med ammen løv til af sidde hos. Kusken og se på hestene, han bildte sig ind af hun kørte dem; Peer fik lov af sidde i qvistvindnct og se ned i gården, når herskabet skulle ud af køre, og når de da vare afsted, satte han to stole, den ene foran den anden, oppe i stuen, og så kørte han selv; han var den virkelige kusk, det var lidt mere end af bilde sig ind af være kusken. De havde det udmærket, de to, men de vare allerede et par år gamle, før de første gang talte med hinanden. Felix gik stadselig klædt, i Fløiel og silke, med bare kuæc på engelsk maner. Det arme barn måtte jo fryse! sagde familien på kvisten. Peer havde bukser lige ned til anklerne; men en dag vare klæderne revnede lige øver knæærne, så af der var lige så godt lufttræk og lige så afklædt, søm hos grossererens lille, fine søn; hun kom med sin møder og skulle ud af porten, Peer kom med fin og skulle ind. „ Giv lille Peer hånden! “ sagde grossererens frue. „ I tv kunne tale sammen. “ Og den ene sagde „ Peer! “ og den anden sagde „ Felix! “ Ja, så sagde de ikke mere dengang. Den rige frue forkælede sin dreng, men hvem der især forkælede Peer var hans farmor. Hnn var svagsynet og dog så hun meget mere hos lille Peer end fader og moder kunne se, ja niere end noget andet menneske kunne udfinde. „ Det søde barn, “ sagde hun, „ kammer nok frem i verden! han er født med guldæble i hånden; det kan jeg se med mit svage syn. Der ligger jo æblet og glindser! “ og hun kyssede den lille undt i hånden. Hans forældre kunne ingenting se, Peer ikke heller, men søm han voxte til i begreber, ville hun dog gerne tro på det. „ Det er sådan en historie, et eventyr, farmor fortæller! “ sagde forældrene. Ja farmor kunne fortælle, og Peer blev aldrig ked af altid at høre det samme. Hnn lærte ham en psalme og at fremsige „ Fadervor “, og han kunne det, ikke som en ramse, men som ord, der vare at tænke ved; hver enkelt bøn deri forklarede hun for ham. Især kom ham i tanke hvad farmor havde sagt ved de ord: „ giv os i dag vort daglige brød! “ de vare af forstå, af for en var det nødvendigt af få hvedebrød, for en anden af få grovbrød; en måtte have et stort huns, når han sad med mange folk, en anden, i små kår, kunne bo ligeså glad i en lille stue på kvisten. „ Det er således for hver, det, de kalde „ det daglige brød “. Peer havde rigtignok sit gode, daglige brød, og de dejligste dage, men de blive ikke alletider ved. Krigens tunge år begyndte; det unge mandskab skulle afsted, det gamle med; Peers fader var imellem de indkaldte, og snart hørtes, af han var en af de første, som faldt i kampen mod den overlegne fjende. Det var en bitterlig sorg i den lille stue på kvisten. Moder græd, farmor og lille Peer græd; og hver gang en af naboerne kom op til dem, blev der talt om „ Far “ og så græd de alle sammen. Enken fik imidlertid lov, i det første år, af bo aldeles frit i husleilighedcn, og senere skulle hun kun betale en ringe leje. Farmor blev hos bror, der ernærede sig ved at vaske for flere „ enlige, galante herrer “, svin hun kaldte dem. Peer havde hverken sorg eller savn; mad og drikke fik han fuldt op, og farmor gav ham historier, så selsomme og vidunderlige, om den vide verden, at han en dag bad hende, om de to ikke en søndag skulle gå til fremmede lande og så komme hjem som Prinds og Prindsesse, med guldkroner på. „ Dertil er jeg for gammel, “ sagde farmor, „ Du må først lære grumme meget, blive stor og stærk og dog altid et godt og kærligt barn, som dn er det! “ Peer red i stuen på kjcphest, han havde hele to sådanne heste, men grossererens søn havde en levende, virkelig hest, den var så lille, at den godt kunne kaldes et hcstcbarn, det kaldte Peer den, og større kunne den ikke blive. På den red Felix om i gården, ja ud af porten med sin fader og en kongelig berider. Den første halve time syntes Peer da ikke om sine heste og red ikke på dem, de vare ikke virkelige; og så spurgte han sin moder, hvorfor han ikke havde en virkelig hest ligesom lille Felix, og moderen sagde: „ Felix boer nede i gården, tæt ved stalden, men dn boer højt oppe under taget; man kan ikke have heste på loftet, ingen uden dem, du har; rid du på dem! “ Øg så red Peer, først hen til-dragkistcn, det store bjerg med de mange skatte: både Peers søndagsklæder og moders med, samt de blanke sølvdalere, hun lagde hen til husleicn. Han red til kakkelovnen, som han kaldte den sorte Bjørn; den sov hele sommertiden, men når vinteren kom, måtte den gøre gavn, varme op i stuen og koge maden. Peer havde en gudfader, han kom jævnlig hver søndag om vinteren og fik et mållid varm mad. Det var gået tilbage med ham, sagde moder og farmor. Han havde begyndt som kusk, havde snapsct og derved sovet på sin post, og det må hverken soldaten eller kusken; så var han bleven vognmandskarl, kørte med karrcet, og drosche, lidt for de galanteste folk, men nu kørte han skarnvogn, kørte fra dør til dør, svingede sin skralle: „ stmrre-rurrc-ud! “ Og ud fra alle huse kom piger og koner med deres fyldte bøtter og vendte disse på vognen; der kom: strimmel og skrammel, Aske og feieskarn. En dag var Peer kommen ned fra kvisten, moder var gået i byen; hun stod i den åbne port, der udenfor holdt gudfader med sin vogn. „ Vil du køre med? “ Spurgte hun; det ville Peer nok, køre med bare til hjørnet. hans øjne strålede da han sad på sædet hos gudfader og fik lov af holde pisken. Peer kørte med levende, virkelige heste, kørte lige til hjørnet. Der kom hans moder; hun så ganske betænkelig ud: fint var det jo ikke af se sin egen lille søn på skarnvogn. Han måtte straks ned, dog takkede hun gudfader; men hjemme forbød hun Peer oftere den tur. En dag kom han igen ned i porten; der var ingen gudfader, som kunne forlokke ham til af gøre kjøretour, men der var andre tillokkelser; tre, fire små gadedrenge lå og rodede i rendestenen for af finde, hvad der kunne være tabt eller havde gjemtsig; tidt havde de fundet en knap eller en kobbermyut, men lidt havde de også skåret sig der på et flaskcskår eller stukket sig på en knappenål, det var just nu tilfældet. Peer måtte være med, og lige idet han tog ned i rendestenen, fandt han en sølvmynt. En anden dag lå han igen og rodede med de andre drenge; de fik knn snavsede fingre, hun fandt en guldring og fremviste, med strålende øjne, sit lykkelige fnnd, så dængede de andre ham til og kaldte ham „ Lykke-peer “; han skulle ikke have lov til at være med hvor de andre rodede. Der var bag grossererens gård en sid grund, den skulle fyldes og blive byggeplads; derhen blev kørt grnns og feieskarn; hele dynger lå der; gudfader kørte det, men Peer måtte jo ikke køre med ham. Gadedrengene rodede i dyngerne, rodede med en pind og med den bare hånd; altid fandtes et og andet, som syntes værd at tage op. Her kom lille Peer. De så ham og råbte: „ Lykke-peer, skrup af! “ og da han dog kom nærmere, kylede de et par jordklumper på Hain; en af disse slog mod hans træskoe og smuldrede istykker; der trillede noget blankt ud; Peer tog det op, det var et lille ravhjerte. Han løb hjem med det; de andre mærkede ikke, at selv idet de dængede ham, var han et lykkens barn. Sølvskillingen, han havde fundet, blev lagt i hans sparebøsse; ringen og ravhjertet frcmvistes nede hos grossererens frue, thi bror ville vide, om det var fundne sager, „ der burde meldes for politiet “. Hvor strålede grosscrcrfruens - øjne ved at se ringen, den var jo hendes egen forlovelsesring, den, hun havde tabt for tre år siden; så længe havde den ligget i rendestenen. Peer fik god hitteløn, den raslede i hans sparebøsse; ravhjertet var en mge ting, sagde fruen, det kunne Peer gerne beholde. Til natten lå ravhjertet på commoden og farmor lå i sengen. „ Ih, hvad er det dog der brænder! “ Sagde hun, „ det er jo, som lå der et tændt lille lys! “ Hun rejste sig og så; det var det lille ravhjerte. Ja, farmor med sit svage syn så lidt mere end alle andre knude se. Hun havde nu stne egne tanker derved. Næste morgen tog hun et smalt, i stærkt bånd, trak det gennem den åbning, som var øverst i ravhjertet og gav sin lille sønnesøn det om halsen. „ Det må du aldrig lægge bort, uden mens du sår et nyt bånd sat i. Du må heller ikke vise til andre drenge, at du har det; så tage de det fra dig, og så får du ondt i maven! “ Det var den eneste sygdomsplage, lillepeer endnu havde kendt. der var også en underlig magt i det hjerte. Farmor viste ham, at når hun gned det med hånden og man da lagde et lille strå nær derved, så blev strået ligesom levende og sprang hen til ravhjertet, og ville ikke slippe det. Grossererens søn sil huslærer, der læste med ham alene og spadserede med ham alene. Peer skulle også have kundskaber; han kom i skole med en hel mængde andre drenge; de legede sammen, det var mere fornøjeligt end at gå ganske alene med læreren. Peer ville ikke bytte! Han var en lykke-peer, men gudfader var også en lykke-peer, uagtet han ikke hed Peer. Han vandt i lotteriet toti hundrede rigsdaler på en seddel, han holdt med elleve andre. Han fik straks bedre klæder, og fandt sig vel i dem. Lykken kommer nu aldrig alene, den har altid en ansættelse med, og det havde den. Gudfader forlod skarnvognen og gik til tteatret. „ Hvad for noget? “ sagde farmor, „ er han gået til tteatret! Som hvad? “ Sou: maskinkarl. Det var en hel forfremmelse. Han blev et ganske andet menneske derved, og havde stor fornøjelse af comedien, som han jo rigtignok altid så ovenfra eller fra siden. Dejligst var balletten, men den kostede også sværest arbejde og var meget udsat for ildløs; der dansede de både i himlen og på jorden. Det var noget for lille Peer at se, og da der just en aften skulle være „ Gencralprove “, som det kaldes, på ku ny ballet, hvori de alle vare klædte og udstafferede ligesom på den aften folk betale for at se den herlighed, lovede han at tage Peer med og sætte ham et sted, hvor han kunne se det hele. Det var en bibelsk ballet: Samson; filisterne dansede om ham, og han rev hele huset sammen over dem og sig; men der var både sprøjte og sprøitcfolk, dersom en ulykke skulle ske. Peer havde aldrig set en comedie, endsige en ballet; han fik sine søndagsklæder på og fulgte med gudfader over i tteatret. Det var ligesom et stort tørreloft, med mangc Gardiner og skjermbrætter, lange sprækker i gulvet, lys og lamper. Der var så mange kringelkrogc op og ned, og fra disse kom de ud ligesom i en stor kirke med pulpiturer. Nede gik gulvet ganske skråt, og her blev Peer sat og sagt til, af 2 * han skulle blive indtil det hele var forbi, og man hentede ham. Han havde tre smørrebrød i lommen, sulte skulle han ikke. Snart blev her lysere og lysere; der kom foran, ligesom op af jorden, så mange spillemænd, både med fløjter og violiner; der kom på siddepladsene, hvor Peer sad, folk, klædte som de gå på gaden, men der kom også riddere med gnldhjclmc, dejlige frøkener i flor og blomster, ja hvidklædte engle med vinger på ryggen; de satte sig oppe og nede, på gulvet og i pulpiturerne, for af se til. De vare alle sammen dandsc-mcnncskcr i balletten, men det vidste Peer ikke, han troede af de hørte hjemme i de eventyr, farmor havde fortalt. Ja der kom en kvinde, hun var den alleryndigste, med guldhjclm og spyd; hun så ud over alle de andre og sad mellem en engel og en trold. Nej, hvor her var bieget at se, og dog var balletten endnu slet ikke begyndt. Med et blev der ganske stille; en sortklædt mand svingede en lille troldstav over alle musikanterne, og så begyndte de at spille, så at det susede gennem dem, og hele væggen løftede sig. Man så ud i en blomsterhave, hvor solen skinnede og alle mennesker dansede og sprang. En sådan dejlighed havde Peer aldrig tænkt sig. Der marschcredc soldater, og der var krig, og der var gilde, og kæmpen Samson og hans kæreste. Alen hun var ligeså ond som hun var dejlig; hun forrådte ham; filisterne stak hans øjne ud, han måtte dreje kværnen i møllen og stilles op til spot i den store dandsesal; men så tog han om de svære stccnpillcr, som bar loftet, og rystede det og hele huset; det styrtede og lyste i rødt og i grønt, ' ok dejligste ildsluer. Peer kunne have siddet hele sin levetid og set på det, selv om smørrebrødet var spist øp, og det var spist øp. Nå, der var nøget at fortælle om da han kom hjem. Han var ikke til at få iseng; han stod på et ben og lagde det andet ben op på bordet, det havde Samsons kæreste og alle jomfruerne gjort. Han gik trædemølle om farmors stol og væltede to stole og en hovedpude over sig, for at vise hvorledes dandscsalcn styrtede. Han viste det, ja gav det med fuld musik, den hørte til, der var ingen tale i balletten. Hnn sang højt og dybt, med ord og uden ord, der var ingen sammenhæng deri, det var som en hel opera. Det mærkeligste af alt var imidlertid hans dejlige klokkerene stemme, men den talte ingen om. Peer ville tidligere have været urtckræmmerdreng for at råde over svesker og puddersukker, nu vidste han at der var noget meget herligere, og det var „ at komme i Samsons historie og danse ballctdands “. Der var såmænd mange fattige børn gåde den vej, sagde farmor, og blevne fine og hædrede folk, dog skulle aldrig noget pigebarn af hendes familie så lov at gå den vej, men nok ^n dreng, han stod fastere. Peer havde ikke set en eneste af de små piger falde, før hele huset faldt, og så faldt de alle sammen, sagde han. Iii. Peer ville og måtte være bnlletdandser. „ Jeg har jo ingen No for ham! “ sagde hans moder. endelig lovede farmor at fore ham en dag op til balletmesteren, der var en galant mand og havde sin egen gård ligesom grossereren. Skulle Peer engang kunne opnå det samme? Intet er umuligt for Vorherre. Peer havde guldæblet i barnehånd; lykken var lagt ham i hænderne, måskee- den også var lagt ham i benene. Peer kom til balletmesteren og kendte ham straks, det var jo Samson. Hans øjne havde slet ikke lidt ved filisterne. Det var også kun comediespil, vidste han. Øg Samson så mildt og fornøjeligt på ham, sagde, han skulle holde sig rank, rigtig se på ham og fremvise sin vrist. Peer viste hele foden, og benet med. „ Så var hun ansat ved balletten! “ Sagde farmor. Det var let bragt, i stand det hele hos balletmesteren, men forud havde moder og farmor dog gjort andre forberedelser, talt med indsigtsfulde folk, først med grossererens frue, som fandt at det var en smuk nej for en kjon, skikkelig dreng, uden fremtid, som Peer; derpå havde de talt med jomfru Frandsen; hun forstod sig på balletten, selv havde hun engang i farmors yngre dage været den nydeligste dandserinde på tteatret, dandset gudinde og prindsesse, været hyldet og hilset hvor hun kom og gik, men så blev hun ældre, det blive vi alle sammen, hun fik ikke længer de store roller, måtte danse bagved ungdommen, til sidst gik hun bag af dansen, gik til pynten, pyntede de andre til gudinder og prindsesser. „ Sådan går det! “ sagde jomfru Frandsen, „ Theaterveien er yndig, men tornefuld, der groer chikanen! Chikanen! “ det ord forstod Peer slet ikke, men han kom nok til at forstå det. „ Han vil nu med vold og magt til balletten! “ sagde moderen. „ En from og en christelig dreng er han! “ Sagde farmor. „ Og velskabt! “ sagde jomfru Frandsen. „ Velskabt og moralsk! det var min glands-periodc. “ Og Peer kom på dandseskolen og fik sommerklædcr og tyndsålcde dandseskoe for at være lel. Alle de gamle dandserinder kyssede ham og sagde at han var en dreng fil at spise. ' han. måtte stille sig op, sætte benene udad, holde sig ved en Stang for ikke at falde mens han lærte at sparke, først med højre ben, så med venstre. -det var slet ikke så svært for ham, som for de fleste andre. Balletmesteren klappede ham og sagde at han skulle snart med i balletten; han skulle være et kongebarn, søm blev løftet på skjolde og fik guldkrone på; det blev. indøvet på dandseskolen og prøvet på selve tteatret. Moder og farmor måtte hen at se lille Peer i al den stads, og de så det og græd begge to, nagtet det var så glædeligt. Peer havde i al sin pragt og herlighed slet ikke set dem, men grossererens havde han set, de sad i loge nærmest tteatret; lille Felix var med, i sine bedste klæder; hun havde knappede handsker, ligesom de voksne herrer, og sad med kikkert for øjet hele aftenen, skønt han godt kunne se, ligesom de voksne herrer. Han så på Peer; Peer så på ham, og Peer varet kongebarn med guldkrone på. Denne aften bragte de to børn i nærmere forhold til hinanden. nogle dage efter, da de mødte hinanden hjemme i gården, gik Felix hen til Peer og fortalte af han havde set ham, da han var Prinds; han vidste nok af nu var han det ikke mere, men han havde båret både klæderne og kronen. „ På søndag skal jeg bære dem igen! “ Sagde Peer. Det så Felix ikke, men tænkte på det hele aftenen; han ville nok være i Peers sted; han havde ikke jomfru Frandsen s erfaring af theaterveien var tornefuld og der groer chikanen; heller ikke peervidste det endnu, men han skulle lære det. De små kammerater, dandsebørnene, vare ikke alle så gode som de burde være, uagtet de lidt gik som engle med vinger på. Der var en lille pige, malle Knallerup, der altid når hun var klædt som page, og Peer var page, trådte ham ondskabsfuld helt op af smalbenet, det var af se på hans strømper; der var en ond dreng, der altid stak ham en knappenål bag ind og en dag havde spist Peers smørrebrød af en fejltagelse, men det var umuligt, thi Peer havde frikadelle på sit smørrebrød og den nndcn dreng havde brødet bart, man kunne ikke tage fejl. Det var ikke til at opregne al den fortræd Peer prøvede i to år, og det værste var endnu ikke hændet, det forestod. Der blev opført en ballet „ Vampyren “; i den vare de mindste dandscbørn klædte som flaggcrmuus, havde grå strikkede klæder, der sad snevert til kroppen; sorte flors vinger bredte sig fra skuldrene; de små skulle løbe på tåspidserne, som om de vare så lette at de fløj, og så skulle de snnrre rundt på gulvet. Det kunne især Peer udmærket; men hans bukser og trøje, et stykke var det, gammelt og skørt, holdt ikke de anstrengelser ud, så at lige idet han før alle menneskers øjne snurrede rundt, revnede hun bag i, lige fra nakken og ned til hvor benene sidde fast og hele hans stumpede hvide skjorte var at se. Alle mennesker lo, Peer fornemmede det og vidste at han var revnet bag i; han snurrede og snurrede, men værre og værre blev det. Folk lo højere og højere; de andre vampyrer lo med; det snurrede inde i ham og allcrforfærdeligst da folk klappede og råbte bravo. „ Det er for den revnede vampyr! “ Sagde dandsebørnene, og så kaldte de ham altid „ den revnede. “ Peer græd; jomfru Frandsen trøstede ham: „ Det er kun chikane! “ sagde hun. Nu vidste Peer hvad chikane var. Foruden dandseskolen havde de også en anden kundskabens skole ved tteatret, hvor dandsebørnene blev oplærte, både i at regne og skrive, lære historie og geograf:, ja, de havde en lærer i religion, thi det er ikke nok at kunne danse, der hører i verden mere til, end at slide dandseskoe. Også her var Peer flink, ja den allerskinkcste og fik sin roes; men kammeraterne kaldte ham endnu „ den revnede “. Det var nu bare på dril, men til sidst ville han ikke længere tåle det, han slog fra sig, han bankede en af de andre drenge, så denne blev blå under det venstre øje og måtte hvidtes der, da han om aftenen sknldc træde frem i balletten. Peer blev tiltalt vrædt af dandselæreren og værst af fciekonen, for det var hendes søn han havde fejet af. Iv. Der gik mange tanker gennem lille Peers hoved, og en søndag, da han havde sine bedste klæder på, vandrede han, uden at sige ctørd derom til moder eller farmor, ikke engang til jomfrn Frandsen, der ellers altid gav gode råd, lige op til capelmesteren; han troede, at den mand var den mægtigste udenfor balletten. Frejdigt trådte han ind og talte: „ Jeg er på dandseskolen, men der er så megen chikane, og så ville jeg hellere gå over til skuespillet eller sangen, dersom de ville! “ „ Har du stemme? “ spurgte capelmesteren og så ganske mildt til ham. „ Jeg synes at jeg kender dig. Hvor har jeg set dig for? Var det ikke dig, som revnede i ryggen? “ og nu lo han; men Peer blev rød som et blod; han var rigtignok ikke længer lykke-peer, som også farmor havde kaldt ham. Han så ned på sine egne fødder og ønskede at han var borte igen. „ Syng mig en sang! “ sagde capelmesteren, „ nå, frisk mod, min dreng! “ han tog ham under hagen, ogpeer så op, ind i hans milde øjne og sang så en sang, han havde hørt på tteatret i operaen „ Robert “, „ Nåde for mig! “ „ Den er svær, men den går! “ sagde capelmesferen. „ Du har jo en prægtig stemme, når den bare ikke også revner i ryggen! “ og han lo og kaldte på sin frue. Hun måtte også høre Peer synge, og hun nejede med halsen og sagde noget i et fremmed sprog. I det samme trådte tteatrets syngemester ind; ham var det at Peer skulle have søgt, for at gå sangveien; nu kom syngemesteren af sig selv, tilfældigvis, som mon siger; han hørte også „ Nåde for mig “, men lo ikke og så slet ikke så mild ud som capelmesferen og hans frue, dog afgjort blev det, at peerskulde have sangtimer. „ Nu er han kommen i det rette spor! “ Sagde jomfru Frandsen. „ Alan kommer videre ved stemmen, end ved benene! havde jeg haft stemme, så var jeg bleven en stor sangerinde og var måske nu baronesse! “ „ Eller bogbinder-madame! “ sagde moder. „ Var de bleven rig, havde de dog nok taget bogbinderen! “ Den hentydning forstå vi ikke, men jomfru Frandsen forstod den. Peer måtte synge for hende og synge for grossererens, da de hørte om hans nye thcatervci. Han blev kaldet en aften, de havde selskab dernede. Øg han sang flere sange, også den: „ Nåde for mig! “ hele selskabet klappede i hænderne og Felix med, han havde før hørt ham synge; i stalddøren havde han sunget hele balletten Samson, og det var det allerdeiligste. „ En ballet kan man ikke synge! “ sagde fruen. Io, det kunne Peer, sagde Felix, og så blev han opfordret til det. Han sang og han talte, han trommede og han brummede; det var barneværk, men der kom stumper af bekendte melodier, som ikke ilde passede til hvad balletten ville. Hele selskabet fandt det så fornøjeligt, de loe og lovtalte, den ene højere end den anden. Grossererens frue gav Peer et stort stykke kage og en sølvdaler. Hvor var drengen lykkelig, lige til han opdagede en herre, noget tilbage, som alvorligt så på ham; der lå noget hårdt og vredt i den mands sorte øjne, han lo slet ikke, sagde ikke et eneste venligt ord, og denne herre var tteatrets syngemester. Næste formiddag skulle Peer til ham, og ligeså alvorlig og streng stod manden der. „ Hvad var det med dig i går! “ sagde han. „ Kunne du ikke forstå at du var til nar? Gør aldrig det oftere og løb ikke om at synge for døre, enten indenfor ellerudenfor. Nu kan du gå! i dag synger jeg ikke med dig. “ Peer gik inderlig forknyt derfra, han havde lagt sig ud med mester. Tværtimod, mester var mere, end nogensinde før, vclstemt for ham: der lå måske et musikgeni i den lille fyr. I al den galskab, han havde stået og lavet sammen, var dog nogen mening, noget ikke almindeligt. Evner for musik havde drengen, og stemmen var klokkeren og. stor i omfang, blev den således ved, ja så var det lille menneskes lykke gjort. Nu begyndte sangtimerne; Peer var flittig, Peer var flink. Hvor var der dog meget at lære, meget at kende! Moderen sled og slæbte for at komme hæderligt igennem og for at sønnen kunne gå ren og velklædt, ikke se alt for ringe ud hos de folk, hun nu kom til. Altid sang og jubilerede han, de behøvede såmænd ikke at holde canarifugl, sagde bioder; hver søndag måtte han med farmor synge en psalme. Det var dejligt at høre hans friske stemme løfte sig ved hendes. „ Det er meget kjvnnere, end at høre ham synge vildt! “ Det kaldte hun hans sang, når han ligesom en lille fugl jublede ud med stemmen, lod tonerne, der kom af sig selv, klinge som de ville. Hvor var der toner i den lille strube, hvor var der klang i det lille bryst! Ja han kunne nok ligne efter et helt orchester! der var både flvite og fagot i stemmen, der var violin og valdhorn. Han sang som fuglene synge; men dejligst er menneskets røst, selv et lille menneskes, når det kan synge som Peer. Men i vintertiden, just som hun skulle gå til præsten og forberedes til confirmation, forkølede han sig; den lille fugl i brystet sagde pip, stemmen var revnet ligesom vampyrens rygstykke. „ Det er såmænd ingen fortræd! “ Mente moder og farmor, „ nu traller han ikke, og kan bedre tænke alvorligt over sin christendom. “ Stemmen var trådt i overgang, sagde syngemesteren; Peer måtte nu aldeles ikke synge. Hvorlænge kunne det vare? Et år, måske to. Måske kom stemmen aldrig meer. Det var en stor sorg. „ Tænk nu kun på din confirmation! “ sagde moder og farmor. „ Øv dig i musiken! “ sagde syngemesteren, „ men hold din mund! “ Han tænkte på sin christendom, og han studerede sin musik. Indvendig i ham klang og sang det; han skrev i noder hele melodier, sange nden ord. Til sidst skrev han ord. „ Du er jo digter, lille Peer! “ sagde grossererens frue, som han bragte tekst og musik; også grossereren fik tilegnet et stykke uden ord. Felix ligeledes et, ja selv jomsrn Frandsen, og det kom i hendes stambog, hvori var Vers og musik af to forhen unge lieutenanter, nu gamle majorer på bartpenge; bogen var given af „ en ven “, der selv havde indbundet den. Og Peer stod til påske, som det hedder. Felix forærede ham et sølvuhr; dct var ' det første ur, Peer ejede; han syntes, at han blev mand derved, behøvede ikke at spørge andre ad hvad klokken var. Felix kom op på kvisten, gratulerede og overrakte uhret, han skulle selv først stå til efteråret; og de toge hinanden i hånden, de to husets børn, begge lige gamle, fødte samme dag og i samme gård; og Felix spiste af kagerne, der vare bagte på kvisten i anledning af confirmationcn. „ Det er en glædesdag med alvors tanker! “ sagde farmor. „ Ja megen alvor! “ sagde moder. „ Havde dog far levet og set Peer stå! “ Næste søndag skulle de alle tre til Herrens bord. Da de kom fra kirken, havde der været bud fra syngemesteren, om Peer ville komme til ham, og Peer kom. Der ventede Hain glade tidender og dog alvorlige. Hnn skulle i et år aldeles opgive af synge, stemmen skulle ligge brak som en ager, ville en bondemand sige, men i den tid skulle han lære noget, ikke i hovedstaden, hvor han hver aften løb i tteatret og ikke kunne undvære det, hun skulle tredive mile fra sit hjem, i kost hos en skolemand, der havde endnu et par unge mennesker i pension, som det kaldes; han skulle lære sprog og videnskab, der engang kunne komine ham til gode. Det hele kostede i årets løb trehundrede rigsdaler, og de bleve betalte af „ en velgører, der ikke ville nævnes “. „ Det er grossereren! “ sagde bløder og farmor. Afrcisens dag kom. Der blev grædt mange tårer, der blev givet Kys og velsignelse; og så kørte Peer på jernbanen tredive mile ud i den vide verden. Det var pintsetid; solen skinnede, skoven stod frisk og grøn, toget for igennem den; marker og landsbyer skiftede om; herregårde tittede frem; qvægct stod på hovmarken. Nu kom en station, nu en anden, købstad på købstad. Ved hvert holdested var en mylren af mennesker til velkomst og afsked; der var højrøstet tale, udenfor og inde i vognen. Hvor Peer sad, lød stor snaksomhed og underholdning af en enkemadame i sort. Hun talte om sin grav, sin ligkiste og sit lig, det vil sige om sit barns. Det havde været så^nsseligt, at det ingen glæde var om det havde levet. Det var en stor lettelse for hende og det lille lam, at det sov ind. „ Jeg sparede i den anledning ikke på blomster! “ sagde hun, „ og nu må de betænke, at det døde i den dyre tid, hvor de må skæres af potte! hver søndag gik jeg til min grav og lagde en krands med stor, hvid silkcsloife. Sloifcn blev straks stjålen af småpiger og brugt fil bnlbannd. Det var så fristende! Nu kommer jeg en søndag, jeg vidste, af min grav var i hovedgangen fil venstre, men som jeg kommer, så er min grav fil højre. Hvad er det, siger jeg fil graverknrlcn, har jeg ikke min grav fil venstre? “ — „ „ Nej, ikke længer! “ “ svarede karlen, „ „ Madamens lig ligger der nok, men gravens overdel er flyttet fil højre, da stedet er en andens begravelses-plads. “ “ — „ Men jeg vil have mit lig i min grav, sagde jeg og det havde jeg jo min lovlige ret fil af sige. Skal jeg her gå og pynte en falsk overdel, mens mit lig ligger uden noget tegn på den anden side, det vil jeg ikke! “ — „ „ Ja, så må madamen tale med provsten! “ “ — „ Det er sådan kir yndig mand, provsten! hun gav lov fil af mit lig kom fil højre. Det ville koste fem rigsdaler. Det gav jeg med kyshånd og stod selv ved min gamle grav. - kan jeg nu være vis på, af del er min ligkiste og mit lig af de skytte? “ — „ „ Det kan madamen! “ “ Og så gav jeg hver en mark for flytningen. Bien da det nu havde kostet mig så meget, mente jeg af burde anvende noget på forsfjounelscn, og så bestilte jeg et monument med indskrift. Men vil de nu tænke dem, da jeg får det, har de sat i forgyldning øverst en lille sommcrstigl. Bien det er jo letsindigheden! sagde jeg, den vil jeg ikke have på min grav. “ „ „ Det er ikke letsindighed, madame, det er udødelighed! “ “ — „ Det har jeg aldrig hørt! Sagde jeg. Har nu nogen af dem herinde i vognen hørt andet, end af sommerfuglen er letsindighedens tegn? Jeg tang, jeg holder ikke af lang snak. Jeg fattede mig, tog monnmentet og satte det i mit spisekammer; der stod det til min logerende kom hjem, han er student med mange bøger; han bekræftede af det var udødelighed, og så kom monnmentet på graven! “ Og under al den talen kom Peer til stationen, hvor hun skulle opholde sig for af blive ligeså klog som stndcnten med mange bøger. V. Hr. Gabriel, den hæderlige lærdomsmand, hos hvem Peer skulle i pension, var selv på banegården for at tage imod ham. Hr. Gabriel var en beenradmagcr mand med store glindsende øjne, der sad så yderligt frem, at om han nøs, kunne man være bange for, at de fløj ham ud af hovedet. Han ledsagedes af tre af sine egne smådrenge. Den ene faldt over sine egne ben, og dc tv andre trådte Peer helt op ad fødderne for- at se ham rigtig nær; desuden fulgte to større drenge, den ældste omtrent fjorten år, hvidhudet, fregnet og rig på filipenser. „ Unge Madsen, student om tre år, når han læser! Primus, provstesøn! “ Det var den yngre; han så ud søm en hvcdcknop. „ Begge to kostgængere, studerendes hos mig! “ sagde hr. Gabriel. „ Småthustøi! “ kaldte han sine egne drenge. „ Trine, tag den ankomnes kuffert på trillebøren. Mad er sat hen til dem hjemme! “ „ Fyldt kalkun! “ sagde de to herrer kostgængere. „ Fyldt kalkun! “ sagde „ Småthustøi “, og den ene faldt igjcn over sine egne ben. „ Cæsar, se fil dine fødder! “ udbrød hr. Gabriel, og de gik ind i byen o

1896_AndersenT_Tvillingesoestrene

Theodor

Theodor

Andersen

Tvillingesøstrene

male

male

dk

AndersenT

Tvillingesoestrene

Andersen

Tvillingesøstrene

Roman

n

roman

R. Andersen

KB

5 Øres Folkebibliothek.

nan

nan

O

I. Spurveungen. Forestillingen i det kongelige teater var forbi, folk strømmede ud, mange i livlig samtale og leende, som om de endnu morede sig over, hvad de havde set og hørt. Det havde også været en særlige bevæget aften — onsdag den 6te oktober 1875 —, » Lygtemænd « var bleven opført for første gang. Den unge Fru Jørgensen trykkede sig ind til sin mands arm, da de trådte ud på torvet. » Uh, hvor det er koldt, når man kommer ud fra teatret. « » Så går vi lidt rask, « svarede bogholder Jørgensen. » Vi har jo ikke så langt hjem. « » Det er første gang, jeg har været til pibekoncert i det kongelige teater, « sagde fruen. » Hvem er det, der er sigtet til? « » Lygtemænd mener man jo er flammer, der om natten viser sig i moser og leder vandreren vild, og således kan man jo også nok kalde de folkeførere, der vildleder folket, for lygtemænd. Titlen er såmænd god nok, men stykket er tarveligt, og det hører til den slags tendentskomedier, en forfatter let senere fortryder, at han har skrevet. Forfatteren af » Lygtemænd « Har ingen sympati hverken for den moderne literære strømning, som Georg Brandes har gjort sig til talsmand for, eller for socialismen, som Louis Pio blev fører for her hjemme, derfor håner han tanken og kalder førerne lygtemænd. Det er netop Brandes og Louis Pios tilhængere, dér i aften har pebet i teatret, studenterne og arbejderne, og det bliver vist ikke sidste gang, disse åndens og håndens arbejdere kommer til at støtte hinanden. « De to unge ægtefolk fortsatte samtalen om det udpebne stykke, til de kom til deres hjem i Gothersgade, lige for store Regnegade. Carl Jørgensen havde, skønt han kun var otte og tyve år, en ansvarsfuld, men vellønnet plads som bogholder i en stor forretning. Han havde nu været gift i tre år, efter i forvejen at have været forlovet i halvandet år. De unge folk havde en hyggelig, smagfuld og kunstnerisk udstyret lejlighed på en 1ste sal til gaden. » Du har da ikke glemt nøglen? « spurgte fruen, da hendes mand stod lidt foran gadedøren og søgte i sine lommer. » Nej, her er den. « han åbnede døren og de trådte ind i gangen til det lille hus, hvori der kun boede tre familier. Der var helt mørkt på gang og trappe. Fru Jørgensen gik først; hendes mand, der skulle lukke gadedøren, kom lidt bag efter. Da hun kom op til sin dør, udstødte hun et skrig. » Hvad er det? « spurgte manden og skyndte sig op efter hende. » Å — jeg blev så forskrækket; jeg kom til at sparke til noget, der ligger på gulvmåtten; det er vist en hund. « » Hvor skulle den komme fra? « han søgte i sine lommer. » Nu har jeg ikke engang en tændstik. « han følte forsigtigt med foden til det, der lå på måtten. » Det er ingen hund — det er tøj! « han bøjede sig ned og følte sig for med hånden, » Det er et menneske — et barn! Lad os gå forsigtigt ind og få tændt en lampe. « Han fik døren åbnet og trådte ind i stuen. Hans hustru, der var kommen til at ryste stærkt, fulgte langsomt og forsigtigt efter ham. De fik hurtigt tændt en lampe og gik begge to ud for at se, hvem det var, der havde lagt sig til at sove udenfor deres dør. Det var en lille tyndt- og fattigklædt pige. Så snart Fru Jørgensen så’ hvem det var, bøjede hun sig ned og tog barnet op i sine arme. » Å, herregud! det er jo min lille spurveunge! Stakkels, lille, fattige skind! Hvor hun er kold! « Den lille pige åbnede øjnene. » Hvordan er det gået til, lille Gerda, at du har lagt dig til at sove udenfor min dør! « Fru Jørgensen bar den lille, søvnige og forfrosne pige ind i stuen og satte hende i sofaen. Jørgensen fulgte efter med lampen, som han satte på bordet. » Hvem er hun? « Spurgte han. » Det er den lille tvilling, « svarede fruen, idet hun, ligesom manden, begyndte at tage overtøjet af og hænge det ind i skabet. » Hun boer ovre i lille Regnegade, men hun kommer hver dag over og får lidt rester, som jeg får tilovers fra middagsmaden, derfor kalder jeg hende spurveungen. « hun gik hen og puslede ved barnet. » Stakkels lille spurv! Se, hvor køn hun er, og hvor snavset, den lille gris; men det kan hun ikke gøre for. Når jeg om dagen sidder ved vinduet, kommer hun og stiller sig ovre på den anden side af gaden og bliver ved at se op på mig med sine store, klare øjne, til jeg kalder på hende. Hun er så glad for mig, stakkels skrog. Nu kan jeg nok huske, at jeg sagde til hende, hun skulle komme op til mig, og da jeg så ikke har været hjemme, har hun villet vente til jeg kom og er imidlertid faldet i søvn. « » Men så er det bedst, jeg går over med hende, « sagde Jørgensen. » Forældrene må jo være ængstelige for hende. « Fru Jørgensen smilte bittert. » Hendes forældre bryder sig vist ikke så meget om hende, at de gør sig den ulejlighed at ængste sig. De to små stakler må gå og skøtte sig selv hele dagen. Og hvor snavset hun er både på hænder, ansigt og klæder. Når hun kommer op til mig, vasker jeg hende altid først, før hun får noget at spise. « » Hvor gammel er hun? « » Hun er halvsyvende år. « Jørgensen gik hen til barnet. » Skal jeg følge dig hjem? « Gerda rystede på hovedet. » Nej! « » Hun skal først have en lille tår varm te, ikke sandt, Gerda? « sagde Fru Jørgensen, » og et stort stykke franskbrød. « » Mor ville ikke lukke op, « sagde den lille. » Har du været hjemme og banket på? « Spurgte Fru Jørgensen. » Ja. Mor ville ikke lukke op. « » Og så gik du over til mig igen og ventede på mig? « » Ja. « » Så skal du også blive hos mig i nat. « » Er det værd? « spurgte Jørgensen. » Jo, hvorfor ikke? Det ulykkelige barn! Du hører jo, at forældrene har lukket hende ude. « » Å, det må jo være noget snak! Det har de ikke lov til. « Fru Jørgensen havde imidlertid sat vand til te over apparatet. » Jeg lægger et lagen over sofaen og pakker hende godt ind i et tæppe, lad hende så blive her til i morgen. Ikke sandt, Gerda, du vil gerne blive hos mig? « » Ja. « » Sådan ulykkelige små stakler, « sagde Fru Jørgensen til sin mand, idet hun lagde en dug på bordet, tog tetøj, brød og smør frem, » de lærer at kende sult og nød, før de lærer at gå. Vil du have franskbrød til te? « » Nej — jeg vil heller have en rømmer til — hvis vi har. « » Jo, vist har vi; vi har også Kognak. « » Lad mig kun få rom. « » Og Gerda skal have et stort stykke franskbrød, og en stor kop te, der er varm, og så skal du sove i min fine sofa, ikke sandt? « » Ja. « Da Jørgensen havde drukket sin tevandsknægt, trak han sig tilbage til sovekammeret og gik i seng. Fru Jørgensen hentede et vandfad fuldt af varmt vand og en stor svamp, begyndte at klæde sin lille gæst af og rystede sørgmodigt på hovedet ved hvert stykke tøj, hun tog af barnet. » Du skulle jo i en hel Balle vand, du lille gris; men det må vente til en anden gang, « sagde hun, da hun begyndte at vaske den lille på arme, ben, i ansigt og hoved, kæmmede hende og flættede hendes hår. » Nu er du jo voldsom fin. Bare jeg vidste, hvad jeg skulle give dig på. Nu skal du se! « hun hentede en af sine egne nattrøjer. » Den må du hjælpe dig med i stedet for chemisse og natkjole. « hun lo, da hun havde givet barnet den store nattrøje på, der nåde helt ned til fødderne. » Du ligner jo en katolsk kordreng! — så ruller jeg dig ind i dette tæppe som en rullepølse, lægger dig pænt ned, og du får et tykt tæppe over dig, så du ikke kan fryse. Plejer du at læse fadervor, før du sover? « » Nej — jeg kan ikke læse. « » Nå — så sov du. uden fadervor. Når nu din søster vågner i morgen tidlig og ikke finder dig, så tror hun da, at du er faldet ud af sengen. « » Det er ingen seng. « » Sover i ikke i en seng? I hvad da? « » På sække på gulvet. « Fru Jørgensen klappede barnet på kinden. » Stakkels små putter! — tør du sove uden lys? « Den lille pige lo. » Ja «. » Så tager jeg lampen med. God nat, lille Gerda, og sov vel! « » Ja, « svarede Gerda langsomt og krøb ned under dynen. Jørgensen sov allerede, da hans kone kom ind i sovekammeret. Men det varede længe inden hun selv faldt i søvn; hun lå og tænkte på sin lille nattegæst. Og da hun næste morgen kom ind i dagligstuen, lå den lille pige og sov trygt på den snehvide hovedpude, med hånden under hovedet og en svag rødme på den ellers blege kind. Hun stod lidt og betragtede barnet, og gik så ind og hentede sin mand, der netop var bleven færdig til at gå på kontoret. » Ja — det er en køn lille pige, « sagde han, efter at have set lidt på barnet. » Nå, så går jeg. « » Sådan en skulle vi selv have haft, « Tilføjede Fru Jørgensen. » Hun kommer nok! « » Jeg tror det ikke. « » Jo, vist så, bare tålmodig; men jeg har ikke tid til at tale med dig om det nu. « han kyssede hende. » Farvel! Hvad skal vi have til middag? « » Når du skynder dig at komme hjem, skal jeg nok lave noget, du holder af. « » Så skynder jeg mig! Farvel! — sørg nu for, at din spurveunge kommer godt hjem i sin fattige rede! « han var allerede kommen ud på gangen. Hun betænkte sig et øjeblik, så råbte hun efter ham: » Hør, Carl! Hvis jeg nu beholdt spurveungen? « Han standsede på trappen. » Det mener du vist ikke! « » Jo, jeg gør! « Han lo. » Nej — lad du den fugl flyve! « Hun listede sig sagte tilbage til stuen, for ikke at vække den lille pige. Men Gerda lå nu med åbne øjne og stirrede forundret op i loftet, som om hun ikke kunne forstå, hvor hun var kommen hen. Først da hun så’ Fru Jørgensen stå ved siden af lejet, huskede hun, hvor hun var, smilte og rakte den lille hånd frem imod hende. » God morgen, lille Gerda! Har Gerda sovet godt? « » Ja! « » Nu skal jeg hente te til dig. « Mens Gerda drak te, så’ Fru Jørgensen på hendes tøj, men kastede det straks med afsky fra sig, pakkede det hele ind i en Avis og bandt et bændel om det. » Tak for te! « » Velbekomme, lille pige! « hun tog kopperne og satte dem på bordet. Så trak hun en kommodeskuffe ud og talte nogle penge, der lå i en lille aflang papæske. » Det er jo mine egne penge, « sagde hun halvhøjt til sig selv, som om hun ville forsvare sig mod en bebrejdelse. Hun skyndte sig at tage overtøj på, derefter tog hun mål af Gerdas bundløse sko. » Jeg kommer snart igen; bliv liggende pænt stille så længe. « Fru Jørgensen gik, og hendes lille spurveunge blev liggende i den fine rede og anstillede sine barnlige betragtninger. Hun havde været her så lidt og fået noget at spise, men hun havde aldrig fået lov til at blive her en hel nat. Gud véd, hvad søster Nora tænkte! Hun ville da blive meget forbavset, når hun kom op og så’ søsteren ligge på sådanne fine puder, og med sådan en flætning i nakken med rødt bånd! Nora var vel allerede nede på gaden, for både faderen og moderen var vist gået på arbejde for længe siden, så blev der sat noget fedtebrød til dem, som de kunne spise af, når de havde lyst, og så stod der en spand vand på bænken i køkkenet, og så kunne de være oppe eller gå på gaden, lige som de havde lyst til. Der blev ikke lagt i kakkelovnen, men når det blev for koldt, kunne de nok gå lidt ind til nabokonen. En gang havde de haft en anden moder, men det var så længe siden, at Gerda ikke rigtig kunne huske, hvordan hun så’ ud, bare at hun var god imod sine to små piger lige som Fru Jørgensen. Men hun var vist død. Gerda vidste det ikke rigtigt. Hun og Nora havde en gang været henne hos en tante i mange, mange dage, og da de kom hjem igen, var moderen der ikke. Hver gang de små piger spurgte efter deres moder, blev der svaret dem: hun kommer snart! Men moderen kom ikke, og til sidst glemte småpigerne at spørge efter hende. Jo, Nora gik nok nede på gaden og kiggede efter søster Gerda; måske stod hun ovre på hjørnet og så’ her op til vinduerne. Gerda rejste sig halvt op i sofaen. Det kunne være morsomt at gå hen til vinduet og se ud på gaden. Men hun var jo svøbt ind i et tæppe, og Fru Jørgensen havde sagt, hun skulle blive liggende til hun kom igen. Å, hun kunne sagtens liste sig hen til vinduet, og hurtigt løbe tilbage igen, inden Fru Jørgensen kom. Hun lod sig dumpe ned af sofaen, trippede på bare ben hen til vinduet og så’ ud på' gaden. Nej — Nora var der ikke! Hurtigt tilbage til sofaen igen, ned under tæppet, og når så Fru Jørgensen kom, kunne hun ikke se, at Gerda havde været oppe. gud véd hvad Nora tænkte om Gerda, der ikke havde været hjemme hele natten! Hun gik vist og kedede sig! Når bare Fru Jørgensen ville komme, kunne Gerda snart gå ned og tale med søster Nora. Det var heller ikke morsomt at ligge her ganske alene. Så kom Fru Jørgensen med en pakke. » Nå, Gerda, er du snart ked af at sove? « » Ja. « » Nu skal du komme op. Jeg har talt med din mor? « » Skal jeg over? « » Vil du gerne hjem? « » Næh! — hvad sagde e Nora? « » Hun sagde, at du måtte gerne blive her ovre! « » Men det må jeg vel ikke? « » Vi skal se ad! « Fru Jørgensen hentede vandfad med vand, svamp og sæbe. » I dag behøver du ikke vaskes så meget, da du blev vasket i aftes. Kan du se, nu er vi allerede færdig med det. Og hvad siger du til sådan en chemisse med blonder? Og sådant et liv? « og således blev Fru Jørgensen ved at klæde den lille pige på i helt nyt tøj, som hun havde købt for sine sparepenge. Til sidst tog hun Gerda på sin arm og bar hende hen til spejlet. » Hvad synes du om den fine pige? Kender du hende? Og hvad siger du til mig for de pæne klæder? « Gerda slyngede sine arme om Fru Jørgensens Hals og trykkede sig op til hende. » Dig kan jeg allerbedst lide, dig og Nora. « Da Jørgensen klokken to kom hjem for at spise til middag, blev han noget overrasket ved at se den lille pige i nyt tøj. Han så’ spørgende på sin hustru, som om han ventede, at hun skulle give ham en forklaring. Han mærkede straks, at hun var noget urolig. Først da han havde sat sig til bords, spurgte han i en lidt hård tone: » Hvordan er det med hende? Har hun ikke været hjemme? « » Nej — men jeg har talt med hendes moder. Å, der ser forfærdeligt ud derovre! En mørk bagstue på et værelse, og et køkken med murstensgulv, og uden et eneste vindue. Når man skal se noget derude, må enten døren til gården eller til stuen stå åben. « » Ja — det er uhyggeligt! Men hvor længe har du i sinde at beholde hende? « Den lille pige sad og stirrede med sine store øjne på Jørgensen, mens han talte om hende. » Hun kan gå hjem så snart du vil have det, « svarede Fru Jørgensen. » Hvad er det for tøj, hun har fået på? « » Å, det er noget billigt stads, som jeg har købt til hende. De snavsede pjalter, jeg tog af hende i aftes, kunne jeg ikke give hende på igen. Lad mig nu have lov til at være god mod denne lille stakkel — det er slet ikke så dyrt. « Da Jørgensen kom hjem om aftenen, var barnet der endnu. » Hvornår skal hun hjem? « spurgte han sin kone, uden at Gerda hørte på det. « » Må hun ikke være her i nat? « » Hvorfor? « » Fordi jeg ikke nænner at sende hende hjem. « » Enten hun kommer hjem i dag eller i morgen, kan jo være hende ligegyldigt. « Mens de spiste til aften sammen, var der ingen af dem, der talte meget, og stemningen var trykket, som om der var kommet noget fremmed imellem dem. Skulle denne lille fremmede pige sætte splid mellem mand og hustru, så var det bedst at slippe hende snarest muligt. Og Fru Jørgensen var tavs og alvorlig, da hun lagde den lille pige til hvile; hun kælede ikke for hende som den foregående aften. Jørgensen sad i en anden stue og læste i en bog. Da Fru Jørgensen havde gjort i stand i køkkenet efter aftensmåltidet — hun holdt ingen tjenestepige, kun en bypige, der hjalp hende lidt om formiddagen —, tog hun sit hækletøj og satte sig ved bordet lige over for sin mand. Længe var der helt stille i stuen; ingen af dem talte. Så spurgte Fru Jørgensen med usikker stemme og uden at se op fra sit arbejde: » Hvorfor må den lille pige ikke være her? « » Fordi det er synd at vise hende et lyst og hyggeligt hjem, og så sende hende tilbage til det gamle, hvor hun trods al dets smuds og elendighed har følt sig tilfreds, fordi hun ikke kendte noget bedre. «. Der blev atter en lille pause. » Jeg tænkte heller ikke på at sende hende tilbage igen. « Jørgensen så’ hurtigt op fra sin bog. » Vil du tage det fremmede barn til dig som dit eget, adoptere det? Har du rigtig tænkt på, hvad det vil sige at påtage sig et sådant ansvar? Disse to små søstre, der har hvilt under samme hjerte, har siddet på stentrappen, hånd i hånd, og trøstet hinanden, når forældrene har været borte fra hjemmet, dem vil du skille ad! Tror du, du gør nogen af dem lykkelig? For øjeblikket vil de vel ikke tænke videre derover, de vil bare længes efter hinanden; men når de bliver et par år ældre, og de mødes på gaden — for du vil da vel ikke forbyde dem at se og tale med hinanden? « » Nej! « » Nå! Så vil den ene være klædt så godt og flot, som du formår at klæde hende, jeg kan godt sige som en dukke, mens den anden vil gå i sådanne smudsige pjalter, som du tog af barnet i aftes og væmmedes ved at give hende på igen i Morges! Du taler hele tiden kun om den ene; hvad har den anden gjort, siden hun skal være stedbarn? « » Den anden har jeg aldrig talt med, men den lille Gerda hænger ved mig med en rørende kærlighed. Jeg sidder jo så lidt alene ved vinduet og bliver helt tungsindig, men så kommer den lille Gerda og kigger op på mig, og jeg vinker hende herop. Men søsteren kommer aldrig. « » Det er vel fordi hun har følt, at du al tid har foretrukket søsteren. Jeg kan for øvrigt ikke forstå, at der kan være så stor fattigdom i det hus, når begge forældrene går ud og arbejder. « » Konen er vist ikke børnenes moder; Gerda har fortalt mig, at hun en gang har haft en anden moder; faderen er vel ikke engang gift med den kvinde, han nu lever sammen med. Han går ud og sørger for sig selv, konen for sig, og så må børnene skøtte sig selv. « » Ja, det er forfærdelige forhold. Der er jo rundt om i byen bygget asyler til værn mod de hjælpeløse små børn, ingen behøver at gå hele dagen på gaden; men magistraten løber ikke omkring i gaderne og opsamler de værgeløse små børn, som hunderakkeren i sin tid kørte omkring og opfangede de hjemløse hunde. « Fru Jørgensen sad lidt og tænkte. » Sådanne børn er lige som de stueplanter, der vokser op som vantrivninger i en tør og udpint jord. « » En stueplante kan jo reddes ved at blive plantet om i bedre jord, og de små proletarbørn kan også reddes ved at komme ind i andre forhold, for eksempel når de kommer i den alder, at de selv kan begynde at bjærge føden; men mange af dem har ganske vist taget skade forinden. Gør hvad du kan, for at mildne deres ublide kår, giv også den anden noget tøj, og overtal forældrene til at sende dem til et børnehjem eller i det mindste til et asyl, hvor de ikke behøver at frygte, og hvor de kan få lov til at være sammen. Men det er synd at give dem så ulige kår som du tænker på. Hvis du tager den ene til dig som dit eget barn, tror du så ikke hun vil sørge over, at søsteren skal gå og lide nød, og tror du ikke, du vil så misundelsens gift i den fattige tvillings hjærte? De to små søstre vokser op i ublide kår, der gør deres kinder blege og deres små arme og ben magre. Men sådanne børn er ofte sejlivede, og de kan godt blive muntre, kvidrende fugle, når der en gang kommer lysere og bedre dage. Men skiller du dem nu ad, så er jeg bange for, at du laver den ene, hende, du vil være god imod, til en tungsindig ung pige, og den anden, som vil føle sig tilsidesat og vraget, til en hård og trodsig skabning. Jeg gentager, disse to små søstre bør ikke rives fra hinanden. Søg at mildne deres kår, hvis du kan, men lad dem blive ved at være sammen. « » Jeg vrager ikke den anden. « » Du vil måske have hende med? « » Nej! « » Ja, hvorfor ikke? Hvorfor den ene og ikke den anden? Hvad har hun gjort dig, som du tilsidesætter. « » Det er et underligt spørgsmål! « svarede Fru Jørgensen lige som lidt fornærmet. » Jeg har aldrig talt med den anden, derimod kommer Gerda næsten hver dag herop til mig. « » Ganske simpelt fordi du en gang har kaldt på Gerda og ikke på søsteren. Påtog du dig nu en moders pligter lige overfor den ene, så vil du let en gang komme til at fortryde det. Det er jo dog ikke helt umuligt, at vi selv en gang kunne få et barn, tror du så ikke, at din kærlighed til det fremmede barn vil kølnes og at du vil føle det som en byrde? « » Aldeles ikke. For øvrigt tror jeg heller ikke, at vi selv får børn. Vi har været gift i tre år. « » Det har intet at betyde. Børn kommer ved et helt tilfælde; Fru Winberg sagde en gang, at børn kom ved et ulykkestilfælde. « Fru Jørgensen rejste sig langsomt og gik ind i stuen, hvor den lille pige lå og sov så trygt. Hun stod længe og betragtede barnet med et sørgmodigt udtryk. Hun ville så gerne have sådant et lille væsen, som hun kunne være god imod; men når hendes mand var så meget imod det, så måtte hun vel opgive det. Stakkels lille pige! Hun gik tilbage til stuen, hvor hendes mand sad og læste. » God nat! « Han så’ op fra bogen, smilte og nikkede. » Nå, går du nu i seng? — god nat! « Da hun om morgenen bragte ham hans kaffe, var der sådan et rørende, sørgmodigt udtryk i hendes kønne ansigt. » Hvad er der nu i vejen? « spurgte Jørgensen. » Er du ikke rask? « » Jo — jeg fejler ingen ting. « » Du ser så morgengnaven ud. « » Det gør jo ikke noget. « » Jo, det er kedeligt for mig at se sådan et surt ansigt jeg får al tid det indtryk, at det er mig, du er vred på. Har jeg gjort dig noget? « — intet svar. — » Er det fordi du ikke må få barnet? « — stadig intet svar. — » Du er selv et stort barn. Jeg ville så gerne føje dig! Hvis du bad mig om en hund eller en pappegøje eller en abekat — jeg skulle så gerne føje dig; men et fremmed barn! Jeg har jo givet dig grunde nok for min modstand imod, at du skiller de to søstre ad. Tager du den ene, får du den anden med. « » Nej. « » Når du tager den ene til dig som dit eget barn, så kan det ikke gå an, at du giver hende lov til at gå over og besøge forældrene, hvor hårdt det end må være at forbyde hende det. « » Det mener jeg heller ikke hun skal. « » Men da det ville være umenneskeligt, helt at forbyde de to søstre at se og tale med hinanden, så må den anden lille kludesidse komme her? « » Ikke til hverdagsbrug. « » Nå — kun om søndagen! « » Hvis jeg måtte få den ene lille pige, Gerda, så ville jeg sørge for, at den anden blev optaget i et børnehjem eller foreløbigt i et asyl. « » Véd du, om forældrene vil tåle denne indgriben i deres rettigheder? Véd du, om de vil afstå deres barn til dig? « » Nej — jeg må først vide, om jeg må få barnet for dig. « » Jeg er slet ikke glad for det indfald, du har fået; men jeg får vel ikke et fornøjet ansigt at se, før jeg giver efter, derfor kan jeg lige så godt gøre det straks. Men jeg vil intet ansvar have i denne sag, og jeg vil aldrig kunne vænne mig til at betragte det fremmede barn som mit eget. « i. Faderen. Søndag formiddag sad Jørgensen i sit eget lille værelse og læste i avisen, mens han røg en fin cigar. Han hørte at der blev ringet på døren og at hans hustru kort efter talte med en mand, hvis stemme han ikke kendte. Han blev derfor rolig siddende. Det varede dog kun et par minuter, før hans hustru kom ind til ham. » Nu er Jensen her. « Han så’ op. » Hvad for en Jensen? « » Gerdas fader. Du skulle jo tale med ham. « » Om hvad? « » Om afståelsen. Jeg talte med ham i forgårs, men så sagde jeg, at det var bedst han kom over og talte med dig i dag, og nu er han her. « » Ja — nu er han her! Det er jo en formelig overrumpling! Havde jeg vidst det, så... « Fru Jørgensen afbrød ham, ved at lægge armen om hans Hals og kysse ham. » Så var du vel går ud at spille kegler! Vær nu sød og tal pænt med Jensen, så skal jeg ikke bede dig om mere. « » Det bliver du også ved at sige, og så får jeg den ene kommission efter den anden i denne sag, som jeg en gang for alle har sagt, et jeg ikke vil have noget at bestille med. « Fru Jørgensen smilte, åbnede døren og sagde: » Værs’god, Jensen, vil de komme her ind og tale med min mand. « i det samme smuttede hun ud ad døren og Jensen trådte ind. Jensen var en tarvelig klædt mand, lidt foroverbøjet, med et vejrbidt, skægget ansigt, hvori savn og slid havde sat deres spor. Han blev stående ved døren. » Værsgod at tage plads, « sagde Jørgensen. » Tak! « han satte sig på den nærmeste stol. » De hedder Jensen, hører jeg. « » Ja. « » Og de ønsker at tale med mig? » » Ja — fruen sagde, at jeg skulle komme op og tale med Herren. « » Hvad siger de til, at min kone vil have den ene af deres småpiger? « Faderen sad lidt og tænkte, lige som om det var svært at svare. » Jeg er fruen taknemlig for det, fordi jeg er sikker på, at barnet vil få det bedre hos fruen, end hos mig. « » Men synes de ikke, det er synd for tvillingsøsteren? « » Jo — men fruen har lovet at skaffe Nora på et børnehjem. I begyndelsen vil de vel nok savne hinanden; men man glemmer hurtigt og trøster sig let i den alder; det er først når man bliver ældre, at man har mere svært ved at glemme og søger trøst, der ikke al tid er god. « Jørgensen så’ hen på manden, der sad og talte langsomt og stødvis og kun af og til hævede øjnene fra gulvet. » Har de kendt bedre dage, Jensen? « Manden så’ hen på Jørgensen, nikkede et par gange med hovedet uden at svare. » Hvad er de? « » Ingen ting. Jeg arbejder nede ved havnen, når der er noget at bestille ved skibene; men vi er nok om det. Nej — jeg har ikke lært noget. Min fader var bud og portner hos grosserer brun; vi havde det rigtigt godt. Jeg fik en god skoleundervisning, grossereren betalte. Da jeg var bleven konfirmeret, blev min fader formand på grossererens store lager og jeg fik hans plads som bud og inkassator; det var en meget betroet og godt lønnet plads. Vi troede alle, at denne plads ville vare evig, at det gamle handelshus, der var gået i arv fra bedstefader til fader og fra fader til søn, også ville gå i arv til sønnesønnen, der var nogle år yngre end jeg, og så ville jeg være godt dækket. derfor lærte jeg hverken handel eller håndværk. « » Ja, det er sandt, det gamle handelshus gik jo over i andre hænder; men det fortsættes jo dog i det gamle spor. Kunne de ikke blive hos de ny ejere? « » Det var mit håb til det sidste, men det bristede. Jeg var bleven gift med Fru Bruuns stuepige, fruen kunne godt lide hende og gav hende et pænt lille udstyr. Min fader opgav portnerpladsen til fordel for os. Jeg kunne ikke tænke, at nogen kunne være lykkeligere end vi. « » Hvor gammel er de, Jensen? « » Jeg er fem og tredive år. « » De ser meget ældre ud. « » Ja — jeg er kommen til at se gammel ud. « Fru Jørgensen viste sig i døren. » Må jeg komme med kaffen? « » Ja, kom bare. Måske Jensen også drikker en kop kaffe med en rømmer til? « Fruen gik ud for at skænke kaffe. » Tak! — det er en skam, at jeg gør dem så meget bryderi. « » Nej — aldeles ikke. Nå, så fik de portnerboligen i grosserer Bruuns hus? « » Ja — det var jo mit barndomshjem — dér var jeg født, jeg havde aldrig boet andre steder; min mor havde forstået at gøre det så hyggeligt, og det var vist ikke med noget let hjerte, at de to gamle forlod reden, for at gøre plads til de unge. « » Et godt hjem er en stor lykke, « bemærkede Jørgensen. » Jeg har aldrig kendt nogen større lykke og kan heller ikke tænke mig nogen større. Derfor var jeg også en gang så lykkelig som et menneske kan være. Min kone var lige så huslig som min mor havde været. De skulle have set hvor hyggelige vore kældervinduer så’ ud fra gaden, med blomster og fugle. Så kom de to kønne småpiger. Nu kunne der somme tider, når jeg sad ved børnenes vugge, komme sådan en underlig uro over mig. Det forekom mig, at min lykke var pustet op som en stor, strålende sæbeblære; når sådan en sæbeblære er bleven så stor, som den kan blive og just som den spiller i de allerkønneste farver, så springer den, og der bliver ikke andet end en kortvarig grå støvregn tilbage. Der var tider, hvor jeg blev så urolig og angst for, at min lykke skulle briste som en sæbeblære, når den blev så stor, at den ikke kunne blive større. Men denne angst og uro beholdt jeg for mig selv, og så trøstede jeg mig med, at jeg havde en god og sikker plads. Jeg har al tid været noget ordknap af mig, og det er længe siden jeg har talt så meget som i dag; men jeg synes, at når de vil tage min lille pige til dem, så skal de også kende hendes forældre. Moderen er død, faderen har ikke al tid været en drukkenbolt og børnene ikke al tid henvist til omgang med smågadens bærme. « han holdt pludselig hånden for øjnene, stønnede og snøftede som om han gjorde forsøg på at tilbageholde en gråd, der ville tvinge sig frem. Fru Jørgensen kom i det samme ind; hun standsede og så’ forundret og bevæget på sin mand og på arbejderen, der græd. Jørgensen gav hende et vink, at hun skulle gå igen. Uden at sige noget, satte hun bakken på bordet og ville liste sig bort, fordi hun følte, at sorgen er hellig og ikke bør forstyrres af nogen støj. Men inden hun nåde døren, havde Jensen fattet sig. » Undskyld, « sagde han, » det kom sådan over mig, fordi jeg kom til at huske på noget fra gamle dage. Det var den gang børnene var tre år og løb nede i portnerkælderen, pyntede som dukker. Mens jeg så sad og så’ på dem, uden at blande mig i deres leg, så fantaserede jeg, uden at deres latter eller støj forstyrrede mig. Jeg tænkte, hvorledes mine små piger ville komme til at se ud, når de blev større, kom i skole, når de blev voksne, unge piger; jeg så’ deres fremtid i et så lyst skær, jeg tænkte, jeg skulle kunne værne om dem, til de kunne skytte sig selv, og så må jeg nu være glad ved at kunne give dem fra mig, fraskrive mig al ret til dem, aldrig mere tale med dem. « » Å, så strengt behøver det vel heller ikke at være, Jensen, « sagde Fru Jørgensen. » Jo — sådan må det være, frue. « » Skal Gerda og jeg gøre dem selskab ved kaffen? « spurgte fruen, som for at give samtalen en anden retning. » Nej, frue, ikke endnu! Når jeg går, så vil jeg sige farvel til hende; men lad hende blive der ude lidt endnu. « » Ja — så lad hende det, « sagde Fru Jørgensen og forlod atter stuen. » Sæt dem her hen til bordet, Jensen! « » Tak! « Jensen rejste sig og tog sin stol med hen til bordet. Der blev en pause, mens de lavede kaffen til. Efter at have nippet til sin rom og sin kaffe spurgte Jørgensen: » Hvorledes gik det så til at de mistede pladsen? « » Det var jo to gamle handelshuse, der blev slået sammen, og de nye herrer tog deres gamle tjenere med. Vi måtte rykke ud af portnerboligen. Vi lejede en lille to værelseslejlighed. Jeg havde aldrig før manglet arbejde, havde aldrig søgt; nu søgte og søgte jeg og kunne intet få. De få penge, vi havde, gik snart, og da de var forbi, gik vort tøj og vore møbler. Jeg véd ikke, om man kan dø af sorg og savn; men de to ting kan vel nok være medvirkende årsag til en sygdom. Min kone begyndte at sygne hen, og til sidst måtte hun lægge sig. Doktoren mente det var bedst, hun kom på hospitalet; hjemme kunne hun jo ingen pleje få. Og så kom hun på hospitalet og så døde kun. Hun var for resten længe om at dø; jeg tror nok, det var tanken på børnene, der gjorde hende dødskampen så hård. Førend min kone døde havde jeg begyndt at arbejde nede ved havnen med at losse eller lade skibe. Jeg havde slet ikke tænkt på det arbejde. Jeg var jo godt kendt både ved toldboden og ved havnen fra den tid jeg var bud hos grosserer brun, og en dag, jeg gik og drev dernede, råbte en arbejderformand, der kendte mig, hen til mig: » Hvad fanden står du og glor på, svedskeprins! tag en hånd med i spillet; her er penge at tjene! « — disse ord virkede oplivende på mig. » Skal jeg? « spurgte jeg. — » Ja, spilleme skal du! « svarede han. Og så blev jeg havnearbejder. Somme dage, når der var noget at bestille, tjente jeg ret godt, andre dage kun lidt, og om vinteren, når søen var lagt til og skibsfarten standset, slet ingen ting. Jeg var kun hjemme om natten; om dagen levede jeg på værtshus. En nabokone havde for børnenes skyld skaffet mig en husholderske, en kristelig kvinde fra en forening, der havde en præst til formand. jeg gav hende penge, når jeg havde nogle, og når jeg ingen havde, så skaffede hun selv mad til sig og børnene. Men så fik hun selv et barn... « » Nå! « » Først kom der en kristelig kvinde fra foreningen og skældte os huden fuld, bagefter kom præsten, og han var ikke mild. Jeg lovede at gifte mig med hende; men da min kone havde ligget så længe på hospitalet, var jeg kommen til at skylde kommunen en hel mængde penge, som først skulle betales, før der kunne være tale om bryllup. De penge har jeg aldrig kunnet skaffe, og derfor blev jeg heller ikke gift med hende. Præsten og hans forening vendte os ryggen, barnet døde, og nu er hun på en kludefabrik og sorterer klude. « » Er det hende, de nu boer sammen med? « » Ja. « Jørgensen drak resten af sin kaffe og sad et øjeblik og stirrede tankefuld ned på bunden af koppen. Så sagde han langsomt og med dæmpet stemme: » Jeg syntes, de måtte have kunnet stramme dem op igen, Jensen. Der er gået mere end to år siden deres hjem blev ødelagt og deres kone døde. I løbet af to år må man kunne rejse sig efter et nok så hårdt slag. De burde have rejst

1871_AndersenMS_Viggo

Mads Smed

M.S.

Andersen

anonym

Viggo

neutral

male

dk

AndersenMS

Viggo

Andersen

Viggo

En Fortælling fra Vestkysten af Jylland

n

gothic

Eibe

KB

nan

nan

O

Som bekendt er vestkysten af den jyske halvø bedækket af en langs med Vesterhavet løbende sandstrækning, de såkaldte klitter, hvilke strække sig mee ' r eller mindre, dog kun i det højeste en mil ind i landet. Klitterne bestå as flyvesand i form as bjærge, der enten ligge i grupper eller kæder, hvilke sidste som oftest løbe parallele med hverandre og og stå lodrette på kysten. Flyvesandet er en uvelkommen gave fra havet; i flodtiden er det nemlig skyllet op på kysten formedelst den stærke bølgegang, og i ebbetiden er det blevet tilbage og af de stærke vestenvinde ført ind over halvøen. Imidlertid har man dæmpet denne sandflugt ved hjælp af flere slags sandplanter som marehalm, klittetag og gråriis; disse planter næres af den fugtighed, sandet indeholder, og deres lange rødder tjene til at gøre det ellers så let bevægelige sand fast. Denne plantning står under offentligt tilsyn og hvert efterår forsynes de nøgne pletter med tag, som tilføres fra de bedre beplantede steder. Hvor klitterne nu befinde sig, have engang været store landsbyer; disse ' byer er imidlertid af flyvesandet drevne længere og længere ind i landet, efterladende deres frugtbare marter, søer og moser til frit spillerum for denne havets ville gave. Sandbjærgene afveksle med Dale eller sletter, hvilke i reglen ere bevoksede med lyng, græs og siv; disse sletter afgive græsning til klubbernes kreaturer, navnlig fårene, ligesom de også yde overflødighed af brændsel. Det er et smukt syn, når man fra en af sandbankerne en sommerdag seer ud over en sådan sandflette; den sparsomme vegetation af de smukke lyse lyngblomster, det blege græs og det grønne siv frembyde dog en afveksling, der fryder øjet. Her seer man de voksne kli ' tboer at arbejde med deres hø- og lyngleer, medens grupper af børn er i færd med at sanke blåbær, som på disse sletter vokse i stor mængde, og som de sælge til landboerne; her møder øjet en stor skare af forskellige fugle, som skrigende flyve frem og tilbage for at søge noget til føden for sig selv eller deres unger, som de udruge mellem lyngen; her er kortsagt et liv og en travlhed, som man ikke skulle tiltroe disse øde egne. Undertiden møder øjet også menneskelige boliger, hvilke fordetmeste ligge samlede i byer, i reglen opførte as træ og så nær ved havet som mulig, da deres indvånere hovedsagelig ernære sig af fiskeri. Vintertiden er den bedste tid før fiskeriet, thi på denne tid af året er fiskene federe og bedre end om sommeren, medens havet da er forholdsvis roligere på grund af de hyppigere østvinde. Fiskerne er sædvanlig flere med en båd. Om morgenen før daggry samles de på stranden ved deres båd, som de, efter at de have betragtet vind og vejr, flyde ned i vandet; derpå knæle de ved siden af den og bede til ham, der både på land og vand har deres liv i sin hånd, dernæst et rask tag i båden, og straks flyder den på det ville hav, denne store og våde grav, som gemmer så mange af deres slægtninge og venner i sin kolde favn, og som hvert øjeblik kan være rede til at lade dem dele skæbne med deres hedengangne. I sandhed! det er en møjsommelig og farlig Gjærning, hvortil disse klitboer er henviste. Havet er deres forrådskammer, og de fleste, som ved egen hjælp ville ernære sig selv og deres familier, må såvel i regn og slud som frost og kulde „ på havet “, når det bare er nogenlunde roligt. Når man derfor fra et af de store sandbjærge udenfor et fiskerleje seer ud over havfladen, kan man undertiden gennem seerøret tælle 10—20 både fulde af fiskere, som have travlt med enten at sætte deres kroge, som de meest have bedet hjemme fra, eller de er i færd med at drage dem op for i båden at indsamle den velsignelse, Vorherre har formået deres rige nabo til at give dem. En anden om end noget uvissere indtægtskilde, som beboerne på vesfkysfen have, er strandingerne. Som bekendt er Jyllands vestkyst et farligt sted for de søfarende, da der fra Skagen til blåvandshuk ikke findes en eneste god havn, medens der langs med kysten strække sig 3 parallele sandrevler, hvorimod bølgerne idelig brydes. Fra havstokken tiltager grunden, som væsenlig består af grus og sand, jævnt i dybde udefter; men denne jævne udgående skråning forstyrres af revlerne, hvilke er sandforhøininger på havets bund med dybt vand imellem. Den yderste af disse revler har omtrent en afstand af 400—450 favne fra havstokken, og vandstanden på denne er omtrent 18 fods dybde. Den mellemste revle, hvis vandstand kan antages at være 12 fods dybde, ligger 120—180 favne fra strandbredden. Den inderste har 4—6 fod vand og ligger tæt udenfor havstokken, undertiden løber den også helt sammen med denne. Udenfor revlerne har havet straks en dybde af 8 favne vand; herfra står i vestlige storme en voldsom brænding ind imod land, og bølgerne brydes uophørlig mod revlerne og kysten. Skønt sandet på revlerne er løst, er det dog for skibe, som af stormen kastes herind, hårdt af støde på, og for det meste knuses de i den stærke brænding. Det er i almindelighed på den mellemste revle, af skibene støde, da landet på den yderste er så dybt, af selv dybtgående skibe i de fleste tilfælde kunne gå over; derimod er det sjældent, af et skib kommer over den mellemste revle uden af sønderflåes. På grund af sådanne kystforhold har mangen sømand fundet sin grav i de vrede bølger, da kystboerne med deres små fiskerbåde, ikke er i stand til af kunne komme de skibbrudne til hjælp. De have ofte set sådanne ulykkelige fra det grundstødte skib eller fra master og vragstumper af samme bedende af strække hænderne ud mod land, det velsignede land, der var dem så nær, men som de dog aldrig skulle nå; de have hørt deres råb om hjælp, uden af være i stand til af kunne bibringe dem en sådan, men har måttet nøjedes med af være tavse tilskuere ved de frygtelige sørgespil. Imidlertid har regeringen givet kystboerne midler i hænde fil for det meste at kunne redde de skibbrudne, ved på vestkysten af Jylland ligesom også på Bornholm at anlægge redningsstationer med passende mellemrum og forsynede med de fil de skibbrudnes frelse nødvendige apparater. Disse bestå af et raketkasteapparat og en redningsbåd, der er indrettet således, at den ikke kan synke i vandet. Når et skib støder på en af revlerne, hentes så snart som mulig raketapparatet fra stationen; dette består af en buk, der på stranden under en passende vinkel stilles i læ af det strandede skib; dernæst tages en raket, i hvis hylsters to bøjler er indskudt en Stang, som er fastgjort fil enden af en smal Line på omtrent ' 500 M. Længde; denne raket lægges på bukken, antændes og fører linen ud over skibet; fil denne Line sastgjøres en 3 1/2 tommers tyk trosse, som skibsmandskabet haler ud fil sig og fastgør helst et sted oppe på masten, for at redningsstolen, som skal bevæge sig frem og tilbage på den, kan holde sig fri as bølgerne. Til denne trosse er henimod den udadgående ende fastgjort en anden, men som er kort, og til hvis fri ende er føjet en blok. Om denne blok bevæger sig en Line, hvis to ender besinde sig på stranden og der betjenes af det på land værende mandflab; endvidere er denne Line gjort fast til redningsstolen, som ved hjælp af en kovse om touget og ved hjælp af linen kan bevæge sig frem og tilbage over brændingen, idet en del af det betjenende mandskab på stranden ved at hale ind på trossen holder den så meget som mulig i en lige linie. Selve stolen er kun indrettet for en person ad gangen, og den består af ringe, der er forbundne på samme måde som hylderne i en reol; på den nederste ring er der anbragt et brædt, hvorpå den skibbrudne hviler, medens han med hænderne holder fast ved de trosser, hvori selve stolen hænger. da strandingerne på Jyllands vestkyst ske så tæt ind under land, vil det ses, at et sådant apparat, som det her beskrevne, er godt slikket til at frelse de skibbrudne; men det vil tillige ses, at, hvis de skibbrudnes antal er stort, vil det på denne måde tage temmelig lang tid at redde dem alle, eftersom redningsstolen kun kan betjene en mand ad gangen, og skibet ville i de fleste tilfælde sønderslåes, inden dets besætning er fuldkomment bjerget; endvidere ville raketapparaterne være ubrugbare, hvor kystforholdene forårsage strandinger så langt ude, af raketten ikke kan nå det grundstødte skib. For af afhjælpe dette savn og for så vidt mulig af skaffe de skibbrudne en sikker hjælp, har man ved de fleste stationer ved siden af raketapparaterne anskaffet redningsbåde, hvilke er indrettede således, af de ikke kunne synke i vandet, ligesom de på grund af deres stive bygning heller ikke have let ved af kæntre i den stærke søgang. Hvert enkelt af mandskabet, som betjene båden, er forsynet med et svømmebælte, medens båden udenpå er forsynet med stormliner, som mandstabef kan holde sig fast ved, hvis båden skulle kæntre. Når båden skal bruges, føres den fra stationen på en undervogn trukken af 4—6 heste, hen til strandingsstedet, og da færdselen, formedelst den løse grund på de fleste steder er besværlig, har man ved bådens bygning lagt an på af gøre den så let som mulig. Disse apparater, som nu i omtrent 20 år have viist sig så heldbringende ved strandingerne, opbevares i egne dertil anbragte skur i nærheden af havet. Bestemmelserne for, hvorledes selve apparaterne skulle være indrettede, hvorledes det mandskab, der betjener dem, skal være indøvet, samt før det vederlag, det skal have før arbejdet ved strandingerne, er alle sammen stadfæstede ved lov. Ved hver station er der ansat en stationstilsynsmand, der har af lede de årlige øvelser med apparaterne, ligesom han også årlig til overopsynet har af indgive beretninger angående apparaternes virksomhed. Vi sagde, af strandingerne vare en indtægtskilde før havboerne; delte er dog ikke således af forstå, af denne fortjeneste indvindes ved redningsapparaternes betjening, thi den godtgørelse, vedkommende få før deres så ofte livsfarlige arbejde, hvilket de til deres roes udføre med et mod og en selvopofrelse, der søge deres lige, er forholdsvis ringe, og det var af ønske, af disse arbejdere måtte erlægges med en betaling, der stod i et mere passende forhold til deres møjsomme og farefulde Gjærning. En bedre fortjeneste derimod erholdes ved af bjærge i land af skibsladningen, hvis denne ikke forinden går i havet, ligesom også ved af „ brække “ Skibet, når delte er erklæret før af være vrag. Ved sådanne tilfælde affalde også mange ting til havboerne, som de siden sælge med god fortjeneste til landbefolkningen. Vist er det, at de år, der have været mange strandinger, er der mere liv og velstand blandt havboerne, end når det modsatte er tilfældet. Med hensyn til dannelse og oplysning står befolkningen i fiskerlejerne ved vestkysten på de fleste steder en del tilbage for landboerne, hvad der er en naturlig følge af det ensomme liv, de føre inde mellem klitterne. Med deres gerning er de henviste til havet på de fleste steder, og de have i reglen kun liden omgang med landbefolkningen. Derimod medfører deres Gjærning et stærkt helbred og en kraftig og veludviklet legemsbygning, og de fleste af dem opnå en temmelig høj alder, hvorfor man på disse steder finder langt flere gamle folk end blandt landboerne. Imidlertid ville disses antal vel endnu være større, hvis ikke drikfældigheden havde sneget sig ind hermed sine ødelæggelser. At drikfældighed er en almindelig last blandt fiskerne, forklares let ved deres Gjærning på havet, hvor de som oftest må tåle megen kulde, som de i almindelighed søge at dæmpe ved stærke drikke. Af naturen er havboerne endvidere tilbøjelige til tyveri; det skal dog ikke forstås således, at de bryde ind og stjæle, hvadsomhelst de trænge til, men det er derimod ved havet, de udøve deres tyveri; det er nemlig sjældent, af de, når de på stranden se noget ilanddrevet gods, kunne bare sig for at tage det hjem og holde det hemmelig, idet de have den dårlige mening, af alt sådant tilhører den første den bedste; dette kalde de af „ bjærge “, og de have ondt ved af forstå, af enhver, der over denne gerning, er en tyv. Det var iblandt sådanne mennesker, af Viggo, hvis historie i det følgende skal fortælles, var fød og tilbragte de første ti år af sit liv. Midt i byen s— ved Vesterhavet ligger et hus, der adskiller sig fra de fleste andre bygninger i byen derved, af det er opført af brændte sten, har forholdsvis høje vinduer og hvidtkalkede vægge; men manden, som har ladet huset bygge, var imidlertid ingen indfødt Havbo, thi han var i sin tid kommen fra en af de nærmeste byer oppe i landet og havde faget bolig her som omgangsskolelærer for fiskerlejets børn. Hans fader ejede en god gård hjemme i hans fødeby, og da der ikke var andre børn end Jørgen og en søster, var det fra først af bestemmelsen, af Jørgen skulle have gården hjemme, medens søsteren var tillavet en arv på 100 rdlr., som faderen havde indestående i en gård ved siden af. Men da sønnen gik hen og fæstede sig en fattig tjenestepige til brud mod faderens villie, og da han ikke ville afsfåe hende for af gifte sig med en anden, som faderen havde udset til ham, blev denne så vred, af han tilskjødede datteren gården og gjorde sønnen arveløs, medens han lod ham forstå, af han ulydig og genstridig som han var, for eftertiden kunne skøtte sig selv, og af han ikke mere ville se ham for sine øjne. Udenfor Jørgens fødeby, men i samme sogn ligger gården t—. Den har i forrige tider været en stor herregård, og der har tilhørt den et areal af flere hundrede Tønder land, af hvilke nu næppe 70 Tønder ere tilbage som agerland; resten er overføget med sand eller bevokset med lyng. Flyvesandet er således skyld i, af gårdens ejer, hr. Povlsen, egentlig ikke er herremand, medens det dog har været så artigt af skåne netop så meget af hans ejendom, af han til nød kan kaldes proprietair og hans kone frue. Da vi imidlertid i det følgende af og til komme i berøring med denne familie, ville vi nævne hr. Povlsen for herremand, eftersom han selv holder meget af at blive kaldt således, og så kunne vi desuden med større grund kalde hans kone frue, hvilken benævnelse hun for enhver pris vil have. Hr. Povlsen er fød på gården og har fået den i arv efter sin fader. Han er en høj og svær bygget mand men med ligegyldige og intetsigende ansigtstræk, der vidne om, at han ikke er vant til at tage sig verden for nær. Sin gårds drift skænker han ikke synderlig opmærksomhed, og indtægterne indvindes meest ved salg af ildebrændsel, hvoraf heden og klitten afgive en stor mængde. Derimod har han større lyst til enten at sidde hjemme i sofaen og ryge sin pibe eller også at fare omkring i landet uden egentlig at have noget andet ærinde end at få tiden slået ihjel. Fruen, hvis navn forresten er Karen, og som er en bondedatter fra nabosognet, er omtrent et sidestykke til hendes mand; hun kan slet ikke lide at have nogen omgang med de udannede bønder, som hun, Fru Poulsen, i sine egne tanker er højt ophøjet over ikke alene ved sin stilling som borgfrue, men også ved sin overlegne åndsdannelse; imidlertid er det hendes mening, af det er alt andet end fornemt af udrette noget i sit hus, hvorfor hun enten sidder hjemme med hænderne i skødet eller også lader spænde for sin vogn for af køre hen og besøge præstens, de eneste, hun i reglen kan være bekendt af have nogen omgang med. Hendes fader var i sin tid sognefoged i nabosognet; han var en af de såkaldte kalkunske bønder, dertil havde han penge som græs, og da han kunne give sine børn en stor arv, havde herremanden kastet sine øjne på hende og giftet sig ikke med hende men med hendes penge. Hun havde født sin mand to døtre, som begge havde arvet både faderens dyder og moderens skønne egenskaber. Jørgens fader havde en gang tjent på herregården, det var under hr. Povlsens fader, og da han havde været særdeles dygtig og tro i sin tjeneste, havde han, også siden han var bleven gift og bosat, blevet ved af holde et slags forbindelse ved lige med herregården, og han havde nydt mange goder derfra, endog siden hr. Povlsen var kommen til styret. Da Jørgen nu var udjagen af fædrenehjemmet og ingen steder havde af være, rettede han sin gang mod herregården, for der foreløbig af finde et slags tilholdssted, indtil der kunne åbne sig en vej for ham, og han kunne komme ind i en selvstændig virksomhed. Jørgen var den gang i en alder af tyve år. Han var spinkel af legemsbygning men havde et tiltalende ydre og godhedsfulde ansigtstræk; derhos besad han en sjælden god forstand og var i stand til med lethed af kunne sætte sig ind i mange ting. Han havde meget gøde skolekundskaber, og efter sin konfirmation havde han udvidet disse ved læsning af gøde og nyttige bøger; især havde han ved egen hjælp drevet det temmelig vidt i regning og skrivning, hvilke fag han havde sær forkærlighed for, og til hvis indøvelse han anvendte en stor del af sine fritimer. Undertiden knnrrede faderen vel og mente, af han nok kunne tage sig noget nyttigere for, og de andre unge karle i byen spottede ham og spurgte, hvad gavn han havde af alt dette arbejde, da han jo dog hverken skulle være præst eller degn. Disse spottetaler afviste han imidlertid gerne med den bemærkning, af det var nyttigt for enhver mand, til hvilken gerning i livet, han endog var henvist, at have læst noget og at det vist både ville være godt og glædeligt, om bonden i almindelighed var i besiddelse af nok så gode kundskaber, end det nu var tilfældet. I hvert fald vidste han, at det dog altid var bedre at beskæftige sig med sådanne ting end at ligge og sove på bænkene eller at løbe omkring i byen, som så mange have for skik, enten for at føre sladder eller at drive et letfærdigt væsen. Imidlertid kom disse kundskaber ham nu især til gode, da han var udjagen fra sit hjem; thi da der i ovennævnte fiskerleje var trang fil en lærer, fik herremanden udvirket, at han efter at have bestået et slags eksamen hos sognepræsten blev ansat her som omgangsskolelærer. I førstningen så befolkningen noget skævt fil „ Landboen “, der, som de sagde, var dem påtvungen af præsten, men det varede ikke længe, inden såvel han som hans unge kone ved deres blide og ligefremme væsen blev alles yndlinger. Imidlertid voksede familien, og efter ti Års ægteskab havde Jørgens kone skænket ham syv børn. Da lærerlønnen kun var lille, var denne ikke tilstrækkelig fil såmanges underhold, hvorfor Jørgen ved siden af sin skolegjærning allerede i lang tid havde måttet tage sin tilflugt fil andet arbejde for af fortjene føden fil de mange munde. Han bandt således fiskergarn for fiskerne, roede også undertiden med dem ud af fiske, ved hvilke leilgheder han også fik sin andel af fangsten. Hans helbred havde imidlertid altid været svagt, og hvad der længe havde været af forudse, indtraf snart, han kastedes på sygelejel, og lægen opgav alt håb om hans liv. Det var ikke blot i familien, af dette voldte stor sorg; enhver, der kendte Jørgen, tog inderlig del i familiens sorg og havde ondt af, af den stræbsomme og venlige mand skulle så tidlig gå bort, og alle ville være hos ham og pleje ham fil det sidste. Lille Viggo var aldeles ikke fil af trøste; han kunne ikke afse fader et eneste øjeblik, han stod bestandig udenfor sengen med øjnene fæstede på den kære syge, medens han slet ikke kunne lade være af skænde på den slemme dokter, der ville tage livet af hans elskede fader med alt det, han kom med fil ham. En dag, som han stod ved faderens leje med dennes ene hånd i begge sine, sagde han: „ Det passer vist slet ikke, hvad dokteren siger, af du ikke kan blive rask mere; thi den kære gud, om hvem du har fortalt os så meget, og som er så god og kærlig imod os, kan ganske bestemt ikke nænne af gøre os den store sorg af tage dig bort fra os og fra moder. “ „ Kære barn! “ svarede faderen, „ Du ved jo nok, af guds veje ikke er vore veje, og af hans tanker ikke er vore tanker; hvad han gør, er altid vel gjort, og hans villie er altid den bedste, thi den er, af vi alle skulle komme til ham og blive salige. Men det forholder sig med os mennesker som med de små børn, vi ville helst råde os selv, vi ville gå efter vore egne tanker og følge vore egne veje, fordi vi synes, af de er de behageligste og letteste af gå på; derfor tager den kære gud undertiden lidt hårdt på os for af drage os bort fra det, der er os kærest her i verden, af vi med vort hele hjerte kunne være hos ham og ret fornemme, hvor god han er. Når han nu vil, af jeg skal forlade eder, så er det jo flet ikke for at gøre enten mig eller eder fortræd, men fordi det er således bedst for os alle sammen. Vi skulle derfor ikke sørge og klage men være glade ved, at han også er så nådig, at han vil lade sin villie ske med os, og vi sknlle takke ham meget derfor, selv når han bøjer os allerdybest, thi du ved jo nok, at vi sknlle sige ham, vor kære gud og fader, tak for alle ting i Vorherres Jesu navn, sige ham tak endog for det, der synes at gøre os allermeest ondt “. „ Ja, når du nu er gået op til Vorherre, kære fader! så får du det jo nok så godt hos ham, for du har altid været så rar og god, men så have vi jo ingen fader mere, og hvem skal så sørge for os og for moder og give os føde og klæder? “ „ Den kære gud skal selv sørge for eder; thi han kalder jo sig selv de faderløses fader og enkers forsørger; han vil aldrig lade dem lide nød, der ret kunne have tillid til ham. Han skal derfor, når i ikke have mig mere, sørge for eder alle sammen, når i blot blive ved med af holde allermeest af ham og bede flittig til ham. Nu må du ikke græde, kære Viggo, thi så gør du mig forknyt; jeg går jo hen til Vorherre og hen til ham skulle jo både du og dine små søskende og moder også en gang komme, når i blot ville blive ved af være gode venner med ham alle tider; hos ham skulle vi samles for aldrig mere af adskilles; og når jeg nu er død, så skal du hjælpe moder, alt hvad du kan, både med af arbejde og med af bede, og hver gang du seer, af hun er forknyt, fordi hun savner mig, så skal du minde hende om disse ord af den tålmodige job, som du jo holder så meget af: Herren gav, Herren tog, Herrens navn være lovet! “ Disse ord havde udtømt hans sidste kræfter, og han mærkede nu, af hans lidelser snart vare forbi. Han kaldte sin kone hen til sig, fæstede sine brustne blik på hende og sagde: „ Kære himmelske fader! antag du dig disse kære og vær min sjæl nådig for Jesu skyld! “ med disse ord bøjede han sit hoved ned mod sin kone og sov ind. Viggo græd og kaldte på den kære hensovede med de ømmeste navne for om mulig al kalde ham til live igen; men moderen greb den hånd, som Viggo havde sluppet, foldede sine hænder om denne, og medens tårerne randt ned over hendes kinder, sukkede hun: „ Herren gav, Herren tog, Herrens navn være lovet! “ Ligesom lille Viggo bestandig stod ved sin faders dødsleje, således veg han nu næsten aldrig fra hans lig, men stod og betragtede den kære døde, ligesom om han ret ville indprænte sig de kære ansigtstræk for aldrig al glemme dem. „ Ja, kære fader! “ sagde han, „ Du havde ret, da du sagde, al når gud vil have os til al elske sig, så fører han os ind i sorg og nød; jeg synes aldrig, al jeg har holdt så meget af den kære gud som just nu, og jeg kan fornemme, al når han revser mig, gør han det ene af sin store kærlighed. Jeg har ikke rigtig kunnet forstå det før, men nu mærker jeg, “ al det er sandt, hvad der står i de smukke Vers, som du så lidt læste, mens du var syg; nu vil jeg synge dem før dig, og du vil vist glæde dig derover oppe i din dejlige himmel “ hos den kære gud. “ Og den lille dreng stod ved sin faders lig og sang: når modgangs tåge om mig ruger, og torne såre vil min fod, når trængslens kolde arm mig knuger og ængster mig til hjærterod, — da gjor det ondt, skønt godt jeg ved, det er guds faderkærlighed. Guds kærlighed, som vil mig drage op over verdens lave lyst, mig lære alt før at forsage for ret at smage nådens trøst og dele Jesu herlighed — det er guds faderkærlighed. Så lidt jeg døjer savn og møje, mig jorden brænder under fod, at himmeriges lyse høje jeg ret kan stræbe op imod. Hvor der er evig fryd og fred ved guds, min faders kærlighed. Ja, gud min eviggode fader, mit Skjold og megen store løn! Du aldrig dine børn forlader, men favner dem i lys og løn; tidt er dit favntag hårdt, dog ved jeg, det er idet kærlighed. Så før mig, som dig mon behage; lad torne såre foden her, det leder til, at jeg skal smage, hvor ejegod min fader er. Før mig hvorhen du vil, jeg ved, din vej er idet kærlighed. da Jørgens støv var stædet til hvile, og de første udbrud af sorgen havde lagt sig, begyndtes der at tænke på den hjælpeløse families fremtid. De to mindste børn beholdt moderen hos sig, medens de øvrige blev satte ud til slægtninge og venner. Jørgens fader, som for længe siden havde tilgivet sin søn, tog et af dennes børn, og da Viggo var så gammel, at han kunne begynde at arbejde for sin føde, tog herremanden ham og lovede at give ham føde og klæder mod, at han i den tid, han var fri for skolen, skulle vogte fårene i klitten. Ved denne tid var Viggo omtrent ti år, lille af alder og af et bly og undseeligt væsen. Dette barn var nu på en gang fra det stille fædrenehjem, hvor det af fromme forældre hidtil var opdraget i tugt og Herrens formaning, kastet ud i den verden, derer så fuld af synd og ondskab, og hvoraf der ikke findes mindst på sådanne steder, hvor der mellem herskab og tjenerskab er et svælgende dyb befæstet, idet tjenestefolkene, som det jo er skik eller rettere uskik, på større gårde er i deres fritid aldeles overladte til sig selv, medens herskabet forskandser sig indenfor lukkede døre og tilskoddede vinduer, ret som de frygtede, at deres helligdomme skulle besmittes ved „ Folkenes “ Nærværelse. Viggos ny hjem var et af de værste steder i denne henseende; thi som før er bemærkæt tog dets ejer sig ikke synderlig af folkene ved arbejdet og altså endnu mindre i deres ledige timer, i hvilke de vare aldeles uden opsigt, og som de kunne skatte og valte med efter eget behag. På grund heraf var herregården efterhånden bleven et valfarfssted for den udsvævende del af byens ungdom, og i dens folkestue kunne man blive vidne til den skammelige råhed, som desværre en stor del af vor ungdom er nedsunken i, idet nogle nemlig sagde der og svirede og spillede kort til langt ud på natten, medens andre enten førte løsagtig tale og sang utugtige viser eller bedrev uterlighed med kvinderne. Under sådanne forhold skulle det vise sig, om den gode plantning, som i hjemmet var nedlagt i vor lille vens sjæl, skulle visne og dø, eller om den trods uveiret, skulle udfolde sig rigere og skønnere og stå som et dejligt træ midt i ørkenen for med sin Duft af virke forædlende, på dem, som kom i dens nærhed. Det var ikke med moderens villie, af Viggo var kommen på dette sted; men nød bryder alle love. Det var hende nemlig umulig selv af opholde ham hjemme, og da der for øjeblikket ikke kunne åbne sig nogen anden plads for ham, gav hun skønt ugjærne efter for herremandens flere gange gentagne begæringer om af tage ham. Imidlertid havde hun et godt håb til Vorherre og troede, af han nok ville bevare hendes kære Viggo; og da han i enhver henseende var faderens udtrykte billede og ligesom denne i høj grad havde lyst til af læse, mente hun, af denne hans forkærlighed for bogen ville bidrage sit til af holde ham ubesmittet af det onde. I arbejdstiden var han sjælden sammen med tjenestefolkene, eftersom han da enten var i skolen eller med fårene i klitten. Når han vogtede fårene, læste han i de bøger af sin faders, som han havde medbragt hjemmefra, ligesom han også her læste sine lektier til skolen; i førstningen turde han ikke lade sig se med bøger i folkenes nærhed, da han var bange for, at de ville spotte ham derfor; men da vinteren kom, blev han nødt fil at læse om aftenen i folkestuen. At der blev gjort forsøg på at bibringe Viggo noget af det uvæsen, som øvedes blandt tjenestefolkene på herregården, følger af sig selv. Hertil var ingen bedre stikket end Jens røgter, en forfalden person mellem de fyrgetyve og halvtreds; han gik altid lurvet klædt, og hans blå næse vidnede noksom om, at han ikke svigtede et godt lag, hvor det kom an på at tømme brændevinsflasken, ligesom han også var den fremmeligste fil at bande og fil at snyde i kortspil. De fleste af gårdens folk havde han meer eller mindre bibragt disse skønne egenskaber; den eneste, hvorpå alle hans forsøg strandede, var Viggo, uagtet han opbød alle sine kræfter, navnlig for at lære ham at bande. „ Du bliver aldrig nogen Karl! “ sagde han en aften fil Viggo, medens de andre karle fniste, „ Du bliver aldrig nogen rigtig Karl, sålænge du hverken kan tage din dram eller sætte en ordenlig trumf på. “ „ Ja, men det er synd at bande, svarede Viggo undseelig. „ Jeg tror, satan plager dig, dreng! kalder du det synd af flide djævelen? “ „ Fader sagde altid, af Vorherre ikke kan lide den, der tager djævelens navn i sin mund. “ „ Vorherre! Ja, jeg tror nu hverken, af der er nogen gud eller djævel, og for resten mener jeg da ikke noget ondt med det, når jeg bander “, svarede røgteren, idet den spottende mine begyndte af forlade ham; » det er nu sådan en vane, jeg er kommen i med, og som jeg ikke tænker noget ved. “ „ Hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med “, svarede Viggo, som nu var bleven mere frimodig; „ det er det samme, som jeg har læst i faders ny testamente, hvor der står, af af hjærtets overflødighed taler munden; og lige så vist som det er, af Vorherre er til, lige så vist er det også, hvad fader så ofte sagde, af ethvert menneske, i hvis hjærte han ikke får lov til af leve, kan aldrig blive rigtig lykkelig her på jorden, langt mindre salig, når han er død. “ „ Fandenselv kan ikke snakke med sådant noget pak! “ brummede røgteren; „ ja jeg ved nok, af din fader var hellig, og det lader til, af du slægter ham godt på med hensyn til hængehovedriet. Hvem i hede helvede mener af blive salig, når han er død, den mening lader jeg præsten beholde; min mening er, -af når jeg dør, går det mig som alle andre kreaturer; det er nu min religion. “ Med disse ord vendte han sig bort fra Viggo og begyndte af blande kortene, som lå på bordet. Imidlertid havde Viggo fået mere mod, og han var nu ikke længere bange for af sidde i folkestuen og læse sine lektier, ligesom han også, uagtet Jens røgters spot, af og til lod se en og anden af de bøger, som han havde fået efter sin fader; under ordskiftet med røgteren, havde han, uagtet denne beholdt det sidste ord, ligesom fået en fornemmelse af, af når sandhed og løgn gå i kamp med hinanden, har løgnen tabt; det var bleven ham bevidst, når en gør noget godt, behøver han ikke af skamme sig derved eller skjule sig dermed i krogene. Iøvrigt var der mange af gårdens folk, som begyndte af fatte godhed for den opvakte dreng, og flere af dem, som i begyndelsen havde moret sig kostelig, når røgteren gjorde nar ad ham, begyndte nu af tage ham i forsvar mod dennes drillerier, medens de efterhånden fik større lyst fil af høre ham læse og synge for dem om aftenen end fil af spille kort og svire med røgteren og andre, som kom i dette ærinde. Inden den halve vinter var fil ende, var al svireri og kortspil forsvundne af folkestuen for fortællinger og sange. Siden vi sidst omtalte herskabet, er det blevet forøget med en tredje datter ved navn Christine. Medens de to ældste, som før er fortalt, havde arvet alle forældrenes høje dyder, tegnede det fil, af Christine aldeles var bleven arveløs i denne henseende. Til gjengjæld var hun bleven i besiddelse af et åbent øje for alt, hvad der er stort og ædelt, og når dette naturlige gode hos hende kunne blive udviklet i en rigtig retning, ville det være af forudses, af hun kunne blive et tro billede på en ægte dannekvinde. Medens hendes ældre søstre mente, af det var langt under deres værdighed af omgås tjenestefolkene og have nogen fortrolighed med dem, var det Christines største fryd, når hun kunne være hos dem og se, hvorledes drengene tumlede med kalvene på vangen eller fårene i heden. Hun var derfor også tilsidesat af moderen og søstrene, der lods hende høre, at hun aldrig blev andet end en bondeklods. Men var hun udskudt af familien, var hun des mere yndet af folkene, især af Viggo; disse to kunne altid så godt sammen; deres alder var omtrent ens; deres sang gik i samme retning; de havde så meget tilfælleds, og Viggo forstod på den ham egne måde at anslå de strænge i den lille piges sjæl, der ret kunne finde genklang i hans egen. Disse to blev snart udadskillige. Hele timer i rad kunne man se dem gå sammen ved fårene i heden udenfor gården, medens Viggo sang sine viser for hende, fortalte hende sine historier, falede om sin kære fader og om sit hjem, om den store sandbanke udenfor huset, hvor han så mangen gang havde leget med sin søster, og hvor de havde bygget huse af sand, i hvilke han var mand og hun kone; og ved alle hans fortællinger strålede Christines øjne af fryd. En dag. som hun efter sædvane kom ud til

1881_Aniken_Pavo

Aniken

Aniken

Pavo

neutral

unknown

dk

Aniken

Pavo

Pavo

Original romantisk Fortælling

n

gothic

A. Behrend

KB

Ikke noget navn på forfatter, men det er en kvinde iflg Pil Dahlerups DMGK

nan

nan

O

Første kapitel. Heldige forhold. Det var en af de mest anseteste familier i Finland, da den dels udledede sin nedstammen fra en ældre svensk konges søster og dels var i besiddelse af vidtstrakte stendomme i Finland. Ved en vig af den smukke saimasø låhovedgården, omgiven af talrige kornmarker, vidtudstrakte birke- og fyrreskove og uoverskuelige mosedrag. Magnus Pavo havde været i Sverrige i sin tidligste ungdom, og her havde den opvakte dreng set, hvorledes man med ringe bekostning anlagde savværker og således benyttede skovens træer til andet end brændsel. Hurtig satte han sig ind i alle forhold, der vedrørte skovbruget, og vendte som treogtyveårig yngling tilbage til sit hjem. Kort efter sin ankomst til „ Birkelund “ — således hed hovedgården — giftede han sig med den blonde Bertha linden og så nu en lykkelig fremtid i møde. I hjemmet havde han sin blide, smukke og inderligt hengivne hustru, og udenfor det havde han tilstrækkelig sysselsættelse med at gøre sine erfaringer frugtbringende for at afvinde ejendommene den fordel, som de hidtil havde nægtet. Magnus iværksatte sine planer med alvor og Iver. Han var selv tilstede ved og deltog jævnlig i alle de arbejder, han havde sat i gang, og han havde den bedste grund til at vente glimrende og hurtige resultater af sin virksomhed, en forventning, som også lod til at ville gå i opfyldelse. I løbet af to år vare ejendommenes indtægter forøgede til det firedobbelte, og der var dog endnu langt tilbage, der var endnu kun begyndt på Magnus ' kæmpemæssige planer, idet kun en forsvindende del af godset var taget under behandling. Magnus, der var ung og kraftig, havde grund til at se et langt liv i møde og det syntes, at hans familie i det hele taget havde privilegium på at nå en meget høj alder, da individerne af familien i skers slægtled havde nået over det firsindstyvende år. Der var desuden andre gennemgående særegenheder ved familien Pavo. Alle mændene havde været høje og kraftige, havde aldrig haft mere end fire børn hver og vare først indtrådte i ægtestanden efter at have fyldt det semogtredivte år. Kun Magnus gjorde en undtagelse fra denne sidste regel. Han havde ægtet Bertha, da han var treogtyve år, og da han nu to år efter så sine bestræbelser i skov og på mark krones med held, havde han den glæde at se sti hjem yderligere oplivet og hyggeligt ved to rødkindede, blåøjede puslinger, en dreng og en pige. Hvor Magnus gik, og hvor han stod, fandt han velsignelse. Den lykke, han følte, ansporede ham til nye anstrengelser. En rastløs higen efter at nå sit mål: at se hele godset forvandlet, greb ham og fyldte derved hans bryst med en bekymring, nemlig den, at hans levetid ikke skulle blive lang nok til at se værket fuldført. Midt på markerne, der på den ene side begrænsedes af saimasøen og på de andre omskuttedes af mægtige skovstrækninger, lå en stor høj. Denne havde Magnus anvendt megen omhu på for at danne den til et behageligt opholdssted, hvor han om sommeren af og til kunne søge hvile og i mag overskue den dyrkede del af sine jorder. På siderne havde han plantet lave blomsterbuske, mellem hvilke en grusbelagt sti snoede sig i en spiral op til Toppen, på hvilken han selv havde anlagt en græs- og blomsterplæne, omgiven af unge birketræer, der med deres fine, sirlige grene og blade ydede en behagelig skygge mod solen. Midt på plænen havde han dannet en bænk af afbarkede grene og belagt den med et blødt tæppe af Mos. Her havde han mange gange siddet dels alene og drømt om fremtiden, dels sammen med sin hustru og sine forældre og talt om, hvad han havde udrettet og endnu havde i sinde at foretage sig med hensyn til ejendommenes drift. Det var især om aftenen, at han hengav sig til disse drømmerier, der vare blevne til en hel vane, ja næsten sygelighed hos ham, men af hvilke han også skulle skræmmes op på en lige så pludselig som sørgelig måde. Hidtil havde Magnus levet alene med sin familie og i omgang med de nærmest boende ejendomsbesiddere og forpagtere. Han havde ikke havt sands for andet end sin families lykke og de arbejder og foranstaltninger, der skulle tjene til at støtte og forøge den. Magnus havde ingen tanke for, at hans lyksalige tilværælse kunne blive forstyrret. Han var velhavende, havde en sund og rask hustru, et par kraftige børn, der syntes uangribelige af sygdom, samt et par gamle forældre, der tegnede til at skulle nå den traditionelle familiealder, og han selv var en jernnatur, der lovede at slægte sine forfædre på. Andet kapitel. En sky. Fire år henrandt under idet lykke og tilfredshed i Magnus Pavos familie. Han havde ikke fået flere børn; men de to, han havde, voksede godt og gav moderen nok at bestille med at passe på, at de ikke alt for meget gav efter for deres lyst til at klatre op i træer, vade ude i søen eller, når denne var belagt med is, at prøve den frosne overflades styrke. Skjøndt velhavende, havde Bertha megen sands for sparsommelighed, ligesom hun også selv besørgede alt, hvad der angik husholdningen. Hun sørgede tillige for at holde børnenes tøj helt og rent, en beskæftigelse, der fremkaldte mange spøgefulde bemærkninger fra hendes mand, der gerne så dem ødelægge en ny dragt hver uge, da det for ham var et tegn på, at børnene vare raske og muntre og ved idelig bevægelse i den friske luft styrkede deres legemer. Kun i en henseende hjalp han sin hustru at formane børnene, og det var mod deres lyst til at tumle om ved vandet eller på isen. En aften i slutningen af juli måned kom Magnus hjem fra Marken og fandt sin hustru og sine forældre i en ivrig samtale; han blev da snart underrettet om, hvad der var genstand for denne. — her har været bud, sagde den gamle Pavo, fra vore genboer på den anden side af søen, for at anmode dig eller mig om at tage derover og vurdere den skade, jorderne der i den sidste tid have lidt ved de umådelige regnskyl og haglbyger. Der skal være adskillige gårde, der enten er ødelagte af stormen eller antændte af lynild og nedbrændte. Det er ulykker, som desværre have et meget stort omfang. Vi er heldigvis blevne forskånede for sådanne tilskikkelser!... Hvad siger du nu, min søn? — ja, jeg ville rigtignok helst være fri for det hverv, da jeg dårligt kan være borte fra vore arbejder, svarede Magnus. Der er så mange forskellige ting her, som lægge beslag på min personlige tilstedeværelse, og var det ikke, fordi du er så gammel, ville jeg have bedt dig om... — Gammel? afbrød hans fader ham. Synes du, at jeg begynder at blive affældig?... Vi talte netop om, at det var det bedste, at jeg tog mig af den sag, dels fordi du dårligst kan undværes her, hvor du er bedst inde i sagerne, som jeg ikke har så megen kendskab til, medens jeg på den anden side bedre kender vore genboers forhold og omstændigheder, end du. — ganske vist er du, kære fader, mere skikket til det hverv, man har villet beære os med, end jeg; men rejsen er dog besværlig og... — å, hvad! Hvor længe skulle det stå på at sejle over søen! — har du tænkt på at tage tilsøes? — ja, naturligvis. Det er den korteste vej, den mageligste rejse, og du ved jo, at jeg er vant til at tumle om derude, og at jeg før har gjort den tur adskillige gange... Desuden håber jeg at få rejseselskab, tilføjede den gamle efter et øjebliks pause, idet han polisk smilede til fin kone og sin svigerdatter. — ja, sagde hans hustru, da du kom, havde vi lavet en hel rejseplan, såfremt du ellers ikke har noget at indvende derimod. Bertha holdt sig tavs forlegen; thi ihvorvel hun ikke så nogen brøde eller noget urigtigt i at deltage i turen sammen med sine svigerforældre, så havde hun dog en ubestemt følelse af, at der i dette punkt var en uoverensstemmelse mellem hendes og hendes husbonds ønsker. Denne forlegenhed voksede end mere, da Magnus fæstede sit blik spørgende på hende. Bertha kunne ikke fremføre et ord. Det var hendes højeste ønske at følge med svigerforældrene. Ville Magnus derimod sætte sig imod hendes ønskes opfyldelse, var hendes kærlighed til ham stor nok til at bringe hende til at afstå derfra; men hun gjorde det dog kun, hvis han ligefrem udtalte sin misbilligelse af hendes forsæt, og hemmeligt frygtede hun for at høre sådanne ord af hans mund. Den gamle Pavo kom sin svigerdatter til hjælp, idet han sagde: — og Bertha der kan du naturligvis ikke have noget imod tager med. Hun kommer jo ellers ingen steder. I alle de år, i have været gifte, har hun ikke set hverken slægt eller venner; derfor mente din moder og jeg, at hun godt kunne tage med os, og... — og børnene? afbrød Magnus sin fader. — de blive hjemme, svarede den gamle i en beroligende tone. Den gamle Johanne kan nok tumle dem så længe. Vi blive jo ikke heller mere end et par dage borte... Har du noget imod, at din kone gør den lille tur med, Magnus? Den udspurgte ville gerne læse i sin hustrus vine, om hendes lyst var så stor til farten over Saima, at det ville væere hende et ligefremt offer at afstå derfra; men Bertha vedblev at sidde med sæmlede vine, syslende med noget sytpi, og lod sin svigerfader føre hendes sag, idet hun forresten lod, som om den ikke vedkom hende. Magnns ' s svar på sin faders sidste spørgsmål blev derfor et i en noget tør tone fremsat: — nej. Har hun lyst at rejse og udsætte sig for sejladsens ubehageligheder, så vil jeg ikke gøre indvendinger derimod. — sejladsens ubehageligheder! gentog den gamle Pavo hånligt. Har du nogensinde hørt noget menneske beklage sig over en tur på Saima? Magnns svarede ikke og forlod stuen. — kjcere svigerfader, sagde Bertha, da hendes mand var gået; jeg er bange for, at magnns blev vred. Så bliver jeg hellere hjemme. — sniksnak, barn. Sagen er kun, at han er forvænt ved sin stadige sidden hjemme; du har ligefrem forkælet ham... Sådant klynken og tvcerhed, når den ene er den anden ude af viesyn i nogen tid, kommer der af at gifte sig så tidligt. den gamle Pavo havde ikke tidligere ladet sig mærke med, hvor meget han holdt på den gamle familieflik: at indgå ægteskab i en mere fremrykket alder. Men her forekom det ham, at der var god lejlighed til at gøre opmærksom på, hvor blødagtiggjørende tidlige ægteskaber efter hans mening vare. Dermed var sagen foreløbig afgjort. Bertha skyndte sig i seng for at være tidligt oppe den næste morgen. Hendes mand gik ikke til ro med så let et hjerte, som hende. Han frygtede noget. Men enten var hans frygt ham selv uklar, eller også var han svagere, end man i almindelighed anså ham for at være; thi ellers måtte han have udtalt sig, og derved muligvis have afvendt, hvad der fulgte efter. Allerede ved solopgang den næste morgen vare den gamle Pavo, hans hustru og svigerdatter på benene. Den første gav sig straks i færd med at gøre båden i orden, medens de to andre syslede i huset med at pakke de få genstande sammen, som de skulle have med på rejsen, og med at tillave et lille måltid før afrejsen. Magnus gik urolig ud og ind, som om det for ham gjaldt om at tage afsked med sin hustru og sine forældre for bestandigt. Han sagde intet; men hvert øjeblik betragtede han himlen og ønskede i sit stille sind, at der måtte vise sig tegn på den til uroligt vejr, da Bertha i så fald måske kunne lade sig skræmme til at blive hjemme. Himlen var imidlertid aldeles klar, kun noget diset i horisonten, således som det plejer at være tilfældet sommermorgsner, når de foregående dage have været varme. Det luftede netop så meget, at saimasøens overflade krusedes let, og vinden var særdeles gunstig for en sejltur over til den modsatte side. Pavo havde gjort båden i stand og var vendt tilbage til huset, hvor han nu sad glad og fornøjet ved bordet sammen med sine rejsesæller, og meddelte dem, hvor gunstigt alt tegnede til en magelig og behagelig rejse. Efter endt måltid brøde de op, og idet de fordelte de få sager, de skulle have med, gave de sig på vejen ned til båden, fulgte af magnns. Børnene sov endnu. Bertha havde taget afsked med dem, idet hun trykkede et Kys på deres pande, og børnene havde i søvne smilet til hende. De afrejsende stege i båden. Magnns omfavnede sin hustru med hæftighed og holdt hende længe fast omslynget, som om han ikke ville flippe hende igen. Han havde en følelse, som om han aldrig skulle se hende mere. Men således går det jo altid, når vi tage afsked for længere tid glædede sig et øjeblik derover, deres kådhed fremkaldte et forbigående smil på hans læber; men så faldt han wage i sin mørke stemning, vendte sig bort og gik ned til søen, hvor hans blik snart svævede hen over vandskaden, snart hvilede forskende på himmelhvælvingen. Tredie kapitel. Uveiret. Fjorten dage vare gåde, og nu mente Magnus da med sikkerhed at kunne vente sine kære hvert øjeblik. Når han var hjemme på gården, løb han hvert øjeblik ned til søbredden for at spejde, og var han i Marken, gik der ikke ret lang tid imellem hver gang, han besteg den omtalte lille høj, for derfra at iagttage søen, om der skulle vise sig noget sejl på vigen. Ret som for at være rigtig til behag havde vinden just taget den modsatte retning af den, den havde ved afrejsen, få at den nu var særdeles gunstig for hjemfarten, og end yderligere føjelig syntes den at være, idet den blæste med større styrke end hin dag. Det var ved middagstid. Magnus lå udstrakk på bænken på Toppen af højen. Hans øjne hvilede uafbrudt på mundingen af vigen ved spidsen af den skovklædte odde, medens hans øre lyttede til vindens raslen i de unge birketræers sine grene og løv. Solen strålede glimrende og varmt fra himmelhvælvingen. Men Magnus havde ikke lagt mærke til, at de skymasser, som han i de sidste dage havde betragtet med så megen uro og betænkelighed, nu syntes at have revet sig los forneden. Han bemærkede ikke, hvorledes de hævede sig højere og højere på himlen, idet de tillige antage et gulsort udseende. Og dog var det netop ud over saimasøen, de syntes at vokse op. På en gang indtrådte der et forunderligt mørke, birketræerne svaiede stærkt under virkningen af et par kolde vindstød og vandet i vigen begyndte at rejse sig i urolig og ustadig bølgegang. Magnus for op og stirrede mod himlen. Solen var dækket af tætte, sønderrevne skyer, der med utrolig hastighed spredte sig til alle sider. Vindstødene bleve hyppigere og mere langvarige, og en dyb rullen anmældte et kommende uvejr. Magnus forlod skyndsomt højen og ilede hjemad; men han gik ikke ind i huset, han løb forbi og standsede først ved søbredden. blæsten var allerede da vokset til en fuldstændig storm og søen væltede sine slumklædtc, frådende bølger højt op på den sandede, lave bred. Store regndråber begyndte at falde, klare lynglimt overstrålede dagslyset og tordenen rullede og buldrede uafbrudt. Den unge Pavo befandt sig i den højeste grad af bekymring, ikke for sin ejendom, skønt han vidste, at den nu ville blive udsat for samme medfart af uveiret som hans gjenboeres hinsides Saima tidligere havde været, men for sin hustru og sine forældre, der nu, derom nærede han ikke den ringeste tvivl, befandt sig på hjemvejen i et lille fartøj, en skrøbelig båd, på en oprørt sø. Det var en kvalfuld stund for magnns. Han løb langs med bredden-, men hvad hjalp det? Han formåede ikke at bringe hjælp, om den gjordes nødig; thi der fandtes ved vigen ikke mere end den ene båd, som var i brug. Hans ophold ved søen ville kun muligvis lade ham blive vidne til de seilendes kamp med elementerne. Men vi vide jo alle, hvor lidet vi formå at fjerne os fra et så sørgeligt skuespil, som vore kæres fortvivlede kamp for livet, det være sig nu håbet om dog at se dem frelste eller fordi vi ligesom ville dele deres lidelser ved at underkaste os den sorg at se dem lide. imidlertid blev han dog snart dreven tilbage til hjemmet af det frygtelige uvejr. Det havde begyndt at hagle, haglene faldt så tæt, at han kun formåede at fe nogle få skridt for sig, og de vare så store, at de tilføjede ham betydelige legemlige smerter ved deres slag. Sådanne uvejr er hyppige i Finland og meget ødelæggende. I fuldt løb ilede han hjemad mod gården. Knapt hundrede alen fra denne omstråledes han pludselig af et stærkt, klart, blåligt skær, og umiddelbart efter fulgte et forfærdeligt brag. Men Magnus hørte intet, han var segnet bevidstløs om. Det var et lynglimt; en lynstråle havde slået ned ikke langt fra ham og havde bedøvet ham uden ellers at tilføje ham skade. Snart vågnede han dog af sin bedøvelse, og da han slog øjnene op, så han et rødligt, viftende skær, der hvert øjeblik formørkedes af tætte røgskyer, som stormen jagede hen over ham. Lynstrålen havde ramt og antændt „ Birkelund “, der var opført udelukkende af træ. Som dyrene søge tilbage til den brændende stald, således styrtede Magnus sig ude af sig selv mod flammehavet. Det var tanken om hans børn, der drev ham derhen. Men han blev dog snart beroliget ved at høre den gamle Hannas stemme, der kaldte på ham. Hun og børnene vare urørte af lynet og vare øjeblikkelig flygtede ud i en udenfor gården i en jordhøj anbragt kælder. Her tyede nu Magnus også hen og blev derfra vidne til hvorledes hans gård forvandledes i kort tid til en aflehob. Øm at redde noget kunne der ikke være tale. Magnus var i nogle øjeblikke få meget optaget af sine børn, at han ikke tænkte på de fraværendæ. Men da så børnene spurgte om moderen og bedsteforældrene snart kom hjem, var hans bekymring vakt på ny, og det var med skælvende stemme at han svarede: — ja, kære børn, når vejret bliver bedre, komme de ganske vist. Hermed floge de små sig tiltåls, og selv deres fader syntes at finde en ringe trøst i sine egne ord. Nu først dukkede den tanke nemlig op hos ham: uveiret kan jo være begyndt derovre, førend de er tagne afsted, eller måske de have ladet sig advare forud af himlens truende udseende. Det varede længe inden uveiret var så vidt forbi, at man kunne vove sig udenfor. Det haglede vel ikke mere, men regnen styrtede ned i strømme, og stormen rasede med usvækket styrke. Magnus forlod imidlertid sit ufrivillige fængsel og begav sig ned til søen. Da han gik forbi den askehob, der betegnede det sted, hvor „ Birkelund “ Havde stået, kastede han kun et kort, ligegyldigt blik derpå. Når han endda var vis på, at det var den eneste ulykke, der havde ramt ham! Ved søbredden, der nu bekrandsedes af et bredt skumbælte, bruste bølgerne endnu lige stærkt. Magnns lod sit blik fare hen over vigen; men der var intet andet at opdage end de hoppende bølger med deres hvide rygge. Håbet om, at hans kære vare i god behold endnu hinsides søen, vågnede på ny hos ham, for pludselig aldeles at tilintetgøres. Hans blik strejfede tilfældigvis langs med vigens ene side og stødte der på en genstand, som han øjeblikkelig genkendte som sin båd. Slagen af rædsel udstødte han et brøl som et vildt dyr og stormede afsted i retning af fartøjet. Da han kom derhen, overbeviste han sig snart om, at det virkelig var hans halvt sønderslåede båd der lå; men der var intet spor af mennesker i dens nærhed, ligesom den var berøvet mast, sejl, årer, ja selv tofterne. Fortvivlet løb magnns langs kysten og ledte for om muligt i det mindste at sinde sine skæres lig; men forgæves. Det eneste, han opnåede, var hist og her at kunne opsamle enkelte stykker af fartøjets tilbehør, og bedrøvet vandrede han tilbage til sine børn. En tanke, et glimt af håb dukkede op hos ham, men han viste det tilbage igen. — det kan vel have mulighed, tænkte han, at båden har revet sig løs derovre fra og er dreven herover... Men ak, det er jo sandt, fader plejer altid at trække båden helt op på land. Det lakkede ad aften, og Magnus måtte tænke på at søge nattely for sig og sine børn. Uveiret var forbi, og solen kastede spottende sine stråler hen over egnen, ligesom for ret at sprede lys over de ødelæggelser, der vare anrettede i løbet af eftermiddagen. Og der var meget at belyfe af det slags: marker, hvis afgrøde var aldeles tilintetgjort, brændte eller omstyrtede bygninger, knækkede og omstyrtede træer, dræbte kreaturer osv. Det var knapt nok, at Magnus værdigede sin grundige ruin et blik eller en tanke. Han vidste, hvor almindelig en landeplage hagelbyger vare for hans fædreland. Han var ikke den eneste, der på den måde var bragt til bettelstaven eller dog til at begynde forfra igen. Med sine børn ved hånden havde han begivet sig til den lille koloni af træhytter, han havde opført for sine arbejdere og deres familier i kanten af skoven. Han trådte ind i en af hytterne og bad om hans børn måtte forblive der i nogen tid, da de formedelst „ Birkelundes brand for øjeblikket vare husvilde. Hans bøn blev villig tilstået og han gik derpå til en anden hytte for at sørge for sig selv. Ejeren og beboeren af denne hytte var formanden ved savværket. Han var lige kommen hjem, da hans herre trådte ind hos ham. I den tro, at magnns kom for at forhøre sig om, hvorledes det stod til på savværket, antog hans ansigt præget af den dybeste sorg og i en jamrende tone sagde han: — ak, herre, det er dog et forskrækkeligt vejr, det har været denne eftermiddag. Et fjeldsfred har begravet værket og ødelagt dæmningen over åen. Det var et rent tilfælde, at vi arbejdere bleve frelste, da vi netop vare længere oppe ved åen for at bringe en ny flåde tømmer derned... — nå, svarede magnns uden at forandre en mine ved denne nye hjobspost, nå, det glæder mig, toll, at i er slupne vel derfra. Dit budskab overrasker mig ikke, da det ikke er den eneste prøvelse, der er pålagt mig i dag... Gid intet værre må komme til min kundskab. Min gård er brændt, mine marker aldeles ødelagte og... Dog, lad mig komme til mit ærinde. Kan i huse mig i nat? — ja, herre, såfremt de vil tage til takke med den ringe lejlighed, jeg kan byde dem. Det er kun... — tak, det er godt. Når jeg blot har tag over hovedet, afbrød Magnus arbeiderformanden. Søvn, tilføjede han ved sig selv, får jeg rimeligvis ikke meget ask tolls hustru var imidlertid kommen til stede, og efter at have hilst ærbødigt på den unge Pavo, spurgte hun ham om han ville tage del i deres tarvelige aftensmåltid, som hun netop skulle til at sætte frem. Magnus nænnede ikke at afslå det, for ikke at støde disse gode mennesker, skønt han aldeles ikke følte hverken trang eller lyst til at spise noget. Medens måltidet stod på fortalte han sine bordfæller om sin største bekymring, den frygt han nærede for at hans hustru og forældre skulle være forulykkede på søen under uveiret; men toll søgte ivrigt at berolige ham ved at fremhæve hans faders erfaring og forsigtighed, der måtte have ladet ham undersøge vejrforholdene nøje, førend han vovede sig tilsøs, tilmed da han havde mdres liv at svare for end sit eget. Halvt beroliget lagde Magnus sig om aftenen påklædt på det leje, der var anvist ham, og som bestod i en dynde havrehalm, hvorover der var bredt nogle uldne tæpper. Han faldt snart i søvn, som følge af den sindsbevægelse, han i længere tid havde været i. Men hans søvn var ingenlunde rolig og tryg. I drømme fremtrådte for ham spøgelseagtig skikkelser, skyggelignende væsner, der, hvor utydelige deres omrids end vare, for ham dog vare kendeligt nok som hans hustru og forældre. Disse drømmebilleder havde fæstnet sig således hos ham, at han flere gange, når han vågnede, troede at se dem med sine åbne øjne svæve hen over gulvet i kammeret, hvor han lå. Ganske tidligt stod han op. Søvnen havde ikke vederkvæget ham hverken på legeme eller sjæl. Han følte sit sind nedtrykt og kun ved ligefrem kraftanstrengelse formåede han at holde sig oprejst. Toll og hans- hustru vare ligeledes på benene, og den sidste bragte snart Magnus en dampende skål mælk og nogle skiver havrebrød, en net, som lod til at smage ham fortræffeligt, og som syntes at styrke ham. sammen med sin vcerl forlod han derpå hytten og begav sig rundt til sine andre arbejderes boliger, for at opfordre dem til at hjælpe ham med at anstille efterforskninger langs flodbredden, for muligvis at finde spor af dem, han anså for fortabte. Hans opfordring blev beredvilligt efterkommet, og den lille skare begav sig til den sørgelige opdagelsesgjerning. Fjerde kapitel. Fortvivlelse. Himlen var skyfri og en svag luftning legede med de blade på træerne, som haglene og stormen den foregående dag i deres raseri havde undladt at afrive. Saimasøen lå så smilende, så venlig, som om det aldrig kunne lykkes at bringe dens let krusede overflade i stærkere bevægelse. Fuglene sang, som om ingen af dem under den forrige dags uvejr havde mistet sin mage, og Magnus ' s børn lå på deres simple leje i den fattige hytte som kongebørn på edderdunspuder og drømte om — ja om alt, hvad der for en barnefantasi kan fremstille sig somtopmål af lykke. Imedens var deres fader, der ikke havde set fil dem, for ikke at vække dem, i færd med at overbevise sig om, hvorvidt de vare moderløse eller ikke og om deres bedsteforældre endnu fandtes blandt de levendes tal. Den letteste måde at skaffe sig denne overbevisning på kunne synes at være den at sende bud derover, hvorhen deres rejse var gået; men man må huske på, at der ingen båd var i nærheden, og tillands ville der blive en meget lang vej at tilbagelægge, da den yderst uregelmæssige saimasø danner en mængde dybt indskårne bugter og viger. Man holdt sig altså foreløbig fil undersøgelser langs bredden. Båden lå på samme sted som den foregående dag, men i en endnu mere ødelagt tilstand. Ten blev halet helt op på land. Spredte på en lang strækning spejdede mændene efter ligene af dem, man antog for druknede. Det var blevet middag, og den lille skare var nået langt nord på. Toll var den forreste. Han begyndte at blive ked af den langvarige, frugtesløse søgen og tænkte på at vende om. Dog ville han først gå ud på spidsen af en odde, der lå foran ham, og kaste et blik omkring sig derfra. Han gik derud og steg op på en mægtig bunke tang, som bølgerne havde kastet højt op på land. Bunken forekom ham mærkværdig fast og da han atter var stegen ned, begyndte han at endevende den. Midt i tangen, helt rullet ind i den, lå bådens sejl, der atter omsluttede to lig, et mandligt og et kvindeligt, den gamle Pavo og hans hustru, den sidste omslynget af den tørstes ene arm. Tolles råb tilkaldte snart hans kammerater og hans herre. Magnus stod et øjeblik målløs af sorg. Så kastede han sig ned på jorden og bedækkede sine forældres kolde hænder med Kys, medens en hæftig gråd kvalte de klager, hans hjerte strømmede over af. Arbejderne stod som tavse vidner til deres herres fortvivlelse. Efter nogle øjeblikkes forløb rejste Magnus sig atter. Han lod arbejderne vende hjemad med de to lig, men blev selv tilbage med Tolle. — Tolle, sagde han; nu er jeg overbevist om at alle de kære er gåde tilgrunde. Mine forældres lig have vi fundet; men hvor er min hustrus? Det kan ikke være langt herfra. Båden må være kæntret med dem, så at de er druknede alle tre på en gang. Lader os søge videre... Dog, du er vel ked af det; det er en dig ligegyldig person, hvis legeme vi søge.... Gå du kun tilbage, jeg vil søge alene. — nej, herre, sagde Tolle, der troede at spore nogen bitterhed i den unge Pavos stemme og ord; nej, herre, den vi søge var hverken mig eller mine kammerater ligegyldig, sålidt som de selv og deres børn er det. Jeg bliver hos dem. Jeg har nydt godt af dem i lykkelige dage, skulle jeg da svigte dem, når de rammes af ulykken? — tak, Tolle, svarede Magnus rørt. Det er så tungt at være ene med sin sorg. Solstrålerne spillede på vandets overflade og oplyste sandbunden, på hvilken muslingskallerne glimrede. Magnus stirrede åndsfraværendæ hen ad bredden, hvor de små bitte bølger forgæves hoppede for at nå så højt op, som deres mægtige søskende havde flyllet den forrige dag. Da ramtes hans sløve blik af en sittrende lysstråle, langt mere glimrende end den, muslingskallerne udsendte. Denne lysstråle vakte ham af hans tungsindige sløvhedstilstand. — se, Tolle, sagde han, se derhenne. Der ligger en genstand og glimrer og udsender tindrende gnister, som om den atter ville tænde et lys i min sjæls mørke. Stil dig her, så vil du bedre kunne se det. Hvad mon det egentlig er? Tolle stillede sig på det sted, hvor hans herre, der var trådt til side, havde stået, og han så tydeligt den glimrende lille genstand på sandbunden under det lave vand. Med øjnene stadigt hæftede på det strålende punkt nærmede han sig det, idet han vadede ud i vandet. Da han havde nået det, bukkede han sig ned og tog det op. Det var en guld fingerring, ganske glat, formodentlig en forlovelsesring. Endnu stående ude i vandet vendte og drejede Tolle den og betragtede både dens udvendige og indvendige side. På indersiden stod der vel et par bogstaver og tal indgraverede, men da han just ikke var stærk i den kunst at kunne læse, brød han forgæves sit hoved med at finde ud af disse hieroglyfer og deres betydning, hvorfor han vadede i land med sit fund, som han overrakte sin mere boglærde herre. Magnus kastede et blik på inskriptionen i ringen og genkendte øjeblikkelig den ring, han havde givet Bertha ved deres forlovelse. — Tolle, sagde han med dump stemme; denne ring er det tegn på vor ægtesfabspagt, som min hustru bestandigt har båren. Hun er altså aldeles sikkert omkommen ligesom og tilligemed mine forældre, og på en eller anden måde er ringen gleden af hendes finger. Tilfældet har ladet bølgerne skylle den hid for mine fødder, ligesom for at vise ved dette tilbagegivne ægteskabspant, at pagten er brudt af alle menneskers fjende — døden. Arbeiderformanden følte sig dybt bevæget ved den Kummer, han læste i den unge Pavos ansigt, og som bragte dennes stemme til at skælve. Han søgte at fremkomme med trøstegrunde, skønt han meget godt indså, at kun tiden, ikke ord, formåede at læge det smertende sår i Magnus ' hjerte. Han ville vække håb om, at Bertha endnu var ilive, skønt ingen følte sig få overbevist om, at hun var druknet, som netop han selv. Magnus lyttede med begærlighed til hans ord, som han rigtignok skridt for skridt modsagde og gendrev, men dog med forventning at få Tolles trøstes kilde til at rinde rigeligere. Og trods det, at så mange ting talte for at hans hustru måtte have delt hans forældres skæbne, klyngede han sig dog til tanken om den mulighed, at hun var ilive. Men hvor i al verden var hun da bleven af? Langsomt vandrede Magnus og Tolle hjemad. Magnus gav Tolle ordre til den næste dag med de andre arbejdere af sammentømre ham en hytte og lagde forresten beslag på arbeiderformandens gjæsffrihed endnu for den kommende nat. Han så til sine børn, som bestormede ham med spørgsmål om moderen og bedsteforældrene. — vi ville snart få dem af se, var faderens svar, og han vendte sig bort, for af ' skjule sine tårer. Atter en urolig, omtrent søvnløs nat for Magnus. Om morgenen forskrækkedes hans folk over hans bleghed og det ville, brændende udtryk i de af mangel på søvn tørre øjne. Han følte den samme mathed og utilpashed som den foregående morgen, hans gang var vaklende, men han tvang sig til af overvinde sin svaghed. Medens arbejderne vare i færd med det dem anviste arbejde, begav han sig selv med et par brædder og noget værktøj derhen, hvor den ituflåede båd lå, og her gav han sig med en sådan Iver til af reparere den, af han ved middagstid havde den i nogenlunde tjenlig stand. Uden opsættelse stød han fartøjet i søen, gik ombord, heisfe det bjergede sejl, som han havde medbragt, og styrede så over ad den anden side af søen til. Egentlig lod han da sejl og båd støtte sig selv, da han stadig sad og stirrede ned i vandet; men vinden var gunstig, så af styrmandens mangel på påpasselighed ikke greb forstyrrende ind i kursen. Han landede der, hvor de forulykkede tidligere vare landede. Han forhørte sig om sin hustru; hun var faget tilbage med sine svigerforældre. Så var uveiret kommet; men man havde trøstet sig med, af de vare slupne hjem i tide. Det var al den besked, Magnus fik, og nedbøjet, berøvet ethvert spor af håb, vendte han tilbage. — 0, af dog en storm ville knuse båden og måske sende mig selv did, hvor min Bertha er! Råbte han, da han befandt sig midt på søen. Lidt efter tilføjede han spottende: — øg dette vand, saimasøen, kalder man Finlands stolthed! Man synger sange til dens ære, man lovpriser den, fordi den berører menneskene det kæreste de eje! Forbandede sø! Forbandede land, som kun byder sine sønner lykke, for af knuse den, når den tegner til ret af blomstre! Magnus havde nået kysten, hvor forhen „ Birkelund “ lå, og hvor nu hans folk havde rejst en simpel bræddehytte. Han trådte hen til arbejderne, kaldte på Tolle og sagde: — Tolle, pas min ejendom, til jeg kommer tilbage. Benyt dig af den, som om den var din egen... — rejser de bort. Herre? spurgte arbeiderformanden bestyrtet. — ja, Tolle, jeg rejser, svarede Magnus med et bittert smil. Uden at yttre et ord mere eller høre på Tolles videre spørgsmål vendte han sig bort, hentede sine børn fra den hytte, hvor de vare indkvartede, og begav sig til den nyopførte hytte, som nu var forladt af arbejderne, da mørket begyndte at indtræde. Her tilbragte fader og børn denne nat på et leje af tang, børnene nyden

1871_Anonym_Alene

Anonym

anonym

Alene

neutral

unknown

Anonym

Alene

Alene

n

gothic

Gyldendal

KB

Forf. ikke identificeret

nan

nan

O

„ Det er ikke godt for mennesket at være ene; “ Denne gamle sandhed måtte — før omtrent 25 år siden — en lille pige mellem øtte og ni år erkende, idet hun stod alene midt i Viborg friskoles gård, medens alle de andre skolebørn, såvel piger søm drenge, havde sluttet en vid kreds øm hende, dansede rundt, støjede og sang leende: „ Du er rakkerens Kirstine. Huhei! Derfor vil ingen danse med dig! Du er rakkerens Kirstine, å ja! Dig vil vi alle holde os fra. Du er ikkun en rakkerths, aldrig til dig seer en ærlig knhs, du skal aldrig en kæreste få! Altid skal du alene gå! Alene sidde, alene stå rakkertpsene altid må. Du skal æde af hundens fad, mens alle de andre børn få mad. Rakkerths! Hurra, hurra! Huhei hejsa hopsasa! “ Lille Kirstine var et dejligt barn; en maler kunne have valgt hende til model, som hun stød der med det røde tørklæde over hovedet, de sorte lokker omkring den brune Hals, de strålende mørke øjne tårefyldte af harme og skræk og den klare, blomstrende brunlige hudfarve; men hendes skønhed rørte ikke hendes små plageånder, søm i den kun så det fornedrende bevis på hendes taterherkomst, der i den jyske almues øjne er ligeså vanærende søm negerblod i Vestindien. Hvergang hun forsøgte at bryde ud af kredsen, stødtes hun tilbage, og sangen og tummelen begyndte værre end før. Det var første dag, Kirstine var i skole. „ Rakkerpigen skulle ordentlig indvies. “ „ I synge smukt, børn! “ lød endelig en dyb alvorlig stemme, „ men kunne i ingen bedre vise end den? Have i glemt den, jeg lærte eder i formiddags? “ Dansen og sangen forstummede pludselig, og hele flokken slog øjnene til jorden for overlærer Bayers alvorlige og dog milde blik. „ Lad mig høre den sang, den synes jeg bedre om, “ vedblev han opmuntrende. Nogle af de ældste begyndte frygtsomt: „ Her komme, Jesu, dine små til dig i bettlehem at gå, “ — men snart stemmede hele flokken i. „ Det var ret, “ sagde læreren, da det første Vers var sunget til ende, „ det gik rigtig godt. Men sig mig nu, hvem er Jesu små? “ „ Vi alle sammen, “ svarede et par af de største. „ Er da Kirstine ikke iblandt dem? “ lød nu spørgsmålet. „ Hun er rakkermargrethes datter, “ svarede nogle stemmer. „ Ja, det ved jeg nok, “ svarede hr. Bayer, „ men spørgsmålet er: om ikke hun også er af Jesu små, eller om han, ifald han kom her, ville sige til hende: „ Gå bort, du er rakkerens Kirstine. “ “ „ Nej, det bilde han vist ikke, “ svarede et par stemmer frygtsomt. „ Nu, “ vedblev læreren, „ med hvad ret forskyde i da den, som i selv tro, at han har antaget? Ville i være hans, da må i handle, som han ville have gjort. “ Efter et øjebliks betænkning trådte den ældste pige hen til Kirstine og rakte hende hånden, og snart fulgte alle de øvrige det givne eksempel, og hele flokken fulgte tavs og skamfuld efter den ligeså elskede som agtede lærer. Ferdinand Bayer var som skabt for sin stilling. Skolen var hans liv og hans verden, udenfor den havde han kun få bekendtskaber og færre venskaber; men alle sine elever omfattede han med den kærligste og alvorligste interesse, og derfor var hans indskydelse på de barnlige sjæle næsten ubetinget. Han havde været student og bestemt til at gå den tteologiske vej, men hans ungdom havde været stormfuld; forlvstelsernes svimmel og ville kammeraters eksempel havde alt draget den 20årige yngling så dybt ned, at han for bestandig havde mistet om end ikke sit helbred, så dog sit friske ungdommelige udseende og en stor del af sin livslyst. For at rive sig løs havde han modtaget en huslærerplads hos en præst på landet. Præstens opblomslrende datter vakte en følelse i hans sjæl, som han hidtil ikke havde kendt, og snart følte han, at hvad han før havde beæret med navnet kærlighed, kun var et vrængebillede af denne følelse i sin sandhed. lille Augusta følte sig også på sin side tiltrukken af den blege student, der var det første mandfolk, som havde vist hende opmærksomhed. Båndet var snart knyttet; men fader og moder, ver vel uven betænkning havde betroet den forslørne student deres sønners åndelige udvikling, negtede nu hårdnakket at betroe den alvorlige elsker deres datters lykke. Ferdinand måtte forlade sin plads. Ved afrejsen forsikrede Augusta vel, at hun ville blive ham tro til døden, men efter et Års forløb tilskrev hun ham, at hun ved modnere overlæg havde fundet, at hendes følelser for ham kun var børneforelskelse, og at hun herved gav ham hans ord tilbage, med ønske om fremtidigt held. Dette slag overvældede næsten Ferdinand, der imidlertid tappert havde stræbt frem mod eksamens ildprøve for igennem den at blive den elskede værdigere. I begyndelsen forsøgte han at bedøve sin smerte vev igen at styrte sig i det tidligere liv. Dog: sand kærlighed har, om den end er ulykkelig, en forædlende indskydelse på sjælen, og han væmmedes snart ved denne trøstemåde. Men også hans studium var bleven ham forhadt, da hans anstrengelse nu forekom ham målløs. En trang til virksomhed udadtil bragte ham til at tage seminaristexamen og søge ansættelse ved en skole. Efter adskillige underordnede pladser var han endelig for 5 år siden havnet som overlærer ved Viborg friskole. Han levede meget ensomt; en gammel kone holdt hus for ham, og hans tid var delt mellem skolen og hjemmestudier. Musik og spadseretoure vare hans eneste adspredelser. Man må imidlertid ikke tro, at Bayer var ulykkelig; nej, han var alvorlig, undertiden tungsindig; men hans virksomhed tilfredsstillede ham, og hans hjerte var fuld: af kærlighed til hans gud og hans næste, og så bliver livet aldrig tomt eller ulykkeligt. Smædevisen om lille Kirstine hørtes aldrig mere, men hun hørte derfor ikke op at være alene; den indgroede fordom kunne vel dæmpes, men vanskelig udryddes, og lille Kirstine var heller ikke uden skyld i denne henseende. Hun var heftig, herskesyg og fordringsfnld, og kom hun endogså med i legen, forstnrrede hun den i almindelighed snart selv. Hvad under da, at hendes forhold til kammeraterne ikke kunne blive godt; hun blev derimod snart lærernes og navnlig overlærerens yndling, da det smukke, begavede barn med den ualmindelig livlige og klare opfattelse og den ensomme ydre stilling drog ham uimodståeligt til sig, og barnet, der instinktmæssig talte bans velvilje, så også op til bam med al den » begrænsede hengivenhed, som hendes ildfulde sjæl var i stand til at nære. Der var ikke den ting, lille Kirstine ville vægret sig ved at gøre for hr. Bayers skyld. Var lektien svær, måtte den læres dobbelt godt for at fornoie ham. Således gik et årstid, da Bayer en dag, ganske mod sædvane, savnede sin lille yndling i skolen, og da hun heller ikke kom den følgende dag, kunne han ikke længere dæmpe sin uro, men gav sig efter endt skoletid på vej til rakkermargrethes lille hus, der lå i en afsides gade i udkanten af byen. I den lille stue, der bar spor af stor armod, men også af en stræben efter en vis nethed og pyntelighed, traf han barnet blegt og forgrædt ved hendes syge moders side. Med et udbrud af glæde ilede Kirstine den kære lærer i møde. „ Jeg måtte dog se, hvor du blev af, min glut, “ sagde Bayer venligt og klappede barnets våde kind. „ 0, min moder er så syg, “ sagde den lille, „ jeg har siden i går Morges ikke turdet gå fra hende et øjeblik. Jeg var så angst; jeg troede, hun skulle dø. Men nu, de kommer, synes jeg, det nok kan blive godt. De går dog vel ikke fra os igen? “ Vedblev hun bedende. „ Nej for det første skal jeg nok blive, “ lød svaret, „ så du kan løbe lidt ud og trække frisk luft. Der har du penge til en flaske bin og til hvedebrød til din moder; hent det, så bliver jeg her så længe. “ Barnet sprang glad mod døren, men vendte pludselig om og spurgte alvorligt: „ Dersom moder dør fra mig, hvad skal jeg så gøre? Tror de, jeg kan være her ganske alene? “ Der var en angst i hendes blik og stemme, der dybt rørte den menneskekærlige mand- „ Kunne jeg kun dø med moder og bo hos hende i graven! Der er ikke en, der bryder sig om mig, når hun går bort, “ vedblev hun smerteligt. „ Tror du da ikke, jeg bryder mig om dig? “ Spurgte læreren venligt. „ Jo, når jeg er i skolen; kunne jeg kun være der altid både nat og dag! “ Den syge moder begyndte nu også at klage sig over det forladte barn, for hvem hun ingen anden udvej så end fattighuset, og endte med at sige: „ Jeg har mange gange været fristet til at tage hende med mig, og var det ikke så gruelig en synd, så gjorde jeg det. Det er hårdt for et barn at stå aldeles ene og venneløs. “ „ Venneløs skal lille Kirstine ikke blive, medens jeg lever, “ sagde Bayer inderlig bevæget; „ og så længe jeg har en bid brød og tag over hovedet, skal hun ikke komme til at savne. Slå dog slige skrækkelige tanker af sinde. Ikke sandt, lille Kirstine, du vil jo nok være mit barn og bo hos mig, dersom gud tager din moder fra dig? “ Med et glædesskrig fløj det heftige barn i hans arme: „ Deres barn! om jeg vil! De er det eneste menneske jeg holder af! “ Moderen kyssede hans hånd. „ De tager den sidste byrde fra min sjæl, “ hviskedee hun henrykt; „ men gå nu, lille Kirstine, og gør, hvad der blev sagt dig. “ Barnet fløj sjæleglad ud af døren. „ Jeg må tale med dem om hende, medens hun er borte, “ vedblev moderen, idet hun med anstrengelse rejste sig i vejret og fra sit hovedgjerde fremdrog et lille skrin, som hun åbnede. De skal ikke froe, at det er et almindeligt tiggerbarn, de gør barmhjertighed imod, “ fortsatte hun med en vis værdighed; „ vel klinge navnene „ Rakkerpeter “ og „ Rakkermargrethe “ Ikke fint, men vi have også andre navne. For immisch gørgeys navn blotte trehundrede af Markens frie børn deres hoveder, og blandt bans folk var hans adel så god som kongers, og Margrethe Hildegard v. Kratzensteins forfædre vare med i korstogene. De kan beder se beviserne for min og mit barns fødsel. “ Og rakkermargrethe lagde attesterne tilligemed et kostbart perlehalssmykkc med et adeligt våben på en guldmedaillon i den forbavsede overlærers hænder. „ Min historie er snart fortalt, “ sagde hun som svar på hans forbavsede blik. „ Min slægt var bleven forarmet, jeg var yngste barn blandt mange søskende. Vi levede på vort stamslot i Thuringen i største tarvelighed og ensomhed, og jeg kendte kun verden gennem en halv snes romaner, beder udgjorde slotsbibliolheket; men desto bedre kunne jeg drømme om den. En dag lejrede en zigeunerbande sig i skoven, der hørte til slottet, og vi vare alle ude at se deres lejr. Anføreren var en ung mand af vidunderlig skønhed, — ja, de kan se på barnet, hun ligner ham, som om de vare støbte i en form. Den næste dag kom han op på slottet og spurgte min fader, om ban ikke kunne bruge en dygtig jæger, han ville tjene for en meget lille løn, og fader antog ham. Hvad skal jeg sige mere? Taterpeter og jeg elskede hinanden, men krafzensteinernes våben kunne ikke tåle en sådan plet. Forstødt af min slægt, måtte jeg følge ham. I flere år droge vi omkring med stammen, snart i større snart i mindre høbe; men det omflakkende liv, der i frastand forekom mit så tillokkende, blev mig i nærheden forhadt, og jeg bad altid Peter om at søge fast erhverv. Natmandstjenesten her i Viborg tilbød sig, og her have vi nu levet sammen i ti år, foragtede og regnede lige med hunde, men dog tilfredse. Peter eller, som han bør kaldes, jmmisch var en brav mand, og jeg har aldrig hverken i onde eller gode dage fortrudt, at jeg fulgte ham. Vi havde vort gode udkomme; thi han var en udmærket arbejder og navnlig en fortrinlig brøndsætter. I de ti år bragte vi fem små dødfødte drenge til kirkegården; endelig fik vi en lille pige, Kirstine, som de kender. Hende beholdt vi; men året efter faldt en brønd sammen medens Peter gravede i den; den begravede ham, og han blev kun bragt op som lig. Siden har jeg stræbt så godt, det ville gå, at ernære mig og barnet, indtil min sygdom har forhindret mig, og nu nøjes nøden ikke med at kigge ind ad vinduet; den sætter sig til højbords. Jeg har ofte været fristet til at skille mig ved smykket, men det er det eneste, jeg nogensinde har ejet, og det burde gemmes til min datter, hvor hårdt det end kneb. Dog, jeg må ikke klage, med ung er det snart godt; nu behøver jeg jo ikke at leve længere, nu de vil være en fader for mit forladte barn. Kirsfine ved ikke, hvad jeg her har betroet dem, jeg ville ikke gøre hende hovmodig; thi hun er stolt nok af naturen og har ondt nok ved at bære den foragt, der vises rakkerbarnet. “ dm syge tav udmattet. Otte dage efter var ætlingen af den krakzensteinske stamme bragt til ro i den moderlige jord og lille Kirsfine indført som barn i huset hos overlærer Bayer. I en ungkarls husholdning måtte en sådan forøgelse være til ikke liden byrde, og i begyndelsen faldt det Bayer og endnu mere hans gamle husholderske vanskeligt at vænne sig til de nye pligter og det nye ansvar. Snart blev imidlertid lille Kirsfine til en glæde for sin plejefader i stedet for en byrde, og barnet blev hans højeste interesse og fremtids håb. Men hvor kærligt et hjem hun havde, ophørte hun ikke at være ene. Den sexogtrediveårige mand kunne trods sin kærlighed ikke altid stige ned til barnet, og vel var aftenen hendes kæreste tid, når den elskede „ Fader Bayer, “ Som hun kaldte ham, talte med hende, underviste hende og spillede på sin violin for hende, medens hun let som en Als dansede dertil, men både hans samtaler og hans undervisning vare langt over hendes år, han glemte ved hendes kløgt og skarpsindighed, hvor lille hun i grunden var; og når han ikke var hjemme, var barnet næsten overladt til sig selv, da den gnavne, gamle madam Olsen nødig gav sig af med hende og heller ingen magt havde over det heftige, selvrådige pigebarn, der kun lige overfor sin plejefader var så bøjelig, at han ikke engang mærkede hendes fejl. Hun kunne da efter behag læse hvilke bøger, hun selv valgte i sin plejefaders velforsynede bibliottek, eller drive og drømme, som hun selv fandt for godt. Havde ikke Kirstine af naturen været en virksom karakter, hvem driveri næsten var umuligt, ville denne frihed have været endnu skadeligere for hende. Flittigt lærte hun sine lektier, skrev sine stile, øvede sig på det gamle klaver, lagde sine og den elskede faders klæder i ørden, rømmede op og gjorde stuen hyggelig, til han kom hjem; og hvor kunne han så ane, at ikke alt var, som det skulle være, når han som hjem til sin lille flittige, smilende pige i disse skønne omgivelser. Årene gik. Lille Kirstine voksede op og udviklede sig på sjæl og legeme i al sin slægts glødende farvepragt og skønhed. En araber ville have lignet hende med en gazelle. Hendes plejefaders samtale og undervisning havde i mange retninger udviklet hendes ånd og dømmekraft langt over hendes år, medens hun i andre henseender var uvidende som et lille barn; navnlig angik dette hendes begreb om verden uden for hendes hjem, hvorom hun i sine drømme havde dannet sig den mest brogede og fantastiske forestilling, som var den helt fuld af romaner og vidunderlige hændelser, som kun hun ingen del havde i, fordi hun levede så stille i sit ensomme hjem, og som hun, rakkerpigen, måske aldrig skulle få del i. Den hån, der var vist hende som lille, havde givet hende en følelse af at være forstødt af alle undtagen den ene ven og havde i hendes hjerte plantet bitterhed mod andre mennesker, der i hendes sjæl førte en underlig strid med det brændende ønske om at få del i verdens herlighed, i glæde og kærlighed. Ved hendes konfirmation havde hendes plejefader fortalt hende hendes forældres historie og givet hende moderens smykke. Men dette havde ingen indflydelse på hendes anskuelse af hendes stilling til yderverdenen. Hun følte instinktmæssigt, at taterhøvdingen og den fydske frøken ikke ophørte at være rakkermargrethe og rakkerpeter. Kirstine havde imidlertid nået sit femtende år. Det var aldrig faldet Bayer ind at skille sig fra sit kære plejebarn, da en uventet begivenhed pludseligt gjorde en sådan skilsmisse nødvendig. Ferdinand Bayer havde en eneste yngre søster, der var gift med en landmand og levede i trange omstændigheder. Manden døde og efterlod sin enke endeel gæld og fem uforsørgede børn. Hendes eneste støtte var nu broderen, og denne var også rede til ethvert offer. Når han tog søsteren med familie i huset og lod hende foreslå husvæsenet, kunne han med sparsommelighed nok få både pladsen og indtægterne til at slå til, men til Kirstine blev der så hverken plads i den ene eller anden henseende. Med dyb smerte følte de begge, at de måtte skilles, men dog var hans sorg dybest. Nu først faldt det ham ind, at hans yndlings uddannelse dog vist ikke ret havde været skikket til at give hende de egenskaber, der udfordres til at træde virksomt ud i livet og tålmodig imødegå dets savn, dets kampe og dets sorg. Kirstine derimod følte nyhedens interesse så stærkt, at den tildeels bragte hendes andre følelser til tavshed; nu skulle hun altså træde ud i livet, ud og lære at kende den vidunderlige verden, om hvilken hun havde drømt så meget. Lejligheden tilbød sig meget heldig. En forpagter, kammerråd Rosenberg, en tidligere bekendt af Bayer, søgte en lærerinde til sine tre pigebørn og antog med fornøjelse den femtenårige Kirstine på overlærerens anbefaling. I et dejligt sommervejr i slutningen af juli måned fulgte hendes tro ven og plejefader hende til dagvognen, der skulle bringe hende på en mil nær til hendes nye hjem. Med mange formaninger og kærlige ørd og tårer tog han afsked med sit hjertes barn, der nu rullede en uvis fremtid i møde. Havde Kirstine været så lykkelig at træffe en hjertelig og behagelig venlighed i sit nye hjem, så ville hun med sin varme natur snart have sluttet sig til dette; det var imidlertid uheldigvis ikke tilfældet. Kammerråd Rosenberg og hans kone vare vel begge brave mennesker; men de vare udannede og forstode ikke at vurdere dannelsen. Dog, når andre folks børn skulle dannes, skulle deres „ min salighed “ også, da de havde råd dertil. Den trivelige kammerråds lidt plumpe venlighed stødte Kirstines gode smag og fine følelse, og når han talte om hendes „ Satans nydelige smilehuller “ og „ Fandens kønne øjne “ Eller gjorde mine til af knibe i hendes friske kinder, følte hun det som en bestemt fornærmelse. Fruen var en meget stor, bydende skikkelse med et strengt ansigt og en hård stemme, som Kirstine ved første øjekast følte, af hun ikke kunne fordrage. Havde hun set lidt nøjere til og ventet lidt med sin dom, kunne hun måske gennem de hårde skaller have fundet meget godt, men det lå ikke i Kirstines natur af vente. Den bitre skuffelse i hendes glade forventninger skulle gjcnnemføres i hele hendes liv der i huset. Hendes værelse med fire kalkede vægge, der skulle tjene både til skolestue og sovekammer, vendte ud til svinegården. Hendes elever fra seks til tretten år lignede fader og moder, vare i høj grad forsømte og uvidende og havde ikke mindste begreb om, hvad det vil sige af tage fat med alvor, eller lyst til af lære det, og de følte sig heller ikke forpligtede til af lyde den unge lærerinde, der kun var to år ældre end Petra og ikke engang så høj. Selv det smukke, nye fortepiano, der var anskaffet med udtrykkeligt hensyn til den nye lærerinde, skulle blive hende en plage ved musikundervisningen. Både fruen og børnene stod i den formening, at man på en tre ugers tid kunne lære at spille dandse og sange. „ De kan jo bare vise dem nogle gange, hvordan de gør, “ sagde fruen. Det daglige liv i huset var ensformigt og » poetisk. Kirstine ville have følt sig fuldstændig ulykkelig, dersom ikke hendes liv havde haft en solstråle, og denne var skovrider Verlands lille seksårige datter, der daglig kom op på gården for at deltage i undervisningen. Lille Anna var ret, hvad man kalder en sød pige; man kunne se sig glad på det lille, blomstrende barneansigt med de yndige smilehuller, de trofaste blå øjne og det korte lyse hår, der flagrede hende om ørene. Hendes stemme lød så venlig og hendes latter så klar og hjertelig, at Kirstine uvilkårlig sammenlignede hende med en lærke. Dertil var lille Anna også langt mere velopdragen og lærvillig end de andre børn. Til dette barn skuttede Kirstine sig med varm kærlighed, medens det kun var med overvindelse, at hun viste sig nogenlunde venlig mod sine øvrige omgivelser. Og det var den verden, hun havde drømt så fuld af herligheder! Stakkels Kirsfine, det var den første skuffelse. Høsten var i fuld gang, og Kirsfine hørte aldrig tale om andet end korn og atter korn; men snart kom også et andet ttema, høstgildet. Børnene regnede længe i forvejen ud, hvor snart det kunne blive. Dagen før var hele skolen flittig før snart at komme ud og binde høstkronen, og den livlighed og glæde, som denne begivenhed udbredte, meddelte sig også uvilkårligt til Kirsfine. Hun var med at plukke blomsler og binde kronen, som ved hendes gode smag blev til et sandt mesterværk i sit slags, og tog siden virksom del i loens udsmykning med grønt og blomsler, ja hun modtog uden en sur mine kammerrådens compliment: „ Vor lille frøken er s ' gu ikke så tumpet endda. “ Næste formiddag blev kronen kørt omkring under sang, spil og vaiende flag. Kammerråden holdt tale til arbejderne og takkede dem, og der rungede hurraer før „ vor husbond, fruen, børnene og vos allesammen. “ For Kirsfine, der aldrig havde været på landet, havde alt dette nyhedens friske interesse. Der var dog et glimt af den poesi og glæde, hun havde drømt om. klokken to begyndte dansen; de mange glade mennesker, børnene, der dansede udenfor i gården, det klare, høstlige solskin, alt stemte Kirstines hjerte til en inderlig glæde over livet, som hun aldrig havde følt således før. Om aftenen var loen oplyst med lygter, om just ikke glimrende, så dog nok til at man kunne se, hvor smuk Kirstine så ud i sin simple, lyserøde kjole, og såvel karlene som de få fine herrer, der vare med, kappedes om at komme til at danse med hende. Hun gik fra hånd til hånd, smilende og med strålende dine. Selv den tykke kammerråd måtte prøve på at svinge hendes lette skikkelse og udtrykte sin beundring i de ord: „ De dandser min sjæl så let som en vibe, “ hvilket man rigtignok ikke kunne sige om ham. Pludselig midt i glæden for en tanke gennem den unge piges sjæl; det var, som det lød før hendes Oren: „ Du er rakkerens Kirstine, huhei, derfor vil ingen danse med dig! Du er ikkun en rakkertøs, aldrig til dig seer en ærlig knøs. “ „ Vidste de, at jeg var rakkerpigen, ville jeg måske igen komme til at stå alene. “ Den smerte, der ved denne tanke greb hende, udtrykte sig så tydeligt og skarpt i hendes bevægelige ansigt, at hendes dandser, en høj attenårig yngling, der for nogle dage siden som landvæsenselev var optaget i kammerrådens hus, standsede og deltagende spurgte, hvad der fattedes hende. „ O, intet, “ svarede Kirstine rødmende, „ jeg tænkte kun på, hvor ene jeg står, og hvor fremmed jeg er her, hvor der blandt alle disse mennesker dog ikke er en, som bryder sig om mig. “ „ Frøkenen er meget for smuk til ikke at blive elsket, hvor hun kommer, “ svarede Carl Friborg med lidt lapset galanteri og vedblev i en noget flot tone: „ og det kan ikke hjælpe at tage sig berden så nær. Tro mig, dersom alle de, der stå ene, skulle hænge med næbet, så ville hængehovedernes antal blive så stort, at denne velsignede verden blev kedelig at se på. Jeg selv, som har den ære her at tale med dem, er vist så alene som røgen. Min fader døde, da jeg var otte år, moder har jeg aldrig haft, i det mindste kan jeg da ikke huske det, søstre ikke heller, og den eneste slægtning, jeg erindrer tydeligt, er en ældre Broder, der døde for seks år siden. Folk sige, at han burde have levet, og jeg været døv; thi han duede til noget, hvad jeg efter kloge folks formening ikke gør. “ Kirstine så alvorligt og deltagende på ham. „ Så er jeg rigtignok langt rigere end de; thi jeg husker tydeligt en øm og kærlig moder og har en trofast plejefader, i hvis venlige hjem jeg har levet lykkelige år, og som tæller ugerne, til han skal se mig igen. “ „ Ja, seer de, “ var svaret, „ det vidste jeg nok, at de mod mig måtte være rig. Der er såmænd ikke en sjæl i verden, der længes efter mig eller ville græde en tåre for mig, om jeg døde i dette øjeblik; det skulle da være dem, min smukke frøken. Og hvad et hjem angår, så er det en luksus, jeg aldrig har kendt, da jeg, formodentlig på grund af min ekstra elskværdige karakter, aldrig har været så længe på et sted, så jeg kunne søle mig hjemlig der. Men, “ vedblev han i samme letsindige tone, „ De skal sket ikke se så alvorlig på mig for det. Det barn græd aldrig for guld, som aldrig guld åtte, og jo mindre man har, jo mindre har man at miste. “ „ Har de da sket intet? “ spurgte Kirstine næsten ængsteligt. „ Jo, penge, “ svarede Friborg med en latter, der i Kirstines øren næsten lød rå; „ det vil da sige, når jeg bliver gammel nok til at undvære det besværlige meubel, en kurator. Men det er vor tur at dandse ud. “ Han slyngede sin arm om hende og for afsted. Kirstine så op på hans smukke åbne ansigt med de bløde endnu barnlige træk og det sørglose letsindige udtryk; hun undrede sig over, hvor han kunne være så aldeles tankeløs glad, når han stod så ene, og det gjorde hende næsten ondt, at han intet savn følte. Nu fløj han afsted med en af tjenestepigerne; Kirstine fulgte ham med øjnene, så, hvorledes han lo og fjasede med hende. Han så snarere ud som et forkælet barn, tænkte hun, der endnu ikke har lært at tænke. Hun følte sig selv ubeskrivelig gammel og fornuftig imod ham, medens hun ligesom fandt sig mindre ene, fordi der var en, der var det endnu mere end hun, og med uvilkårlig sympatti følte hun sig hendraget til ynglingen, skønt hans skotte letsindige væsen stødte hende. medens hun stod i disse tanker, hørte hun pludselig lille Annas velbekendte stemme: „ Kirstine, kære Kirstine. Fader og drengene ville gerne hilse på dig. “ Hun vendte sig om og stod ansigt til ansigt med skovrider Verland. Som den høje, bredskuldrede mand med det brune ansigt og det lidt gråsprængte hår og skæg stod der mellem stne to store halvvoksne drenge, vakte han uvilkårligt hos Kirstine forestillingen om en stærk, kraftig cg mellem ungskoven. Med ligefrem hjertelighed rystede han den unge piges hånd og sagde: „ Lille Anna havde ingen ro, før hun fik vist os sin kære lærerinde. De skal ret have tak for deres godhed mod hende. Mutter kan også så godt trænge til den lettelse i arbejdet. De skulle komme ned til os engang, lille frøken, “ vedblev Verland med venlig velvilje, „ det er kun en springvei, og de skal ikke være bange for hjemtouren. Adolf og Frits, som de her seer, ville være stolte af at være deres riddere. “ Kirstine følte sig så underligt hyggelig til mode ligeoverfor den store, mandige skovrider og hilste venligt på de noget forlegne knøse, der knapt havde mod til at byde hende en Dands. Lidt efter sejlede Fru kammerrådinden elegant klædt og med megen værdighed ind ad loporten fulgt af en mindre, endnu ung dame, der i sin tarvelige dragt dog så langt finere ud end den stadselige frue i sin pynt. „ Frøken Bayer, — madam Verland! “ præsen lejede fruen med stærkt eftertryk på ordet „ Madam “. „ Jeg har ret glædet mig til at gøre deres bekendtskab, “ Sagde lille Annas moder, idet hun rakte Kirstine hånden med et så mildt og moderligt blik, at denne følte en inderlig lust til at kaste sig i hendes arme. Madame Verland var langt yngre end skovrideren, neppe tredive år og stedmoder til Adolf og Frits. Uden at være smukt, var hendes ansigt meget tiltrækkende ved det udtrnk af åndelig og legemlig sundhed, tilfredshed og kærlighed, der var udbredt over hvert træk. „ De kan tro, “ vedblev madame Verland, „ at de igrunden er mig velbekjenvt, i det mindste hører jeg deres navn vist snese gange om dagen; thi Anna taler både tidligt og sildigt om den kære Kirstine. “ Madame Verland udtalte dette navn med en så dannet og blød udtale, at Kirsfine for første gang i sti liv fandt sit navn smukr. „ Det ville være Anna og ol andre med en stor glæde, øm de engang imellem ville besøge os; vel have vi ikke meget at bade gæster vå, men er hjertelig! Velkommen have vi, og det skal de få; vil de tage tiltakke med det? “ „ O, så gerne! “ råbte Kirsfine glad, „ når må jeg komme? “ „ Når de vil, mit gode barn; i morgen for eksempel, “ Svarede madam Verland synlig glad over den måde, hendes indbydelse var modtaget på. „ Det vil da sige, om deres frue tillader det? “ vedblev hun henvendt til denne. „ O ja, for mig gerne; det kunne aldrig falde mig ind at gribe forstyrrende ind i lærerindens an » endelse af sin fritid. Det er mig endogså kært, at den unge dame kan finde nogen omgang; vores selskab lader ikke til at tilfredsstille hende, “ og kammerrådinden hævede sig med en vis spydig værdighed. Kirsfine rødmede af vrede og undseelse; hun kunne intet svar finde, og skovrideren, der i dette øjeblik bød hende op til „ en Vals med gamle ben, “ kom hende højst befeilig. Hun hørte ikke, hvad madame Verland sagde, men efter udtrykket i ansigtet at dømme var det venlige, undskyldende ord, der også fandt en vis gunstig modtagelse. Aftenen gik i glans og glæde for vor unge veninde, der nu endogså havde i morgen aften at glæde sig til, og rakkerpigen var for den gang bragt til taushed. Næste dag efter endt stoletid fulgte hun med glad forventning hjem med Anna, og denne gang blev hun heller ikke skuffet. Trods familiens trange kår, der ikke engang tillod at sende sønnerne i skole, var skovriderboligen et hjem i dette ords fuldeste betydning, hvor hygge og tilfredshed uvilkårligt meddelte sig til enhver, der kom indenfor. Det var hyggeligt at se den kæmpestore mand i mørkningen lege med de små børn og de store hunde, og havde han bragt Kirstine til at tænke på den stærke eg, så mindede den endnu unge, glade husmoder i det venlige hjem umiskendeligt om den lyse, skyggefulde bøg. Lykkelig udrustet både af natur og opdragelse var hun i sandhed en dannet kvinde, der forstod at udbrede et vist skær af ånd og poesi over alt, hvad der kom i hendes nærhed, og begavet med det lykkeligste talent til at opfatte både personligheder og begivenheder fra deres bedste og lyseste sider og til at plukke livets små blomster, var hun ret skikket til med lethed at bære dets trak og at lette dem for andre. Når vi dertil føje, at hun var en kristen kvinde, der gjorde sin gerning i Herren, både den betydeligste og ubetydeligste, så have vi billedet af Ida Verland og kunne fatte, hvilken indskydelse hun kunne komme til at øve på en sjæl som kirslines. Alt i huset var beregnet på sparsommelighed. Med en pige besørgede husmoderen sin gerning og passede de tte børn, hvoraf Anna var den ældste, medens skovrideren ved sønnernes hjælp selv drev sin lille lod. Adolf og Frits skiftedes til at blive hjemme som gårdskarl eller følge faderen i skoven, „ have skovuge eller stalduge, “ Som de kaldte det. Når han var hjemme, underviste han dem, i hvilket arbejde hans kone troligt hjalp ham. For at fuldstændiggøre billedet af dette hjem, må vi ikke glemme en person, der både i dette og i vor simple fortælling indtager en ikke uvæsentlig plads; det var husets kostgænger, den unge godsforvalter, Aksel då, der, skønt godskontoret var på herregården, dog af den fraværende ejer var tinget i kost i skovridergården på grund af forpagterens ulvst til at have en fremmed i huset. Aksel då var et af de mennesker, om hvem man i bedste betydning kan sige: „ det stille vand har den dybe grund, “ og som under et stille, næsten indesluttet ydre gemme et rigt, varmt og trofast hjerte. I en vis forstand var Aksel uheldig stillet, skønt han efter det almindelige begreb havde haft lykken med sig. Søn af en uformuende Bonde, var han som dreng kommet på et kontor; hans flid, orden og redelighed erhvervede ham hans foresattes tillid og velvilje, og dels ved egen sparsommelighed, dels ved andres hjælp var det lykkedes ham at tage dansk juridisk eksamen med bedste karakter. Efter at han i nogle år havde tjent som skriver på et af grev nordskjolds andre godser, havde denne endelig betroet ham godsforvaltertjenesten ved det lille gods Kjærbyholm, og han havde således i en alder af sexogtvve år nået en temmelig vellønnet og uafhængig stilling; men medens han ligeoverfor dannede folk med en vis forlegenhed følte sin mangel på boglige kundskaber og på lethed til at bevæge sig i verden, så følte han lige overfor sine forrige standsfæller, at han havde hævet sig ud over deres sfære og ikke i alt kunne samstemme med dem som før. Følgen heraf var, at den sine portion fandt ham kejtet, hans slægt fandt ham stolt, og begge fandt ham stiv og kedelig. I de huse, hvor han før havde været, havde han udgjort det stakkels, ensomme mellemled mellem herskab og tjenestefolk, der er for simpel til at høre til det første, for fin til at høre til de sidste. I Berlands hus var han for første gang optaget som medlem i en dannet familie, en lykke han fuldt vel forstod at skatte. Madam Verland var den første dannede kvinde, der me

1887_Anonym_ArvesagenEllerSoesterkaerlighedOgProkuratorkneb

Anonym

anonym

Arvesagen Eller Søsterkærlighed Og Prokuratorkneb

neutral

unknown

dk

Anonym

Arvesagen Eller Soesterkaerlighed Og Prokuratorkneb

Arvesagen eller Søsterkærlighed og Prokuraturkneb

En Fortælling af det virkelige liv

n

gothic

J. C. Jensen

KB

nan

nan

O

København - Brasilien. Det, at gøre sin lykke her i verden, hører som bekendt ikke til de letteste ting, og den, der første gang har set dagens lys i små kår ender gerne med at lukke sine øjne i omgivelser, som sjældent er bedre, men oftere er sørgeligere. Kamp med fattigdom, sygdom og nød af enhver Art tærer på legeme og sjæl, og det er ofte med inderlig længsel det forpinte sind venter på døden, denne den fattiges trofaste, aldrig helt, om end for en tid, svigtende ven. Men sådanne triste tanker kommer kun sjældent til gennembrud hos den unge mand, gjorde de det, ville sikkert mange benytte sin ungdomskrast på en bedre måde end nu, for at sikre sig selv og sine kære blidere kår, når alderdommen lægger sin tunge byrde på hans skuldre. En af de så undtagelser danner den mand vi først for en del vil beskæftige os med i denne fortælling; hans liv og levnet tilhører os selv til en vis grad, dels fordi han var en dansk, dels udgik fra et fattigt hjem og dels fordi, at med hans dsd begyndte en face i hans slægtninges liv, som blev kendt langt ud over denne, og vil blive udfsrligt omtalt her. I året 18 * * befinde vi os en barsk vinteraften i en lille kvistlejlighed i byens østlige kvarter. Olielampen er endnu ikke tændt, og det flimrende skin flra kakkelovnen tillader os ikke at se, hvorledes der ser ud i stuen. Vi ved dog, at der, skønt fattigt, hersker orden og properhed i madam h. ' s lille stue, og af de få, der kender hende nærmere får hun det lov på sig, at hun er en vakker^og elskværdig kone, som har nok i sit eget og ikke træder nogen for nær. Men i aften er hun ikke i godt humør, sønnen er kommen hjem fra sit arbejdssted, og — skal ikke møde i morgen igen, mesteren har ikke mere at bestille; siden mandens død er sønnen moderens eneste støtte, den lange vinter med sine ubønhørlige krav står for døren, hver dag skal fem mennesker leve, kakkelovnen kræver også sin føde, og dej lidet sønnen har kunnet lægge til side vil snart være opbrugt, — nej, kære moder, udsigterne er ganske vist ikke lyse, men kommer tid kommer råd, og vi må ikke tabe modet, thi så er alt tabt. Jeg kan jo, når intet andet tilbyder sig, tage ud på pladsen. — det er godt nok, min øreng, af du tror af kunne få arbejde på pladsen, men også om det er der mange hænder, og du kan ikke stole på onkel Mathis, når det kommer til stykket kan han måske dårlig nok selv beholde sin plads, endsige skaffe dig arbejde. Compagnie! bcskjæftiger jo ikke mange i vintertiden. — ja, ja, jeg håber nu det bedste; men skulle alt gå galt, så har jeg besluttet al rejse ud i det fremmede, måske lykken der vil være mig gunstig. — hvor vil du så rejse hen? spurgte en stemme, som tydelig røbede, af den kom fra et barn. Hvis du rejser til Lolland, så vil jeg rejse med. — duskal nok få lov til af rejse med, men så må du ligge på bunden af kufferten, sagde Martin. denne måde af rejse til bedstemoder på landet på synes imidlertid ikke af tiltale den afbrydende; i ethvert tilfælde indlod hun sig ikke på en yderligere diskussion om den betingede bcsordringsmådc. — nej, Vorherre bevar ' s for af rejse, det vil blive din ulykke, min øreng, sagde den ængstede moder, hvem den blotte tanke om at skilles fra sin elskede søn gjorde helt bedrøve!. Du kan tro, det er ingen spøg at rejse på landevejen mellem kæltringer og tyvepak, det ved jeg fra din salig Faber. — å, jeg er ung og rask, og jeg må også ud i verden og se mig om. Moder kan være ganske rolig, jeg skal nok vogte mig for slet selskab, og jeg har intet at tabe ved at få et kursus i erfaringens skole — Io, min dreng, du har det at tabe, at din moder vil lage sig sin død over, hvis du kom fil at lide noget, og i et fremmed land mellem fremmede mennesker står du fuldkommen hjælpeløs, hvis du skulle blive syg eller andet skulle tilstøde dig. — der gives også gode mennesker andre steder i verden; sorøvrigt har jeg ikke tænkt på at rejse på landevejen, det er min hensigt at rejse med et af kompagniets skibe fil Ostindien eller Brasilien; er lykken mig god kan jeg snart komme hjem igen, og så skal vi ikke oftere nære frygt for fremtiden. — ja, det er den tossede onkel Mathis, der sætter dig disse griller i hovedet med sine dumme historier; hvis der virkelig var guld og grønnc skove at tjene ovre hos moriannerne, så var han nok selv bleven der, da han var der. — ja, lad os nu ikke tale mere om den rejse i aften, jeg får måske også snart arbejde igen. Konen rejste sig nu og tændte olielampen, som udbredte et søvnigt lys over den lille stue. Men den gang var det en god belysning, thi man kendte endnu intet til petroleum eller gas, og tællelys var både dyrere og upraktisk på grund af den evindelige „ Pudsen “, de fordrede. Stuen havde kun et fag vinduer, dette var opfyldt af en hel have af blomster og grsnne træer i urtepotter med pynteligt udtungct papirom. Ned foran vinduerne hang lange storblomstrede sirtses Gardiner. Er sirkantet fløjbord foran den gammeldags sofa, hvis betræk svarede til gardinerne og betrækket på de fire stole udgjorde i forening med en dobbelt seng og en gammel, næsten antik, kommode, det tarvelige møblement. Nu, da lampen er tændt ser vi, at madam h. er en ret køn kone i sin bedste alder; hendes ansigt lyser af godmodighed, men sorgen over sin for tidlig bortgangne ægtefælle i forbindelse med kampen for livets ophold, har ikke gået fuldstændig sporløst forbi hende. Sønnen, Martin er et ganske ungt menneske, knapt 20 år, han er høj, temmelig spinkel, men har et sundt og ret intelligent udseende, i hans mørke øjne synes man af læse en higen efter af komme til af prøve sine egne vinger, og man får ikke indtryk af, af han mente det meget alvorligt, da han udtalte håbet om af komme til af arbejde herhjemme; det var en af disse naturer, som hjemmet bliver for trangt, som luften her synes for tyk til fuldstændig af udfylde lungerne. Den lille pige, hvem rejselysten også syntes af berøre, kunne vel være 12—l3 år gammel, ' den lille stumpede næse og de grå plirrende øjne gav hende et livligt anstrøg; og hun var virkelig også livlig, så livlig, af moderen stundom måtte anvende al sin — for øvrigt ikke store — strænghed for af indprente hende katekismussens fjerde bud. foruden disse tre persøner er der endnu to småpiger i stuen, men den behagelige varme fra kakkelovnen i forbindelse med mørket, der foret øjeblik siden herskede i den lille stue, har for ledet dem til, arm i arm, af tage forskud hos Ole lukøje og opfylder i dette øjeblik det ene hjørne af sofaen. Medens vi lader madam h. dække det tarvelige aftensbord vil vi aflægge en kort visit hos onkel Mathis. Onkel Mathis var Martins farbror og indtog dengang en ret indflydelsesrig stilling som formand ved asiatisk kompagni. Kompagniet var den gang så al sige det største etablissement her i København og beskæftigede flere hundrede arbejdere, men det gik her som alle steder, om vinteren, når skibsfarten var stanset, blev alle, som man på nogen måde kunne undvære, afskediget og af de fire til fem hundrede arbejdere, som beskjæftigedcs forår, sommer og efterår kunne tre fjerdedele blive hjemme om vinteren. Som man heraf ser, havde Mathis moder ikke så ganske uret, når hun tvivlede om hans anbringende her på denne årstid, og at selve onkel Mathis heller ikke sad ret fast i sadlen vil vi snart få at se. I et lille hns i st. Annagade på Christianshavn bor onkel Mathis. I hans hjem sindes en efter hans stilling ikke almindelig komfort, han kan tillade sig en sådan lnxns som tæppe på gulvet og et par ret gode malerier på sin væg, havde det været i vor tid ville man ikke have savnet fortepianoet og det kunne have gjort bedre nytte her end så mange andre steder, thi onkel Mathis havde en voksen datter, som ikke var langt fra af være et musikalsk geni, hun sang fra morgen til aften og sang kønt; nå, hun havde jo heller ikke grund til andet end al synge: som eneste barn var hun fra ganske lille bleven forgudet af forældrene, som ikke nænnede af nægte hende, hvad hun bad om — og det var meget. Onkel Mathis ' fader havde oprindelig været underofficer og havde som sådan afsky for alle civilister. Mathis skulle være soldat, derom var ikke to meninger; men nu hændte det sig så uheldigt, af den gamle underofficer en gang kom til skade i tjenesten og en soldat med syv fingre kunne man ikke bruge; følgen deraf var af, han blev afskediget med en lille pension og blev — værtshusholder eller marketænter på asiatisk kompaguics plads. Nu er det ude med sønnens soldaterliv. Han var den ældste af de to drenge den gamle havde, og han måtte gøre gavn som opvarter og tjenestekarl eller rettere tjenestedreng, thi da han begyndte denne stilling var han kun 12 år gammel. Deler et ejendommeligt broget liv, der rører sig i et marketænteri; især den gang og blandt de folk, der søgte der, var råhed, der dog kunne have et gemytlig anstrøg, i forbindelse med drukkenskab de fornemste egenskaber, og det af kompagniets folk, som havde et andet syn på en arbejders ære, kom kun ind hos „ Korporalen “ For al få den nødvendige „ Amunition “ udleveret, som var nødvendig til at få frokosten til at glide bedre ned. Man holdt den gang ingen blade — i ethvert tilfælde holdt arbejderne ingen sådanne — og samtalen drejede sig derfor gerne om de dårlige tider, men især om rejser til Ostindien og Vestindien og så god! som til hele verden; størstedelen af arbejderne var jo tømmermænd og ældre matroser og de historier der blev fortalte vare bådej mærkelige og — saftige. Mathis gik hver dag og hørte på disse samtaler, og hvad under derfor, at hans modtagelige og livlige sind blev påvirket og at han ikke havde nogen højere ønske end at komme til sos. I bygningen, hvor markelenteriet befandt sig, havde „ Korporalen “ også sin beboelseslejlighed og her skete det ikke sjældent, at nogle af kontorpersonalet forslog nogle timer, når deres for øvrigt ret strenge tjeneste tillod det. En af disse herre, som kom oftest, var fuldmægtig baner; det var en lille undersætsig mand med et rundt jovialt ansigt, et udmærket godt humør og en vis forkærlighed for — genever. Mathis blev snart hr. Bauers yndling og intet glædede den gamle mand mere end al se med hvilken interesse og opmærksomhed Mathis lyttede til hans lystige fortællinger. Al Mathis på sin side viste fuldmægtigen mere opmærksomhed end de andre gæster er en selvfølge baner havde tilbragt mange år i Ostindien, hvor han var en af kompagniets mest betroede agenter, men havde i sine unge dage været i Brasilien på et stort kontor; her havde han levet sine skønneste dage og intet under derfor, athan med forkærlighcd omtalte delle herlige rige land, som det bedste qpholdsfcd på jorden; han kunne tale sig varm derved, og dej undgik ikke en opmærksom iagttager, at i dette land havde han efterladt sin livslykke — en overordenlig smnk og varmblodig kreolerinde. En dag, da fuldmægtigen og Mathis var alene i stuen og samtalen atter faldt på Brasilien, vovede Mathis at betro den gamle, at han længe havde ønsket at komme en tur til dette land, og var bedrøvet over at det ikke lod sig gøre. Baner mente ikke, af det var så vanskeligt, han måtte kunne komme med et skib som koksmat og blive afmønsfret når han kom derover. Denne tanke syntes Mathis godt om, men hans fader? Ville eller kunne han undvære ham i beværtningen, han troede det ikke, og vovede ikke af omtale det til ham. Fuldmægtigen lovede af tale med den gamle om del en dag, når han var i godt humør, og kunne det lykkes ham af overtale faderen, så skulle han nok skaffe Mathis ombord hos en af de mange kaptejner, han personlig kendte. Den nat sov Mathis ikke, og ofte drømte han de følgende nætter om solbeskinnede plantager, negere, herlighed og rigdom og de 14 dage, der gik inden han fik den glædelige meddelelse, af den gamle endelig havde givet efter, var for ham ligeså mange år. Det havde ikke været nogen let sag for den gamle baner af overtale marketænderen, og det var egentlig først den forblommede trusel om mulig af kunne komme til af fraflytte pladsen, der fik ham til af give efter. Marketænteren vidste, af baner var meget formående og af det var bedst af stå på en god fod med ham. Da det jo egentlig ikke er onkel Mathis vi vil beskæftige os så meget med, så vil vi kun i korte træk omtale hans historie indtil det tidspunkt, da han som formand i kompagniets tjeneste bliver en virksom årsag til af Mathis forlader sin moder, for i Brasilien af finde den lykke, som hverken blev Mathis eller baner forundt og som blev grunden til arvesagen og denne fortællings tilblivelse. Ved „ Blå pakhus “ ligger et veludhalet barkstib klar til med det første af tiltræde sin lange rejse. I kabysdorcn ser vi en lille fyr sidde i den interessante beskjæftigelsc af skrælle kartofler. Vi må se nøje til for i ham af genkende Mathis; tøjet er for stort til ham og de bare b? n lader til af genere ham noget. Hans ansigt er ikke synderligt veltilfreds, og han er ikke langt fra af ønske, af han gik hjemme i skænkestuen og forsynede de velbekendte frimurerglas med den for dem bestemte gudedrik. Kaptajnen på skibet, fris hedder han, er en dygtig sømand, men lidt rå, og hvad han mangler i råhed er i rigeligt^mål beskåret styrmanden, der som næstkommanderende så godt som har hele den daglige ledelse under sig. I Morges har Mathis opdaget, af en svabcri meget godt kan bruges til andet end af spule dæk med, og skulle han glemme det ville han blot behøve af føle på den venstre side af sit legemes kjødfuldestc del for af bringe i erindring, af et tov er intet tov men en „ Jolle “ og af der er forskel på et „ Merlespir “ og en kosilnagle “. To dage senere førtes barkskibet „ Ceres “ af en gunstigj, vind sundet ud og dagen efter har Mathis sagt farvel til Danmark for et tidsrum af fem år. På rejsen over Nordsøen forefaldt intet mærkeligt. Vinden var ret god og 3 dage efter af have forladt København stod Barken kanalen ind. Efter et kort ophold for af få lods passerede „ Ceres “ Plymoulh og Calais og var snart ude i Atlanterhavet. Kaptajn fris var en stemmelig svær mand med et ægte sømandsudtryk i det vejrbidte ansigt. Han var en mand, mer tilbunds forstod af beherske enhver situation, mg det var ikke få drøje ture han snart i halvtredsindstyve år havde udstået på sine rejser til Vestindien og Brasilien. Det var en mand med streng retfærdighedsfølelse, men det hårde liv han førte gjorde, af han ikke tog på nogen med fløjlshansker og han havde vanskelighed ved i øjeblikket af indse af noget arbejde kunne være for svært. Styrmanden, iohnson, var en englænder, men havde været ombord på „ Ceres “ i tredive år; han havde en rå, ondskabsfuld karakter, og var almindelig forhadt af mandskabet. Den overordentlige myndighed, hvormed befalingsmanden ombord på et skib er udrustet var imidlertid grunden til, at manskabets uvilje mod ham ikke fik luft. Han var dog ikke så skem nu, som i sine yngre dage, og det, at han havde to drab på sin samvittighed var sandsynligvis den nærmeste grund hertil. Med disse drab forholder det sig således: da „ Ceres “ for ti år siden i en storm i Atlanterhavet mistede tre mand så kaptajn fris sig nødsaget til at løbe ind til den spanske kyst, hvor han forhyrede tre spanier og en portugiser: disse folk vare af en meget stridbar natur og Barken havde. ikke været ret længe filsøes inden det kom til et blodigt slagsmål imellem dem og den øvrige besætning, der sornemmeligt bestod af danske og nordmænd. det var en nat, da styrmanden blev vækket ved højrøstet skændsmål på dækket og han besluttede at tørne ud for at se, hvorledes sagerne stod; da han lukkede kahytsdøren op så han- knivene i rafl bevægelse; med en dundrende ed farede han ind imellem de stridende, der pludselig holdt inde ved denne uventede intervention; men det var imidlertid kun et øjeblik. Johnsen, som allerede havde forstået at gøre sig forhadt af besætningen, så pludselig gæringen vende sig mod ham; matroserne trængte ind på ham idet de gav deres misfornøjelse med ham udflag i skældsord og drøje eder. Johnson trak hurtig fin pistol, som han altid var bevæbnet mod og trykkede løs. Kuglen ramte portugiseren i panden; men. langt fra at forsfrække besætningen opæggede det den, og hvad de ikke var rasende før blev de nu. Skridt for skridt blev styrmanden trængt tilbage mod kahytten, stedse værgende sig med den affludte pistol den uddelte mange drøje slag. I dette øjeblik kom kaptajnen på dækket tilligemed nogle matroser, som havde opholdt sig i lukafet og nu blev striden bilagt og styrmanden befriet; men nu voksede dennes raseri og idet han gjorde et heftigt udfald, kløvede han hjerneskallen på den Matros, der stod ham nærmest; denne var en nordmand og en af Barkens flinkeste folk. Kaptajnen lod en del af urosfifferne belægge med arrest og afstraffe, hvorefter de blev landsatte på en af de små Antiller, da „ Ceres “ anløb disse. Johnsen var bleven slemt medtaget og måtte forblive i sin kahyt resten af rejsen; da han igen viste sig på dækket var der forefaldet en betydelig forandring med ham, et ar vansirede hans venstre kind og hans hår var bleven krid hvidt; det syntes også som om hans hæftige karakter var bleven lidt roligere, men det havde måske også sin årsag i, at kaptajnen ved den sidste katastrofe var optrådt på en slrængcre måde imod ham end han ellers havde fundet fornødent og navnlig pålagt ham så meget som mulig undgå at lægge sig for had, hvilket han tidligere syntes at have fundet en fornøjelse ved. Da Barken på den 18. Dag befandt sig midt i Atlanterhavet faldt det ind på blikstille, luften var meget varm og de store sejl hang stoppe ned. Mandskabet sad i grupper på dækket, dels passiarende, dels lappende på deres tøj. Mathis sad forude og fiskede, han havde sat sig med begge benene ud over låringcn for at sidde så magelig som muligt; men derved trodsede han et forbud, som styrmanden havde givet; denne var imidlertid gået ned for at sove til middag, og når han først var gået ned plejede han ikke at komme på dækket i de første par timer. I dag var der dog en undtagelse fra regelen, som ikke langt fra kunne have kostet Malhis livet. Han skulle lige til af trække snøren op, da nogle velrcttedc slag af Johnsons tamp bragte Malhis på hovedet ud i søen. Johnson gik ganske rolig sin vej og lod Malhis, der ikke kunne svømme, selv se, hvorledes han kunne komme op. Til al held havde nogle matroser set optrinet og ilede til og tilkastede Malhis en ende. Denne formåede han ikke af få fat på, og en af matroserne tog da i en fart en Line om livet og sprang ud efter ham, han fik heldigvis sat på ham og straks efter vare de begge på dækket igen; men det var også i yderste øjeblik, thi to favne fra skibet dukkede en haj op og kom kun et minut for sent til af få en fed steg af vor ven Malhis og matrosen. At denne begivenhed vakte et nagende had hos Malhis mod styrmanden er jo ret forklarligt ligesom det vakte den største afsky hos mandskabet. Dette opfordrede Malhis til af klage til kaptajnen, men da han ikke selv havde rent brød i posen tav han klogelig stille dermed. kaptajnen fik alligevel historien af vide, og det havde til følge, at Mathis som extra-gratiale fik femten slag tamp for ulydighed mod en af skibets officerer. Johnson gik dog heller ikke ganske fri, thi ganske vist kunne officererne den gang, og til dels også endnu, gøre ved mandskabet, hvad de ville, men den hensynsløshed, at lade ørengen skøtte sig selv, da han var falden over bord, fandt kaptajnen ikke at kunne lade passere, og Johnsons mening, at det måtte være de på dækket værende matrosers sag, at se efter, hvad der blev af ørengen, tog han ikke for gode varer; i kaptajnens kahyt fik Johnson en alvorlig reprimande, og kaptajnen lovede sig selv at meddele rederiet det passerede.. ' hen mod aften begyndte det at friske lidt op, og fylde lidt i de tunge sejl, og skibet, der hele dagen havde ligget stille i den bagende sol satte sig i bevægelse. En af matroserne opdagede nu i det fjerne et lille sort punkt, der imidlertid hurtigt voksede og syntes at komme nærmere. Matroserne, hvoraf flere i mange år havde gået i oversøisk fart var straks på det Rene med, hvad det havde at betyde, og meldte^det til kaptajnen, der øjeblikkelig kom op på dækket. Nu blev der travlt ombord, folkene blev beordrede tilvejrs for at bjerge bramsejlene og tage reb i mers- og storsejlene, pumperne blev eftersete og lugerne skalkede, luften antog nu et ejendommeligt gult skæræg enkelte stærke vindstød begyndte at kruse den for næsten spejlblanke overflade. Et øjeblik effer stod havfladen i et sydende og kogende skum, og det så ud, som om skibet, der krængede stærkt, sejlede i mælk. — vi kommer til at tage mere sejl ind, kaptajn, sagde bådsmanden, hun vil komme til at vaske godt......... — ja, forsigtighed er jo ingen skade til, svarede-kaptajnen, der iøvrigt ikke holdt af. at mindske. Sejl for ingen ting. Han gav ordre til helt al bjerge mcrssejlene og tage det. sidste reb i storsejlet. Nu begyndte.. Søen at rejse sig og alt blev indhyllet i et uigennemtrængeligl mørke. Masterne knagede og bragede og syntes hvert øjeblik at true med at gå overbord.. Regnen strømmede ned medens den ene. Sø efter den. anden vaskede dækket, og borttag alt, hvad. der. ikke var surret fast. „ Ceres “ skød med en umådelig fart gennem vandet, og hvor nødigt kaptajnen ville måtte han dog give befaling til at bjerge de sidste sejl. Mathis havde nok hørt tale om uvejr, men han havde aldrig tænkt sig det så forfærdeligt, som det nu viste sig før ham. Han var krøben sammen i en krog ikabys ' en, da han opskræmmedes af styrmandens tordenrøst, der i ikke blide ord befalede ham at gå tilvejrs og være behjælpelig med storsejlets bjergning. Mathis havde vel været tilvejrs før, men det havde altid været i magsvejr, og at det ville være en umulighed før ham nu, vidste styrmanden godt, men han havde ikke glemt ham fra sidst, og da Mathis end ikke kunne stå oprejst på kabysgulvet, fik han lejlighed til at give ham nogle velmente slag af sin tamp. Mathis tumlede ind under bordet og tabte bevidstheden, medens Johnson mumlede noget om, at det ikke var sidste gang de taltes ved. Mathis havde grædt mange modige tårer siden han forlod Københavns red. Han var just ikke bleven forkælet hjemme, men det arbejde, der blev pålagt ham ombord var for meget før hans kræfter, og det, i forbindelse med det uvante liv, dårlig kost og rigelig prygl havde hurtigt knækket hans mod, og hver gang han lagde sig i sin kvie tilbragte han flere timer med at tænke over sin fortvivlede stilling. Hvorledes ville det gå ham i det fremmede land? Han havde vel fået et ænbcfalingsbrev med til en ungdomsven af hr. Bauer, den velstående købmand Amygo; men han var jo også anbefalet til kaptajn fris ' omsørg på rejsen, hvor han, efter sin mening, blev ubarmhjertig behandlet. Og nægtes kan del ikke, at behandlingen ikke var den bedste, men efter den tids skik, og når hensyn tages til, at det just ikke altid var med et fornøjet ansigt, han udførte de givne ordre så kunne den dog have været værre. Da han efter bestemmelsen skulle asmønstrcs, når skibet kom til Rio Janeiro, blev arbejdet ombord betragtet som betaling for rejsen, og han erholdt ingen hyre udbetalt. Hvis nu hr. Amygo ikke ville tage sig af ham, hvad skulle han så gøre? Hele hans kapital var ti specier ', og for dem kunne han ikke komme tilbage. Orkanen var nu på højdepunktet, skibet løb for takket og tov og skød en rasende fart gennem de tårnhøje bølger; men ligeså pludselig uvejret var kommet, var det også forsvunden, og da Mathis kom til sig selv igen, var det et særdeles smukt og stjerneklart vejr, og kun de svært rullende bølger mindede om den for et øjeblik siden rasende storm. Mathis formåede næsten ikke at rejse sig, og støttende sig på de forskellige genstande, ravede han hen til udgangen, hvorfra han kaldte på en Matros, og bad denne at hjælpe sig tilkøjs. Matrosen tog Mathis på sine arme, og bar ham ned i kahytten. Dette undgik ikke kaptajnens og styrmandens opmærksomhed, og den sidste betroede derfor kaptajnen, at Mathis var den største vindhas, der nogensinde havde rodet i en københavnsk rendesten, og at han, måtte han råde, skulle have tamp og ingen mad. Da Mathis den næste morgen ikke kom på dækket tog kaptajnen en tamp i hånden og gik ned i kahytten, thi han var ligesom styrmanden overbevist om, at det kun var dovenskab og uvilje, der fejlede ham, og for den slags sygdomme skal en tamp nok være en ret gavnlig medicin; men da han kom ned så han straks, at han havde gjort Mathis uret, denne havde nemlig stærk feber og så meget medtaget ud. Ru fortrød kaptajnen sin hårdhed, og lod Mathis omhyggelig pleje, han kom sig ikke for skibet kun var et par dagsrejser fra sit bestemmelsessted. — det er ikke sidste gang vi ses, mumlede Johnson, da båden forlod skibet, for at sætte Mathis iland — og det blev heller ikke sidste gang! meden « båden fører kaptajnen og Mathis i land, vil vi give en lille beskrivelse af det land, hvor de fleste begivenheder i denne fortælling vil foregå. Det er nødvendigt at give en kort beretning om Brasiliens historie, thi udviklingen er foregået så rask, at forskellen på Brasilien på det tidspunkt, da Mathis satte sin fod på dets grund, er Brasilien i nutiden, da vor fortælling flutter, og så stor som vel mulig. Ved et tilfælde opdagedcs Brasilien i året 1500 af portugiser Cabral * ), og var den gang fuldstændig uden kultur, skønt levninger af en stor by, som fandtes 1845, lader formode, at et kulturfolk i længst forsvundne tider har været bosat her. I begyndelsen sendte portugiserne kun to skibe årlig derover med forbrydere, jøder og løsagtige kvinder, og senere forvistes de af inkvisitionen dømte dertil, hvor de plantede sukkerrør, som indførtes fra Madeira. Den egentlige Cabral fsrte en af kong Emanuel den store til Ostindien udsendt ekspedition, men blev af vinden ført ud af kurs og landede på Brasiliens kyst. Portugiserne tog derefter kystlandet i besiddelse. bebyggelsen begyndte først under Johan den tredie. Det var nærmest æventyrere og lykkeriddere, som indvandrede og først guldminernes opdagelse 1698 i forbindelse med de store diamantlejer, som opdagedes 1730 bragte folk til at strømme til. Det varede ikke længe før lykkeridderne havde bemægtiget sig alle embeder, hvilket havde en yderst sket forvaltning til følge, der medførte rigdommens ophobning på enkelle hænder, medens den store befolkning næsten led nød i det rige land. I 1808 tog det portugisiske kongehus sæde i Brasilien, og fra nu af sporedes en livlig opkomst af landets rige kilder. I 1815 blev Brasilien erklæret for et eget, med Portugal forbundet kongerige, med enevælden som regeringsform; men skønt denne regeringsform vistnok var den heldigste for et land, hvis befolkning bestod af så højst forskjelligartedc individer, varede det dog ikke længe inden den frihcdsluftning, som fra Frankrig udbredte sig over det sydlige Evropa, også nåde det fjertliggende Brasilien. Da Portugal 1820 fik udstrakte friheder tvang den brasilianske befolkning, støttet af de portugisiske txvpper, regeringen til at indrømme samme frihed, som moderlandet havde fået; men kort efter forlod den daværende regent, Johan d. Fjerde, landet, efter af have indsat sin søn, Pedro, på tronen. Det viste sig imidlertid, af det portugisiske folk ikke ville indrømme Brasilien den tiltvungne frihed, og forlangte, af Pedro skulle vende hjem til Portugal. Pedro, der havde stor kærlighed til Brasilien, vægrede sig ved af efterkomme ordren, tvang de portugisiske tropper til af forlade landet, og indkaldle en rigsforsamling, der den 1. August 1822 vedtog Brasiliens adskillelse fra Portugal, samt overdrog Pedro kejserværdigheden. Denne akt efterfulgtes imidlertid af et stærkt rsre mellem de konservative og de liberale partier, hvilke sidste befrygtede enevældens genindførelse, og rigsforsamlingen udarbejdede en næsten republikansk grundlov, som kejseren dog ikke ville tage imod, hvorfor han opløste forsamlingen, og indkaldle en ny. Den nye forsamling udarbejdede et nyt udkast, som dog ikke var væsentlig forskellig fra det forrige, og som kejseren underskrev den 9. Januar 1824. I de følgende år voksede tjæringen stadig af forskellige grunde, og den 7. April 1831 vedlagde Pedro regeringen til fordel for sin 5årigc søn, Pedro den anden, under formynderskab af et regcntskab med hr. de Lima som leder. Overordentlig talrige er de opstande, som Brasilien har at opvise i de følgende år, og blodet har rigeligt gødet den i forvejen frugtbare jordbund, særlig gjorde slaverne meget for at befri sig for det åg, der hvilede på dem, og som, om det end ikke var så slemt, som man i regelen forestiller sig, dog voldte megen og berettiget uvilje og had. Som man af ovcnstående vil se, er det en meget bevægelig befolkning landet er i besiddelse af, og vi vil i det følgende stifte nøjere bekjentskab med det mærkelige og interessante liv, der rører sig i den. Brasilien er et vidt udstrakt rige, og det grændfer til så godt som alle sydamerikanske stater; det ligger på østkysten, og bcskyllcs af Atlanterhavet i en udstrækning af over 1000 mil. Naturen er overordentlig rig, men udnyttes kun sparsomt, og kun en halvtredssindstyvendc del af landet er, selv nu i vore dage, kendt og bragt under kultur, resten er uigennemtrængelig urskov eller bevokset med græs og buske. Skovene indeholde en stor mængde træsorter, anvendelig såvel til skibs- og hustømmer som til møbelbrug, og mange afgive ypperlig farvestof eller lægemidler. Af kulturplanter indtager kassetræet den første plads. Dets dyrkning begyndte førsf 1762, og den første udførsel fandt sted 1808, dernæst dyrkes stikker, bomuld, tobak, paraguaythe, yams, ris, majs, hvede, figen, oranger. Bananer, druer o. m. A. Med hensyn til kvægavlen er det navnlig oxcn og hesten, der har fået stor betydning, hvorimod fåreavlcn, som synes at have de bedste betingelser for sig, kun findes få steder og i ikke stor udstrækning, svineavl er meget udstrakt og indbringende. På mineralier er Brasilien særdeles rigt. Her findes guld, bly, kobber, jern, stenkul, salpe fer etc. i store mængder og kun befolkningens forholdsvis lille talrighed ( 11 millioner ) gør at mange af disse skatte ligger ubenyttede hen. Befolkningen består, foruden af de fra de portugisiske indvandrede nedstammende, fornemmcligsf af indvandrede amerikanere, portugisere tyskere, franskmænd, samt indianere, negere og blandinger ( mulatter, cafuzos o. s. v. ) købmand Amygo er en indfødt brasilianer af et livligt temperament, en streng, grundhæderlig karakter, hvorved han adskilte sig fra størstedelen af den Rio janeirofle handelsstand; fra ganske ubemidlet havde han ved flid og stor arbejdssomhed i forbindelse med et sjældent talent for handelsvirksomhed bragt sin lille forretning, som han havde grundlagt for 30 år siden, op til en af de første i byen. Som ganske ung havde han arbejdet på kontor sammen med fuldmægtig Bauer, og da deres karakter den gang var temmelig ens havde de sluttet et oprigtigt venskab, der ikke ophørte fordi Bauer forlod Brasilien; i mange år holdt de en livlig korrespondance vedlige, som først i den senere tid blev sjældnere, men ganske ophørte den dog ikke. Da kaptajnen og Mathis var kommen i land begave de sig hen til et i nærheden af havnen beliggende bedre værtshus, hvor kaptajn fris plejede at tage ind, når han kom til Rio janciro; medens denne gik til konsulen iførte Mathis sig sine stadsklæder, for på en værdig måde at præsentere sig for hr. Amygo. Skjøndt Mathis i København ville have været overordentlig stolt ved at spanke hen ad gaden i den smukke blå trøje med de store forgyldte knapper, kan vi dog ikke sige, at han var synderlig vel til mode nu, thi skønt han kun havde gået et par hundrede skridt op i byen, havde han dog ikke kunnet undgå at bemærke, at næsten alle var klædt i meget lette og lyse dragter og at han egentlig „ stak af som fluer i kål “, som man siger. Da kaptajnen kom tilbage fulgtes de ad til hr. Amygvs bolig; det var et broget billede, der på vejen oprulledcs for Mathis blik; gaderne mylrede af plantere i hvide jakker og stråhatte jøder, der påtrængende falbøde næsten alt, hvad tænkes kan, negere der bare store og tunge byrder og som bandede og viste deres hvide tænder, når man kom til at støde dem. Færdselen med Karrer og muldyr var på disse steder uigennemtrængelig og en summen og brummen lød overalt; over det hele hvilede en trykkende hede, som næsten umuliggjorde åndedrættet. Denne dag skulle kaptajnen og Mathis ikke have nogen nytte af deres gang; ved ankomsten til hr. Amygvs bolig erfarede de, at ejeren var taget ud på en plantage og først ventedes sent på aftenen, de måtte derfor vende tilbage til værtshuset hvor Mathis få tilbragte natten. Næste morgen skulle Mathis alene begive sig til hr. Amygo og overbringe ham hr. Bauers brev. Tidlig den næste morgen var Mathis stået op, og havde iført sig sin stads for at kunne

1875_Anonym_GuldsmedensDoettreEllerKjaerlighedTilDoeden

Anonym

anonym

Guldsmedens Døttre Eller Kjærlighed Til Døden

neutral

unknown

dk

Anonym

Guldsmedens Doettre Eller Kjaerlighed Til Doeden

Guldsmedens Døttre eller Kjærlighed til Døden

En Fortælling fra Pestens Tid 1711 og den store Ildebrand 1728 i Kjøbenhavn

y

gothic

Jordan

KB

Forf. ikke identificeret

nan

nan

O

Første kapitel. I året 1711 lå der et gammelt, men smukt bindingsværkshus på tre etager lige før helliggeistes kirkemur, ved siden af det nuværende såkaldte kløfter. Dette hus tilhørte en guldsmed ved navn van Hemmert, og det var gået i arv til ham fra hans fader og bedstefader, hvilken sidste, født i hølland, havde nedsat sig her søm guldsmedmester, efter at have købt dette hus. Bag dette strakte der sig en slør have, søm vendte ud mød Læderstræde og var omgiven af en høj mur. Ban Hemmert var en førmuende mand, og da han var den dygtigste i sit fag i staden, så havde han alt hoffets arbejde og derfor ofte besøg af hoffets kavalerer og damer, der købte smykker hos ham. Hans familie bestod af hans hustru, tre sønner, hvoraf den ældste, Anton, var 17 år, og tre døtre, hvoraf den ældste, Christine, var 16 år, men de andre to søstre endnu kun børn. Hans husfolk bestod af en dygtig guldarbejder, der nylig var bleven svend, ved navn Herman boldt, et ældre fruentimmer, der bestyrede husholdningen; hendes søn, et ungt menneske på 25 år, der var tjener, og en kokkepige. Guldsmeden var en gudsfrygtig mand. Hver morgen, førend han åbnede sin butik, oplæste han et stykke af biblen, og ingen af hans børn eller husfolk turde udeblive fra denne bibellæsning. Der var hele året igennem gået rygter om de ødelæggelser pesten gjorde i de omliggende lande. Den havde raset hele sommeren igennem i det nordlige Tyskland, især i danzig, og derfra havde den forplantet sig til Stockholm, hvor den i årets løb børtrev en trediedel af stadens indbyggere. Derfra havde pesten udbredt sig over hele Sverig, og da den nåde Helsingborg, måtte man frygte, at den ville nå Sjælland, skønt al forbindelse med Sverig var asflåret. På den tid vor fortælling begynder, var der kommen efterretning til København, at der i Helsingør, på et ved kysten liggende fiskerleje, der kaldtes lappen, var død 7 mennesker hurtigt efter hinanden, med alle kendetegn på den sorte pest; nemlig brandbylder og sorte pletter på legemet. Også viste der sig mistænkelige tegn i København. Det var i April måned at denne tidende udbredte sig i byen, og i morgengudstjenesten tog derfør ven. gudsfrygtige guldsmed anledning til at omtale den straffedom, Herren udførte i denne tid over hele verden for dens ugudelighed. „ Store synder kræve store straffe, “ sagde han, men tilføjede: „ Skån herre de gudsfrygtiges og retfærdiges boliger fra den almindelige ødelæggelse! “ Hans tale gjorde et dybt indtryk på hans tilhørere. Han havde ytret, at han ikke alene anså pesten som en frygtelig straf, som kun få kunne undfly, men som en tilkendegivelse af guds vrede, som ville ramme såvel den uskyldige som den skyldige. Tjenestefolkene gik tavse og med ængstelige miner ud i køkkenet. Svenden, Herman boldt, dvælede endnu lidt i den forventning, at guldsmedens ældste datter, Christine, ville kaste et blik på ham — thi under mesterens tale havde han tænkt mere på, hende end på den straffedom, som, denne forkyndte, men da Christine undgik at se på ham, ud-. Stødte, han ft suk, forlod værelset og gik ind i værkstedet. -....,..., han var. opdraget. med Christine fra barndommen af, og begge havde været ligesom brøder og søster imod hinanden. Han håbede i hende at se sin tilkommende hustru, mels i pen senere tid havde, hendes adfærd imod ham aldeles forandret sig, og vi, viste nu fortælle årsage « til denpe forandring., Christine vær en fuldendt skønhed og blev beundret af enhver der så hende. Mænge fornemme herrer, der hævde hørt hendes sjældne skønhed omtæle, kom ælcne i guldsmedens butik for æt se hende, under påskud af æt ville købe et eller andet. Men hendes forældre være æltfor omhyggelige om hende, og tillod ingen at nærme sig hende eller æt fææ hende i tale. En dæg i April mææned stege to prægtigt klædte kævælerer æt deres heste udenfor guldsmedens butik. De gæve deres tjenere tømmerne og træædte ind i butikken, hvor guldsmeden netop vær tilstede. De sææe pææ forskellige smykker, og gave sig i samtale med guldsmeden. Endelig blev de uenige om en brystnål; den ene påstod, at den var aldeles lig en sådan kongen besad, den anden påstod at det var usandhed, det ene ørd tog det andet, de bleve begge hidsige, de træk begge deres kaærder, og fore ind pæa hinænden. Guldsmeden kældte pææ sin søn Anton og pææ sin svend, for at de skulle stille de kæmpende ad. Herman boldt greb en tyk stok og ville benytte den, men i det samme vær kæmpen endt. Den ene af kavalererne hævde fææet et stik i den højre arm og lod kaærden synke, hvorpæa hans modstander erklærede sig for tilfredsstillet og fjernede sig med en alvorlig hilsen. Den sårede bandt et med kniplinger kantet „ Antøn » 8 Herman! Rom og mk de ræmpende ad! “ lommetørklæde om sin arm, og klagede på samme tid ober en stor mathed. Guldsmeden følte medlidenhed med ham, anede intet ondt og førte ham ind i sideværelset, hvor hans kone og hans datter Christine, der begge vare bestyrtede over den larm, de fægtende gjørde, bøde ham styrkende midler. Inden en kørt tid var den sårede så vidt komme « til sig selv, at han var isfand til, at tale med damerne, især den yngste; og da guldsmeden igen gik ud i sin butik, begyndte han en samtale med så ømme udtryk, at madam van Hemmert fandt det rigtigst, at give sin datter et vink, at hun skulle forlade værelset. Christine adlød kun modstræbende moderens vink, thi hun sandt den fremmede var en smuk mand, havde et behageligt væsen og et så fornemt udseende, at hun blev ganske indtaget i ham. Men et nyt øjekast af hendes moder bevægede hende til at forlade værelset og ikke vende tilbage. Efter at kavaleren en tidlang havde ventet med undertrykt utålmodighed på, at hun ville komme tilbage, nærmede han sig døren, idet han overøste den gøde dame med taksigelser og bad om tilladelse at måtte komme igen en anden dag, hvilket damen imidlertid frabad sig på det besfemtesfe. Desuagtet indfandt han sig næste dag i guldsmedens butik. Van Hemmert var ikke hjemme, og kavaleren, der formodentlig havde set ham gå børt, agtede ikke på guldsmedens søn og svendens indvendinger, men trådte uden videre ind i sideværelset, hvor han fandt moderen og hendes datier. De blev bestyrtede ved hans indtrængen, og Christine stod op fra sit sæde, for at ville begive sig børt, men kavaleren greb hende ved armen og holdt hende tilbage. „ Fly ikke for mig, Christine! “ råbte han i en lidenskabelig tone, » men tillad mig at tilkendegive eder den kærlighed, jeg nærer for eder. “ Christine, hvis Hals og kinder blev bedækkede med en stærk rødme, slog sine øjne ned for kavalerens lidenskabelige blikke og søgte at trække sin arm til sig. „ Blot et ord, og jeg skal flippe eder, “ sagde han. „ Er jeg eder ganske ligegyldig! — svar mig — ja eller nej. “ „ Svar ham ikke, Christine, “ tiltalte moderen hende. „ Han bedrager dig; han elsker dig ikke; han vil bringe dig i fordærvelse. Det gør alle disse hofmænd. Sig ham, at du hader ham, barn, og befal ham at forlade os. “ „ Men jeg kan dog ikke sige ham en sådan usandhed, moder, “ svarede Christine ham uden forstillelse, „ thi jeg hader ham ikke. “ „ Da elsker i mig l “ råbte den unge mand, idet han faldt på knæ for hende og trykkede hendes hånd til sine læber. „ Sig det og gør mig til det lykkeligste menneffe. “ Men Christine håde fattet sig efter sin forvirring, og urolig over sin ubesindighed, trak hun med magt sin hånd tilbage og råbte i en kold tone og med værdighed: „ Stå op, min herre. Jeg tillader ikke sådan frihed. Min moder har ret. — i har flette hensigter! “ „ Nej, ved min salighed i “ råbte kavaleren lidenskabelig. „ Jeg elsker eder og vil gøre eder til min ægtefælle. “ „ Formodentlig uden præstens velsignelse, “ ytrede madam van Hemmert. „ Jo, med præstens velsignelse, “ svarede kavaleren idet han rejste sig. „ Når hun samtykker, ægter jeg hende straks. “ Christine og hendes møder studsede ved den unge mands erklæring, der udtaltes med en ild, der næsten ikke tillod nogen tvivl om dens oprigtighed. Men moderen frygtede underfundighed og sagde: „ Hvis det er sandt, hvad i siger, og i virkelig elsker min datter så meget, som i foregiver, så er det ikke den rette vej til at vinde hende. Thi fijøndt hun ikke kan gøre fordring på at ægte en mand af eders tilsyneladende rang, sg det heller ikke ville være til hendes lykke, så vil hun døg, hvis jeg kan hindre det, ikke blive så let vundet, om også den stolteste adelsmand i landet stræbte efter hendes hånd. Hvis eders hensigter er æresulde, så må i først henvende eder til hendes fader, og når han samtykker, at i må bejle til hende, som jeg meget tvivler om, så vil jeg ikke gøre nogen indvending derimod. Men, inden dette finder sted, må jeg bede eder at aflade med eders påtrængenhed. “ „ Og det må jeg ligeledes, “ tilføjede Christine. „ Ieg kan ikke give eder noget håb, før i har talt med min fader. “ „ Lad så være, “ sagde kavaleren. „ Ieg vil vente her på hans tilbagekomst. “ Med disse ord var han i begreb med at sætte sig på en stol, men madam van Hemmert førhindrede det. „ Det kan jeg ikke tillade, min herre, “ udbrød hun. „ Eders ophold her kunne bringe mit hus i et flet rygte. — ieg er overbevist om, at det ville mishage min mand. Ieg er ubekendt med eders navn og rang. I er måske en mand af høj stand. I kan være en af de udsvævende og letsindige herrer, der findes her ved hoffet. Men hvem i så også er, og af hvilken stand og rang, når eders charakter ikke kan udholde den strengeste prsve, så er jeg overbevist om, at min mand ikke vil give sit samtykke til eders førbindelse med min datter. “ „ Nej, moder, “ ytrede Christine. „ I dømmer vist Herren urigtig. Ieg er overbevist om, at han ikke er nogen af hoffets udsvævende kavalerer. “ „ Ieg udgiver mig ikke for bedre end jeg er, “ Svarede den unge mand, idet han tilbageholdt et smil, der viste sig ved madam van Hemmerts tiltale, „ men jeg skal forbedre mig, når jeg har ægtet eders datter. Det ville være umuligt, at være utro imod et så yndigt væsen som Christine. Jeg besidder ingen rang. — jeg beklæder en privatmands stand — og mit navn er Philip Vedel. “ „ Hvad i « u ytrede om eder selv, hr. Philip Vedel, overbeviser mig om, at min mand vil aldeles negte eder sit samtykke til noget ægteskab, “ svarede madam van Hemmert. „ Det håber jeg ikke, “ ytrede Vedel, idet han betragtede Christine med et ømt blik. „ Hvis jeg skulle være så lykkelig at erholde hans samtykke, vil i så give mig eders? “ „ Det er før tidligt at gøre dette spørgsmål, svarede Christine rødmende. „ Øg nu, min herre, må i gå. — i sandhed, i må gå, i ærgrer min moder. “ „ Når jeg ikke ærgrer eder, så bliver jeg. “ „ I ærgrer også mig, “ svarede Christine, idet hun vendte sit blik fra ham. „ Da nødes jeg til at forlade eder, “ sagde han. „ Men jeg vil snart vende tilbage, og håber at finde eders fader mindre hårdhjertet end man skildrer ham. “ Han ville have trykket Christine i sine arme og måske have røvet et Kys, når hendes moder ikke hurtigt havde stillet sig imellem begge. „ Ingen fortroligheder, min herre, “ råbte hun vred, „ ingen hofmancrer. Hvis det er eders hensigt, at ægte min datter, så må i opføre eder mere anstændigt; men jeg siger eder, i har ingen udsigt dertil — slet ingen. “ „ Det vil tiden lære, “ svarede Vedel dristig. „ I handlede rigtigere, hvis i gav mig hende med det gode og sparede mig den møje at bortføre hende — thi besidde hende vil jeg! “ „ Gnd være os nådig, “ råbte madam van Hemmert bestyrtet; „ nu tilkjendcgiver han sine flette hensigter rent ud. “ „ Frygt intet, moder, “ sagde Christine med kulde. „ Det vil falde ham vanskeligt at bortføre mig imod min villie; og jeg agter ikke at opofre mig for en, der viser så ringe agtelse imod mig. “ „ Tilgiv, Christine, “ sagde Philip Vedel i en så ydmyg tone, at Christines mishag øjeblikkelig forsvandt, „ jeg tænkte ikke på at fornærme eder. Jeg talte blot fortvivlelsens sprog. Lad mig ikke gå således, eller i bliver årsag i min død. “ „ Det ville gøre mig ondt, “ svarede Christine, „ men så uerfaren jeg er, så føler jeg dog, at det er ikke sand agtelse, men en rasende lidenskab, der bringer eder til at tale således. “ En mørk skygge gled over Philip Vedels smukke åsyn og det fik et udtryk af vrede. Men ved en heftig anstrengelse lykkedes det ham at fatte sig, og han svarede med tvungen rolighed: „ Christine, i ved ikke, hvad kærlighed er! Jeg går ikke herfra, førend jeg har talt med eders fader. “ „ Det ville vi få at se, “ råbte Christines moder i heftig vrede. „ Heida, Anton, min søn! Herman boldt! Kom hurtigt ind! Denne herre vil blive her, enten jeg vil have det eller ej. Bring ham ud. “ „ Det gjøx jeg hjcrtensgjerne/ svarede Herman, der sprang forbi Anton med en knippel i hånden. „ Herud med eder, herre! Herud med eder! “, ikke fordi i byder det, uforskammede slubert, “ Sagde Vedel, idet han lagde sin hånd på sin kårde, „ og var eders frue og hendes elskværdige datter ikke tilstede, så skulle jeg hugge ørene af eder før eders frækhed. “ „ Deres nærværelse skal ikke hindre mig i, at lade min knippel gøre bekendtskab med eders ryg, hvis i ikke tager benene med eder og skynder eder bort, “ Svarede Hermann trodsig. Fortørnet øver denne ytring ville Vedel trække sin kårde, men et slag øver hans arm hindrede det. „ Gid pesten må ramme eder, slyngel! “ råbte han; „ det slag skal i komme til at fortryde alle eders levedage! “ „ Tru dem, der agter på eders trudsler, “ svarede Herman i begreb med at gentage slaget. „ Slå ham ikke mere! “ råbte Chrisfine, holdende hans hånd tilbage, idet hun kastede et medlidende blik på Philip Vedel. „ I har allerede behandlet ham hårdt nok. “ „ Da i biser mig en sådan deltagelse, kæreste Chrisfine, “ udbrød Vedel, „ så vil jeg ikke agte på denne Karls rå behandling. Vi skulle snart se hinanden igen. “ Med disse ord bukkede han før hende og sired ud af værelset. Herman fulgte ham ned til udgangsdøren i det håb, at få en ny anledning til strid, men det lykkedes ham ikke. Vedel værdigede ham ikke et blik og gik med langsomme skridt hen ad gaden. En halv time efter kom guldsmeden hjem. Da man underrettede ham om, hvad der var føregået, blev han meget ærgerlig, men skjulte sin urolighed og roste sin datters adfærd. Uden videre bemærkning gik han ind i sin butik og forblev der til den blev lukket. Philip Vedel vendte ikke tilbage og guldsmeden førsøgte at berolige sig med, at han ikke ville komme mere igen. Om aftenen, da Christine ville gå til hvile, trykkede han et Kys på hendes pande og sagde i en yderst venlig tone: „ Du bar aldrig dulgt noget før mig, mit kære barn, og jeg håber, at du heller aldrig vil gøre det. Sig mig oprigtig: føler du nogen deltagelse før den unge kavaler? “ Christine rødmede stærkt. „ Jeg ville ikke tale sandhed, fader, “ svarede hun efter et lille ophold, „ hvis jeg nægtede det. “ „ Det gør mig ondt, “ sagde faderen. „ Men du ville aldrig blive lykkelig med ham. Jeg er overbevist om, at han er uden grundsætninger og udsvævende. — du må glemme ham. “ „ Jeg vil forsøge det, “ svarede Christine sukkende og deres samtale var endt. Den påfølgende dag trådte Philip Vedel ind i guldsmedens butik. Han var prægtigere klædt end den føregående dag, og hans væsen var hovmødigere end gårsdagen. Hvad der føregik imellem ham og guldsmeden blev ikke bekendt, thi van hcmmert talte aldrig om det; men resultatet af denne samtale kan man let gætte, thi det blev ikke tilladt den unge kavaler at se guldsmedens datter. fra dette øjeblik af føregik den tidligere omtalte forandring i Christines adfærd mod Herman boldt. Det syntes som hun ikke kunne lide hans nærhed og flyede omhyggeligt hans blik. Ellers munter og glad, var hun nu eftertænksom og tilbageholdende. Hendes moder overraskede hende ofte fældende tårer, og af mange andre tegn blev det tydeligt, at bede! var en bestandig genstand for hendes tanker; men da moderen ikke anså hendes lidenskab for dybt indgroet, håbede hun, at den snart ville førsvinde. Men hun tog fejl. — flammen i Christines bryst blev holdt vedlige på en måde, som hun slet ikke anede. Philip Vedel fandt midler til at skuffe guldsmedens og hans kones årvågenhed, men den skinsyge rivals årvågenhed formåede han ikke at skuffe. Herman opdagede, at hans elskede havde erholdt et brev. Han ville ikke forråde hende, men besluttede at give nøje agt på alt, hvad hun foretøg sig. Da hun derfor den påfølgende morgen gik ud med sin mindre søster, en lille pige på omtrent 5 år, fandt han under et foregivende lejlighed til at følge efter hende, beholdt hende stadig i syne og så hende endelig træde ind i frue kirke, hvor hun gik hen og knælede ned ved et af de mange altere i denne kirke. Herman fulgte ubemærket efter hende ind i kirken, da han var forvisset om, at hun ville træffe sammen her med sin elsker. Han trådte bag en af de mægtige piller, der bar loftet, og så i det samme sin medbejler træde frem bag en anden pille, snige sig sagte hen til Christine, og hviske noget til hende uden at hendes lille søster bemærkede det. Rasende over dette syn skyndte Herman sig hen til alteret, men inden han nåde det, var kavaleren borte, og Christine, endfljøndt meget forvirret, så så misfornøjet ud over hans nærmelse, at han angrede sin fremtræden. „ I vil naturligvis meddele min fader, hvad i nylig så? “ sagde hun til ham med sagte stemme. „ Når i vil løve mig, ikke uden mit vidende at komme sammen med denne kavaler, så skal jeg ikke gøre det, “ svarede Herman. Efter en oieblikkelig eftertanke gav Christine det forlangte løfte, og de vendte begge tilbage til deres hjem. I den overbevisning, at hun ikke ville bryde sit ord, beroligede Herman sig noget, og da en uge var henrunden og hun ikke sagde noget til ham, antog han, at hun ikke mere forsøgte at tale med sin elsfer. Således forholdt det sig i begyndelsen af vor fortælling, men en senere aften forekom det svenden Herman at Christine viste en stor uro, og derfor søgte han efter at guldsmeden havde holdt bønnen, at møde hendes blik. Medens han fremtøg nogle smykker, som blot skulle lægges sidste hånd på, hørte han at en trådte med lette skridt bag ham, han vendte sig øm, og Christine stød for ham. „ Herman, “ hviskedee hun, „ jeg lovede at sige eder, når jeg igen ville se Philip Vedel. Han vil indfinde sig her i huset i nat. “ Øg uden at give ham tid til at svare hende, fjernede hun sig. En tid lang blev Herman stående i en tilstand, der grænsede til bedøvelse, idet han gentog hendes ord, som trøede han ikke sine egne øren. Han havde endnu ikke fattet sig, da guldsmeden trådte ind i butiken, bemærkede han bestyrtelse og deellagende spurgte, om han befandt sig ilde? Svenden gav et undvigende svar og fik næsten i sinde at fortælle sin herre alt, hvad han vidste; men i næste mieblik forandrede han sin hensigt, og besjælet af en ædel følelse, som den sande kærlighed fremkalder, besluttede han, at han ikke ville førråde den » besindige pige, men bruge sin skarpsindighed for at tilintetgøre sin medbejlers planer og redde hende fra fordærvelsen. Fattende denne beslutning sagde han, han havde en ubetydelig hovedpine og vedblev sin bestilling. Klokken ni forsamlede hele familien sig ved aftensmåltidet. Guldsmeden bemærkede, at Herman, der ellers havde en god appetit, spiste næsten slet intet, og blev derfor ganske urolig. Der var op ad dagen talt om nogle pesttilfælde, der havde fundet sted midt i byen, der vil sige i smågaderne, og guldsmeden begyndte derfor at befrygte, at Herman var bleven angreben af pesten, hvilket satte ham i stor angst. Aftensmåltidet fandt ellers sted under en munter samtale, men nu herskede der en stor stilhed, og da det var endt, indtraf der sig et tilfælde, der gjorde alle bekymrede. I det familien rejste sig op fra bordet for at stilles ad, klagede guldsmedens ældste søn, Anton, der var slået op for at forlade værelset, over en besynderlig svingclhed og hovedpine, der næsten rødede ham bevidstheden, medens hans hjerte slog heftige slag. Guldsmeden følte en frygtelig angst, han greb ham ved armen og ledede ham hen til en stol. Neppe havde det unge menneske sat sig ned, førend han befandt sig såre ilde, en grønagtig skum gled over hans læber og han begyndte at tale vildt. Faderen afklædte ham hurtigt og bemærkede, da han undersøgte hans legeme, en blålig byld under hans venstre arm. Han udstødte et skrig af rædsel. Hans søn var bleven angreben af pesten. andet kapitel. Da den første skræk var forbi, besluttede guldsmeden at bære sin skæbne som en mand. Skønt hans hjerte blev sønderslidt af angst og kval, viste han dog den største sindighed imod sin kone, der ville nærme sig deres søn. Han bad hende at begive sig øjeblikkelig med sine børn på sit værelse og ikke forlade dette under nogen omstændighed uden hans tilladelse. Guldsmedens kone var altid vant til at adlyde sin mand i et og alt, dog denne gang adlød hun ikke hans befaling, men kastede sig på knæ og bad ham med tårer i øjnene, at tillade hende, at pleje hendes søn i hans sygdom. Men han var ubøjelig, og hun var vant til at føje sig og forlød derfør værelset. Derpå befalede guldsmeden den gamle husholderske Lisbeth, at tillave en styrkende drik med varm vin og nøgle kryderier, søm han vidste man anvendte mød pesten og søm fandtes i huset, til patienten. Derefter kaldte han på husholderstens søn Erik, en lille firskåren fyr, to alen og fire tommer høj, med et hoved, der var alt for størt til den lille krop og med nogle overordentlig lange arme. Men Erik var krøben hen i en krog, da han hørte at Anton var bleven anstukken af pesten, og formåede af skræk, ved at høre denne sot omtale, ikke at yde fin herre nogen hjælp. Svenden Anton måtte derfor i hans sted hjælpe faderen at bære hans syge søn ind i et tilstødende værelse i den underste etage, hvor der stod en seng, på hvilken man lagde ham. Derpå blev der lagt flere uldne tæpper over ham, for at han kunne komme til at svede, imedens svenden gjørde ild på. Forsynet med de virksomste lægemidler imod pestsygen og bekendt med den måde, som det medicinske fakultet havde foreskrevet til behandlingsmåde, begyndte guldsmeden at gnide den angrebne del med en ætsende olie og gav patienten tillige flere lægemidler. Han havde snart den glæde at bemærke, at hans søn følte sig noget lettere; og da han fik den af den gamle husholderske tillavede varme drik, kom det unge menneske til at svede, der skaffede ham en så stor lettelse, at hans fader kunne have næret det håb, at han ville blive helbredet, når hans ansigt ikke havde været ligblegt og hans øjnes udseende meget dunkell. Hidtil havde guldsmeden behandlet ham alene, overbevist om, at han behandlede ham rigtigt, men nu anså han det for rigtigst at få lægehjælp, „ Ve aner eder, Herrens vrede vil ramme eder! “ hvorfor han pålagde Herman at hente doktor Worm, der boede i Sankt pedersstrædc. Denne læge havde stor kendskab til pestsygens behandling, da han havde opholdt sig i Stockholm under pestsygen. Guldsmeden pålagde tillige Herman at gå på politikammeret og ifølge anordningerne melde, at pesten havde nået hans hus. Imedens Herman boldt beredte sig til at forlade huset, rådsørte han sig med sig selv, om han skulle gøre sin mester bekendt med Philip Vedels påtænkte besøg. Men da han anså det før en umulighed, at Christine kunne forlade sin moders værelse, om hun også havde det i sinde, så besluttede han at lade sagen gå sin gang. På vejen til butikken trådte han ind i et lille værelse, som husholderskens son Erik beboede. Han sandt ham siddende ved et bord, hænderne støttede på knæerne og øjnene fæstede på gulvet, et sandt billede af fortvivlelsen. Det lugtede i hans værelse som i et apottek, så Herman næppe kunne trække vejret. Bordet var besat med æsker, piller og apothekcrflasfer, men hvoraf de fleste vare tømte. En lang tank i lyset gjorde værelset halvtmorkt. „ I vil nok førgifte eder, Erik, bemærker jeg, “ Sagde. Herman i det han trådte nærmere. „ Gå bort! “ råbte Erik i det han pludselig sprang op. Kom mig ikke nær, siger jeg. Forgifte mig! jeg har tager tre portioner pcstpiller, to skefulde pestdråbcr, ligeså mange dekokter mod pcstilencen, og en stor dosis pesrpulver. Kalder. I det at førgifte sig? Det er kun en nødvendig forsigtighed og i burde gøre det samme. Desuden har jeg overøst mig med stærk vinedike, gjennemrøget mine klæder, og indgnedet min næse såvel udvendig som indvendig med svovlbalsam, indtil det gjorde ondt, og jeg var nødt til at standse med det. “ „ Nå, hvis i ikke undgår pesten, så er det ikke eders skyld/ svarede Herman, der næppe kunne bare sig for at le. „ Men jeg har noget at sige eder, inden jeg førlader huset. “ „ Hvad er der på færde? “ spurgte Erik bestyrtet. „ Hvorhen går i? “ „ For at hente doktoren, “ svarede Herman. „ Er det blevet værre med hr. Anton? “ spurgte Erik. „ Modsat, jeg tror nok, at det er bedre med ham, “ svarede Herman. „ Jeg kommer ellers snart tilbage. Dog skal jeg først berette politiet at vort hus er angrebet af pesten. — jeg pålægger eder imidlertid at holde gadedøren lukket i lås, jeg skal aslåse bagdøren. Hvis i har eders liv kært, så luk ingen ind, undtagen doktor Worm. Hører i? — forstår i, hvad jeg siger? “ „ Ja, jeg hører tydeligt nok, at i siger, huset er pestbefængt og vi skulle alle indesluttes i det. “ „ Tossehoved! “ råbte Herman. „ Det sagde jeg ikke. “ Han gjentøg sit udsagn, men Erik var så forskrækket, at Herman tabte tålmodigheden og råbte i en truende tone. „ Når i ikke hører efter, hvad jeg siger, så skal i få så mange prygl, at i skal komme til rent at førglemme pesten. Stå op, dosmer, og følg med mig. “ Ledsaget af Erik ilede Herman til bagdøren, aflåsede den førinden og vendte tilbage i butikken, hvor han tog sin hue og en knippel, befalede Erik, at aflåse døren straks efter ham, og ikke på nogen måde åbne den for andre end doktoren. „ Finder jeg, når jeg kommer tilbage, at i ikke har opfyldt min befaling, så skal i få et sådant livfuld prygl, at i hverken kan sandse eller tænke på nogen ting i verden. Agt nu på, hvad jeg siger eder. “ Erik lovede at holde sig hans befaling efterretlig og tilføjede i en bedende tone: „ Herman, var jeg i eders sted, så gik jeg ikke til politiet, den stakkels Anton er måske slet ikke angreben af pesten. Det er døg forskrækkeligt at være indespærret i flere måneder, thi det skal magistraten have befalet. Man kan slet ikke flippe ud af huset, før der bliver stillet en pestvogter, som skal passe på, at ingen forlader huset. “ „ Det må desværre således være, “ svarede Herman med et suk. „ Hvis vi ikke adlyde magistratens befaling og ikke gøre en anmeldelse af pestsygen, så komme vi alle sammen i fængsel, og den stakkels Anton putte de så ind i det nyligt oprettede pesthus, hvor han snart vil udånde. Desuden begynder man imorgen, har jeg hørt, at undersøge alle huse, og vort vil, da doktor Worm, som jeg skal hente, må melde den syge, være et af de første, der bliver undersøgt “ „ Hu, jeg seer dem allerede male et størt sort kors på døren. Det er frygteligt^! Hvad skal jeg døg gøre, før at undgå den skæbne. Lad mig følge med eder, kære Herman. Jeg kan ikke udholde at være her. “ „ Hvad? Vil i forlade eders gode, fortræffelige herre på en sådan tid, da han har eders tjeneste mest nødvendig? “ sagde Herman i en bebrejdende tone. „ Skammer i jer ikke, feige Karl. Tab dog ikke sands og samling. I skal jo engang dø, og hvad gør det så, øm det er af pesten eller en anden sygdom? “ „ Jø, det gør meget, “ svarede Erik. „ Jeg frygter allermest for pesten. Jeg er vis på, at jeg er den første, der får pestbylder. Men i har ret, jeg kan ikke forlade min gode herre og heller ikke min gamle moder. Levvel, Herman. Måske se vi ikke hinanden mere i denne verden. Jeg tænker, at jeg er død, når i kommer tilbage — jeg befinder mig meget ilde. “ „ Det er intet under efter at have nydt så mange lægemidler, “ sagde Herman. „ Men fat mod, ellers pådrager i eder netop den sygdom, i vil undgå. Der dør jo lige så mange as frygt som af pesten. — hør endnu et ord. Skulle nogen falde på at krybe over havemuren eller igennem husets vinduer, så kalder i øjeblikkelig på hr. van Hemmert. “ „ Det skal jeg, “ svarede Erik sorbanset. „ Men venter i, at nogen på den måde vil trænge ind i huset? “ „ Spørg ikke, men gør, hvad jeg har befalet, “ Sagde Herman, idet han åbnede døren og trådte ud på gaden. “ „ Tøv et øjeblik, “ råbte Erik, idet han greb ham i armen. „ Her har jeg en rod, der er god at tygge på, hvis i kommer i nærheden af nøgen, som er syge af pesten. “ „ Jeg er flet ikke angst, “ svarede Herman, idet han smækkede døre » i for hans næse. Og da han blev stående medens døren blev aflåset, hørte han Erik sige lydeligt: jeg må endnu tage mig tre pulvere og en dosis China. “ Tredie kapitel. Det var en måneklar nat, og da Herman netop ville siride hen ad fortovet, så han en skikkelse snige sig langs med helliggeistes kirkemur på den anden side af gaden. Da den side lå i skygge, kunne han ikke rigtig skelne, hvilken klædedragt den bar, men bar overbevist om. at det var Philip Vedel, og sporet af skinsyge ilede han hurtigt efter ham. Flygtningen skyndte sig ned ad mod Amagertorv, men da han nåde hjørnet af Kjøbmagergade, bemærkede han, at Herman var kommen ham ganske nær. Han stod derfor pludselig stille, trykkede sin hat ned i panden og trådte Herman heftig i møde. „ Hvorfor forfølger i mig, skurk? “ råbte han, idet han trak sin kårde. „ Vil i plyndre mig, pak jer eller jeg råber om hjælp. “ „ Det er hans stemme, det tænkte jeg nok? “ Råbte Herman. „ Jeg har en vigtig efterretning før eder, hr. Philip Vedel, i vil ikke kunne komme til at se Christine Hemmert i aften. Pesten er udbrudt i hendes faders hus. “ „ Pesten! “ råbte Philip Vedel bestyrtet og lod spidsen af sin kårde synke. „ Er den skønne Christine bleven angreben af pesten? “ Herman besvarede hans spørgsmål med en ondskabsfuld latter, og uden at opholde sig længere, før at glæde sig over sin medbejlers bestyrtelse, vendte han om igen og begav sig på vejen til Sankt Pederstræde. Da han havde nået guldsmedens hus, førtrød han sin adfærd og stod stille før at se, om Philip Vedel fulgte ham; men han bemærkede ham ikke mere og gik derfor ad vejen til doktoren. Da han nåde Gammeltorv, så han til sin store førundring en mængde folk forsamlede i en klynge udenfor rådhuset. På de øverste trappetrin af denne bygning stod der en høj, mager, ganske sørt klædt person, der holdt en tale til de omstående. Under hans kulsorte rj år, der rullede uredt ned ad hans skuldre, funklede der to store, sorte øjne af en Glands, som kun findes hos vanvittige. Man skulle tro, at det var pestens dæmon, så ville og skrækkelige blik kastede han på de omstående. Nysgerrig blev Herman stående et øjeblik før at lytte og hørte den sorte skikkelse sige: „ Vide, i ugudelige! at profeten Jeremias siger: i have ikke villet høre Herren eders guds stemme, vid derfor, at i ville komme til at dø ved sværdet, hnngersnød og pestillence. — hører i det, i syndere? Gud vil handle skrækkeligt med eder i sin vrede, da i ikke have agtet på hans langmodighed. Derfor vil han ikke længer skåne denne gamle stad, men lade den forgå ved pestillence og lueild! Sådan forkynder Herren eder ved mig. “ Da profeten, som de omstående kaldte ham, havde endt sin tale, steg han ned ad stentrapperne, ilede hen ad torvet og streg med en lydelig stemme, der kaldte mange mennesker til vinduerne: „ Vågner op, syndere! vågner op! Pesten står udenfor eders dør. — graven åbner sit gab før eder — vågner op og gjører bod! “ Menneskehøben fulgte efter ham og han vedblev at skrige således indtil Herman ikke mere kunne høre ham. Skridende frem til den modsatte side af torvet, ilede Herman ned ad Nørregade, hvor alt var ganske stille. Der lå den herlige vor frue kirke med sit himmelhøje tårn og kastede en vældig skygge ud øver gaden, idet han stred hen til Sankt Pederstræde til doktorens bolig. Da han bankede på døren, blev den åbnet af en gammel tjener, der på hans spørgsmål om doktøren var hjemme, svarede, at han før en halv time siden var gået til et hus i Gammel mynt, hvor en mand var bleven angreben af pesten, som var begyndt at rase i dette midtpunkt af det daværende København. Tjeneren betegnede ham stedet hvorhen doktøren havde begivet sig, og Herman stred nu atter førbi frue kirke, ned ad Skindergade, øver Kjøbmagergade nedad smågaderne, hvor han endelig nåde det betegnede hus på gammelmynt, udenfor hvilket der stod en vægter med et spyd i hånden. Han bemærkede tillige, at der holdt en karre udenfor huset, to karle i en sort voxdugshabit slode ved den og så op til vinduet i huset dette åbnede sig, og en stemme råbte ned: „ nu kommer den syge! “ I samme øjeblik åbnedes gadedøren, to personer, klædte som dem, der slode ved Karren, kom flæbende med en syg i et lagen. Det var et fruentimmer, og da hun blev lagt på Karren, hang hendes lange førte hår ned om dennes kant. Det gøs i Herman ved dette syn og

1898_Anonym_KampForFriheden

Anonym

anonym

Kamp For Friheden

neutral

unknown

Anonym

Kamp For Friheden

Kamp for Friheden

Historisk Roman fra det 15. Aarhundrede

n

gothic

Chr. Kragelund Jensen

KB

OBS: romanen slutter brat på side 120, så tænker der mangler sider i pdf'en = karantæne?? Serietitel: Historiske Romaner / 1-5. Pris pr stk: 0,10

nan

nan

O

I. Indledning. Vor historie begynder med, at en flok ryttere red ind i ørebo. Først kom en mindre afdeling, som bestod af menige svende, der vare faldt optagne af at tøjle deres viltre heste. I kort afstand fra disse red på et stærk, kulsort dyr en ældre ntand, iført en lang kappe af den slags, som bisperne plejede at benytte på rejse, og ved hans side red en yngling, i hvis ansigtstræk der lå en ejendommelig blanding af ro, kraft, resolnthed og fromhed. Efter disse to kom en skare stærkt bevæbnede ryttere med to gråhærdede blænd i spidsen. På det bydende øjekast hos den ene af dem, når hair en gang imellem vendte sig for at mønstre skaren, kendte nran den øvede anfører. manden i den gejstlige kåbe var biskop Thomas fra strengnæs. I overensstemmelse med datidens skik medførte han på alle sine rejser en fuldtallig krigerskare. Det var ikke alene en nødvendighed i ufredstider, men man målte den gang en mands anseelse efter det antal svende han havde i sit følge. Ynglingen ved bispens side var Niels Bossen. Han hørte til den vidt forgrenede slægt, der bar skjoldet halvt hvidt og halvt sort, og derfor kaldtes nat og dag. Siden sit niende år havde denne yngling nu haft sit ophold hos bisp Thomas, hvor han samtidig med at gøre tjeneste som bispens væbner modtog den ypperligste lærdom. At fornemme folks sønner således overgaves fil ansete mænds tjeneste var den gang meget almindeligt, og Niels Bossens bioder, Fru Karen Sture, gjorde det samme, som den øvrige stand for ikke at udsætte sønnen for kæleri i hjemmet. Bispens åsyn var dækket af et alvorligt, man kunne næsten sige, sorgfuldt udtryk, medens han red ned ad byens gader og skiftevis kastede blikket snart på slottet, snart på tårnspiret på byens kirke. Det samme bekymrede udseende kunne man ligeledes iagttage hos hele bispens følge med undtagelse af hin ridder, der red ved siden af krigernes anfører. Denne ridder havde et højst ejendommeligt udseende såvel med hensyn fil ansigt som dragt; de dybe ar, der krydsede hans pande og kinder, vidnede om mange blodige kampe. Måske havde hans nu så vansirede ansigt en gang været smukt, men nu måtte det nærmest kaldes afskrækkende. Også næsen var bleven afstumpet, og den kløvede hage passede godt ind i det hele, der antydede en usædvanlig kraft og ihærdighed. Disse egenskaber strålede ud fra hans store lynende øjne, der tindrede under en yppig brynvækst. Dette ansigt omgaves af et borstcagtigt hår og skæg. Ridderen var iført en grøn livkjole, men over skuldrene hang en lang, hvid kappe, der var opskåret til begge sider, så at man skimtede det brede slagsværd til venstre, og den brede dolk til højre, samt hans kraftige, men ubedækkeds arme. På hovedet bar han en lavpullet mørkegrå hat med stor skygge. Denne mand var den eneste der lo i hele den store skare. Ja, det var endogså tydeligt, at han lagde bånd på sig selv for ikke at briste ud i højlydt latter. Af og til kastede han et stjålent blik på den alvorlige høvedsmand ved sin side, og hans læber bevægede sig, som om han ville tale, men han beherskede sig straks igen, og forblev tavs. Kun når hans blik faldt på den foran ridende unge Niels Bossen forandredes hans mine til fuldeste alvor og eftertanke; men ret som han var bange for at forråde hemmelige tanker med sit minespil, forandrede denne overordentlige bland øjeblikkelig på ny sit minespil antagende det almindelige, sorgløse udseende. Enhver Bonde eller borger, som toget tilfældigt mødte, standsede og blottede ærbødigt hovedet for den afholdte bisp, hvem enhver kendte som Engelbrekts ben. men, når bisfoppen vor reden forbi, standsede deres blikke med forundring ved den underlige, grønne ridder i den hvide kappe. Man plejede som regel temmelig godt at kende alle de høje herrer, idet disse nemlig meget hyppigt færdedes hele landet over, og især var biskop Thomas ' omgangskreds selvfølgelig godt kendt af hele egnens folk, men denne ridder var der dog ingen, der kendte. Havde han haft et eller andet tegn på sin kappe, kunne man have antaget ham for en ordensridder, men noget sådant fandtes ikke, hvorfor folks nysgerrige gisninger fik frit lob. Ved det nybyggede klosters portal gjorde skaren holdt. Nogle munke kom ud, og hjalp under store ærbodighedsbeviser biskoppen af hesten. I det samme bisp Thomas steg af hesten, gallopperede der fra den modsatte kant af byen en ny skare ryttere frem på klosterpladsen. I spidsen for denne skare red en høj ridder med et mandigt og åbent ansigt. Han var iført en rod, guldbroderet livkjole, og omkring hans skuldre flagrede for vinden en kort lyseblå fløjelskappe. Over det brede bryst var der i guld og med mange, zirater broderet et bånd, som var bondeskægtens våben. Da denne ridder nåde biskoppen, standsede han, og sprang let som en yngling af den prustende ganger, „ Gud signe eder, ærværdige fader! “ Sagde han, idet han trådte frem for af række bispen hånden. „ Jeg vidste ikke, af jeg skulle undcs den glæde af træske eder her! “ „ Mere forundrer det mig af træffe ederher, hr. Marsk, i rider så fluks til by, som om i ventede af træffe fjenden her! “ Genmælede bispen. „ Fromme fader, i ved, af vi leve i tider, da hvert møde ikke er er vennemøde, således som jeg i sandhed håber, af dette må blive! “ svarede marsken og smilede venligt til den gejstlige fyrste. Men siden i nu er her, tilføjede han, „ stia vasker jeg nok en samtale med eder om det tilstundende møde r vadstcna og om andre vigtige anliggender. “ „ Vær velkommen, hr. Marsk; jeg er rede til af hore eder! “ Bispen og marsken, hr. Carl knntson Bonde, fulgtes efter denne hilsen ad. Da de vare komne op i klostersalen, vendte biskoppen sig til Niels Bossen, den eneste af følget, der var fulgt med, og sagde, medens hr. Karl gik frem i værelset: „ Meget mere havde jeg endnu villet sige dig min son, men vi træffes igen ved Engelbrekts grav! “ Ynglingen gav et forstående blik og fjernede sig, hvorefter bispen vendte sig til marsken og bød ham tage plads. I. Stævne ved graven. Det var en smuk eftermiddag i maj, at biskop Thomas red ind i ørebo; og førend Niels Bossen var færdig med, hvad han skulle udrette i bispens tjeneste, var det allerede aften. Marsken var endnu hos hans herre, derfor stod han ligesom og overvejede med sig selv, om han skulle gå op til de to samtalende herrer, eller om han skulle begive sig til det mærkelige mødested, hvor biskoppen havde sat ham stævne. Da kom en mand gående hen ad gaden, han betragtede med skarpt blik den i klosterporten dvælende yngling, hvorefter han med leende miner nærmede sig ham. „ Det var et lykkeligt møde, Niels Bossen! “ sagde han. „ Jeg håbede ikke at træffe eder her. Eders herre er vel så der oppe endnu? Niels bejaede spørgsmålet, men hans alvorlige udseende var altfor påfaldende til ikke at fremkalde et nyt spørgsmål: „ I synes sær alvvrsstcmt i aften? “ Sagde den fremmede. Men Niels svarede: „ Det tykkes mig, Hermann bermann, at denne by med slottet og kirken i og for sig nok kunne være egnede til at fremkalde alvorlige tanker. Endnu haves slottet inde af den store hests folk, hvis støv hist i kirken næppe er nået at blive koldt endnu. “ „ Vi kende kun lidt til hinanden! “ svarede Hermann, og derfor har jeg ingen net til eders fortrolighed, men jeg ved, hvad han var for eder, og hvor højt hans minde står hos eder, og inere behøver jeg ikke at vide for med glæde at byde eder min hånd til venskab. Hvis i nogensinde trænger til en fuldtro ven, så tænk på Hermann bermann. Men nu må jeg op for at tale med bispen “. Med disse ord forlod Herman klosterporten; men Niels stod ene tilbage, lyttende til lyden af den bortgåendes sporer, der dog snart overdøvedes af en kort og afmålt latter. Mennesket, fra hvem denne latter skrev sig, viste sig derpå inde i klosterporten. Det var den grønne ridder. „ Her står i, Junker Niels, og drømmer om gyldne sporer og ridderkæde -- -- -- -he he he - — ære og tro - - — he he he -- -- -- -- -- hvad står der i visen — — ære og tro — — “ „ De fare vildt som fugle under sky, de vide sig hverken Bo eller by! “ Den leende ridders øm hvilede en stund med en egen glans på ynglingen, som ikke ret vidste, hvorledes han skulle optage ridderens ord. Paralellen mellem ungdommens stolte drømme og alderdommens bitre livserfaringer forekom ham så umotiverede, og denne korte, stødende latter gav det hele et præg af leg. næsten som om ridderen ikke selv tænkte over den indre sammenhæng imellem ordene, eller, som om han just ved denne latter havde villet skjule, af han havde tænkt over den. Endnu stod Niels og grundede på, hvad hun skulle svare, da ridderen med et sprang i skjul bag porten, hvor der allerede herskede dyb mørke. Niels så sig ved denne adfærd forundret om for af udfinde en årsag; men han så intet. Da kom en kvinde op ad gaden, men ridderen kunne da ikke have nogen grund til af skjule sig for hende? Nej! sikkert ikke, nu kendte Niels hende; det var en fjern slægtning af hans morfader, hr, svend Sture, den kommende kvinde, Fru Bengta, var ingenlunde Niels kær, og han ville gerne have fulgt ridderens fc; gc eksempel, hvis det ville have været passende af forsvinde, men Fru Bengta havde allerede set ham og standsede. En stund fæstede hun sine skarpe øjne på ham, medens hun med uvilje besvarede hans ærbødige hilsen. Hun fortsatte dog i tavshed sin vej, inen vendte sig et par gange om, som om hun frygtede, af ynglingen skulle følge hendes spor. Da hun var borte, kom den grønne ridder frem fra sit skjul, og da han så Fru Bengta true med af forsvinde om et hjørne langt nede i gaden, skyndte han sig af sted i samme retning. Dette vakte Niels Bossens opmærksomhed, og han gik efter for af opdage, hvad der kunne bevæge ridderen til af følge fruen, som han for kort siden så ivrigt søgte af undgå; men tiden for det natlige mode ved heltegraven var snart inde, derfor måtte han betvinge sin lyst til at følge deres spor, og skyndte sig til kirken. For nu at samle sine tanker og forberede sig til modet med bispen standsede han i kirkegårdsporten og gjorde andægtigt korsets tegn. Under de høje træer på kirkegården var der mindst lige så stærk skumring som i klostergangen. Øg vinden, der to ' r frem mellem træernes blade, susede ligesom en ånds mægtige vingeskag. Alt bidrog til at stemme sindet højtideligt og mane til høje og ædle tanker. Tidens overtro gav også de dødes hvilested en større magt over menneskets sind, end tilfældet er i vore dage. Derfor kunne man næsten al tid være sikker på så silde al forblive uforstyrret af andre på denne plads. Netop derfor var kirkegårdens skygger jo også gode forbundsfæller, for dem, der ville unddrage sig offentligheden og tale et ord sammen i al fortrolighed. Hertil syntes ørebo kirkegård i denne aften at være valgt af flere parter. Lige som Niels Bossen satte foden på det første trin af den gamle stentrappe, der førte op til kirkedøren, hørte han højrøstede stemmer, og følgende afbrudte sætninger nåde hans øre: „ Så vist, som jeg lever, Erik, så er du manden, der skal bære klenodiet. Ingen skal vorde mægtigere i Sveriges rige end du! “ „ Velan, min hjertenskære søster, jeg ved, at du vil mig vel, og jeg takker dig derfor, men, mit gode sværd skal sikkert nok vide at skaffe mig lykke uden dit klenodie. Derimod er jeg dig al tid taknemlig fordine gode råd! “ „ Foragt ikke smykket, Erik, deri ligger nemlig skjult en forunderlig kraft. Du skal bære det, og styrte den stolte marsk, jeg skal skaffe dig det, du kan stole på mit ord! “ Nu hørte Niels skrivt, som fjernede sig, og stemmerne tabte sig dermed for snart efter at do bort i den tavse nat. Men han hørte også en kort, afdæmpet latter fra en fremspringende kant i kirkemnreti; ban stirrede nu i denne retning og så fligen af en hvid kappe, og fik derved en anelse om, hvem det var, som her havde haft stævne. For at nndgå et nyt mode med den leende ridder slyndte han sig derfor ind i kirken. medens ynglingen gik frem i det mørke tempel, opsteg de forunderligste tanker i hans sjæl. På den ene side af højbordet brændte der nogle få vokslys; det var uden tvivl over Engelbrekts grav, og derhen styrede han sine skridt. Da han nu stod far heltens sidste leje glemte han alle andre tanker for denne ene, som stadigt fyldte hans sjæl, og hans hjerte bankede i stor bevægelse. Minderne fra de hendrundne år stege frem for hans sjæl, og han erindrede sig det hellige løfte, han havde givet folkeforeren, da de begge i fællig drog fra skælnora, hvor engelbi ekt så skammeligt var bleven hånet af næsten alle de høje herrer. Niels Bossen havde i denne stund givet enkclbrekt det højtidelige løfte aldrig at drage sit sværd for nogen sag, der ikke var til almuens bedste. Dette løfte stod nu igen så levende for ham, som om ordene lige vare blevne udtalte, og med den faste beslutning at blive dette løfte fuldtro, knælede han ned på frihedsheltens gravslise. Derved bekom ham en forunderlig fred i sit hjerte, og han folie, hvorledes gode ånder fulgte hans vej. Men lyden af svøbeslag vakte ham snart af bønnen, og Niels så ' nu en mand i pilgrimsdragt, der knælede ved hovcdenden af graven i skyggen fra koret. Pilgrimmeil havde kastet hat og stav tits sidc og blottet sin ryg. Efter af have pisket sig således, af blodet piblede frem i lange striber, foldede han sine hænder og kastede sig næsegrus mod stenen, idet han udstødte hjerteskærende sukke og grådkvalte ord. „ Ve mig, ve mig, elendige, af jeg således skulle glemme ære og tro. Jeg er lig en hugorm, ve, ve, med giftig tand hug jeg den gode i hælen! “ Således jamrede den bodfærdige, alt imellem, af han på ny greb til svøben, og lig en vanvittig hug de skarpe pigge dybt i sit kød. Niels Bossen stod som stensat af indre bevægelse, da han i den angrende pilgrim syntes af genkende sit søskendebarn, morderen Magnus bcngtsvn. Den ulykkelige fortsatte sin jamren og sin selvpinsel, uafbrudt piskede han sig selv, medens han stønnede: „ Den gerning, jeg gjorde, var sort som natten, alle havets vande formår ikke af gøre mig ren igen, mit blod skal skyde — — blod, blod — blodet skal gøre mig ren! Når den sidste blodsdråbe er falden, da kan det sorte måske svinde af min sjæl, og denne i en ny morgen drikke dagens klare lys. Han tav. Han var segnet afmægtig om på den kolde gravflise. Da steg en høj skikkelse frem fra den modsatte side af koret. Det var marsken, hr, Carl Knutsson. Pilgrimmen havde øvet samme virkning på denne som på Niels. Hans blik udtrykte på en gang både rædsel og deltagelse. Men endnu førend marsken eller Niels kunne fatte sig og komme til orde rejste magnns Bengtsson sig op, trak pilgrimskappen over sine skuldre og greb hat og stav, men faldt etter på knæ og bad. Da han på ny rejste sig havde han vunden bønnens ro, men nu fik han øje på marsken. hele hans legeme skælvede af bevægelse ved dette uventede mode. Han korsede armene over brystet og bøjede hovedet. „ Magnns Bengtsson! “ sagde marsken. „ Ja! “ lod svaret. „ Her står magnns Bengtsson for dig, Carl Knutsson, vil du tage mit liv, så står det dig frit for; det kan dog ikke give bod for min brøde. Om jeg levede i hundrede år og ejede lige så mange liv, så kunne disses ofring dog ikke gøre ugjort, hvad jeg har forbrudt! “ „ Som rigets marsk er det min pligt af gribe dig og stille dig til ansvar for rigets råd! “ „ Hvis du har dette til vilje, Carl, da skal jeg følge dig uden tvang. Bien vist er det, af det høje råd ikke kan pålægge mig nogen straf, der er bård nok for min^brode! “ „ Den høje gud, for hvis ansigt, vi her stå må være mit vidne, af det var minhensigt af hævne engelbrckts mord; men når jeg ser din anger frænde, og ser, hvilken forandring, dit ville sind har taget for af komme dertil, da fer jeg heri guds finger, og jeg kan ikke, om jeg også ville, forstyrre forsynets plan og fængsle dig. Tilgive mig gud og st. Erik! “ Magnus Bengtsson græd som et barn. „ Et godt ord vil jeg også lægge ind for dig hos rigets råd. Og jeg ved måske en bod, der kan gøre vort land, vor slægt og dig selv godt, og det er — — “ Magnus Bengtsson så op. „ Del er, af du for fremtiden vil tjene den sag, som engelbrckt tjente, og som jeg tjener. Ved mit ridderlige skjoldmærke, og så sandt jeg vil fore det med ære: almuens sag og “ Rigets sag er eil og den samme! Det er hans lærdom, hvis støv nu hviler under vore fødder! “ Da lød en ny stemme med klang inde fra kirkens øftre buegang, og kort efter viste sig for de forbavsede mænd en ridder, der var iført lange knæstøvler og en lyseblå livtrøje, knappet med små sølvknapper fra oven og helt ned. Her øver bar han en mørkegrå rejsekappe, der var kastet tilbage over den højre arm, således at den kraftige arin viste sig i hele dens styrke. Denne mand tydede på at eje stor, fysisk styrke, kun var han ikke så høj som mursten.,, ædle hr. Knutsson! Det kalder jeg at tale således, som det sømmer sig Sverigs riges marsk “ sagde den fremmede spottende. „ Ej! Besinder i eder her i ørcbo? Jeg tænkte mig eder på Stockholms slot i færd med at takke hr. Erik nielsvn for sidst, “ genmælede marsken med en mindre blid stemme. „ Hr. Carl! Den sag mener jeg, at i selv bedst forstår at ordne! I kan jo den kunst at vinde befæstede slotte uden sværdskag. Deri overåar i den ædle mand, som hviler under denne sten! “ „ Hvad vil i sige med disse ord? “ Spurgte marsken i brede. „ Ah! — Nykøbing slot gør rede for, hvad jeg mener. Belejringen var godt begyndt. Engelbrekt og Hermann bermann havde udført den efter alle kunstens regler. Så kom besætningen i tanker om, at den burde overgive slottet til eder uden sværdskag, i stedet for at have gjort det ti! Engclbrekt. Heraf har jeg gennemskuet eder, ridder Carl! Ved gud og mit gode sværd! I kan ikke tage Erik puke ved næsen! Og tager jeg ikke fejl, så er det nu eders hensigt at prøve den samme leg med engclbrekts spende på ørcbo, men jeg skal ode det spind, som i så snedigt har spundet, det kan i forlide eder på, hr. Marsk. Og i, Magnus Engelbrekts mørder, i skal gå med mig; thi jeg tror ikke på eders falske unger? “ Ved de sidste ord sprang ridder Erik frem og greb pilgrimmen i dennes nedhængende kappehættc. Magnus Bengtsson hindrede ham aldeles ikke, men syntes villigt at ville finde sig i alt, hvad skæbnen bød. Derover forundrede den heftige Erik sig, og lod atter hånden synke. Men marsken sagde: „ Nej, hr. Erik! Her må mit ord være gældende; jeg borger for Magnus Bengtsson, som ved mig har frihed til i fred at gå herfra! “ Disse ord god imidlertid atter ild i Eriks sind. Han glemte i øjeblikkets vrede alt, undtagen at Engelbrekts morder stod i færd med at undslippe; derfor råbte han:,, tyranniske marsk, drag dit sværd, ellers hugger jeg dig ned på stedet! “ Men marsken svarede med højhed: „ Ved Engelbrekts grav bruger jeg ikke sværdet, hr. Erik, hug til, hvis det således anstår dig, og du tror at gavne den gode sag; jeg står våbenløs for dig! “ Da sænkedes våbnet og ridderen faldt i dybe tanker, hvoraf marsken dog snart vakte ham ved at sige: „ Jeg kender eder som en bold ridder, hr. Erik, og hvad der så end kan være imellem os, så ved i, hvad man kan vente og fordre af en ridder. Hr. Magnus vil give mode, når han derom tilsiges af rigets råd — derfor borger jeg. Anser i det herefter for ridderskik af foregribe loven, og imod tro og love af slæbe den bodfærdige bort til lænker og lidelser, så tog jeg tidligere fejl af eder! “ og henvendt til Magnus Bengtsson fortsatte han: „ Gå i fred, frænde, når din sag kommer for rådet skal jeg vidne om din anger! “ Pilgrimmen gik bort med bøjet hoved, og de to riddere blev ene tilbage med hr. Niels som vidne. Længe stod de og ventede på hver især, af den ene skulle tiltale den anden; endelig tog marsken ordet: „ Gerne så jeg, af vi skiltes ad som venner, hr. Erik; og jeg ved, af han, ved hvis grav vi stå, ville se ' det med glæde; thi jeg sværger, af jeg vil det samme som han: “ „ Eders tunge taler godt, hr. Marsk, ofte førend i dag har den lullet min sjæl i søvn. Men jeg frygter eders tale. Rent ud ' sagt uden omsvøb, så tykkes det mig, af i fører Engelbrekts navn i munden blot for derved selv af vinde op til des større magt og storhed. Men det skal aldrig lykkes eder, så længe jeg lever; jeg skal drage kærnen af Sverigs almne efter mig! “ „ Hvad er grunden da til, at i tror, jeg driver falsk spil? “ „ Og det spørger i mig om! I som hugger de bedste træer om i naboens skov for at få des bedre plads til eders eget hus! “ Med disse ord fjernede Erik sig. Marsken stod også blot en lille stund ene tilbage i dybe tanker, førend han samlede kappen tættere om sig og forlod kirken. Under hele optrinnet havde Niels Bossen opholdt sig i skyggen af en pille. Han var i bildredc med sig selv om, hvor vidt han skulle træde frem og give sin nærværelse til kende eller forblive skjult indtil nu, da det var for silde. Det mærkelige sammentræf og de faldne ord mellem svcrigs første mænd, gav ynglingen et indblik i forhold, der ellers længe ville have forblevet skjulte for ham. Han så den kløft, der var imellem marsken og Erik puke. Hvad den sidste fremsatte som en beskyldning mod marsken kunne være gjort større af Eriks heftigt brusende sind, eller også simpelt hen være en følge af misundelse. Dog kunne Niels ikke nægte for sig selv, at rigsforstanderens valg, som helt pludselig og uden varsel afholdtes i begyndelsen af året, og hvorved Engelbrekt var bleven foregået, faldt ham lidt underligt. Vel havde marsken jo senere måttet dele magten med ham, men det stillede dog hr.. Carl Knutsson i et mindre smult lys. Men på den anden side, hvem var der vel iblandt de nulevende herrer i Sverig, der bedre egnede sig til at styre riget end den kloge og besindige hr. Carl? Disse tanker beskæftigede endnu ynglingens sind, da biskop Thomas omsider viste sig i kirken. Den gejstlige herre gjorde korsets tegn og blev derefter længe stående ved Engelbrekts grav i dybe tanker, før han mælede et ord. Da han endelig vendte sit ansigt mod ynglingen, så denne, at den alvorlige, gamle herre havde grædt.. Bevæget trådte Niels ærbødigt nærmere; men bispen lagde sin hånd på hans hoved og sagde: „ Gud, den højeste og alle himlens helgener velsigne dig, min søn! Her, just her, ved den ædleste af Sverigs sønners grav har jeg villet udtale min velsignelse over dig, nu da vi snart skal skilles! “ „ Altså har den fremmede ridder haft andet ærinde end det ene at kalde mig til min syge moder? “ „ Ja vel, min søn, den tid er snart forestående, da du bliver din egen herre; men det sidste af dine nmyndighedsår har din fader bestemt, at du skal tilbringe i følge med en tapper ridder, for at du ret kan lære at skikke dig både i krig og i fred! “ „ Øg ved i, fromme fader, hvem der er udset til at være min herre i dette år? “ „ Ja, marsken og rigets høvedsmand, hr. Carl Knutsson! “ Niels studsede og blegnede. Dette undgik ikke den erfarne gamles opmærksomhed. „ Hvad fattes du? Lider du ikke marsken! “ spurgte han forbavset. Niels fortalte nu biskoppen om de scener, som han imod sin vilje havde været vidne til i denne nat. Efter nøje at have overvejet det ynglingen berettede, svarede bispen: „ Give gud i sin nåde, at al indbyrdes ufred i riget må afværges. Hr. Erik er en dygtig og tapper ridder, og stod højt i Engelbrekts gunst; men marsken er rigets høvedsmand og en gang valgt svin sådan, derved bliver det, og også engelbrckt erkendte ham som sådan. Du kan rolig lyde din faders bud, min søn, ridderskik og ridderære skal du dog hente ved marskens Hof, og en gerning, som strider mod guds lov og rigets vel, vil marsken sikkerligt ikke pålægge dig! “ Bispen tav, lagde atter hånden på ynglingens skulder og så ham længe ind i øjet, for han vedblev: „ Om den sag vil jeg endnu sige dig et ord, og det løfte vil jeg tage her overfor gud og Engelbrekts skygge: glem aldrig, at det mål, for hvilket engelbrckt levede og virkede, er det højeste, en svensk ridder kan sætte sig. Lov mig, at du, hvad der end hænder, aldrig vil stille din sag fra Sverigs almue! Lad det blive dit valgsprvg: almuens sag er min sag! Da vil gamle bisp Thomas i fred kunne lukke sine øjne, når hans time en gang kommer og roligt drage ind til hvilen vis på, at han har udrettet et godt arbejde i jordelivet! “ Begge mændene vare dybt rørte; og Niels udstrakte sin hånd for at lægge den på gravstenen, sigende: „ Det sværger jeg dig, fromme fader! Jeg sværger det ved Engelbrekts asfe, så sandt hjælpe mig gud og hellig kong Erik! “ „ Den almægtige hører din ed, min son og giver dig visdom og kraft til at følge den nøje gennem hele livet! “ Nu knælede Niels, medens bispen udtalte velsignelse over ham. Iii. En sørøverslægt. Niels Bossens fædrenegård, ekesjo havde tidligere tilhørt nydale kloster, men ved bytte var det år 1420. kommen i den bekendte sorover, svend Stures eje. Ridder svend havde først anført dronning Margrethes folk på Gotland imod kong Albrekts søn, hertug Erik, men han var snart gået over fra dronningen for at forene sig med hertugen. Denne samlede om sig de såkaldte fetaillebrvdre, hvis sørøverfartøjer sværmede om i alle have. Efter hertugens død blev svend af enkehertuginden udnævnt til hovedsmand over Gotland; og det første, han gjorde var at udsende en kundgvrelse, at alle, der ville hjælpe ham, skulle få frit ophold i de gotlandske fæstninger. Dette opråb samlede snart alle Nordens fribyttere — guds venner og alles fjender, kaldte de sig. Men i året 1398 lykkedes det endelig for den kloge dronning Margrethe ved hjælp af ordensridderne i Preussen at lukke Gotland for fribytterne. Men ridder svend begav sig med de fleste af sine mænd nord på, for fra den botniske bugt at fortsætte kampen mod Danmarks dronning. Men endnu samme år blev han ramt af krigens luner og måtte indgå på forlig. Efter denne fred var det som vin den snilde dronning fuldstændig havde glemt hans tidligere liv, og den gamle sørøver anvendtes ofte af hende til mangt et vigtigt ærinde. Ridder svend levede senere i stilhed på ekesjø i småland til fri: død. Hans datter var gift med Bo Stensson og havde med han: to sønner, nemlig Svante og Niels, og en datter, mærta. Af disse børn stod Niels moderens hjerte nærmest; han var den yngste og og rigest begavede; Svante var en tung karakter, og holdt mest af at leve i mag på faderens gård; aldrig følte han nogen trang til at komme imellem fremmede mennesker og se sig om i verden. Datteren var tidligt bleven gift med Peter Arvidson ribbing, men allerede enke. Til dette hjem red Niels bøssen så hurtigt, som hans rappe ganger formåede det. Den grønne ridder ledsagede ham troligt ved siden og begges heste vare hvide af skum, da de trallede over broen, der førte til holmen, på hvilken det faste stenhus ekesjø var bygget. Svante stod i gården og ønskede broderen velkommen. Glad greb Niels hans hånd, og det første spørgsmål var om moderens befindende. „ Når hendes sidste. Time vil komme, “ Svarede Svante, „ kan ingen sige. Hun ligger ganske mat og afmagret og bliver svagere dag for dag; nu mener hun selv, at det lider mod enden med hende, det jeg skønner af, at hun har ladet dig kalde. Vor fader var her, nien han tøg bort i går, de skulle have et hcrremødc i vadstena, sagde han, og der måtte han være med! “ „ Lægemidlerne gavne hende da sket ikke? “ Spurgte Niels videre, idet han kastede tøminen til en gammel svend. „ Jeg vil suste, at hun aldrig havde fået lægemidler! “ svarede Svante; „ thi fra den dag af, da hun begyndte dermed, er hun stadig bleven værre! “ „ Og det finder hun ikke selv? “ „ Nej! Og Fru Bengta siger — — “ „ Fru Bengta! “ råbte Niels forbavset. „ Fru Bengta, hvad har hun her at bestille? “ „ Det er hende, der nu styrer alt her i huset, Broder, hun går i moders sted, og det er også hende, der bestemmer de lægemidler, vor moder bruger. Du ved jo, hun er såre vel forfaren i urtekunsten og hun kan koge mangen en helbredende drik! “ „ Fru Bengta var dog tidligere ikke nogen ben af vor moder, “ mente Niels og trådte hårdt i trappens fliser. „ De sidste år har forandret Fru Bengta meget, nu er hun selve kærligheden og venligheden — når moder ser hende! “ „ Når moder ser det — ellers ikke? “ „ Ha, ha, ha! “ lo den grønne ridder, hvorved han forstyrrede deres samtale; da de vendte sig, så de, at han stod med hånden skyggende mod solen for at betragte en skikkelse, der fra landsiden hurtigt nærmede sig broen. Ridderen smånynncde: - sandhed og tra har ingen Ba, har ingen ly i nogen by, skal evig fly. „ Så sandt jeg hedder Svante, der kommer Fru Bengta selv lyslevende, hun rider så hurtigt og styrer sin ganger lige så sikkert som den bedste svend på ekesjo gård! “ „ Hun rider hurtigt som om den lede selv var i hælene på helide! “ mumlede den grønne ridder. Det var meget rigtigt Fru Bengta, der nu i hurtigt trav red over broen. Men en stærk følelse af uvilje greb Niels, da han så den mandhaftige frues skarpe træk, hvorfor han søgte at nå forstuedøren, for hun holdt i gården. „ Nej, nej, Broder! “ råbte Svante da og holdt ham tilbage. „ Fru Bengta ville aldrig tilgive dig, hvis du vovede således at lnske bort efter at have set hende komme! “ Niels ville alligevel have fulgt sin egen jndsfyndelse, hvis ikke den kvikke gamle kvinde havde været ham få nær, at han kunne høre hendes kaldende rost;,, jkke så hurtigt, ikke så hurtig, Niels Bossen! “ råbte hun med en stemme, man kunne høre var vant til at befale. Din moder må ikke tages med storm, nej hun må ikke, dertil er hun alt for svag, og du vil ikke have hendes død på din samvittighed — tænker jeg! “ „ Ha, ha, ha! Ha, ha, ha! “ lo den grønne ridder, men slog hurtigt sine øjne ned, da et lynende blik fra Fru Bengta traf ham.,, drag omsorg for min ganger, i grønne spøgelse der! “ sagde fruen, idet hun steg af hesten let og smidigt, som var hun kun tyve år gammel. Den leende ridder greb uden knur tømmen for at udføre en staldknægts pligter; men hans velvillighed var kun tilsyneladende. Nu da han havde bidslet i hånden, rev han så heftigt deri, at det gled af hestens hoved, og denne forskrækket satte i galop ad broen til, hvor den dog snart blev stoppet æst Fru Bengtas svend, der var blevet noget tilbage, og nu først kom til. Fru Bengtas merke ansigtsfarve skiftedes ved denne tildragelse fra mørkegrå til bleggrøn, og hun stirrede på manden, svin ville hun mane ham i jorden, akkurat som han stod der med bidslet i hånden, og på sin vanlige vis smålo, uden i mindste måde at bryde sig om, hvad der var sket. „ Bedre opsadlet, bedre opsadlet, Fru Bengta! “ sagde han. I burde aldrig ride til bys med sådanne tøjler, det kunne gælde eders dyre liv, ha, ha, ha! “ Fru Bengtas øjne flammede, men straks forandrede de sig, nu stirrede hun på den mærkelige ridder for at gennemskue de » Maske af åndsfraværcnhed, som han var så stor en mester i at skjule sig bag ved. Hvad resultat hun nu end kom til ved denne mønstring, så var øjeblikket hende så kostbart, at hun ikke længere kunne ofre ham et sekund. Hun kastede hovedet stolt tilbage og trådte, fulgt af brødrene op i huset. da hun øverst oppe ved indgangen til spisesalen så sig tilbage, blev hun vaer, at den forhadte ridder lavede sig til også at betræde huset. Oppe i salen var alt tyst og stille. Fru Karins små terner sagde, blege om kind, og arbejdede; men de sædvanlige glade sange, der plejede at ledsage deres gerning, når Fru Karin selv var med hørtes ikke mere. Nu, da Fru Bengtas barske skikkelse trådte ind i salen, to ' r de op som skræmte duer. „ Har der været nøgen inde hos eders Frue i dag? “ spurgte Fru Bengta hvast. „ Nej, ædle frue! “ svarede den ældste af ternerne, „ vor kære frue har sovet hele morgenen og hun sover endnu! “ „ Sover hun; det er godt, barn, og hvem har låget hos hende i min fraværelse? “ „ Ingen uden hendes Broder, den strenge ridder hr. Bo samt Fru mærta og unge hr. Svante. Og det har ikke voldt hende nogen skade; hun havde følt sig bedre end i lang tid, siger hun, derfor mente hun, at når hun nu havde sovet lidt, så ville hun skytte herind i salen til os en stund og høre os synge til vort arbejde; derefter længtes hun meget, det var længe siden, at det hændtes hende sidst, sagde hun. “,, godt, godt! Vent mig her, Niels Bossen, jeg må gå i forvejen for at forberede din moder! “ Med disse ord forsvandt hun i et tilstødende værelse. Det varede en god stund førend hun atter lod sig se ', men de to brødre toge plads ved et af vinduerne, der alle vare åbne, så at den friske luft frit og uhindret viftede ind i højenlvftssalen. Niels støttede albuen imod den dybe vindueskarm, og hvilte tankefuldt hovedet i hånden, medens han lod blikket fare hen over strandbredden og søen, som løb dybt i skyggen af det høje, skovklædte bjerg på den anden side. Klangen af hyrdepigernes muntre sange i skoven lød over søen til hans øren; ved he gamle velkendte toner var det, som om soen fyldtes med de dejligste billeder fra hans barndomsdage. Han så fin fader og moder og den gamle morfader, den gamle ridder svend med det lange, hvide skæg og de

1870_Anonym_KraemmersvendeOgSyjomfruerEllerPrincipalernesPengeskuffer

Anonym

anonym

Kræmmersvende Og Syjomfruer Eller Principalernes Pengeskuffer

neutral

unknown

Anonym

Kraemmersvende Og Syjomfruer Eller Principalernes Pengeskuffer

Kræmmersvende og Syjomfruer eller Principalernes Pengeskuffer

Humoristiske Billeder af det kjøbenhavnske Folkeliv

n

gothic

KB

Forfattet af en forhenværende Kræmmersvend

nan

nan

O

„ Venter man et jordskælv beder, siden alle mennesker forlade byen? « Stærkest går strømmen ud af Vesterport, eller det sted, hvor Vesterport bar slået, ud ad Vesterbro og Frederiksberg alle, både tilfods, tilhest, tilvogns og — på velocipede. Alle drage ud af byen for al more sig. Alle drage ti! Frederiksberg, hvor glædesguden bar opslået sit tempel. Et af de mest besøgte steder på Frederiksberg er alleenberg, hvis store, smukke have og mange indretninger ti! Forlystelse og adspredelse, trækker en mængde besøgende derud. Det publikum, som besøger alleenberg, kan deles i tre klasser: første klasse, dem, som indskrænke sig fil al vandre op og ned i den lange gang, som går ivers igennem etablisementet og som af og fil søge tilflugt i ci af de lysthuse, som vende ud fil Alleen. Individerne i denne klasse, består for det meste af agtværdige familicfædre som med kone og børn gå ud for af nyde den friske lust og en solid boeuf eller en sparsommelig kop theevand ude i del Arie. Tisse folk holde altid af ak tage plaks i lysthusene ved Alleen, for al have uhindret lejlighed både ril af se og fil af blive set. Anden klasse er de folk, som for det meste opholde sig i nærheden af karousselbanen. Det -r unge mennesker, som holde af al få sig en Dands — om søndagen mest soldater og tjenestepiger og de søgne dage håndværkssvende, sypiger og — når mørket er faldet på — tillige kræmmersvende og andre lignende størrelser. Tredie klasse endelig er folk, som først komme sent og som holde mest af af opholde sig i de bageste gange og i de lysthuse, som stod op til disse. Det er folk af alle mulige livsstillinger, folk som have mønt på lommen, og som holder af af nyde livet, men som ikke ønsker af gøre det alt for åbenlyst. Dej er med folk af denne klasse vi især ville beskæftige os, det er nemlig de interessanteste. En smuk sommeraften, netop som tusmørket er faldet på, sidder i et af de bageste lysthuse på alleenberg et ungt par, bestående af en herre og en dame. Herren er meget stor påklædt, aldeles efter den sidste modejournal, men dog med en temmelig påfaldende mangel på smag. Hele hans påklædning tyder i grunden kun på, af det har været hans agt af vise hele verden, hvor meget han har haft råd til af anvende på sin dragt. Han er ung, men han er i grunden ikke smuk. Udtrykket i hans ansigt er hovmodigt, med et anstrøg af dumhed og forloren fornemhed. Han har engelske bakkenbarter — eller, som det også kaldes, skæg a ls ootolette, og, hans øjne ere blå, men af et temmeligt mat udseende, og hvis han tøg sin elegante hat af, så ville man se at hans hår var meget tyndt. Han sidder i en ivrig samtale med en ung dame, ber vel kan være en sytten eller alten år gammel, og som er særdeles elegant påklædt, og hvis dragt, i modsætning til hans, røber en hel del smag. Disse to sidde i en meget dyb samtale, der åbenbart er meget interessant; thi den lægger udelukkende beslag på begges opmærksomhed. Pludseligt hæver Herren hovedet og kalder på en forbigående opvarter.,, 2o glas Sherry og nogle kager! “ råber han. Opvarteren nikker og iler afsled. Lidt efter kommer han tilbage med det forlangte på en bakke. Netop som han når lysthuset komme to herrer fra den anden side. Den ene af disse, gør ved at få øje på de i lysthuse siddende, en førbauset bevægelse ligesom om han ville styrte ind i lysthuset. Denne bevægelse var så voldsom, af hans ven, som han holdt under armen, ligeledes blev nødt til al gøre en svingning, hvorved han kom til af støde til opvarteren, der herved mistede ligevægten og tabte bakken med sherryen og kagerne ned over damens kjole. » Gudbevares, så se dem dog for! “ råbte den unge herre i lysthuset og opvarteren på en gang, medens den unge dame udstøder et lille skrig. manden, der havde forårsaget ulvkken, bliver flau, tager til hatten, beder tusinde gange om forladelse, griber i lommen, giver opvarteren en specie og går sin vej, fulgt af sin ven. » Jeg kan ikke begribe, hvorledes dette kunne gå iii, og du kunne bære dig så kejtet ad, “ siger nu vennen, en mand på ck halvlhundrede år og af et fedt, velnæret udseende. „ O, jeg er rasende, komplet rasende! “ siger ulvkkesstifceren idet ban forstærker sine skridt. » Hvad er det du siger, kvist? » spørger nu vennen, idet ban tager lange skridt for af følge med. „ Er du rasende? “ „ Ja, bang, jeg er komplet rasende? “ svarer kvist med en mine, der næsten er tragisk. „ Men hvad er der da i vejen? “ „ Lumslhed, underfundighed og nederdrægtighed er der i vejen. O bang, det er et sandt ord at man aldrig må stole på fruentimmerne. De er falske som skum på havet. “ „ Der begynder at gå et lys op for mig, “ Sagde nu bang, småleende over sin vens ivrighed. „ Du blev forundret over at se den unge dame i lysthuset sammen med den unge herre. Du kender hende, hvis kjole du var så uheldig at ødelægge. “ » Ja netop. Så du hende? “ „ Ja. “ „ Hvad syntes du om hende “ „ Åh, rer godt. Hun har et ganske ner ansigt. “ » Ja, “ siger kvist sukkende, „ og skulle man rroe at et sådant ansigt kunne skjule den sorteste falskhed? “ „ Har hun da været salsf mod dig? “ „ Om hun har? O, hun er en slange. Hun driver sin falskhed så vidt, al hun endog lod som om hun ikke kendte mig, og jeg har dog forærer hende den kjole hun har på, “ „ Har du? “ „ Ja jeg. Nu skal du høre, hvorledes hele historien hænger sammen, og dom så selv om jeg ikke har ret til at være gal i hovedet. Hun og hendes tante boede sammen på en kvist ude i mit hus i Borgergade. For rre måneder siden døde tanten — som jeg forresten aldrig tror har været hendes tante — og så blev der stor Jammer og elendighed. Begge fruentimmerne havde ernære ', sig ved syning, men nu skulle tanten begraves, og så kunne den unge ikke betale huusleien, hun kom derfor op: i! Mig og bad om henstand. — “ „ Som du naturligvis gav hende? “ „ Jeg var dum nok til at lade mig røre af hendes bedrøvede ansigt og smukke ord. Ja, hvad mere var, da hun desuden udtalte sin sorg over ar hun ikke engang havde råd til at købe sig en anstændig sørgckjøle, så var jeg endvidere dum nok til dagen efter ak forærs hende den kjole hun nu har på. « „ Nå, og så? « spørger bang. „ Og så? — ja så har du jo selv set resten, “ Sagde kvist ærgerligt. „ Til tak for al min opmærksomhed så render hun nu omkring med denne kræmmersvend eller hvad han nu er før en dagdriver. „ Hvad er det du siger? “ sagde bang leende, » Du får mig til at lænke på noget. “ „ Og hvad er det? “ spurgte kvist. „ Al det nok i grunden ikke er så ganske af den bare medlidenhed at du har foræret den omtalte lille svpige den sorte silkekjole. “ „ Det kan du da før satan nok begribe, “ sagde kvist, der blev mere og mere ærgerlig. „ Når pakkeren plejer folk i vor alder at forære unge piger silkekjoler, uden at de mener at få en eller anden lille villighed til gengæld? — men pas du kun på, det skal ikke gå således hen, jeg skal nok få fingre både i hende og hendes springfyr og lære dem begge to, at jeg ikke er den mand, der således lader sig spille på næsen. “ „ Hvad vil du da gøre? “ » Hvad jeg vil gøre? Det var da også et spørgsmål, der er jo en mængde ting at gøre. “ „ Som før ercmpel? “ „ Åh, jeg gider ikke gøre dig regnslab før det nu i dette øjeblik, “ sagde kvist, „ og det behøves helle: ikke, du må jo ligeså godt som jeg kunne indse, hvad der er at gøre under sådanne omstændigheder. “ Sagen var den, at skønt den gode hr. Kvist påstod at der var en mængde ting at gøre i det foreliggende tilfælde, så stod det dog aldeles ikke klart for ham, hvad der egentlig skulle foretages. „ Man kan for erempel lade den fugl flyve, “ Mente bang. „ Flyve? Nej min ven, så kender du mig ikke rigtig. Tror du at jeg således kaster mine silkekjoler i rendestenen? Nej, nej, jeg skal nok snakke et alvorligt ord med dem begge, det kan du være vis på. “ andet kapitel. Det unge par. Vi ville nu lade de to halvgamle herrer fortsætte deres passiar og vende os til den unge herre og dame, hvis kjole blev spoleret af den spildte Sherry og cremen af kagerne. Efterat damen havde udstødt det omtalte lille skrig, trak hun sit lommetørklæde frem, for at borttørre det spildte, medens Herren søgte at hjælpe hende så godt som det var ham muligt. Damen så højest ulykkelig ud, og sagde klynkende: o gud, min dejlige silkekjole! Dlsse pletter gå aldrig af mere, del er jeg vis på. “ „ Det skal de ikke bryde dem om, “ siger Herren raed en storartet mine. „ Kom de op i morgen i boutikken, hvor jeg står, og udsøg dem tøj til en ny. “. Det har jeg ikke råd til, “ siger damen sagte. „ De kan jo nok tænke at en pige som jeg ikke har råd til at købe en ny silkekjole hver dag. “ „ Betalingen skal de ikke bryde dem om, jeg går i caution for dem, “ sagde Herren i en endnu mere storartet tone. Aftenen faldt nu stærkt på, og del begyndte at mørknes. Sherryen er drukket, kagerne fortærte og damen rejser sig nu op, idet hun siger: „ Nu skal le have tak for i dag, hr. Petersen, nu må jeg gå hjem igen, det bliver ellers alt for sent. “. O, det er alt for tidligt at gå hjem, “ mente hr. Petersen, men damen er ubøjelig, hun rejser sig op, og træder ud af lysthuset. Hr. Petersen følger hende, men hun vil på ingen måde modtage hans følgeslab. Hun hav samtykket i at møde ham herude, og hjulpet ham med at drikke Sherry og spise kager, men mere må han ikke forlange af hende. Han må på ingen måde følge hende hjem, da det kun ville give anledning til folkesnak. „ Men de kommer da op i boutikken i morgen? » Siger hr. Petersen smægtende. „ Jeg skal se om jeg kan få tid, “ svarer hun hvorpå hun, idet hun seer sig om, pludseligt udbryder: „ Ah, se der er mine veninder, som have lovet at træffe mig herude. “ Med disse ord nejede hun skjelmsk for hr. Pe » Tersen og hoppede hen til et par yngre damer, som gik lidt længere henne i gangen. De kendte hende øjensynligt godt, thi de mod. Toge hende meget hjerteligt, som det syntes med spøg og latter, hvorefter be begave sig bort alle tre. Hr. Petersen stod og så efter dem. Dette var flet ikke efter hans beregning. Han havde ikke tænkt sig muligheden af at den unge pige således skulle flippe fra ham. * han havde forestillet sig en behagelig spadseretour i det smukke aftenveier, en interessant hjemiour, jo, nu stod han der. „ Hun er lidt snærpet^ den lille, “ mumlede han ved sig selv, „ men det går vel nok over igen. I morgen kommer hun jø op i boutiken, så kunne vi jø altid tales nærmere ved. “ Dette var altid en trøst, men det var dog ærgerligt at han, som havde indrettet sig på at tilbringe aftenen i behageligt selskab, nu udelukkende er henviik til sin egen behagelige underholdning. Han drev et par gange op og ned i haven, for om muligt at støde på et eller andet eventyr, men det lod til som om skæbnen i enhver henseende var ham imod denne aften. Han stødte ikke på noget som kunne interessere eller more ham og han kedede sig desårsag grundigt.. Det er også som det er forheret, “ mumlede han ved sig selv, „ man kan ikke træffe en eneste bekendt hverken af han- eller hunkønnet herude i asken. Jeg vil drive lidt ind i pavillonen. Som sagt, så gjort, kom han ind i pavillonen, hvor han satte sig på en stol tæt ved sangcrmbunen og gav sig til gennem sin lognel at betragte „ Kunstnerinderne “ deroppe. * der var forresten ikke stor stads ved dem. Der sad en fire affalmede skønheder i temmeligt nedringede kjoler, medens en femte netop stod og sang noget, som skulle være en Arie af „ Figaros bryllup “. Disse fem damer syntes imidlertid ak kende hr. Petersen godt. De nikkede alle sammen til ham, da han tog plads, og så på ham med fornøjede miner, naturligvis før at indbilde ham at de vare overmåde glade ved at se ham. Disse bedårende blikke undlod heller ikke at gøre virkning. Hr. Petersen så tilfreds ud over den hylding man viste ham, og før at gjengjælde damernes opmærksomhed, slog han med sin stok i gulvet, hvorpå opvarteren kom springende. „ Portviinstoddy til damerne, “ sagde Petersen med samme mine som en general ville give ordre til at armeen skulle rykke i ilden. Opvarteren bukkede og forsvandt. Lidt efter kom han tilbage med toddyen. Damerne tog den, drak og klinkede med hr. Petersen, hvis humeur nu svntes at blive noget bedre. Hr. Petersen havde ikke siddet længe på sin plads, før der atter kom nogle flere unge mennesker ind i pavillonen, som allerede i forvejen var temmelig opfyldt med besøgende. Disse unge mennesker fik straks øje på Petersen, og ved hjælp af nogle drikkepenge til opvarteren, lykkedes del dem at få plads ved samme bord som ham. „ Så du er kommet her, Petersen, “ sagde et af de unge mennesker, hvis navn var Hansen, der ligesom Petersen og alle de andre også var kræmmersvend. „ Det. havde vi rigtignok ikke ventet. “ „ Ikke? Og hvorfor det? “ „ Ih, fordi du før var så behageligt beskæftiget. Vi havde ikke troet at du således ville have forladt din dame. “. Så i hende? “ spurgte Petersen. „ Ja, vi så dig sidde med hende i lysthuset, “ Svarede Hansen. „ Hvem var hun? --, hvem hun var? “ spurgte Petersen.. Ja. “. Det siger jeg ikke, “ sagde Petersen, idet han påtog sig et vist hemmelighedsfuldt væsen. „ Hvad for noget? “ råbte de andre, „ har du hemmeligheder for dine kammerater? Fy, det er ikke smukt. “ „ Omstændighederne kan gøre det nødvendigt, at man bliver hemmelighedsfuld. “ „ Ja, især når man er bange for at blive stukket ud! “ råbte Hansen. „ Hahaha! “ svarede Petersen og så ned ad sig selv med et højst selvtilfreds blik, „ ligesom jeg behøvede al være bange for sligt. « „ Nu, hvorfor er du da så hemmelighedsfuld! « Spurgte Hansen, der ligesom de andre blev meget nysgerrige ved denne Petersens usædvanlige adfærd. „ Du er da vel ikke bange for at sådan en lille sypiges gode navn og rygte skal tage skade. “ „ Men, hvis hun nu ikke var sypige, så kunne dej jo dog let være at hendes rygte kunne tage skade, « Sagde Petersen, endnu mere hemmelighedsfuldt og storartet end tidligere. „ Ah, del var altså ingen sypige, “ sagde Hansen, det var altså en rigtig dame? “ Petersen nikkede med en højst selvtilfreds mine. „ Hvad hedder hun da, du må sige os det? “ Sagde nu de andre i munden på hverandre. Petersens hemmelighedsfuldhed spændte dem på pinebænken.. Nej, nej, i må ikke friste mig, jeg gør det ikke, “ sagde Petersen med forstill bestemthed. » Åh, jo vist jo vist! “ råbte nu de andre i Chor idet de anvendte alle deres overtalelsesevner for at få ham til at tale. Hr. Petersen havde nu fået sine venner på det punkt hvor han ønskede dem. Han var nemlig forfængelig i en uhyre grad og det smigrede ham af han kunne bilde sine venner ind af han havde gjort en ganske anderledes erobring end en stakkels syjomfru. Da hans venner vedblev af trænge ind på ham, lod han som om han lidt efter lidt lod sig bevæge til af åbenbare den ubekjendtes navn og sagde endelig: „ Nå, mellem venner bør man vel egenilig ikke have nogen hemmelighed. Jeg sial sige eder hendes navn, så må i til gengæld love mig en ting. “ » Og det er? “ „ Al hemmeligheden ikke kommer videre. “ „ Det kan du stole på, “ råbte alle vennerne i Chor. » Nuvel, så vil jeg da belroe eder af den unge dame er hverken meer eller mindre end en datter as den hovedrige kammerråd knob. “ „ En datter af kammerråd knob? “ råbte de andre forbavsede.. Ja, som jeg siger, det var frøken knob. I kunne deraf selv indse af vi må være forsigtige når vi mødes og ikke åbenbare det for alverden; thi den gamle kammeråd knob er en sær person og ville vel næppe se mildt dertil, men hans modstand overvinde vi nok alligevel med tiden, thi hun har megen indflydelse på ham. Medens Petersen holdt denne tale, betragtede han sine venner opmærksomt og gottede sig over deres forbavselse. Dette fluide den gode hr. Petersen imidlertid hellere have ladet være; thi gjengjældelsens sværd hang i en tvnd tråd over hans hoved og del faldt snart ned på ham med en knusende vægtsom læseren skal få at se af næste kapitel. tredie kapitel en ubehagelig katastrofe. Hr. Petersen havde været uforsigtig nok til, efterhånden som han udbredte sig mere og mere over sin triumf, at tale højere og højere, således at hvad han sagde tydeligt kunne høres af dem, som sad i nærheden ved de andre små borde. Dette skulle hr. Petersen have taget sig i agt for; ihi som det snart skulle vise sig, havde denne uforsigtihed højst ubehagelige følger. Ved bordet, som stod ved siden af det, hvorved Petersen og hans venner havde plads, sad nemlig en fem a ser unge mennesker. Disse unge mennesker vare åbenbart håndværksvende, som iførte deres stadsklædær, vare ude for at nyde søndagen. Det ene af disse unge mennesker, som havde hørt, hvad Petersen havde sagt, blev åbenbart højst fortrydelig derover. Han rejste sig op, gik hen til Petersen, og sagde:. Jeg må tillade mig at gøre dem opmærksom på, at hvert ord, som de her har behaget al sige er lutter løgn. “ Den unge mands kammerater, der vare i en temmelig lystig semning, uden dog at være berusede, rejste sig nu op og omringede det bord, ved hvilket kræmmersvendene sad. De ventede at der ville komme nogle løjer, og de vare beredte til at tage deres del i dem. Petersen blev naturligvis yderst forbavset over denne tiltale. Han satte sin lorgnet på, betragtede den uforskammede med et vist overlegent smil, således som kun en kræmmersvend er i stand til at, gøre det, og sagde: „ Hvad behager, hvad er det de siger? “ -jeg siger, “ vedblev den unge mand, hvis navn var Peter Berg, „ at alt, hvad de her har siddet og fortalt, er lutter løgn, og jeg vil have al de skal tage deres ord i dem igen. “ Petersen begyndte at blive meget uhyggelig til mode og sagde halv! ængstligt, medens hans kammerater fniste: » Jeg kan ikke indse at det kommer dem ved, hvad jeg siger eller ikke siger. “ » Jo, det kommer enhver ved, at de sidder og fortæller løgn om en anstændig dame, som de måske aldrig har set. Frøken knob, som de talte om, har nemlig været på landet i otte dage og er der endnu, og kan altså ikke have haft stævnemøde her i haven med dem. “ Petersens kammerater opsloge en skraldende latter. Del morede dem, at han, som altid pralede af sine fornemme erobringer, således blev gjort til ål. Petersen derimod blev rasende. Han blev ganske bleg, og sagde idet han rystede af arrighed: „ Det er jo ting, som de slet ikke ved noget om. Hvor fanden skulle en person som de, kunne kende noget til frøken knob. “,. En person som jeg, kender måske meget bedre og mere til hende end en person som de, “ Sagde Peter, der nu begyndte at blive vred for alvor. „ Og hvis de ikke tilbagekalder deres ord i en fart, så — “. Nå, hvad så? “ spurgte hr. Petersen i en så stolt tone som der var ham muligt. Han troede nemlig at det endnu skulle kunne lykkes ham at imponere den fremmede. dette lykkedes imidlertid ikke, Peter Berg fortsatte ganske roligt sin tale, uden at lægge mærke til afbrydelsen, og sagde: „ Så får de prygl. “ „ Prygl? - > javel får de prygl, “ sagde Peter. „ Jeg tåler ikke at en dame sådan bliver blammeret på et offentligt sted af nogle uforskammede alenriddere. “ „ Alenriddere? “ råbte Petersen,. hør ved de nu hvad min gode mand, vil de nu ikke være så god at lade os i fred, ellers — «. Ellers, hvad så? “ spurgte Peter drillende. „ Så kalder jeg på opvarteren, “ sagde Petersen rystende.. Nå så det gør de, nej, det lader de kønt være, gør de. Idetmindste skal de først tage deres ord i dem igen, så ran de bag efter kalde på opvarteren ligeså meget de har lyst. “ Hr. Petersen havde aldrig før befundet sig i en så kritisk situation som nu. Han så sig forlegen omkring, men der var ingen synderlig sympatti at opdage i hans venners ansigter. Han vidste ikke rigtigt, hvorledes han skulle bære sig ad for at blive dette ubehagelige selskab kvit, og det var åbenbart at hans venner morede sig på hans bekostning. da fik han pludseligt en ide. Han havde i en eller anden roman læst at en bestemt og energisk optræden var i stand til at bevirke underværker lige overfor udannede folk, og han besluttede derfor nu at bringe denne fremgangsmåde i anvendelse. Han påtog sig derfor nu snart majestætiske miner og sagde til sine venner: „ Kom, lad os gå. Det er ikke umagen været at tåle flere fornærmelser af dette rak. Kom, lad os gå. “ „ Nå, så de lyver altså fint, og bag efter stjæl der de ud! “ råbte Peter Berg, der nu blev vred for alvor, „ nej nu går det rigtignok sorvidt. Nu skal du have prygl min ven. “ Petersen og hans venner vare imidlertid allerede komne hen til døren og begyndte at gå ud. Petersens venner, som først havde moret sig kosteligt over hans forlegenhed, begyndte nu at blive ængsllig til mode på deres egne vegne, og den ene af dem hvidsfede til Petersen:. Du var jo gal at du skjeldte ham ud, nu skal du se hvilkcr leben her bliver. “ „ Ja, lad dem bare komme, “ sagde Petersen, der nu igen følte sig mere kry da han var kommet udenfor. Disse ord var døg næppe kommet ud af hans mund før Peter skreg og hans kammerater kom og indhentede dem. „ Giv dem en lussing alle sammen, “ råbte Peter, „ thi de er alle lige gode. “ Med disse ord gav han Petersen et slag i i ansigtet så hans lorgnet fløj langt dort. Istedetfor at sætte sig til modværge, grebe nu alle kræmmersvendene til harens gevær og løb ud i Alleen fulgt af Peter og hans kammerater. > kræmmersvendene begik en stor stratetisk fejl, idet de i stedet for at løbe til venstre løb til højre gennem runddelen og ind i Frederiksberg have. I Alleen kunne de snart have såt hjælp af politiet, men dette faldt dem ikke ind, deres eneste tanke var at komme ind i haven og søge skjul der mellem træerne. De nåde dog ikke længere end ned til Frederik den sjettes statue, før de blev indhentede af forfølgerne, som tumlede sig lystigt om med dem i et par minutter. Da råbte Peter Berg: » Så, lad det nu være nok, lad dem nu løbe. “ „ Åh, passiar! “ råbte en af Peters kammerater, „ således ender man aldrig en stor krig. Disse herrer må naturligvis betale krigsomkostningerne i skikkelse af et par boller punsch. dette forflag vandt almindeligt bifald hos Peter og hans kammerater, hvorimod Petersen og hans venner ikke syntes synderlig godt derom. » Jeg drikker aldrig punsch, “ stammede Petersen. „ Det kan også være det samme, når de kun giver noget i skålen, “ sagde Peter Berg. Kræmmersvendene så på hverandre. Under slaget vare de komne temmeligt langt ind i haven, hvor der kun passerede meget få folk, der var alt. Så ingen udsigt til at få hjælp, man måtte derfor finde sig i de af fjenden foreskrevne fredsbetingelser. „ Men her kan vi ingen punsch få, “ sagde Petersen, der endnu ville gøre et svagt forsøg på at flippe derfra. „ Det ved jeg nok, “ sagde Peter Berg, „ men oppe i Allcegade kan vi få punsch i overflødighed, kom nu bare. “ Der var intet andet for at gøre. Toget salte sig i bevægelse og man marscherede nu til Alleegade, hvor man drog ind i et af de mange beværtningssteder som der findes. „ Hej, opvarter, en stor bolle punsch! « råbte Peter Berg. Hele selskabet tog plads i et stort lysthus, punschen kom, og man begyndte at drikke. stemningen var endnu lidt trykkende medens man drak den første bolle, men da den anden kom steg humøret og ved den tredje bolle havde hr. Petersen for så vidt glemt sine sorger og genvordigheder, at han drak dus med sine overvindere og svoer på at de vare de bedste mennesker i verden. Ja, han nedlod sig endog så vidt at han foredrog adskillige sange med en alt ander end velklingende stemme. Hans præstationer lønnedes imidlertid med rasende bifaldsråb. Man klappede og råbte bravo, korlsagt man var i det ypperligste humør af verden, ja hr Petersen havde endog en dunkel anelse om at dette var den skønneste dag i hanø liv. Endelig, da man havde tømt den sjette bolle, syntes man det var passende al tænke på at gå hjemad. Petersen betalte hele gildet med den mest smilende mine af verden og gav opvarteren en specie i drikkepenge. Ikke synderlig sikre på benene, begyndte man nu at gå hjem ad Frederiksberg alle. Man gik midt ad kørevejen, syngende og støjende og i det meest udmærkede humør. „ Det er en dejlig aften! “ råbte Petersen, „ en dejlig aften, det er synd al gå hjem og sove. hør mine venner, hvad mener i om vi nu gik ud på eventyr? “ „ Javel, vi må på eventyr! “ råbte alle de andre. „ En aften som denne, må sluttes på en passende måde. “. Vi ville følge damer hjem! “ råbte Petersen, „ og banke vægtere og politibetjente, hvis de skulle komme os i vejen. “ „ Ja vel, det ville vi, det ville vi! “ råbte alle de andre jublende, idet de skingrende og dinglende fortsatte deres vej nedad Frederiksberg alle. fjerde kapitel. På eventyr. Glade og højrøstede ilede nu de unge mennesker nedad Frederiksberg alle, i håb om at møde et eller andet eventyr. Lejligheden udeblev heller ikke længe. Noget forude fik man snart øje på tre unge piger, som uden mandlig ledsagelse gik nedad Alleen. „ Seer i dem der? “ sagde Petersen, der var en af de forreste i skaren. „ Seer i de unge piger der? “ „ Javel! “ råbte de andre. „ Dem må vi give os i snak med, “ vedblev Petersen,. det kan blive en morsom historie. “ Heri vare alle hans unge venner enig med ham og man forstærkede nu fine skridt for snarest muligt « at indhente de tre unge piger. De unge piger vare åbenbart sypiger, der havde været ude på Frederiksberg for af more sig og som nu skyndte sig hjemad. De havde lagt mærke ti! de efterfølgende herrers højrøstede samtale og de blev bange, da de mærkede af de gjorde sig umage for af indhente dem. De gave sig derfor også til af skynde sig, for al beholde det forspring de havde. Det lykkedes dem dog ikke længe. Herrerne indhentede dem snart, slog kreds om dem, og holdt dem således på en måde fangne, idet de dog stedse vedbleve al gå. „ Godaffen mine damer, “ sagde Petersen, idet han forsøgte af holde sig så lige som muligt, „ det er et dejligt Peter i aften. “ Den midterste af de tre sypiger, som så ud til al være af en bestemt karakter, tog nu sine veninder under armen og svarede rask: » Synes de del? “ „ Ja, det ved gud jeg synes. Det er rigtigt sådan en affensfund hvor man kan blive ganske sværmerisl tilmode. Tør jeg spørge hvor damerne agte sig hen? “ „ Til byen. “. Nej virkelig? Det træffer sig så besynderligt af vi netop slukke samme vej. Hvis damerne altså intet have derimod, så kunne vi måske gøre følgeslab? “ » Nej, tak skal de have, “ sagde den af damerne der syntes at føre ordet, „ det bliver der ikke noget af, de må ikke tro vi er af den slags. “ — „ Gudbevares, hvor kan det falde dem ind at vi skulle tro noget ondt om dem. Vi bede dem blot om at måtte gøre følgeskab, fordi det er så kedeligt at gå alene. „ De er jo heller ikke alene. De har jo deres venner med dem. » Ja, men de ved jo nok at man morer sig allerbedst i dameselskab. Husker de ikke der står i skriften at det er ikke godt at manden er alene, “ Spurgte Petersen i en sværmerisf tone. „ Jo jeg gør, “ lød svaret, men det et jo mandfolkenes egen skyld, når de er alene, de kunne jo gå hen og gifte sig. “ „ Men når manden endnu ikke har fundet den rette? “ » Så er det fordi han ikke har søgt rigtigt efter hende, “ sagde damernes ordfører- „ Alt det er jo forresten noget, som ikke kommer hverken mig eller mine veninder ved og som vi heller ikke bryde os om. Må jeg derfor nu ikke bede dem og deres venner om al gå over poa den anden side af gaden, og lade os være i fred, ellers kalder jeg ved gud på politiet. “ „ Nej, skønne dame, så grusom kan de ikke være, “ sagde Petersen smægtende. „ Jo det ved gud jeg kan, det kan de stole på. “ Petersens nye bekendte havde imidlertid anstrengt sig for at gøre sig behagelige for de to andre damer, men aldeles uden held, de havde nemlig ikke fået et eneste svar på alle deres smukke talemåder. Disse tre damer syntes at være fæstninger, der ikke havde i sinde at overgive sig så let.. Nå mine herrer, må jeg så ikke bede dem om at gå, ellers kalder jeg ved gud på politiet, “ Gentog damernes ordfører i en bestemt tone. Da fik hr. Petersen en ide. „ Mine damer, “ sagde han,. må jeg ikke blot endnu gøre dem et eneste spørgsmål. “ „ Spørg så meget de vil, men vi svare dem ved gud ikke. “ Hr. Petersen lod sig dog ikke afskrække, men spurgte alligevel: „ Ere damerne ikke trætte af den lange vandring? “ „ Det kan jo være dem det samme. De vil dog vel ikke spendere en vogn på at lade os køre hjem? “ Hvorfor ikke? “ „ Åh, nej, det seer de ikke ud til. “ delte svar sårede hr. Petersens følelser i højeste grad. Han skulle ikke se ud til som om han kunne spandere en vogn på at lade dem køre hjem — hvilken fornærmelse mod ham, som bildte sig ind at han så ud til at kunne udrette alt muligt stort og ædelmodigt. Han blev vred, men efter ædle karakterers måde besluttede han at hævne sig på en værdig måde. Han ville sanke gloende kul på hovedet af denne lille dame, der havde krænket ham så dybt. » Jeg ville ikke tilbyde dem en vogn, “ sagde han, „ fordi jeg vidste at de måtte trænge til en forfriskning før de tog hjem. Hvad mener de om en ) lille aftensmad nede hos Ginderup. » Ih, sig mener at det i grunden ikke kunne være så ilde, “ sagde den ordførende dame i en lidt mildere tone. „ De vil altså gøre os den ære at deltage i et aftensmåltid med os? “ „ Åh, jø, del må de endelig! “ råbte Peter Berg og hans kammerater, der syntes overmåde godt om Petersens forflag.. Jeg ved ikke hvad mine veninder sige? “ „ De kunne ikke være så grusomme at sige nej. “ der begyndte nu en ivrig hvidsfen mellem de tre damer. Resultatet heraf blev at de modtoge Petersens liberale tilbud. Petersen ville nu gå et skridt videre og forsøge at få den midterste. Dame under armen, men dette mislykkedes aldeles. Han afvistes på det bestemteste med en bemærkning om at han skulle passe sig selv og at man ikke tålte mandfolks berørelse. Under denne samtales forløb, var man kommet langt ned på broen, og man fortsatte nu vejen under en samtale som hele tiden blev livligere og livligere. Endelig nåde man de ginderupsle haller. Hele selskabet gik ned og tog plads i en af de inderste afdelinger af lokalet. Hr. Petersen lod til al være godt kendt hernede, thi opvarteren hilste meget bekendt på ham. Der blev dækket op med forloren skildpadde, vin osv., og man satte sig til bords i den gladeste stemning. Efterhånden som måltidet stred frem, blev damerne mere og mere livlige og det erfaredes nu at deres navne vare Clara, Cathinka og Caroline, og at de, som Petersen straks havde formodet, virkelig vare sypiger. da der var drukket nogle glas vin svandt damernes tilbageholdenhed for en stor del bort og de havde ikke længere noget imod at herrerne slyngede armen omkring deres liv. Efter at skildpadde » var fortæret, rekvirerede hr. Petersen champagne. Denne satte selskabet i en endnu lystigere stemning og aftensmåltidet begyndte næsten at antage karakteren af et bachanal. Man lo, man spøgede, man stødte knæerne sammen under bordet og var kort sagt i det dejligste humør af verden. „ Der er ikke noget lokale i hele København, der kan måle sig med Ginderups, « sagde Clara, „ her kan man have det så dejligt for sig selv. « Heri gave de alle hende ret og man tømte nu med stor begejstring en skål for det ginderupske lokale. Clara gav sig nu til al hvidsle med sine veninder og Petersen var udelikaf nok til at spørge om hvilke hemmeligheder det var de forhandlede. „ O sagde Clara, “ det er kun en spøg som jeg og mine veninder have for “ „ En spøg? “ „ Ja. De har nu været så god imod os ved at give os aftensmad og sørge for vor morskab, at vi kke kunne være andet bekendt end at gøre noget til gjengjæld. “ „ Bravo, “ lød det i Chor, „ det er udmærket. Hvad har de i sinde? “ „ Det skal de nok få at vide, men de må først gå deres vej. “ „ Gå vor vej? “ „ Ja, alle sammen! “ „ Men, hvorhen skulle vi da gå? “ „ Åh, ikke langt. Bare ind i den forreste stue. Så trække vi tæppet her for, for at de ikke skal kunne se de forberedelser vi gøre. De kan være vis på at de vil blive overrasket. - herrerne så på hverandre. Petersen tog derpå ordet. „ Vel mine herrer, der er vel bedst vi føje damerne. Lad os gå udenfor og vente på de løjer som damerne ville berede os. “. Lader os det da, “ svarede de andre,,, men lad det ikke vare for længe med forberedelserne. “ „ Nej det kan de støle på det ikke skal, når de bare ville være stille og lade være at kigge igennem tæppet. “ Dette lovede herrerne ikke af gøre, hvorpå de gik ud i det forreste værelse. tæppet blev nu trukket for, for af damerne i ro kunne træffe deres forberedelser. Såsnart tæppet var trukket for, sagde Clara til sin veninde: „ Så pigebørn, skynd jer nu og lag jeres tøj. Det er ikke været af blive længere hos disse fulde mennesker. Vi vide jo ikke engang om de have nogle syle i lommen. Rap jer nu. Mens de vente, løbe vi op ad trappen til gården og ud af porten. “ Veninderne styndle sig i u med af tage Halle og shavler på. Endeel kager som endnu lå på bordet, puttedes i lommen, og så gik del i en fart op ad trappen og ud af porten. Imidlertid gik herrerne i spæ

1872_Anonym_SkurkensBedrifterOgHansEndeligt

Anonym

anonym

Skurkens Bedrifter Og Hans Endeligt

neutral

unknown

Anonym

Skurkens Bedrifter Og Hans Endeligt

Skurkens Bedrifter og hans Endeligt

En paa virkelig Sandhed grundet Fortælling

n

gothic

Strandberg

KB

nan

nan

O

Første kapitel. På alleenberg dersom man skulle karakterisere kjøbenhavnernefter den egenskab, som er mest fremherskende hos dem, så ville man upåtvivleligt komme til at kalde københavnerne et spadserende folkefærd. Intctsomhelst har kjøbenhavnerue nemlig jå stor lidenskab for, som for at spadsere. Københavneren spadserer nemlig altid, så snart han. bare har tid. og vejret er nogenlunde tålcligt. Han spadserer alle mulige steder, ja endog på » Kirkegården, og det er dog i grunden en aparte fornøjelse. Meest spadserer de dog selvfølgeligt om sommeren og allermecst om søndagene. En fremmed, beder på en solklar sommersøndag kom til København og så den almindelige udvandring, han ville upåtvivleligt udbryde: „ Venter man et jordskælv her, siden alle mennesker forlade byen? « Stærkest går strømmen ud af Vesterport, eller det sted, hvor Vesterport har stået, ud ad Vesterbro og Frederiksberg alle, både tilfods, tilhest, tilvogns og — på velocipede. Alle drage ud af byen for al more sig. Alle drage til Frederiksberg, hvor glædesguden har opslået sit tempel. Et af de mest besøgte steder på Frederiksberg er alleenberg, hvis store, smukke have og mange indretninger til forlystelse og adspredelse, trækker en mængde besøgende derud. Del publikum, som besøger alleenberg, kandeles i tre klasser: første klasse, dem, som indskrænke sig fil at vandre op og ned i den lange gang, som går tvers igennem etablisementet og som af og fil søge tilflugt i et af de lysthuse, som vende ud fil Alleen. Individerne i denne klasse, består for det meste af agtværdige familiefædre som med kone og børn gå ud for at nyde den friske luft og en solid boenf eller en sparsommelig kop theevand ude i dej ^rie. Disse folk holde altid af ar tage plads i lysthusene ved Alleen, for at have uhindret lejlighed både fil ar se og fil at blive set. Anden klasse er de folk, som for det meste opholde sig i nærheden af karousselbanen. Det er unge mennesker, som holde af at få sig en Dands — om søndagen mest soldater og tjenestepiger og de søgne dage håndværkssvende, sypiger og — når mørket er faldet på — tillige kræmmersvende og andre lignende størrelser. Tredie klasse endelig er folk, som først komme sent og som holde mest af at opholde sig i de bageste gange og i de lysthuse, som støde op fil disse. Det er folk af alle mulige livsslillinger, folk som have mønt på lommen, og som holder af at nyde livet, men som ikke ønsker ar gøre det alt for åbenlyst. Det er med folk af denne klasse vi især ville beskæftige os, del er nemlig de interessanteste. En smuk sommeraften, netop som tusmørket er faldet på, sidder i et af de bageste lysthuse på alleenberg et ungt par, bestående af en herre og en dame. Herren er meget flot påklædt, aldeles efter den sidste modejournal, men dog med en temmelig påfaldende mangel på smag. Hele hans påklædning lyder i grunden kun på, at det har været hans agt at vise hele verden, hvor meget han har haft råd til at anvende på sin øragt. Han er ung, men han er i grunden ikke smuk. Udtrykket i hans ansigt er hovmodigt, med et anstrøg af dumhed og forloren fornemhed. Han har engelske bakkenbarter — eller, som del også kaldes, skæg » Is ootelette, og, hans øjne ere blå, men af et temmeligt mat udseende, og hvis han tog sin elegante hat af, så ville man se at hans hår var meget tyndt, han sidder i en ivrig samtale med en ung dame, ver vel kan være, en sytten eller atten år gammel, og som er særdeles elegant påklædt, og hvis dragt, i modsætning til hans, røber en hel del smag. Disse to sidde i en meget dyb samtale, der åbenbart er meget interessant; thi den lægger udelukkende beslag på begges opmærksomhed. Pludseligt hæver Herren hovedet og kalder på en forbigående opvarter. „ To glas Sherry og nogle kager! “ råber han. Opvarteren nikker og iler afsted. Lidt efter kommer han tilbage med det forlangte på en bakke. Netop som han når lysthuset komme lo herrer fra ven anden side. Den ene af disse, gør ved at få øje på de i lysthuse siddende, en forbavset bevægelse ligesom om han ville styrte ind i lysthuset. Denne bevægelse var så voldsom, at hans ven, som han holdt under armen, ligeledes blev nødt til at gøre en svingning, hvorved han kom til at støde til opvarteren, der herved mistede ligevægten og tabte bakken med sherryen og kagerne ned over damens kjole. » Gudbevares, så se dem dog for! “ råbte den unge herre i lysthuset og opvarteren på en gang, medens den unge dame udstøder et lille skrig. manden, ver havde forårsaget ulykken, bliver flau, tager til hatten, beder tusinde gange om forladelse, griber i lommen, giver opvarteren en specie og går sin vej, fulgt af sin ven. „ Jeg kan ikke begribe, hvorledes delte kunne gå til, og du kunne bære dig så kejtet ad, “ siger nu vennen, en mand på et balvthundrede år og af er fedt, velnæret udseende. „ O, jeg er rasende, komplet rasende! “ siger ulykkesstifteren idet han forstærker sine skridt. » Hvad er del du siger, kvist? “ spørger nu vennen, idet han tager lange skridt for al følge med. „ Er du rasende? “ „ Ja, bang, jeg er komplet rasende? “ svarer kvist med en mine, der næsten er tragisk. „ Men hvad er der da i vejen? “ „ Lumskhed, underfundighed og nederdrægtighed er der i vejen. O bang, det er et sandt ord at man aldrig må stole på fruentimmerne. De er falske som skum på havet. “. Der begynder ar gå et lys op for mig, “ Sagde nu bang, småleende over sin vens ivrighed. „ Du blev forundret over al se den unge dame i lysthuset sammen med den unge herre. Du kender hende, hvis kjole du var så uheldig af ødelægge. “ „ Ja netop. Så du hende? “ „ Ja. “ „ Hvad syntes du om hende. “ „ Åh, rer godt. Hun har er ganske net ansigt. “ „ Ja, “ siger kvist sukkende, » og^skulde man tro af et sådant ansigt kunne skjule den sorteste falskhed? “ „ Har hun da været falsk mod dig? “ „ Om hun har? O, hun er en slange. Hun driver sin falskhed så vidt, af hun endog lod som om hun ikke kendte mig, og jeg har dog foræret hende den kjole hun har på, “ „ Har du? “ „ Ja jeg. Nu skal du høre, hvorledes hele historien hænger sammen, og døm så selv om jeg ikke har ret til af vær « gal i hovedet. Hun og hendes tante boede sammen på en kvist ude i mit hus i Borgergade. For tre måneder siden døde tanten — som jeg forresten aldrig tror har værer hendes tante — og så blev der stor Jammer og elendighed. Begge fruentimmerne havde ernære! sig ved syning, men nu skulle tanten begraves, og så kunne den unge ikke betale huusleien, hun kom derfor op til mig og bad om henstand. — “ „ Som du naturligvis gav hende? “ „ Jeg var dum nok til af lade mig^røre af hendes bedrøvede ansigt og smukke ord. Ja, hvad mere var, da hun desuden udtalte sin sorg sover ai hun ikke engang havde råd til ar købe sig en anstændig sørgckjole, så var jeg endvidere dum nok til dagen efter af forære hende den kjole hun nu har på - - o „ Nå, og så? » spørger bang. „ Og så? — ja så har du jo selv set resten, “ Sagde kvist ærgerligt. „ Til tak for al min opmærksomhed så render hun nu omkring med denne kræmmersvend eller hvad han nu er for en dagdriver. „ Hvad er det du siger? “ sagde bang leende, » Du får mig tisk af tænke på noget. “ „ Og hvad er det? “ spurgte kvist. „ Al det nok i grunden ikke er så ganske af den bare medlidenhed af du har foræret den omtalte lille svpige den sorte silkekjole. “. Del kan du da for satan nok begribe, “ sagde kvist, der blev mere og mere ærgerlig. „ Når pokkeren plejer folk i vor alder af forære unge piger silkekjoler, uden af de mener af få en eller anden lille villighed til gengæld? — men pas du kun på, det skal ikke gå således hen, jeg skal nok få fingre både i hende og hendes springfyr og lære dem begge to, af jeg ikke er den mand, der således lader sig spille på næsen. “ „ Hvad vil du da gøre? “ » Hvad jeg vil gøre? Det var da også et spørgsmål, der er jo en mængde ting af gøre. “. Som før erempel? ' „ Åh, jeg gider ikke gøre dig regnskab før det nu i dette øjeblik, “ sagde kvist, „ og det behøves heller ikke, du må jo ligeså godt som jeg kunne indse, hvad der er af gøre under sådanne omstændigheder. “ Sagen var den, af skønt den gode hr. Kvist påstod af ler var en mængde ting af gøre i det foreliggende tilfælde, så stod det dog aldeles ikke klart før ham, hvad der egentlig skulle foretages. „ Man kan før eksempel lade den fugl flyve, “ Mente bang. „ Flyve? Nej min ven, så kender du mig ikke rigtig. Tror du af jeg således kaster mine silkekjoler i rendestenen? Nej, nej, jeg skal nok snakke er alvorligt ord med dem begge, det kan du være vis på. “ andet kapitel. Det unge par. Vi ville nu lade de to halvgamle herrer fortsætte deres passiar og vende os til den unge herre og dame, hvis kjole blev spoleret af den spildte Sherry og cremen af kagerne. Efterat damen havde udstødt det omtalte lille skrig, trak hun sit lommetørklæde frem, for at borttørre det spildte, medens Herren søgte al hjælpe hende så godt som det var ham muligt. Damen så højest ulykkelig ud, og sagde klynkende: o gud, min dejlige silkekjole! Disse pletter gå aldrig af mere, det er jeg vis på. ' „ Det skal de ikke bryde dem om, “ siger Herren med en storartet mine. „ Kom de op i morgen i boutikken, hvor jeg står, og udsøg dem tøj til en ny. “. Del har jeg ikke råd til, “ siger damen sagte.. De kan jo nok tænke at en pige som jeg ikke har råd til at købe en ny silkekjole hver dag. “ „ Betalingen skal de ikke bryde dem om, jeg går i caution for dem, “ sagde Herren i en endnu mere storartet tone. Aftenen faldt nu stærkt på, og del begyndte at msrknes. Sherryen er drukket, kagerne fortærte og damen rejser sig nu op, idet hun siger: ' „ Nu skal de have tak for i dag, hr. Petersen, nu må jeg gå hjem igen, det bliver ellers alt for sent. “. O, det er alt for tidligt at gå hjem, “ mente hr. Petersen, men damen er ubøjelig, hun rejser sig op, og træder ud af lysthuset. Hr. Petersen følger hende, men hun vil på ingen måde modtage hans følgeskab. Hun har samtykket i at møde ham herude, og hjulpet ham med al drikke Sherry og spise kager, men mere må han ikke forlange af hende. Han må på ingen måde følge hende hjem, da det kun ville give anledning til folkesnak. „ Men de kommer da op i boutikken i morgen? “ Siger hr. Petersen smægtende. „ Jeg skal se om jeg kan få tid, “ svarer hun hvorpå hun, idet hun seer sig om, pludseligt udbryder: „ Ah, se der er mine veninder, som have lovet at træffe mig herude. “ Med disse ord nejede hun skjelmsk for hr. Pe. Fersen og hoppede hen til et par yngre damer, som gik lidt længere henne i gangen. De kendte hende øjensynligt godt, thi de modtoge hende meget hjerteligt, som det syntes med spøg og latter, hvorefter de begave sig bort alle tre. Hr. Petersen stod og så efter dem. Dette var sket ikke efter hans beregning. Han havde ikke tænkt stg muligheden af at den unge pige således skulle skippe fra ham. Han havde forestillet sig en behagelig spadseretour i det smukke aftenveier, en interessant hjemtonr, jo, nu stod han der. „ Hun er lidt snærpct den lille, “ mumlede han ved sig selv, „ men det går vel nok over igen. I morgen kommer hun jo op i boutiken, så kunne vi jo altid tales nærmere ved. “ Dette var altid en trøst, men det var dog ærgerligt at han, som havde indrettet sig på at tilbringe aftenen i behageligt selskab, nu udelukkende er henvist til sin egen behagelige underholdning. Han drev et par gange op og ned i haven, for om muligt at støde på et eller andet eventyr, men det lod til som om skæbnen i enhver henseende var ham imod denne aften. Han stødte ikke på noget som kunne interessere eller more ham og han kedede sig desårsag grundigt.. Deler også som del er forheret, “ mumlede han ved sig selv, „ man kan ikke træffe en eneste bekendt hverken af han- eller hunkjønnct herude i aften. Jeg vil drive lidt ind i pavillonen. Som sagt, så gjort, kom han ind i pavillonen, hvor han satte sig på en stol tæt ved sangeriribunen og gav sig til gennem sin løgnel at betragte „ Kunstnerinderne “ deroppe. Der var forresten ikke stor stads ved dem. Der sad en fire affalmede skønheder i temmeligt nedringede kjoler, medens en femte netop stod og sang noget, som skulle være en Arie af „ Figaros bryllup “. Disse fem damer syntes imidlertid at kende hr. Petersen godt. De nikkede alle sammen til ham, da han tog plads, og så på ham med fornøjede miner, naturligvis for at indbilde ham at de vare overmåde glade ved at se ham. Disse bedårende blikke undlod heller ikke at gøre virkning. Hr. Petersen så tilfreds ud over den hylding man viste ham, og for at gjengjælde damernes opmærksomhed, slog han med sin stok i gulvet, hvorpå opvarteren kom springende. „ Portviinstoddy til damerne, “ sagde Petersen med samme mine som en general ville give ordre til at armeen skulle rykke i ilden. Opvarteren bukkede og forsvandt. Lidt efter kom han tilbage med toddyen. Damerne tog den, drak og klinkede med hr. Petersen, hvis humeur nu syntes at blive nøget bedre. Hr. Petersen havde ikke siddet længe på sin plads, før der atter kom nogle flere unge mennesker ind i pavillonen, som allerede i forvejen var temmelig opfyldt med besøgende. Disse unge mennesker fik strar øje på Petersen, og ved hjælp af nogle drikkepenge til opvarteren, lykkedes let deut at få plads ved samme bord som ham. „ Så du er kommet her, Petersen, “ sagde et af de unge mennesker, hvis navn var Hansen, der ligesom Petersen og alle de andre også var kræmmersvend. „ Det havde vi rigtignok ikke ventet. “ „ Ikke? Og hvorfor det? “ „ Ih, fordi du før var så behageligt beskæftiget. Vi havde ikke troet at du således ville have forladt din dame. ' '. Så i hende? “ spurgte Petersen. „ Ja, vi så dig sidde med hende i lysthuset, “ Svarede Hansen. » Hvem var hun? » „ Hvem hun var? ' spurgte Petersen.. Ja. “ „ Det siger jeg ikke, “ sagde Petersen, idet han påtog sig et vist hemmelighedsfuldt væsen. „ Hvad for noget? “ råbte de andre, „ har du hemmeligheder for dine kammerater? Fy, det er ikke smukt. “ „ Omstændighederne kan gøre det nødvendigt, ar man bliver hemmelighedsfuld. » „ Ja, især når man er bange for at blive stukket ud! “ råbte Hansen. „ Hahaha! “ svarede Petersen og så ned ad sig selv med et højst selvtilfreds blik, „ ligesom jeg behøvede al være bange for sligt. » „ Nu, hvorfor er du da så hemmelighedsfuld! » Spurgte Hansen, der ligesom de andre blev meget nysgerrige ved denne Petersens usædvanlige adfærd. „ Du er da vel ikke bange for at sådan en lille svpiges gode navn og rygte skal tage skade. “ „ Men, hvis hun nu ikke var sypige, så kunne det jo dog let være at hendes rygte kunne tage skade, » Sagde Petersen, endnu mere hemmelighedsfuldt og storartet end tidligere. „ Ah, det var altså ingen sypige, “ sagde Hansen, „ det var altså en rigtig dame? “ Petersen nikkede med en højst selvtilfreds mine. „ Hvad hedder hun da, du må sige os det? “ Sagde nu de andre i munden på hverandre. Petersens hemmelighedsfuldhed spændte dem på pinebænken.. Nej, nej, i må ikke friste mig, jeg gør det ikke, “ sagde Petersen med forstilt bestemthed. „ Åh, jo vist jo vist! “ råbte nu de andre i Chor idet de anvendte alle deres overtalelsesevner for at få ham til at tale. Hr. Petersen havde nu fået sine venner på det punkt hvor han ønskede dem. Han var nemlig forfængelig i en uhyre grad og det smigrede ham at han kunne bilde sine venner ind at han havde gjort en ganske anderledes erobring end en stakkels syjomfru. Da hans venner vedblev at trænge ind på ham, lod han som om han lidt efter lidt lod sig bevæge til at åbenbare den ubckjendtes navn og sagde endelig: „ Nå, mellem venner bør man vel egentlig ikke have nogen hemmelighed. Jeg skal sige eder hendes navn, så må i til gengæld love mig en ting. “ » Og det er? “ „ At hemmeligheden ikke kommer videre. “ „ Det kan du stole på, “ råbte alle vennerne i Chor. » Nuvel, så vil jeg da betroe eder at den unge dame er hverken meer eller mindre end en datter af den hovedrige kammerråd knob. “ „ En datter af kammerråd knob? “ råbte de andre forbavsede., ja, som jeg siger, det var frøken knob. I kunne deraf selv indse at vi må være forsigtige når vi mødes og ikke åbenbare det for alverden; thi den gamle kawmeråd knob er en sær person og ville vel næppe se mildt dertil, men hans modstand overvinde vi nok alligevel med tiden, thi hun har megen indflydelse på ham. Medens Petersen holdt denne tale, betragtede han sine venner opmærksomt og gottede sig over deres forbavselse. Dette skulle den gode hr. Petersen imidlertid hellere have ladet være; thi gjengjældelsens sværd hang i en tvnd tråd over hans hoved og det faldt snart ned på ham med en knusende vægtsom læseren skal få at se af næste kapitel. tredie kapitel en ubehagelig katastrofe. Hr. Petersen havde været uforsigtig nok til, efterhånden som han udbredte sig mere og mere over sin triumf, at tale højere og højere, således at hvad han sagde tydeligt kunne høres af dem, som sad i nærheden ved de andre små borde. Dette skulle hr. Petersen have taget sig i agt for; thi som del snart skulle vise sig, havde denne uforstgtihed højst ubehagelige følger. Ved bordet, som stod ved siden af det, hvorved Petersen og hans venner havde plads, sad nemlig en fem a ser unge mennesker. Disse unge mennesker vare åbenbart håndværksvende, som iførte deres stadsklæder, vare ude for at nyde søndagen. Det ene af disse unge mennesker, som havde hørt, hvad Petersen havde sagt, blev åbenbart højst fortrydelig derover. Han rejste sig op, gik hen til Petersen, og sagde:. Jeg må tillade mig at gøre dem opmærksom på, at hvert ord, som de her har behaget at sige er lutter løgn. “ Den unge mands kammerater, der vare i en temmelig lystig semning, uden dog at være berusede, rejste sig nu op og omringede det bord, ved hvilket kræmmersvendene sad. De ventede at der ville komme nogle løjer, og de vare beredte til at tage deres del i dem. Petersen blev naturligvis yderst forbavset over denne tiltale. Han satte sin lorgnet på, betragtede den uforskammede med et vist overlegent smil, således som kun en kræmmærsvend er i stand til at gøre det, og- sagde: „ Hvad behager, hvad er det de siger? “ » Ieg siger, “ vedblev den unge mand, hvis navn var Peter Berg, „ at alt, hvad de her har siddet og fortalt, er lutter løgn, og jeg vil have at de skal tage deres ord i dem igen. “ Petersen begyndte at blive meget uhyggelig til mode og sagde halvt ængstligt, medens hans kammerater fniste: „ Ieg kan ikke indse at del kommer dem ved, hvad jeg siger eller ikke siger. “ „ Jo, det kommer enhver ved, at de sidder og fortæller løgn om en anstændig dame, som de måske aldrig har set. Frøken knob, som de talte om, har nemlig været på landet i otte dage og er der endnu, og kan altså ikke have haft stævnemøde her i haven med dem. “ Petersens kammerater opsloge en skraldende latter. Det morede dem, at han, som altid pralede af sine fornemme erobringer, således blev gjort til ål. Petersen derimod blev rasende. Han blev ganske bleg, og sagde idet han rystede af arrighed: „ Det er jo ting, som de sket ikke ved noget om. Hvor fanden skulle en person som de, kunne kende noget til frøken knob. “ „ En person som jeg, kender måske meget bedre og mere til hende end en person som de, “ Sagde Peter, der nu begyndte at blive vred for alvor. „ Og hvis de ikke tilbagekalder deres ord i en fart, så — “. Nå, hvad så? “ spurgte hr. Petersen i en så stolt tone som det var ham muligt. Han troede nemlig at det endnu skulle kunne lykkes ham at imponere den fremmede. dette lykkedes imidlertid ikke, Peter Berg fortsatte ganske roligt sin tale, uden at lægge mærke til afbrydelsen, og sagde: „ Så får de prygl. “ „ Prygl? “ „ Javel får de prygl, ' sagde Peter. „ Jeg tåler ikke at en dame sådan bliver klammeret på et offentligt sted af nogle uforskammede alenriddere. “ „ Alenriddere? “ råbte Petersen, „ hør ved de nu hvad min gode mand, vil de nu ikke være så god at lade os i fred, ellers — “. Ellers, hvad så? “ spurgte Peter drillende. „ Så kalder jeg på opvarteren. “ sagde Petersen rystende. „ Nå så det gør de, nej, det lader de kønt være, gør de. Idetmindsle skal de først tage deres ord i dem igen, så kan de bag efter kalde på opvarteren ligeså meget de har lyst. “ Hr. Petersen havde aldrig før befundet sig i en så kritisk situation som nu. - han så sig forlegen omkring, men der var ingen synderlig sympatti at opdage i hans venners ansigter. Han vidste ikke rigtigt, hvorledes han skulde^bære sig ad for at blive dette ubehagelige selskab kvit, og det var åbenbart al hans venner morede sig på hans bekostning. da fik han pludseligt en ide. Han havde i en eller anden roman læst al en bestemt og energist optræden var i stand til at bevirke underværker lige overfor udannede folk, og han beskattede derfor nu at bringe denne fremgangsmåde i anvendelse. Han påtog jig derfor nu snart majestætiske miner og sagde til fine venner: „ Kom, lad os gå. Det er ikke umagen været al tåle flere fornærmelser af dette rak. Kom, lad os gå. “ „ Nå, så de lyver altså fint, og bag efter skælder de ud! “ råbte Peter Berg, der nu blev vred for alvor, „ nej nu går det rigtignok forvidl. Nu skal du have prygl min ven. “ Petersen og hans venner vare imidlertid allerede komne hen til døren og begyndte at gå ud. Petersens venner, som først havde moret sig kosteligt over hans forlegenhed, begyndte nu at blive ængstlig til mode på deres egne vegne, og den ene af dem hviskedee til Petersen:. Du var jo gal at du skjeldte ham ud, nu skal du se hvilker leben her bliver. “ „ Ja, lad dem bare komme, “ sagde Petersen, der nu igen følte sig mere kry da han var kommet udenfor. * disse ord var dog næppe kommet ud af hans mund før Peter skreg og hans kammerater kom og indhentede dem. „ Giv dem en lussing allesammen/ ' råbte Peter, „ thi de er alle lige gode. “ Med disse ord gav han Petersen et slag i i ansigtet så hans lorgnet fløj langt bort. Istedetfor at sætte sig til modværge, grebe nu alle kræmmersvendene til harens gevær og løb ud i Alleen fulgt af Peter og hans kammerater. Kræmmersvendene begik en stor stratetisk fejl, idet de i stedet for at løbe til venstre løb til højre gennem runddelen og ind i Frederiksberg have. I Alleen kunne de snart have såt hjælp af politiet, men dette faldt dem ikke ind, deres eneste tanke var al komme ind i haven og søge skjul der mellem træerne. De nåde dog ikke længere end ned til Frederik den sjettes statue, før de blev indhentede af forfølgerne, som tumlede sig lystigt om med dem i et par minutter. Da råbte Peter Berg: „ Så, lad del nu være nok, lad dem nu løbe. “ „ Åh, passiar! “ råbte en af Peters kammerater, „ således ender man aldrig en stor krig. Disse herrer må naturligvis betale krigsomkostningerne l skikkelse af et par boller punsch. dette forskag vandt almindeligt bifald hos Peter og hans kammerater, hvorimod Petersen og hans venner ikke syntes synderlig godt derom. „ Jeg drikker aldrig punsch, “ stammede Petersen. „ Det kan også være det samme, når de kun giver noget i skålen, “ sagde Peter Berg. Kræmmersvendene så på hverandre. Under slaget vare de komne temmeligt langt ind i haven, hvor der kun passerede meget få folk, der var altså ingen udsigt til at få hjælp, man måtte derfor finde sig i de af fjenden foreskrevne fredsbetingelser. „ Men her kan vi ingen punsch få, “ sagde Petersen, der endnu ville gøre et svagt forsøg på af skippe derfra. „ Det ved jeg nok, “ sagde Peter Berg, „ men oppe i Allcegade kan vi få punsch i overflødighed, kom nu bare. “ Der var intet andet for af gøre. Toget fatte sig i bevægelse og man marschercde nu til Allcegade, hvor man drog ind i et af de mange beværtningssteder som der findes. „ Hej, opvarter, en stor bolle punsch! » råbte Peter Berg. Hele selskabet tog plads i et stort lysthus, punschen kom, og man begyndte al drikke. stemningen var endnu lidt trykkende medens man drak den første bolle, men da den anden kom steg humøret og ved den tredje bolle havde hr. Petersen for så vidt glemt sine sørger og genvordigheder, af han drak dus med sine overvindere og svoer på af de vare de bedste mennesker i berden. Ja, han nedlod sig endog så vidt af han foredrog adskillige sange med en alt andet end vclklingende stemme. Hans præstationer lønnedes imidlertid med rasende bifaldsråb. Man klappede og råbte bravo, kortsagt man var i det ypperligste humør af verden, ja hr Petersen havde endog en dunkel anelse om af dette var den skønneste dag i hans liv. Endelig, da man havde tømt den sjette bolle, syntes man det var passende at tænke på at gå hjemad. Pelersen betalte hele gildet med den mest smilende mine af verden og gav opvarteren en specie i drikkepenge. Ikke synderlig sikre på benene, begyndte man nu al gå hjem ad Frederiksberg alle. Man gik midt ad kørevejen, syngende og støjende og i det meest udmærkede humør. „ Del er en dejlig aften l “ råbte pelersen, „ en dejlig aften, det er synd at gå hjem og sove. hsr mine venner, hvad mener i om vi nu gik ud på eventyr? “ « „ Javel, vi må på evemyrl ' råbte alle de andre. „ En aften som denne, må skuttes på en passende måde. *. Vi ville felge damer hjeml ' råbte pelersen, „ og banke vægtere og politibetjente, hvis de skulle komme os i vejen. “ „ Ja vel, det ville vi, det ville vi! “ råbte alle de andre jublende, idet de skingrende og dinglende fortsatte deres vej nedad Frederiksberg alle. fjerde kapitel på eventyr. Glade og højrøstede ilede nu de unge mennesker nedad Frederiksberg alle, i håb om at møde et eller andet eventyr. Lejligheden udeblev heller ikke længe. Noget forude fik man snart øje på tre unge piger, som uden mandlig ledsagelse gik nedad Alleen. „ Seer i dem der? “ sagde Petersen, der var en af dr forreste i skaren. „ Seer i de unge piger der? “ „ Javel! “ råbte de andre. „ Dem må vi give os i snak med, “ vedblev Petersen, » det kan blive en morsom historie. “ Heri vare alle hans unge venner enig med ham og man forstærkede nu stue skridt for snarest muligt af indhente de tre unge piger. De unge piger vare åbenbart sypiger, der havde vær « ude på Frederiksberg for af more ftg og som nu skyndte sig hjemad. De havde lagt mærke til de efterfølgende herrers højrøstede samtale og de blev bange, da de mærkede af de gjorde sig umage for af indhente dem- de gave sig derfor også til af skynde sig, for af beholde det forspring de havde. Det lykkedes dem døg ikke længe. Herrerne indhentede dem snart, slog kreds om dem, og holdt dem således på en måde fangne, idet de døg stedse vedbleve ak gå. „ Godaffen mine damer, “ sagde Petersen, idet han forsøgte at holde sig så lige som muligt, „ det er et dejligt vejer i aften. “ Den midterste af de tre sypiger, som så ud til al være af en bestemt karakter, tog nu sine veninder under armen og svarede rask: » Synes de det? ' „ Ja, det ved gud jeg synes. Det er rigtigt sådan en aftenstund hvor man kan blive ganske sværmerisk tilmode. Tør jeg spørge hvor damerne agte sig hen? ' „ Til byen. “ » Nej virkelig? Dej træffer sig så besynderligt al vi netop skulle samme vej. Hvis damerne altså intet have derimod, så kunne vi måske gøre følgeskab? “ » Nej, tak skal de have, ' sagde den af damerne der syntes at føre ordet, „ det bliver der ikke noget af, de må ikke tro vi er af den slags. « — „ Gudbevares, hvor kan det falde dem ind at vi skulle tro noget ondt om dem. Vi bede dem blot om at måtte gøre følgeskab, fordi det er så kedeligt at gå alene. „ De er jo heller ikke alene. De har jo deres venner med dem. » Ja, men de ved jo nok at man morer sig allerbedst i dameselskab. Husker de ikke der står i skriften at det er ikke godt at manden er alene, « Spurgte Petersen i en sværmerisk tone. „ Io jeg gør, “ lød svaret, men de » et jo mandfolkenes egen skyld, når de er alene, de kunne jo gå hen og gifte sig. “ „ Men når manden endnu ikke har fundet den rette? “ » Så er det fordi han ikke har søgt rigtigt efter hende, ' sagde damernes ordfører. „ Alt det er jo forresten noget, som ikke kommer hverken mig eller mine veninder ved og som vi heller ikke bryde os om. Må jeg derfor nu ikke bede dem og deres venner om at gå over poa den anden side af gaden, og lade os være i fred, ellers kalder jeg ved gud på politiet, “ „ Nej, skønne dame, så grusom kan de ikke være, “ sagde Petersen smægtende. „ Io det ved gud jeg kan, det kan de stole på. “ Petersens nye bekendte havde imidlertid anstrengt sig for at gøre sig behagelige for de tø andre datner, men aldeles uden held, de havde nemlig ikke fået et eneste svar på alle deres smukke talemåder. Disse tre damer syntes at være fæstninger, der ikke havde i sinde at overgive sig så let.. Nå mine herrer, må jeg så ikke bede dem om at gå, ellers kalder jeg ved gud på politiet, “ Gentog damernes ordfører i en bestemt tone. Da fik hr. Petersen en ide. „ Mine damer, “ sagde han, „ må jeg ikke blot endnu gøre dem et eneste spørgsmål. “ „ Spørg så meget de vil, men vi svare dem ved gud ikke. « Hr. Petersen lod sig dog ikke afskrække, men spurgte alligevel - „ Ere damerne ikke trætte af den lange vandring? “ „ Det kan jo være dem det samme. De vil dog vel ikke spendere en vogn på al lade os køre hjem? “ „ Og hvorfor ikke? “ „ Åh, nej, det seer de ikke ud til. “ dette svar sårede hr. Petersens følelser i høiesfe grad. Han skulle ikke se ud til som om han kunne spandere en vogn på at lade dem køre hjem — hvilken fornærmelse mod ham, som bildte sig ind at han så ud til at kunne udrette alt muligt stort og ædelmodigt. Han blev vred, men efter ædle karakterers måde besluttede han at hævne sig på en værdig måde. Han ville sanke gloende kul på hovedet af denne lille dame, der havde krænket ham så dybt. » Jeg ville ikke tilbyde dem en vogn, “ sagde han, « fordi jeg vidste at de måtte trænge til en for ' friskm ' ng for de tog hjem. Hvad mener de om en lille aftensmad nede hos Ginderup. „ Ih, jeg mener al det i grunden ikke kunne være så ilde, “ sagde den ordførende dame i en lidt mildere tone. „ De vil altså gøre os den ære at deltage i er aftensmåltid med os? ' „ Åh, jo, det må de endelig! “ råbte Peter Berg og hans kammerater, der syntes overmåde godt om Petersens forsiag.. Jeg ved ikke hvad mine veninder sige? “ „ De kunne ikke være så grusomme at sige nej. ' der begyndte nu en ivrig hvidffen mellem de tre damer. Resultatet heraf blev at de modtoge pe- ' tersens liberale tilbud. Petersen ville nu gå et skridt videre og forsøge at få den midterste dame under armen, men dette mislykkedes aldeles. Han afvistes på det bestemteste med en bemærkning om at han skulle passe sig stiv og at man ikke tålte mandfolks berørelse. Under denne samtales forløb, var man kommet langt ned på broen, og man fortsatte nu vejen under en samtale som hele tiden blev livligere og livligere. Endelig nåde man de gindcrupske haller. Hele selskabet gik ned og tøg plads i en af de inderste afdelinger af lokalet. Hr. Petersen lod til at være godt kendt hernede, thi opvarteren hilste meget bekendt på ham der blev dækket op med forloren skildpadde, vin osv., og man satte sig til bords i den gladeste stemning. Efterhånden som måltidet skred frem, blev damerne mere og mere livlige og det crsaredcs nu al deres navne vare Clara, Cathinka og Caroline, og al de, som Petersen strar havde formodet, virkelig vare sypiger. da der var drukket nogle glas vin svandt damernes tilbageholdenhed for en stor del bort og de havde ikke længere noget imod at herrerne slyngede armen omkring deres liv. Efter at skildpadden var fortæret, rekvirerede hr. Petersen champagne. Denne satte selskabet i en endnu lystigere stemning og aftensmåltidet begyndte næsten at antage karakteren af et bachanal. Man lo, man spøgede, man stødte knæerne sammen under bordet og var kort sagt i det dejligste humør af verden. „ Der er ikke noget lokale i hele København, der kan måle sig med Ginderups, » sagde Clara, „ her kan man have det så dejligt for sig selv. » Heri gave de alle hende ret og man tømte nu med stor begejstring en skål for det ginderupske lokale. Clara gav sig nu til at hviske med sine veninder og Petersen var udelikat nok til at spørge om hvilke hemmeligheder det var de forhandlede. „ O sagde Clara, “ det er kun en spøg som jeg og mine veninder have for “ „ En spøg? ' „ Ja. De har nu været så god imod os ved at give os aftensmad og sørge for vor morskab, at vi kke kunne være andet bekendt end at gøre noget til gjengjæld. ' „ Bravo, ' lsd det i Chor, » det er udmærket. Hvad har de i sinde? ' » Det skal de nok få al vide, men de må førsf gå deres vej. “ „ Gå vor vej? ' „ Ja, alle sammen! “ „ Men, hvorhen skulle vi da gå? « „ Åh, ikke langt. Bare ind i den forreste stue. Så trække vi tæppet her for, for at de ikke skal kunne se de forberedelser vi gøre. De kan være vis på at de vil blive overrasket. - herrerne så på hverandre. Petersen tog der. På ordet.. Vel mine herrer, det er vel bedst vi føje damerne. Lad os gå udenfor og vente på de løjer som damerne ville berede os. “. Lader os det da, “ svarede de andre, „ men lad det ikke vare for længe med forberedelserne. “ „ Nej det kan de støle på det ikke skal, når de

1870_Anonym_StokhusslavenSoerenVintyvEllerForbryderensFjolledeDatter

Anonym

anonym

Stokhusslaven Søren Vintyv Eller Forbryderens Fjollede Datter

neutral

unknown

Anonym

Stokhusslaven Soeren Vintyv Eller Forbryderens Fjollede Datter

Stokhusslaven Søren Vintyv eller Forbryderens fjollede Datter

En paa virkelige Begivenheder grundet original romantisk Fortælling

n

gothic

Mad. Jørgensen

KB

Forfatter er anonym

nan

nan

O

Første kapitel. Et natligt drama i viinhandlerrns kælder. I chrisfenbernikovsfræde boede i året 18 * * en hsist besynderlig mand, som var detailhandler i dette ords strengeste forstand. Han var urtekræmmer, en af de mindre i faget, som kun havde en liden formue at drive sin handel med og måtte derfor hos fine med varer bedre forsynede colleger sortere sin butik med de mere cou « Rante artikler; thi for egen regning at forskrive barer, eller med grossererne at indlade sig på stsrre partier, vovede han ikke. I flere år havde han allerede boet på. dette sted. Han var enkemand og havde en lille datter, som på den tid,, da vor fortæelling begynder, omtrent var 8 år. Foruden dette barn havde han ingen hos sig, uden et frueutimmer som gjaldt for hans husbestyrerinde og som havde været i hans hus siden hans kones død. Hr. Jocumsen — således hed denne handelsherre, hvilket man iøvrigt kunne læse sig til på hans malede butiksdøre. — var i al sin ringhed dog en mand med et godt hoved, og hvis han havde taget fine ting fra den rette side, havde han måske set sig i stand til at slå sig op til en stsrre handlende; men enten besad denne mand en større forkærlighed til det meget gammeldags eller også han manglede al foretagelsesevne, thi hans butiks udseende med de tvende hvalfisfe over disken hvorpå vcægtflålene vare ophængte og dens øvrige skidne udseende, var just ikke noget middel til af indbvde kjoberne, og selv tænkte han ikke på af afhjælpe disse onder for af hans udsalgssted dog kunne komme til af ligne hans andre collegers, som vare smukt oppudsede, og fra hvis vinduer forskellige netordenede artikler indbøde de lysthavende til af træde ind. Meget mere syntes vor handelsmand, af ligesom han i regnflabsbogen fik forskellige summer til af gå op i hinanden og således en indre orden var tilvejebragt, således måtte der også i butikken være en indre symmetri være tilstede med hensyn til udseende såvel af denne, som af dem, der forestod udsalget og derfor var hr. Jocumsen, som hans svend, dreng og Karl, hvilke tre sidste personer alle vare indbefattede i jomfru Lenes person, to billeder på den højeste skidenfærdighed, tvende sande fugleskræmsler. Af den grund kan man altså let begribe, af hans søgning ikke var meget stor, så meget mere, som han altid var et par skilling dyrere end fine naboer. Ikke destomindre undte dog nogle gamle bekendte i nabolauget ham deres søgning, og dermed syntes vor købmand at være tilfreds. Flere af naboerne nærede den besynderlige mening at hr. Jocnmsen var en velhavende, ja, en rig mand, der var endog nogle som påstode, at hans tilsyneladende armod, kun var et skjul, hvorunder han bedre for verden kunne dølge fine skatte, hvilke han hemmeligt forvarede i sin kælder, hvorfra stundom den ensomme vandrer ved nattetider havde set et svagt lys bevæge sig. Ved dette natlige lys mente man, at hr. Jocumsen syslede med fine gemte capitaler. Dog var der andre, der nærede den modsatte mening, at han var en meget fattig mand. I de lange vinteraftener, hvor butikerne så meget bidrage til at oplyse gaderne — det forstår sig dengang langtfra som nu — hersfede der i hans butik et næsten chaotifl mørke; en ussel prås kastede et sørgeligt skær over alle genstandene; men hvor klogt var ikke dette beregnet, selv om man ikke tog oeconomifle hensyn, thi hvorledes kunne vel hr. Jocumsens og jomfru Lenes påklædninger tåle en stærkere belysning? Nej, mørke og skummelhed vare de elementer, de ene syntes at tilhøre og elske. På den tid as dagen, vi her omtale, plejede handelsmanden i almindelighed at overlade Lene butikens pasning, og foretog sig derpå aldeles i sin butiksdragt med en kort kridtpibe i munden en rnnde om i nabolauget, hvor man ofte traf ham stirrende ind i de andre butiker, hvor handelen gik muntert, og hvor belysningen var stærkere. Derved havde han oftere erhvervet sig navnet „ Bussemanden “, thi mangen væver lille pige, som ofte kom farende op fra butikken, var lidt bleven forskrækket ved at se dette uhyre af en urtekræmmer stå så stiv som en stenstøtte udenfor. Mesf syntes han dog at dvæle udenfor en bemidlet vinhandlers udsalg, der var beliggende på hjørnet af Østergade og hvis dybe kældere rummede et betydeligt varelager, der strakte sig så langt ind i det snævre stræde, at hr. Jocumsens beskedne pakkjælder umiddelbart stødte op til denne underjordiske hvælving, hvor den store vinhandler gemte sine varer. Hensigten med hans ophold på disse steder kunne man ikke forklare sig,; ingensinde talte han derom med sin veninde i omfru Lene, som han dog betroede alt; men indesluttet i sig selv syntes han at tage en inderlig andel i alt hvid der foregik i vrinhandlerens gård og kælder, i særdeleshed når nye varer blev aflæssede og bragte i hus. — en sådan vinteraften sad i den lille stue ved siden af butikken hr. Jocumsen selv læsende i en Avis, og ved samme bord sad hans husholderske og den lille Anna som var beskæftiget med i et gammelt rørsold at pille nogle elendige tørre rosiner, der næste dag fluide figurere i butikken som handelsvare. Ikke et ord blev talt for ikke at forstyrre den læsende herre; kun engang imellem hørtes et lille klynk, som forårsagedes ved et smæck, hvilket Lene af og fil tildelte den lille Anna der lysten puttede en af de visne frugter i munden. Det gamle stueuhr viste tre qvarteer fil ti, og ved den næsten lydløse befljceftigelse kunne man bestandig høre pendulens ensformige slag. Barnets øjne blev efterhånden tungere og tungere. Arbejdet faldt hende mere besværligt, og endelig bad hun ganske sagte om tilladelse fil at gå tilsengs. „ Dertil kan jeg ikke give dig lov, “ svarede Lene kort. „ Det kommer an på din fader, spørg ham derom. “ Barnet så frygtsomt hen fil sin fader, som uafbrudt fortsatte læsningen, hvori hun vidste, at ingen vovede at forstyrre ham. Endelig faldt klokken fil slag. Hr. Jocumsen lagde avisen fra sig og sagde: „ Klokken er straks ti, jeg vil gå ud og lukke, butiken, der kommer dog næppe flere købere i aften. Tænd du imidlertid lygten, Lene, vi skal i pakkjælderen iaften. “ Med disse ord gik han ud for at lukke. Lene greb straks den ved kakkelovnen stående lygte, som hun forsynede med en prås og tændte. Under denne befljæftigelse havde den lille pige rejst sig; hun syntes på engang at være bleven aldeles vågen, men al rødme var ligesom pludselig vegen fra den friske barnekind og tårer trillede ned over hendes smukke ansigt. Hun nærmede sig Lene. „ Hvad flæber du nu for? “ spurgte denne i fin sædvanlige hårde tone. „ Lene! “ begyndte barnet, „ kunne du ikke overtale fader til at lade være med at gå ned i kælderen iaften — uh, den stygge mørke kælder! jeg er så angst hver gang i skulle derned. Kære Lene! “ Lagde hun indsmigrende til, „ bed ham om at opsætte det til i morgen ved dagen! — hører du! “ Lene så et øjeblik på barnet, derpå udbrød hun i en skrallende latter: „ Hvad går der af ungen! Nu fluide vel din fader spørge dig om, når han måtte gå i fin pakkjælder, stig du det selv til ham. “ „ Kæreste Lene! “ vedblev barnet stille grædende, „ hvis jeg var rig, ville jeg give dig alt, hvad jeg ejede, hvis du bare kunne afholde fader fra at gå i kælderen i aften. “ „ Nej, har man nu hørt så galt! “ svarede husholdersken. „ Hvad har du da derimod, barn? “ Lagde hun noget meer opmærksomt til. „ Det skal jeg fortælle dig, — men du må ikke le af mig, “ sagde den lille Anna. „ Jeg drømte inat at jeg var med fader nede i vor pakkjælder; du var der også Lene, og medens vi gik om mellem Tønder og foustager, blev det på engang aldeles mørkt, så vi ikke kunne se hinanden; men da syntes jeg, at muren åbnede sig, og en meget stor mand med gloende ildsine, der oplyste hele den sorte kælder, styrtede frem og greb min fader; jeg kaldte på dig, Lene, så højt, at jeg vågnede derved. Siden ' har jeg ikke den hele dag tænkt på min drøm, først nu da fader talte om at gå ned i kælderen, står den atter tydelig for mig. “ Lene blev ligbleg, og stod et øjeblik ligesom i slum bedøvelse; men på engang stak hun igen i sin forrige latter og sagde med en halv fremkunstlet rolig stemme: „ Sådant drømmesnak, bryder din fader sig vistnok ikke om. “ Barnet græd endnu heftigere. I dette øjeblik slog klokken ti, og hr. Iocumsen trådte ind af døren. „ Hvad græder Anna for? “ spurgte han opfarende. Lene gentog i korthed barnets drsm og hendes bøn til faderen om at ville afslå fra sit forsæt. Den lille pige havde undseelig skjult sig bagved den store kakkelovn; men stak dog frygtsom hovedet frem for at bemærke den virkning, hendes drsmmehistorie ville frembringe på hans ansigt. „ Kjærlingefludder! “ råbte han vred, idet han i et eneste øjeblik syntes at trække vejret lidt besværligt. „ Nu kan du selv holde lygten, Anna! “ lagde han til, „ så går arbejdet bedre fra hånden. Det kan du have fordi du drømmer så dejligt. “ Barnet nærmede sig hulkende sin fader. — det var ikke angst for at gøre følgeskabet, ver talte ud af de åbne uskyldige træk; men det var den højeste rædsel, der gennem tårerne atter forgæves søgte at bevæge den iskolde faders stenhårde hjerte. Hun sank på knæ, og hævede de små hænder som til bøn, men et vink af faderen og de ord: » Jeg vil intet høre, kom mig ikke med sådant noget, “ Bragte hende til at forstumme. Sukkende greb barnet lygten, og kort efter satte de dem alle tre i bevægelse til det omtalte sted. Det var en kold, mørk nat, nogle dage før iulefestens begyndelse. Stille gik de over den brolagte gård, hvorfra en trælem som var forsynet med en hævgelås førte ned til pakkjælderen. Sneen faldt i store flokke og truede med at udslukke lyset i den flet tillukkede lygte, så at den lille Anna kun med møje kunne frelse den fra at gå ud, et tilfælde, som hun i dette øjeblik frygtede mest af alle. Omsider var lemmen bleven åbnet og man betrådte hr. Jocumsens varelager. Så der mørkt og ment ud i handelsmandens butik, så var det kun en skygge imod kælderens udseende. Det var en græsselig hule, som vi ikke se os i stand til at beskrive. En mephitisk dunst slog dræbende imod de indtrædende, og lyset flagrede usikkert i denne luft og i dette mørke, hvortil sjælden nogen solstråle nåde. Ankommen her greb han først et tømt Anker og en stor dunk, hvormed han begav sig dybere ind i kælderen. Her standsede han ved den mur, der adskille naboens pakkjælder fra hans. Forsigtig belyste han muren og lagde sit øre flere gange op mod samme. Da han havde overbevist sig om at alt var roligt, gav han sit følge et vink at de skulle nærme sig, overgav derpå igen den lille skælvende Anna lygten, og begyndte derpå at udtage den ene sten efter den anden indtil åbningen var bleven så stor, at et menneske netop kunne komme igennem. Da dette arbejde var til ende, krøb han først ind selv, lod derpå Anna følge sig og modtog af Lene den omtalte tomme foustage samt dunken, og bad hende derpå selv komme ind. Men enten det nu var barnets drøm, der foresvævede hende mere levende på dette uhyggelige sted, eller det var en eller anden hemmelig anelse, der opstod hos hende, så var hun i aften ikke til at bevæge til at foretage denne vandring, som hun vistnok oftere havde gjort i forening med sin herre. Enhver, som havde været nærværende ved denne mørkets gerning, som handelsmanden var i begreb med at udføre, ville med lethed have set, at det ikke var første gang han befattede sig med denne håndtering, ligesom man ved første øjekast kunne opdage, at stenene vare løsnede i muren, og atter løst stukne ind på deres plads igen. Hr. Jocumsen studsede i begyndelsen ved hendes bestemte vægring, for at betræde den fremmede ejers terrain, udstødte derpå nogle trudsler, der endte med den meget høflige anmodning, „ om hun ville rejse fanden i vold “. den lille pige rystede af skræk og kulde; hun vovede endnu engang påmindende at gribe faderens arm, men han gjorde en afværgende og truende bevægelse. Lene blev stående ubevægelig i åbningen, der var gjort i muren og så ud som et skrækkebillede i den svage belysning, hvilken sælsom gruppe stod ikke her i den natlige time oplyst af det matte, usikkre skin af en lygte, som et lille grædende barn holdt i fine skælvende hænder, for at belys: en handling, der flyede dagens lys. Hun stod der som en åbenbaring fra en bedre verden, der upåagtet lod sig til syne for de forstokkede syndere, der kun havde en ussel vinding for øje. Handelsmanden betragtede først nøjagtig de forskellige fade og foustager, som opfyldte naboens kælder, derpå nærmede han sig et, der nylig var anstukket og begyndte heraf at fylde ankeret. „ Herre, “ hviskedee Lene fra fin krog, „ syntes de ikke, at det var ligesom nogen rørte sig henne mellem tønderne? “ „ Bryd du dig ikke derom, “ svarede den allerede før fornærmede hr. Jocumsen. „ Det var vel en frygtsom kat, der sprang over fadet. — en af dit slags! “ lagde han til med bitterhed. Uagtet disse tvende forskellige pakkjældere kun vare adskilte ved en mur, så der dog helt forskelligt ud i deres indre. Vi have beskrevet den første, der gemte Jocumsens varelager, og have fundet den som en mørk, forpestet hule; denne derimod, hvor den rige vinhandlers betydelige fvrråd var beliggende, var af en temmelig betydelig udstrækning og de meget renlige gange imellem de mægtige stykfade, dannede ligesom gader til begge sider. Således kunne det svage lygteskin kun oplyse en meget lille del af denne rummelige kælder, hvor den største del lå indhyllet i et dybt mørke. „ De fluide dog se dem før, herre! “ vedblev tyendet. „ Kælderen er dyb og mørk, — man kunne dog ikke vide... „ Ja, min søde lille fader! “ tog den lille til orde, ' „ vær for guds skyld forsigtig. “ „ For al ulykke! “ råbte Jocumsen forglemmende sig selv og stedet, hvor han var, „ jeg tror på min sjæl, at ville gøre mig gal begge to. Gå hellere bort, end stå her og klynk! “ Ved disse ord forlod virkelig Lene sin plads i muråbningen, Jocumsen stod imidlertid bøjet over ankeret, uden at bemærke hendes flugt. — men i dette øjeblik hørtes et dæmpet skrig fra den lille Annas læber; hun segnede om på stengulvet, hendes hoved tørnede mod fadets skarpe kant, og lyset i lygten flukkedes. „ Forbandet, “ stammede Jocumsen, samlende i mørket. „ Ja forbandet, du fordømte tyv! “ lød en anden skarp stemme, og en skjult lygte oplyste pludselig rummet, hvor flere personer samlede sig om den ulykkelige handelsmand, der var falden på knæ foran dem, og kun stammede: „ Nåde! “ „ Nej, nej, minfar, nu er det såmænd forsilde at bede om nåde. Sådanne tyve må man vel engang tage sig af. Du har alt længe lettet på vor kælder, så må vi til gjengjækd besørge dig i frit hus. “ Og det var virkelig forsilde! Ingen bønner, ingen overtalelser bevægede de hårdhjertede — der måtte statueres et eksempel, og en mand, som vel overalt i nabolauget var anset for en særling, men forresten som en ærlig mand, på hvem der hidtil ingen plet havde hvilet, blev anklaget for et lumpent tyveri, forbundet med indbrud og det for at tilvende sig nogle dråber vin som han med lethed for egne midler kunne have forskasfet sig, så meget mere, da man senere ved at gjennemsee hans Bo og hans bøger fandt, at han var en ret velstående mand. I det ulykkelige øjeblik han blev grebet, vågnede tanken om hans stakkels barn, hvis venlige råd han havde forsmået, atter i hans sjæl. „ Anna, lille Anna! “ klagede han. Men den lille Anna lå bleg og livløs på det fugtige kjæeldergulv ved siden af den udslukke lygte. Man havde ikke ændset hende. Nu lå hun kold og ubevægelig, og selv de fremmede folk rørtes over barnets hjælpeløse tilstand og bragte hende hjem og til sengs. Hun vågnede af sin dvale og var den næste morgen sund og frisf som sædvanlig, ingen sygdomstegn var at se på den lille runde barnekind; men erindringen om det forbigangne, ja selv om den sidst forsvundne aftens hændelser var udslukt i hendes sjæl. Stakkels lille Anna! — hun var vanvittig! Andet kapitel. Slaven Søren viintyv og tegnebogen. Det havde trende gange været vinter siden hin begivenhed, vi nylig have fortalt, tildrog sig. Foråret var atter kommen. Det var en smuk morgenstund i begyndelsen af April. Klokkerne lade fra alle skibsværfter, fra holmen og Nyboder, fra hvilket sidste sted de flinke folk af „ Holmens faste stok “ begave sig til deres forskellige arbejdssteder. Klokken var endnu ikke fem. Fra den lille gang, der løb bagom ved den såkaldte „ Brokkens bod “ ved toldbodpladsen, trådte en rejseklædt herre, som var i sine bedste år, tilligemed en noget yngre dame ud af esplanaden og gik henimod toldboden. „ Gud ledsage dig på din lange rejse, min Valdemar, “ begyndte damen, idet hun kastede et blik hvori den højeste ømhed forklarede sig, på fin ledsager. „ 0, gud give, jeg kunne følge dig og være dig nær, om du skulle blive syg eller nogen fare skulle møde dig — det er mig, som om jeg aldrig skulle se dig igen, min dyrebare mand. “ „ Vær ved godt mod, min velsignede Emilie! Jeg har jo så ofte været på rejser fra dig, lad ingen mørke tanker opstå i din sjæl; du skal se “ ' lagde han trøstende til, „ at jeg gør en heldig overfart og en lykkelig tilbagerejse og da har du mig jo igen, og du kan tro, at denne rejse vsl være af betydelig fordel for os, idet du ved, at jeg foruden mit hverv for det store handelshus har nogle andre ret indbringende private commisfioner; — o, hvor lykkelige skulle vi da gjensees. “ „ Ingen fordele opveje dog den lykke at have dig hos mig, at vide dig sund og tilfreds. Gid dog et roligere liv end dette bevægede var bleven din lod. Du kan tro at din fraværelse virker smertelig på mit sind; — men man må jo finde sig i guds villie, “ føjede hun sukkende til. „ Vore kære børn skulle forkorte dig dine ensomme timer! “ svarede manden, „ og i gjensynsøieblikket fejre vi en fest, som ingen kender, der i et bestandig samliv dagligen se hinanden. Enhver stand har sine behageligheder og ubehageligheder. Lader os være taknemmelige for himlens tilskikkelser og håbe det bedste for fremtiden. “ Under denne korte samtale vare de komne hen til toldbodporten, der i dette øjeblik blev åbnet. udenfor et lille hus, som den gang lå til højre side for indgangen, stod en lille pige, som havde et helt sælsomt udseende. Omkring den meget venlige, men fattige dragt havde hun, som en guirlande slynget et halsbånd, ligesom hun også om den lille pande havde viklet det gule strå som en kurv. Denne dragt gav hende med al dens naragtig - hed et besynderligt fantastiskt udseende, der forøgedes ved hendes øjnes besynderlige glans, og ved de ville skrig hun af og til gjorde. De gjennemilende holmens folk skænkede ikke barnet den mindste opmærksomhed, da de formodentlig oftere havde set hende, men idet øjeblik de føromtalte par nærmede sig, udstødte hun et uartikuleret skrig, klappede i hænderne, fordoblede fine Spring, og begyndte at synge den gamle sang om hr. Sinklar, idet hun af og til udstrakte fin hånd imod de fremmede. Disse blev overraskede stående, dybt grebne ved dette uhyggelige syn og ved den endnu skrækkeligere sang i den stille, årke morgenstund, hvortil barnets fljærende diskant sælsomt kontrasterede. Den uheldsvarslende vise „ hvor en havfrue spår hr Sinklar ilde “ trænger som en skærende smerte til sjælen. Den unge kone greb hurtig nogle penge af sit tørklæde, og gav den lille, idet hun spurgte hende, hvoraf det kom, at hun var så tidlig oppe. Men i stedet for svar fortsatte hun sangen. Idetsamme trådte en gammel kone ud af huset og rev barnet ind. Hun takkede herskabet for den godhed mod den lille, der var hendes plejebarn, og, som hun udtrykte sig, ikke var ganske rigtig i hovedet. Hun forsikrede, at barnet ofte gik ud af sengen midt om natten og begyndte sin forunderlige påklædning og sang. Tiden tillod ikke de fremmede nøjere at erkende sig om barnets skæbne, da skibet snart gik under sejl. „ Det var intet godt møde, min Valdemar “, begyndte den unge kone, da de fortsatte deres vej ned til slæbsstedet. Hør, hvor hun endnu synger den rædsomme ulykkessang inde i huset! “ „ Og hvorfor intet godt møde? “ svarede hendes mand „ Emilie, føl dig vor lykke ved at cie sunde velsignede børn, der med klare uskyldige øjne, hvori fornuftens og forstandens milde lys hviler, muntre hilse den nykaldte morgen og deres forældre, ved siden af dette jammerbillede, hvorover en tidlig ulykke har sænket sin elendighed. O, tak gud, og glæd dig ved hans godhed. “ „ Ja, du har ret, Valdemars “ svarede hun beroliget „ ja gud være lovet, vore sønner skulle trøste mig, når du er borte. “ Såmeget end disse Emilies ord vidnede om, at en mere rolig følelse var indtrådt i hendes sjæl, så vare de dog kun et skjul for en indre rædsel, hun søgte at dølge, medens hemmelige anelser opstege mørke i hendes sjæl i adskillelsens smertelige øjeblik. Straks efter meldte en skibsdreng den fremmede herre, at hans sager vare bragte ombord, og at alt var klart til afrejsen. „ Hils vore børn! “ råbte manden idet han vendte sig til sin blegnede hustru, greb hende i sine arme og trykkede et Kys på hendes læber, „ stol på gud, Emilie, og tænk på din trofaste mand, når jeg er langt herfra, således som jeg hvert øjeblik tænker på dig og vore børn — gud velsigne dig, farvel — “ „ Farvel! “ råbte hun, „ Farvel “, og han vuggede alt i båden, der roede ud imod skibet, en stolt coffardimand, som i den friste morgenstund udfoldede sine hvide sejl for den lette kuling, der luftede gennem ætteren, ligesom en fugl udstrækker fine vinger for at gjennemslyve denne. „ Farvel “, tonede det endnu engang hendøende over bslgerne, og lette vinde bare den kærlige afskedshilsen iland til den bedrøvede hustru, der flynder fig hjem til sine kære små. -- -- -- -- -- i grsnningen, hvor det kærlige ægtepar, der tog afsted med hinanden, havde dvælet nogle øjeblikke for mandens afrejse, herskede den dybe stilhed, der betegnede den tidlige morgentime. -- -- -- -- - der hsrtes en raslen igennem de tavse gange. Det var en division slaver, som i de dages uniform, grå kofter med brune ærmer, og belæsset med klirrende lænker, dannede en modsigelse til den skjsnne frihedssang, som de lystige sangere intonerede hist i de høje trætoppe. Et par justitssergeanter var deres bevogtere. ankomne i grønningen delte hoben sig i tvende dele, hvoraf den første under en af sergeanternes følge, trak på arbejde i castellet, den anden, der kun bestod af nogle få mand, blev anvist jordarbejder på pletten, hvor de vare. Selv blandt disse ulykkelige hersker et vist forhold, en vis distinktion, naturligvis dannet ved forbrydelsens natur, men som i deres koloni udøver en ligeså stor indflydelse, som de sociale forhold i staten. Her var kun fire fæestningsflaver samlede; men af disse vare tvende dekorerede med halsjern foruden den øvrige betydelige jernvægt, de havde om benene, den tredje var uden halsjern, men havde jern om begge benene, den fjerde derimod var, hvad man kalder en ærlig slave, og kun forsynet med et ganske tyndt jern om det ene ben. Altså tre gradationer i denne lille forsamling. Sergeanten anviste de tre værste forbrydere arbejdet ved anlæget af en ny hække, den fjerde, som han kun behøvede at have i øje, da han dels var bekendt for sin gode opførsel i stokhuset, og dels om otte dage havde udståct sin straffetid, anviste han arbejde på den høje skrænt, for at klappe jorden op ved volden. Efter at have uddelt sine befalinger, satte han sig i ro og mag på en bænk i grønningen, hvorfra han kunne overse sit mandflab. Den føromtalte ærlige slave havde begivet sig til sit arbejde på den høje skrænt, hvorfra man har en vid udsigt over reden, hvor i det smukke forårs- og sommerdage altid en stor mængde mennesker forsamle sig. Han havde alt begyndt på jordopkastningen, da hans øje langsomt gled ud over havet, hvor netop den coffardimand, hvormed hin fremmede skulle rejse, var i begreb med at gå under sejl. Det var en middelaldrende mand, i hvis ansigts træk sås en meer end almindelig dannelse, der, fljøndt han var klædt i forbrydernes dragt, rødede at han havde tilhørt en bedre classe i samfundet. Han lod i nogle øjeblikke spaden hvile og stirrede på det bevægelige punkt, der måske om nogle øjeblikke var skjult af den fjerne horizont, og havde forladt hjemmets strandbred. „ Hvem der kunne rejse, “ sukkede han, „ rejse langt bort til en anden verdensdel, thi her gives næppe lykke for mig yiere — hvad hjælper mig nu den så længe savnede frihed, der om kort tid bliver mig tildelt, når mit tilkommende liv skal være en fortsat kede af armod og besværlighed, idet jeg aldrig mere kan indtræde i min forrige stilling, men må slå mit blik ned for hver en gammel bekendt — ak, “ Vedblev han, „ vel har jeg sejlet, men straffen er større end forbrydelsen, thi når den egentlige straffetid er forbi, begynder en anden, endnu større, og det er kampen for livet i denne forbandede verden. “ Han kastede atter et blik over til skibet, som endnu ikke var bortseilet, men meget mere lod en båd sætte ud, hvori den tidtomtalte rejsende blev roet i land. „ Er du alt ked af seiladsenl “ mumlede slaven, „ Gud give, jeg havde været i dit sted, da kunne der måske blive noget af mig endnu. “ Ved disse ord gjorde han et spadeflag men kastede ved opkastningen en genstand hen i det friste græs, som han med første øjekast så var en tegnebog, der formedelst sin tykkelse lod til af indeholde en mængde papirer. Hurtig åbnede han bogen, idet han indtog en døjet stilling og iagttog til sin højeste overraskelse, af den indeholdt en højst betydelig sum i engelske papirpenge og anvisninger. Frygten for af være opdaget lod ham kaste et spejdende blik rundt omkring, men han bemærkede ingen. Derimod så han af den fremmede rejsende i samme øjeblik blev sat i land på skibsbroen. Ved en hurtig jdeforbindelse satte han dennes ankomst i sammenhæng med den fundne tegnebog, og efter en kort og rafl betænkning stødte han med sin spade en frisf græstørv op, og under denne lagde han sit fund, så det usynligt var forvaret dybt under, det grønne dække. Derpå fortsatte han rolig sit arbejde som om der intet var forefaldet. Hans formodning havde ikke bedraget ham, thi nogle minutter efter så han den fremmede træde ind i esplanaden i selskab med en anden mand, hvilke begge forsigtig og ængsteligt søgende på den vej de plisserede, forrådede at en genstand af yderste vigtighed var tabt. Justitssergeanten, som var bleven opmærksom herpå, nærmede sig disse og spurgte hvad de søgte. Den rejsende, der var dødbleg, og i en heftig bevægelse fortalte, at han, ved for en halv time tidligere at have spadseret med sin hustru omkring i grønningen, havde tabt en tegnebog, der indeholdt en betydelig pengesum, og at det var umuligt, at han kunne have tabt den på andre steder end netop her eller inde på toldbodpladsen, thi nogle øjeblikke før han trådte ind i esplanaden, forekom det ham at han havde fornemmet den hos sig, men havde først ombord gjort den opdagelse, at den var tabt igennem en åbning i Foret på hans rejseschenille, hvori han ved en feillagelse havde stukket den. Den mand der fulgte med vor uheldige rejsende var en sømand, som hørte til skibets besætning. Øe grå hår som flagrede frem under hatten, vidnede om, at han var bleven gammel i tjenesten på den blå mark, og idet han kastede et vemodigt blik på sin ledsager, sagde han: „ Hvis de har tabt deres penge her, gode herre, da beklager jeg dem, på min tro, thi her er komne nogle flemme rovfugle siden de var her sidst. “ „ De husker nok ikke på, min kære hr ' Matros at jeg også er kommen her “, sagde justitssergeanten yderst fornærmet. „ Mit mandflab står under min opsigt, og det fluide nok nødig spørges at de stokhusfanger, som Jens Nielsen er betroet, skulle på deres arbejdssteder gøre sig skyldige i forbrydelser, derfor skal den sag fra min side snart være klarer, altså: Christen flæfledrager, Lars gammelmand og Peter murbrækker, frem til visitation. “ Øe tre opråbte slaver trådte frem og lod, efterat have benægtet at der var fundet noget, sig yderligere undersøge, men ingen funden genstand, som den fremmede søgte, fandtes hos dem. „ Jeg har endnu en mand “ vedblev sergeanten efter fuldendt underssgelse, „ men let er en honnet fyr som intet vil skjule, hvis noget var fundet, thi for det første er han en ærlig slave, og desuden er han snart frimand; men jeg har ingen grund til at skåne ham mere end de andre, derfor ville vi begive os op til ham. “ „ Også på dette sted, hvor hin slave arbejder, dvælede jeg nogle øjeblikke med min kone; fra det høje punkt stod vi og så ud til skibet “, sukkede den fremmede; „ hvo ved, om jeg ikke skulle have tabt min tegnebog der, lader os flvnke os. “ De nærmede sig hurtigt stedet og fortsatte deres søgen. Slaven vedblev at arbejde ufortrøden. Justitssergeanten stillede sig sagte og udemærket bag ved ham og råvte med en røst som fra helvedes afgrund. „ Søren viintyv! Frem med den tegnebog, du har fundet, eller jeg vesiterer dig på stedet! “ Bleg som et lig og skælvende over alle lemmer lod han spaden synke og vendte sig langsomt om. „ Hvad fanden går der af dig, Søren, har du fundet bogen, så ud med den, du er da ikke så tosset at tro, at du sådan kan beholde hvad du finder; og så en halv snes år frit hus igen, nu du er så nær ved at blive fri, har du vel ikke lyst til? “ under denne tiltale havde slaven atter overvunden sin frygt, blodet vendte tilbage til hans kinder og med en vis determineret rolighed svarede han: „ Jeg har ingen tegnebog funden — hvorfor skræmmer i livet af folk — må jeg ikke arbejde i fred — visiter mig kun, hvis i har mig mistænkt “. „ Ikke så kjæphøi, min ven! “ genmælede sergeanten. „ Du er ikke din egen herre endnu — vort bekendtskab kunne let forlænges “. Slaven kastede et foragteligt blik på ham og svarede ikke på denne tiltale. Den fremmede og matrosen havde nafladelig søgt i det grønne; men opmærksom på forbryderens indre bevægelse vendte den rejsende sig om til ham og sagde med en stemme, der forrådede den højeste sjæleangst: „ Min ven, har de funden den tegnebog, jeg har tabt, da giv mig den for himlens skyld tilbage. Den største del af dens indhold tilhgrte et fremmed handelshus, og resten var min ejendom; men skal være deres, når jeg får den tilbage. Jeg skal vise mig som en sand ven mod dem min hele levetid, og min hustru og mine to uskyldige børn skulle velsigne dem. De er jo snart fri, jeg skal ikke glemme dem i deres frihed, men sørge for dem så godt jeg kan, thi af denne tegnebog afhænger hele min fremtidslykke, min ære og min velfærd. “ Slaven rystede på hovedet og sagde: „ Jeg har jo sagt, at jeg intet har fundet! “ „ Styrt for guds skyld ikke en hel familie r ulykke. — hvorledes vil de kunne skjule den store sum, uden at blive vpdaget? — har de selv en sen eller datter, så tænk på mine ulykkelige børn. — de har sejlet; men de kan dog være ædel og retskaffen. “ Bed denne tale, som den rejsende førte i den højeste affekt og i afbrudte sætninger, forblev slaven aldeles urørt, kun da den fremmede nævnede „ en søn eller datter “, syntes den forrige bleghed atter at bedække hans ansigt; men det varede kun et øjeblik, og med en vis selvbeherskelse fortrak han sine læber til et hånsmil. „ Hør, min herre! “ tog opsynsmanden tilorde. „ De duer min salighed ikke til at være slavesergeant, troer de, at sådanne kj æltringer forstå sig på sig tiltale; nej, der må en anden konfekt til. — koften af, din hundetamp “, lagde han til, idet han vendte sig om mod slaven, „ nu er det død og pine alvor “. Visitationen var snart til ende og bragte, som læseren ved, intet resultat. Den rejsende stod hensunken i den dybeste fortvivlelse; — endnu engang lod han sit blik glide hen over hele esplanaden, ligesom han på en eneste gang ville oversfue enhver hemmelig Vrå i det grønne Kammer, men hans øjne fyldtes med tårer, som langsomt rullede ned over han; blege kinder. „ Emilie! “ råbte han, „ Emilie, o, hvis du nu så min elendighed! — o, mine stakkels, ' ulykkelige børn! “ „ Herre! “ sagde den gamle sømand, „ slå dem til tåls og hør dog lidt ræson; seer de, igåraftes fik vi deres store kasse med klæder ombord; skulle de ikke have stukket den derned, eller måske have stiftet et klædningsstykke, hvori den var, og glemt al tage den ud, for så må den jo min sandten være i kufferten “. „ Men jeg syntes dog bestemt, al jeg havde den hos mig, da jeg før spadserede herinde “, sagde den fremmede noget beroliget, idet han søgte at samle sine tanker. „ Ja, synes er et og vide noget bestemt er noget andet! “ tog justitssergeanten tilorde; jeg syntes, det var ikke værd at gøre en sådan allerhelvedes allarm over ingenting og mistænke uskyldige folk, når man ikke engang ved, om man har tabt noget eller ej. Men jeg anser dem før at være en alt for galant herre “, lagde han indsmigrende til, „ til at de ikke nok skulle betænke de stakkels ulykkelige mennesker med en lille skadesløsholdelse før den ubehagelighed, der er påført dem. “ Mecanifl greb den rejsende i lommen og udtog nogle småpenge. „ Hør, gode herre! “

1870_Anonym_TestamentforfalskningenEllerBetlerskenFraChristianshavn_1

Anonym

anonym

Anonym

neutral

unknown

dk

Anonym

Testamentforfalskningen eller Betlersken fra Christianshavn 1

Testamentforfalskningen eller Betlersken fra Christianshavn

Original Roman

n

gothic

B. Diederichsen

KB

Forf. ikke identificeret

nan

nan

O

Første kapitel. Betlersken. En aften i oktober måned sad en gammel kone i buegangene, der omgiver ridebanen på christiansborgslot. Hun havde taget plads på det nederste trin af vindeltrappen, som fører op til hoftteatret og bad enhver forbigående om en almisse. Vejret var mørkt og koldt. Stormen for med en sørgelig, langtrukken piben igennem hvælvingen; tunge, mørkegrå skyer skjulte himlen og nedsendte af og til en sin støvregn. I de enkelte mellemrum vinden adskilte skyerne, glindsede et mat og blegt stjernelys frem bag deres rifter. Konens hoved var indhyllet i et uldent, grøntstribet kastetørklæde, som gik korsviis ned over brystet. Når lygteskæret faldt på hendes ansigt, så man disse blege og furede træk, der bare præg af et liv fuldt af armod, sorger eller laster; men hvad der dannede en særegen charakteristik hos denne kone, var et hånligt og ondskabsfuldt udtryk som kunne vise sig i de samme glimrende øjne og i mundens dybe og rynkede folder. „ Der går nu alle de forbandede rige mennesker! “ Hviskedee hun efter at et selskab var passeret sorbi hende. „ De stråler i Fløiel og silke, den ene prægtigere end den anden, og ingen af dem skal give mig fattige stakkel så meget, at jeg kan læske min tunge med en lille tår kaffe. Uh! jeg. kunne have lyst til at male dem med skedevand i deres fine ansigter og plukke hårene af hovedet på dem. „ Gud velsigne dem, gode herre! “ vedblev hun i samme øjeblik, „ giv en fattig kone en lille skilling. “ Disse ord blev henvendte til to personer, som standsede udenfor trappen, tilsyneladende så fordybede i en samtale, at de ikke lagde mærke til betlersken, hun gentog derfor sin bøn og berørte den nærmestståendes kappe. „ Gå Pokker i vold! “ svarede Herren, „ og lad os være i fred. Kom Carl det bliver som jeg har sagt: vi ville svigte skæbnen og selv være vorlykkes skaber. “ Efter disse ord fortsatte de deres gang ned mod marmorbroen. „ Ja grin kun, dit slemme skarn! “ mumlede betlerflen, „ Du kan rigtignok tro, at jeg skal husfe dette svar, når du har glemt det. — jeg har givet ham føde og jldebrændsel, jeg har opdraget ham fra lille af, og således belønner han mig. Bi kun Charles! l jeg kunne gøre en rig mands søn af dig, hvis jegs ville sige hvad jeg ved; men nu skal du få lov til at mugne op i nød og elendighed, du skal komme til at æde tørt brød og bære pjalter værre end mine. “ Betlerskens forbittrelse tiltog medens hun talte. Hendes bøjede skikkelse hævede sig, hun udstrakte truende hånden i den retning de tvende personer vare gåde. Da hun endelig havde udtømt sig, tog hun igen plads på trappen. Lidt senere, kom en herre gående sorbi stedet, betlersken betragtede ham opmærksomt og sagde, idet hun ildstrakte hånden: „ En skilling i guds navn, gode hr. Tøndesen. “ Den kommende standsede forundret ved at høre sig nævnet. „ Hvem er de? “ „ Gud velsigne dem, hr. Tøndesen, “ sagde hun med den ynkeligste betoning hun kunne give sin stemme. - „ Jeg er den gamle Sidse Jensen, som skurer trapperne i det hus hvor de boer! “ „ Ja, nu kender jeg dem jo, “ sagde Herren idet han gav betlersken en almisse. „ Vræ så god,mor Jensen, jeg kan ikke give dem mere, for jeg har ikke mere. > — godnat! “ dermed gik han, fulgt af den gamles velsignelser, som imidlertid kun fortsattes så længe hun troede at kunne blive hørt. Da Tøndesen var kommen nogle skridt bort, vendte hun sig mod gadelygten, betragtede pengene hun havde fået, og sagde: „ Det var også noget at byde folk, otte skilling, nej lad mig se! — ja, så gud tror jeg ikke at det er en mark. Det er dog en prægtig fyr den Tøndesen! Gid nu djævlen sidde her længere og tigge. Jeg har både til en god kop kaffe og til et par rare Voller ovenikjøbet. Den velsignede sjæl. “ Betlersken gik tilbage og tog en hankekurv frem fra trnppekrogen. Derpå svøbte hun sit tørklæde tættere sammen om sig, og ville just forlade stedet, da hun på engang standsede ifølge en ide, som øjeblikket indgav hende. „ Bi lidt! “ mumlede hun ved sig selv. „ Noget kan jeg dog gøre, for at gjengjælde de skarns rige, at de lod mig sidde her og fryse. “ Hun søgte i kurven, fremtog en lille pakke, og overstrøg de to eller tre nederste trappetrin med dens indhold. „ Se så! “ sagde hun med en skadefro latter. „ Det er prægtig! Rigtignok har jeg uu mistet alt mit rare sæbe, som jeg sparede sammen hos fruen, medens jeg vadflede hendes trapper, men så har jeg også den fornøjelse, at de fornemme herrer og damer, som komme ned af trappen kunne glide om og falde; måske kunne de brække benene, — ja gud give de måtte brække armene med. “ Under disse fromme udgydelser tog betlersken sin kurv og gik ind igennem buegangen, idet hun undervejs overlagde, hvorledes hun bedst skulle anvende de sammentiggede penge. Dette tilsyneladende så uvæsentlige møde mellem betlersken og de tre herrer, er bleven omtalt, fordi det senere skulle have de vigtigste, vi kunne måske sige de skrækkeligste følger for flere af denne histories hovedpersoner. Andet kapitel. Postkassetyveriet. Ligeoverfor kongens have, i baghuset til en af disse store og smagfulde bygninger, som den nye kunstsands, eller måske blot den gamle efterabelseslyst her i hovedstaden fremkalder i tiltagende mængde, boede vor bekendte fra foregående aften, Adolf Tøndesen. Lejligheden bestod af to små tarvelige værelser, lige tarveligt udstyrede. I det første udgjorde en skrivepult, nogle bøgetræes stols, og et gammelt bord, det hele møblement. Det næste værelse tjente til sovekammer, og der finde vi Tøndesen, om formiddagen kl. 10, i sengen, og røgende af en lang pibe. Det bankede på døren, en herre trådte ind. Da han ikke fandt nogen i dagligstuen gik han til sovekammeret, og udbrød i et forundringsudråb, ved at finde Tøndesen i sengen. Den kommende var et ungt menneske på nogle ' og tyve år, med et langt og blegt ansigt, hvis eneste l udtryk var den gode mening han nærede om sig selv. Han havde lysegule tæt afklippede hår, hvide øjenbryn og små kulsorte mustacher, så forunderlig afvekslende viser sig stundom naturen i dens produktioner, hanspåklædning var særdeles omhyggelig og smagfuld. „ Hvad for noget, min ven! “ udbrød han. „ Endnn i sengen? “ „ Ja, hvorfor ikke? “ svarede Tøndesen lakonisk, „ jeg ligger her og mediterer. “ „ Enhver sin smag! Du sover og jeg spadserer. Naturen ved du, den sværmer jeg for. Jeg har allerede været volden rundt, og det endskønt jeg arbejdede på mit digt den hele nat; men det gør jeg da hver nat, kan jeg tænke. Apropos! “ vedblev han, „ hvad hedder den gudommelige dame, som boer ovre i forhuset? Jeg så hende køre ud, just som jeg gik igennem porten. “ „ Jeg kender ikke synderligt til beboerne her! “ svarede Tøndesen. „ Å jo vist gør du, Hjelmskjold fortalte endogså at du gav timer derovre. “ „ Jeg informerer rigtignok hos en baronesse Dyring; men det er ikke sagt, at du mener denne familie. “ „ Netop, kære ven, Dyring! Der har vi navnet. Baronessens niece, hende jeg taler om, er jo en italienerinde. Ikke sandt? “ „ Det kan nok være! “ „ Der er egentlig for hendes skyld jeg kommer så tidligt og forsfyrrer dig i dag. Jeg ville nemlig spørge, om det ikke gik an jeg informerede et par timer derovre for dig. Du kunne jo for eksempel gøre dig syg og sende mig i dit sted. “ „ Men i hvilken hensigt? “ spurgte Tøndesen forundret. „ Naturligvis, blot for at jeg kunne få en lejlighed til at komme i hendes nærhed. Jeg er skudt, jeg er dødelig forelsket i denne lille pikante italienerinde! “ „ Du? “ „ Ja netop jeg. Finder du det så besynderligt? “ „ Men du kender hende jo ikke? “ „ Bedre end du tror. Jeg har nu, lige siden i ' sommer gået forbi hendes vinduer hver evige dag, og over i kongens have har jeg dannet mig et kighul imellem buskene, hvor jeg står og betragter hende. “ „ Nå, og hvad skal det vel føre til? “ „ Hør blot videre. Jeg har også været inde i hendes værelser. Forleden morgen gik jeg op i forhuset, og fandt døren til entreen åben. En guddommelig aristokratisk Duft strømmede mig i møde. Jeg træder ind, hendes tærnede kåbe hang på stativet. På gulvet stod der et par nydelige små galoscher. Det var også hendes. Jeg så disse pragtfulde, elegante værelser, og stod fortabt i beskuelsen af den umådelige luksus og overflod, som alt bar præg af, indtil en stuepige, med et uhyre af en støvekost i hånden på engang endte min henrykkelse ved at spørge mig, hvem jeg ønskede at tale med. Jeg nævnede dit navn og blev viist herover. “ „ Men trods alt dette, seer jeg dog ingen grund til at du har forelsket dig i frøken Dyring. Kender hun dig? Har du nogensinde talt med hende, eller hvad jeg ville sige, tiltalt hende? “ „ Ja, også det. Mit første bekendtskab med denne dame skriver sig fra i sommer, da vi sejlede sammen med dampskibet „ Løven “. Hendes skønhed og elegante dragt fængslede alle passagerernes opmærksomhed, og ved middagsbordet manenvrerede jeg så heldigt, at jeg kom til at sidde ved hendes side. Jeg tiltalte hende, og fik i forbigående lejlighed til at anbringe et indfald, som hun morede sig over. Det var også ret mandigt, når jeg selv skal sige det. “ „ Denne bemærkning er unødvendig, “ svarede Tøndesen. „ Jeg kender dig jo mørk! “ „ Ja, men du skal dog høre mit indfald, siden jeg netop husker det. Man fortæller, sagde jeg, at løven er et glubende rovdyr, som æder enhver, der kommer i dets nærhed. Vi have i dag et bevis for det modsatte. Se blot hvor fredeligt her vi sejle i løvens favn. “ Tøndesen søgte at skjule sin tilbøjelighed til latter, og mørk vedblev: „ Conqnel var hun, det kan ingen nægte, men det klædte hende guddommeligt. Hendes sorte øjne kastede blikke til venstre og til højre blandt den skare af herrer, der stod og omringede hende. Snart trak hun sine handsker af, som om hun fandt det for varmt under solsejlet, men i virkeligheden kun for at vise sine små snehvide hænder, snart kom, som af en hændelse, en nydelig lille fod frem under kjolen, kort sagt, hun fortryllede alle, mig isærdeleshed. Jeg vedligeholdt derfor også min opmærksomhed lige til det yderste, og forlod hende først ved porten i kronprinsessegaden, hvor hun gav mig det sidste brændende øjekast. Således stå sagerne og. derfor — tys, del banker! — hvad jeg har betroet dig Adolf, er en hemmelighed. Jeg gør regning på din diskretion. “ „ Det kan du! “ svarede Tøndesen, „ skønt jeg ikke satter grunden, thi for det første tvivler jeg meget om at du nogensinde vil nå dit mål hos frøken Dyring ad de veje du hidindtil har søgt det, og dernæst selv din hemmelighed til alle dine andre bekendte. Dette siger jeg dog ikke for at fornærme dig, men kun fordi jeg antager at en digternatur som din, trænger til meddelelse. “ Mørk hørte denne bemærkning til indtægt for sig, som en compliment, men han fik ikke lejlighed til svar; thi i det samme trådte to nye personer ind i stuen. Den ene var omtrent i samme alder som mørk. Han havde et smukt og characteristisk fysiognomi; men var i dette øjeblik særdeles bleg og bevæget. „ Hvad fattes dem, Carlsen? “ spurgte Tøndesen forbavset. „ Så bleg og lidende hær jeg endnu aldrig set dem før. “ „ Ja, derom har jeg forgæves gået og spurgt ham om, ligesiden vi mødtes, “ bemærkede den anden, en høj person med et jovialt ansigt, der omgaves af en skov af sorte, uredte hår og en lignende bakkenbart. „ Jeg påståer nu at vor ven lider af creditorer eller orm, hvis han blot vil betroe mig sit ' onde, så ved jeg en ypperlig medicin for alle slige omgangssygdomme. “ „ Jeg fatter intet! “ svarede Charles Carlsen, idet han gjorde et mislykket forsøg på at smile. „ Det er blot en sag som jeg gerne vil tale med dem om, Tøndesen, jeg kommer igen siden! “ „ Gener dem ikke, Carlsen, “ svarede den der kom med ham. „ Tøndesøn er min ven, og hvad te betrøer min ven, kan de også betroe mig. “ „ Jeg tvivler ikke derom, “ sagde Carlsen, „ men foretrækkær dog at komme igen siden. “ Han hilste og gik. Næppe var han ude af døren før de tre tilbageblevne udtømte sig i formodninger om årsagen til hans bevægede stemning. „ Jeg har måske en anelse derom, “ ytrede Tøndesen endelig. „ Lad høre! “ „ Carlsen har nu konkureret til universitetets guldmedaille. Jeg læste hans afhandling før den blev indsendt, og anser det for meget rimeligt at — “ „ Han er bleven tilkendt medaillen, “ råbte mørk afbrydende. „ Det er et brillant hoved den Carlsen har. Hvad mener de, Dahl? “ „ Et ypperligt hoved! “ svarede den adspurgte, „ især beundrer jeg hans sjældne hukommelse. “ „ Javist! “ vedblev mørk. „ Han kan på stående fod citere Deur hvilketsomhelst sted de pnster af vore bedste forfattere. “ „ Fanden i vold med forfatterne! “ svarede Dahl. „ Han kan på stående fod citere dem hvormange trumfer der er faldne i ethvert spil, han er med i. Det er noget andet minfar? — jeg tror selv at han har fået medaillen, i det mindste har han fortjent den. “ Efter at denne formodning var bleven behørig uddebatteret af Dahl og mørk, afbrød den sidste ttemaet med det spørgsmål, hvem den unge dame var, som Dahl fulgte i tteatret den foregående aften. „ Det var min frokost! “ svarede han lakonisk. „ Hvorledes! “ udbrød mørk, „ Deres frokost? “ „ Ja og min middagsmad, måske jeg om kort tid ^bringer det så vidt at hun også bliver min aftensmad. “ „ Hvad mener de dog dermed? “ „ At jeg, efter at jeg længe har været aldeles blank og bankerot, fik jeg det fornuftige indfald i det mindste at sørge for min føde og forplejning i fremtiden, og af den grund forlovede jeg mig med datteren af en restauratør. I begyndelsen af vore forhold besøgte jeg hende hver formiddag, med min ringe kærligheds lykke og en solid frokost, senere indfandt jeg mig også om middagen og blev hver gang beværtet med ømhed og teetter kraftig middagsspise, sluttelig har jeg tænkt på at gøre hende en lille visit om aftenen, men så vidt er jeg < dog endnu ikke kommet. “ „ Straks efter at Dahl var gået, bankede det på døren for tredje gang. „ Ligger du endnu Adolf? “ spurgte en stemme fra dagligstuen. „ Ja jeg gør, inen kom kun ind Hjelmskjold. “ „ Godt, jeg har en lille time tilovers, vi ville sludre sammen. » Sovekammerdøren åbnedes og en officer trådte ind med en stol i hver hånd; han spændte sablen fra sig, og satte den hen i en krog, derpå stoppede han en pibe, rykkede derefter stolene sammen, satte sig på den ene og lagde fødderne på den anden. „ Om forladelse, fordi jeg gør mig det lidt mageligt! “ Sagde han, „ men jeg er forbandet træt og kommer lige fra manøvren. — nå hr. Digter, “ vedblev han, henvendt til mørk, „ hvorledes lever de? Jeg så dem i tteatret iaftes. “ „ Ja, naturligvis, jeg måtte jo derhen for at pibe det nye stykke ud. “ „ Kendte du det da i forvejen? “ spurgte Tøndesen. ' „ Nej, men jeg har engang foresat mig at udpibe alle de værker, der fremstilles på tteatret uden navn. Vor md hylder ikke anonymiteten. “ „ Hvad mener du derom Hjelmskjold? “ spurgte Adolf. „ Jeg mener at folk handle overmåde fornuftig i at pibe og skrige af alle mulige tragedier og komedier, når de blot ville klappe af balletterne, og om mørk mener jeg at han besidder sådanne egenskaber som forfatter, at om de end ikke kunne sikre ham beundring, da i det mindste ville fritage ham for at miskendes. “ „ Ja, Hjelmskjold er ensidig og partisk. Han er bleven min stadige konkurrent siden vor sidste desput om » Studenterstandsn. “ „ Hvilken desput? “ spurgte Tøndesen. „ Jeg påstod at studenterne vare de eneste upartiske dommere i disse smagsager og overhovedet overalt i intelligenser gebet. “ „ Med færre ord! “ afbrød Hjelmskjold ham. „ Han påstod at studenterstanden var en stand, som heltrig siger, og alle vi andre kun nuller, der fik betydning ved at slå sammen med denne. “ „ Jeg nævnede ved samme lejlighed nogle af de bedst lignende hoveder blandt vore fælles bekendte. Havde det været i dag, kunne jeg endnu tilføje en. “ „ Hvem? “ „ Carlsen, en genial person, der nylig har tildraget ig almindelig beundring. “ „ Han har i det mindste tildraget sig almindelig omale, “ Svarede greven. „ Ja, det er fordi han har vundet universitetets zuldmedaille for en afhandling. “ „ Nej, det er fordi han har stjålet hundrede rigsdaler af postkassen, “ svarede greven. Det er umuligt at beskrive den overraskelse disse ) rd vakte hos de to tilhørere. „ Hvad siger de! “ råbte mørk. „ Stjålet af postkassen, “ gentog Tøndesen. „ Ja ganske vist, “ vedblev Hjelmskjold, „ men da pentene igen er tilvejebragte søgte man at neddysse sagen, ) g den ville næppe være bleven så bekendt, hvis ikke: t af vore diskrete blade iforgårs havde opvartes publikum med den hele historie, og blot udeladt navnet. Det forundrer mig, at i begge er så uvidende derom. “ I samme øjeblik blev døren åbnet og Charles larlsen trådte ind, den person som havde stjålet de ^undrede rigsdaler af postkassen. Mørk så ham næppe komme før han tog sin hat, hilsede Tøndesen og hjemskjold, og gik bort idet han rendte ryggen til Carlsen og lod som om han ikke benærkede hans nærværelse. Grevens fortælling overraskede Tøndesen i den grad, at han i nogle øjeblikke efter, ikke var i stand til at beherske sin stemning. Carlsen så dette straks og havde tillige lagt mærke til den uhøflige måde på hvilken mørk forlod stuen. Han gik hen til Tøndesen, tog hans hånd og sagde: „ Jeg tager vel næppe fejl Tøndesen, i den formodning, at man har fortalt dem, hvorledes det er gået mig? — de tier - de kender min brøde; men måske ikke årsagen, og det er den som jeg kommer for at fortælle. De behøver ikke at gå, Hjelmskjold, “ Vedblev han, da greven tog sin kårde og beredte sig til at forlade stuen. „ Hvad jeg har at sige, er ikke længer nogen hemmelighed, — de har vel hørt, at jeg fra min tidligste barndom er bleven opdragen af en borger her i byen. Flere uforskyldte uheld have omsider bragt denne mand i en nød og armod der er så meget større, som han undser sig for at være den bekendt og bestandig søger at dølge sin forfatning for vendens øjne. Sidste flyttedag kunne manden ikke tilvejebringe de nødvendige penge til huusleien. Efter flere forsøg herpå betroede han mig endelig alt, sordi han vidste at jeg hver første oktober fik min gage udbetalt på contoiret. Jeg havde imidlertid allerede disponeert over mine penge, og kunne ikke skaffe ham de hundrede rigsdaler før to dage efter flyttedagen. Så længe ville værten ikke vente og — eg tog summen af kassen, som jeg havde under formring, i den hensigt, at tilbagebetale den inden mine 9øger blev opgjorte. Dagen efter savnede man pengene, og endskønt det lykkedes mig at tilvejebringe dem ndnn samme aften, fik jeg dog min afsted, blev jaget mrt, og som en venlig erindring uddelte en af mine sollegaer historien til alle, indtil den iforgårs forvandket og i høj grad overdreven fandt veje til et af vore smudsblade. “ „ Jeg har nu fortalt alt, “ vedblev Carlsen med en av og skælvende stemme. „ For at hjælpe min pleieader af hans forlegenhed har jeg mistet min stilling, udsigt til en lykkelig fremtid, alt, alt har jeg mistet, hi jeg står vanæret i verdens øjne. “ Ved disse ord udtalte der sig en dyb smerte i iarlsens åsyn. Den fatning han hidindtil med såaegen møje havde søgt at vedligeholde var-forsvunden, zan skjulte sit ansigt i sine hænder og hulkede højt. „ Det er en forbandet historie! “ sagde Hjelmskjold ævæget. „ Men giv dig tilfreds, min ven. Alt kan ndnn blive bedre end du tror, og indtil dette skeer, kat det være mig en fornøjelse, om du vil flytte ud il mig i castellet. Jeg ejer rigtignok intet, minfanilie har slået hånden af mig og anser mig for en llymo permas, men jeg har lønning og brød og en ubegrænset kredit hos marketender og urtekræmmer. “ „ Du, Hjelmskjold! “ udbrød Tøndesen. „ Ja jeg. For satan, man er da heller ikke Greve for ingenting! “ „ Jeg påskønner dit tilbud, “ sagde Carlsen og rakte Hjelmskjold hånden, „ men jeg har tænkt på, om der ikke muligt kunne åbne sig en udvej for mig hos baronesse Dyring. “ „ Baronesse Dyring, “ gentog Tøndesen forundret. „ Hvorledes mener du? “ „ Hu søger i denne tid en sekretair til at besørge correspondanke:! med forvalterne på hendes godser, dg til at ledsage hende når hun til næste forår tager til Italien. Jeg tror at være denne post voksen, og du kunne måske tale min sag, Tøndesen siden du kommer i baronessens hus. “ „ Jeg tvivler om at hun tager synderligt hensyn til en stakkels timelærer som jeg. Imidlertid skal jeg gøre hvad jeg kan. Jeg seer hende formodentlig i dag. “ „ Ja, tael lidt for mig, kære Tøndesen, “ sagde Carlsen. „ Jeg ønsker intet hellere end at komme bort fra byen. “ Lidt efter tog han afsked og gik. „ Det gruer mig forresten meget at bede baronessen om denne post, “ sagde Tøndesen, da han og Hjelmskjold vare alene. „ Ikke fordi jeg jo ønsker at Carlsen måtte få den, ligesålidt som jeg deler folks mening om hans brøde; men baronesse Dyring hører til den slags mennesker, som jeg netop ikke vil være forbunden. “ „ Skal jeg give dig et råd? “ „ Ja, lad høre! “ „ Fortæl hendes niece hvorledes sagen hænger sammen, og bed hende virke for vor ven. Du siger jo at baronessen føler hende i alt, og at hendes ene er gældende. “ „ Nej, det kan jeg heller ikke godtsgjøre! “ „ Du elsker Janette Dyring! “ „ Ieg er hendes timelærer, “ svarede Tøndesen med et bittert smil. „ Du elsker hende! “ gentog Hjelmskjold bestemt. „ Ieg kender dig bedre end du tror. Det er heller ikke af tilbøjelighed du fører dette ville liv, du søger blot bedøvelse deri, jeg er overbevist herom, skønt jeg ikke kan fatte årsagen. Du går tilgrunde, Adolf, på den måde som du lever. “ „ Ieg ved det! “ svarede Tøndesen koldt og ligegyldigt. „ Men for djævelen, er der da slet intet jeg kan gøre for dig? “ „ Nej, min ven! Intet andet end aldrig oftere at omtale denne sag. “ Tredie kapitel. Baronessen og hendes niece. To timer senere forlod Tøndesen sin bolig og gik over i forhuset, for at give den sædvanlige time undervisning. Baronesse Dyring beboede første salsetage ud mod kongens have. Hun var kommen til København om sommeren, og ville ifølge en tidligere bestemmelse rejse tilbage til Italien ved efterårets begyndelse; men da tiden nærmede sig fandt lægerne hendes sundhedstilstand så betænkelig, at de rådede hende til at opbebie foråret her. Baronessens stilling og endnu mere rygterne om hendes betydelige formue, forskaffede hende et udsøgt bekendtskab blandt hovedstadens elite, hun blev optaget i de fornemste cirkler, og fandt sit ophold i København ret behageligt. Da Tøndesen trådte ind var baronessen alene §i værelset. Indhyllet i et stort shawl, sad hun i en af disse klodsede lænestole som moden tiltrods for deres smagløse form har gjort til et uundværligt møbel i ethvert confortabelt indrettet hus. Gulvet i dette værelse var belagt med et tykt kvadreret tæppe, og i kaminen brændte en munter ild, endskønt det var tidligt på efteråret, og solen udenfor kastede sit skin over sølvpoplernes og ahornenes gulbrune spraglede løv, ovre i kongens have. Baronesse Dyring var en aldrende dame, meget spinkel og spædlemmet. Hendes ydre bar spor af tidligere skønhed, men havde med årene modtaget et udtryk af spydighed, eller måske rettere sagt, af sorg og lidelse. * dette præg var især tydeligt i hendes lange og magre ansigt, i de dybe furer under øjnene — tårernes vej. Selv i hendes smil lå der i enkelte øjeblikke en førborgen smerte. Derfor dannede også denne blege dame, med hendes blide og sørgmodige mine ) en påfaldende modsætning til værelsets pragt og luksus. Man skulle have anset det for en umulighed, at sorg og Kummer kunne trænge ind over dørtærskelen af dette rigdommens og overflødighedens tempel. Da baronessen så Tøndesen træde ind rejste hun sig fra sit sæde og indbød ham med en håndbevægelse, ledsaget af et forekommende og venligt smil, til at tage plads. „ Min niece er endnu ikke kommen tilbage fra hendes kjøretour! “ sagde hun. „ Men jeg håber, at hun vil være her straks. Hun foretrækker Langelinie, jeg, kakkelovnskrogen. “ „ Deri synes frøken Dyring at handle rigtig, med deres nådes tilladelse, “ sagde Tøndesen. „ Især på så smuk en eftermiddag som denne. “ „ Sig ikke det. Enhver afos følger sine tilbøjeligheder, som det bedst passer sig. Janette er foråret, jeg er vinteren, hun nyder øjeblikket, jeg derimod tilhører fortiden og lever i dens minder. “ „ Er det ikke besynderligt! “ vedblev hun lidt efter, „ at jeg i de to måneder de er kommen her, ved synet af dem stadig erindres af en bekendt, hvem de ligner så påfaldende, i ansigtstræk, figur, ja selv lyden af deres stemme. Leve deres forældre her i byen? “ Endskjøndt dette spørgsmål blev gjort i en venlig tone, og desuden syntes så ligefremt at besvare, gjorde det døg en mægtig virkning på Tøndesen. Han blegnede og kastede et spejdende blik på baronessen, som om han søgte at udforske i hvilken hensigt hun havde givet samtalen denne retning. Derpå svarede han med en vis bitterhed. „ Mine forældre have aldrig boet her i byen, og deres nåde og jeg have udentvivl heller ikke fælles bekendte. “ „ Det er døg ikke så umuligt, “ sagde baronessen, uden at bemærke Tøndesens bevægelse, „ medmindre det skulle være fordi de fleste af dem jeg har kendt fra mit tidligere ophold her i byen er borte, — de er døde, “ tilføjede hun sagte og vemodigt. Den pause som indtrådte efter disse ord, blev pludselig afbrudt, idet en vogn kørte ind af porten. „ Der har vi sikkert min niece, “ udbrød baronessen, og med det herredømme som alderen giver over vore følelser, opklaredes hendes træk i samme øjeblik, måske blot som følge af at hun ønskede at skjule sin stemning for den kommende. Straks efter åbnedes fløjdøren for en ung dame, og baronessens formodning stadfæstedes. Det var Janette Dyring, som trådte ind i salen. Hun hilste Tøndesen, kastede sin parasol på en stol og ilede derpå hen til tanten. „ De har sikkert i sinde at skænde på mig, “ sagde hun med en kærlig indsmigrende stemme, idet hun bøjede sig ned over. Lænestolen og kyssede baronessens pande. „ Og de også, min strenge lærer, fordi jeg kommer for sildigt hjem; men vejret var få herligt og strandvejen forekom mig smukkere end nogensinde tilforn. Desuden vidste jeg jo, at de, medens jeg var borte, ville sære i min egen kære tantes selskab. “ „ Jeg tvivler om mit barn! “ svarede baronessen, „ at denne undskyldning er tilstrækkelig for hr. Tøndesøn. “ „ Jo ganfle vist, deres nåde, “ svarede denne smilende; „ thi under den forudsætning at vi nu læse den fulde time, har jeg som frøken Dyring siger, jo blot vundet ved hendes fraværelse. “ Lidt efter sad lærer og elev ved hinandens side bøjet over bogen og undervisningen begyndte. Janettes fader, baron Dyring, havde været attache ved gesandtskabet i Neapel. Hendes moder var en italienerinde af den historiske familie rugvigmin. Efter forældrenes død, som påfulgte i et kort mellemrum, som Janette i huset hos sin tante, der på grund af et svækket helbred havde opholdt sig flere år i Italien; her tilbragte hun tiden lige til sidste sommer, da baronessen drog tilbage til Danmark. I et af Neapels mest fortryllende landskaber under Italiens milde og rene himmel, omgiven af rigdom, pragt og overflod, var Janette vokset op til en skønhed, som selv i syden henriver enhver til beundring, og her i vor fattige hovedstad skabte hende tilbedere hvor hun viste sig. Denne skønhed viste sig i det modige og trodsende udtryk af hendes strålende øjne i hendes ansigt, fuldkommen grøsste oval, i alle træks regelmæssighed, og fornemmelig i denne gratiøse og piquante ynde, som var udbredt over enhver af hendes bevægelser og den ubetydeligste handling hun foretog sig. I hendes væsen lå der noget så zart, ømt og forkælet; en uskyld, som hidtil var bleven uberørt af enhver dybere lidenskab, men tillige lyst og tilbøjelighed og alle evner til at forgude denne, og fortabe sig deri. Hendes kulsorte hår og øjne lignede moderens, jtalienerinden, medens derimod den blege hudfarve syntes at være gået i arv fra faderen. I dette øjeblik var altså Janette, Tøndesens elev, ifølge den caprike, som havde givet hende lyst til at lære det daglige sprog. Hun stavede sig med største møje igennem bogen, som lå foran hende på bordet. Tøndesens blik dvælede på hendes profil, medens hun læste, enhver mine i hans åsyn vidnede i en høj grad af ro og besindighed, og dog var der i denne situation noget så forstyrrende og adspredende som ville have været istanv til at give selv en mindre sangvinsk og exentrisk karakter end hans, den fornødne fatning og selvbebrejdelse. Janette sad ved hans side, hendes klædning berørtehans, hvergang hun så ned i bogen, var hendes hår kun nogle få tommer borte fra hans ansigt. I denne nærhed strammede en berusende vellugt ham i møde, hendes mørke blikke dvælede vexelviis på ham og bogen. Efterat Tøndesen en tidlang havde fortsat undervisningen, kastede Janette pludselig et blik over på taffeluhret. „ Klokken er næsten tre, og jeg har nu med yderste flid besvaret alle deres spørgsmål i en halv time, “ Sagde hun, i det forunderligste jargon af italiensk og dansk, men tilligemed et så blødt og melodisk organ, at man næppe skulle have fundet en tilhører, som jo ville foretrække dette sprog for det korrekteste af alle. Finder de ikke, at det nu kunne være tilstrækkeligt med bogen for i dag? “ „ Som de behager, “ svarede Tøndesen; „ men på denne måde vil det vare længe før de lærer det danske sprog. “ „ O nej! når de blot ikke bliver træt af at undervise mig, så lærer jeg det nok. Jeg er da heller ikke så særdeles tungnem. Alle mine bekendte finder, at jeg har gjort betydelige fremskridt, og hvad jeg ikke lærer i vinter, det vil måske komme når vi rejse sammen til foråret, og bestandig tale dansk med hinanden. Ikke sandt, “ vedblev hun med en næsten bønlig stemme. „ De nænner ikke at opgive deres elev, så længe hun endnu behøver vejledning af dem? “ „ Jeg er tvungen dertil, “ svarede Tøndesen med en bestemthed og alvor, som tilintetgjorde ethvert håb for Janette, „ og må gentage hvad jeg allerede tidligere har sagt, at det er mig en umulighed at modtage deres tilbud. Derimod vil jeg bede, siden de selv bringer denne sag på banen, at påkalde deres indflydelse for Fru baronessen til gunst for en af mine bekendte, som intet hellere ønsker end at få denne post. “ „ Hvem mener de? “ „ Student Carlsen! “ „ Han har allerede været hos os i morges og talt med tante derom, men vi syntes ikke om ham. “ „ Det vil sige at de ikke synes om ham, “ bemærkede Tøndesen smilende, — „ og hvorfor, hvis jeg tør spørge? “ „ Der er noget så overdrevent ydmyg og krybende hos denne herre, som ikke behager mig, “ svarede Janette. „ Han bukker for ethvert ord jeg siger, og bøjer sig så dybt, som om han ville kysse jorden, som min fod har betrådt. “ „ Denne brøde kunne der dog måske nok findes tilgivelse for, hvis det virkelig var hans hensigt. “ „ Der gives udentvivl herrer så latterlige, “ svarede Janette leende, „ men jeg ynder dem ikke! “ „ Jeg tør altså slet ikke gøre regning på deres protektion. “ „ Hvorfor ønsker de netop han skulle få denne post? “ „ Først færdi jeg ved, at han er den voksen, og dernæst færdi jeg tvivler om, at der gives nogen, for hvem den ville være en så stor velgerning som for Carlsen. Hele hans fremtids lykke er så at sige afhængig deraf. “ „ Hvorledes kan det være muligt? “ spurgte Janette forundret. „ De vil selv kunne bedømme det, når jeg har fortalt dem den ulykkelige skæbne som hviler over ham, og jeg anser denne meddelelse for min pligt, eftersom jeg anbefaler ham. “ Tøndesen gentog nu hvad Carlsen om morgenen havde meddelt ham, og Janette lyttede til hans ord med den største deltagelse. Da han havde fortalt hende alt, tilføjede han: „ Verden som blot er i stand til at bedømme handlingen, uden tillige at se dens motiver holder den stakkels Carlsen for skyldig, i mine øjne og måske også i deres er han derimod mindre brødefuld. “ „ Ganske vist, “ svarede Janette bevæget, „ det forekommer mig ikke, at der kan være tale om nogen brøde. “ „ Man har ikke alene frataget ham den plads han havde, “ vedblev Tøndesen, „ men tillige ved at publicere historien med overdrivelse og forvanskninger, berøvet ham ethvert håb om nogensinde at kunne få en uy. Han vil derfor være givet til trang for den bittreste armod og omsider gå tilgrunde, og for at hindre dette, vover jeg endnu engang at påkalde deres protektion hos baronessen. Jeg ved nok hvor meget den formår. “ „ Virkelig! “ Udbrød Janette med et couquet smil. „ Nuvel, jeg vil gøre alt hvad jeg kan, men til gengæld et spørgsmål: sig mig om det vil være indiskret, jeg mener særdeles meget indiskret, at erfare årsage » til at de så bestemt vedbliver at afslå vore bønner, og vægrer dem ved selv at modtage denne post, den er i sandhed ikke vanskelig, de skal heller ikke få det så besværligt, det indestår jeg for. Nu, bliv ikke vred! “ tilføjede hun, „ jeg søger jo ikke længer at overtale dem, siden jeg forud ved, at det^kke vil lykkes mig, må jeg blot vide årsagen til deres afslag? “ - Janette lagde medens hun

1870_Anonym_TestamentforfalskningenEllerBetlerskenFraChristianshavn_2

Anonym

anonym

Anonym

neutral

unknown

dk

Anonym

Testamentforfalskningen eller Betlersken fra Christianshavn 2

Testamentforfalskningen eller Betlersken fra Christianshavn

Original Roman

n

gothic

B. Diederichsen

KB

Forf. ikke identificeret

nan

nan

O

Første kapitel. Grevens datter. Rosas opirrelse ved den tanke at skulle henvende sig til Janette, havde noget afskrækkende for hende. Hun var bleven bleg som en dødning, og så ud som om hun hvert øjeblik ville blive afmægtig. Også Adolf var bleven ubehagelig berørt. Han dadlede sig selv, og var meget bedrøvet over, at han havde gjort et dybt indtryk på den stakkels piges lidenskabelige hjerte. „ Jeg beder dem, berolige dem, “ bad han og greb hendes iskolde hånd. Han kunne godt selv behøve denne formaning, da hans eget hjerte var i feberagtig bevægelse og hans hænder brændte som ild. „ Det vil snart blive bedre for dem, “ vedblev han. „ Bedre? “ svarede Rosa forundret. I det blik som hun tilkastede ham, læste han en dyb bebrejdelse. hjslmskjold var aldeles uvidende om, hvad der føregik imellem disse to. Han troede kun at det had som hun følte imod greven og hans familie, havde disse udbrud tilfølge og var meget forundret ved at finde et sådant nag i denne zarte kvindes barm. Desforuden holdt han det ikke for så vanskeligt at udvirke en tilladelse for hende til at niåtte besøge sin fyge fader, hvor hun så meget længtes efter. Tillige havde hun kun ved fangevogterens tilladelse set hendes fader nogle øjeblikke. Hjelmskjold foreslog derfor vennen af gå til landsbyen og få opspurgt nogle magistratspersoner, som vare forsamlede her, for af dømme den fangne, og ved deres hjælp af få en tilladelse for Rosa. Det var meget tungt for Adolf af forlade Rosa. Han bemærkede det indtryk som han havde gjort på hende; han følte sig rørt over den fortrolighed som hun havde til ham, og han følte en inderlig medlidenhed, når han så på hendes blege ansigt og disse bønfaldende øjne. Ligesom Rosa nu så ud, ville Janette vist også være under lignende forhold. I hvert et træk, hvert udtryk i hendes forgræmmede ansigt, så han kun Janettes billede og hver en lyd af denne blide, klagende stemme trængte dybt ind i hans hjerte. „ Vil de have tillid til mig, Rosa? “ udbrød han, medens han gjorde sig færdig for af følge hjelmfljolds råd. „ Vil de stole på mit løfte, af jeg skal gøre alt for dem, hvad der står i min alagt? “ „ O, jo, gerne! “ „ Vi vil ikke blive længe borte, “ vedblev han. „ Ak ja, jeg bønfalder dem, kom snart igen, “ bad den unge pige. „ Jeg har ingen i den vide verden soni jeg kan stole på, og når min stakkels fader nu skulle dø, uden at jeg stod trøstende ved hans side, det ville være for meget for mit stakkels hjerte, det ville jeg ikke kunne overleve. “ „ Fat dem, Rosa, “ sagde Adolf. „ Det vil ikke være så slemt med ham, som de tror. Sindsbevægelsen har været for stærk for ham - men det vil nok blive bedre. “ Hnn sænkede sørgmodig sit smukke hoved og satte sig igen på bænken. Men da de unge mænd havde forladt hende og toge retningen imod fremtidshåb, rejste hun sig hurtig op og så efter Adolf så længe hun kunne øjne ham. Derpå sukkede hun dybt og satte sig igen for at vente. En lang tid vare hendes tanker kun ene beskæftiget med Adolf. Hun erindrede ethvert ord, som han havde sagt til hende, ethvert blik af deltagelse, hvormed han havde set på hende, og glemte derved næsten sin sorg over den syge fader. Da fangevogteren plnd „ Dumhed, “ sagde han, „ Greven kan flet ikke bestemme noget desangående. “ „ Ikke bestemme noget? “ „ Nej, i det mindste kan han ikke alene give sit minde dertil. Vær de fornuftig, det vil sige, følg de mit råd og bliv de hvor de er. “ Rosa så meget forundret på ham. „ Men hvad kan det dog skade, når jeg går fil dem? “ sagde hun. „ Hvad det kan skade, det skal jeg straks sige dem. Når de vil have at jeg skal få ubehageligheder, så kan de sidde her ved døren så længe de vil — jeg lader dem ikke mere komme ind fil deres fader, ikke et minut, “ sagde han meget brutal. Rosa kunne ikke blive klog på den ellers så venlige mand, da han behandlede hende med denne uvenlighed. Hun vidste naturligvis ikke at han havde modtaget et vink af Oskar, at greven ønskede så meget som muligt, at holde fader og datter fra hinanden; men hun ahnede nu at han måtte have modtaget instruktioner, og blev for et øjeblik vaklende i sin beslutning. Men så kom tanken igen om hendes syge fader, og hun besluttede nu, trods alt hvad fangevogteren gjorde for at holde hende tilbage, at vove dette skridt og gå fil fremtidshåb. Det- var en smuk, rolig og klar efterårsaften. græsset på Marken var højt og tågen faldt meget tæt. Ta Rosa måtte passere derigennem skælvede hun, da hun kun var tynd påklædt og den slemme hoste vendte tilbage. Igennem Marken var vejen til fremtidshåb meget kort. Snart nåde hun gitterporten, så på våbnet og gik hurtig igennem den. Denne prægtige omgivelse nedtrykte hende — det var hende som om hun ikke hørte hertil, og hun havde aldrig følt sig så ængstelig tilmode som nu. Hendes første tanke var den, hurtig at vende tilbage — men i det næste øjeblik tænkte hun, at hun ikke fluide tabe den kostbare tid, og gik nu med hurtige skridt op imod hovedbygningen, som i sin fulde pragt spejlede sig i solens stråler. Dette syn virkede så stærkt på hendes sandser, at hun endnu engang nølende stod stille. Hvem, der boede i en sådan pragtbygning var vistnok stolt, og vanskeligt at få i tale for dem, som kom til dem med en bøn. Og dog havde hendes fader — hendes stakkels fader været i den formening at han skulle eje alle disse herligheder. Han havde troet at hans datter kunne boe her og kunne skatte og vakte i dette Paradis som hun selv lystede. Hun rødmede af skam og der påkom hende en følelse, at datteren af en sådan fader, måtte af enhver blive anset som en bedragerske. „ Gå tilbage! Gå tilbage! “ lød det for hendes øren. „ Du handler ikke ret ved at gå derind — man vil tage dig det ilde op, og hun vil give befaling, at man kaster dig på døren. “ Igen blev hun tvivlrådig stående. Men nej — hun måtte gå fremad. Idetmindste ville hun se denne forfærdelige frøken Janette, som havde røvet det eneste hjerte som hun så meget higede efter. Hun måtte uden al tvivl være stolt og smuk — men om hun også virkelig skulle være god og venlig — for Rosa var og blev hun dog altid englen med sværdet, som fordrev hende af sit Paradis. På det nederste trin af trappen til hallen, stod en pudret lakei i hvid liberi. Han stod med ryggen lænet til gelænderet og var aldeles fordybet i den vigtige forretning, at pudse på sine negle. Rosas gang var så let, at han ikke bemærkede hende, førend hun stod nærved ham. Uden at forandre sin stilling, så han nu på hende. „ Indgangen til tjenerskabet er derovre, “ sagde han og mønstrede hende med en kendermine, derved viste han med sin perlemors knivskaft over sine skuldre. „ Jeg beder om forladelse, “ sagde Rosa, som blev ligeså slået af tjenerens uhøflighed, som af den øvrige omgivelse. „ Jeg beder om forladelse, men jeg ønskede at blive meldt... “ „ Hvad behager — lad de kun være med det — herskabet holder ikke af atman besværer dem. Vi gå til enhver veldædig forsamling, men tiggerbreve tager vi ikke imod. “ „ Men, min herre, de er i en stor vildfarelse, “ sagde Rosa. „ Jeg ønskede kun at tale et par ord med den nådige frøken Janette.... “ „ Ja, naturligvis, sådan sige alle, “ svarede denne grove tølper, medens han uafbrudt vedblev at bearbejde sine negle. „ Men vi lader os ikke så let fange. Når de vil følge mit råd, min kære, så se de til at fjerne dem så hurtig som muligt. Når greven skulle møde dem, så ville det blive farlig for dem, og uden tre måneders fængsel ville de ikke slippe. Det er alt hvad jeg har at svare dem. “ „ Men de er på ære i en stor vildsarelse. Jeg skal ikke besvære den nådige frøken på den måde som de mener, — jeg ville kun spørge hende... “ „ Nok, mere end nok! Se nu til at gå deres vej! “ udbrød tjeneren utålmodig. „ Det skulle gøre mig meget ondt, hvis jeg skulle gå til aderligheder. Men når de ikke vil tage imod raison, så seer jeg mig vel nødsaget dertil, thi det er min pligt — min pligt, må jeg sige dem. “ han var nu bleven færdig med at pudse sine negle og så nu for første gang Rosas ansigt. Denne mærkværdige lighed med den unge pige og frøken Janette var ham straks påfaldende. Han erindrede sig nu de sidste dages begivenheder, og tænkte at han muligen havde begået en dumhed. „ Jeg beder om forladelse — hvad ønsker de i grunden? “ Spurgte han nu noget venligere. „ Jeg puster kun at tale nogle øjeblikke med frøken Janette. “ „ Jeg er kun bange for at hun ikke er hjemme. “ „ Når de blot ville bevise mig den godhed at se efter, jeg beder dem bpnligen derom. De gjorde mig derved en stor tjeneste. “ „ Godt, jeg skal se hvad jeg kan gøre for dem, “ Svarede han, medens han lukkede sin kniv og puttede den i lommen. „ Et visitkort har te vel ikke? “ tilføjede han i en- uforskammet tone. De mennesker som ikke var i besiddelse af visitkort, hørte, efter tienerens mening, til den simplere klasse af samfundet, og kunne naturligvis ikke gøre fordring på en human behandling. „ Denne vej, “ vedblev han, medens han sfjpdesløs slentrede foran hende. Rosa fulgte ham i hælene. Hallen hvorigennem de passerede, kunne man endnu bemærke spor af voldsomhederne, som her vare begåede. Nogle håndværkeræ vare beskæftigede ved fløjdørene, for at gøre dem i stand, flere vinduer vare ituslagne, flere hjortetakker vare revne ned af væggen og på det hvide marmor kunne man bemærke spor af blod. Tjeneren pegede nu på en stol, som stod i hallen. Rosa sank åndeløs ned på den. Havde det adre af slottet gjort et dybt indtryk på hende, så blev hun nu endmere forvirret ved at se det indre af slottet. Her var alt så stort, så rummeligt, så ganske forskelligt af alt hvad hun i sit hele liv havde set. Alt var her indrettet på det kosteligste. Trappen var et helt kunstværk, og det høithvækvede loft, vinduerne med glasmalerierne, våben og rustninger som vare grupperede langs hen på væggen, opfyldte Rosas hjerte med en følelse af ærefrygt. Hun måtte tilstå, at hun i denne omgivelse, måtte være fattig og ubetydeligere end ellers. Den pudrede lakai følte måske at han var hende meget overlegen. Han følte måske medlidenhed med hende, foragtede hende, eller havde måske aldeles glemt at hun var tilstede og ventede på det svar, som han skulle bringe hende. Men igennem alle disse nedtrykkende betragtninger kom dog altid den tanke srem hos hende, at hendes fader dog muligen kunne have ret, ved at gøre fordring på disse besiddelser og at grev fly ikke var den retmæssige besidder. Denne tanke kunne hun ikke blive kvit og vedblev derfor at forfølge den. „ Det kunne dog være muligt, at det var bestemt for mig at skulle bo her. Når jeg bare kunne slippe denne forfærdelige hoste, “ hviskedee hun ganske sagte og så sig omkring med skye blikke.. Øer kunne vel være forløben et qvarteer, førend lakaien kom tilbage. I den lange tid som den unge pige havde siddet her, havde flere tjenere gået forbi og havde meget næsvis stirret hende i ansigtet, hvorpå de uden at sige et ord, hurtig havde fjernet dem. Rosa anede ikke at disse labander kun vare komne for at overtyde dem om den mærkværdige lighed imellem hende og deres frøken Janette, som lakaien havde fortalt dem. — da han endelig vendte tilbage kunne Rosa straks se på hans ansigt at hans gang havde været forgæves. „ Gør mig ondt min kære “ sagde han i en fortrolig tone, „ men hvad jeg før sagde dem, var den rene sandhed, frøkenen er kørt bort for længere tid siden! “ „ Tillader de at jeg må vente til hun kommer tilbage? “ „ Kan ikke lade sig gøre — de må komme igen. “ „ Når kan jeg komme — hvilken tid mener de vel? “ - - „ Måske i morgen, eller iovermorgen. “ „ Så længe kan jeg ikke vente! “ udbrød Rosa grædende. „ Det gælder her om liv eller død. “ „ Men der er intet ved at gøre. Frøkenen er kørt bort, “ svarede han med den største ro. Ester en stor rådslagning imellem tjenerskabet havde de fundet på dette svar, som Rosa fik, for at blive „ dette fruentimmer “ kvit. „ Jeg kan på ære ikke sige dem, når hun kommer tilbage, “ vedblev han. „ Herman! “ kaldte en blid, velklingende stemme ned af trappen. „ Nådige frøken! “ „ Hvad vil den unge pige? “ „ Hun ville gerne tale med nådige frøken. “ „ Før hende op til mig, Herman! “ Det var Janette, som gav denne befaling. Rosa hævede blikket, og hvad hun så, viste sig for hende som sit eget billede i forklaret lys. Det farvede skin af et vindue faldt på den unge piges slanke skikkelse. Forbavselse, beundring og skinsyge opfyldte den stakkels Rosas hjerte og gjorde hende stum. Janette så ned på hende med en ejendommelig følelse. Hun så for første gang Rosas ansigt, som gjorde krav på hendes rang, formue og kærlighed. - Rosa var meget nedtrykt ved det svar, som hun fik af lakaien, havde ikke hørt at Janette i en sagte, men venlig tone havde opfordret hende til at komme nærmere, men lakaien, hvis uforskammede holdning hurtig forsvandt i Janettes nærværelse, skyndte sig nu at gøre Rosa opmærksom derpå. Rosa skyndte sig med at adlyde og fulgte nu med janelte i et modtagelsesværelse hvis glimrende møble ' ment aldeles blændede hende. Væggene vare tappeserede med skarlagen og guld. Panelerne vare af jbenholdt og møblerne vare udlagt med perlemor. Tunge, skarlagenrøde med guld gjennemvirkede damasf Gardiner, skjulte vinduerne og et blødt persist gulvtæppe gjorde ethvert skridt uhørlig. Døren stod åben og var kun tilhængt af et tungt tyrkisk teppe. Janette slog portieren tilbage. Diamanterne i hendes armbånd kastede skinnende stråler omkring, da hun hævede armen og opfordrede Rosa til at følge hende. Janette befandt sig i stor toilette, da slottet for øjeblikket var opfyldt af gæster. Over hendes udskårne kjole, bar hun en chemisette af kostbare kniplinger og på armene. Ærmerne vare af samme slags, og vare fastgjort ved håndledet med armbånd af Perler og diamanter. Denne påklædning kunne man antage for en udenlandsk modedragt. Lisette vidste kun, at denne dragt var bleven valgt for at skjule et sår på hendes arm — et sår, som Lisette langtfra troede kunne være af et hundebid, som Janette havde fortalt hende. „ De ønsker at tale med mig? “ sagde Janette og pegede på en stol hvor Rosa kunne sætte sig på. „ Jo, jeg ønsker det, “ svarede Rosa, medens hun tog sin hele stolthed til hjælp og talte i en tone, som stod i mødsigelse med hendes sygelige udseende og fattige ' påklædning. „ Jeg ønsker det rigtignok, da en stor forfærdelig ulykke tvinger mig til at bede frøkenen om deres hjælp. “ Janette greb i det første øjeblik efter lommen, for at give den unge pige en gave, men hendes fine følelse holdt hende tilbage derfra. I den unge piges hele væsen lå noget, som afholdt hende fra at tilbyde Rosa en pengeunderstøttelse. Det blege sørgende ansigt lignede hendes meget. Janette gættede tildeels sandheden, førend Rosa endnu havde talt et ord. „ Jeg beklager meget deres mig ubekendte sorg, og skal giøre, hvad der står i min magt, for at hjælpe dem; “ sagde Janette. „ Med hvad kan jeg hjælpe dem? Hvad ønsker de af mig? “ „ Knn tilladelsen til at besøge min fader! “ svarede Rosa, medens hun gjorde sig umage at bibeholde sin fatning. „ Og kan jeg dertil være dem behjælpelig — står det også i min magt? “ spurgte Janette. „ Greven kan gøre det — han vil vistnok ikke afslå dem min bøn, når de ville bede ham om det. Det er den eneste bøn jeg har fil dem — kun det ene ord, ikke andet! “ Rosa talte i en temmelig heftig tone. Janette betragtede hende halvt forundrende, halvt medlidende. „ De har endnu ikke nævnet mig deres navn. Jeg ved altså ikke for hvem jeg skal gå i forbøn hos greven, “ sagde Janette. „ Er de måske datteren af den ulykkelige mand, som sidder fængslet?.... “ „ Som gør krav på grev flys besiddelser, “ afbrød Rosa hende. „ De har gættet rigtig, jeg er hans datter — og min fader er i fængslet. Han er nærved at forlade dette jordiske liv. “ „ O, nej, nej! “ udbrød Janette. Et svagt Echo af rygtet, som hævede sig imod greven, havde nået hendes øre og hun var ikke i stand fil at skjule en skræk som påkom hende. „ Øet er kun alt for sandt, “ vedblev Rosa. „ Og man nægter mig at komme fil ham. Denne grusomhed kan jeg ikke fatte. En indflydelse som jeg ikkelkjender, eller fatter, skiller mig fra ham. Da jeg har bragt i erfaring at de kan udvirke mig tilladelse hos greven, at besøge min syge fader, så har jeg bragt det over mig af komme fil dem med denne anmodning. “ „ De befinder dem i en mærkværdig stemning, mit barn, “ sagde Janette, som med stigende forundring betragtede Rosas ansigt. „ Frygter de måske for af deres fader ikke ved, af de er gået herhen og muligen kunne vredes på dem derfor? “ „ Jo, ganske vist ville han vredes, “ svarede den unge pige noget ængstelig ved af tænke derpå. „ Jeg ved også af jeg handler urigtig, meget urigtig ved all gå herhen — men jeg kunne ikke udholde den tanke, af min fader skulle være nær ved af dø, og af jeg ikke skulle få ham mere af se. Jeg har glemt alt andet derover — min stolthed og al den uret man har gjort mig! “ „ Tror de da barn, af jeg har gjort dem uret? “ Spurgte Janette forundret. „ Ikke forsætlig, eller med deres villie. “ „ Men uret skal jeg alligevel have gjort dem? “ „ Jo — det har de. “ „ De mener, af når deres fader havde været i stand fil af kunne bevise sine fordringer fil grevskabet, så havde min rang og formue gået over fil dem, ikke sandt? Men er det da min skyld at sagen ikke er bleven opklaret? Vil te da give mig skyld til dethele? “ „ O, jeg beder dem, spørg mig ikke — spørg ikke videre, “ sagde den unge pige. „ Men det forholder sig således? — de kan ganske rolig svare mig, jeg skal ikke blive vred på dem og jeg lover dem at deres svar ikke skal have nogen indflydelse på det jeg muligen kan gøre for dem. “ Rosa skælvede på hele legemet ved disse ord. Hvorledes skulle hun forklare, hvilken beskaffenhed den uret var, hvorover hun beklagede sig. Når hun virkelig bragte sit forhold til Adolf på bane, måtte så ikke al uret falde tilbage på hende selv, som hun beskyldte Janette for. Skjøndt hun var meget skinsyg, kunne hun dog indse at hun handlede urigtig. Hun måtte tilstå, at hun ikke havde ret til at bære nag til Janette. Adolfs kærlighed til hende havde jo allerede- for længere tid siden slået rod. Men lidenskaben tager ikke imod fornuftige grunde. Rosa var af naturen meget blid, beskeden og af den samvittighedsfuldeste retfærdighedsfølelse. Til enhver anden tid ville hun hove vogtet sig for at smerte sine medmennesker — men nu? hun kendte sig næppe selv mere. Hun fristedes til at smerte denne skønne, stolte Janette. Hun var vred, forbittret og uretfærdig. Enhver andighed, som Janette besad, hendes anstand og skønhed anså Rosa som en uret, men det værste var det, at hun selv forekastede sig sin dårskab, svaghed og ufornuftighed. Da Janette gentog sit spørgsmål, om Rosa kunne beskylde hende for nogen andenuret, end at hun uden hendes vidende at have forurettet hende med hensyn til hendes rettigheder, som hun og faderen gjorde fordring på, var den unge pige ikke i stand til at svare derpå. Hun lod sit hoved synke ned på armstødet af stolen og udbrød i tårer. „ Jeg beder dem, spørg mig ikke! “ udbrød hun fortvivlet. „ Jeg kan ikke forklare dem det -- jeg er fattig og elendig og så forvirret, at jeg lidt ikke selv kan forstå, hvad jeg har sagt. Jeg er måske selv mere skyldig i min ulykke end de. Jeg kan godt indse det, men oet hjælper ikke alt sammen — jeg bliver endnu vanvittig ved at tænke derpå. “ „ Men, mit kære barn, når jeg har gjort dem uret, det samme hvilket, så er jeg straks beredt til at gøre det godt igen, “ sagde Janette. „ Nej, nej! “ udbrød Rosa. „ De formår det vist ikke. “ — „ Så må jeg have gjort noget, som aldeles ikke kan forandres? “ „ Jo — men jeg har ingen ret til at beklage mig derover. Jeg klager heller ikke. Få blot en tilladelse til mig, at jeg må besøge minsfakkels, syge fader, så vil jeg forlade dem og takke dem for deres godhed. De vil måske holde mig for barnagtig — jeg er det måske også — men jeg kan ikke forandre det. Troe mig, denne svaghed havde jeg hellere viist en anden, end til dem. Jeg beder dem blot at gå i forbøn for mig hos greven. “ Janette var meget forundret ved det hun hørte. Hun kunne ikke forklare sig, hverken den unge piges bevægelse, eller hendes tydelig udtalte had imod hende. Hun holdt dem for faderens lærdomme, som han havde indgivet datteren. Måske var den unge pige fra barnsbeen af bleven opægget imod grev flys slægt og hendes lidenskabelige udbrud måtte være en følge af hendes indgroede had. Men god og ædel som hun var, ønskede Janette at overbevise hende det urigtige i hendes påstand. Hun rejste sig, gik hen til Rosa og lagde sin hånd på hendes skuldre. „ Jeg tror de fager fejl af mig. “ „ O, nej — og hvad ligger også deri! “ „ Ganske vist, de fager fejl. Man har lært dem af anse mig for deres fjende, men jeg ønskede af bevise dem, af jeg ikke er det. Greven, min fader, er naturlig meget opbragt imod den mand, som har benyttet et falsk rygte, til af trænge sig ind i hans hus, og ved demonstrationer bemægtige sig den. Det er umuligt af de kan forlange, af han skulle nære venskabelige følelser for ham. Desforuden er han på grund af sin stilling nødsaget til, af trænge på undersøgelse og straf. Om deres faders frihed kan jeg altså ikke bede ham — men jeg er overbevist, af han ikke på nogen måde føler sig foranlediget til, af lade dem føle hans uvilje. Det er umuligt, når han har set dem, dem som ligner mig så meget, uden af han skulle holde af dem, som om det var mig selv. Når te altså tillader, af jeg må tale i deres interesse, så er jeg overbevist, af han alene for min skyld vil gøre alt for dem, hvad de ønsker. Disse venlige ord, måtte vinde et kvindeligt hjerte. Men Rosa var ikke modtagelig for hendes velmente ord. Sålænge Janette talte, tænkte hun kun på, hvorledes hendes skønhed måtte have fortryllet Adolf, og misundte den venlige trøsterinde for den behændighed, hvormed hun forstod at belægge sine ord. „ Jeg takker dem for deres deltagelse, “ svarede hun koldt, „ men jeg kan ikke modtage andre begunstigelser, hverken af dem eller af greven, end dem hvorom jeg har anmodet dem. “ Dybt krænket trak Janette sig tilbage. „ De er et forunderligt barn! “ udbrød hun. „ Mit venlige tilbud viser de tilbage? “ „ Ja, “ svarede Rosa, med bestemthed. „ Og de vil ikke sige mig, hvorfor? “ „ Nej, det er en hemmelighed, som jeg må indelukke dybt i mit hjerte. “ „ Godt, jeg skal ikke trænge ind i deres hemmelighed — men der kunne komme en dag, hvor de trænger til et hjerte, til hvem de kan betro deres sorger. Når dette nogensinde skulle ske, så beder jeg dem, at de erindrer, at de har en veninde på fremtidshåb, som til enhver tid vil glæde sig ved at modtage dem og stå dem bi med råd og dåd. “ Rosas eneste svar bestod i et dybt suk. Hendes hjerte var alt for fuldt, til at hun kunne tale — måske frygtede hun at sige mere, da Janette ellers muligvis kunne gætte hendes kærlighed til Adolf. „ Min fader er rigtignok fraværende, “ sagde Janette; „ men jeg skal skrive et par ord til fangevogteren og vil håbe at alle hindringer for at besøge deres fader dermed er ophævet. Greven kan ikke være få grusom at stille dem fra deres fader, det ville være alt for hårdt for dem stakkels barn, tillige da han ligger meget syg, som de siger — i ethvert tilfælde fkal jeg påtage mig ethvert ansvar for følgerne, af hvad jeg har gjort. “ Hun tog en pen og skrev med lette hurtige træk nogle ord på et blad papir, forsynet med grev fly ' s våben. Dette papir lagde hun sammen og gav dette til den stakkels skælvende pige, som hurtig rejste sig og tørrede sine tårer. „ Tag det kun mit barn og jeg vil ønske dem, at de må have held af deres gang. Gud give at deres fader må blive rast, det er mit og som jeg med vished tør sige, ligeledes grev flys oprigtige ønske. Og nu mit barn, må jeg bede dem at forlade mig, da tiden ikke tilhører mig selv, men husf på mit tilbud, hvis de skulle trænge til det. “ „ Jeg skal ikke forglemme deres godhed, “ svarede Rosa, medens hun gik hen til døren. Allerede havde hun nået den, men en følelse, som hun ikke kunne blive herre over, fik hende til at vende tilbage. „ O, jeg beder dem, min frøken, de må ikke holde mig for en utaknemmelig skabning, “ sagde hun i en blid, underdanigere tone, som hun før havde talt i. „ Jeg er det ikke, men er dybt rørt af deres, imod mig beviste godhed — men jeg er så ulykkelig, så forvirret, at jeg lidt ikke ved, hvad jeg selv siger. Men når jeg lader til at være stivsindet, ved at tilbagevise deres hjælp, så beder jeg dem, at de derfor ikke vil anse mig for utaknemmelig, men grunden dertil kan jeg ikke forklare dem og de vil aldrig få den at vide. “ Den unge pige havde næppe udtalt de sidste ord, da en forfærdelig hoste afbrød hendes tale. Hun vinkede med hånden til afsted, da hun ikke formåede af fremstamme et ord, vaklede derpå ud af værelset og forlod hurtig slottet. Således sluttede de to rivalinder deres samtale. Janette stod med hånden lænet til bordet nedsunken i dybe tanker. Hun tænkte på den forunderlige tilskikkelse, ved hendes møde med Rosa. „ Mærkværdigt, “ sagde hun. „ Ten unge pige må være i samme alder som jeg, tillige ligne vi hverandre så meget, af når klædedragten ikke var så forskellig, var det let af tage fejl af os to. Hun må være i familie med os — og når det er tilfælde, så kan jeg godt forstå hendes harme imod greven som har fået fortrin for hendes fader. Men denne forklaring kan ikke være tilstrækkelig. Det had, som udtalte sig, i ethvert blik af hende imod mig, kan ikke have det til grund. Jeg tror det i det mindste ikke. Hvor besynderligt var ikke hendes tale, da hun påstod, af hun ikke kunne sige mig grunden og af jeg aldrig skulle erfare den. Hun må skjule en hemmelighed for mig — men hvorledes skal jeg dog erfare den, for af hjælpe og trøste denne ulykkelige pige? “ Pludselig blev hun forstyrret i hendes eftertanke. Forhængene blev hurtig reven til side, og da Janette forskrækket så i vejret, stod Oskar med vrede lynende øjne foran hende. „ Hvad har jeg nylig erfaret om dig! “ udbrød han rasende. „ Er det sandt, at du har modtaget besøg af en tiggerske! “ „ Om hun var en tiggerske ved jeg ikke, Oskar, men jeg ved at det var datteren af den stakkels mand som sidder fængsletsvarede Janette blid. „ Alt det ved jeg allerede — alt! rasede Oskar. En smuk opførsel af dig, at du lader os vente på dig ved Dineen, fordi det behager dig at give tiggere og vagabonder audients! Hvad ville den person — hvad forlangte hun. Ville hun tale med dig, eller med greven? Du har dog vel jaget sådant pak på porten? “ „ Hun bad kun om tilladelse til at besøge hendes fader, som ligger meget, meget syg i fængslet. “ „ Nå, det var endnu det bedste, dette kvindemenneske kunne forlange. Bad hun ikke tillige om en kalesche til at køre hen til ham. Tilladelsen til at besøge denne landstryger kan hun ikke få! “ „ Kan hun ikke få tilladelse til at besøge sin egen fader? Hvem vil nægte hende den? “ „ Du har nok glemt dit modersmål, din tosse. Jeg siger hun får ikke denne tilladelse. Har du sorståef mig? “ „ Jeg kan ikke tro, at greven ville nægte det stakkels barn denne bøn. Så grusom kan han ikke være. “ „ Nå, det tror du? Spørg ham dog, om han vil gøre det! Og skulle han være så dum og tåbelig, at tillade det, så er jeg endnu tilbage og skal nok sørge for at dette ikke skeer. Jeg ved hvad jeg har at gøre, og skal betage dette pak lysten til, at udgive dem for prætendenter og trænge ind i slottet. Tøer den gamle skurk, så meget destobedre! Men så må vi også sørge for, at hans galskab ikke går over på andre. Forstår du nu, hvorfor greven ikke skal eller må give tilladelsen, og hvorfor fangevogteren har fået befaling, ikke engang at lystre nettens tilladelse, for at bringe datteren sammen med faderen? “ „ O, min gud, Oskar — så frygter jeg, at have begået noget urigtigt, “ svarede Janette frygtsomt. „ Den unge pige som var her og skildrede mig hendes oval, bevægede mig til at udstille denne tilladelse. “ „ Hvad behager — hvad har du gjort? har du da rent mistet forstanden? “ „ Jeg har sirevet en billet til fangevogteren i grevens navn, og hun har taget den med sig. “ „ Har du virkelig understået dig at gøre dette! “ Udbrød han rasende og greb hendes arm. Det var den arm hvorpå Alma havde sat sit mærke og Janette skælvede af smerte ved denne ublide berørelse. „ Hvad fanden bevæger dig til at blande dig i grevens affairer? Ved din dårskab har du måske tilintetgjort alt. Jeg kunne af harme knuse dig, dit fæ! “ Ved disse ord stødte han hende voldsom fra sig. I dette øjeblik kom grev fly hurtig ind af døren. Han var nylig vendt tilbage fra en spadseretour. „ Hvad skal det betyde, Oskar? “ udbrød han harmfuld. „ Hvad det skal betyde, det skal jeg med få ord forklare dem, “ rasede Oskar. „ Det skal betyde, at i, i denne ædelmodige familie, er alle tilsammen, nogle narrer og fæhoveder. Nu har jeg i flere dage i træk gjort mig enhver optænkelig møje, at holde enhver fjernet fra den vanvittige Dyring. Måske om nogle timer havde al vor sorg og nød haft en ende, da det pludselig falder denne tossede tøs ind at skrive til fangevogteren — hvilket — det må himlen vide. I ethvert tilfælde har vi nu den fornøjelse, at den hele menighed erfarer den døendes sidste ord og tanker. Gid fanden havde jer alle sammen. “ Greven var bleven ligbleg. Han skælvede igen over hele legemet, ligesom den morgen ved frokosten, da Oskar omtalte hans natlige besøg hos den fangne. Janette blev bange, da hun bemærkede grevens bleghed. „ Jeg frygter for at have begået noget urigtigt, “ Sagde hun til greven. „ Du har båret dig ad som en dosmer og har formodentlig tilintetgjort mit hele arbejde! “ afbrød Oskar hende. „ Vor eneste frelse består i, at jeg går hen og bringer det i den gamle orden. “ „ Tag dem i agt Oskar! “ svarede greven i en ejendommelig tone. Den unge mand kastede et spottende blik på greven, og forlod værelset, idet han opslog en hånlig latter. Andet kapitel. I fængslet. Med lette fjed ilede Rosa igennem parken, og tilbage til den usle bygning, hvori hendes fader sad indelukket og som rygtet påstod — lå nærved at dø. da hun forlod parken og nåde vejen som førte ned til landsbyen, opdagede hun en skikkelse, som gik samme vej, som hun skulle. Mærkværdig. Kærligheden besidder en fortryllende indflydelse! Den forvandler ikke alene sjælens kraft, men den skærper tillige sandserne. Dette blev klart for Rosa i dette øjeblik. Så langt denne skikkelse også var fjernet fra hende — så slog henoes hjerte dog hurtigere ved at se efter skikkelsen, det kunne jo umuligt være nogen anden end den bland, hendes fjende tilhørte. Hendes første indskydelse bød hende at ile efter ham — men en kvindelig følelse af skam holdt hende tilbage. For alt i verden havde hun ikke gjort noget, som kunne nedsætte hende i hans agtelse. Hun nøjedes med at påskynde sine skridt, som næsten ikke var at bemærke. Et lykkeligt tilfælde holdt ham en kort tid tilbage, idet han trak et papir op af sin lomme, for at studere dets indhold. Papiret havde formen af et brev. „ Han læser et brev fra hende, “ hviskedee Rosa sagte, og ved denne tanke forsvandt hele hendes glæde, hendes gang blev nu tung og med besværlighed måtte hun slæbe sig frem. Endelig stak han brevet tilbage i lommen, men langsomt, som i en drøm, gik han fremad, indtil Rosa havde nået ham. „ Rosa! “ udbrød han, „ hvor kommer de fra? Hvad fejler dem? Er de syg? “ „ Jeg er ikke så ganske aldeles rast — det smerter mig i brystet! “ stammede hun. „ Hvorledes kommer de på denne vej, der fører til „ Fremtidshåb “? “ „ Jeg ved det. Jeg kunne ikke udholde det længere at skilles fra min syge fader. Således har jeg kæmpet imod min stolthed, er gået op på slottet og har — har — “ Hun ventede med at svare. Hun havde ondt ved at udtale grevens datters navn. „ Har de fået nogen i tale på slottet? Hvem talte de med? “ „ Jeg talte med „ Frøken Janette “! “ svarede Rosa. Hun udtalte de to sidste ord i en hård og rå tone, så at hun selv blev skamfuld over sin opførsel. „ De har talt med grevens datter! “ udbrød Adolf ligeså skamfuld som hun. „ Jo, jeg har, men ikke længe. “ „ Og hun behandlede dem venligt, ikke sandt? — jeg er overbevist derom. Af hendes hele characteer at dømme, er det ikke muligt, at hun skulle have været uvenlig imod dem. Hun er så blid, god og elskværdig. “ „ Jeg fik det, hvorom jeg bad hende, intet mere eller mindre, “ svarede Rosa kort. „ Og hun gav dem det, uden at de behøvede længe at bede hende derom, ikke sandt? — jeg vidste nok at hun ville gøre det, så snart det kunne lykkes dem, at få hende i tale, “ vedblev Adolf. „ Alle hendes undergivne forgude hende for hendes hjertensgodhed. Enhver som er nedtrykt af sorg tyer til hende og alle forlade hende trøstet og beroliget ved hendes uendelige godhed, så meget som det står i hendes magt. Når de havde forlangt nok så mange tjenester af hende turde jeg indestås for, at hun havde hjulpet dem.... “ „ Men jeg havde ikke m

1879_Anselmo_AmelieEllerLivIDoeden

Viktor de

Viktor de

Anselmo

Viktor de Anselmo

Amelie Eller Liv Idøden

male

male

dk

Anselmo

Amelie Eller Liv Idoeden

Amelie eller Liv i Døden

Efter en afdød Jordemoders Meddelelser. Roman

n

gothic

Lohmannske Forlagsforretning

KB

Andet bind kom i 1880. Forfatter ikke identificeret, file-name er derfor pseudonymet

nan

nan

O

Første kapitel. Jordemoderen. „ Nå, det kan man rigtignok kalde et Herrens vejr, det regner skomagerdrenge ned! “ sagde madam Møller, idet hun rystede sin paraply, der glindsede af væde. Hun var lige trådt ind i den lave stue i Regnegade, der beboedes af hende og hendes mand, skomagerfrimester Møller. „ Nå, lille mutter, er du endelig der? “ Sagde Møller, der med brillerne helt nede ved næsetippen studerede „ Flyveposten “, ' „ Du har været længe borte. “ „ Ja, det skulle jeg mene, “ svarede madamen, idet hun sindigt aftog sit overtøj, „ det var en lang tur og et drøjt pust. “ Madam Møller var examinerct jordemoder og hørte til den gamle skole. Ingen knndc, når de så hende, tvivle om nt hun hørte til fngct. Det var en temmelig mager kone af middelhøjde. I sin ungdom havde hun vist været ganske køn. Både sommer og vinter bar hun, når hun var i forretning, et sort uldent shavl, og ved højtidelige lejligheder anlagde hun et par store hornbriller, der gav hende et lærd, gravitetisk udseende. Man så hende aldrig uden den store boxdugstasfc, hvorfra forretningens attribut, den store sprøjte, forrædcrsk keg frem, til skræk og advarsel for de mangfoldige børn i de mange familier, hvori hun som, og som erindrede sprøjten med en vis angst og bæven. Forresten var madam Møller en brav, hjertensgod kone, dygtig i sit fag og elsket og afholdt af alle. Møller lagde straks avisen bort og hjalp madamen de tyksålede ankelsko af. „ Kom nu, mutter, “ sagde han, og få dig en varm kop the, du seer ud til at kunne trænge til det. Bordet har nu stået dækket i samfulde to timer. “ „ Ja, trænge til det, kan jeg, det ved den søde gud, “ svarede madam Møller og tog plads i den gammeldags sofa, - „ ja, ja, det er dog en velsignet ting for os madammer, at have en rar, kær sjæl i hjemmet, der tænker på os og hygger for os, når vi komme hjem. Det er et strengt kald, vi have, så vi kunne jo nok trænge til lidt godt ovenpå strabadserne. “ Møller satte sig lige overfor sin kone, udsøgte de bedste stykker kød og andet pålæg, som han lagde på hendes tallerken, og smnrte efterhånden smørrebrød til hende. Madamen så med inderlig glæde til, men efter at have spist et stykke smørrebrød, sagde hun i en halv bebrejdende, halv spøgende tone: „ Men Møller, primer du da! Du har jo ikke engang så meget som budt mig en tår for tanden! “ „ Ih, du fredsens, sikken et glemsomt dyr jeg dog er! “ for Møller op og løb ud i køkkenet, hvorfra han straks vendte tilbage med en klnkflaske og to glas. Madamen lo og rystede på hovedet, medens hendes mand skænkede i de to snapseglas, der just ikke hørte til de mindste. „ Ah! “ mumlede madam Møller efter at have drukket, „ det gør godt ovenpå den dyst; men ved du hvad, lille ven? Du kommer sandt for dyden til at skænke mig en lille en til i aften, for gennemblødt blev jeg. Det nytter ikke stort at sidde ved den varme kakkelovn, når man ikke tillige syrer i indvendig. “ Det ville være fcilagtigt af os, når vi ved ovenståcnde samtale muligvis havde bibragt læserne det indtryk, at madam Møller var forsaldm til drik; hun drak ellers aldrig spiritus, men en snaps til sin mad anså hun for tilladt, ja nødvendigt med hensyn til den besværlige stilling, hun indtog. „ Ja, Møller, “ vedblev madamen, efter at have styrket sig ved den anden libation, „ det er det vi så ofte have talt om, at det jordmoderliv er en drøj tilværelse, især for mig, som i min praksis seer så megen Jammer og ynk hos mine fattige. “ „ Ja, ja, lille mutter, jeg ved det nok, men jeg ved jo på den anden side også, at du gør så meget for at hjælpe, hvor du kan, og — egentlig talt — en opoffrelse kan man jo ikke kalde det, for vi er jo ikke så fint vante og have jo desuden hvad vi skulle bruge. “ „ Det kan du nok have ret i, nkøller, „ men hvad tror du, at jeg kan gøre med de usle 2 daler, som fattigvæscnct betaler mig for hver forretning? Det skal såmænd ikke række langt. “ „ Det er nu min private mening, som, gud bevares, jo også kan være forkert, “ mente Møller, „ at folk, der er så bundsattigc, hellere må tage ud på stiftelsen. “ „ Ja, forkert er den, det ved den søde gud, “ Sagde madamen. „ „ Skomager, bliv ved din læst “, den kender du, men det andet må du lade os andre om. “ „ Å ja såmænd, læsten forstår jeg mig nok på; men jeg kan dog ikke få en anden mening ind i mit tykke hoved, det andet anbelangendes. “ „ Så skal jeg såmænd se at forklare det for dig. Seer du, sådan en stakkels skabning slår måske i vadskeballien lige til den sidste time, og har ofte en mand, der drikker pengene op lige så hurtigt som de blive fortjente. Samme kone har tidt også en 4 eller 5 andre smårollinger, som ville komme til at døje meget ondt, hvis moder tog fra dem, og derfor bliver moder og døjer ondt med dem, frem for at tage på stiftelsen og pleje sig en kort tid. Manden er en slyngel, der hverken kan ernære sig selv eller familien, men han skal nok passe hvert år at sætte mig i bevægelse, med hensyn til dens forøgelse. “ „ Å ja, “ sukkede Møller og rystede på hovedet, „ hvilken frækhed der dog kan herske her i verden. Jeg kunne nu aldrig hare været bekendt at se dig ind i dit milde ansigt, mutter, når jeg opførte mig som en sådan Karl. “ „ Ja, Møller, vi to er lavede af en anden surdcig end den slags folk. Hvad det nu var, jeg ville sige, nå, madam Hansen herinde ved siden af spurgte mig forleden, hvorledes det kunne være, at jeg, der har været i forretning i så mange år, ikke blev federe, men stadig var så tynd som en spegesild. Du kan tro, at jeg tog bladet fra munden. Nej, madam, svarede jeg hende, fed blive jeg aldrig, og det har sine gode grunde. De kender jo nok madam Petersen omme i Gothersgade, hende på salen, som jo så gerne vil kaldes frue. Nå, de kender hende, sagde jeg, så ved de også, at hun er så tyk som en øltønde, og det har sine gode grunde. Hun får lidt sine loo, 200 a 300 daler, og mange gange silkekjoler og andre fine presenter for hver forretning. Hun bliver hentet i wienervogn, og når hun kommer i et hus, er bordet altid dækket med vine og fine retter. Vi andre madammer, som kun have med de fattige koner at bestille, tage kun vore 2 daler, og somme tider ingenting, men de stakler skulle jo hjælpes ligeså godt som de rige, og i Vorherres øjne ere vi ikke mindre, det er nu min mening. “ „ Og den mening er den rigtige, mutter, gud velsigne dig, “ sagde Møller halv rørt; „ men det forstår sig, du har jo dog også haft godt betalte forretninger. Kan du huske, ja, det er jo for den sags skyld snart 25 år siden; men kan du husfe den aften, da du tjente de halvhundrede daler. “ „ Om jeg kan husfe det, ja, det står lige så levende for mig, som om det var slet den dag i dag. Kan du... “ Madam Møller blev afbrudt ved, at der blev trukket stærkt i klokkestrengen. „ Ih, du min gud! “ råbte madamen og for op fra sofaen, „ jeg troede dog så bestemt, at jeg skulle have fået lidt ro nu. “ Med disse ord åbnede hun døren. Udenfor stod der en høj herre, indhyllet i en stor kappe og med en bredskygget hat, der var trykket dybt ned i panden. Uden at løfte hovedet spurgte han: „ Er de madamen? “ „ Ja, jeg er madam Møller “, svarede hun lidt forundret. „ Så gør Dein øjeblikkelig færdig til at følge med mig “, sagde Herren, „ jeg vil vente på dem. “ Madamen så først lidt tvivlrådig ud, da hun sagde: „ Gå de kun i forvejen, sig mig blot, hvor det er, så skal jeg straks følge efter. “ „ Nej “, sagde kappemanden med en utålmodig gebærde, „ det går ikke an. Jeg sagde dem, at jeg vil vente og da vi have hastværk, håber jeg, at de vil skynde dem. “ Madamen så nok engang på ham; men han ytrede ikke et ord mere, og lænede sig tavs op imod dørstolpen. Uden at betænke sig iførte madam Møller sig skyndsomt sin hat og sit schavl, og erklærede sig parat til at følge med. „ Men hust nu, Møller “, råbte hun, idet hun ved den fremmedes side gik ud på gaden, at du ikke bliver oppe efter mig. Dog læeg nøglen under måtte «. “ Udenfor på gaden holdt en elegant ekvipage. Til madamens overraskelse åbnede hendes ledsager vogndøren og indbød hende med en håndbevægelse til at stige ind, hvorpå han selv tog plads ved hendes side. Møller, der forundret stod i gadedøren og betragtede den prægtige måde, hvorpå hans kone denne gang blev afhentet, lagde mærke til, at dampen stod som en tåge omkring hestene og skummet fløj omkring fra bidslerne og faldt tæt på stenbroen. Han blev lidt forunderlig stemt ved dette syn; thi det var tydeligt, at dyrene vare blevne anstrengte og vare løbne et godt stykke vej. På engang var det som et lynglimt for igennem hans hoved. „ Mutters taste, død og salte pine, den glemte hun jo! “ råbte han og for som en raket tilbage ind i den lille stue. Ligesom han kom ud igen, smeldede kusken på bukken, hestene stejlede og for afsted og det var lige akkurat, at diøller fik lejlighed til at kaste tasten ind gennem det åbne vognvindue. Mied rasende fart for vognen afsted, kusken pidsfede på de vælige dyr, hvis hove fik stenene til at sprude funker, og borte vare de, bortførende skomager Møllers elskede ægtehalvdel — hvorhen? Ja, derover spekulerede Møller hele resten af aftenen, medens han sad ved kakkelovnen og røg på sin pibe, og et dampende glas punsch bidrog til at forhøje nydelsen. „ Hm “, sagde han sagte til sig selv, da han klædte sig af for at gå til sengs, „ Gud bevare min stakkels kone for den onde, for sådan så den fyr so rigtignok ud. Nå, et godt kristent menneske, der går i sit lovlige ærinde, får han jo ingen magt over. “ Og med disse fortrøstningsfulde tanker slumrede mester Møller ind. Andet kapitel. Med lynets hastighed i den marke nat imidlertid fortsatte vognen sin fart. Med ustandset hurtighed kørte den igennem store Kongensgade, ud af Østerport til de nåde kongevcicn. Natten var bælmørk. Det stormede heftigt og regnen skyllede ned og pidskcde mod ruderne i vogndøren. kusken vedblev at fremskynde hestene, der imidlertid, efter at de i forholdsvis kort tid havde tilbagelagt et par mil, drejede om ad en sidevej, hvor det var forbunden med stor besværlighed at køre; thi den langvarige regn havde opblødt vciene i den grad, at vognen flere gange sank i dynd til vognaxen. Madam Møller sad længe fordybet i sine egne tanker og undrede sig over, hvad hele denne begivenhed havde at betyde, og hvad enden skulle blive. „ Å “, tænkte hun og lo halvt ved sig selv, „ jeg tænker nok, jeg slipper helskindet derfra, for man bortfører næppe en gammel jordemoder i de treds uden at man har brug for hende. Ja, såmænd, havde det været for 40 år siden, kunne det have set galt nok ud, for et rask pigebarn var jeg og godt så jeg ud. Men, der falder mig noget ind, gud ved, om man ikke har taget fejl af mig og madam Petersen på salen. Men hun vil blive rasende, hvis så er og hun får det at vide. Ligemeget, jeg er nu engang her og skal gøre min pligt. Jeg kan for øvrigt godt lide at spille den fine dukke et puds for hendes stornæscthed. Lad hende kun komme, madam Møller kan vel ligeså godt tage det op med hende som med alle og enhver. “ Enten det nu var den skingrende kjørscl på den dårlige vej eller nydelsen af de to snapse, eller hvad der er antagcligst, begge dele i forening, så faldt madam Møller snart i søvn, hvilket lydelige trompettoner fra et hjørne af vognen triumferende forkyndte. Hendes ledsager gjorde en utålmodig gebærde ved lyden af disse blide, beroligende toner, trak kappen tættere omkring sig og lænede sig atter tilbage i sit hjørne. Efter en timestids forløb drejede vognen ind i lang alle og et kvarter efter standsede den med et temmelig heftigt ryk foran en storartet bygning, hvis konturer man i det tætte mørke ikke formåede at skelne. Ved det heftige ryk i vognen for madam Møller forover og vågnede. Formodentlig have hendes drømme været af en hyggelig og sybaritisk Art, thi hun vågnede med det udråb: „ Fy, Møller! skam dig: der væltede du jo toddyen! “ Hendes sidemand, der hidtil havde bevaret en mørk taushed, formåede næppe at tilbageholde et lille smil. Kusken var imidlertid stegen ned fra bukken og havde åbnet vogndøren. Hendes ledsager mere rev end hjalp hende ud og førte hende hastigt op ad en høj stentrappe, hvorfra man gennem en udskåren egetræesdør trådte ind i en hvælvet, meget stor og meget elegant indrettet vestibule. Gulvet var belagt med store sorte og hvide marmorsten. Loftet og væggene vare rigt forgyldte og dekorerede. En rigt udskåren egctræestrappc førte i vestibulens baggrund op til slottets første etage. På begge sider af trappen var der anbragt store, kostbare blomstergrupper, der omtrent nåde fra gulvet til loftet og ud fra hvilke to broncefigurer i legemsstørrelse synes at svinge sig, hver af dem bar store lysekroner i de højt hævede hænder. Midt i hallen plaskede et springvand. Den tavse herre førte madam Møller gennem vestibulen ad trappen, der var belagt med kostbare brysselertæppcr op til værelserne i første etage. Her stod der lige for trappen en dejlig marmorstatue, forestillende „ Tansheden. “ Det var en blid, yndig kvindeskikkelse med fingeren for munden og stående i en lyttende stilling. Denne advarsel syntes at være overflødig nu; thi der hersfede den dybeste stilhed i hele huset, der hørtes ikke en lyd, der kunne forråde, at dette Paradis blev beboet af levende mennesker. Efter med hastige ord at have anmodet madam Møller om at tage plads i et lille kabinet, hvorind han havde ført hende, forsvandt hendes ledsager; men vendte straks igen tilbage med en tilsyneladende ældre herre. „ De er jordemoder? “ spurgte denne med en forunderlig stemme, som om den kom fra en grav. Madam Møller gyste lidt og nejede bejaende. „ Godt “, sagde Herren, „ her er en dame, som trænger til deres hjælp, og det snarest muligt. “ Han trak et Gulduhr op af lommen og så derpå, medens madam Møller i sit hjerte tænkte, af når det hastede så meget, måtte man hellere have ført hende til patienten end trække tiden ud med lang snak. „ Klokken er nu et “, vedblev Herren, „ Klokken fire må hele historien være afgjort! “ „ Ih, du søde “, udbrød madam Møller, der aldrig brød sig om af tage bladet fra munden, hvem hun så end talte med, „ De har godt ved af snakke, men om historien er forbi klokken tre eller klokken tolv, det råder kun gud for. “ Uden af ændse denne afbrydelse vedblev Herren: „ Gør deres pligt, men gør den hurtigt, og de får en god betaling. Mærk dem vel, af de kun er her for af foretage det absolut nødvendige, men af de iøvrigt hverken har af tale med patienten eller folkene her eller overhovedet af bryde dem om andet end deres forretning. “ madam Møller, der ikke var vant til af blive tiltalt på en sådan måde, ville til af forsvare sin krænkede værdighed, men husets herre, thi som sådan antog hun ham for af være, tog hende uden videre ved armen og førte hende ind i et tilstødende værelse. Først nu lagde madam Møller med forskrækkelse mærke til, af manden bar en sort fløielsmaske. Tredie kapitel. De maskerede beboere. Madam Møller nærmede sig forsigtig en meget elegant himmelseng, der stod midt i værelset, og drog et karmoisinrødt silkeforhæng tilside. En lille sin, hvid hånd lå på det fine kammerdugs lagen, hvori den af og til ligesom krampagtigt greb fat. Hun fik ikke tid til ret af betragte sin patient, før hun hørte en sagte jamren. „ Nå, nå, min gode “, sagde madam Møller blidt og klappede den lille hånd, „ hvorledes har vi det, vær tålmodig, det er snart overstået. “ Manden med masten, der havde taget plads ved fodenden af sengen, bøjede sig ned til madam Møller, og hviskedee: „ Som jeg har sagt dem, har de kun af forrette deres tjeneste og intet videre. Deres ord er her overflødige. Tiden iler, søg snarest mulig af gøre deres pligt. “ Nu var madam Møller en skikkelig, hjertensgod kone, men hidtil havde hun kun bevæget sig iblandt de lavere klasser, hvor man så op til hende og betragtede hendes ord som visdom, det var derfor, at hun med en undertrykt vrede svarede: „ Gøre min pligt; tror da Herren virkelig, at det afhænger af mig, hvornår fødslen skal foregå? “ „ Derom vil jeg ikke disputere med dem, men jeg siger dem, at vi hurtigt må være færdige og at deres betalings størrelse vil rette sig efter, hvor hurtigt det vil gå. “ „ Ja “, sagde madam Møller, og stirrede bestemt på den maskerede, „ da var det nok lige så godt, min gode mand, de forduftede og i stedet for sendte mig en eller anden stikkelig kone, der kunne hjælpe mig. Heller ikke ville det være afvejen om de sørgede for lidt til at styrke hjertet ved. det bliver en slem dyst denne her, skal jeg sige dem. “ „ Jeg kan ikke sende dem nogen kone til hjælp; thi her findes ingen, og hvad niere er, jeg vil ikke sende dem en sådan hjælp. De må hjælpe dem selv. “ Med disse ord forlod den maskerede herre stuen. „ Ih, du fredsens! “ udbrød madam Møller, og stirrede forbitret efter ham, „ Det var dog et rigtigt rivegalt mandfolk. Vil man bare se! “ Efter således at have udtrykt sin hjertens mening fik madam Møller travlt og helligede sig nu i rum tid til gavn og bedste for den syge dame. Mod hende var hun venligheden og godheden selv. Madam biøller vidste at gøre forskel på sine folk. Efter en halv times forløb trådte manden med biasfen atter ind i stuen. Han bar en bakke, hvorpå der stod en flasfe og glas, og hvilken han satte på en stumtjener. Madam Møller gik ham hurtigt i møde og sagde i en bestemt tone: „ Her kan jeg ikke udrette stort. Har de patientens liv kært, må de øjeblikkelig sende bud efter en læge. “ Manden for ligesom lidt forstrækket tilbage, men fattede sig hurtigt og svarede: „ Er dc fra forstanden? Det er umuligt; jeg hverken vil eller kan sende bud efter nogen læge! “ „ Ja, så må de undskylde mig, så går jeg selv, for jeg kender min pligt. Der er nu Petersen i Gothersgade, det er en præcis mand, og med hensyn til betalingen, så gud velsigne dem, så nøjes han med, hvad han får. “ Madamen havde sovet så længe og så trygt, at hun rent havde glemt den lange køretur, og talte, som vin hun befandt sig i København. Madamens næsten komiske fejltagelse lod til yderligere at forbittre den maskerede, hvis uro synlig voksede for hvert minut, der hengik. „ Jeg siger dem jo, “ skreg han, „ at det ikke kan lade sig gøre; vi er flere mile fjernet fra byen, og her på egnen findes ingen læge. “ Madamen så vist på ham, som om hun ville sige: „ Nåda, der leverede du en god en for dem, der ville tro det, “ men da hun nok mærkede, at demonstrationer næppe ville nytte synderligt her, foretrak hun at tie og at gøre for den syge, hvad der stod i hendes magt. Manden stod et øjeblik, som han var uvis om, hvad han skulle gøre, derpå greb han med et fast, næsten krampagtigt tag om madamens håndled, førte hende hen i et hjørne af værelset og hviskedee med halvkvalt slemme: „ Der må og skal komme en ende på denne sag, hører de, og det snart, thi ellers er både de og den syge i sengen dødsens! “ Et voldsomt, næsten krampagtigt skrig fik madam Møller til med magt at rive sig løs og ile hen til sin patient. Med ømhed greb hun dennes ene hånd, som hun trykkede, medens hun med den anden strøg ned ad hendes kind. Forfærdet tog hun hastigt hånden til sig igen og så nøjere til. Også den syge bar en fløielsmaskc af en lysere farve. Uvilkårlig greb hun atter effer den lille fine hånd, for ligesom at få en forvisning om at det var et virkeligt levende menneske, hun havde for sig. Den lille hånd var badet i sved og bævede konvulsivist. Sagte lagde hun den atter tilbage på tæppet. Alanden havde imidlertid forladt værelset, og madam aløller, der selvfølgelig antog, at vinen var bestemt til gavn og glæde for hende, gik sagte hen til stumtjeneren og skænkede sig et godt glas fuldt. Hun blev helt romantisk og bevæget stemt, effer at have nydt det første glas, og velbehageligt betragtede det andet med koketterende blikke. „ An ja, gamle Møller, “ mumlede hun, „ dctte her seer ikke ud til at skulle gå let fra hånden. Skulle vi ikke gjcnsees, så tænk på mig. Ja ja, min gamle ven, bare du vidste, i hvilken fare din gamle mutter befinder sig, så var du for længe siden på vejen hertil med gadekommissaircn, ja det ved gud du var.... “ Madamen blev atter afbrudt af den maskerede, som indtrængende forlangte at vide, når der ville komme en ende på det. “ „ Når gud vil, “ svarede madam Møller, „ han har gjort sit, men alt kunne have været forbi, hvis her havde været en læge. Skakten derhenne i sengen kunne de derved have forskånet for mange lidelser. “ „ Lidelser, “ mumlede manden, „ dem har hun fortjent, og de stade intet, når blot historien snart kan få en ende. “ „ An ja, jeg forstår det nok, “ sagde madam Møller i en halv resigneret tone, „ De har naturligvis aldrig vidst, hvad det vil sige at have børn, og endnu mindre fået nogle. En af de unge doktorer spurgte mig engang, medens jeg gik og lærte på stiftelsen, om jeg vidste, hvorfor mandfolkene ikke fødtc børn ligesåvel som kvinderne. „ Nej, hr. Doktor, “ svarede jeg, „ den kan jeg ikke, uden at det så er, at den gode gud har bestemt det. “ „ Ja, det er sandt nok, “ sagde han så, „ men jeg skal sige dem grunden, det er fordi vi mænd ikke kunne holde lidelser ud så godt som kvinderne. Ethvert ægteskab ville så højst kun blive velsignet med tre børn. Først fik da konen et barn, så branden et, og endelig konen det tredje: men manden ville så betakke sig, når turen kom til ham igen, for han havde fået nok af den sag første gang, og da gud jo vil have jorden befolket, har han væltet hele det læs over på de stakkels kvinder, som også tålmodigt bærer det og meget andet. “ Et halvkvalt skrig fik atter madam Møller bragt til bevidsthed om situationen, og hun fik kun tid til at stubbe den maskerede herre ud af døren, før han fik givet sin harme luft over hendes snakkcsalighed. Hendes nye patient syntes at befinde sig under en vis tvang; thi der kom ikke et ord over hendes læber. Et kvarter efter hørtes et sint skrig fra et lille spædt barn, og den maskerede herre styrtede ind i værelset. Skikkelsen i sengen lå mere død end levende, og gav ikke ved en eneste bevægelse tilkende, af den agtede på, hvad der foregik. „ En sin lille søn! “ udbrød madam Møller med en triumferende mine. „ Der er vel ikke meget ved fyren endnu, — men vil de bare se, er der ikke ordentlig et nydeligt lille modermærkæ på den højre skulder? Det ligner grangiveligt to kirsebær ved en dobbcltstilk. Det var dog mærkeligt. “ Manden så hastigt på uret. ' „ Klokken er fire, “ sagde han, „ vi kunne vel snart være særdige? “ „ Ja, det kunne vi. Bien sådan et modermærkæ har da altid noget af betyde. Jeg kender eu ung madame, som genfandt sine forældre — og rige folk var det — på grund af, af hun var født med et modermærkæ på det venstre bryst. “ Mandens utålmodighed steg nu til det yderste. Han ringede, og greb, uden af mæle et ord, barnet, som madam Møller imidlertid havde fået vasket og påklædt. Med denne lille skabning i favn begav han sig ind i det tilstødende værelse, hvor han overgav det til den mand, der havde ledsaget madam Møller ud til slottet. Det forekom madam Møller, af hun hørte spæde, ynkelige skrig nede i gården, og da hun nysgerrig slog gardinerne til side og keg ud af vinduet, hørte hun gennem stormens hvinen og regnens plaske « lyden af en vogn, der rullede gennem porten. Da hun vendte sig om, så hun den maskerede stå midt i værelset; han betragtede hende med lynende øjne, som om han troede, at hun agtede at aflure ham hans hemmelighed. „ Deres hverv er nu til ende, “ begyndte han med afmåll stemme, og rakte hende en lukket konvolut. „ Deres betaling vil de finde heri. De vil om et øjeblik blive kørt til byen. “ „ Ja, jeg takker så mange gange, “ sagde madam Møller, idet hun skænkede sig et glas bin, „ men der er endnu et „ Aber “ ved det, som tyskerne siger. Bi har i dag den 20de november; vi skrive altså: den 20dc november kl. 4 fødtes en lille dreng. Hvem er nu moderen? “ „ Jomfru Hansen! “ „ Godt, men så faderen? “ „ Død! “ „ Også godt; men hvor er barnet født? “ „ I Nyboder! “ svarede manden roligt. „ Nyboder! “ den var ikke dårlig; men lad gå, jeg har kun af spørge og skrive, hvad man siger mig. Nu kommer der nok et „ Aber “, for de flipper mig nu ikke så let. Hvem skal passe det unge barn derhenne i sengen? Hun seer jo neppe ud til af være l8 år gammel, og første gang er den værste, skal jeg sige os. Kommer hun ikke under kyndig pleje, er hun væk — rent væk, og det kan vel ikke være deres mening, min gode mand? “ „ Vær de ganske rolig i så henseende, min gode kone, det er der sørget for. “ „ De har så måske en anden jordmodcr i baggrunden? “ spurgte madam Møller skarpt. „ Nej, men for damcus pleje er der sørget. Jeg skal ledsage dem ned til vognen. “ Bor gamle veninde fik nu travlt med af indpakke sine sager; med et kast havde hun shavl og hat på, og fulgte med sin ledsager ud på en trappe, der dog ikke var den samme, hvoraf hun var kommen. Fjerde kapitel. Hjemkomsten. Forretninger i byen. Den trappe, nedad hvilken madam Møller og hendes ledsager nu stege, var mørk og skummel, og drejede sig vindelformigt, ligesom den lå midt i et tårn. Manden havde tændt en blændløgtc, hvis skin faldt på de hvide kalkede vægge, hvorpå salpeteren glindscdc som de prægtigste ædelstene, og sluttelig nåde de ned til en mørk kjældcrhvælving, der lad til at strække sig ind under hele huset. Det var intet under, at madam Møller blev ligesom lidt benauct i disse omgivelser. Allehånde syner fremstillede sig for hendes temmelig ophidsede indbildningskraft. Det forekom hende, som hun hørte barnet singe, at dets moder var bleven levende begravet, og at hun selv nu også blev ført til døden. hun formåede ikke at fremføre et ord; men fnlgte tans med sin ledsager. Et øjeblik efter snublede hun og faldt. Liden at sige et ord tog hendes ledsager hende i sine arme og bar hcnd^, ud gennem to åbninger, der lukkedes af svære jerndøre, til hun endelig kom til sig selv igen ved at mærke den kølige natteluft vifte om hendes pande. Hun kastede et blik omkring sig og bemærkede, at hun var kommen ud igennem en lav, hvælvet dør i et af slottets tårne. Udenfor døren holdt en bogn. Hendes fører bød hende stige op i vognen. Hun skyndte sig at adlyde hans opfordring. Han lukkede vogndøren fast i, hviskedee nogle ord til kusken og smuttede dernæst hastigt tilbage i den lave porthvælving, hvis dør i samme øjeblik faldt til med et brag. Dagens eller rettere nattens forskellige hændelser, træthed og den nydte vin, hvoraf madam Møller havde taget rigeligt til sig, bevirkede, at hun næppe var kommen ind i vognen, og havde fået sig sat rigtigt tilrette, før mester morpheus atter tog hende i sin bløde favn, så at hun ikke bemærkede, at vognen undervejs standsede og at en ny kusk besteg bukken. Denne lod ikke til at have så stort et hastværk som den første, thi han lod hestene trave roligt afsted og først da vognen rumlede hen over stenbroen blev madam blolter vækket og så at de kørte igennem Nyboders slet brolagte gader. „ I, gud bevares, jeg har nok fået mig en ordentlig lur “, sagde hun ved sig selv, „ vi er jo allerede tæt ved hjemmet! “ Det begyndte at dages. De handlende vare ifærd med at lukke deres boutikcr op og fra de flestes vinduer sås endnu lys. Alle håndværkere skyndte sig på arbejde, da vognen holdt udenfor det møllcrskc ægtepars residents i ncgncgadc. Kusken steg langsomt ned fra bukken og åbnede vogndøren for at hjælpe madamen ud. Til hendes ubeskrivelige forbavselse bemærkede hun først nu, at vognen, hun havde kørt i, var en almindelig drosche og kusken en reglementeret københavnsk droskekndsk i det sædvanlige liberi. Hun rystede på hovedet, denne nats hændelser var hende en gåde; men skyndte sig da med at træde ind i sin lille beskedne stue, hvor det gamle bornholmske ur i det samme slog syv. Blolter stod med flødcpotken i hånden; han var netop i begreb med at ville gå til bageren efter hveddbrød og fløde, da hans kone kom ind af døren. „ Ih, du fredsens, er du da endelig der “, råbte den gamle skomager fornøjet, „ jeg troede så min sjæl og salighed, at du aldrig var kommen hjem mere. Men hvor har du været? Hvorfra kom den helvedes karosse? “ „ Puh “, svarede madam Møller mat og lod sig falde ned i sofaen, „ lad mig først fane en tår kaffe, så skal du få hele rapporten, men før har jeg hverken kraft eller mod til at lade munden løbe! “ Møller smed i en hast skjødcskindet og lød afsted efter de fornødne ingrcdientscr. Kjcdlcn i kakkelovnen snurrede lystigt og fyldte stuen med sine hyggelige, hjemlige toner. Møller lavede kaffe og skelede af og til hen til sin kone, der sad fordybet i sine tanker og af og til rystede på hovedet. Hun drak kaffen med synligt velbehag; først da denne oplivende forretning var til ende, drog hun et dybt suk og så på sin gamle ægtchalvdel. „ Men mutter da “, sagde Møller i en bebrejdende tone, „ hvordan er det fat med dig? Du sidder jo så spansk som en grevinde! “ „ Ja, hvordan det er fat med mig, ved jeg neppe selv “, svarede hun med et suk. Det forekommer mig, som jeg har været syg eller jeg har drukket for meget i går. Måske det hele kun varen drøm? “ Hun greb i det samme ned i lommen og fremtog den lukkede konvolut, som den maskerede havde givet hende. I det samme faldt et stykke papir også ud. „ Å, Møller “, sagde hun, „ tag det papir og læede mig hvad der står. “ Madam Møller kunne nok skrive, men som oftest forstod hun ikke at læse sin egen skrift. Den forretning overlod hun til sin Aland, der også var godt inde i den, og som tillige havde det hverv at indføre sin kones hieroglyfer i den autoriserede protokol. Møller tog sedlen og studerede en stund yderst opmærksom på dens indhold, der syntes at gøre ham en del knuder. „ Ja, ved du hvad “, sagde han og kløede sig lidt forlegen i hovedet, „ dette her er noget vanskeligt at komme ud -af, meget vanskeligere end sædvanlig. “ „ Snak “, sagde madamen, „ nu skal jeg sige dig det. Der står: jomfru Hansen i Nyboder. “ „ Ja, nu kan jeg jo nok se det; men herre gud, har den forretning således kunnet betage dig? “ „ Ja, nu skal du høre “, og madamen fortalte meget omstændeligt alt hvad der var passeret hende fra først til sidst. „ Lad os se, hvad den konvolut indeholder “, sagde aløller. den blev åbnet og madamen udtog en hundrcdcdalcrscddcl. „ Nu skal jeg sige dig, -hvad du har at gøre “, sagde Møller i en bestemt tone, „ nu går du sporenstrcngs op på kammeret og melder det hele. “ Men det syntes hans kone ikke rigtig om. Det forekom hende, at der ville komme en stor ulykke ud af en slig anmeldelse, hvori hun måske også kunne blive indviklet. Der blev talt længe frem og tilbage. Madamen opstillede hundreder af formodninger om, hvor hun kunne have været; men førgjæves, alle hendes formodninger førte hende kun dybere ind i tvivlens labyrint. Aland og kone blev derfor enige om at holde historien hemmelig til tiden eller ' omstændighederne muligt løste gåden. En madame med en stor praksis har sjælden tid til at ligge på den lade side. Klokken ti se vi derfor atter vor gamle veninde i fuld virksomhed. Med hurtige skridt forlader hun hjemmet og styrer sin gang til vognmagcrgadc. Hun går op i et baghus og standser først ved en dør, på tredje sal. Hun trykker på en klinke og døren går op. En flok børn, bestående af fem små individer i en alder fra til 7 år løbe, vralte og krybe hende i møde. „ O, moder! “ lyder det glade råb, „ her er madamen, her er hun! “ „ Ville i være stille, i skrighalse! “ sagde madam Møller med påtagcn harme, „ Eders moder får jo aldrig ro eller hvile. “ Hun går henimod sengen, hvor der hviler en mager, ja udtærct ung kvinde. „ Her er koldt, “ siger madam Møller, „ det går ikke an. Kom, mine, “ vedblev hun til den ældste pige, „ gå gesvindt ned og hent kul og brænde. Du, Peter, “ — si forbigående bemærke vi, at madam Møller kaldte alle drengebørn for Peter, hvilket kristent navn de end bare ) -— siger hun til den næstældste, „ kan i en fart rydde lidt op i stuen, og Peter numer to kan passe på, at Peter numer tre ikke vælter vandfadet, hvori Peter numer fire og Peter numer fem skulle vaskes. “ Et øjeblik efter kom mine hjem med brændsel. Madam Møller lagde selv tilrette i kakkelovnen, og få minuter efter udbredte der sig en behagelig varme i det lille rum. „ Det var nu det, “ sagde madam Møller med et veltilfreds smil, „ nu komme vi til det andet. “ Det andet bestod i ingredientscrnc til en god frokost, som madam Møller havde pakkes ned i sin vældige taste, og svin nu atter blev tagne op. Madam Møller havde meget tilovers for denne fattige familie. Den svage skikkelse i sengen havde hun befordret til verden, og senere var dette også tilfældet med de fem små væsener, der nu med glade og hungrige blikke stimlede sammen om den gamle kone. Hun havde hjertet på det rette sted, havde denne kone. De to- daler, fattigvæsenet betalte, hende for hendes ulcilghed, vandrede stedse på en eller anden måde tilbage til patienten, og for det meste i forøget skikkelse. „ O, madam Møller, “ sagde den

1870_AT_DenVanvittigesBoernEllerSkurkenPaaNoerrebro

AT eller MT

A.T. eller M.T.

Den Vanvittiges Børn Eller Skurken På Nørrebro

neutral

unknown

dk

AT

Den Vanvittiges Boern Eller Skurken Paa Noerrebro

Den Vanvittiges Børn eller Skurken paa Nørrebro

Original romantisk Fortælling

n

gothic

Behrends Enke

KB

Forf. ikke identificeret. Der står trykt hos Behrends Enke, ved altså ikke om det også er forlag

nan

nan

O

Første kapitel. Studenten. Langt ude på Nørrebro ligger et lille, skummelt og uhyggeligt sted, som udmærker sig ved sit forfaldne udseende. Folk gå ikke gerne derind ved aftenstid, thi der går det sag » om dej, at en snild og uforfærdet bandit her uantasftt har udøvet sine grusomheder, at hans sjæl ikke kan få ro, men af og til aflægger et besøg hos husets beboere om natten. Man hvisker om al, at der findes hemmelige rum og gemmer under huset hvad der end mere styrker denne tro er, at nogle af beboerne ved at grave i den lille have, der hører til stedet, var stødt på, menncskebeen og knokler, og ligeledes havde fundet nogle guldsmykker og mønter fra en længst førsvunden tidsalder. Dette hus var rundt omkring bekendt under navnet: „ Det forbandede hus “. — ja tak, det er mit højeste ønske. Et øjeblik sad han tavs og beundrede ven smukke pige. Endelig sagde han lidt førlegen: — undskyld... men hvem beboer denne lejlighed... De er da ikke ene her? — nej, svarede Julie min onkel... — ah, de har en onkel, altså ingen fader? Ved disse ord blegnede Julie synlig. — ak nej, desværre, sagde hun jeg bar i ti år savnet en elsket fader. Den tone hvori dette blev udtalt røbede, at hun just ikke hørte til de lykkeligste — men de har vel en kærlig onkel? vedblev Vilhelm. — ja... ja, det har jeg, sagde den unge pige langsomt, idet en tåre gled ned ad hendes kind. Vilhelm, der indså at det smertede hende aj tale om onkelen, var betænksom nok at dreje samtalen hen på andre ting. Kort efter rejste han sig. Han bød Julie hånden og takkede hende for den forekommenhed, hun havde viist imod ham, og sagde idet han nærmede sig døren: — tør jeg, hvis jeg en anden gang bliver træt, atter hvile mig her? — ja, hviskedee Julie næppe hørligt. — tak! råbte Vilhelm begejstret og forlod værelset. Han begav sig atter til byen, med tanken opfyldt af den unge pige, der allerede nu havde gjort et dybt indtryk på ham. Det er en selvfølge at han følte sig „ træt “ den næste dag og mange af de påfølgende dage, og af den årsag søgte at hvile sig i den unge piges nærværelse. Efter otte dages forløb var Vilhelm aldeles forelsket i Julie, og hun — ja hun havde aldrig følt sig så lykkelig som nu. Men det fik desværre snart en bedrøvelig ende. Andet kapitel. Forbandelsen. Vi bede den ærede læser om, atter at følge os ud på Nørrebro til det forbandede hus, men denne gang for at lære Julies onkel at kende. Det er otte dage efter at Vilhelm har stiftet bekendtskab med hende. På døren stod med tydelige bogstaver navnet: knækbein. Men hvem er denne knækbeinv spørger vel den ærede læser. Knækbein var en gåde svr sine omgivelser. Spurgte man husets beboere om hans forhold, rystede de på hovedet og svarede hviskende: „ Tys! Tal ikke om ham, han er ikke god at komme nær! “ Af dette svar indser vi, at Julies onkel må være en sand „ Bussemand “. Han var en mand, der stærkt stundede mod de 3 snese. Hans træk vare hårde og frastødende; hans ansigt udtrykte snuhed og bestemthed. Hvorfra han var kommen eller fra hvem han stammede, vidste ingen, og han selv syntes meget omhyggelig at undgå alle. Det eneste menneskelige ^væsen han havde om sig var Julie, som han kaldte for sin søsterdatter. Hun vakre almindelig deltagelse, og man beklagede ofte at hun så at sige var lænket til dette ildevarslende menneske. Man havde lidt hørt hende hulke og sukke, medens den gamle skældcde og smældede. Engang forsøgte en medfølende husbebocr at erfare sammenhængen, for om mulig at bevirke at hun blev bedre behandlet, men han blev afvist på en hånlig og spottende måde. Det er aften, nogle timer efter at Vilhelm har forladt stuen, da vi indfinde os. Klokken var omtrent 11, — de fleste mennesker lå allerede i søvnens arme. Julies onkel gik med lange skridt frem og tilbage på gulvet. Pludselig standsede han sin gang og befalede Julie at hun skulle tage sit øvertøi på; han ville ud i den friske luft, og hun skulle ledsage ham. — så sent, kære onkel? spurgte Julie. — ja, skynd dig, svarede denne barsk. - hvad mon det skal betyde, tænkte Julie, idet en uforklarlig ængstelse bemægtigede sig hende. — nå er du snart færdig! råbte onkelen. — ja, ret straks! Julie nølede endnu en lille stund, for at han om mulig skulle betænke sig. Det begyndte at regne stærkt og vejen var kun oplyst af et par søvnigt skinnende lygter. Alt var så øde og stille rundt omkring. Endelig, efter lang overvindelse, gjorde hun sig færdig, og afsted vandrede de. De gik længe i tavshed hen ad vejen.. Dej forekom Julie som om hendes onkels åsyn så endnu mere skummelt og mørkt ud end nogensinde. Hun havde net. Hans ansigt udtrykte en vild, dæmonisk glæde, medens det af og til fortrak sig som af en indre, nagende smerte. De vandrede skyndsomt hen ad vejen regnen faldt i strømme. — skulle vi ikke vende om, onkel? spurgte Julie. Jeg kan ikke holde ud at gå i dette vejr. — snak! svarede denne; vi er strar på vort bestemmelsessted. Kort efter standsede han sin gang ved Nørreport. - denne vej! kommanderede han, og gik hurtigt op på volden, fulgt af Julie. De fortsatte nu vejen til de kom til kirsebærgangen. — nu er vi straks ved målet, sagde han opmuntrende. — jeg er træt, onkel, hviskedee Julie. — snak, hvor kan du være træt; du har jø hvile « hele dagen, brølede han. Julie gav intet svar. Han tog hende nu ved hånden og førte hende ind i hirsebærgangen. Der var bælmørkt derinde, og Julie rystede af skræk ved hvert skridt hun gik. Endelig standsede han. De vare nu komne meget dybt ind i kirsebærgangen. — hm! Ja her må stedet være, mumlede han, idet han fremdrog en lille spade, som han havde skjult indenfor sin overfrakke. — men onkel døg, hvad er det du vil foretage dig? spurgte Julie, skælvende af angst. — ti med dine spørgsmål! afbrød onkelen hende hvæsende; se til at du får ild på denne, men skynd dig! Med disse ord rakte han Julie en lille blændlygte, hvilken det på grund af regnen var hende meget vanskelig at få tændt; endelig skete det døg. — lys mig; kom herhen, endnu nærmere! råbte han barsk. Julie adlød, døg med en vis modstræben. Han gik nu ad skråningen helt ned til stadsgraven. her gravede han med anvendelsen af alle fine kræfter; store svcddråber perlede på hans pande. — så, endelig! råbte han og kastede spaden, idet et triumferende smil krusede hans læber. Ud af det hul han havde gravet fremdrog han et lille skrin, som han opmærksomt betragtede fra alle sider. — ja, det er dette, sagde han hen før sig; det lader ikke til at have taget nogen skade, skønt det har lagt ti år i jorden. Skælvende af angst betragtede Julie sin onkel. Det forekom hende som var det en ond ånd, der st » d før hende, et så uhyggeligt udtryk hvilede derover hans ansigt. Han fremtog en lille nøgle og åbnede skrinet. Dets bele indhold var nogle papirer, der vare gulnede af ælde. Han tog disse frem og sagde til Julie: — sæt dig på stenen der, og vær opmærksom, jeg vil fortælle dig din moders historie. — 0 gud! skån mig; lad mig komme hjem! Udbrød Julie, idet hun strakte sine hænder bedende op imod onkelen; du kan ikke bringe over dit hjerte, at lade din egen søsters datter tilbringe en sådan nar under åben himmel. — ti med den snak; sæt dig ned og hør mig. — o gud! hvorledes skal dette ende! sukkede Julie og så sig ængstelig om. — din moder var datter af velhavende forældre, begyndte onkelen sin fortælling; tidlig modnedes hun, tidlig færdedes hun mellem fremmede. Livsglad og smuk var hun, indtil en stor, unævnelig sorg ramte hende; da bøjede hendes legeme sig mod jorden lig en knækket blomst på sin stængel. Livet tabte fra den stund al tillokkelse før hende. Kun bitterhed og had — et grændsclost, et uudsletteligt had — gærede i hendes indre mod hele menneskeheden, men især mod den, der havde forårsaget af hun led. Hun var bleven skammelig bedraget. En mand havde forslået af fængsle hendes unge hjerte; hun fulgte ham i god tro, uden hendes forældres samtykke. Du blev frugten af deres samliv, som varede i mange år. Da gjorde hun en opdagelse, der ramte hende lige i hjertet. ' hendes mand havde alt været gift førend han førte hende til alteret. Han var desuden en tyv; da han havde bestjålet hende før alt hvad hun ejede, forlod han hende, og det eneste han lod hende beholde tilbage var dig. Da svoer hun en ed, en dyr, en hellig ed, som hun har nedskreven og lagt i dette skrin. Kort før hendes døv, der indtraf nogle dage derefter, modtog jeg det af hendes egen hånd, og jeg lovede hende da, ved alt hvad helligt er, ved min sjæls salighed, at jeg ville sørge før at det skete fyldest, som hun havde svoret. Se her, vedblev han, og udfoldede et af papirerne. Julie læste med tilbageholdt åndedræt: „ Det er min Lillie, at du, min datter „ Julie, tager den mand tilægte, som slår før „ Dig; han er min Broder, -- den eneste til „ hvdm jeg vil betro din fremtidige skæbne. „ Når du har fyldt dit i 6de år skal du træde „ med ham før alteret. Du kender min historie, „ Du har hørt hvad jeg ventede af livet og hvor „ ledes jeg blev skuffet. Jeg har derfor svoret, „ ar det skal ske således som jeg har bestemt, før „ at forebygge al du skulle lide samme skæbne. „ Ve dig, hvis du ej opfylder min bestemmelse. „ Din moder Juliane. “ — nu, hvad svarer du dertil? spurgte onkelen hende. Et dybt suk var Julies eneste svar. Hun kunne ikke tro det muligt, at hun skulle binde sin skæbne til en mand, som hun, så langt hun kunne huske tilbage, lun så med angst og skræk. Hun følte sig som tilintetgjort ved denne tanke, thi hun elskede stud. nten, elskede ham af sit hjertes hele fylde, — han var hendes forsle kærlighed. Dog, det var jo hendes moders villie ' den måtte være hende hellig og dyrebar. — nå, sid ikke længer således, men svar mig, afbrød onkelen hende; vil du opfylde din moders bestemmelse? Ja eller nej! — giv mig betænkning, onkel, stammede Julie; jeg kan ikke ret fatte mig. — nej, svarede onkelen barsk; i denne stund, med mindet om din moder for øje, skal du give mig dit ja. — af, jeg kan ikke; en indre følelse siger mig, at jeg skal handle anderledes. — så har altså din moders ord ingen betydning for dig, du vanartede kvinde. — hvorledes? spurgte Julie og rejste sig. Jeg siger, at du må og skal lyde din moders bud; thi ellers... — tal ikke ud! skreg Julie og holdt hænderne ud imod ham. — ellers skal du være forbandet, — fra denne stund, fra denne time! — sig ikke slige græsselige ord, de ængste og gjennemisnc mig. — vil du love mig, her på dette sted, hvor din moders sidste villie har ligget gemt i 10 år, at du vil binde din skæbne fil min? — nej, nej, tusinde gange nej! Jeg vil ikke, jeg kan ikke! Julie havde al sin overvindelse behov for at fremføre disse ord, hun vidste ikke ret, hvorfra hun fik denne kraft, men det var som om en indre stemme opmuntrede hende fil at stride imod. — du vil ikke! brølede han. — jeg kan ikke! — hvorfor? - jeg elsker en anden, sagde hun langsomt. — hvem, hvem? Svar, hurtigt, at jeg kan flyde ham en kugle for panden, den slyngel, der vover at træde l vejen for mig. En stærk skælven gjennemfoer Julie; men hun fattede stg hurtig og svarede bestemt:. - aldrig skal du få det at vide; det sværger jeg højt og dyrt! — så vid, elendige tiggerunge! råbte han rasende, at jeg forbander dig, du vanartede datter! Gid hver bid brød, du fører fil dine læber, må blive fil sten, — gid du landflygtig må vandre fra hus fil hus på din nøgne fod, klædt i pjalter, uden at møde en medlidende sjæl, der tilbyder dit trætte legeme hvile; mellem det værste udskud blandt menneskenes børn skal din plads blive! Gid al verdens ulykke må ramme dig, du elendige skabning, og ham... ham, din forfører! Efter at have udtalt denne gyselige forbandelse gik han bort og lod Julie blive alene tilbage. Vildt stirrende så hun efter ham, det var som om en usynlig hånd havde lænket hendes fod og lammet al hendes kraft; hun følte sig som sønderknust under vægten af hans skrækkelige ord. Endelig kom hun til sig selv. Hun var som isnet over hele legemet og var næppe island til at bevæge sig nogle få skridt. Hun brast i en krampagtig gråd. Hvilken fremtid lå for hende? Ak, hvorhen hun end vendte sig trængte ingen håbets stråle hende i møde; nej, kun et liv klædt i sørgens og savnets mørke farve. hun kastede sig på knæ og bad af al sit hjertes fylde en bøn til gud. Hun bad om beskyttelse og om et ly. Hun skulle blive bønhørt, neppe havde hun fuldendt sin bøn, før en dyb mandig stemme svarede: amen! — o, min gud, frels mig! råbte Julie i en forfærdelig angst og faldt besvimet om på vejen. Tredie kapitel. Amerikamanden der gives mennesker, som i en tilsyneladende hård skal gemme et hjerte, der er rede til altid at stå deres medmennesker bi i råd og dåd. Deres gang her i livet er fuld af opofrelser for andre, kun den indre bevidsthed har de, at de gode handlinger de udøve, engang ville bidrage til, at de kunne nå havnen med en god samvittighed. Det er den forvisning, hvormed de stunde til graven. Således var amerikamanden. Ved flid og held havde han under et femårigt ophold i Amerika sammensparet sig en meget anseelig formue. han benyttede den til at hjælpe sine medmennesker ud af trang og nød. Tidlig og silde var han beredvillig til ar hjælpe, overalt var han på færde; der gik neppe nøgen dag hen, hvori han ikke kunne glæde sig ved af hjertet at være bleven velsignet og takket for sin gødhed. For således » deell at kunne hellige sig menneskers savn og smerte, for at færre sig den opgave, ar helbrede de sår som fattigdom og sygdom slå, må man have gennemgået ' meget, — og dej havde amerikamanden i sandhed. Alr i sin ungdom havde han elsket en ung, vakker pige. At knytte hende til sig, at leve et godt og arbejdsomt liv med hende, — det var det mål hvorefter han stræbte. Endelig så han det lykkelige øjeblik nærme sig, da han, uden nogensinde at udsætte hende for nogen mangel kunne sige: — kom til mig, du skal være min hustru for. Gud og mennesker. Præsten og menneskene lyste velsignelsen over dem. Jevn og god syntes vejen, de skulle vandre henad. Ædel og bramfri var deres tilværelse og » forsfyrrer gled et par år hen. Hans hustru havde i den tid skænket ham et barn, som han forgudede. Da udbrød den rædsomme kolera-epidemi; den angreb mange af hans venner og bekendte og skånede heller ikke hans familie. En dag blev både moderen og barnet pludselig syg. Øjeblikkelig sendte han bud efter lægen, men her formåede intet menneske at hjælpe. Dybt nedbøjet, næsten tvivlende på forsynet, stod han ved deres sygcleie. Kun en kort kamp havde de at bestå, inden døden fog dem i sin kolde favn; kun tvende dage, og han stod ved deres lig. Ydmyg, men med en dyb sorg i hjertet, bøjede han sig for forsynets urandsagelige villie. Dog, han måtte tilfredsstille den trang, der levede i hans hjerte, til at hjælpe og meddele, og han blev en fader før de fattige og lidende. Ham var det der kom til, da Julie var ved at segne under byrden af hendes onkels forbandelse. Han gik netop over volden på samme tid som Julies onkel i største hast førte hende til kirsebærgangen. Han studsede over deres hurtige gang og han hørte hvorledes Julie flere gange bad onkelen om ar vende om, da hun følte sig træt. Han hørte onkelens studse svar og besluttede derfor at følge efter dem, da han håbede at kunne komme den unge pige tilhjælp. Da han så dem gå ind i kirsebærgangen, fulgte han efter dem derind. Her var han et skjult vidne til det sl foregående kapitel omtalte optrin. Forsigtig løftede han Julie op og bar hende hen til et hus ved volden. Del lykkedes ham foreløbig at få hende anbragt der hos en familie, som han havde hjulpen ud af fattigdommens elendighed, og han vågede omhyggelig over, at man behandlede hende med kærlighed. Julie lå endnu stedse i en dødlignende dvale; alle oplivelsesmidler hjalp intet. Man havde sendt bud efter en læge, men forgæves, der var hengået flere timer og endnu havde han ikke indfundet sig. Amcrikamanden stod foran hendes seng og betragtede hende medlidende. — stakkels barn, sagde han hen for sig; hvor hun må have lidt! —. Ak ja, det har Herren såmænd ret i, svarede en gammel køne, der var bleven ansat som Julies sygevogterske. Det er både synd og skam at behandle et ungt kønt kvindemenneske således. — ja ja, det er godt, mutter, sagde amerikamanden. Lad mig se at de plejer hende godt i min fraværelse. Jeg går nu, men jeg kommer snart tilbage; skulle hun vågne af sin besvimelse, så sig hende, at hun intet skal frygte, men blot se at komme sig, da hun er faldet i redelige og hjælpsomme menneskers hænder. — vær de rolig for det, go ' e herre, hun skal såmæn nok blive plejet på det bedste. Efter at have modtaget denne forsikring bortfjernede amerikamanden sig. Da han var gået flyttede sygevogterske « et bord hen ved Julies seng, stillede en lampe på bordet således, at dens fulde lys faldt på den syge, så hun selv sad i halvmørke. Forsigtig tog hun plads i en gammel højrygget lænestol, og kort efter faldt hun i en let slummer. Det var et uhyggeligt syn at se den gamle, sammenskrumpne kvinde. Hun sad mimrende hen for sig, idet hun sagte bevægede hovedet frem og tilbage. — hm hm!... Ung, køn pige, mumlede huns; det har jeg også været... det er formodentlig hendes elsker... oh! galant eventyr, hm!... Kurre på tråden... været for skem mod hende. Hun syg... Besvimelse,.. Kamferdråber og sådan noget, hm! Hun fik ikke tid til at fortsætte sine drømmerier, thi Julie vågnede i det samme og gav et skrig fra sig ved at se den gamle hæslige kvinde sidde ved sengen. — hvor er feg! råbte hun fortvivlet og vred sine hænder. Sig mig det. — ikke så heftig, bitte jomfru, svarede konen, der firår vågnede. De må kønt ligge rolig i sengen, indtil den mand kommer, som har bragt dem herhen. Han kan snart være her. — men sig mig dog, hvem var den herre? Spurgte Julie. - en meget god mand. — hvad hedder han? — amerikamanden. — amerikamanden? gjentøg Julie. - ja — men hvorledes er det da gået til, at han har bragt mig herhen? — det kan jeg ikke sige dem, bitte jomfru. Jeg ved kun, at amerikamanden er et gødt menneske, der tager sig af alle de ulykkelige, han træffer på sin vej. Han er så god som dagen er lang. — ak, nu husker M det, sukkede Julie. Det var i kirsebærgangen... han forbandede mig. 0, det var skrækkeligt. Julie brast i en heftig gråd ved tanken om dette. Konen trøstede hende så gødt hun kunne, men Julie var døv for alle hendes forestillinger. Således hengik nogen tid. Da indfandt amerikamanden sig. Med et venligt smil satte han sig ved Julies seng; han fortalte hende hvorledes han uforvarende var bleven vidne til det der var foregået, og da han antog at hun var ulykkelig og hjælpeløs havde han bragt hende til det sted, hvor hun nu opholdt sig. Julie, der forstod at vurdere hans ædclmodighed, sagde i en hjertelig tone til ham: — tak, tusind tak, min herre, for al deres godhed imod mig. De har ret i at jeg var hjælpeløs, jeg var nylig bleven jaget fra hus og hjem. — stakkels barn, sagde amerikamanden medlidende; så ung og allerede så megen sørg. — ja, svarede Julie, idet tårerne perlede i hendes øjne; når jeg går herfra, da ved jeg ikke hvorhen jeg skal vende mig; ingen — ingen kender mig, ingen kan jeg henvende mig til om hjælp i min forladte stilling. Julie fortalte ham nu sit livs historie. Uden selv at vide det lagde hun hele sit indre åben for den deltagende mand. Hun skjulte intet. Det forekom hende, som var det en kær, længe savnet ven, der sad hos hende, og hos hvem hun kunne hente håb og trøst. Efter at amerikamanden havde^hørt hende til ende, sagde han: — de ytrede nylig, at der intet menneske var, hos hvem de kunne søge ly — ikke sandt? — ak ja, stammede Julie; jeg kender jo ingen andre end ham og... jeg mener min onkel. Og han, tilføjede hun gysende,? forbandede mig og stødte mig fra sig. — vil de modtage den hjælp af mig,. som de for øjeblikket behøver? Vil de gøre det, uden af en falsk undseelse stiller sig imellem os? —- jeg tør... jeg kan vist ikke modtage dette tilbud, svarede Julie. De har allerede viist mig så megen godhed, af jeg aldrig skal glemme det. — modtag kun trøstig min hjælp, sagde amerikamandcn, idet han smilede sørgmodigt!; jeg er kun til for de fattige og forladte. Efter af have betænkt sig nøget indvilligede Julie i de bestemmelser, søm amerikamanden tog med hensyn til hende. Det blev nu bestemt, af hun, efter af være bleven fuldkommen rask, skulle tage i huset hos amerikaman « Dens søster, og der være behjælpelig med de huslige sysler, indtil der fandtes nøget bedre for hende. Julie viste sig meget taknemlig for dette tilbud og amerikamanden forlod hende med den overbevisning, af han denne gang havde udført en virkelig god gerning. Fjerde kapitel. I løvens gab. Knækbein vandrede hele natten frem og tilbage på gulvet i et forfærdeligt raseri. Endelig hen ad morgenstunden kastede han sig fuldt påklædt på sengen for af finde hvile, men det var forgæves. Han følte en fortærende ild flamme i hans indre, søm han ikke formåede af slukke. — det er søm om alle djævle har sammensvoret sig imod mig! råbte han, efter at han utålmodig bavde kastet sig frem og tilbage på sengen i over en time. — men hvis er skylden, hvis? Udstødende en afskyelig forbandelse rejste han sig fra sengen og spadserede atter frem og tilbage på gulvet, idet han stedse mere og mere ophidsede sig selv. — hun har altså forsmået mig, og det uagtet al min anstrengelse. Det skulle jeg blot have vidst, så havde jeg ikke... dog, dog, hun skal blive min, om jeg så skal sætte hele mandskabet i bevægelse før at finde hende igen. — ja, vogt dig. Du elendige! råbte han vildt og standsede foran et lille maleri, der forestillede Julie i en meget ung alder. — vogt dig, thi du har fuldkoster mine bedste planer. — å, de kunne vel nok bringes på føde igen, kaptain, svarede en ung mand med et skummelt ydre, der ubemærket var trådt ind. Knækbcin for sammen og greb til bordet, hvorpå lå en pistol. — ikke hidsig, kaptajn! Jeg kommer blot før at høre besked, råbte den skumle. — du kom uventet, Klaus, sagde knækbcin og tørrede den kolde sved af panden. Klaus blinkede polisk med øjnene og hviskedee til knækbcin: — det bliver prægtigt vejr i nat, kaptajn. Den dejligste skylregn ledsaget af en velsignet storm. — er du sikker på det? — ia, kaptajn, aldeles sikker. Mine ligtorne... — å, Pokker i vold med dine ligtorne. Hvad siger barometret? — akkurat det samme som ligtornene: regn og storm. — godt. Sig så til gutterne at vi sejle klokken 11 i aften. — hurra, kaptajn, det er noget der falder i gutternes smag. Skulle vi tage „ Hundene “ med? — hvad mener du? — pistolerne, naturligvis; de både gø og bide. — nej, ingen pistoler, de gø for meget; knive ere bedre, de bide blot. — kaptaincns ord er visdom, svarede Klaus. Er der ellers ingen ordre? — vi samles klokken 10 hosmor siegrid, svarede knækbein og vendte ryggen til Klaus, hvilket betød, at han øjeblikkelig skulle forlade stuen. - klokken 11, kaptajn, gentog Klaus og nærmede sig døren. God morgen! — god morgen, Klaus. — det er en brav fyr, denne Klaus, sagde knækbein, da den skumle var gået. Han er mig tro og hengiven som en hund; jeg har rigtignok også havt dygtig ulejlighed med at dressere ham. Kort efter gik knækbein til sengs, skønt det var højlys dag, og han faldt snart i en dyb søvn og vågnede først om eftermiddagen. samme dags aften begav studenten sig som sædvanlig ud på Nørrebro til det forbandede hus. Han var så underlig til mode, glad og dog forstemt, thi han havde besluttet på denne dag at tilstå Julie sin kærlighed. Undervejs grundede han over hvorledes han ffulde frembringe, sit ærinde hos hende en romantisk tale måtte han holde, thi hun var en dannet og lærd pige, det havde han opdaget allerede den første dag, da han havde stiftet hendes bekendtskab. Snart havde han nået stedet, hvorhen hans kærlighed og længsel drøg ham; men ak! hans Julie var der ikke; derimod var „ Bussemanden “ hjemme. Studenten bankede beskedent på døren og ventede at Julie strar ville komme og lukke op, som hun plejede, men dette skete ikke i dag. Efter at han havde banket endnu engang, blev døren åbnet af Julies onkel. Studenten studsede uvilkårlig ved at se dette skræmmebillede istedenfor hans kære Julie. — hvad,.. hvad vil de? spurgte onkelen barsk. — jeg ville... jeg ville... — nå, tal ud! — jeg ville bede om tilladelse til at hvile mig lidt hos dem, thi jeg er meget træt, førdi jeg... Førdi jeg... — her er intet hvilested for landstrygere og vagabonder! råbte „ Busscmanden “ snærrende og ville smække døren i for næsen af den forbløffede elsker. Men nu tabte studenten tålmodigheden, og opbragt sagde han: — min herre! aldrig har nogen vovet at kalde mig en landstryger, men førdi jeg ved at de er Julies onkel, og da det er hende feg ønsker at tale med, så vil feg ikke tage mig deres uforskammethed nær, ellers... — ah, ah! De vil tale med Julie! Hvorfor har de ikke straks underrettet mig derom? råbte onkelen i en forandret tone. Hun venter dem med længsel, min herre, thi hun er desværre syg i dag og må holde sengen. Vær så artig, kom de kun ind. Nå, så de er hr.... Hr.... — mit navn er Vilhelm Petersen, afbrød studenten ham. — ja, rigtig, Vilhelm Petersen. Julie har talt meget om dem, min herre, thi hun.. hun elsker dem; hun har betroet mig det som en hemmelighed, netop i dag. — tak fordi de underretter mig derom, — de ved ikke hvor lykkelig de gør mig, sagde studenten og bød knækbein hånden. Jeg frygtede for at jeg var hende ligegyldig. — å passiar! Hvor kan de tro at et sådant ungt og smukt menneske som de, skulle være ligegyldig i en ung piges hjerte, tilmed da de er student, nej, nej, det svarer ikke til nutiden men sæt dem dog ned, min herre, så skal jeg underrette Julie om deres ankomst. Den tone hvori han udtalte dette var så hjertelig, at den unge student uden at betænke sig tog plads på en stol og roste i sit stille sind onkelens forekommenhed imod ham. Hvis studenten havde kunnet se ind i det andet værelse, ville han måske have fået andre tanker om Julies onkel. ' som en gal hoppede han omkring på gulvet derinde, medens han med hæs stemme råbte: — jeg har ham, jeg har ham, den elendige pigerover! Truende gik han hen imod døren, idet han vedblev: — nu skal du, min sandten, så at vide hvad inderlig kærlighed har at betyde, du bogorm! Nå så du vover at forelske dig i min Julie! Haha! Det skal du få betalt! Det varede noget inden onkelen fik rolighed i blodet igen. Endelig vendte han tilbage og sagde til studenten: — vær så god, vil de følge efter mig, så skal jeg vise dem vej til hendes værelse. — er hun meget syg? spurgte studenten og fulgte efter ham gennem et andet værelse. -- nej, gudskelov, det er kun stærk hovedpine hun lider af, svarede onkelen, og gik ned ad en trappe der førte til kælderen. Derfor har hun i dag taget ophold i et værelse hernede, thi her er mere køligt end ovenpå. — ja, det er meget fornuftigt, svarede studenten, der ikke anede noget forræderi. De gik nu gennem en anden kælder, hvor der var bælmørkt. Pludselig vender Julies onkel om, og smækker en solid jerndør i for næsen af studenten, idet han opslående en spottende latter råber: — se så, min gode hr. Student, nu kan du læse latin med notterne hernede, hvis du har lyst, thi andre levende væsener kommer du ikke i berøring med herefter. Du er gået i fælden min ven. Lad mig nu se i komme godt ud af det sammen, at i ikke æde hverandre op. Julie bliver aldrig din! Hurtig begav onkelen sig atter op og lod studenten blive alene tilbage i det mørke rum. Meget uhyggelig til mode vandrede Vilhelm Petersen frem og tilbage i kælderen, uden at have nogen anelse om hvorledes han atter skulle komme ud af denne hule. Han undersøgte gulv, loft og vægge, før om mulig at finde noget spor til en udgang, men gulvet var af sten, fast og solidt, loftet var så højt at han ikke kunne nå dertil og væggene, ja de vare faste og modstod al hans anstrengelse før at rive dem ned. Fortvivlet råbte han om hjælp. Ingen hørte ham; fortvivlet sparkede han tsl jerndøren før at få den op, men det var forgæves. Den ene time forløb efter den anden, og studenten begyndte at blive dygtig sulten. — mon han vil begrave mig levende hernede, tænkte studenten; det er rigtignok glædelige udsigter før mig, uha! dø af gult, det må være en mager død, uha! Det blev nat, og endnu kom ingen for at redde den ulykkelige. — gud ved hvor Julie befinder sig? tænkte han. Dersom hun vidste at denne bavian af en onkel havde indespærret mig her, da ville hun sikkert have udfriet mig af dette fængsel; men ak, ak! Alle have forladt mig, undtagen rotterne, thi dem lader der til at være overflødighed af hernede. Skal jeg da virkelig do hungersdøden! råbte han fortvivlet og sparkede rasende mod væggen. Nej, jeg vil ikke... jeg vil ikke dø! I to dage og nætter havde studenten nu været indespærret i denne kælder, uden at få hverken vådt eller tørt. Den unge mand følte sig døden nær; han havde aldeles opgivet håbet om livet. Ville, fantastiske figurer foresvævede ham, og flere gange rendte han hovedet mod muren for at ende denne sørgelige tilværelse. det blev aften, og endnu kom ingen for at redde ham ud as dette fangenskab. Han havde lagt sig ned til at sove, men rotterne lod ham ikke have fred. Han faldt på knæ og bad en bøn til gud, der altid trøster de lidende. Han bad om frelse eller om en snarlig opløsning. Neppe havde han endt sin bøn, før han han hørte en dyb, mandig stemme råbe udenfor væggen: — Vilhelm Petersen, er du her? Et vildt hyl var hele det svar studenten formåede at give. Som en sindsforvirret løb han hen til den del af væggen hvorfra stemmen var kommen. Her opdagede han i muren et lille hul, hvorigennem lysstråler trængte ind i kælderen til ham. Atter råbte stemmen udenfor; — Vilhelm Petersen, er du her? Svar! Studenten åbnede munden for at svare, men han var så fortumlet ved ' denne uventede udsigt til frelse, at han istedenfør at tilkendegive at han var der, udstødte et hæst skrig og kradsede med neglene på væggen, for at udvide det påbegyndte hul. — ak, min gud, han er vist død! hørte han en kvinde sige udenfor. Han kendte stemmen — det var som om den gav ham mælet tilbage, thi med en nogenlunde kraftig røst råbte han ud til hende: — nej, Julie, nej, jeg lever endnu, men skynd dig, skynd dig! Mere fik han ikke sagt, men faldt bevidstløs øm på stengulvet. Femte kapitel. Den vanvittiges børn. På samme tid som det øvenfør /fortalte passerede, foregik en anden uhyggelig scene inde i byen. Klokken var omtrent 10, da to mænd med lange skridt begav sig ned ad store Kongensgade. De standsede udenfor et elegant sted, der var beliggende omtrent midt i gaden. — her må det være, hans, hviskedee den ene af disse to mænd til den anden. — ja, det er tydeligt, forsikrede den tiltalte, en lille mand med et ægte galgen-fysiognomi. — kaptajnen har so sagt at det er nr. — i denne gade, så vi kunne so aldrig tage fejl; desuden er amerikamanden så godt kendt her i ' gaden, at når vi blot spørge en eller anden... — der er siegrid! afbrød den anden ham; hun møder bestemt; ja det er en kvinde der er mange penge værd! — hm! brummede den anden — en lang mager mand ved navn Johan, — siegrid er en sand djævel, der hverken skyer ild eller vand, når hun er på farten for kaptajnen. Den omtalte kvinde kom nu farende hen til de ænd. — hvad Pokker stå i her og gabe efter? råbte hun arrigt. — bi ventede blot på... — ja. jeg skal vente jer, kan i tro, vedblev siegrid og puffede hans i ryggen. Skynd dig op, ellers gå „ Hønsene “ til ro og så kommer du ikke ind til dem. I dette øjeblik hørte de tre personer at en ung kvinde på 1sfe sal i det omtalte hus sang med be « Geistret henrivende stemme følgende Vers: du søvnens gud! i dine arme led mig sagte ned, at jeg kan yndigt blunde; da drømmer jeg om himlens herlighed, og får så mange Kys af englcmunde; og knæler for guds trone stor og skøn, og for gud faders egen kære søn. — det lyder dejligt, sagde hans dybt rørt. — ja, meget smukt, forsikrede Johan. — lad jer nu ikke henrive af fruentimmer-skrål, råbte siegrtd. Husk kaptajnens ordre. Gå du nu dristig op på 1sfe sal, thi nu er jeg sikker på at det er her — jeg kender Julies stemme, det var hende der sang. — det tror jeg også; ingen synger så smukt som kaptajnens søsterdatter, bemærkede Johan. — gå du nu op og se at få Julie lokket herned, sagde siegrid henvendt til hans, og imidlertid henter du en drosche, Johan. Johan skyndte sig ned ad gaden. Hans begav sig derimod langsomt op i huset og standsede på 1ste sal. Han trak i klokkestrengen og en ung pige på 14 — 15 år lukkede op for ham. — det må bestemt være hende, tænkte hans og bukkede for hende. -- hvem søger de? “ spurgte Amanda — det var den unge piges navn. — jeg beder dem om ikke at blive vred, lille jomfru, fordi jeg så sent på aftenen forstyrrer dem, men sagen er at her holder en drosche udenfor, hvori sidder en ældre dame, som har nøget meget vigtigt at meddele dem. — men hvorfor kommer

1893_Baadsgaard_ToUngeKvinder

Anna

Anna

Baadsgaard

To Unge Kvinder

female

female

dk

Baadsgaard

To Unge Kvinder

Baadsgaard

To unge Kvinder

n

roman

Jydsk Forlags-forretning

KB

nan

nan

O

Hun kom i marts sammen med de første violer og bragte forår i et hjem, som før havde været tomt på glæde. Grosserer haller og hans hustru vare hinanden alt for modsatte til at kunne føre et lykkeligt samliv. Han var materialistisk anlagt, havde få interesser uden for forretningslivet og kunne, skønt han i grunden var godmodig, undertiden vise en ydre råhed, som berørte den unge kone ubeskrivelig pinligt. Hun var en fin og dyb natur, kundskabsrig og med en ualmindelig klar forståelse af alt skønt, hvad enten det mødte hende i naturen eller i kunstens og literaturens gengivelse. Men det var et uovervindeligt tungsind, en apattisk ligegyldighed over hende, som hindrede hendes rige livner i at udvikle sig og bære frugt. Brudt af en stor sorg, som havde ramt hende i hendes første ungdom, evnede hun ikke at rejse sig igen, og hun havde kun modtaget hallers tilbud, fordi hun i sin dybe modløshed og træthed trængte til en støtte og et hjems ly. men hun havde ikke tænkt på, at hendes mand, som var meget forelsket i sin smukke hustru, ville fordre noget mere end blot pligtopfyldelse af hende. Hans kærlighed vakte kun hendes modvilje, og bittert skuffet i sit håb om at blive elsket, trak haller sig mere og mere tilbage fra sin kone og begyndte at søge trøst uden for hjemmet ved på ny at styrte sig ind i sit ungkarlelivs ville glæde. Men så kom deres barn som et fredsbud imellem dem. Fru haller brast i gråd, da den lille pige blev lagt i hendes arme. Hendes tårer faldt milde som en forårsregn og kaldte alle hendes hjertes bundne kræfter til live. Hun elskede igen, og gennem kærligheden til dette lille væsen, som var hendes eget, hendes ejendom, fik hun medfølelse for al menneskelig sorg og glæde. Livet, som havde forekommet hende så håbløst tomt, lå nu stort og vidunderlig rigt foran hende, og hun længtes efter at tage kampen op igen, styrket og signet ved moderfølelsens indvielse. Det rosenrøde soveværelse, som før så koldt og livløst ud trods al den lunefulde ynde, hvormed det var udstyret, havde fået et hjemligt præg, nu da vuggen stod der ved fruens seng. Den døde, trykkende stilhed var borte fra det øjeblik, da barnets køst hørtes derude. — den lille spæde køst, som hævede sig i gråd, men som engang i fremtiden ville lære at le og synge, til den vækkede glædens genlyd i fa rs og mo’rs hjerter. Da grosserer haller blev kaldt ind i soveværelset for at se den lille pige, gik han lige hen til vuggen, hvor barnet lå, uden først at sige et ord til sin hustru. Han holdt af hende endnu; men han følte altid i hendes nærværelse en blanding af samvittighedsnag og bitterhed, som gjorde ham ulykkelig. Han havde opgivet håbet om at vinde hendes kærlighed, — og han følte, at måske fortjente han den heller ikke mere. Karsten haller var en høj og temmelig svær mand på hen ved fyrretyve år. Hans rødladne ansigt med den kraftig buede næse, de fyldige læber, de små lyse øjne, omgivne af skælmske rynker og det velplejede kindskæg viste ham som den, han var: en dygtig forretningsmand, og et levelystent, ganske godmodigt menneske. Hans klædedragt var moderne, men tydede ikke på nogen fin smag; han havde ternede benklæder, en kort, løs jakke, rødt slips og en stor guldkæde over vesten. Med sin fede, hvide hånd, der blinkede af ringe, drog han sagte vuggens omhæng til side. Alt, hvad han så, var et lille hoved med langt, mørkt hår inde mellem pudens kniplinger, og et lille legeme, hvis bløde former tegnede sig under det stukne silketæppe. Der var ikke det mindste mærkelige ved dette runde, rosenrøde ansigt, som næsten ikke viste spor af næse — og dog var det for ham et vidunderligt syn, det kæreste, hans øjne havde set. Det var hans barn, en del af hans eget liv, — og dog var det en fremmed, en lille gæst fra ukendte lyse egne, der kom og bad om husly og kærlighed hos ham. Hun havde vel også noget at give til gengæld — ny uskyld, ny glæde, et helt nyt liv, som hendes e;tder kunne tage op og leve sammen med hende. Grosserer haller bøjede sig ind over vuggen. Der var et skær af tårer i hans øjne, og hans læber skjalv, da de rørte ved den lilles bløde hår. I hans hjerte var der på en gang en bøn og et løfte: en bøn om at få lov til at beholde denne velsignelse, et løfte om at vise sig værdig til den, om altid at frede og værne om den skat, som var blevet ham betroet. Den lille havde sovet. Ved hans berørelse vågnede hun og slog øjnene op. Disse fløjelsbløde brune øjne lignede hans hustrus, og på en gang følte han sin kærlighed til hende vågne igen med ny styrke, båret af et lykkeligt håb. Måske var det dog muligt; måske kunne underet ske — barnet kunne vinde hende for ham! Sagte lod han de rosenrøde omhæng falde tor og vendte sig om mod sin hustrus seng. Hun lå ubevægelig der, fin og lille, med de store mørke øjne vidt åbnede i det hvide ansigt, som lyste i forklaret glæde. Hun havde aldrig set så yndig ud som nu. Han tog frygtsomt hendes smalle hånd, som lå på på tæppet. Da hun lod den ligge roligt i hans, fik han mod til at bøje sig ned og kysse hende på panden. » Tak, Lili, tusind tak! hviskedee han. Efter en stunds forløb føjede han tøvende til: » Og tilgiv mig. « Hun smilede til ham. » Tilgiv også mig, « sagde hun sagte. Blodet brusede hedt gennem hallers årer. Lili havde aldrig set så mildt på ham før. Håbet om et kærlighedsliv mellem hans hustru og ham, det håb, som var vågnet ved synet af deres barn, voksede sig med et kækt og frejdigt. Det lå i hans natur at søge glæden og at tro på den. I forvisning om, at hans ønske allerede var opfyldt, eller snart ville blive det, tog han sin hustrus hoved mellem sine hænder, løftede det op fra puden og kyssede hende stormende, gang efter gang. Der kom et koldt og fremmed blik i litis øjne. Med en uvilkårlig afvisende bevægelse drog hun sig ud af hans arme og gled træt ned på puden. Men da hun så al den tillidsfulde glæde i sin mands pande vige pladsen for et mørkt, næsten vredt udtryk, angrede hun, hvad hun havde gjort. hun havde haft så gode forsætter for et øjeblik siden, troet sig så stærk i kærlighed, og nu. i den første prøve, var hun bukket under! Hun ville gerne vise sin mand venlighed; hun følte, at hun måske endog kunne komme til at holde af ham, hvis han blot ikke ville støde hende bort ved at vise hende en lidenskab, som var hende imod, og som hun ikke kunne gengælde. » Jeg er så mat endnu, « sagde hun blidt. I hendes blik og stemme lå en bøn om tilgivelse. Men det lykkedes hende ikke at neddæmpe sin mands misstemning. Han havde trukket sit ur frem og stod og så på det med rynkede bryn. Jeg må på kontoret nu. sagde han kort. Farvel, Lili. hav det godt. « Hun strakte hånden ud, som for at holde ham tilbage. Men han så det ikke; han var allerede ude af døren. Det rosenrøde soveværelse sank tilbage i dyb stilhed. Sollyset sivede ind igennem vinduernes cremefarvede kniplingsforhæng. Barnet sov i vuggen. Ude fra boulevarden hørtes hestetrav og den underlig skurende lyd af sporvognen, idet den drejede om hjørnet til Gothersgade. En stor flue, som var kaldt til live af solskinnet, summede op og ned på ruden i glade sommerdrømme. Men smilet om den unge frues mund var dødt. Der var gået skyer hen over hendes 1 ankers lyse verden. Hun forstod, at hun hele sit liv igennem ville komme til at gøre bod folen synd, hun havde begået — den synd, at hun var bleven hustru uden kærlighed — — — — i gadedøren mødte grosserer haller husetsportner. Skomager Knudsen, som boede i kælderen. Knudsen var socialist og holdt sig ellers ikke forpligtet til at vise nogen særlig høflighed mod dem. som tilhørte de priviligerede klasser «, men i dag hilste han på haller med et smilende: Fil lykke. Hr. Grosserer! « Der var et usædvanlig mildt udtryk i skomagerens mørke, magre ansigt, som næsten gjorde det kønt. Hans små sorte øjne, der plejede at plirre uroligt under de buskede bryn, så nu lige ind i grossererens med et skælmsk og fornøjet smil på bunden. Tak. Knudsen, « sagde haller kort. Han var stadig i ondt lune og ville gå. men skomageren gik ikke til side; han lod til at have mere på hjerte. Ja. jeg forstår. hvor glad grosseren måvære, sagde han langsomt og ledte efter ordene, for jeg er selv i samme — samme — position. Vi har også fået en lille pige, mor og jeg. « Såh! — grossererens interesse blev pludselig vækket ved tanken om det lille væsen deroppe i vuggen. Det var da morsomt! Er det sket for nylig? « » Ja — ah — det er nu så vel en ugestid siden, og jeg håber snart at få Mo r oven senge. Madammen kommer da ikke mere. » Det glæder mig — det glæder mig for dem, Knudsen! — hils deres kone. De undskylder? — jeg må på kontoret nu. « Haller rystede Knudsens hånd med usædvanlig fortrolighed. Standsforskellen mellem dem var glemt; de huskede i dette øjeblik blot, at de vare mand og fader. Så skyndte grossereren sig over boulevarden for at nå sporvognen. Han gik og svingede med stokken og nynnede så småt, glæden var igen kommen op i hans lette sind; han tænkte ikke mere på sin skuffelse. Han så foran sig det lille morsomme, røde ansigt med de mørke øjne og følte sig stolt og lyksalig. Min datter, mumlede han hen for sig; han syntes, at alle måtte kunne se på ham, at han havde en datter. Skomageren lystede på hovedet, som han stod der og så efter ham. Han havde sine egne tanker om grossererens huslige lykke. Han syntes ikke, at Fru haller var videre køn; hun var alt for tynd og bleg efter hans mening. Og så så hun altid så fortrædelig ud; man kunne såmænd ikke slå et smil af hende. Nej. Da prisede han sin egen » lille mor «, hun var rund og rødmosset, glad og mild, altid rede med ct Kys og et godt ord. Han kom ordentlig til at længes efter hende. Netop som haller sprang i sporvognen og straks blev lykønsket af en god ven, han traf der, drejede Knudsen sig fløjtende om på hælen og gik ind til sin kone. Deres soveværelse var kun lille, lavt til loftet og med små vinduer, hvor de nederste ruder lå i lige linie med gaden. Men der var rent og net; klædeskabet og den store komode vare så blankt polerede, at man kunne spejle sig deri, og lagnerne på sengen og gardinerne med de brede hæklede blonder vare blændende hvide. På væggen hang nogle olietryk, som forestillede schweitzerlandskaber i skrigende farver, og et par familieportrætter i runde, sorte rammer. Der var bredt et hæklet tæppe over komoden, hvor der stod to store porcellænshunde, som i grunden vare sparebøsser, en syæske med malede roser på låget, og et lille glas med friske violer. Madam Knudsen sad op i sengen og strikkede. Hun var en ganske køn kone, lille og buttet, med et rødmosset, fornøjeligt ansigt, venlige grå øjne og lyst hår, som var strøget glat ind under natkappens stivede strimler. Madam Knudsen var velsignet med et udmærket helbred og et jævnt og tilfreds sind, der tog livet, som det faldt og søgte at bringe det bedst mulige ud af alt. Hun havde en meget velgørende indflydelse på sin iltre, urolige mand, der altid klagede over sin egen fattigdom og samfundets uretfærdighed. Jeg ved ikke, hvorfor du vil bryde dit hoved med alt det socialistvrøvl, Knudsen. « havde hun sagt til ham en gang kort etter deres bryllup, da ban havde læst en artikel, som optog ham stærkt, højt for hende af et socialdemokratisk blad. Hun sad ganske rolig og strikkede. Så længe Vorherre gi’r os helsen og føde og klæder på kroppen, synes jeg såmænd ikke, at vi har noget at klage på. Tror du kanske, at han. Grosser'en, deroppe på første sal, har det bedre end som dig. Jeg bilder mig nu ind, at det er mere indviklet at være grosser’ end at være skomager. Og så har han den stolte kone, der knap gider se den vej, han er. Jeg skulle bare prøve at sætte sådan et ansigt op til dig! — nej, Knudsen, vær du tilfreds med. hvad du har. og lad de andre passe deres sager. Enhver har nok i sin pligt, som der står i biblen. « Det står der slets ikke i biblen, indvendte Knudsen, gnavent, utilfreds med. at hans kone ikke gav ham medhold. Ikke det? Ja, men det er nu lige godt Vorherres mening. « sagde madam Knudsen med et lille bestemt nik med hovedet, medens hun standsede de raslende strikkepinde for at tage en maske op. det var deres første samtale om dette emne, og madam Knudsen holdt altid fast ved sit, så ofte de kom tilbage dertil. Hendes ro dæmpede på hendes mands hidsighed, om det end ikke lykkedes hende at få ham bort fra hans socialistiske ideer. Men i et gav han hende fuldstændig ret; han ville ikke bytte med grosserer haller til trods for hans rigdom. I dag indså han det klarere end nogensinde. Han gav sin kone en usædvanlig varm omfavnelse. Som fik hende til at ryste på hovedet og bede ham lade være med at » skabe sig, « men på en måde. som viste, at hun i grunden var langt fra at tage ham det fortrydeligt op. Så gik han hen til den lille. Der var ingen rosenrøde omhæng, ingen kniplinger og stukne silketæpper. Hun lå i en almindelig kurvevugge med en lilla sirtses dyne, og lagner med hæklede mellemværk, endnu et vidnesbyrd om madam Knudsens utrættelige elid. Men barnet var ligeså sundt og velskabt som grossererens deroppe i den forgyldte vugge. Skomageren så rørt på det lille blonde hoved og de blågrå øjne, som syntes at smile til ham. » Gud ske tak for det barn, Lisbeth, sagde han til sin kone. » Ja, det må du nok sige. Knudsen, svarede hun og slap strikketøjet for at tørre sig en tåre af øjet.-------------------------------------------__ ___ ___ — — — — — — de to små piger bleve døbte på samme dag. Grossererens barn blev kaldt Dagna, skomagerens skulle også have et » fint « navn, hun kom til at hedde Ingeborg. -----------------madam Knudsen gik i reglen ud i døren, når Karen. Dagnas amme, kom med den lille for at lægge hende i vognen. Den friske hedebopige, som tog sig nydelig ud i sin klædelige bondedragt med et stort hvidt, broderet forklæde og en hue med guldpul og valmuerøde bånd. Havde altid en hel del at fortælle oppe fra første sal, der interesserede madam Knudsen. Når samtalen var endt, tog portnerkonen vognens matblå silkegardiner til side for at titte ind på den lilles blege ansigt med de mørke øjne. Hvor hun dog lignede sin mor! Hun var nydelig, sagde madammen, men tænkte i sit stille sind, at hendes egen lille rødkindede Ingeborg var en hel del kønnere. Når den unge frue selv kom ned med barnet, trak portnerkonen sig altid tilbage med et ærbødigt kniks. Fru haller sagde aldrig ct ord ud over det nødvendige til folk, der stod under hende i dannelse. Det var ikke stolthed, som bragte hende til at handle således, — men hun forstod aldeles ikke disse mennesker. Hele deres tankegang, deres levevis, ja selv deres sprog var så forskelligt fra hendes, at hun havde opgivet at finde et sammenknytningspunkt mellem dem og sig. Men hun gav meget bort til de fattige, og hendes tungsindige, milde sind var altid rede til en venlig hilsen. Trods hendes afvisende fjernhed holdt madam Knudsen af hende, især efter at den lille pige var bleven født. Fru haller var meget forandret siden den tid. I hendes ægteskabs første år havde hendes smukke ansigt båret præget af en forstenet ro, som om alt var hende ligegyldigt, som kunne hun hverken føle sorg eller glæde. Men nu var der kommet mildhed og liv i hendes træk; hendes hjerte var vågnet igen ved kærligheden til barnet. Madam Knudsen stod tit og kiggede ud med døren lidt på klem, blot for at se Fru haller bøje sig over lille Dagna med det elskeligesmil, som gjorde hende så yndig og som var dobbelt rørende, fordi det lyste hendes tungsindige ansigt op som en solstråle. Fru haller elskede sit barn ubeskriveligt og levede kun for det. Også grossereren søgte i kærligheden til sin lille pige den lykke, som hans hustru ikke kunne give ham. Han. som ellers var bekvem og mageligt anlagt og som forlangte, at alt i huset skulle rette sig efter hans ønsker, viste en utrættelig tålmodighed overfor Dagna. Han lod hende ride ranke på sit knæ i timevis, han lukkede sit ur op og i de hundrede gange og blev ved at gemme sit ansigt bag en Avis og lade det komme til syne igen med et bøh! Som fik den lille til at hvine og sparke af henrykkelse. Når Fru haller så sin mand optaget af denne leg med barnet, som viste alt det godmodige og elskværdige i hans natur, følte hun sig altid venligt stemt imod ham og søgte at vise ham det. Forholdet imellem dem var meget bedre, end før Dagnas fødsel, men det udviklede sig ikke til et virkelig inderligt samliv. Grossereren følte sig knuget af sin hustrus åndclige overlegenhed, og Lili forstod, at hun aldrig hos ham kunne finde støtte for sine tanker, vejledning i tilværelsens alvorligste spørgsmål. Han kunne hverken hjælpe hende til at leve eller dø bedre. Uger og måneder gled hen og blev til år. For haller og Lili blev lidet eller intet forandret. Kun gennem Dagna mærkede de tidens gang. Hver dag, som gik, udviklede hendes legeme og bragte nve tanker og forestillinger til hendes sjæl. Der var fest i hjemmet, da hun forsøgte sin første vaklende gang fra bordet hen til sin moders udbredte favn, og da hun stammede det første » Mamma « og » Pappa « ud. Og glæden var endnu større, da hun begyndte at vise spor af selvstændig tænkning. Fru haller glemte aldrig den juleaften, da lille Dagna, den gang fire år gammel, kom hen til hende og stod ganske stille et øjeblik, før hun så op med sine dybe barneøjne og sagde: » Mamma, i aften skal du være glad — i aften er det lille jesusbarn blevet født. « Fru haller havde taget den lille i sine arme og kyssede hende mange gange, medens tårerne brændte i hendes øjne. Det var, som om barnet havde gættet hendes stumme sorg og ville søge at trøste hende på sin søde uskyldige vis. Jesusbarnet! I lang tid havde Fru haller troet, at der ikke var nogen gud til, at alt var omme med døden. Men, som skyerne kan skilles ved solopgang og lade blikket strejfe ind over luftens lyse vidder, der tindre i tusind blomsters skære og glødende farver, således havde barnets komme spredt de jordbundne tankers tåger og ladet hende længes mod et land, hvor alt var fred og renhed, hvor hun selv en gang kunne blive uskyldig og glad som dette lille barn, hendes eget barn, der så på hende med himlen i sine øjne. Nede hos skomagerens kom der næsten hvert år en ny gæst i vuggen. Dagna blev alene; sin fa’rs og mo’rs eneste barn. Hun var nydelig. Hendes hud havde elfenbenets varme hvidhed; det silkefine brune hår fik gylden glans i lyset. Lange vipper sænkede sig over to store øjne, hvis farve var blød og dyb som den mørke avrikels blad. Hun var i reglen stille og sky over for fremmede, men undertiden kunne der bryde et strålende skælmeri frem i hendes blik og smil, som gjorde hende uimodståelig sød. Hun havde sin moders alvorlige, drømmende natur, blandet med faderens stærke trang til glæde. Hos barnet viste denne trang sig som en overstadig kådhed, et pludseligt vildskab, hvis voldsomhed næsten skræmmede Fru haller. Men ved at tænke mere derover, var hun glad over dette træk i Dagnas karakter. Hendes barn havde en stærkere vilje, et frodigere livsmod end hun selv; — og hun syntes, at deri lå løfter om lykke. Dagna elskede historier. Det var hendes lykkeligste øjeblikke, når Fru haller løftede hende op i sofaen ved siden af sig og gav sig til at fortælle. Hun listede gerne sin hånd ind i sin moders og sad ganske stille med de store øjne og den lille mund vidt åbnede i fryd og åndeløs spænding. Og hun huskede disse fortællinger så godt, at hun kunne gengive dem ord for ord, når man spurgte hende. Hun var også uhyre glad for billeder, når de vare kønne. Hun kunne ikke lide de brogede landskaber og de stygge børn med gamle ansigter og smagløse dragter, som hun fandt i mange børnebøger. Hendes skønhedssans var allerede tidlig stærkt udviklet. Farver var hendes fryd. når hun fik lov til at låne sin moders sykurv og tage de brogede dukker silke ud, kunne hun more sig længe med at ordne Garnet i forskellige farvesammenstillinger. Også blomster elskede hun, især avrikler og stedmoderblomster. Da hun begyndte at gå i skole var der intet, der interesserede hende så meget som geografi. Intet eventyr kunne være dejligere end beskrivelsen af disse fjerne, tropiske lande, hvor himlen altid var blå, hvor det altid var sommer, — hvor morsomme aber og brogede fugle færdedes i store skove, ved bredderne af mægtige floder. Hvor hun ønskede, at hun selv en gang kunne komme til disse fortryllede lande! Hun talte til sin moder derom. Fru haller sukkede, hun kendte denne længsel selv. Hun havde altid ønsket at komme bort fra Norden, bort til sollyse, blomsterfyldte egne. Alle sine pigeår havde hun drømt derom, men da hendes mand straks efter bryllupet foreslog hende en rejse, svarede hun, at hun ikke brød sig derom. Det gjorde hun heller ikke; hun vidste, at en rejse sammen med ham kun ville blive en lidelse for dem begge. Så blev hun ved at drage bort i sine drømme, der var hun fri og ene. Men til Dagna sagde hun, at hun skulle nok komme til at rejse en gang — til sydeuropa i det mindste. Når hun var femten år, skulle hun sendes til en fransk kostskole i Schweitz. den lille var henrykt ved tanken derom. Mest af alt glædede hun sig til at se bjærgene. Men desværre ville det vare meget, meget længe, inden hun blev femten år! Dagna legede ikke som andre børn. Hun brød sig ikke om dukker og dukkestuer, om alt det, der i keglen fryder pigebørns hjerter. I sin fantasi ejede hun rigere skatte, end den bedst udstyrede legetøjsbod kunne byde hende. Når en af hendes små veninder fra skolen kom for at besøge hende, endte det for det meste med, at de gav sig til at græde begge to, fordi de ikke kunne lege sammen. Dagna morede sig bedst alene. Så blev det runde egetræs bord, der stod midt på gulvet i spisestuen, til en øde ø. det tomme rum rundtom var havet, hvor hun lod indbildte skibe strande, medens de rejsende drev i land og gennemgik de mærkeligste farer og eventyr på den » øde 0 «. Hun løb frem og tilbage med strålende øjne, rød i kinderne af Iver, medens hun talte højt med sig selv, grossereren listede sig en gang til at lukke døren på klem, og stod lidt og så på hende, medens hans svære skikkelse rystede af undertrykt latter. » Hun er sgu morsom, « endte han med at sige til Fru haller, idet han sagte lukkede døren igen. » Hvor kan det pigebarn dog have fået den fantasi fra? Det må være fra dig. Lili; fra mig er det i alt fald ikke. « derpå tog han avisen frem og gav sig til at studere børslisten, som for ham var interessahtere end al verdens skønlitteratur.-------------------- — — —---------------------dagnas amme var bleven hos grossererens i egenskab af stuepige. Hendes samtaler med madam Knudsen blev således fortsatte i årenes løb, og Dagna, som tit gik ud med Karen, gjorde på den måde bekendtskab med Ingeborg. Men de små piger fandt ikke meget at sige til hinanden. Dagna stod i reglen halvt skjult bag Karens skørter og så sig om i de uvante fattige omgivelser med et halvt skræmmet, halvt nysgerrigt blik, medens Ingeborgs beundring over grossererdatterens fine klæder var blandet med en trods, som ikke ville anerkende den andens overlegenhed. En dag — de vare otte år den gang — tog Dagna mod til sig og gik hen til Ingeborg, som sad på en lav stol med sin lille, et halvt år gamle Broder på skødet. Det var ikke let at finde et samtaleemne. Hun havde en følelse af, at det ikke gik an at være alt for indladende mod denne lille pige i den lappede bomuldskjole. Jeg har en dukke, som kan skrige, når man klemmer den på maven. « sagde hun til sidst. Ingeborg slog en ringeagtende krølle på næsen. » Lille bro’r skriger meget højere, « svarede hun, — » og jeg napper ham dog bare lidt en gang imellem. « Dagna tav overvunden, hun gik lidt nærmere for at tage dette pragteksemplar af en stor dukke rigtig i øjesyn. Den lille blev forskrækket over det fremmede ansigt og satte et hvin op, som fuldstændig overtydede Dagna om sandheden af Ingeborgs påstand. Men ved samme lejlighed gjorde hun en opdagelse. » Han har jo ingen tænder; udbrød hun. Ingeborg stirrede på hende i tavs foragt. » Det har små børn aldrig, « sagde hun omsider. » Har du da slet ingen små brødre og søstre, siden du ikke ved det? « Nej, det havde Dagna ikke. Hun følte sig ynkeligt slået af Marken. Men hun var ikke til sinds til at lade Ingeborg gå af med sejren i denne væddestrid og sagde derfor, idet hun knejsede med nakken og strøg hånden glattende ned over sit skotske silkeskærf: » Ja, men min far er grosserer; hvad er din? « Ingeborgs fader var skomager; og det var ikke fint, det vidste hun. Men hun havde hørt folk kalde ham noget andet — et langt, fremmed navn. Hun anede ikke, hvad det betød, men hun syntes, at det klang flot. Og idet hun knejsede mindst lige så højt som Dagna, svarede hun: fa’r er socialist! « Denne gang havde Dagna ikke mere at sige. ordet » Socialist « imponerede hende umådeligt. Hun trak sig beskæmmet tilbage til sin forskansning bag Karens skørter og overlod valpladsen til Ingeborg. Da G rosserer haller efter den sene middaG nød sin cigar og aftenberlingeren i forening, kom Dagna hen og stod ved hans knæ, medens hun ventede på en lejlighed til at gøre sig bemærket. Grossereren løb telegrammerne igennem, fandt intet af betydning, lagde så avisen til side og så smilende ned på sin lille pige. » Nå, du små! Er der noget, du har på hjerte? Kom så frem med det. « » Pappa, er det fint at være socialist? « » Hvad for noget vrøvl? « udbrød grossereren overrasket. » Hvad ved dit om socialister? « » Det er noget, som Ingeborg Knudsens far er, « forklarede Dagna. » Men er det ikke også finere at være grosserer? « Haller brast ud i en rungende latter. » Nej hør, Lili, « råbte han til sin kone, som i det samme kom ind i stuen. » Hun er god! Hun spørger, om det er finere at være grosserer end at være socialist. Hahaha! Hvad børn dog kan falde på! « » Du skulle ikke le af hende, Karsten. Når hun spørger dig alvorligt, « sagde Fru haller med et bebrejdende blik til sin mand, medens Dagna, skræmmet af hans støjende munterhed, trykkede sig op til sin moder. » Kom lier, Dagna, så skal jeg prøve at forklare dig, hvad ordet » Socialist « Vil sige. « Hun satte sig i sofaen og løftede den lille op på sit skød. » Du ved nok, at der er stor forskel her i verden, ikke sandt? Nogle er rige, og andre så fattige, at de knap kan spise sig mætte, og ikke har noget at lægge i kakkelovnen om vinteren. Tænk på det. Dagna, du som fryser så meget! Socialister kalder man de folk, som siger, at alt skal deles, så alle mennesket får lige meget. Forstår du ikke nok? — når du nu har to dukker, og Ingeborg Knudsen ingen, så siger socialisterne, at du skal give hende den ene. « Dagna så op på sin moder med store, tankefulde øjne og sagde alvorligt: » Men, mamma, har de ikke ret? « Nu bliver hun min sandten selv socialist! « Sagde haller med et nyt latteranfald. Uden at tage hensyn til grossererens afbrydelse vedblev Lili: » På en vis måde har de måske nok ret. Min pige. Men deres ideer kan ikke gennemføres; der vil aldrig blive fuldstændig lighed mellem menneskene, fordi de selv er så forskjelligc. Men alt dette kan du ikke forstå, før du bliver ældre. Husk blot på, at vi, som har penge, må være gode mod de fattige og ikke være stolte, for det har vi ingen ret til. Nu ved du, at det ikke er nogen stilling at være socialist. Ingeborgs fader er kun skomager, — men derfor kan han,, når han blot er en hæderlig mand, være lige så god som din — « » Tak skal du ha'e! « afbrød grossereren. » Slår du mig i hartkorn med skomager Knudsen? Du havde måske ikke noget imod at bytte med madammen? « » Å haller! « udbrød Lili utålmodigt, men da hun opfangede det spørgende blik, hvormed Dagna så fra sin far til sin mor, betvang hun sin misfornøjelse og sagde mildt og roligt: Pappa taler i spøg, lille Dagna. Du forstår ham ikke. Husk blot på at være venlig og sød imod Ingeborg næste gang, du ser hende. Du kan også gerne forære hende lidt af dit legetøj en gang imellem. « Dagna nikkede højtideligt. Der slumrede en kunstnernatur hos dette barn, på hvem det skønne øvede en ubeskrivelig tiltrækning, medens alt hæsligt stødte hende bort. Det var derfor, at hun ikke holdt af fattigt klædte mennesker, som boede i lave, mørke Stuer. Men nu, da hendes medlidenhed en gang var kaldt til live, sejrede hendes gode hjerte over denne rent fysiske modvilje. Kort efter var hun en dag igen ude med Karen. Grossereren mødte dem på gaden og gav Dagna en blank tiøre til at købe godter for. Hun lukkede sine små fingre fast om den. for ikke at tabe den, men da Karen spurgte, hvad hun ville bruge den til, svarede hun undvigende, at den skulle gemmes. På tilbagevejen måtte Karen som sædvanlig ind at drøfte de nyeste begivenheder i huset med madam Knudsen. Der var altid en lugt af læder fra skomagerværkstedet inde i stuen, som Dagna ikke kunne lide. Men nu tænkte hun ikke derpå. Hun gik lige hen til Ingeborg, som sad ved bordet, i færd med at give sin lille Broder vælling, og lagde tiøren foran hende. » Den er til dig, « sagde hun, halvt undselig, halvt rørt over sin egen godhed. Ingeborg tabte skeen ned i vællingen, som sprøjtede op på » lille bro’r « og fik ham til at give et nyt bevis på sine stemmekræfter. » Den er til dig, « gentog Dagna, lidt mindre sikker. Men nu skete der noget uventet. Ingeborg rejste sig, rød i kinderne, med øjne, der flammede af vrede, og stødte til tiøren, så den faldt klirrende ned på gulvet. » Vi er ikke tiggere, « sagde hun med en holdning som en lille dronning. Dagna stirrede på hende med vidt opspilede øjne, forbavset og skræmmet. Det var aldrig faldet hende ind, at hendes gave kunne blive således optaget. Men med sin medfødte fintfølelse begyndte hun at forstå, at hun mod sin vilje havde såret den lille pige. Uden at sige et ord, ledet af en pludselig indskydelse, slog hun begge armene om Ingeborgs Hals og kyssede hende på munden. Hun havde truffet det rette. Ingeborg rystede vel hendes arme af sig og gik baglænds et par skridt tilbage, hen til » lille bro’r, « men det var undseelse, ikke vrede, som fik hende til at gøre det. Da hun havde haft tid til at summe sig lidt, begyndte hun af egen indskydelse at tale til Dagna. venligt og ligefremt, uden som tidligere at sætte sig i fjendtlig forsvarsstilling. Hendes æggende trods var borte, og fra den dag af kom der et virkeligt venskab i stand imellem de små piger til trods for deres ulige kår. Men tiøren, som var anledning til det alt sammen, havde forladt skuepladsen efter at have udspillet sin rolle. Der blev ledt efter den på gulvet, men uden held; den var trillet ned i en sprække. — — —------------------------------------—-----------— det var sandt nok, hvad Ingeborg havde sagt, at hun » nappede sin lille bro’r en gang imellem. « som den ældste af en hel flok faldt meget af bryderiet med de små søskende i hendes lod. og hun havde gyldig grund til nu og da at tabe tålmodigheden. Men skønt hun ved sådanne lejligheder benyttede sig af sin myndighed som ældste søster til at uddele små tugtelser blandt medlemmerne af den urolige bande,. der var betroet til hendes omsorg, var hun dog aldrig virkelig ond eller uretfærdig imod dem, og de små holdt meget af hende. Alt som Ingeborg voksede op, blev hun en køn og net pige med udpræget Sans for huslighed og orden. I skolen var hun ganske flink, men ikke ud over det almindelige. Kun i to fag — i regning og håndarbejde — var hun en mester. Hun var i det hele taget en praktisk anlagt natur. Uden at have Dagnas fine øjne for skønhed under alle former, ejede Ingeborg en god og sikker smag, især for klædedragt og værelsers udsmykning. Hun drømte ikke, som Dagna, om.fjerne lande, om palmeskove og snekronede bjærge, men der var en anden længsel i hendes liv, et savn, som tit gjorde hendes hjerte bittert. Hvorfor havde hun ikke også, ligesom sin lille veninde, rige forældre, høje, lyse Stuer at bo i, smukke klæder at tage på, god mad at spise, legetøj og fornøjelser? Når Dagna i tankerne færdedes på sin » øde 0 «, drømte Ingeborg, at hun var en fin dame, som gik ned ad Østergade i silkekjole med langt slæb. Og det var svært nok at blive revet ud af disse drømme for at vaske op eller hjælpe at passe de små søskende! Ingeborg var sin faders datter. Der var oprørsånd i hende. Hun var vred på alle de rige, hun ville ikke bøje sig for dem — uden endnu at være i stand til at tænke klart over sagen følte hun forskellen på menneskenes kår som en stor uretfærdighed. Det var denne uklare følelse, som havde fået hende til at møde Dagna haller med en så afvisende trods. Alligevel beundrede hun hende i sit stille sind, og Dagnas Kys havde gjort hende lyksalig. Fra den tid af, at de havde sluttet venskab, blev bitterheden dæmpet hos Ingeborg, men længslen var der endnu som det mørke punkt i hendes barneliv. Madam Knudsen søgte forgæves at bibringe sin datter noget af sin egen nøjsomhed. Ingeborgs higen efter bedre forhold end de, hvori hun var født, gjorde hende ængstelig. » Hun har det

1898_BangH_DetHvideHus

Herman

Herman

Bang

Det Hvide Hus

male

male

dk

Bang

Det Hvide Hus

Bang

Det hvide Hus

n

roman

Schubothe

KB

nan

nan

CE_CANON

Det var et hvidt hus, og inde i huset var tapeterne lyse. Alle døre stod åbne, også om vinteren, når der blev fyret med brænde. Mellem mahognimøblerne var der marmorborde og også hvide konsoller, som var komne fra Augustenborg, fra slottet, når de holdt auktion. Om de gamle portrætter var der evighedsblomster og der var mange efeu, for dem elskede fruen, når de slyngede sig op ad en lys væg. Havestuen var så hvid, som om den skinnede. Børnene elskede den stue og så havetrappen, hvor de rutschede ned ad det hvidmalede gelænder. — børn, børn, læn jer ikke, råbte moderen, læn jer ikke til gelænderet. — for guds skyld, sagde hun til Tine, skolelærerens datter: det ender en skøn dag med at de knækker halsen: — aldrig får vi bud efter den snedker. Gelænderet var skrøbeligt og blev aldrig sat i stand. Men havedøren blev tidlig lukket og skodden sat for og de grønne Gardiner hængt over de hvide, så det lunede. For fruen holdt ikke af haven og ikke af den store alle, når der ikke var sol over dem, sol, der skinnede længe. — gud véd, hvordan det ser ud i køkkenhaven, sagde hun pludselig til skolelærerens Tine, medens de om eftermiddagen sad ved kaffen. Hun kom de tre fjerdingår ikke i køkkenhaven. den lå langt borte bag poppelalleen og bag vognporten og børnene måtte heller ikke løbe derop, for så fik de våde fødder. Men en gang imellem, når det var allerværst føre og det ikke var til at bunde i den hele gård, så ville fruen afsted for at se til haven. 1 mandfolke-maries træsko og med løftede skørter drog hun af, over gården. Alle pigerne var ude på trappen for at se efter hende. — lille børn, lille børn, råbte hun; hun kom ikke ti skridt uden hun blev stikkende med træskoene. Når hun kom hjem måtte hun have varme tvebakker til styrkelse. — kære de, sagde hun til skolelærerens datter: at alle mennesker ikke bliver inde om vinteren. Børnene legede på gulvtæppet. Det var rødt og gråt med mange store felter. Felterne var kongeriger, over hvilke børnene herskede, og om hvilke de kæmpede. De stredes og de fældede tårer. De barrikaderede deres kongeriger med møblerne. Hele dagligstuen lignede et Babylon i forvirring. — hvor de børn dog kan støje, sagde moderen til jomfruen ( hun ophidsede dem selv til støjen ): — så, så, nu taber Stella mammelukkerne igen. Med mammelukkerne var det evigt galt. så krølledes de og så tabtes de i kongerigernes strid. Udenfor vinduerne lå sneen. Forkarlen og karlen og røgteren syslede med deres. Sindigt og langsomt gik de fra stald og til lo. Åbnedes stalddøren, hørte man køerne brøle. — mor, sagde Stella: nu kalder Williams ko. Men det kunne hænde — når Herren var ude — at fruen bad røgteren « bare et øjeblik » lade alle køerne gå ud i den hvide gård. Og så sprang de, alle fjorten, den røde, den hvide og den spættede, rundt på sneen, mens børnene hujede. — luk til vænget, luk til vænget, råbte moderen. Hun lo højst midt på trappen. Men Pokker tog den spættede. — å, hvor den sprang, sagde moderen. Den sprang så langt, med halen ret i vejret, at den først blev fanget oppe hos sognefogden. Men når « Herren » kom hjem, var stalddøren lukket og gården lå atter som før. men fruen havde fået tandpine af at stå barhovedet på gårdstrappen. Der måtte bud efter Tine. Der måtte altid bud efter Tine. Tine kom med kjoleskjørtet slået op over sit hoved. — gud, den kulde de bringer med dem, sagde moderen, der altid frøs og var kuldskær, blot en dør gik. — Tine, jeg har tandpine, sagde hun. Toiletspejlet måtte frem midt på et stort bord og der måtte « ryges » med nogle små kviste af en busk, der voksede i skolelærerens have. Alle børnene, Tine og jomfruen stod rundt omkring. Hele sovekamret stod i en damp, mens moderen holdt den åbnede mund over de rygende kviste. — Tine, Tine, nu, råbte moderen. Tine skulle stikke i tænderne med en hårnål. — der er den, der er den, råbte moderen: — se ormen. Tine havde anstrengt sig, så der faldt et stykke emaille ned foran toiletspejlet. Moderen troede ubrydeligt, det var en orm og var der kommet tre, fire orm, havde hun aldrig mere tandpine. Men Tine var den eneste, der kunne prikke dem ud. Hun prikkede dem samvittighedsfuldt ud af alle børnenes tænder. — kære du, sagde moderen til faderen, der gjorde indvendinger: jeg ser jo ormene med disse mine to øjne. — men der må oses med kærbøllings busk. Distriktslægen i Sønderborg sagde, at røgen af skolelærerens buskvækst var ganske giftig. En tandpineproces kunne godt tage en halv eftermiddag lige til det blev mørkning. I mørkningen var der dejligt i bryggerset. Den varme damp fyldte det hele rum og ilden under kedlen lignéde et stort rødt øje. Pigerne bankede det vaskede tøj med træerne, så det klang under loftet. Moderen sad på en treben midt i larmen. Der var aldrig den tid og det sted, pigerne havde munden sådan på gled som i bryggerset. Al landsbyens sladder stod ind ad bryggersdøren. moderen kunne høre til i timevis på sin treben, til hun pludselig løb ind i stuen igen. Og uvægerlig sikkert sagde hun efter sådanne timer i bryggerset til faderen: — gud bevare mig vel, hvad sådan mennesker har for idéer. Og det var, som skød hun noget fra sig med sine dejlige hænder. — at du gider høre på alt det. — jo, for de ser så morsomme ud, sagde moderen, og hun gjorde pigerne efter. Hun kunne gøre hvert eneste menneske efter, der kom i huset. Men de fleste dage blev hun under mørkningen i dagligstuen. Der sang hun. Men der var andre mørkningstimer, hvor hun blev siddende på forhøjningen, i den høje rørstol, med hænderne i sit skød. Da talte hun stille ud i den stille stue. Hun elskede mest at tale om, når hun blev gammel og når hun fik grå hår, helt grå hår. Og hun var enke og alle hendes børn var voksne, og hun var fattig. — forfærdelig fattig, sagde hun. Så kunne der ingen ting komme på bordet om aftenen undtagen smør og ost i i den gamle krystalosteklokke. — men smørret må være godt, sagde hun. Og hun udmalede, hvor dugen skulle være hvid og hvordan _vi alle skulle komme hver fra sit arbejde og drikke te om bordet, hvor hun sad, grå og stille og gammel, og var fattig. Ti fattigdom var for hende et slags drømmende sorgløshed. Hun havde vel aldrig set andre « fattige » End dem i de små hvidkalkede huse langs landsbyens gade når der var drukket te og « Herren » Var ude, kom de bedste timer. Det var tiden, hvor dukkerne kom frem. Spisebordet blev slået ud som til selskab og moderen knejsede blandt alle sine papæsker. Der var dukkerne gemte. — nu, nu kunne de komme frem, for nu var far ude. Op kom de, i hundredevis. Det var modejournalsfigurer, klistrede på en træklods. Hver havde navn, skrevet på bagsiden, hver var sit — alle blev de stillede op over det hele bord. Og komedien begyndte, mens moder dirigerede. De dukker gjorde selskab og de gjorde visit. De snakkede og de bukkede og de nejede. Moder blev rød af anstrengelse og hun styrede og flyttede, med armene frem over bordet. Børnene havde også deres dukker og jomfruen havde sine. Men aldrig gik de papdukker moder tilpas, og hun talte for dem alle. — jomfru Jespersen, jomfru Jespersen, de glemmer frøken Løvenskjold. « frøken Løvenskjold » var bleven stående, og hun skulle bevæge sig. For moderen var det ikke dukker. For moderen var det mennesker. De talte og de agerede og de sang. De spillede hundrede komedier. Snart var det ved et badested og snart var det i Paris. Vi børn så til, som om hele verden gik, fornem og fin, rundt der foran os på bordet. Pigerne kom ind. De elskede at høre til. De forstod ikke et ord, men stod, ret op og ned, med hænderne under forklæderne. Når der skete noget sørgeligt med dukkerne, så græd de. Men midt under hele komedien fløj moder op og alle dukkerne blev væltede — ned i forklæderne, ned i kasserne. Det var faderen, der kom hjem. — bordet ind, bordet ind. Piger og børn fik travlt. Moderen selv opgav alt af lutter forskrækkelse. — gud, at børnene også er oppe endnu, sagde hun. Og børnene kom i seng så hurtigt, som sendtes de i seng på hovedet. Men moderen sad midt i sofaen med de to mahogniskabe for enden og var så forfærdet, at hun måtte have syltetøj og tvebakker... Hun klædte også pigerne ud. det var en aften, hun var ene hjemme med børnene. Så bankede det hårdt på gårddøren, og jomfruen måtte gå ud og lukke op og kom skrigende tilbage: — der var en vagabond.., der var en vagabond... Og vagobonden komind istuen, mens moder skreg højest. Fæl var han og børnene hvinede. Men pludselig opdager en af drengene, at det er « store Marie ». — mor, det er store Marie, skriger han. Men i samme nu hvisker moderen til Marie: — giv Stella en på øret. Og Stella fik en lussing, så hun røg, af Maries næve. Så troede vi naturligvis, at det var en vagabond. Men bag efter bød moder Marie pige en snaps, og den måtte hun stikke ud, for nu var hun jo et rigtigt mandfolk. hvide hus, du hvide hus, som en jublende skare kommer dine minder — kommer og samles om en. Kunne jeg blot danne af ord et billede, som bestod uforgængeligt — et billede, som var ungdom og smil, ynde og sorg, glæde med bedrøvede øjne, tungsind, der lo med en kruset mund; hjælpeløse hænder, som kun vidste at hjælpe de andres nød, fine lemmer, som mygede sig i solen og frøs, når sol gik ned. Et billede af den, som elskede livet og døde af dets sorg. Hun døde som en fager blomst, der knækkes. Ingen rose, ingen lilje heller. En sælsommere blomst med sære fibrer, opplejet i sene år af en tålmodig gartner; en mangefarvet kalk, så skøn i lyset, men som mod aftenstid lukker sig sky... En sejrssang, smerten kvalte i struben... En fremmed på jorden og som dog blev elsket som en sjælden gæst. Hvide hus, min barndoms hvide hus — sådan var hun, som var din sjæl. men efteråret gik og det led mod jul. Moder og skolelærerens Tine sad længe oppe, og børnene fik svesker for at gå tidlig i seng. Den gamle karet rullede hver anden dag op for døren, og hele gangen var fuld af fodposer. Der skulle være så mange fodposer, når moder skulle køre. Og Sønderborg var ikke som Augustenborg, noget, man kom til på en springvej, det var to mil og en hel rejse. Men når moder kom hjem, lo hun og pludrede hun og gemte hun, mens vi børn blev lukkede inde i sovekamret, for vi måtte ingenting se. Vi hørte bare kusken, der gik ud og ind og slæbte på kasser. Det var det fra København. Så var « det » kommet. Det var det store spørgsmål, om « det » Kom — alle presenterne fra bedstefader. For kom det ikke, blev der jo tomt på julebordene. Et år var det is og sne, så kasserne blev borte. Moder sendte bud til Sønderborg, og moder kørte selv, og moder lod fader telegrafere — det var de første år, man havde telegrafen — men kasserne, de kom ikke. Moder græd og vidste ikke råd. Hundrede gange vendte hun sin gamle portemonnæ. Der var hul i, så pengene løb ud i hendes lomme. Men til sidst lagde hun grankviste på alle juleborde, og så så det ud, som var der en masse. Men nu var kasserne kommet, og inde fra sovekamret kunne vi høre, hvordan Tine masede, for at få dem op. Moder selv havde ingen ro: — Tine, Tine, se der...1 Tine sad. — Tine, så, nu går fjælen. Vi børn kom ud af sengen, men der var stukket papir i nøglehullet. Inde i dagligstuen lå moder på gulvet — det fortalte pigerne — ned foran kasserne. Hele gulvtæppet flød.med pakker og med halm og med sager. Og moder råbte: — nej, nej, det er til Stella... — se dog, se dog, her er til William... og videre søgte hun, i halm og i papirer. Der var ikke det sted, hvor det ikke flød. — vor herre bevar’ os, hvad det gi’er for et rod, når fruen en gang tage er fat, sagde pigerne. De gik også omkring, spændte og nysgærrige. Færdige blev de først ud på natten. For ferske pølser skulle der stoppes og dej skulle der lægges og alle husets klude skulle vaskes til jul. Moder sad midt i pølsemageriet, i bryggerset, med opbunden kjole og sang for til viserne. Det var nogle, bryggeripigerne kunne, og moder sang kun melodierne: — for, min pige, sagde hun: ordene er for slemme. De alsiske pølseviser var de værste landsknægtviser i landet. — men ved juletid, sagde moderen: jeg tror såmænd ikke, Maren selv ved, hvad hun kvæder. Til daglig sang Maren bryggerpige aldrig andet end viser om den første slesvigske krig og kong Frederik den syvende... de var så sørgelige, at hun græd ved det. De sidste dage blev der bagt. Hele huset var fuldt af æbleduft og kageduft, og døren stod ikke stille til det blå gæstekammer. For der gemtes æblerne og krydderierne og sveskerne og alting, hvad godt var. Men Tine sprang op ad trapperne, så hendes skørter fløj ved det: — halløj, børnlille, nu brases der, råbte hun. Vi børn lagde mænd og koner af brun dej, der til sidst blev ganske skiden. Moder var i hvidt forklæde og fader gik omkring og var angst for, at hun skulle skade sine hænder. Moderen skulle altid gøre det sidste, hun smurte æggehviden på kagerne og hun satte øjnene i de brune mænd. — nu må jeg, nu må jeg, sagde hun. Og hendes hvide forklæde fløj om hende i travlheden, mens alle børnene løb i hendes hæle. Sikken damp der, og Duft af krydderier og klang af stegejern og støj af ovnene; for ovnene gik op og ovnene gik i og kageplader kom ind og kageplader kom ud. Men Tine fra skolelærererens piskede hvide kager, medens hun sad med lerkarret klemt fast imellem sine lår, for de hvide kager skulle der kræfter til, og æggene måtte piskes i timevis. — så nu vil jeg, sagde moderen. Og hun fik fat i lerfadet og rodede rundt i det med den store ske. — pyh, det gi’er varme, sagde hun og slap den igen. Og hun gav sig til at synge, siddende på huggeblokken, i dampen, rød i sine kinder, så glad: Lisbet i Lisbet i o, hvor er du sød og net 1 se på mig ret, Lisbet i Lisbet i o, hvor er du sød og net i de sang alle med i dampen og osen, pigerne og børnene og Tine, men moderen var allerede inde i dagligstuen: — Tine, Tine, råbte hun: lad nu dem. Hun var falden ned i gyngestolen. Hun var blevet træt af alt det meget ingenting. alle dørene stod åbne, så kageosen trængte ind, pidskejærnene gik og ovndøren klaprede. — å, Tine, tag mig mine breve, sagde moderen. Det var brevene fra sekretæren, alle moderens ungdomsbreve fra hendes moder igen og fra hendes veninder og fra hendes fader. De lå så fint i pakker, gulnede, sammenfoldede som i den tid, man ikke brugte konvoluter, med visnede violer imellem, ombundne med bånd. Moderen elskede dem. Hun læste dem ikke. Men hun blev siddende med dem i sit skød. Og hun fortalte. — om sin fader, den gamle postmester med det høje halsbind — en af de rigtige embedsmænd, en af dem, som altid troede, de skulle være vrede, * når de var i funktion. Bønderne kaldte ham for « far », men de skjalv, når de skulle gøre ham « ulejlighed ». Og hendes moder, bunden til sin rullestol af gigt, så sart og fin, som havde hun ingen krop, og bleg af ansigt, et ansigt uden farve og en af de munde, der ikke gerne taler, for den har talt sig træt og nu gemmer den over sine hemmeligheder. — ja, hun tav stille, sagde moderen og sad. frem for sig, med brevene i sit skød. Der skulle komme den tid, da hendes egne dejlige øjne, matblanke, stirrede frem mod den store smerte, men hendes mund, den tav. Hun fortalte om sine veninder, de unge piger fra den hvide gård: — å, vi havde vore Stuer øverst i tårnet, sagde hun: og når vi slog vore vinduer op, så sad vi havet... Moderen slog sine hænder ned i skødet: — ja, gud véd, hvordan, sagde hun: men det er gået dem alle galt. Sløjt var de blevet gift og fejl var de kommet afsted og spredte var de over jorden. Det eneste, de havde bevaret, det var pengene og fornemheden. — de havde for hedt blod, sagde moderen og pustede. Undertiden kom der breve fra dem, fra byerne og landene, hvor de sad som baronesser og grevinder, gifte med landflygtige og spillere. En af dem boede i nord-ltalien. Moderen græd altid, når hun fik brev fra hende: — å, hun blev gift, sagde hun, med den gamle knark: — nogle siger, det er en lord og nogle siger, han har været skomager. Men hvert år kom der fra den veninde også breve fra København. Hun var hjemme — — at se sønnen. — det er jo det eneste, hun elsker her i verden, sagde moderen til Tine. Den son havde hun vist fået noget uregelmæssigt; og så havde hun måttet rejse bort og var blevet gift, dernede i nord-ltalien, med lorden eller skomageren. — men hun sidder jo og er rig, sagde moderen. 1 det var ligesom livssmerten kom hende nær, når hun talte om den veninde. — ja, gud véd, hvordan det kan være, sagde hun igen: — men det gik dem alle galt. venindens fader kom undertiden, altid pludseligt, og altid blev han ganske kort. En høj mand, mager, med en holdning som dens, der, uden at bøje ryg, er vant til at færdes ved et Hof. Pigerne kunne så ganske uformodet melde: — det er hofjægermesteren. Og han kom ind og han bøjede sig så mærkelig dybt og så mærkelig bevæget for moderen, der gik ham i møde. Og han satte sig altid i en lang afstand og han talte med en stemme, som kom den langt borte fra og den var mattet af sorg. Og han gik, så pludseligt, som han kom. Men moderen græd, når han var gået, og børnene var bange, for det var noget omtrent, som havde der været et spøgelse. — jeg ville blot se dem, sagde han, når han gik og han bøjede sig igen og kyssede moders hånd. Han kom for at kunne nævne dem, der var langt borte...... Men moderen blev siddende i juledampen, med sin ungdoms breve i sit skød, skolelærerens Tine sad på en skammel ved siden af hendes stol. Moderen fortalte om sin forlovelsestid. Hun kom jo ind fra provinsen og ingenting vidste hun og ingenting kendte hun og fremmed var hun i excellensens gamle hus. Det var noget nyt og noget helt forfærdende, med ørstederne og med mynsterne i stuerne og i huset Oehlenschlæger oppe på anden sal. Det var et liv med lysekronerne altid tændte, og svigermoder i det sorte fløjel, og de gamle slægtsvåben broderet på alle puder, og sølvkander stillede frem på etagerer, og malerier på væggene så højtideligt, som i en kunstsamling. Moderen gik helt forskrækket om. Men til forlovelsesgildet, da de drak skåler og excellensen selv havde skrevet sangen, da sneg moderen sig udpå trappen, trappen op til Oehlenschlæger, og der sad hun og græd; med ansigtet i sine hænder græd hun og græd. Tjeneren fandt hende. Han måtte hente faderen. — nej, nej, jeg vil ikke derind, sagde hun. — lad mig komme hjem — lad mig komme hjem. Og hun græd, som skulle hun miste sit liv. — ja, gud hvor jeg brølede, sagde hun til Tine. Moderen blev ved at fortælle med brevene i sit skød, om sin ungdom, om de dage, der svandt. — men, å, hvor var det dejligt at løbe på skøjter, sagde hun pludseligt. Så løb hun ud til de hvide kager. Nu måtte de være piskede. Eller hun skulle pludselig lægge laurbærblade på sylten: — for alt må det gøres, sagde hun, og gav sig til at løbe omkring. Medens Tine gjorde alting — — barndomstider — til jer er jeg flygtet tilbage, om i kunne lindre mit hjertes vé. Ingen tæller de tårer, som udgrædte øjne så gerne ville græde. Barndomsdage, barndomsminder, lind mit hjertes vé. Du, moder, der selv led, rank som en blomst, der brat knækkes, du, moder, der selv elskede, bliv nu hos mig under mit hjertes vé. Langt skal mennesket gå og så hårdt må det træde — barndomsminder, kom med eders glæde lind — for en stund blot — al mit hjertes vé. Barndomsminder, hvad jeg så skal firede: at i kunne linde mit hjertes vé. Men moderens største dag var dagen før juleaften. for det var de fattiges dag. Fra om morgenen — og det var vist den eneste årets dag, hun stod så tidlig op — havde moderen lagt risengryn i poser og kaffebønner i kræmmerhuse og kandissukker ved siden af. En vægt var der på bordet og Tine vejede. Ret skulle der være, og lige meget i hver pose. Men moderen hældte på og aldrig slog det til: — herre gud, sagde hun: som om det var jul mere end én gang om året. Når alle poser vare pakkede, var der ikke sukker og ikke kaffebønner i huset. — for vi tage er af vores egne, sagde moderen, når det kneb. Så om eftermiddagen kom husmandskonerne sjokkende. Det var ligesom de så underlig sneg sig opad huset, når de kom. Og de satte træskoene i en rad i forstuen, og de kom ind i stuen på sorte sokker og mælte ikke et ord, men fik kun deres og gav en sjattende hånd med et: — tak. Men moderen havde travlt og spurgte ud: den trængte til det og den til det. Der var ikke mange overflødige klude i barnekammeret, når husmandskonerne var vel ude. — lille Tine, sagde moderen: vi får vel altid noget igen. Hun sank sammen i en lænestol, lod alle vinduer smække op og lod stænke med eau de cologne. — for, kære børn, sagde hun: de renligste stinker af grøn sæbe. Faderen befalede stuepigen at aftørre alle dørlåse. Forresten skændtes forældrene blidt. Faderen påstod, at nu havde moderen naturligvis udleveret sin sidste inderste. Men moderen blev ham ikke svar skyldig: — lille Fritz, du skulle nødig tale med. Han skulle det nødig. I spørgsmålet om at lade sig plyndre var faderen berømt: alle egnens landstrygere skar sig, før de mødte op hos ham, i tandkødet, så de kunne spytte blod, og indbildte ham, de havde brystsyge. — kære Fritz, sagde moderen: jeg husker nok, da du gav Jens husmand et par silkeunderbenklæder. der var ikke den beklædningsgenstand af moderens, man ikke kunne finde et eller andet sted på indsiddernes koner...........næste dag blev der dækket juleborde. Det var besværligt, og moderen var længe om det. For hver skulle have lige meget. Hele dagen gik moderen og målte og vejede med øjnene, og var der for lidt på et bord, stjal hun lidt fra et andet. Efter jul kom tiden, hvor der læstes. Tine kom i mørkningen og fik indholdet af bøgerne. Moderen sad foran kakkelovnen, med de hvide hænder om sine knæ og fortalte og digtede om. Der var ingen bog, som blev den bog i hendes tanker. Oehlenschlæger var i sådan højtidelige, sorte bind, og der var så mange mærker på bladene. Moderen kunne tragedierne næsten udenad, og dog læste hun dem altid igen. Når hun slog øjnene op fra bogen, mens børnene lyttede, var det, som var hendes øjne blevet dobbelt så store. — mor, læs mere, sagde den ældste dreng. — skal børnene aldrig i seng, sagde faderen fra sin stue. — jo, Fritz, straks, svarede moderen og læste videre. Hendes stemme var mild som bedrøvede kærtegn er, og der var tårer i hendes øjne. Helst læste hun Thoras ord, hvor hun tager afsked med Hakons lig. Tine sad og snøftede som en sæl. — skal børnene i seng? — straks, Fritz, straks... Og moderen blev ved at læse. Tit var det Christian Winther. Oftest « hjortens flugt ». Versene smøg sig så ømt om hendes stemme. — å, der er ingen, der læser som fruen, sagde stuepigen. Hun hørte til henne i krogen ved bogskabet. Tilsidst blev faderen utålmodig, og børnene skulle i seng. Så græd de og fik svesker for artigt at følge med barnepigen. Men moderen fulgte Tine op ad alléen i bart hoved. I klare nætter gik hun der længe. Hun holdt så meget af stjernerne. Lange tider kunne hun stå og tælle, hvormange hun kunne se på en plet. Tine stod hos. Hun spurgte, hvad stjernerne hed. Men moderen havde givet dem navn efter sine venner. — det var hendes moders stjerne... — saå de den? — og det var alice’s — ser de den? For den er så bedrøvet. Der var så mange bedrøvede stjerner og dem elskede hun højest. — Thora, råbte faderen fra gavlen: — Thora, du forkøler dig. — jeg ser kun på stjernerne, svarede hun, og hun gik stille ind. Men at stirre på stjernerne var hende næsten en lidenskab. — så er jeg, sagde hun, sammen med alle mine venner. Undertiden fulgte hun Tine lige til kirkegården, men længere aldrig. For hun var bange for spøgelser. På dem troede hun fuldt og fast, og sikkert var det, at der hjemme spøgede i det blå Kammer, det gjorde det. Hun bekræftede det altid med et nik: — det véd også Fritz, sagde hun. Men den, der spøgede i det blå Kammer, var en hvid dame, og sad man hende, skulle nogen dø. Moderen havde set hende en gang, og da var den gamle postmester død. Ellers vidste hun mange spøgelseshistorier, og fortalte dem i mørkningen, så børnene gøs. Helst fortalte hun den fra Åholm, for den vidste hun var sand, fordi den var hændet en af hendes tanter. — det har nu altid spøget på Åholm, sagde moderen: men dette er sandt, for Olivia sad og friserede sig til bal, da hun på en gang ser en dame komme ud af væggen — livagtig — hun så hende i spejlet... I grå silkekjole med store buketter af roser, gik hun lige hen og stillede sig bag hendes stol. — men Olivia fløj op og styrtede ud på gangen og skreg og skreg... — men godt var det, at damen ikke havde fået hende i hånden. For det var jo hændet en selskabsdame... og hun kom løbende ud på gangen, op ad trappen, ind til grevinden og råbte: en dame kom ud af væggen og hen imod mig og lige op til mig og tog mig i hånden — — og drejede mig rundt... — og så i det samme nu, blev selskabsdamen gal... — ikke til at redde, hun var gal. Fortalte moderen. Men hun sagde også, at til sidst havde greven på Åholm ladet grave på det sted i muren og i et hemmeligt rum havde de fundet et skelet. — hun var naturligvis blevet myrdet, sagde moderen. Alligevel var spøgelser nu sin sag. Men varsler, det var noget, der var bevist. Og hunde og ugler, de vidste mere end mennesker. — aldrig skreg uglerne i kirketårnet, uden imod dødsfald i sognet. — det véd da degnens, sagde moderen, og hun nikkede. Om vintereftermiddagene gik moderen med børnene på besøg. Alle børnene pludrede, mens de gik gennem alléen rundt omkring moderen som en fugleungeflok. Oppe ved enden af alléen boede sognefogden. fin og pæn og hvid lå gården stor og bred, midt på den hvide mark, lukket med en grønmalet port. Der var de dage, hvor de gik ind om til sognefogdens. Sognefogdens « kvind » gik straks i køkkenet. hun sagde sit goddag med en stemme, man ikke hørte, rakte en en fugtig hånd, man ikke fik fat i, og gik i køkkenet for at sørge for mad. Man havde ikke været ti minutter hos sognefogdens, før bordet bugnede. Der var altid ribbenssteg og rødbeder ved siden af sylte. Brødskiverne var så store som et landkort. Sognefogden var en tyk mand, der havde frakke til brug ved altergang og marked i Augustenborg, men som ellers var i skjorteærmer. Han sagde aldrig noget, men lo altid, så hele hans krop rystede. Moderen satte sig fortvivlet til sylten. Men kom hun hjem fra en sognefogedvisit, måtte hun altid have et glas rødvin til at skylle fedtet ned med. Der var gået år hen, og altid gik det ens hos sognefogdens: at konen gik i sit køkken efter sit goddag, og manden, i ham begyndte det, bare han så « moderens » ansigt, at klukke, så hele den lille mellemstue skjalv. Men så en dag, det var en mørkning, slæbte der sig noget som en tung byldt ind i dagligstuen hjemme. Og byldten — det var ikke andet end tørklæder og et stort sjal og et lille sjal — kom ikke længer end til stolen ved bogskabet men der faldt den ned som en tung dyne falder, og byldten græd og græd og græd. Ud fra alle de klæder kom gråden stille og ustanseligt. Den byldt var sognefogdens kone, og da var hendes søn død ved et vådeskud. Moderen knælede ned, og hun søgte at komme ind til konen — ind gennem sjalerne, ind for at trøste hende. Men byldten bare græd og græd og sagde: — jeg skulle tale med pastoren — ja, ja, madam Hansen, ja, ja, madam Hansen... — jeg skulle tale med pastoren. Og byldten kom hen over gulvet, jamrende så stille, så tung som noget, der ikke levede, ind til præsten. — hvor hun græd,.sagde moderen, hvor hun græd — når man bare havde kunnet få sjalerne af hende. Som om det havde bragt hende den sorg nærmere.... Moderen og den ældste dreng skulle op og se sognefogdens søn. Det var ligesom der ikke hørtes en lyd i huset. Hunden gøede ikke og fjerkræet var lukket inde. Sognefogden tog imod os i døren. Han havde en sort frakke på og han sukkede. Tale gjorde han ikke, mens moderen og drengen stille gik gennem stuerne, hvor alle dørene stod åbne. I storstuen stod kisten. Der var sådant et gult lys, som der kommer, når der er lagner for vinduerne. Sognefogden tog klædet væk fra ligets ansigt. Der lå sønnen stille. Hjemme i borgerstuen havde de sagt, at ved Anders Niels var mange kommen galt afsted: — for han havde sådan en kvindagtig mund, havde avlskarlen sagt: — som pigebørn ikke stod for. — og et par ben, de ikke fik øjnene fra... Men nu lå han stille. Det var ligesom der slet ikke var noget udtryk i hans ansigt — kun kulde. Sognefogden gik og mumlede nogle skriftsteder, han kunne fra sin komfirmation. Moderen så længe på ligets ansigt. Så dækkede hun selv klædet til. Det lå så højt over den store og lige næse. Sognefogdens kone havde ikke været inde. Hun gik på sorte sokker i sit køkken. Da moderen og drengen kom ind i den forreste stue, stod bordet dækket. Det var fuldt af mad. Konen gik om og bød. Dørene stod åbne ind til den tyste ligstue. sognefogden spiste sindigt. Stykke efter stykke. Han måtte spise meget i de sørgedage. talt blev der ikke. Drengen fik solbærnom og stak glasset ud — for moderen så. det ikke — så han blev ganske ør. De sad længe ved bordet. Sognefogdens kone havde sat sig ved døren. Hun havde ikke mælt et ord. men da moderen ville gå og kom hen til konen og ville sige farvel, mærkede hun, at staklen rystede over det hele legeme. Hun saft ned i gulvet, og da hun forsøgte at tale, fik hun næsten ikke ordene frem... — for det var så meget, blev hun ved at sige.... men hun ville bede, om fruen ikke ville synge lidt... om hun ville synge lidt ved liget. Moderen svarede ikke. Hun tog kun stille tøjet af igen, og de gik ind alle fire — gennem stuen, gennem mellemstuen, ind i det gule lys. Fogden bragte en stor salmebog. Men moderen sang ud i luften og uden at se på den døde søn: når jeg betænker ret den stund, da jeg skal heden fare, min sjæl sig frydes mangelund, som fugl ved dagen klare. O dag, så blid, da al min strid skal få en salig ende: til glæden sød i Jesu skød, jeg går fra min elende. forældrene rørte sig ikke. Moderen ene sang. Drengen stod og sad. på hende. Hun var ganske hvid i ansigtet. Den ene stemme lød så sært der over en fremmed død. Eja, min sjæl, vær frisk og bold. Glæd dig i Christ din herre i thi døden, som var syndens sold, dig nu skal frelse være. Straf var den før, nu er den dør til himlens lyse rige. Nu er din død en søvn så sød, al sorg med den må vige. Der var stille et øjeblik. Så lagde konen klædet over ansigtet. Drengen hørte ikke moderen sige så meget som farvel. Sognefogden gik med dem hen over gården. Han lukkede den op og lukkede den i. Moderen og drengen kom ud på vejen. Moderen talte ikke. -— moder, sagde drengen, du var hvid i ansigtet. — kom nu, sagde moderen. da de kom hjem, var moderen tavs og frysende. Ved aftensbordet blev der næsten ikke talt. — Fritz, sagde moderen pludselig: — det menneske har ikke haft nogen sjæl. — Thora. — nej. Moderen tav lidt. — han har kun haft blod... og nu er det blevet koldt. Faderen svarede ikke. Men moderen sad et øjeklik: — menneskene burde altid blive gamle, før de skal dø, sagde hun. — Thora, så du taler. — jo, det er sandt. For så har lidelserne altid givet dem et slags sjæl. Det var,- som var moderen i et hemmeligt oprør: — jeg kan ikke glemme det ansigt, hvor der intet var — — hele øen mødte til begravelsen.... Men kom man forbi sognefogdens gård, lå de små husmandshuse bag gærderne. deres vindueskarme var grønmalede og deres døre var grønne, men selv var de hvide midt i sneen. Moderen nikkede til hver rude og børnene nikkede efter, og den ældste dreng løb i hver snedrive, der var kastet op langs vejen: — så den dreng går, sagde moderen. I det yderste hus boede Elsebeth. Hun var den ældste i byen. Hun var vist hundrede år. Der var så stille i stuen, at børnene syntes ikke en gang katten turde knurre. Eller måske havde den glemt det. For den var også gammel og lå ved sengen. Men når den gad åbne sine grågule øjne, så troede man, den vidste mange ting. Før i tiden havde Else spundet — spundet, spundet. Men nu var rokken stillet hen. Den stod ved karmen. Den stod som et ur, der allerede er runden i stå. Elsebeth nikkede til moderen, når hun kom. Stemmen kom så dybt nede fra det svære bryst: — ja, jeg sidder her, sagde hun. — de sidder jo godt, Elsebeth, sagde moderen. Katten rørte lidt på sig og moderen skottede hen efter den — ti for katten var moderen bange: den holdt ikke af fremmede, den ville have, Elsebeth og den skulle være ene. — ja, en sidder og venter, sagde Elsebeth. — først lever en og så tænker en tilbage og så til sidst sidder en. bare og venter. — gamle folk bliver kloge, sagde moderen. — ja. — men det nytter dem ikke, madam, og heller ikke de andre. For blodet er blodet, og det vil syde, til det bliver mat eller koldt. Elsebeth så på den ældste dreng — hun havde så klare øjne, men de sad dybt —: — han vil også en gang få blod nok, sagde hun: — blod nok og tårer nok får man på samme tid. — hvad siger hun? spurgte drengen. Men moderen svarede ikke. Elsebeth tav en stund, mens katten havde åbnet s

1883_BangH_Faedra

Herman

Herman

Bang

Fædra

male

male

dk

Bang

Faedra

Bang

Fædra

Brudstykker af et Livs Historie

n

roman

Schubothe

KB

nan

nan

CE_CANON

I. Nu var Thorsholm alt, hvad måg’erne havde tilbage. Før havde skiftevis en Jens og en Jørgen måg — to var slægtens yndlingsnavne — fra Thorsholm af ejet og styret over landet fire mil i omkreds lige til fjorden, og ætten havde hørt til de rigeste i hele Jylland. Syg efter ære havde slægten altid været, og ydre glans elskede de. Sønnerne holdt til ved hove, og døtrene fik bestandigt stort gift. Også til udlandet drog de — de yngre børn — og man havde ofte hørt ry af dem både på valpladser og i hofsale. Kun to af slægten var det gået ilde. O o Erik var den ene. Højt var han steget i gunst ved det fjerne Hof, hvor han havde slået sig til ro efter mange eventyr, så højt, at landet styredes mere af ham end af kongen selv. Men så en dag styrtede han dybt: øksen knuste den Hals, en dronnings arme havde omslynget. Den anden var en kvinde. Ellen måg var såre smuk med slægtens krusede mund og store tungsindige øjne. Velhavende var hun også — mågerne var endnu rige — og Ellen havde haft bejlere nok. Men hun havde kun afslag til frierne og blev siddende o o hjemme. Så hændte det en sommer — da jomfru måg var tredive år — at kongens yngste søn på vejen hjem fra et fremmed Hof kom i besøg på Thorsholm. Den unge prins var nitten år og smuk, og han blev på gården i fjorten dage. Om aftenen holdtes taffel under lindene. Men efter gæstebuddet gik jomfru Ellen ofte ved prinsens arm, og de talte fortroligt, mens det mørknede. Så, når natten faldt ind, og gæsterne søvnigt brød op fra drikkelaget, var jomfru Ellen lidt under prinsens fagre ord forsvundet o under humlehavens ranker, hvor duften lå krydret og tung. Da den unge prins var borte, gik livet på Thorsholm igen sin vante gang, og sommer blev høst, og lindealleerne, de blev gule og tyndedes. Ellen var bleg og trist- sky for mennesker blev hun også, og til sidst lagde hun sig til sengs: hun ville ingen se. En morgen fandt man hendes lig i graven. Disse to var de mågers slægtsagn. O o o men forfængelig og pragtsyg havde hele slægten været og en egen tørst havde den haft efter at nå det yderste i alt. Måde kendte de ikke i noget. Derfor kom der også tider, hvor det gik tilbage med ætten: snart bortsolgtes en skov, snart afhændedes et stykke jordegods, for stort skulle det stadig være på Thorsholm. Christen må? ødte resterne. Det gik så galt, at han solgte gårdens kobbertag for at skaffe penge til sine dårskaber dernede i Versailles, og da han kom hjem, lidt før den store revolution, var han en forarmet mand. Hans franske tjener, en ung knægt, som han havde fisket i Paris, og som forstod lige godt at bage omeletter og at pudre et hår, tættede for vinduerne i det østre tårn; og han polstrede væggene med alle husets gamle tæpper — måg var blevet svært kuldskær i udlandet — og pakkede ud en mængde billeder af nøgne hyrdinder, som sov på silkepuder, eller legede letfærdigt med hyrder. Så levede da måg med Jacques, således hed tjeneren, både sommer og vinter, godt gemt bag de polstrede vægge med de kælne hyrdinder, og der gik adskillige år. Men da de franske soldater under Bernadotte kom herop, var der ved den afdeling, som kamperede ved Thorsholm, en ung, sortøjet marketenderske, som sang sydfranske sange og havde zigeunerblod i sine årer. Hun kom undertiden om aftenen op til Jacques, der var en køn Karl endnu, og som altid havde en flaske cognac stående i køkkenskabet. Måg så hende nogle gange og gav sig i snak o o med hende. Det var så længe siden han havde talt fransk med nogen kvindelig person. Marke- tendersken sang for ham, og sproget og sangen fremelskede en erotik, der vel nærmest smagte som potpourri af gamle erindringer, men som alligevel førte Jeannette til altret med den gamle måg. Ægteskabet blev ikke lykkeligt. Christen lukkede sig snart igen inde med hyrdinderne fra regentskabets tid, og Jeannette led af hjemvé. Hun blev mager og huløiet, og hendes sind var tungt. Til tider tilbragte hun hele dage i et af de forladte tårne. Hun krøb op i vinduet og sad på hug i den store karm med hovedet lænet til væggen og hænderne om sine knæ. Således sad hun i timer. Og uden at hun vidste det, kunne tårerne trille ned ad hendes kinder, og hendes læber hviskedee sagte fortvivlede ord. Når Jacques henimod aften kom op for at hente hende ned, kunne han kalde flere gange, før hun hørte det; eller hun vendte ansigtet om imod ham, rystede på hovedet og blev siddende. Men sagde han så, at hr. Måg ventede, rejste hun sig altid stille og fulgte ham. Der var til sådanne tider en blind lydighed over hende. Men til andre tider kunne hun blive betaget af en ubændig lunefuldhed, der svælgede i alle de mest modsatte stemninger. Da sneg hun sig bort fra gården, og hun strejfede milevidt om gennem skoven og over markerne; eller hun betoges af krampagtig gråd, eller hun dansede i den øde riddersal og sang dertil. Men efter sådanne dage blev hun altid dobbelt tung af sind. da hun havde været gift med måg i tre år, blev hun frugtsommelig. Under sit svanger skab faldt hun dag for dag mere sammen, og hun døde straks efter fødselen. Arvingen til de mågers navn og fattigdom var en søn. Han fik navnet Erik. Der blev antaget en amme, og hun og Jacques var de eneste, der tog sig lidt af barnet. Christen måg så ham kun sjældent og sønnen syntes ham helt ligegyldig. Så voksede Erik op, som han kunne bedst; den eneste lærdom, han fik, var det franske, han talte med Jacques. De to var altid sammen. Om aftenen sneg Erik sig ind i tjenerkammeret, der var morsomt; Jacques holdt så meget af at fortælle: om de glade dage, da Herren og han var unge, om, hvor flot de havde levet i Versailles. Han vejede sjældent så nøje sine ord, Jacques, og det var oftest løjerlige ting, som den tolvårs Erik fik at høre. Mens Jacques fortalte, drak han flittigt af den gode cognac, der var så rar mod kulden. Erik fik en slurk med, en til og en til — indtil han faldt i søvn midt under historien og sov med hovedet mod bordpladen. Da Erik var tretten år, døde Christen måg. Drengen sørgede ikke, han havde kendt så lidt til sin fader. Han gik kun omkring underlig forskræmt og uhyggelig, så længe liget var i fluset. Og så var han blevet så bange for Jacques. Flan blev på det par dage så besynderlig gammel og rystende; gik omkring med rokkende hoved og mimrede og snakkede med sig selv, Erik vidste ikke hvad. Liget lod han flytte ned i riddersalen, og han gik derinde og puslede hele dagen. Den sidste aften før begravelsen gav Jacques Erik en gammel kjole af faderens og sagde, han skulle tage den på. Den var meget for stor, så skøderne næsten slæbte efter ham; hænderne blev borte helt oppe i ærmerne. Selv havde Jacques pudderparyk og en gammel grøn frakke med guldbroderi, der var halvt slidt af og hang i laser rundtom. Så sagde han, at nu skulle de til lit de parade. Han gik i forvejen og slog dørene op til riddersalen. men da Erik så faderens gule ansigt i den åbne kiste, strittede han ud og ville ikke ind. Han blev så ræd. Men Jacques greb ham om håndleddet, så han troede han skulle synke i knæ ved det, — og han førte ham hen mod kisten og kandelabrene, der vare behængte med noget sort flor. Erik kendte det godt fra de gamle portrætter, der havde det hængt om rammerne i mange år. Drengen rystede, så han næppe kunne gå; og han kunne ikke vriste øjnene fra ligets ansigt: man så gummerne i den tandløse mund. Jacques blev ved at trække i ham, helt hen til kisten. ræd lukkede han øjnene; da han åbnede dem igen, så han hen over liget på et bord ved hovedgærdet, og han stod pludselig stille og stirrede. På et rødt tæppe lå der helt fuldt af handsker, gamle rester af sløjfer og stumper af slør. Men midt på bordet stod der to Atlaskes sko med sølvbroderi; fra dem kunne Erik ikke vende sine øjne. Jacques gav sig til at synge af fuld Hals. Men Erik så uafbrudt på silkeskoene og fra dem hen på det grøngule ansigt og det store malede våbenskjold på liglagenet over knæerne. Det var det store våbenskjold fra vestibulen; der var huller rundtomkring. Erik havde så lidt skudt til Skive efter det med sin flitsbue. Jacques knælede, og halvt uden at vide det gjorde Erik det samme. Tjeneren lå og mumlede og nikkede, og Erik begyndte at rokke med hovedet, mens lysene osede; lidt efter lidt tabte han bevidstheden og hovedet faldt ned på hans bryst. Men da han pludselig vågnede ved at støde sit hoved, der dinglede, mod fliserne, skreg han og for hvinende ud af salen. Jacques gav sig til at pusle om liget og samj \l o o jt o o lede omhyggeligt alle relikvierne sammen på bordet. Han kendte de fleste, og han gik og mumlede og smilte, mens han samlede det hele sammen i et lyserødt flor og lagde det under hovedgærdet. Der stod skum ud af Christen mågs tandløse mund, da Jacques løftede hans hoved. 8 Erik listede rundt ude i den mørke gang, og hans tænder klaprede, da kistelåget blev slået til. Så sov Christen måg den evige søvn med hovedet hvilende på sit livs relikvier. Erik kom efter begravelsen til Vejle. Til formynder fik han en prokurator, der pryglede ham en hel del og ellers lod ham løbe, som han ville. Han kom i en lav klasse i skolen, og der sad han så og drev og blev en lang, opløben knægt med hørgul manke og døsige øjne, munden var de mågers: en kruset, begærlig mund, som lignede en kvindes. Dorsk var han altid og halv søvnig: han havde en egen lyst til at flyde hen ad bænken. Han havde ingen venner. Opdragelse fik han ikke noget af. Der kunne komme ind i hans liv lige alt, hvad tid og lejlighed bragte. Men hvad han egentlig modtog af livet, var vanskeligt at sige, thi han lignede nærmest sådan en stor hund, der ligger doven og bare ser ligeglad på det hele. Da han var seksten år, kom han til landvæsenet. Han pløjede, spiste overmåde meget og drak ikke mindre. Levede i det hele et stærkt animalsk liv, hvor intet åndeligt kom op i ham. Efter nye fire Års forløb tog han hjem til Thorsholm og tog fat på driften. Han forsøgte sig i studeopdrætning og bragte avl og indtægt ikke så lidt op. Hans selskab var prangerne som købte hans stude. I deres selskab blev der drukket en del på Thorsholm. Som tingene stod sådan, blev han pludselig gift- hans hustru var datter af den rige købmand lind i Vejle, eneste barn. På en skovtur, linds gjorde til Thorsholm skove, så hun første gang Erik, der var tilhest. Da han red forbi, blev dyret sky over den hvide dug på grønsværet, og det så ud, som skulle han kastes af. Men Erik beholdt magten over dyret. Så gjorde lind rytteren en undskyldning og bad ham stå af og spise med dem. Erik takkede og stod af hesten. Under hele måltidet sad Erik og slugte købmandsdatteren med øjnene. Hun var lille, ganske sart. Hele ansigtet var kun de to.store øjne, der så så langt — langt bort under de fine bryn — sådanne øjne! Da de så havde spist, gik de gennem skoven ind i haven. Den var stadig forsømt. Krattet var vokset så højt og frit mellem lindene, at der var helt vildsomt og mørkt. Erik måtte slå grenene bort på deres vej. Jomfru lind gik varsomt, halv angst, bag efter de gamle. Erik blev veltalende: han fortalte om Ellen måg. På gården skulle de sé hendes billede. Se, der var lindene, hvorunder kongesønnen havde spist. Der havde han siddet — og der lå den gang humlehaven — og der — så holdt han inde forvirret... Men den lille blege købmandsdatter spurgte ham, hvad der så blev af. Hun druknede sig, sagde Erik. I graven der. Nu måtte de sé billederne i riddersalen. Tak, ja — det ville de gerne. Da de kom derop, gik madam lind og stirrede på al de malede fruers stads, og gamle lind talte, hvormange billeder der var. Men datteren hørte på Erik. Der var en historie om hvert billede, og Erik fortalte. Og mens han fortalte, berusedes han af sit eget navn, der altid vendte tilbage, og han talte sig varm. Der var så megen fornemhed gemt i denne sal. Jomfru lind hørte stille, og Erik blev ved at fortælle. Det var en admiral, der havde kæmpet på et fremmed hav... Han havde været rigets marsk. — han så hen. — de hører ikke efter, sagde han. Hun stod og drømte med hænderne foldede. — jo, sagde hun og gyste lidt, jeg hørte godt. Og hun pegede på et billede og sagde: det var jo ham, som blev halshugget? Det begyndte at mørknes. Den gamle købmand var blevet træt af alle de gamle excellencer, og han og konen gik ørkesløse rundt og talte spindevævene og laserne i tapetet... Så mærkede de, der var ekko i salen og begyndte at råbe om kap. Erik og Marie var også blevet færdige med billederne. De kom ind i tårnkammeret. Marie havde aldrig før set svinelæderstapeter og så tunge egetræsstole, at hun knap kunne flytte dem. Erik fortalte, at lampetterne var fra Venedig — men al forgyldningen var gået af — de var helt brune. De var present fra en doge. En doge? Ja — så gamle. Marie gik hen til vinduet og faldt ned i en stol. Hun skrev i tanker sit navn i støvet i vindueskarmen: ingen af dem talte. Så sagde hun: hvor her er kvalmt, og Erik slog vinduet op. Udenfor lå haven mørk. Duften fra lindene løste og løftede sig under den dugvåde kølighed; steg op imod dem. Marie bøjede hovedet frem: — hvor det dufter, sagde hun. Hvor her er smukt. Hun støttede ansigtet mod vinduessprossen og stirrede ud i haven. Hun mærkede, at Erik bøjede sig dybere ned over hende, og hun følte hans ånde over sin kind. Hun skælvede men flyttede sig ikke. Erik åndede knap. Han stod hende ganske nær og turde ikke berøre hendes hår med sin hånd... Skælvede som hun. Så hørte de nattergalen slå i lindegangen. Da der igen blev stille, rejste Marie sig pludselig. Hun vidste ikke af, hun havde grædt. Men Erik nærmede sig hendes ansigt i mørket, og han tog om hendes hoved med begge hænder og kyssede tårerne bort fra hendes kinder. Hun gjorde ingen modstand, lagde kinden ind til hans; så nærmede Erik sine læber til hendes, og han berørte dem flygtigt, i let svimmel. — Marie — hvor er du — Marie... Den gamle købmand råbte, og Erik slap hende. De vekslede ikke flere ord, før linds kørte bort. Erik stod ved leddet, da vognen kørte. Da så Maries slør forsvandt bag omdrejningen, vendte han sig, og mekanisk gik han tilbage til tårnet. På stentrappen blev han stående, og han lænede sig et øjeblik til gelænderet. Hvor det dufter, — han hørte hendes ord igen — hvor her er smukt. Og atter og atter sagde han de samme ord. Men da han vågnede op foran det åbne vindu i tårnet og følte natteluften mod sit ansigt, kastede Erik måg sig ned i karmen og hulkede som et barn. Han fattede om vinduesprossen med begge hænder, og han hviskedee hendes navn, igen... igen... og han kyssede med hede læber det kolde træ. om morgenen lå han sovende udover karmen. Han vågnede ved, at solen stak ham i o 1 nakken. — — Erik var forelsket. Og det var en egen tung og hjælpeløs forelskelse, som helt tog vejret fra ham, og som næsten indjog ham frygt. Det tog rent legemligt på ham: spise kunne han ikke, og driften havde han ingen lyst til. Han sad bare i lindegangen med det brændende hoved i hænderne og tænkte altid det samme om igen, og han klyngede sig til de samme billeder, og han gentog de samme ord. Han blev bleg, og sove kunne han heller ikke. Den tredje morgen sadlede han sin hest og red ud ad vejen til Vejle. Han måtte tale med Marie. Ialfald derind — ind, hvor hun var. Og som om hans længsel ikke kunne vente nu, da beslutningen var tagen, jog han den jyske hest frem, så den badedes i sved og fråde. Han måtte sé hende, bare at have set hende og så ride hjem. Om det så kun var i smug at sé hende. Bare at komme hende nær. Så følte han varmen, ynkedes over dyret. Sveden drev af det. Og han standsede for at lade det puste; ville så ride videre. Men dyret måtte dog gå langsommere. Hvad ville han så hos linds? Lade sig takke for sidst. For andet — nej — andet turde han ikke... Dyret gik helt langsomt. Tøjlerne faldt Erik af hænderne. Så da han nåde byens mark, vendte Erik dyret. Men da han kom op på bakken, drejede han hovedet. Der lå byen — — og der... Omtrent ved kirken — lå linds gård... Ja, der med skorstenen. Så red han hjemad. Og han red rundt i skoven den hele dag, dyret lod han græsse lidt på haraldhus eng, steg så igen til hest; red rundt, snart mellem træer, snart ad veje, tænkte ikke derover. Da aftenen kom, holdt han igen på bakken ved Vejle. Solen var gået ned og de blålige skygger fra skoven gled langsomt hen over markerne. Åen skinnede gennem engene. Erik følte sig så uendelig træt. Han stod atter af og førte hesten ved teilen og pludselig vaktes han ved at høre byens stenbro under dens hove. Han blev ved at gå ved siden af hesten; taus gav han dyret til gæstgiverens Karl og gik om ad gyden langs haverne. Der var en Duft af tjørn og syrener. Ganske tyst, thi alt var til ro. Han løftede klinken til linds have og sneg sig ind. Han listede frem, og kom han til en lysning, sneg han sig bøjet tæt langs med buskenes skygge. Hans hjerte bankede, han trykkede hænderne mod sit bryst, og han blev angst for lyden af sine egne skridt. En hund gøede i huset, og han for sammen som en tyv. Hørte så skridt i gangen. Han trykkede sig op imod buskene og så Marie. Han kunne ikke tale. Stod med bøjet hoved og hænderne knuget sammen, som om han foldede dem. Hr. Måg — hvad vil de her — Marie talte sagte, strakte hænderne afværgende frem — hvorfor er de kommen? Men ved lyden af hendes stemme så Erik op. Der lå tusind bønner i hans blik. Og med et suk sank hans store legeme ned foran hendes fødder. Og mod hendes kjoles sømme trykkede han sine læber, mod hendes hænder, mod jorden, hvor hun stod — i elskovssyg tilbedelse. Marie ville fly- sagde: måg— men måg... Med en stemme fuld af gråd. Så lod hun armene slapt synke ned på hans skuldre. Den næste dag bad Erik måg gamle lind om Maries hånd. Lind gav sit samtykke og lovede at holde brylluppet til høsten. Til den tid drog Marie ind på Thorsholm som Eriks brud. Det meste af huset var istandsat for gamle linds penge; der var nye rammer om slægtsbillederne, og alt det gamle skrammel havde Marie ladet pudse op. Hun havde også fået ladet hugge to nye ulve til indkj ørselen, for både skjoldene og våbenet var for længst faldet de gamle af kløerne. Det var slægtsglandsen, som havde betaget Marie. I denne store og øde sal, hvor hun havde vandret med Erik, der havde jo alt det levet, hvorom hun havde læst. Her havde de færdedes, hendes drømmes helte, her de stolte fruer. Og de var alle af Eriks slægt. Så gled han så sikkert ind i hendes sind, i selskab som han kom. med alle hendes drømmebilleder, der blev levende; og på det blev hun hans hustru. Ægteskabet blev lykkeligt. Erik bar hende på hænder. Da Marie blev frugtsommelig, gik hun dag efter dag med sin mand under riddersalens billeder for at vælge navnet til den søn, hun bar under sit hjerte. Efter de berømmeligste måtte han opkaldes. Men da tiden kom, fødte Marie en datter og døde samme dag. Eriks sorg var så voldsom, at de frygtede, han skulle miste forstanden. Barnet ville han ikke sé. Da det var svagt og skrøbeligt, lod madam lind det hjemmedøbe og gav det i dåben navnet Ellen. Hendes eget navn. hun skaffede det en amme og sørgede i det hele for barnet, hvad der var nødvendigt nok. Thi Erik var bare opslugt af sin sorg og tænkte kun på gravmælet til Marie. En stor marmorsten blev rejst midt i granlunden i Thorsholm skov, og under det marmor lod Erik sin hustru begrave. Der hvilede hun bag et kostbart gitter, o o? Med de mågers kronede Skjold over navnet Marie. Men da madam lind var rejst, var der just ikke mange, der brød sig stort om lille Ellen. O 1 o i. Ellen måg var tolv år, udviklet som børn er flest i hendes alder, smal over skuldrene og lidt opløben. Men hun havde, Ellen, en egen måde at bære hovedet på,* sådan lidt på skrå, med nakken en smule tilbage — som var ældre end årene. Folk sagde, hun var et trodsigt barn. Det var dog en trods af en egen Art. Helt stilfærdig. Da ingen befalede over hende, havde hun forresten heller ingen at lyde. Men hændte det hos lærerinden, hvor hun læste med justitsrådens døtre, at en eller anden kom hende for nær og kaldte hende for « prinsessen » — hendes øgenavn — så kunne der vel komme et glimt i Ellens øjne, som gjorde den høitalende bange. Ellers var hendes øjne mærkelig døsige, med halvlukkede og tunge låg. Og blikket var besynderlig svømmende vagt, som så det ikke, og sad hun hen og glemte sig i tanker, kunne det blive forunderligt stirrende — lige som en søvngængers. Barneøine var det ikke. forresten havde Ellen heller aldrig rigtig været barn. Hun havde gået dér hos bedsteforældrene, hvor madam lind forkælede hende, og gamle lind så op til hende med en underlig trælsk respekt, fordi hun hørte med til « dem på Thorsholm » Og hed måg. O o gamle lind var en særling. Han var hjemmehørende i Norup ude ved Thorsholm; de sagde, han begyndte med at vogte kvæg. Vist er det, at helt tomhændet var han, da han kom ind til Vejle og gik gårdskarlen til hånde hos kruses. Men siden blev han selv Karl, og han fik det store ord både ude og inde. Han var også en smuk knøs at sé til og ferm til sin gerning, og der blev snakket o o 7 o både det og det om ham og madam kruse. For hun var ung endnu, og kruse var hen ved de halvfjerds. Men hen i årene så man jo nok, det kun var sladder, for da tiden gik, og datteren Ellen voksede til, lånte Niels — han havde nu taget navnet lind ( egentlig hed han jo bare Niels Mortensen ) og forestod kramboden, for gamle kruse begyndte at gå i barndom — Ellen mange venlige øjne og folk talte meget om de to. Så en smuk dag blev der bryllup hos kruses i Hui og hast: det var gået galt med jomfruen. Gamle kruse mærkede ikke stort til det hele, han var som sagt blevet så svært gammel, men madammen græmmede sig, så hun blev if gråhåret, og der var dem, der sagde, hun var ikke rigtig ved det lige fra den bryllupsdag. Året efter døde hun, og lind tog hele styret. Hans kone blev så sær efter moderens død, besynderlig lyssky og skræmt. Så skattede manden, som han ville, og de blev rigere dag for dag. Fem—seks år efter brylluppet brændte det for lind. Han havde længe ønsket, det ville tage fat i den gamle kasse, og så tog det fat en stormfuld augustaften, inden kornet endnu var kommet i hus. Alt var derfor så heldigt, som muligt; det værste var, at gamle kruse brændte inde, men han ville jo alligevel nok være død inden længe. Lind byggede alt op fra nyt — assurancen havde været meget høj — og gjaldt nu for byens rigeste mand. Noget efter blev Marie født. Hun fik den bedste opdragelse, der kunne skaffes, og hun kunne vikle faderen om en finger. Så giftede o o hun sig med Erik måg og døde, ø o o al forkælelsen overførtes da på hendes datter. Og Ellens forkælelse var af en egen Art. Thi det var, som om al bondekarlens servilitet overfor sit herskab vågnede hos gamle lind overfor datterdatteren. Flan levede så at sige evig med huen i hånden for sit eget barnebarn. Tjenestefolkene kaldte hende frøken; hun havde sit eget værelse, hvor de mågers Skjold prangede både over spejle og på puder, og lind holdt af at kalde hende for spøg: deres nåde, lige fra den dag, hun var blevet indskrevet i valø. Således blev Ellen forkælet af begge bedsteforældrene: af den ene pyldrende forknyt, af den anden underlig pretentiøst: og det hele virkede ejendommelig på barnet. Hun kom til at stå bedsteforældrene fjernt og følte sig tidlig som noget andet og bedre end de. Mod bedstemoderen kunne hun nok være kærlig. Men når madam lind, hvad så ofte hændte, sad stille hen og græd, og Ellen rejste sig fra forhøjningen, hvor hun sad, og gik hen og kyssede hende og klappede hende på hendes hvide hår og trøstede hende, da var der dog o 7 o altid i hendes kærtegn noget overlegent, næsten noget nedladende. Med bedstefaderen talte barnet sjældent. Hun foragtede ham med børns instinkt. Måske skyldtes det også noget forholdet til Thorsholm. gamle lind havde altid kun haft hån tilovers for Erik måg, og han så i Ellens fader ikke andet end « fattigkarlen », der snart måtte o 7 gå fra gården. Den gamle pengepuger hævnede sig på faderen for al trælskheden mod datteren. Han kaldte just ikke måg med de kønneste navne i barnets nærværelse. En dag kom der ved middagstid ridende bud fra Thorsholm med et brev, anmodning om et øjeblikkeligt lån. De anmodninger kom altid som lyn og måtte følges straks. — så, nu skal han igen på porten, får han ikke pen^e, sa^de land. — hvormange, spurgte madammen. — å — satan — han slog til tallerkenen — og så kan den usselhund ikke en gang o v hente dem selv.., — mener lille bedstefa’er, papa, sagde Ellen, hun havde rejst sig. Lind så lidt over. ’ — så kan jeg bringe papa pengene. Vil bedstefader måske la*e spænde for? Og Ellen gik fra bordet, purpurrød. En time efter kørte hun til Thorsholm i kalechen. Da var hun elleve år. Forresten kom hun sjældent til Thorsholm. Faderen havde igen slået sig på prangerne, og det gik ofte lunt nok til på gården. Han rejste også rundt til alle markeder og drog tit til kros — man måtte altid gøre en del for bedriftens skyld. Rødkindet var han blevet og meget svær. Kom Ellen til Thorsholm, var hun mest alene. Gik rundt på gården og i huset; sin bedste tid tilbragte hun i riddersalen. Den gamle pige — hun havde oplevet hr. Christens tid, og hun havde sin viden fra Jacques — fortalte hende vidt og bredt om billederne. Meget af, hvad hun fortalte, forstod Ellen slet ikke, men det vidste hun, at alle de store mænd var af hendes slægt, og når hun siden kom hjem til Vejle, fyldte hun alle bøger med storheden fra Thorsholm. Den skønneste historie, det var den om dronningen; hun gyste så angst, når hun hørte den, og hun syntes, hun kunne se blodet fra Erik mågs Hals... så rindende ned over kniplingerne... men altid og altid ville hun høre historien igen. Hun fik lov til at gå hvor hun ville i huset. Kun i det østre tårn var der lukket af. Det var den gamle herres værelse, og der kom ingen ind. Pigen sagde, det spøgede. Faderen var oftest ude; var han en gang imellem hjemme, var han lidt i et mildt sørgmodigt lune. Så gik de sammen ned til mode-' o o rens grav. Den lå i haven. Man gik langs med bæko o ken gennem bøgelunden. Indtil det mørknede, og stien snoede sig meliem granernes slanke o o træer, hvor der var ganske tyst. Der på en åben plads lå så graven. Der var et flor af roser foran marmormonumentet. faderen viste Ellen gravstenen og lod hende læse indskriften for sig. — læs den igen, sagde han. Og Ellen læste: Marie af måg født den sjette August 1829. Død den femte november 1851, elsket ud over graven. Indtil hun var ved at græde. Så gentog måg det sagte, satte sig på græsbænken ved stenen og glemte barnet. Ellen så på ham, gik til og fra, klappede ham og stirrede igen på monumentet med det store våbenskjold. Til sidst begyndte hun at kede sig; og spurgte om det og det og fik intet svar. Så kunne det hænde, hun blundede lidt i sommervarmen, med hovedet op til marmorstenen, mens myggene summede. Når hun da vågnede ved en susen i granerne, for hun op. — fader, sagde hun og tog i ham: far. — hvad vil du — — skal vi ikke gå hjem? Det bliver mørkt. — så? Ja det er blevet silde. Og de rejste sig og gik bort mellem granerne. Andre dage kunne måg være livligere. Han tog Ellen med sig på køreture rundt i egnen. Hun var altid angst for de køreture. De holdt så tit, så ved den gård og så ved den, og mens Ellen kom op i storstuen og fik klejner og kirsebærvin, blev faderen i mellemstuen og drak velkomst. Angst lyttede hun efter når de klinkede. Kom, far, sagde hun. Hestene bli’r utålmodige-------og vi skal hjem. 2 5 ud på eftermiddagen gik Ellen ikke mere ind. Faderen var så rød og så højrøstet. Hun var bange for hans øjne. Hun blev i vognen og hun trykkede sig rystende op i et hjørne af kalechen i dump og fortvivlet angst. Når så faderen kom ud, rødblisset og stortalende, sad Ellen stum. uden at svare, med tørre øjne. Gråden stemmede op i hendes Hals. Og faderen blev ved at snakke op, indtil han snorkende faldt sammen. Men vågnede han ved et skump af vognen, råbte han til kusken om et ny holdested, og om aftenen sluttede han af i en kro. Da ventede Ellen i vognen. Men når faderen blev forlænge borte, kunne hun ikke blive siddende derinde. Hun slog overlæderet tilbage, og sagte sneg hun sig ud af kalechen. Hun gøs ved at høre støjen fra skænkestuen, og i skyggen af vognen gled hun hen til huset. Hun skelnede faderens stemme mellem de andre og skælvende krøb hun op, holdt sig fast på kælderhalsen, og så ind i gæstestuen med ansigtet trykket mod ruderne. Der sad han — å hvor han lo — med hånden i lommen og udspilede ben... Vesten var knappet op... så han rystede og signetet hoppede på maven... Ellen hørte hans latter, og hun slap kælderhalsen og sløv faldt hun sammen og satte sig på en sten i skyggen. Hendes hjerte var koldt af en ubeskrivelig Kummer. Så rejste hun sig, sneg sig tilbage til vognen, løftede overlæderet og gemte sig i mørket for at græde. Der var dog også lyse minder fra Thorsholm. • en gang i julen — Ellen var allerede næsten tretten år — hentede hendes fader hende uventet om morgenen. Der var en heftig ordstrid, inden de kom afsted. Ellen græd, bedstemoderen græd, og gamle lind skændte; men så fik hun sin peltskåbe på og kørte. Faderen talte næsten ikke på turen; da de kom hjem havde han mange pakker med i vognen og meget at ordne, o o Ellen var så vant til at være alene. Hun gik ned til sin moders grav med en krans af christtorn, den gamle pige havde bundet, og så langs med vejen til Nørup. Mågernes familiebegravelse var der i kirken, o o i kælderen, under koret. Gamle linds forældre lå begravet på kirkegården, med et prunkende kors, sønnen havde rejst på graven. Ellen havde blomster med fra Vejle og lagde dem på gravstedet. Hun stod og læste sagte navnene, Morten nielssen og Ane Pedersdatter og indskriften, et langt skriftsted. Så gik hun hen til kirken ved koret, hvor gravkapellet var, og hun lagde sig ned på sneen for at kigge ind ad det gitrede vindue. Der kom en muggen luft ud fra mørket. Og pludselig løb hun tilbage til linds grav, samlede blomsterne sammen, hun havde ordnet om korset, og hurtigt, en for en kastede hun dem ind gen nem gitret til mågerne. Da kun kom hjem, spiste hun alene. Hun spurgte ikke, hvor faderen var, eller om han var kommen. Hun vidste, hvor han plejede... Hun sad alene ved bordet i den store stue, spiste og lod pigen tage ud. Den gamle gik forbi, talte til hende og søgte at klappe hendes hår; hun drog hovedet bort. Hun satte sig i dagligstuen foran ilden. Hvor o o o den slikkede brændet... Hvor er han dog? Mon han dog ikke kom hjem? Hun begyndte at gå op og ned ad gulvet med hænderne på ryggen. Hun virrede med plovedet, som jog hun fluer fra sit hår, og hun trampede hårdt i, når hun gik. Hvorfor havde han så hentet hende — hvorfor? når det blot var, for at hun skulle sé... Hun satte sig igen foran ilden, gav sig igen o o / o o o til at spadsere. Så just, da hun drejede om ved vinduet, kom faderen ind med lys. Det blændede hende. — er du kommen? — hun kunne næppe tale, så glad blev hun. Jeg troede... hun mærkede, han havde ikke drukket. — å — at du kommer. Han lo: — for jeg har slet ikke været ude — sagde han. — kun gjort i orden til iaften. — Ellen så på ham. — til i aften —? — ja — ser du ikke, hvor jeg er fin — sagde han, — vi har fest i dag, i riddersalen.— faderen havde sort kjole og hvidt slips. — men vi to alene, far? — Ellen lo: det havde hun aldrig hørt. — og ingen o o o andre? — — vi to. Ja — der er færdigt — sagde han han bød sin datter armen og gik over o o gangen. Pigen ventede og slog døren op. — men, far. — Ellen slap hans arm, — har du tændt i kronerne —... Hvor det strålede. — ser du ikke din moders billede —? Sagde måg. — jo — der var det. — det er nyt? Sagde hun. Men — far — når har du fået det? -— ja — jeg har fået det malet, sagde faderen. Han havde foldet hænderne og stod foran sin hustrus billede. — hvor hun er smuk sagde han. Det ligner hende. Således så hun ud. Han stod længe, og pludselig dækkede han ansigtet med sine hænder og græd. Ellen gik hen til ham. Han mærkede hende ikke. Men da hun hviskedee: far og lagde sit hoved ind til hans bryst, sænkede han hænderne; de faldt ned på hendes skuldre. — hvorfor skulle hun også dø, sagde han, og — — — jeg blive — en slet far. Ellen sagde intet, hendes øjne blev fulde af tårer, og hun knugede sig fast ind til sin faders bryst. De græd. støttet til hinanden. Så begyndte han gennem gråden at fortælle hende om hendes moder, om deres liv, om hendes skønhed og deres første møde. Og mens de talte, gav de sig til at gå op og ned ad gulvet ved siden af hinanden, han holdt sin arm om hendes Hals. Han førte hende ind i tårnet og viste hende vinduet, hvor de den aften havde stået; stedet i karmen, hvor hun havde ridset sit navn... Og hun havde lænet sit hoved der mod sprossen, og han havde slået vinduet op. — men da var det sommer, sagde han, han satte sig på den højryggede stol ved vinduet og så ud. Månen var kommen op. Dens

1880_Bang_HaabloeseSlaegter

Herman

Herman

Bang

Håbløse Slægter

male

male

dk

Bang

Haabloese Slaegter

Bang

Haabløse Slægter

n

roman

Schubothe

KB

N:/nors/romankorpus/1800_romaner_fraKB2017/Bang. haves også fra datasprint

nan

prologen foregår fra først halvdel af det 18. til i dag.

CE_CANON

Prolog. Det var en gammel slægt, meget gammel, grå af ælde i landet. Stamtavlen fortalte desuden, at den en gang havde haft forleninger både på Fyen og Sjælland, men det var rigtig nok længe siden, og i de sidste par hundredår var det gået tilbage med storheden. Adelskabet var gået i glemme, og berømmelsen var hendød med adelskabet. Familjen levede ubemærket, nogle drev handel, andre drev håndværk, der var vel også studerte folk imellem, thi slægten var stor; men intet ragede op, alt var det ganske middelmådigt og stilfærdigt. De fleste havde vel endogså glemt deres store stammenavn. Men hen imod slutningen af det forrige hundredår kom en enkelt gren af ætten til kræfter. Den ene linje lod sit adelsskjold fornye ved reskript. Den anden nøjedes med at forynge det ved dåd. Det var som jurister, denne linje udmærkede sig: dens medlemmer svang sig op til de højeste poster, høje titler og kors fra alle lande bleve atter attributer til navnet. Det var strenge, viljehårde mænd, som forstod at arbejde, og som vidste, hvad de ville. De skyldte deres jernflid og deres stærke hjerner deres lykke. Men ved siden af dygtigheden, jævnsides med den anstrengte flid gik i hele slægten en vis urolig excentricitet, en hang til overdrivelse i alt, som skaffede sig udslag på forskellig skiftende vis. Fornyeren af slægtens anseelse var ivrig pietist, han skrev gudelige bøger og o ' o o o o tugtede sit legeme med al slags poeniténtse. Hans hustru var letsindig og flagrende; hun elskede at give og stjal fra sin mand for at tilfredsstille sin lidenskab. Undertiden under den daglige husandagt lo hun over til børnene ligesom et barn og kastede papirskugler på tjeneren. Hun skrev også Vers, hvor der var megen tale om hyrder og smukke hyrdinder af noget letfærdige sæder. Hendes lidenskaber • vare overmåde heftige i alt. Det var stamforældrene. Deres datter gjorde dem, som det synes, adskillig sorg. Hvorledes det egentlig har forholdt sig, er ikke godt at sige. Vist er det, at frøkenen var, hvad man sædvanlig kalder noget let på tråden. Så blev hun nok forført af en adelig officer og forskudt af faderen; men moderen understøttede dem troligt — de blev siden gifte — indtil de forsvandt i mørket. Sønnen gik i faderens spor og bragte det lige så vidt. Han havde faderens jernflid, hans hurtige blik og hans begavelse. Arbejdede desuden med et videre syn i en yngre tid. Han gik hæderligt ind i rækken af de stærke mænd, som gav begyndelsen indtil - midten af dette hundredår dets ejendommelige præg. Fra moderen havde han arvet en stærk uro, han måtte altid være sysselsat, altid have fuldtop at gøre. Så skrev han Vers i sine ledige timer; de var ikke gode, men skønt en minister under Kristian Viii havde en del at bestille, skrev han så stor en mængde, at han måtte o 7 gemme sine produktioner i klædekurve. Han havde også arvet mere fra moderen: han var lige så ødselt givende som hun og lige så heftig. Desuden var han en forfængelig mand, der holdt af at ses og nævnes. Slægtsvåbenet blev broderet på alle vognpuder, han lod bringe orden i sin stamtavle og ville hæve sin f'amilje ved at slutte forbindelse med den « nve » adel. Heri støttedes han af sin hustru. Han havde ægtet hende sent som en ansét mand, og det var vel et spørgsmål, om den smukke kvinde havde ægtet manden eller navnet og dets fremtid. Ikke desto mindre blev ægteskabet lykkeligt: han ødslede på hendes hjem en den gang næsten ukendt luksus og overdængede hende med smykker, silkekjoler og Vers. Det var hans glæde. Hun modtog alt med den samme ligevægt og søgte kun at lægge en dæmper på excellencens uro. Hun levede i håbet om en glimrende fremtid for sine børn og frygtede kun for, at mandens excentricitet skulle ødelægge alt. Hun græd et helt døgn, da ministeren en gang i tanker havde skrevet et kærlighedsdigt midt i en indberetning til statsrådet. Men, da majestæten fandt historien så morsom, at han gjorde sin versmager til storkors, formildedes fruen igen. Af deres børn var Ludvig, den ældste søn, frem for alle faderens yndling. Han havde også glimrende evner og meget af den elegance, som nedarvet fornemhed skænker. Man o j kunne sige sig selv, at dette sextenårs menneske, selv med et ringe fond af dygtighed og handlekraft, ville bringe det vidt. Der var jo forud arbejdet for ham. Men det viste sig tidlig, at Ludvig hørte til « de store dygtigheders sønner » — han var meget svagelig, nervøs, allerede tidlig stærkt melankolsk. Man var ved ham øjensynlig nået til et nyt stadium i slægtens historie. Kraften var bleven borte, hjernerne var ikke længer så stærke. Excentriciteten havde taget overhånd. Ludvig kendte intet til middelvejen, han overdrev i alt; samtidig var han endnu mere urolig og jagende end faderen, han han havde intet stort arbejde at stille op som bolværk mod sine luner. Men faderen ville ikke se dette; sønnens talenter — han skrev Vers, der var adskilllig smukkere end excellensens — han havde talent for sprog, han sang overordentlig smukt, og ingen kunne køre sine blodsheste elegantere end han —'blændede ham, og han lod ham længe skatte, som han ville. Hans store forfængelighed ledede ham desuden til at ødsle mere end sædvanlig på Ludvig, der jo havde så rige midler til at optræde blændende i et vist liv. Sønnen rejste meget, deltog hjemme i alt, hvad den fornemme ørkesløshed foretager sig, gjorde gæld, som blev betalt af excellensen uden knurren, fuskede lidt med alt og blev tidlig ødelagt på forskellig måde. Han blev stadig mere nervøs og mere lidende — hans melankoli var foruroligende, og den munterhed, som undertiden afløste den, var ængstelig forceret. Man begyndte at spørge, hvad Ludvig høg s skulle blive til, og beklagede allerede hans fader. En dag kaldte excellencen sønnen ind i sit arbejdsværelse, og der blev talt meget højt og længe. Fruen hørte sin mands stemme skrige hæst op og derpå en stærk, langvarig hulken. Det var ud på efteråret dette skete. Hele vinteren læste så Ludvig som en gal mand, han sov tre timer i døgnet og holdt sig om natten vågen ved at drikke Sherry og sidde med fødderne i isvand. Der var no£ret af slægtens arbejdskraft i ham, men han havde ikke dens fysiske styrke. Den pludselige, overdrevne flid ødelagde ham yderligere, hans sundhedstilstand nedbrødes uoprettelig, og hans evner svækkedes betydeligt. Imidlertid fik han ved sommertid juridisk eksamen med første karakter, og excellencen var tilfreds. Nu kunne han foreløbig rekreere sig; når han så kom hjem, kunne der gøres noget for ham. Ludvig rejste til Paris. Der var to sønner foruden Ludvig. Den ene var ret begavet, den anden blev landmand. I den høgske slægt svækkedes talentet, kraften og jernfliden, excentriciteten voksede, lunefuldheden, som var kommen der ind med den versskrivende stammemoder, overdrivelsen, som havde ladet stammefaderen blive en af sin tids ivrigste pietister. Hverken Ludvig eller hans brødre drev det til ret meget. De havde alle levet for tidlig med og vare uden energi, de levede som rigmænds sønner og gik i deres ungdom op i en marvløs dilettantisme, der ofte er sysselsættelse for slappe slægter. Familien høg havde overanstrengt sig, disse børn vare mærkede af denne overanstrengelse. Slapheden i slægten understøttedes nu tilmed af visse ejendommeligheder i tiden. Ludvigs ungdom faldt i slutningen af den æsttetiske tid herhjemme: det store arbejde var gjort, de store værker skrevne, man hvilede sig, vuggede sig velbehagelig i det hegelske fantasteri og i den potenserede, poetiske følsomhed. Politiken begyndte at vågne... man talte om frihed, om lighed og om tyrani, det var denne talen, man kaldte politik. Alt var ideer den gang, fædrelandet, friheden, forfatning, alt, og netop derfor tumlede man så let med det alt sammen, ideer holdte over virkeligheden er stumpe våben, børn kunne lege med; realiteter er farligere at spøge med. Så kom otte og fyrre. Handlingens år. Der var i folket kræfter bag ordene, det sås, da man måtte tage sig sammen. Folkets smigrere tog så denne handling for en begyndelse, indvielsen af den nye tid, måske var den snarere afslutningen af en gammel, frugten af den nationale vækkelse i hundredårets begyndelse og af den hårdførhed, de knappe tider den gang havde lært os. Men derom får den historie dømme, som ikke skrives af sønner, der have lidt under fædrenes vildfarelser. Krigen otte og fyrre var en dåd, der i det mindste for nogen tid holdt oppe, holdt folket sammen. Hvem der har skabt dette folk, der kæmpede ved isted — lad det stå hen lige så vel, som hvem der har skabt den ånd, som bredte sig efter 64... Historien vil dømme. Ludvig gik med som frivillig. Hans begejstring blussede voldsomt op, og han drog afsted. Han ville i tre dage gerne have givet sit liv for fædrelandet, men dagene blev til uger, ugerne til måneder, uden at han lugtede krudt. Så kølnedes hans begejstring, der vel kunne have tilladt ham at dø uden at klage, men som ikke udholdt en kedsommelig excersits strabadser. Han blev syg og tog hjem. Der gik et par år. Ministeren tog sin afsked og blev stiftamtmand, Ludvig ville ikke søge embede, han var evig på baderejser, flakkede sommer og vinter hvileløs rundt i Evropa. Faderen ventede. Den næstældste søn var bleven borgermester i en lille by på Sjælland, landmanden havde fået gård, som man stadig satte til på. En sommer i begyndelsen af femtierne besluttede Ludvig at blive herhjemme og bo hos borgermesteren i s. Måske var han træt af at rejse, måske var det pekuniære hensyn, som tvang ham til at blive hjemme, thi faderen ville, han skulle søge embede, og understøttede ham derfor ikke så rigeligt som før. Ludvig kedede sig i s. Selskabet i den lille provinsby kunne ikke tilfredsstille ham, og han var uden beskæftigelse, der helt kunne optage hans tid. Under disse omstændigheder benyttede han sine- ledige timer til at forelske sig. Genstanden for forelskelsen var en ung o o dame fra omegnen, meget livlig, meget smuk og meget ung. De havde truffet hinanden på morgenture i skoven og havde kun talt meget lidt sammen. Stella var atten år, uerfaren og forkælet. Den fem og tretiårige høg var den eleganteste mand, hun havde sét, han var akkurat digter nok til at kunne give sin kærlighed en strålende indfatning af formfuldendte, virkelig smukke Vers, og hans fortid var tilstrækkelig mysteriøs til at lokke med det ukendtes, men anedes magt. Da han friede, gav Stella ham sit ja. Der blev talt meget om denne forbindelse, mere end man plejer at tale endogså. De fleste betegnede den som en mesalliance og beklagede excellensen, der ikke havde nogen « rigtig » glæde af sine børn. Enkelte beklagede Stella: han var meget ældre end hun og havde vistnok ikke mange kræfter tilbage, hun var ganske ung og frisk. Men hun kom jo ind i en fornem familie. Den gamle læge i s. var meget misfornøjet. « det er en skidt historie, » sagde han ved præstens l’hombrebord om tirsdagen. « skidt historie... Folk som høg burde ikke gifte sig. Den linje er færdig, kraften er opbrugt: denne har dispositioner til melankoli, de andre er drønerter, både borgermesteren og landmanden. Ja, det er s’gu ikke spøg for stakkelen. » Dr. Hermansen satte sig fastere i stolen, trykkede på brillerne over næsen. « og skulle kandidaten giftes, burde han s’gu have tage et en malkepige, så der var kommet tykt blod ind i familjen. » —de andre lo. — « ja det er s’gu i min mening. — for Stella er det synd og skam. Hun måtte have en kraftkarl. Der er ansats til brystsyge i moderens familie. Det bli’r et rart roderi, når de svagheder kommer sammen. -----men forhåbenlig får den kavalér da ingen børn, så dette bli’r sidste akt... Ellers gud hjælpe afkommet! » Og dr. Hermansen trykkede brillerne fastere på næsen og så betænkelig ud. Excellensen modtog svigerdatteren uden at blinke, hans frue var mindre behersket, men Ludvig lod sig ikke sige; om efteråret fik han embede og i november stod brylluppet. Det var 5 2. I ægteskaber, som er sluttet efter så kort et bekendtskab, er man altid udsat for at tage fejl. Stella havde måske, da hun blev Fru høg, heller ikke ret vidst, hvad hun gjorde — måske var der nok et og andet, hun savnede, nogen glød, nogen stærk hengivelse, muligvis også nogen styrke. Men hun var meget ung og meget ungdommelig, kendte lidet til verden og endnu mindre til kærligheden. I begyndelsen troede hun vel, alt var, som det burde være, og da hun lidt efter lidt langsomt opdagede, at det ikke var det, var det nærværende allerede blevet hende en vane. Ludvig troede, han havde giftet sig med et barn. Han gav hende alt, hvad han havde at give, men hvad han havde, var kun rester. Det gik mere og mere op for ham selv og andre, at han var ødelagt, at hans liv var gnavet i dets rod; han blev meget melankolsk, og når han nu var munter, ytrede hans gode lune sig ved bidende sarkasmer, der hudflettede andre. Han og Stella vare så forskellige som nat fra dag. I de første par år de var gift, legede Stella endnu med dukker, eller hun spillede komedie for høg. Hun græd, når han gik ud, og var bange i mørke. Hun havde en livlig fantasi, holdt af at pynte sig ud med slør og blomster og spillede « operaer », på klaveret. Det var et ruskomsnusk af melodier, som hun satte ord til, mens hun spillede. Undertiden om aftenen, når høg var inde — hele dagen var han enten ude eller på sit værelse — klædte hun sig ud som nonne og gav lange scener, hun selv lavede, hvori den grusomme fader altid havde tvunget den ulykkelige til at gå i kloster, og skilt hende fra hendes trofaste elskede; eller hun tog brudekjolen på og dansede menuet eller legede kirke. En aften kom hun ind og sagde, at hun ville overraske ham, og han måtte ikke gå ud i stuen, inden stuepigen kaldte på ham. Da Ludvig kom ind i Stellas kabinet, var der hængt lagener på alle væggene, og Stella lå hvid i ansigtet midt på gulvet i en stor møbelkasse, som var behængt med sort flor og dækket med lagener. Hun havde sin hvide kjole på og myrthekrands over sløret. Ludvig blev uhyggelig til mode, sveden sprang frem på hans pande, og han kom til at ryste stærkt. Så tog han meget ublidt og heftigt og rev Stella ud af kassen. Men hun lo ellevildt og sagde, at hun var Julie i gravkammeret. helst ville hun dog læse højt. Hun tiggede Ludvig om at læse med sig, og når han ville, kunne de sidde til langt ud på natten og læse. Hun havde en dejlig stemme og læste vidunderlig blødt; undertiden kunne han blive helt bedåret deraf og fortabe sig i lovtaler. Hun lo kun. « ja, » sagde hun, « jeg er ikke født til at være herredsfoged-kone! » Således levede de i begyndelsen. Men efterhånden som Stella blev ældre, indså hun, langsomt, men sikkert, at deres ægteskab var en noget ulige alliance, at han var gammel og hun ung, og at det, han gav, og hun måtte nøjes med at modtage, vel ikke var mere end et apatisk venskab, krydret med en enkelt feberagtig og kort f'orelskelse. Men hun opgav ikke modet, hun var bestandig munter, flagrende, meget talende. Hun var midtpunktet i hele egnens selskabelighed og uundværlig ved enhver sammenkomst i tre Miles omkreds. Hvad Ludvig angik, var han dog ret tilfreds, han blev reven med af sin hustrus livlighed, de blev begge feterede i selskabeligheden, og deres hus var det smukkeste på egnen. Excellencen besøgte dem hvert år og var meget indtagen i sin svigerdatter. Denne var nu to og tyve år. De havde allerede været gift i tre år, og det syntes, som om den gamle læge i s. skulle få ret i sine forhåbninger. Der var i slutningen af ægteskabets tredje år forefaldet en episode, som man ikke ganske kan forbigå. Stella var blevet forelsket; den, hun elskede, var en ven af hendes eneste Broder og omtrent hendes jævnaldrende, kraftig, smuk og meget forelsket. Hvad der foregik, ved ingen, men en smuk dag rejste herredsfogeden til udlandet med sin kone. Man talte på egnen en del om denne hovedkulds rejse, glemte den så igen. Efter sin hjemkomst tog Stella noget mindre ud end ellers; hendes helbred var skyld deri, hun hostede meget, og lægen frygtede for, at hendes bryst skulle være angrebet. Et år efter blev hun moder. Barnet blev kaldet Nina efter hendes nåde stiftamtmandinden, som holdt hende over dåben. Stella var meget lykkelig, hun legede med barnet som med en dukke, ammede det selv. Folk sammenlignede hende med den hellige jomfru — Nina blev således jesusbarnet. Da Nina blev ældre, pyntede Stella hende som en ægte bébé, var bestandig hos hende og vågede næsten skinsyg over, at ingen anden fik del i hendes kærlighed. Høg bekymrede sig ikke meget om barnet. han led efter rejsen bestandig af hovedpine og nervegigt, og han talte med ånder om natten. Stella skjulte hans sygelighed med hemmelig rædsel. To år efter blev hun atter frugtsommelig. Hun var meget besynderlig under dette svangerskab, hun tålte næppe at se sin mand, hun ville uger igennem ikke modtage nogen og lukkede sig inde i et mørkt værelse, hvor hun tilbragte dagen ørkesløst henslængt i en gyngestol; så til andre tider for hun fra selskab til selskab, fra bal til bal i egnen, hun arrangerede en dramatisk aftenunderholdning i sit svangerskabs femte måned, og hun spiste bestandig hidsende ting; lægen måtte i den syvende måned forbyde hende at danse. Barnets fødsel varede et døgn; lægen mente, Stella havde snøret sig for stærkt under svangerskabet. Da drengen endelig var født, troede jordemoderen, han var blind, han vejede kun fem pund og kom straks i urtebad; man svøbte ham i bomuld. Den tredje dag troede man, drengen var død, huslægen dyppede ham i isvand, og han kom til live igen. Stella lå længe syg. Lige fra den første dag havde hun omfattet drengen med en næsten feberagtig ømhed og han fik i dåben hendes yndlingsnavn William. Tiden gik, og tre år efter nedkom Stella atter, denne gang med en datter. Samme år om efteråret døde excellencen som ridder af elefanten. Han døde stærk, som han havde levet... Vågekonen sad ved sengen og holdt hans puls, excellencen så på uret over sengen, spurgte så: « den bli’r svagere? » — « ja, deres excellence. » atter taushed. Foran sengen vågekonen, knælende, ubevægelig, excellencen rolig, skinnende bleg, med lukkede øjne. Så det samme spørgsmål og det samme svar. « ja, deres excellence. » ordene faldt som en spade jord på et kistelåg. Igen ganske tyst. * « svagere? » « ja, deres excellence » ---------- inde i den anden stue stod Ludvig, Stella og borgermesteren. Ludvig støttede sig mod en marmorkonsol og hulkede. Borgermesteren legede tankeløst med en papirskniv, Stella stod lige ved døren, hun havde løftet fløjelsportiéren og bøjet sig frem for at lytte. Man hørte intet uden taffelurets nervøse, spinkle dikken. Excellencens spørgsmål lød som en utydelig mumlen; de kunne intet skelne, men hver gang de hørte stemmen, bøjede de dem frem med tilbageholdt åndedræt. Undertiden hørte man samtale fra hendes nådes værelse. Fruen lå til sengs, hun var begyndt at gå i barndom. Hun råbte nu og da på pigen, hæst, skrattende. Ludvig for sammen, når han hørte det. Stella gik hen og standsede uret. Inde i sygeværelset lød åndedragene tungere, tungere. De var til mode som skulle tausheden kvæle dem; mens de ventede. Excellencen rørte sig i sengen. « rejs mig op », sagde han meget højt. Det lød næsten som et råb. De løb alle ind. Stella og vågekonen stablede puder op bag den døendes ryg- Ludvig og broderen stod ved fodenden. Det var, som de mærkede døden gå forbi sig. Den døende rejste sig helt op i sengen, stemmede fødderne mod p'odenden, så stift frem med de brustne øjne. « nu kommer det, » sagde han. Det hvide hoved sank tungt ned på hans bryst — de for alle sammen og gik et skridt frem. Så afbrødes stilheden af en pludselig fremvældende hulken. Excellencen var død. — — man havde aldrig sét et sådant følge i stiftsbyen. Man var strømmet sammen for at følge fra hele stiftet, kongen lod sig repræsentere ved sin første adjudant. I sin lange tale ytrede biskoppen, at man med denne mand begravede en svunden tid, og at det var smukt at se så mange vise respekt for det, hvis tid var omme, men som man dog burde hædre, fordi det var fædrenes gerning. Den nye tid havde større krav og håbede at bære i sit skød en større og rigere lykke, men man burde bestandig sænke sine faner for hver den, der, som denne mand, indenfor sit syn — var det end snævert — havde gjort sin pligt og ydet sit bedste. Hans højærværdighed var national-liberal... Således blev excellencen høg begravet. — nogle måneder efter blev Ludvig høg forflyttet, han skulle være byfoged i h. Stella var fortvivlet derover. Den sidste aften før de skulle rejse, gik hun med Nina og William op på en bakke ved byen. Det var i maj: hele egnen lå smilende i forårets første friskhed udstrakt for deres blik. Helt ude blinkede havet. Stella viste en sidste gang børnene alt, pegede på hvert kirketaærn,.på hver mølle, på hver sti. Nina græd, William stod med fingrene- i munden og så op på moderen med store forbavsede øjne. Hun blev ved at pege — hun viste dem hver plet: det var, som om hun læste i en kær bog, som hun stod her for sidste gang og så ud over den kendte egn fra denne skrånende bakke. Så kastede hun sig ned på græsset og græd. William så forundret på moderen, derpå gik han hen og tog hænderne bort fra hendes ansigt — — « Kys Willy, » sagde han. Stella tog drengen i sine arme og gik med Nina ved hånden ilsomt ned ad højen. i. Næste år blev Stella fjerde gang frugtsommelig og fødte en søn. De kaldte ham i dåben Åge. Høgs havde levet meget stille i h. Det tog tid, inden man kom i orden, Nina fik mæslinger, og så kom Stellas svangerskab. Følgen af alt dette var, at de næsten var fremmede i h, de havde næppe gjort visiter i byen, og endnu mindre havde de knyttet omgang med nogen. Således gik tiden til langt hen i det andet år af opholdet i deres nye hjem. — vi har på dette tidspunkt nået efteråret 63. Det var i aften første gang, de så nogen hos sig: sognepræsten, rektor ved skolen og stiftsfysikus Berg, herrerne skulle egentlig have spillet kort i høgs værelse, men de var blevet i dagligstuen hos damerne. Man drøftede kongens sygdom. Man-havde i h., som overalt i landet, egentlig kun lagt ringe vægt på kongens ildebefindende og håbede, det snart måtte være overvundet. Men nu havde høg i aften fået meddelelser fra København, hvori brevskriveren halvt som anelse frygtede det værste. Det var under følelsen af dette truende, man var blevet sammen i dagligstuen, lige som når man under et uvejr alle klumper sig sammen i det samme værelse. Man talte også om grevinden. Høg blev heftig og sagde, man burde søge at glemme hende nu, rektor kaldte hende med et udtryk fra en festtale i klubben for Danmarks ophøjede aspasia. Fysikus lo og spurgte drillende, hvem der så var perikles. Sognepræsten, en mager mand af et elegant ydre, drejede behændigt samtalen bort fra grevinden og berørte atter spørgsmålet om hertugdømmerne. Man talte i munden på hinanden. De mente alle, at skulle kongen dø nu, stod meget på spil. « gud forbyde det, » sagde præsten. Stella havde ophørt at konversere damerne, hun sad lænet frem på stolen og lyttede ivrig til herrernes samtale. « måske trænger vi til en krig, » sagde hun. Lægen smilede. « fruen går vel med i ambulancen? » bemærkede han. Så drøftede man chancerne for en krig, rektor talte med begejstring om ånden i otte og fyrre. Præsten mente, tiderne havde forandret sig siden da, sligt gentog sig ikke, sagde han. Efterhånden fik samtalen et mere almindeligt politisk præg, man behandlede konferencen i London, rektor påregnede sikkert hjælp fra Frankrigs mægtige Cæsar. Damerne blandede sig i konversationen, og den gik over til andre emner. Lægens frue havde set kejserinde Eugenie i Paris, hendes krinoline havde fyldt hele vognen. Høg fortalte hofhistorier fra tuilerierne. « det er dog værre i Spanien, » slap det ud af lægens frue. Man lo og kom ind på fabler om dronning Isabella; rektorinden mente, at dronningen havde for mange skriftefædre, og lægen sagde, at skriftefædre — det vil sige, dem med coelibat — i det hele var en farlig institution. Det var et stikleri til den elegante præst, om hvem man påstod, at han overfor menighedens dameverden og ikke mindst overfor Stella havde visse o katolske tendenser. Pastoren smilede og gik ind på spøgen: man kunne ikke forlange for meget, vi var alle mennesker... Under denne stemning rejste man sig for at gå til bords. Nina og William havde fået lov at være med. Stella bad om rektors arm, høg førte rektoririden. Bordet var ødselt dækket, Stella havde trods årstiden fyldt den store opsats med stærkt duftende blomster, der var en overflod af slebne glas og karafler, af syltetøj sassietter og dessert-skåle... Efter excellencens død havde Ludvig fået størstedelen af familiens kostbare service, og Stella, der nok ønskede at kokettere med husets prægtige apparat, havde i aften benyttet så meget deraf, som muligt var. Buffeten var opfyldt af store planter, palmer og bregner og alle lysene i kronen var tændt. Provinsdamerne var blændede, de sad og skottede hen til hinanden og så prøvende på hvert stykke på bordet; efter fem minutters forløb havde rektorinden vejet hver ske og værdsat hvert fad. Præstens frue blinkede misbilligende til sin mand, men pastoren, der elskede luksus, strakte sig velbehageligt på stolen og nød retterne forud. Han lagde mærke til en vase med et pragtfuldt navnechifter i guld. Om den var fra sèvres? « excellencen havde modtaget den af Louis Philippe — han havde været i Frankrig j en diplomatisk mission — den var fra sèvres »... Pastoren havde nok tænkt det. Han havde selv besøgt fabrikkerne ved sèvres. Rektorinden begyndte at trække sine handsker af, men så pludselig, at Stella beholdt sine på, blev så rød i hovedet og gav sig til at knappe dem igen. Tjeneren i lyseblåt liberi bød fisken omkring. det var meget vanskeligt at få fisk på denne årstid -— hvor Fru Berg købte? — Fru Berg lo og erklærede, hun vidste det ikke, pigen besørgede det. — fisk var meget dyr i en husholdning, når manden ikke spiste plukfisk. — og rektor spiste det ikke? Aldrig. — om Stella havde sét noget værre end « dronning Marguerites noveller? » — nej aldrig? Berg påstod, at kongen spiste med fingrene... Dronningen havde spist pandekage med kniv. » Den blå havde skænket hochheimer i glassene. William græd, fordi han ikke havde fået snitter. Rektorinden satte sine pincenez på næsen: hun havde aldrig sét så mørkt et barn. En komplet zigeuner. Fysikus drak privat med pastoren. Stella bøjede sig frem forbi rektor og spurgte pastorinden, om børnene stadig brugte Tran? — Fru Berg afskyede børn, når man havde seks — der blev et almindeligt skrig. Rektor tog på at docere, præsten demonstrerede ivrigt mod sin dame og lagde i sin Iver hånden på hendes arm. Den unge frue havde fyldige arme og brugte halværmer... Berg talte om malthus. Stella greb navnet og spurgte ned over bordet, hvem malthus var, præsten smilede forlegen, Fru Berg lo og kastede sig tilbage i stolen, råbte over til sin mand. Det var en af menneskehedens velgørere, sagde han. Om høg vidste, hvor stort asyllegatet var. Præsten havde hørt- 5000 rigsdaler. Det var en stor velgerning mod byen. Det var dumt at påstå, at mørke børn skulle være mere lidenskabelige end blonde. Rektorinden havde sét mange blonde børn, som var meget lidenskabelige... Nej, høg vidste det ikke... De talte i munden på hverandre. « den blå » gik omkring og skænkede, det var en gammel rødvin fra excellencens tid. Pastoren erklærede ikke længe at have smagt en sådan vin... Han sad og så glad på, hvorledes den oliede på glasset. Stemningen blev meget livlig. William kom hen på Stellas skød, Nina sad hos lægen. det var ingen sag, når man kunne få så kønne børn, Fru Berg erklærede sine unger for ækle, rektor troede, hun havde alt for megen selvkritik — den ældste var virkelig meget flink i latin... « Ja i latin... Høg drak i denne sammenhæng et glas for damerne, som samfundets mødre. Stella tog sine handsker af. Rektorinden faldt i forbavselse over en opsats... Den var en gave fra kongen... forresten knyttede der sig en pikant historie til den opsats... Stella begyndte at fortælle. Høg afbrød hende og rettede... Historien var pikant. Man kom atter ind på historier om grevinden. Kongen havde foræret hende en natstol fyldt med appelsiner og hver appelsin indsvøbt i en femdalerseddel... Det var uhyre morsomt og jovialt af kongen, lægen mente, at det havde den gamle aspasia vel næppe fået af sin perikles. De lo voldsomt, selv pastorinden blev reven med af lystigheden. Fru Berg brækkede stoleryggen ved at kaste sig hårdt tilbage, præsten greb om hende. Den blå kom ind med en bakke og gik hen til høg. « det var et telegram ». « et telegram. » høg sprang op, greb telegrammet. I samme nu havde alle set det. der blev ganske stille. Stella satte William hårdt ned på gulvet. Høg var meget bleg. Han krammede lidt om papiret. « kongen er død, » sagde han, dumpt, grødet. Stolene blev skubbede tilbage, de rejste sig alle. Så blev der atter ganske stille. Man kunne have hørt en knappenål falde til jorden i stuen. De så alle ned for sig — præsten havde foldet hænderne. William stod ved siden af moderen. Han så fra den ene til den anden. Så gav han sig pludselig til at græde. Lidt efter var Stella og høg alene tilbage i spisestuen. Gæsterne havde sneget sig lydløst bort, én efter én. « der vil komme strenge tider », sagde høg. Stella gav sig til at slukke lysene på buffeten... Krigen kom. Der lå mange danske tropper i h., men man frygtede hver dag at måtte gå længer mod nord og opgive byen. Fjenden var rykket frem norden for Kolding — vejen lå åben. Kronprindsen var kommen til byen om eftermiddagen for at sé til de sårede på byens lasareter. Høg var ude med hans kongelige højhed, det var ud på aftenen. En kold, gennemblødende efterårsregn, pisket af en hvinende storm. Hjemme hos høgs var det mindste barn sygt. Lungebetændelse, Berg gavkun ringe håb. Der var sat skærm over lampen.. Stella sad ved vuggen helt i mørke henne i krogen ved kakkelovnen. Hun vuggede med foden, helt mekanisk; når barnet klynkede, gav hun sig til at nynne sagte. Undertiden skræmmedes hun op af sin adspredthed, lagde sig ned over vuggen og lyttede til det gispende åndedrag. Tog sig så om hovedet og sukkede. Regnen slog hårdt mod ruderne, greb i.det raslende ttermometer... Folk talte højt nede på gaden. Hun satte sig atter op. Barnet lå med store angstfulde, spørgende øjne, der fulgte hende overalt. Hun næsten pintes under dette tavst, hjælpeløst bedende blik. Hun så til siden, ville knibe ud fra blikket, men følte det hjælpeløst imod sig, kunne ikke slippe fra det. Og øjnene var store, glasagtige, glandsfulde. « vug Åge, Nina », sagde hun. Nina havde siddet og strikket ved lampen. « hvor er William, » spurgte moderen. Han sad sammenkrøben på en skammel og sov gemt bag gardinet. Billedbogen var falden ned på hans knæ. Åge drejede hovedet ganske lidt på puden og fulgte Stella med øjnene, mens hun gik hen over gulvet til vinduet, hun ruskede lidt i William. « nu skal Ane bringe dig i seng, » Sagde hun. Hun stillede sig med ryggen mod stuen og så ud. Folk løb uroligt frem og tilbage på gaden. Man råbte til hinanden i forbifarten, løb videre, dukkende med hovederne for regnen. Stormen havde revet barberskiltet løs på huset lige overfor, så messingbækkenet klaprede mod muren... Det tog på med ujævne rusk i regnen... Stella gik tilbage til vuggen. Åge så på hende og smilede ganske svagt, hans bryst gik heftigt op og ned, de små hænder pillede krampagtig ved vuggekanten. Han begyndte at blive blå i ansigtet. William gik hen til vuggen og så nysgerrig på broderen. « lille bro’r er syg, » sagde han og stod og pillede ved det grønne omhæng. Stella havde ingen ro, hun gik op og ned ad gulvet, standsede i krogen, gik atter frem og tilbage. Hun syntes, stormen blev heftigere og heftigere for hvert minut. Hun stod atter ved vinduet. Høg måtte jo dog også snart komme »... Hun skræmmedes af et enkelt hornsignal nederst i gaden. « når kommer far, » spurgte Nina. Stella så ud. Der løb mange mennesker på stenbroen frem og tilbage, hun hørte dem råbe omme på torvet, høje råb, ligesom kommandoråb. Hun så et par officerer tale meget ivrigt nede under lygten lige overfor. De havde lange dyngvåde regnkapper på. Åge græd i vuggen. Hun gik tilbage for at vugge ham. Stormen tog stærkere fat, det piskede ned... der lød mange trin på gaden, stadig flere. Vinden sukkede i kakkelovnen, barnet klynkede ganske sagte. « hvor de løber, » sagde Nina. Hun var krøben op på en stol ved vinduet. William stod og trak hende i kjolen. Man hørte hovslag i gaden, hurtige råb, hornsignaler... Stella for op fra vuggen... « mor dog, » råbte William angst og rendte henimod hende. Nina løb bort fra vinduet. Uge med et gav begge børnene sig til at græde... Hornene lød nu fra alle kanter — ilsomme hovslag, løb... de råbte højt på gaden. Stella rev vinduet op igen. Stormen s

1899_Bang_LivOgDoed

Herman

Herman

Bang

Liv Og Død

male

male

dk

Bang

Liv Og Doed

Bang

Liv og Død

n

roman

Schubothe

KB

Indeholder 3 seperate fortællinger

nan

nan

CE_CANON

Det var påske. Man var på herregården nået til første påskedags aften. Hele gården svømmede i højtid og kedsommelighed. Oppe i en krog af billardsalen var et spillebord slået ud, og hoflægermesteren aflirede en første-påskedags-l’hombre med distrikslægen, sognepræsten og sin godsforvalter. der blev ikke talt et ord. Godsforvalteren sad over l’hombren i en stilling, som aflagde han underdanigst beretning om et salg af fæstegodset. Hofjægermesteren bandede kun, nu og da, halvhøjt, inde under sit overskæg, og strakte benene så langt fra sig, at han sparkede pastoren. Godsforvalteren vandt, og det var hofjægermesterens højeste fornøjelse i spil at liste penge fra sin funktionær. Lidt fra spillebordet stod husets søn, løjtnanten, med hænderne i bukselommerne og så til. Han havde stået der, ubevægelig, i snart en time. Kun når han gabede, skjulte han sin adelige mund med en hvid hånd. Endelig drejede han sig om på sin rytterhæl og gik ned ad trappen til første sal. I forhallen sad tjeneren, en ung mand med meget slanke hænder, der ved hofjægermesterens middagsselskaber gjorde indtrykket af at være den mest racemæssige af gæsterne — hans moder var vaskerkone, men den unge mand yndede overfor sine medtjenere at antyde, at han var frugt af en illigitim forbindelse, der på fædrenes side gav ham mange Ahner — og sov, ret op og ned, på en højrygget stol. Ved løjtnantstrinene fløj han op med et pludselig underdanigt udtryk i sine øjne, mens han bukkede. » Sover de? « sagde løjtnanten. Den unge mand mumlede noget, men løjtnanten sagde bare: » Det kan jeg s’gu så godt forstå; « og gik ind. Inde i dagligstuen sad gæsterne, gemte rundt i de store stole, medens konversationen gik trægt. Også løjtnanten faldt ned i en krog: » Her er muntert, « sagde han, og der blev tavshed igen. » Kan vi ikke spille kort? « lød det endelig og langsomt fra en af stolene. Det var løjtnant Knutt, en lille hvidfødt dragon, der snærrede hvert ord, han sagde, ud mellem fortænderne, og som ved tre eremitageløb tre gange havde knækket kravebenet. Husets løjtnant gabede: » Vi kan s’gu da ikke spille kort hele dagen, « sagde han. De havde spillet den ganske eftermiddag for nedrullede Gardiner i et tårnværelse. » Nej, « sagde det fra en anden krog. Det var løjtnant Vedel, den længste løjtnant i garden, der, når han ikke havde andet at bestille, altid sad og stirrede forbavset på længden af sine egne ben. Han havde næsten aldrig andet at bestille. Der var tavshed lidt igen, til kandidat Feddersen i ministeriet, der længe havde været hensunken i beundring af sin egen engelske silkevest, sagde med samme dræven som de andre: » Hvad bestiller folkene? « » De sover, « sagde husets søn. Løjtnant Knutt glippede med øjnene og sagde: » Det er s’gu mærkeligt, det går med bønder som med hunde: de kan sove til enhver tid. « » Men de synder alligevel, « sagde Feddersen: » Begge opvaskerpigerne er frugtsommelige. « der var ingen, der gad smile, men, som om ordet » Synd « uvilkårligt havde henledet hans tanker på pastoren, sagde Knutt: » Hvorfor holdt » Hofmesteren « tale for præsten ved bordet? « » Det gør han altid om påsken, « sagde husets søn. » Nå, « sagde løjtnanten, » så er det også derfor, vi fik Sillery — — ellers gi’er i jo Mumm. « Hofjægermesteren så’ kun pastoren med datter — de øvrige » Uundgåelige « ( det var godsets benævnelse af embedsmænd ) blev inviteret uden damer — den første helligdag ved de tre store højtider. På disse tre dage førte han præstens datter til bords og talte ved stegen for husets sjælesørger — han fandt ordet » Sjælesørger » ved disse tre lejligheder — der » så trofast havde delt hans hus’ tilskikkelser i onde dage som i gode. « » Det er en skik, « sagde husets løjtnant, der havde hørt faderens tale, fra han var barn. Men Vedel sagde pludselig: » Nå, i København er der s’gu endnu værre. « Inde i havesalen så frøken Alice, husets datter, albummer sammen med præstefrøkenen. Præstefrøkenen var en fyrretyveårig hentørring, hvis liv gik hen med at oprette foreninger, og hvis sidste bedrift var en underafdeling af fredsforeningen, der talte syv medlemmer, hvoraf fem embedsmænd. Når præstens datter talte, lød det uforanderligt, som havde hun ordet på en generalforsamling. På herregården, hvor hun i 10 år havde vist sig i den samme grå silkekjole, der var syet som en Art reformdragt, indskrænkede hun sig til i stilhed at misunde og til at indkassere foreningsbidrag mod kvitteringer, som hun medbragte i en sypose. Ligeoverfor de to damer sad kammerjunker berner og stirrede, uden at vide det, frøken Alice lige ind i ansigtet. Hans øjne var så bløde, som var de duggede. Frøken Alice så’ op fra albummet: » Hvad tænker de på, kammerjunker, « Sagde hun. Kammerjunkeren fo’r sammen: » På ingen ting, « sagde han. Og et nu efter lå hans øjne atter på frøken Alices ansigt som hun sad der, rødligt beskinnet, atlaskklædt, bøjet under lampen. Men frøken Alice lo og vendte igen et blad: » Ja, « sagde hun, » det er min tante, fyrstinde denti. « Præstens datter så på billedet og tænkte: » Det er hende, der drikker. « På en gang råbte husets løjtnant gennem dagligstuen: » Kammerjunker, hvad er klokken? « Kammerjunkeren fo’r sammen igen og vendte sig mod det hvide empireuhr: » Den er kun ni, « sagde han. » Kun « er godt, « sagde husets løjtnant. » Ja « sagde præstens datter, der — det var hendes vane — straks tog anledning til at føle fornærmelse: » Vor vogn er bestilt til kl 10. « Præstens vogn var tilsagt af tjeneren. Man nød regelmæssigt ved de tre højtider på godset, præsten og det præstelige tilbehørs selskab fra klokken 5 til klokken 10. » Man erholder deres gæstfrihed på klokkeslet, « sagde præstens datter, der alligevel år efter år ankom i kalechen på slaget. » Kammerjunker, « sagde frøken Alice, » sig noget. « Med et nyt sæt sagde kammerjunkeren kun, og blev helt forvirret: » Jeg tænker.” frøken Alice lo, så det klang under det hvælvede loft, men pludselig holdt hun inde: » Det er min fætter, « sagde hun vendende tilbage til album’et; og præstens datter, der blev alt strammere om munden — præstens datter havde overskæg — tænkte: » Det er ham, der gjorde skandale med sin mejerske. « At gennemblade albummer på godset var præstens datter det samme som at gennemvåde en chronique scandaleuse. Hun gjorde det med et inderligt velbehag. Inde i dagligstuen var de begyndt at tale om politik og nye valg til tinget. I garnisonsbyen var der opstillet en radikaler og udsigterne til » den rette side « — det var et ord af hr. Feddersen og iøvrigt hentet fra et oppositionsblad — var tvivlsomme. » Ja, « sagde Knutt og slog betænksomme krøller på sin næse: » Drejeren « — radikaleren var drejer — » har stemningen. « Men husets søn sagde: » Finder — det er s’gu et fedt, for ministeriet har majestætens tillid. « » Ja, « sagde Feddersen. Han talte pludselig ganske højt. Og den politiske konversation døde hen på » Tilliden. « Lidt efter blev der båret the om, og løjtnanterne kom op af deres stole. Pludselig hørte man et højt råb henne fra vinduet: » Satan tage mig — — hvad sagde e jeg? det sner. « Der kom liv i dem alle, og alle kom til vinduet, medens husets løjtnant fo’r ud af stuen og op ad trappen, ind i billardsalen, hvor de fire spillede endnu: » Hofmester! « skreg løjtnanten, » det sner. « » Er du gal? « sagde hofjægermesteren. » Jo, det sner s’gu, « sagde løjtnanten, » og det er den tyvende April. « De fire gamle kom op fra bordet og hen til vinduerne, som hofjægermesteren slog op. jo — det sneede: tæt og lindt faldt sneen tyst i den hvide borggård. Hofjægermesteren stod med åben mund. Så sagde han — og han glemte pludselig ganske » Sjælesørgeren « —: » Nu står fa’en da også i almanakken. « Nede fra gården lød der en høj latter: det var frøken Alice, der løb midt ude i den hvide sne. » Kom kammerjunker, kom kammerjunker! « Råbte hun; og på en gang brød alle løjtnanterne frem, ned ad den store trappe, ud i gården. » Alice, Alice, « råbte hofjægermesteren, der stadig stod ved vinduet: » Alice... « » Hun er barhovedet... « Men frøken Alice hørte ikke. Med det løftede slæb i sin hånd stod hun midt i borggården, medens sneboldtene fløj. » Der har du dem, råbte Vedel og sendte hr. Feddersen en hilsen lige i nakken. Frøken Alice havde sluppet sit slæb, medens sneboldtene føg omkring hende og herrerne lo, så det skraldede. » Deri- sagde hun og kastede en boldt efter Vedel. Den traf ham lige i ansigtet. » Heri, råbte han tilbage, og en boldt fløj forbi hendes øre: » Tak «, og hun sprang til side. Sneen hang i hendes hår. Husets løjtnant fløj ned ad trappen og var med. Han råbte højst. Oppe hørte man stadig hofjægermesteren skænde, medens løjtnanterne lo, og sneboldtene klaskede. » Sé kammerjunkeren, « råbte Alice: » Sé kammerjunkeren «. Hun havde dænget berner helt til med sne, over og over med sne, som hun tog op med de bare hænder. » Slå igen, slå igen, « råbte hun. Men kammerjunkeren rørte sig ikke. Han stod bare foran hende, ubevægelig som en snemand, så hvid, midt i sneen, og lod sig dænge til — uden at sige et ord. » Slå igen «, sagde hun på ny. Men berner rørte sig ikke. » Nej « sagde han blot; og han smøg sig kun, langsomt, med hånden over øjnene for at kunne sé hende, som hun stod: leende, med sne i sit hår, rød og hvid, med løftede hænder. Og pludselig holdt frøken Alice op at le, til der kom en sneboldt fra broderen. » Der «, råbte han, hun fik den i panden. Løjtnanterne sloges og tog sneen op med de blotte næver. Ingen så’ mere, men alle lo de, deres øjne var blindede. » Georg, Georg «, råbte frøken Alice til sin Broder: » Nu vil vi have champagne. « » Ja, sågu, « svarede Georg. Hofjægermesteren kaldte fra vinduet igen, men ingen hørte det. Hvide løb de alle rundt midt i snefoget. Berner var altid, hvor frøken Alice var — og vidste det ikke. Der var ingen, der så præstens kaleche, som rullede op for døren og lidt efter bort igen. Men pludselig hørte frøken Alice den gamle karosses rumlen over broen, og hun sagde forfærdet — armene faldt ned langs hendes sider —: » Præstens er kørt. « Kørt, det var de. Præstens datter havde bedt » endelig ikke at forstyrre de unge mennesker «, og hun var steget til vogns. Hun havde det udtryk i ansigtet, når hun dirigerede i filialen af foreningen » Mod lovbeskyttelsen af usædeligheden. « Pastoren mælte længe ikke et ord. Pastoren havde megen respekt for sin datter. Tilsidst sagde han: » Kathrine, de var jo meget elskværdige «. Kathrine lod hengå nogle sekunder. » Ja «, sagde hun så: » Og godt er det, at det er overstået. « hun sad lidt, før hun atter tog til orde. » Interessen, sagde hun: » skal man jo ikke søge på gården «. Ordet » Interesser « indesluttede hele frøken Kathrines liv. Præsten og det præstelige tilbehør nåde i kalechen deres hjem i tavshed. — » Der er champagnen, « råbte Georg. Tjeneren bar to kølere ned ad den store trappe, medens alle de andre skreg: » Bravo «, så det klang i gården. » Stil dem på fontænen, « sagde Alice, » før mig til bords; « og under latter, medens det blev ved at sne og propperne knaldede, satte de sig på vandspringets kant. » Her sidder vi s’gu rart, « sagde Knutt og skyllede glassets indhold i sig. De drak og de lo. De lignede fem snefigurer, som de sad der, tilsneede, med den hvide søjle bag' sig, på den hvide rand. » Ja, « sagde Alice, der holdt ansigtet opad, så sneen faldt over det: » det er s’gu dejligt. « Frøken Alice bandede undertiden, når hun var glad. » Å, « sagde hun: » Det er græsseligt, når præstefrøkenen hører det — så hævner hun sig straks ved at melde mig ind i en ny forening. « » Skål, kammerjunker, « sagde hun. Og med en helt anden stemme, seende ham lige ind i øjnene, sagde hun sagte: » De — de er dog den eneste, kammerjunker, som ikke er latterlig. « Der lød pludselig nogle dumpe lyd som af en klokke. Det var hofjægermesteren, der med bart hovede stod på trappen og dundrede på gong-gong’en: » Vil i nu komme ind? « skreg han. Og han dundrede igen. » Vil i komme ind? « » Ja, nu kommer vi, « råbte frøken Alice, og hun løb ind — ad en anden dør, herrerne fulgte efter. De gik gennem den lange gang i stueetagen, løjtnanterne var forrest. Bag efter kom berner og Feddersen. Feddersen gik og drejede på sit overskæg: » Berner, « sagde han, og gav iøvrigt ingen forklaring på sine ord: » Gode berner, de er s’gu godt gal. « Berner spurgte ikke hvorfor. » Men de er for beskeden en mand, « Sluttede Feddersen. » Det er hemmeligheden. « Feddersen tav lidt igen. Så sagde han: » Man skulle ikke tro, de selv vidste, at de havde fået » Gudsgaven «. « berner, der, når han talte med mandfolk, overhovedet aldrig hørte efter, og som, når han talte med kvinder, mest kun så, sagde distræt: » Gudsgaven? « Feddersen nikkede: » Ja, min ven. « Frøken Alice stod ved det store vindue i dagligstuen. Hun havde slået det op og stod og stirrede ud i snefoget. » Georg, « sagde hun, » hvis det bliver sådan ved i morgen, må vi køre til bal i slæde. « Georg tog cigaretten ud af mundvigen. » Du er jo gal, « sagde han, » tror du, det bliver rigtigt snefog i påsken? Men køre i slæde bliver vi da fri for, for slæderne er i uorden. De er hos smeden. « Gæsterne var oppe på deres værelser. Aksel berner stod foran sit vindue og blev, uden at se, ved at stirre ud på den faldende sne. Hele hans sjæl var kun fyldt af et eneste bange spørgsmål. Frøken Alice var bleven i dagligstuen. Hun sad foran flygelet og smilede længe ud i luften. Så slog hun an og hun spillede. Rubinsteins galop lød gennem rummet under det hvælvede loft. Tjeneren åbnede døren. » Han skulle fra hofjægermesteren spørge, hvor længe frøkenen ville spille? « Men frøken Alice nikkede kun. » De kan godt gå til ro, Hansen «, sagde hun blot, og blev ved at spille. Hr. Hansen slukkede husets lamper og begav sig til sit værelse. En af stålamperne fra havesalen anbragte han bag sit hovedgærde, hvorpå han begyndte sin afklædning. Hr. Hansen havde den vane at læse i sengen, og når han havde iført sig en kinesisk silkeskjorte — den unge mand benyttede løjtnant Georgs udrangerede linned — hengav han sig til læsning. Hans påskelekture var » Smukke ven «... Guy de maupassant var overhovedet hans yndlingsdigter. Knutt og Vedel var oppe endnu. De sløvede ved en flaske Madeira. » S’gu en pragtfuld pige «, sagde Knutt. » Ja «, mumlede Vedel. » Og det er igen en, som man ikke får fingre i «, sagde Knutt. » Nej «, mumlede Vedel. Begge løjtnanterne sad en tid og så’ betænkelige ud for sig. så sagde Vedel: » Og hvad er der så ved den kammerjunker? « » Nej «, svarede Knutt, » sige meget gør han ikke. « De sad igen lidt, til Vedel sagde — måske var det et svar: » Men véd du, det er nu også blevet min overbevisning, at det, det gælder, det er at se på pigerne. « » Det er øjnene, det gælder... « » Og så «, lagde han til, » er der for få piger. « » Ja «, svarede Knutt. » Det vil sige af den slags. « Og pludselig gav de sig til at tale om en hønsehund. Hele herregården sov. Ude blev det ved at sne. Løjtnant Georg strakte sig i sin seng og gabede. Hr. Hansen serverede ham teen. » Hvordan er vejret «, spurgte løjtnanten. Hr. Hansen, der så forsovet ud — den unge mand foretog først efter at have besørget sin morgengærning sin afgørende renselse — bukkede og sagde: » Hr. Løjtnant, det sner. « » Hvad satan,... rul gardinet-op. « Løjtnanten sad oprejst i sengen. » Ja min salighed, det sner endnu. « Det kunne ikke nægtes. Overalt var der sne — driver af sne. » Og vi skulle tilvedby «, sagde løjtnanten. Hr. Hansen gik, og løjtnanten blev siddende ubevægelig, oprejst i sin seng. » Nå, nu bliver hofmesteren gemytlig, « Sagde han. Han tænkte på den faderlige rug. » Bien «, sagde han, » foreløbig er der ingen ekcercits «, og han vendte sig mod væggen for at sove lidt endnu af helgen af. Da han vågnede igen og ringede, viste hr. Hansen sig med barbervandet. Hr. Hansen var under et 3 måneders ophold i København uddannet i moderne borddækning samt barbering, og han førte barberkniven, som drog han en plov gennem en brakmark. Løjtnanten turde, så længe hr. Hansen håndterede kniven, ikke mæle et ord, men da Hansen pavserede, spurgte han: » Er der nogen oppe? « » Frøkenen er gået til smedens «, sagde Hansen. » Hvad Pokker vil hun der,... nå, det er vel om slæderne,... men dem får hun s’gu alligevel ikke, så den march kunne hun spare sig. « » Og hvor er kammerjunkeren? « Hr. Hansen bukkede, med kniven i hånden: » Han har vistnok fulgt frøkenen «, sagde han. Hr. Hansen begyndte på ny at føre plovjernet. Ingen mine havde bevæget sig i hans ansigt. Hr. Hansen var blevet af dem, der kan tænke meget uden at forråde det. Frk. Alice og kammerjunkeren kom fra smedien. Den havde været lukket, og ind til smeden selv, sagde frøken Alice, kunne det ikke nytte at gå. » For konen, hun er hellig «, sagde hun og lo. Kammerjunkeren hørte måske slet ikke, hvad hun sagde. Han gik kun ved siden af hende, med halvt bøjet hoved og smilede — hele tiden. Hans mund krusede sig så blødt, når han smilede. Frk. Alice blev ved at tale om smedens og de hellige og ballet i vedby. En tid efter greb hun sig i, at hun ikke rigtig vidste, hvad hun selv havde sagt. » Ja, det var smedens «, sagde hun så pludselig, helt meningsløst. Og også hun tav stille, medens deres trin fulgtes så ganske tæt ved siden af hinanden i sneen. Klokkerne i kirken begyndte at lyde, og sneen faldt så let. » Berner «, sagde hun, » De er så dejlig at tie stille sammen med. « De gik igen, og klokkerne blev ved at lyde. Kirkegængerne kom forbi, tre gamle koner rokkede dem forbi, og flokkene af de hellige. De hellige havde sådan en underlig gang, som om de stadig sneg sig om hjørner. Alice lo af dem — hun måtte le den hele tid. Men på en gang skiftede hendes stemning. » Kom kammerjunker «, sagde hun, » lad os gå ind på kirkegården; der er så smukt. « Alle træer stod med bøjede grene under sneen, og de gik hen imod kirken ad en banet vej mellem to hvide volde. » De, berner, « sagde alice—og hun talte sagtere —: » Vi går derind. « Menigheden fyldte kirken helt. Bøjede sad de, mænd og kvinder, i de stive Rader. Altrets lys brændte så ret og rankt. Alice og berner stod bag den nederste stol. Side om side sænkede de deres hoveder. Om dem lød menighedens sang. Så kom pludselig præsten frem, på prædikestolen. » Nu går vi, « sagde Alice. De gik atter ud, gennem våbenhuset, ud på sneen. » Lad os stå her «, sagde Alice. » Her lyder klokkerne så smukt. « De stod på en høj ved muren. Foran dem lå hele det hvide land, hvor sneen sagte faldt. Klokkerne lød kun så halvhøjt gennem ♦ den snefyldte luft. » Hvor her er smukt. « » Ja. « De blev stående. Inde i kirken begyndte sangen at lyde igen: dejlig er jorden prægtig er guds himmel skøn er sjælens pilgrimsgang gennem de fagre riger på jorden går vi til Paradis med sang. de blev stående, og Alice vendte sit ansigt ind mod kirkegården. Under den høje sne skelnede man næppe gravenes høje. Alle kors og alle gravstene var hvide, og deres navne var slettede ud. Frøken Alice stirrede langt ud over gravene. » Ja «, sagde hun, » der hviler de nu. «. » Og hvor mange af dem har så levet? « » Berner, adel det er noget vrøvl. Der er kun to slags mennesker: de som har evnen til at leve — og så de » andre «. Berners øjne traf hendes — i dem lyste en øm tindren. Men pludselig tog han atter blikket bort og sagde: » Men hvem er lykkeligst? « » De andre bliver aldrig lykkelige «, sagde Alice. Og pludselig brød hun op. » Kom, « sagde hun. Berner gik bag ved hende. Han elskede det. Så svaj den var, linjen i hendes ryg: nej, ingen, ingen gik som hun. De nåde porten og frøken Alice vendte sig: » Er de der, berner? « Men berner stod henne ved muren hos en tigger. han havde pludselig stukket ham en daler i hånden. Alice lo så glad: » De er skikkelig berner, « sagde hun. » Men « — og hun lo igen — » De vil jo ikke. « » Hvilket? « Frk. Alice blev ved at le, og pludselig svang hun sin arm, som førte hun en pisk gennem luften: » Jeg siger, « sagde hun, » at jeg vil på bal. « Da de kom hjem, slog hr. Hansen på frokost-gong-gong’en, så det dundrede i borggården. » Skynd dem, kammerjunker, skynd dem. « Det kostede lidt møje at stride sig frem over borgbroen, for det begyndte at blæse. Georg stod i spisesalen ved et åbent vindue: » Hvor fa’en har i været, « råbte han. » Vi har været i kirke, « råbte Alice tilbage. » Det er løgn, « sagde løjtnanten og slog vinduet i. Frøken Alice løb gennem forhallen ind i spisesalen. » Hvor er hofmesteren? « sagde hun og så sig om, rødblussende af løbet og af stormen. Hatten rev hun først nu af det viltre hoved. De tre løjtnanter sad ved kaffen. » Ja, « sagde Georg, » Du kommer bare to timer for sent « — hofjægermesteren var nøjagtig til spisetiderne som et kronometer — » Klokken er halv to. « » Og jeg er så sulten som en dragon, « Sagde frøken Alice, der begyndte at spise, medens Hansen uden at fremskynde noget tempo i serveringen lod frokostens stadier tilbagelægges — uden at høre og uden at se. » Ja, « sagde løjtnant Georg, » så bliver der altså ikke noget bal af. « » Det bli’er vi fri for, « sagde Knutt. » Skal vi vædde, « sagde Alice, der spiste. Georg drejede hovedet meget hastigt: » Vædder du om mønt? « sagde han og det blinkede op i hans øjne. Det var en af løjtnant Georgs måder at » opholde livet på « ved væddemål at frarane søsteren hendes årpenge fra Vallø. » Vel, « sagde Alice, » hundrede kroner. « Og lidt efter lagde hun til og så ud i spisesalens luft: » I dagens anledning. « » Spis, berner, « kom det så pludseligt. Berner glemte ganske kødet på sin tallerken. selv spiste frøken Alice som en ulv. Hun havde altid så vældig en appetit, når hun var glad. De to fremmede løjtnanter sad uden at tage øjnene fra hende, men pludselig sprang Alice op — der var de lykkeliges hast over hende —: » Så, nu løber jeg op til hofmesteren, « Sagde hun. Men Georg kastede et: » Han er da ikke gal «, efter hende, medens hun løb. Alice slog døren til: » Det skal du få at se, « sagde hun. De to fremmede løjtnanter og Feddersen flyttede ind i dagligstuen. De gnavede hver på sin havannacigar. Længe var de tavse. Så sagde Knutt: » Ja, det ville s’gu være storartet... « Han tav lidt, før han talte igen som en, der er helt henne i det: » Først en sen middag... og så trække det ud ved at sidde sådan ganske stille og tale... og så — — « Løjtnanten fuldendte ikke, men nikkede kun gentagende. Men Vedel sagde: » Kammerat, det nytter s’gu ikke at drømme. « » Nej, « sagde Knutt. Feddersen, der førte en elfenbens-børste hen over sit overskæg, sagde: » Der er altid stof i de kvinder, der har god appetit! « » Det er der, « sagde Vedel og nikkede, som om han havde gjort en pludselig opdagelse: » de egner sig til hustruer. « Hofjægermesteren opholdt sig i biblioteket. Det var en sal fuld af reoler, fyldte med bøger fra forrige århundrede, som i det sidste hundredår ingen havde læst. En særlig afdeling indeholdt parisiske romaner fra fyrrerne og af tvivlsomst Art, som var anskaffet af hofjægermesterens fader. Hofjægermesteren selv havde ingen literære interesser. Det var hans plan at omskabe godsets drift ved hjælp af en kæmpemæssig fåreavl, og hans eneste lekture var derfor fåreavistidender i de tre evropæiske hovedsprog. Han gennemgik disse fagtidender udstrakt i en læderbetrukken hvilestol og iført tøfler. Frøken Alice bankede kraftigt på — det var af diplomati: det fornærmede bestandig hofjægermesteren dybt, når han overraskedes i et blund — og trådte ind. » Jeg læser, « sagde hofjægermesteren. » Ja, papa, « sagde hun. Hun trommede på ruden, mod hvilken sneen føg. » Hm, « sagde hun, pludselig, som talte hun afsluttende om en ting, der var afgjort gennem en længere samtale: » Så tager vi altså de brune for at skåne de sorte. « Hofjægermesteren så rask op fra fåretidenden: han havde ikke ventet så meget hensyn; i grunden var hofjægermesteren ikke vant til, at hans tvende børn skånede hverken ham eller noget af hans —: » Ja, « sagde han — og stemmen lød meget højt — » når du er blevet gal... Der er ingen hund, der kan se en hånd for sig. « Hofjægermesteren bøjede hovedet igen. » Men nu læser jeg, « sagde han igen. Alice var allerede ude af døren og nede i dagligstuen, som i et eneste Sus. » Så tager vi de brune, « sagde hun — hun stod midt på gulvet: » Og kører kl. 7! « I stuen begyndte det allerede at skumre, og de gamle portræter forsvandt og gled bort, mens palmerne rundt omkring rejste sig som mægtige skygger. Løjtnanterne diskuterede halvsagte, om de skulle tage uniform, og Alice spillede dæmpet Rubinsteins » Asra «. » Ja, i aften, « sagde hun, » er det uniform. « » I aften er det galla! « Det lød som en fanfare. Vedel hilste militærisk foran flygelet: » Galla for dronningen! « sagde han. » Knutt, « sagde Alice, » hvad dato er det i dag? « » Den en og tyvende... « » Den en og tyvende, « gentog Alice så dæmpet-dvælende, som om hun nynnede det. Men da løjtnanterne var gået og Feddersen også, sagde berner sagte henne fra vinduet: » Det var min moders fødselsdag i dag. « Alice svarede ham ikke, men hendes øjne blev i mørket pludselig fulde af tårer: han havde talt så blødt. » Hun døde jo så ung? « sagde hun lidt efter. » Ja — og hun var dog så lykkelig. « Begge tav og stuens skumring lå om begge. » Men nu må vi klæde os på, « sagde frøken Alice. » Ja, « sagde berner. Alice blev stående et øjeblik henne ved en buket i en af de store Kummer. » Den må de have, berner, « sagde hun, » til deres knaphul. « Hun havde plukket en tusindfryd: » Her, « sagde hun og hun fulgte hans hånd, der tog den: » det er dog den tarveligste af alle blomster... « Hun lod tænde mange lys i sit påklædningsværelse, der var meget stort og meget fuldt af planter. « » Den hvide, « sagde hun straks. Hun stod foran sit spejl og så derind. Hun så ud som en, der har fundet på at give en rigtig dejlig present til et menneske, hun holder forfærdelig meget af. Kammerjomfruen var bleven stående et øjeblik ved ordren » den hvide «. Da kjolerne i marts kom fra København og lå bredte ud til mønstring — frøken Alice mønstrede iøvrigt hurtigt — havde frøkenen sagt ved synet af den hvide: » Ja, den gemmer vi... Til en rigtig fest. « Og den var ikke en gang kommen på, i byen til ballet hos den engelske minister. Der var sølvindviklede tusindfryd i den hvide og stoffet var moiré. frøken Alice sang hele tiden, medens hun blev klædt på. Mens hun fik vandet over sig og svampen med eau de Lubin hen over sig, og mens hun fik håret børstet, det lange, lange hår... » Blankt, blankt skal det være, « sagde hun til kammerjomfruen, der holdt det som en glindsende guirlande i sin hånd. Men da det var børstet, surrede hun det selv op. Krøllejern havde der aldrig været i det. Det sad, så som så, som en krone. Hun spejlede sig ikke. Stående midt på gulvet, med hovedet løftet og den ranke ryg spændt, fik hun af kammerjomfruen tusindfrydkjolen knappet — medens hun smilede: » Og så roser, « sagde hun. » Gartneren har ingen, « sagde kammerjomfruen. » Han må have, « sagde Alice. Og kammerjomfruen gik. Det bankede på. Det var Georg. Det gav et lille sæt i ham, som når man ser noget meget smukt, og han sagde, idet han satte sig i en stol: » Du er s’gu køn i dag. « Alice blev bare ved at gå op og ned mellem de mange, mange lys, og henne ved en etagère tog hun noget af et skrin: » Du taber, Georg — værsgo’, « sagde hun, og hun rakte ham en hundredkroneseddel, der var flunkende ny. » Jeg taber s’gu ikke, « sagde løjtnanten sløvt, men takken lå alligevel i tonefaldet. » Den er ny, « sagde han lidt efter. Frøken Alice stod foran spejlet. Det var første gang. » Ja, « sagde hun. Og lidt efter tilføjede hun — det var måske ikke ganske om det samme, hun talte — mens hun så’ ind i spejlet: » Hvad man giver bort, må være smukt. « Georg sad lidt endnu, og de snakkede, til gonggongen lød. Så gik han, og kammerjomfruen kom tilbage. » Der var ingen roser, « sagde gartneren. » Snak, « sagde Alice. » Så må jeg selv derover. « Hun gik ned gennem gangen, i forhallen mødte hun berner. » Berner, « sagde hun, » De må med. Jeg skal over i drivhuset. « Men pludselig så hun ned på sine atlaskes-sko: » Ane Marie, Ane Marie, « råbte hun, » jeg må have nogle klodser! « hun fik klodserne, og berner og hun gik ud gennem havesalen. » Vorherre bevar’ os, « sagde hun, » giv mig deres arm. Jeg falder på stylterne. « Og med berner under armen løb hun gennem sneen, over mod drivhuset, mens klodserne klaprede. » Lys op, Eriksen, « sagde hun, da hun kom ind i driveriet. Og førstegartner Eriksen, der var en bebrillet mand, som altid så’ betænkelig ud, med et mistroisk udtryk i sit ansigt, som om man bestandig ville tage noget fra ham, drejede på den elektriske knap. Stolte stod de brede palmer under alt det hvide lys. Alice svippede ud af klodserne: » Her er dejligt — hvad? « Hun gik frem under de store træer. Berner fulgte stille efter. Det var, som så’ han bare hendes slæb, der flød hen over gruset. » Der er jo roser, « sagde hun. Hun var standset: » De der! « sagde hun. Hr. Eriksen bare klippede — en smule hårdt — og de røde roser faldt. ( frøken Alice havde selv bestemt dem til hofjægermesterindens grav, det vidste Eriksen ). Alice blev ved at smile. » Tak, Eriksen, « sagde hun. Hun gik ud af drivhuset, og hun talte hele vejen om sin moder, som hun var kommen til at tænke på: » Hun var det fineste, jeg har kendt, « Sagde hun: » Så sød og fin — og de véd ikke, hvor kønt hun sang. « Inde i forhallen standsede hun et nu og fæstede roserne i sit bryst. Hun holdt dem sammen med en diamantnål. » Hm, « sagde hun, — og hendes ansigt fik et eget mildt udtryk, som når mantænker på sin bedste ven —: » Nu kan papa føre mig til bords. « Berner lukkede døren op til dagligstuen,. Og frøken Alice gik ind. » Ja, « sagde hun og lo — der var sådan noget overrasket ved løjtnanterne, da de sprang op —: » Jeg er køn i aften — gud ske lov. « Feddersen gik ind i spisesalen ved siden af løjtnant Knutt. » Hun er s’gu så dejlig som lykken, « Sagde han. » Ja, « sagde Knutt, der mere havde taget mål af alle detailler, og som var af et vist mandfolkemisundeligt temperament —: » Det kan man jo gerne si’e. « Hansen bar suppen om med meget soignerede hænder. » Ja, når folk bli’r gale, så bli’r de gale. « Det var hofjægermesteren, som hævede taflet med et løftet madeiraglas: » Skål, børn, og god fornøjelse! « » Tak, hofmester, « sagde Alice og — mens hun pludselig så på ham — bøjede hun sig hen mod faderen og kyssede ham på begge kinder: » Du — papa, « sagde hun blødt. De brød alle op, ind i dagligstuen. Hr. Hansen meldte vognene, og alle sagde: » Så kommer vi til indpakningen! « » Ja gu’ må vi pakkes ind, « sagde Georg, » det er en ram kulde. « Alle godsets pelse blev hevet ned af knagerne — rejsepelse og spadserepelse og kørepelse i et mylder. » Feddersen, Feddersen, « sagde Alice, hvis hoved selv stak frem af et væld af hvidt foerværk: » Det monstrum har ikke været brugt i tyve år! « Kandidat Feddersen sprællede og nøs midt inde i en uhyre grå rejsepels, der var fuld af peber. » Så til helvede, « sagde Georg, » det er kayenne... « Og de begyndte alle at nyse og le, mens hr. Feddersen blev ved at sprælle for at komme ud af pelsen, og ingen ville hjælpe ham, for peberet stank. Alle nøs de og skreg de, til Alice slog døren op og sagde: » Til vogns! « » Nå, « sagde Georg, der kom ud på trappen: » Det er s’gu en stiv kuling! « Stormen tog i dem, som ville den feje dem ned ad trinene. » Larsen, « råbte Alice, » tror de vi når det? « » Nej, frøken, « sagde kusken. » Nå det er kedeligt, « sagde Alice blot og hun sprang ind i vognen. Feddersen kom til sæde og berner, lige overfor Alice og Knutt. Vedel og Georg var i den anden kalesche. » Nå, så skal vi så køre? « sagde den første kusk meget sindigt. Hr. Hansen blot nikkede, og den forreste vogn rullede af sted. » Ja, « sagde kusken på den anden vogn til løjtnant Georg: » De kom da over graven. « stormen tog tag i kaleschen, som ville den sende hele stamhuset bums ned i slotsgraven. » Ja, den er s’gu nydelig, « sagde Georg og slog vogndøren til. Den forreste vogn drejede ud på hovedvejen, og stormen kom fra siden, så karetten gyngede som et skib. » Vi er kommen til søs! « sagde Feddersen. Alice sad og nynnede for hvert vindstød. Snart kørte de og snart standsede de, hestene var blindede og kunne ikke komme frem. Knutt var nærmest gnaven: det er s’gu synd for dyrene, « sagde han. » Men frem vil vi, « sagde Alice — hun hægede ellers, som om sin øjesten, om hvert kræ på gården — og hun holdt op med at nynne. Der kom et nyt stød af stormen, og vognen næsten hoppede. » Se efter den anden vogn! « råbte Alice. » Man kan ikke få vinduet ned, « sagde Knutt. Der var så mørkt i vognen, at de næppe så hinandens ansigter. Kun berner sad med hovedet mærkeligt lænet tilbage, ubevægelig tavs i sin krog, med samme tindrende øjne vendt mod pletten, hvor Ali ces hvide foerværk sås lyse

1883_BangH_Praester

Herman

Herman

Bang

Præster

male

male

dk

Bang

Praester

Bang

Præster

n

roman

Mackeprang

KB

Noveller

nan

Nb novellesamling

CE_CANON

L i v s k a l d, ja — her var fredeligt. Carl Holm strakte sig på den hestehårs sofa, og han hørte ændernes snadren, mens onklen fodrede dem. Han så ud gennem vinduet: onklen havde pibe i munden og lo over hele ansigtet midt mellem andeflokken. Hvor han lignede en sælhund med det skaldede, runde hoved. Tante kommer forbi med et mælkefad. Hele personen er kobberrød. » Gud, Johan, «. siger hun i mejeridøren, » står du dér endnu, og prædikenen, Johan, prædikenen... Klokken er over elleve. « » Ja — lille mor — du — men hønsene skulle have æde — —. « præsten tømmer skålen ud til kræet, der slås og flyver op. » Nu skal jeg... « » Hvad er evangeliet, Johan? « spørger tanten ud fra mejeri vinduet, hvor hun er nået ind med sit fad. » Er det ikke ottende efter trinitatis? « » Men vogter eder for de falske profeter, « Siger præsten... » Matthæus 7, 15—21. « Og tanten, der må råbe for at overdøve ænderne, som snadrende følger efter præsten henimod stuedøren, siger: » Å, Johan, om det evangelium havde du forleden år sådan en smuk prædiken — du skulle såmænd tage e den — min ven — nu det er blevet så sént, og du véd, vi har degnens unge her i aften... « » Om de falske profeter? — ja rigtigt, jeg kunne egentlig — men det var i mormontiden, min pige----- « » Var’et... Ja, nu husker jeg, det var det nok... Men tag du hovedtanken — G — < b' alligevel, johan------ulve er der såmænd altid nok af------< præsten gik ind og lukkede gangdøren efter sig, tanten gik bort fra vinduet. Alt blev ganske tyst, og gården hvilede fredsommelig i middagssolens lys. Carl havde smilet ad samtalen. Nu lå han, strakt ud på ryggen, med cigaren lidt dinglende i sin mundvig og nød lørdagsfreden, der sank over præstegården. nerverne hvilede i dette. Man kom til ro. Det var, som fik man lune omslag om alle tanker. Dette havde han trængt til. Han var taget herud for at komme sig; han var ikke egentlig syg, men han var udslidt, snarest måske ækel ved det hele, ved selskabslivet og indholdsløsheden og sig selv. Han havde en vandet, halvbitter smag i munden ved alting. Og så en dag havde han, så inderlig kedsommelig ved den ganske situation, sagt til konferentsråden, at nu tog han herud. Og så var han taget ud til præstens. Han slæbte en stor toiletæske med lugtende vande med sig og forøvrig to' kufferter, han var vant til at klæde sig om tre gange om dagen. Men nu lå han og strakte sig i en gammel bomuldsfrakke af onkelens. Det andet passede ikke her. Og man gled så umærkelig ind i det, man optog alle vaner... han endte med at holde af pibe. Når man sammenlignede dette med det, han var vant til---------blot ved at tænke på det, fik han den vandede smag i sin mund. Han havde altid været sin faders søn og det gode hoved. Han skrev smukke Vers og blev beundret. Da der så var gået nogle år på den måde, og han havde afsøgt Evropas hovedstæder, gav han sig til at blive læge — som faderen. Men han havde ikke kunnet tåle at se blod. Så var der igen gået nogle år på den gamle vis, og han fandt det hele så trist, at han knap gad flytte sig mere, så led var han ved alting-------- og hvad skulle han egentlig blive? Noget måtte han jo... Og det hele var såmænd ens, alt det, han kendte. han pustede cigarrøgen ud og fulgte dens ringe: ikke en lyd — ikke en lyd hørte man. Hvor mon » kusine < var? Hvor hun havde spillet kønt iaftes. Han så hende sidde der bøjet over orgelet, i halvmørket, i den hvide kjole, med sit lille ansigt — mens han sad på kortrinet og stirrede på hende... Det lød så smukt, og han mærkede lindeduften ind gennem den åbnede dør... Og tanten sad udenfor på stævningsstenen med sin strikkestrømpe. » Det er smukt, kusine, « sagde han, og hans stemme havde lydt hen gennem de skumrende hvælvinger. » Ja, det er en smuk Melodi. « En gang imellem hørte man børnenes jubel nede fra legepladsen og nogle toner af en sang af karlene, som stod omkring kæret... Og kusine blev ved at spille, mens det skumrede... Så kom tanten ind: » Fader kommer nede på vejen fra den syge Birthe. « Og de gik alle ud af kirken, onkelen imøde. » Hvordan det var? « » Nu havde hun det godt. Der var løst op for hende. Hun gik så stille hen. « Tanten og kusinen folder tavse deres hænder. Og lidt efter siger tanten: » Gud ske lov — det var det bedste. Ja — gud er nådig til sidst. « Og de gik hjem ad vejen, hvor høet duftede. » Fader « havde truffet forpagter Berthelsen. Han var kørende til hvidbjerg. » Hvordan var det hos dem? « » Å — han klagede på mælken — køerne tog så svært af... « » Det bliver ikke andet, så længe han la’r dem stå ude om natten. « De kom hjem og ind i havestuen, og tanten havde spillet et par gamle melodier, mens » Kusine « hentede rødgrøden. -----------hvor sådanne dage var lykkelige. og nu i morgen... Straks om morgenen kom degnen efter numrene, og tante gav ham et glas portvin at styrke sig på. Og når det så ringede sammen, kom onkel ud og kaldte på tante, og hun hjalp ham præstekjolen på og gav ham de piskede æg. Kusine var i sort silkekjole, stille venlig, med salmebog i hånden. Så når onkel kom ud, fulgte de alle bag efter gennem den lille låge... Og han talte inde i den hvide kirke om det, han vidste, til disse folk, sådan, at de forstod det------- hvor fredsommeligt, hvor fredsælt det var. Der gik nogen over gården, og Carl Holm vendte hovedet: hvem var det? Nå — en fattighuskone, der lister sig ind efter mad. De kom hver lørdag fra p'attighuset. Og han følger den gamle, da hun kommer ud igen med sin spand, indtil hun forsvinder i porten. Alle, som trængte, kom her. Her går ingen fattig uden hjælp forbi døren. Carl Holm stirrer atter op imod loftet... Han havde aldrig troet, at livet kunne være så mildt og blidt. Hvor længe har han egentlig været her? Næsten syv uger — men han er også — h — blevet fuldstændig som hjemme. Det daler over en med fred. Se den rolige gård, et par høns pusler fredsommeligt om, lænkehunden sover foran sit hus. Karlene er kommet fra Marken, man kan høre dem lé i borgestuen... Der farer tante afsted med opsmøgede ærmer for at tysse på dem. Og atter bliver alt så stille. Han tænkte det forleden, da de sad i lysthuset ved kirkegårdsmuren. Haven lå hen i Sollys med Duft af roser. Inde på kirkegården blev en mand begravet. De hørte dem synge derinde: » Lær mig, o skov, at visne glad! « Og kusine og tanten nynnede sagte melodien med og lod arbejdet synke ned i deres skød-------- ja — man var egentlig altid som halvvejs i kirke her i huset... Hvor han ville savne det, når han en gang tog bort... Men han kunne jo dog blive her til ud på efteråret. » Kusine « sagde det forleden. Han skulle blive her høstgildet over, og sammen skulle de pynte loen med lange kranse, fulde af rønnebær, og de skulle sætte lys i tøndebåndene og skjule væggen bag det store transparent, som stod gemt i vognporten. Han havde hørt om høstgildet. Alle indsidderne fik en rigsdaler, og når hver havde fået sit, bad onkel en bøn og takkede for den gode høst... En gang, da Carl var dreng, havde han også været her til gildet. Det år havde været svært. Sæden havde svømmet på opblødte marker, kærnen var rådnet bort, og strået var uden værd. For folkene havde høsten været streng, de havde aset lange tider, og det sidste korn havde de kørt ind en septembernat, da månen var oppe. Folk i sognet lod deres rådne på Marken, men præsten ville have det hjem. Det var dog guds gaver, sagde han. Og så blev gildet holdt, og transparentet strålede, og hanebjælkerne var behængt med de brunlige egekranse. Hver indsidder fik sin vante rigsdaler, og onkelen takkede dem for al deres møje. Og da han havde takket dem, foldede han hænderne, og han takkede også gud, der havde sendt de tider, » som bådede bedst. « » Ti hans veje er urandsagelige... « Carl havde siddet og grædt i sin krog. Ja — at søge ro i den faste tro, at lægge alt, alt over på en anden og så få hvile. Livet blev lykkeligt da. Carl Holmer lagde hænderne under hovedet. Han ville forsøge at sove, men fluerne, der summede ud og ind af vinduerne, som stod åbne, forstyrrede uafladelig. De surrede ned med et plask på hans kind, svirrede op igen og brummede videre... Hans moder var også kommet fra et hjem som dette. Hvor hun var smuk... Når hun om aftenen knælede ned ved hans seng og tog hans hænder mellem sine — de var så bløde og så ganske hvide — og bad sagte med ham — å så mildt og sagte... Hvordan var det dog, at bønnen lød?... Ikke » Fadervor «, bare fire linjer... et lille Vers... Å — men — hvordan var det nu? Hvordan var det, det begyndte. livskald. Carl vendte sig på sofaen, pressede hånden mod panden, kunne ikke komme på det, skønt verset forfulgte ham... Ja, det lå ham på tungen... Og så når de havde bedt, så bøjede » Moder « sig ned over ham og kyssede ham, og hun lagde tæppet fast om ham og sagde endnu en gang: ja — gud bevare min egen dreng. Hvis hun blot ikke var død, hvis hun havde levet endnu — hun var den eneste, der kunne styre hans sind, den eneste, der kunne lægge sine milde hænder på hans luner... Carl Holm betragtede den stille gård, og han hørte præstens trin inde i studerestuen op og ned, op og ned. Det var den eneste lyd. Hvor let man dog glemte. Det var på hans konfirmationsdag. Hans fader gav ham om morgenen en pakke: bag papiret fandt han sin moders billede — det sørgmodige, dejlige billede. — han gav sig til at græde, da han så billedet sin konfirmationsdags morgen; og da han læste, hvad der stod bag på det med moderens fine og sarte skrift: » Til min elskede Carl fra den, der elskede dig højest, med alle, alle ønsker på din dåbspagts dag. « Da svor han sig selv et hidsigt drengeløfte: at han ville holde, hvad han i dag lovede, og hun, som var død, hun skulle være hans jomfru Maria, som bad for ham... Det var længe siden, meget længe siden. Han havde en gang billedet med til Paris og glemte det i pensionen — å, at han heller ikke skrev efter det... men tiden var gået... Carl Holm lå helt stille. Skyggerne fra længen voksede over gården, høstvognene var kørt bort, og » Kusine « med sin lille kurv var gået til en syg... Onkel var faldet til ro; inde i spisestuen klirrede de med dækketøjet. Det vækkede Carl, og han satte sig overende i sofaen, og han lagde hænderne ned om sit knæ: » Ja, « sagde han. » Jeg bliver her. « han gik to gange op og ned ad gulvet, standsede nu og da: » Nej, det var ikke for sént... « Og han gik igen: » Det var til denne fred, han var født. « Han stod ved vinduet og så på det lille kastanietræ. Så sagde han pludselig, uden at han vidste, hvorfra ordene kom: jeg er træt og går til ro. Lukker mine øjne to — fader, sé med kærlighed til mit lille leje ned. Han hørte selv efter ordene og gen tog dem sagte. » Ja, « sagde han. » Jeg vil blive i dette liv. « Han vendte sig og gik over til onkelens dør, bankede og gik ind. Onkelen sad og sov foran den opslagne alterbog. Ved støjen vågnede han, skød brillerne op og sagde: » Nå, er det dig, min dreng? « Carl standsede foran ham, vidste ikke rigtig, hvad han skulle sige... » Skal vi spise? « spurgte så onkelen. » Nej, « og Carl tog lidt usikkert om stoleryggen, » det er... det er: jeg har fattet en beslutning. « påny holdt han inde. Han tog på igen og ville have sagt: » Jeg vil være præst, « Men så stoppede han, og underligt dumpende kom det: » jeg vil —jeg ønsker at studere teologi. « Onkelen skød brillerne op igen. Hans hænder faldt foldede ned over maven... » Ja, « sagde han, » det giver jo altid gode lærerpladser. « De tav lidt; og lavt sagde Carl: » Ja — men det er for at... jeg ville være præst. « Der blev igen en pause. Lidt trykket gned onkel håndfladerne mod hinanden. » Hvem havde anet det, « sagde han. Men så påkom ham en pludselig rørelse, og han rejste sig: » Carl-----min dreng, « Sagde han... » Ja, det er gud Herren, som vækker kaldet. « Og han omfavnede ham.. ----------- ve den, fra hvem forargelsen kommer, præsten løftede sit ansigt, og han så, det var dag. Solstrømme faldt over haven. Dorsk stirrede han på en guldregns pragt nær sit vindue, og han så på bedet med højstammede roser og sagde: ja — de trænger til vand. Men hans søvnløse øjne sved ved dagens skær og vakte ham. » Det var dag. « og ludende følte han over sig al livets byrde. Men pludselig harmedes han; og han hævede vredt et par knyttede hænder til trusel mod lyset: han truede dagen og solen... Han rejste sig og rev persiennen ned; hver stribe sol lukkede hans rystende hænder ude med omhu. Så lagde han sig hen på sofaen i krogen, sammenkrøben og rugende i mørket. I krympende fortvivlelse havde han vredet sine hænder, elendig som den byldslagne job havde han stønnet til gud. Sine hår havde han udrevet under Herrens svøber, og han havde kaldt ham Jehova og den almægtige eneste. Klynkende havde han bedt for Jesu dybe vunder; ynkeligen havde han slæbt sig for korsets fod til sin frelser. Og alle bønner, de var bedt, og hvert syndepint angstråb var sendt mod himlen i denne nat. Men da dagen kom, da pønsede han på hævn. Han lå sammenkrøben, og han bed i sine spændte knor, mens han pønsede på hævn. Blod steg op i hans tanker, og han længtes efter at føle en varm strube mellem sine fingre; og der var ikke den grumhed, uden at hans hævn jo svælgede deri. Afmægtig og forbandende sig selv. og snart logrede hans hævn for gud som en smigersyg hund, og snart fornægtede den. Nej — nej — så var der ingen gud. Sådan ville ingen barmhjærtighed straffe, sådan i det eneste eneste, — nej, der var ingen barmhjærtighed. Og atter så han det syn, som jog hans tanker... Hvor hun bøjede sig, hvor hun smilede lykkelig, og hans unge fætter stjal Kys på Kys fra hans hustrus Hals... Nej — nej — så var der ingen gud! Ikke retfærdighed, ikke det evige liv, intet, der lignede gud... En løgn, en løgn. Præsten fornægtede gud. Han trampede på hvert et helligt navn, han vrængede ad hvert et ord, han selv havde talt; han forbandede sin forkyndelse. Og smærten blev som hede jærn, der brændte så stingei}de hans sjæl. Men hævn — hævn. Han havde elsket så varmt, elsket den eneste gang, elsket i tugt, sådan som det sømmer sig at elske for gud faderens øjne — Jesus — å — Jesus! Og han hører i sin mund det gamle navn, og han spytter det ud som en væmmelig tudse fra sin tunge. Præsten hånede gud. Han gav ham hvert nedrigt navn, hvert skældsord, han fandt. Og for det havde han ofret sit liv. Han faldt hen i en stol, og hovedet sank ned på hans bryst. Han så det bittert glide frem, sit liv, dag efter dag fra sin første barndomstid. Han havde levet med sin moder, de to, efter faderens død, og de havde delt alt sammen, de små sorger og de små glæder, og barndom var blevet ungdom, og han var begyndt at gå den samme vej som sin fader... Han havde aldrig tænkt at blive andet end præst... Så ramte ham hans første sorg: hans moder døde. Hun var død med Jesu navn på sine læber... Og præstens hoved sank tungere, og tårer løsnede sig fra hans øjne. Og uden at han vidste det, mumlede hans mund igen de gamle navne... Fra hans hele liv strømmede disse bønner ham imøde, han bad, han måtte bede, og han græd — hvor han græd... Men hvordan — hvordan? Nu, da han og hans hustru måtte skilles. Så vågnede smerten på ny, men mildere, uden energi; og rokkende, i sagte klynken, bad han og slæbte sig hen til sin gud. Men skilles, skilles måtte de — han og hans hustru. Ikke en dag, ikke en time kunne hun blive her. Å — Jesus — Jesus. Han bad, og han vidste ikke råd; han sagde de samme ord, og de bragte ikke trøst. Ingen, intet til at gribe nu. Bibelen — bibelen — kunne den binde hans tanke! Og han læste, vendte blad for blad — fattede ikke deres ord. Hvad for vånde, hvad for vånde dog! Så skulle hun bort. Og hvorfor? Man ville fritte og fritte, og man ville spørge og finde — — herfra skulle uroen komme. Ufreden i alle sjæle, fra ham — fra hyrden. Krampagtig vendte han bladet, læste mekanisk, læste det samme igen. han slog gardinet bort, læste i det klare lys, mens sveden sprang frem — — han syntes, han sank så bundløst i ord, og intet, som lindrede, intet; — kun altid dette samme.------- og det skulle vare i de mange år. Nej — så sprang han op — nej, han var en ærekær mand.--------- han gik og gik, følte sig træt, tog atter sløv den store bog og læste. Hvad om det alt sammen gik — og han tav — og han led. Befriet fra k'orargelsen og led. Han følte sig svimmel, som om alting gled — hans øjne brændte. Igen valfartede præsten; stod i stuen, statustiv med de oprakte hænder. Og sidste gang styrtede han sig ned over bibelen — som et dyr, der hungrer. Han søgte, slog op i Matthæus, og hurtig, gang efter gang læste han disse ord: » Ve den, fra hvem forargelsen kommer; det var ham bedre, om der var hængt en møllesten om hans Hals, og han var sænket i havet, end at han skulle give forargelse til en af disse små. « Og åndende vanskelig, mens han blev ved at læse, sank pastor Hoick frem over bogen, indtil hans øjelåg faldt til, og han blundede midt i solen. genstridige sind. Karen Peers holdt inde med sin forklaring og snøftede stærkt bag de mange tørklæder. Præsten havde hørt til med øjnene fæstede på bordet. Nu så han op og lod blikket hvile på konen. Og han har selv sendt jer, Karen, spurgte han. Karen Peers flyttede lidt på de blåstrømpede fødder. Jeg har jo gjort, som pastoren har budt, sagde hun og lod det sammenlagte lommetørklæde glide mellem sine hænder, at holde ham til Herren med mange spørgsmål. Ellers har han jo vridt sig ved det — gud nåde — og vendt sig i sengen, når jeg spurgte ham — men så i Morges, da det var så svært dårligt, og jeg havde sunget ved sengen, og jeg spurgte igen om at hente dem med nådens midler — så nikkede han, og siden har han ligget helt stille... — godt — ja Herren slipper ikke. Han åbnede skabet og tog kalken ud, og han talte et par hellige brød op på det gyldne låg og gød nogle dråber af vinen i kalken. Karen så til, sky for de hellige redskaber og méd foldede hænder. Lidt efter var han beredt. De gik over vejen ind over markerne. Høsten hvilede i middagsstunden; rundtom stod de tomme vogne, hist og her i skyggen af hæssene lå karlene og sov, udstrakte, med hatten over øjnene, svedende i augustdagens hede; pigerne hvilede i en klynge bag en halvlæsset vogn, med løsnede klæder og glorøde ansigter under høstklæderne. Der hørtes ingen lyd over markerne. Præsten blev ved at gå med hovedet bøjet og kalken ind mod sit bryst. Middagssolen hang i ornatfolderne som bly. En gang imellem vendte han sig mod Karen Peers, der vandt langsomt op ad bakken mod solen, og han skyndte på hende. Ti præsten fik mere og mere hast. Ja — Herren var den stærke og den eneste. Han bøjede som siv de genstridige hjærter. Hans var evindelig sejren... Og en urolig og hed glæde steg op i præstens sind; ti dette var en dél af hans liv, år efter år var han pint af denne ranke, hvidhårede trods — år efter år — siden hin dag... Og mange bønner var bedt og mange brændende ord sendt ud imod det hvide ansigt, når han så det stift og ubevægelig mod kirkepillen på de store offerdage, når hans Rasmus bragte sit offer... Bønner og ord — forgæves bedt og sendt. Og præsten betragtede de middagsblundende marker og gik langsommere. Det var en dag som denne, da de kom bærende hjem fra Marken til præstegården med sønnen, Rasmus Hansens lig. Præsten stod på en høj i haven og så sine høstfolk komme slæbende tungt i heden med en byrde imellem sig. Og han blev angst og løb ned imod dem, og med få ord lagde mændene deres byrde ned foran hans fødder: det var liget af Rasmus Hansen. Han havde stået på det øverste af læsset, og så med et — drejede han to gange rundt som en hurtig top, løftede armene og faldt uden en lyd... ligesom vædderen hos Anders Nielsen, der faldt i fjor for solstik... Så tog de ham op og bar ham hjem. Le stod rundt om præsten, liget lå på dækkenet på den bare jord... Da kastede præsten sig ned på vejen, følte hjerte og puls og rystede meningsløst i den døde. Sådan blev det længe ved, indtil den ene af karlene sagde: » Vi må bære ham hjem, hr. Pastor. Vi spærre alfarvej «. Da rejste præsten sig op, tavs, med ludende hoved gik han bagefter liget. Han klædte sig i ornat for at gå og melde forældrene døden. Rasmus Hansen var deres eneste søn, kommen sent i et forresten barnløst ægteskab. Den dag havde vejen været tung op over denne bakke. De sov i huset, han løftede klinken og gik ind. Fluerne summede om hans Rasmus, der var faldet i søvn i heden og lå med armene ud over bordet og hovedet mod bordkanten. — Karen blundede i en stol. De vågnede begge ved støjen, og det gav et sæt i dem ved at sé præsten i ornatet. Da begyndte præsten at tale om sorgerne, der kommer som tyve om natten, og Herrens time, der er som lynet. Men begge de gamle sad bare forbavset, Karen tog på så småt at græde, hun vidste ikke hvorfor. Og præsten talte om Herrens veje, der fører vidunderligt — og om det eneste lam... og om verdens synd... så sveden sprang frem på hans pande — og om enkens søn og om gud... der berøver til sin tid... Men de gamle forstod ikke, og uden flere ord, forpint sagde hau: » Gud har sendt det over jer — Rasmus er død. Han havde ventet et skrig, et råb... Men der kom intet, de blev begge siddende tavse, Karens hænder faldt udspilede ned i hendes skød. Så gik præsten hen og tog hendes kolde hænder; og han begyndte at tale til hende mildt og trøstende. Han talte længe, og mens han trøstede, lagde han sig ned påa knæ. » Ja — græd, « sagde han, » græd kun — tårerne gør godt. « Og han begyndte at bede stille med den hulkende Karens hænder i sine. Pludselig følte han en hånd hårdt på sin skulder, og han så hans rasmus’ ansigt tæt ved sig. Det var fortrukket og blegt. Præsten holdt armene op mod et slag. Hans Rasmus slap ham ikke. Han blev ved at holde det fortrukne ansigt ind mod præsten: øjnene stod som to flammer under brynene. » Du lyver, « sagde han, » Du lyver. Gå. « præsten ville rive sig løs, men kunne ikke. » Gå, « sagde han endnu en gang, » Du lyver. « og han slap ham på tærskelen. Præsten vendte sig og ville tale, men han tav ved de første ord, slog døren op og gik uden at se sig tilbage. Hjem over bakken, ind i gården, hvor liget lå endnu, dér lukkede han sig inde og så ingen i mange dage. Sytten år — sytten år siden — og sådan huskede han det endnu. Hin aften, da hans Rasmus kom op til præstegården og bestilte begravelsen. Der var den samme ild i hans øjne. » Det skargå af uden sang og ord, « sagde han. » Put ham i jorden — og lad os være fri. « Præsten søgte at tage hans hånd, men hans Rasmus holdt den bort. » Hans Rasmus, « Sagde præsten. » Forhærd ikke jert hjærte. Hører i — det er gud Herren, som har lagt dette på eder. « Men da så hans Rasmus op på præsten og sagde hæst med det samme blik som sidst: » Ti, præst, der er ingen gud. Du var bange for din rug. e. så skulle de høste i middagsstunden «... præsten blev bleg. Hans rasmus---------hvad er det, du siger? Hans rasmus------ så havde hans Rasmus lagt de fire daler på bordet og var gået. Og siden den dag kavde han forhærdet sig i sin trods. Midt i menigheden, der var fyldt af kristo under præstens brændende forkyndelse, levede han, forstenet og fornægtende. Alle vidste det, og mange af de hellige var bekymrede. En aften efter en bibellæsning i skolen følte Maren Anders sig opildnet af ånden, hun spurgte præsten, om hun skulle gå til hans Rasmus. — hun følte ånden i sig. Præsten lod hende gå. Og selv fulgte han i vinteraftnen urolig efter Maren og ventede på vejen. Og da hun ikke kom ud og blev ved at tøve, da dreves han af uroen, kunne ikke udholde at vente, men gik ned til huset og så ind ad den oplyste rude. Maren stod ved bordet — og der foran lyset sad hans Rasmus. Hans hvide ansigt var blegt og stift, han støttede hovedet på hænderne og rørte sig ikke.... Karen bare sad og rokkede i krogen. Præsten satte ansigtet tættere mod ruden, mens han stirrede. Maren Anders blev ved at tale, tog biblen op og læste... Hans Rasmus rørte sig ikke... Maren læste uafladelig, bad og læste igen--------præsten hørte det ud som en brudt mumlen... Hun læste ivrig, hæsblæsende ---rasmus stirrede med det samme blik... Så vendte præsten sig, og han gav sig til at gå rundt om huset uden hvile. Og da han atter kom til vinduet, så han i stuen det samme syn, forlod huset og gik hjem. Maren talte ikke til ham om besøget, og han spurgte ikke. Når han mødte hans Rasmus på vejen, hilste han. Bonden så på ham og gik videre uden at tage hatten af. Præsten turde ikke tale til ham. Næste gang de mødtes, gav han ham samme hilsen, som ikke besvaredes. Tre gange om året kom hans Rasmus i guds hus. Han bragte højtids-offer. hver gang håbede præsten: han er der ikke. Han kommer ikke, og hver gang når han efter bønnen på prædikestolen løftede hovedet, så han det hvide ansigt foran pillen på den vante pladt. At han dog altid skulle sé det — at det skulle lamme hans tunge — stække hans fortolkning, dræbe evangeliets glæde i hans mund.... Præsten standsede atter på sin vej, og han tørrede sveden af sin pande: » Ja — men Herren hævner, « sagde han. Men det havde biet, det havde varet. Højtid efter højtid — fest efter fest. Han havde talt, og han havde bedt, alle sine bedste ord, alt, hvad han blot vidste af bøn — alt havde han bedt, sendt det så hedt mod dette ene ansigt. Han havde følt sig som Jakob, der kæmper med gud — og han havde tabt. Han havde stridt mod fornægteren som savlus mod gud, og hans ord var faldet som avnerne. Og der var intet sprog, han ikke havde forsøgt, og ingen tugtelsens vej —ahan havde jo prøvet den. Og der v’aringen anråbelse, han havde sendt den til gud for at råbe til denne sjæl. Og der var de dage, hvor han syntes, at dette hårde ansigt var hans egen tvivl, der lurende stirrede på ham. Og stærkere talte han og mere hedt, og hver lignelse brugte han, og al Israels torden lød over de trodsende — men når toget af de ofrende begyndte om alteret, mens han knælede, lyttede han febrilsk efter skridtene, og hans bønner forvirredes.. Han kendte disse skridt iblandt dem alle... og altid vendte han halvt sit hoved for i grusom nysgærrighed at sé på bondens ansigt, når hans blodpenge faldt — judaspengene,.på alteret tæt ved ham. Men hans Rasmus så ham ikke.... Præsten drog ånden dybt... Ja — det var varmt... De skyer, som kommer op, vil bringe torden. Han kom ned ad bakken, hvor huset lå, og han standsede for at vente. Karen løftede klinken. » Sig ham, jeg er her « — sagde præsten. hun gik ind og kom ud igen. » Han ligger helt stille, « sagde hun. Præsten fattede fast om kalken og fulgte med. Hans Rasmus lå i sengen, hélt hvid midt i puderne. Blikket var sløret, alle træk skåret af døden. Han vendte ansigtet ved støjen, så på præsten og smilede. Hovedet rokkede frem og tilbage på lagenet. Præsten gik nærmere. » Så ses vi, « Sagde han. » I Jesu navn. « Den døende blev ved at smile og rokke med hovedet. Præsten satte sig, stillede kalken på bordet og holdt alterbogen i sine hænder. Han begyndte at tale om det, som nu skulle være glemt, talte takkende om Herren, der nådig havde blødgjort hans sind, før det skulle komme, som nu stundede til. Den syge blev ved at smile. Fluerne summede om præsten, der talte bøjet over den døende. Han så ham stift ind i ansigtet, og pludselig ængstet spurgte han: » Hans Rasmus — det er mig — præsten — i kender mig jo--------------og lidt efter spurgte han igen, plaget af det samme blik. » Hans Rasmus — kender i mig? « Hans Rasmus fæstede blikket på kalken, der skinnede i solen, og han løftede svagt armene imod den. — » Ja « — sagde præsten, » det haster «. Han rejste sig og åbnede bogen, bag sig hørte han Karen, der græd stille. Han begyndte at læse formlen højt med tone på hvert ord, medens den syge ikke tog øjnene fra kalken. Og på ny forfærdet over dette ængstelige og begærlige blik, der hvilede uafladelig på bægeret, spurgte præsten: » Kender i mig? « sveden sprang frem på hans pande. » Hans Rasmus, det er mig. « Da løftede den døende atter hånden og strakte den ud mod kalken midt i solstrålerne... Og mumlende de hellige ord lagde præsten skælvende hostien mellem hans læber.... Den syge rørte sig ikke, det hellige brød faldt ud af hans mund... Da rakte præsten kalken ned mod hans mund, og med en pludselig kraft fattede den døende begærlig om bægeret og tømte det... Han sank tilbage, og øjnene faldt til. Præsten knælede ned og bad længe. Gennem de hviskedee bønner hørte han fluernes summen og Karens klynkende gråd. Hans hoved blev tungt, og han bad sløvere med panden ned mod sengekanten de vante bønner... Mens fluerne summede. ------------og pludselig vågnede Karen med et skrig i sin stol, og hun så præsten slide sig løs fra den døende, der sad over ende, med armene krampagtig om hans nakke.........de kæmpede og i vildt raseri, øsende al sin kraft ud i et sidste tag, om præstens Hals skreg den døde højt. Da kom præsten løs, og som en gal, uden hat, skælvende og med mærker af den døendes fingre som brændende ildsår i sin nakke, flygtede han hen over markerne.... Karen for efter ham, stakåndet, i den brændende sol, jaget af rædsel — til de rystende ben ikke mere kunne bære hende, og hun faldt tæt ved grøften. Men den døende blev siddende med fægtende arme, mens han bevægede læberne til uhørlige ord... Solen faldt ind gennem den åbnede dør — et par høns kom ind og søgte æde på stengulvet... Den dødes hoved faldt langsomt ned på hans bryst. er hyrde. Når pastor Schmidt kom op på prædikestolen, løftede han nogle øjeblikke ansigtet op mod loftet med et forklaret udtryk. Damerne om stolen — det var en fast kreds, der havde stade tæt om forkynderen — sænkede psalmebøgerne og betragtede hans ansigt, som det lyste. Og det kunne hændes — helst på de store festdage — at ordets forkynder i sin brændende andagt hævede begge sine arme imod himlen i bønnens ekstase. Det var en sådan dag, frøken Alma Berg havde fået krampe og måtte bæres ud. Men hun havde også blegsot. På næstsidste salmeverslinje sank pastor Schmidt ned på skammelen og begravede ansigtet i et lommetørklæde på bedepulten. Hænderne ligger foldet foran panden. Man sér godt, hvor han knuger fingrene. Fru Bornemann, der har sin faste plads lige til venstre for » Stolen « og som aldrig tager sine vandblå og fugtige øjne bort fra præsten siden den dag, han udenfor kirkedøren greb hendes hånd, da han gik hende forbi, og beholdt hånden længe i sin med et mildt tryk og sagde — » Ja — de, frue, er mig til megen opbyggelse. Man henter nidkærhed i et blik som deres... « — — Fru Bornemann stødte forrige søndag til Fru Holmer og sagde: >, sé — hvor han strider med gud for vore sjæle. « Og Fru Holmer gentog ordene til mange, siden, udenfor kirken. Når salmen er ude, hæver pastor Schmidt langsomt hovedet. Ofte har han grædt. Men på hans ansigt hviler en stille og tilkæmpet ro. Han har fattet sig. Et let strøg over panden med lommetørklædet, som han han har taget op, varsomt, så den lille blå lap bliver liggende på pulten-------- det var en konfirmantinde, som havde sét denne blå lap — fra pulpituren. Den lå indeni lommetørklædet, og når det blev bredt ud, faldt den ud på pulten... Hun havde set det ganske tydeligt, og næste tirsdag fortalte hun til alle i kommuneskolen, at » han « brugte også » Snydeseddel. For hun selv havde altid skriftstederne på neglene. Hun var rødhåret og fra et » højst sørgeligt hjem — som der desværre i vore dage - ( pastor Schmidt sagde det med let løftede øjne ) » findes så mange af — — « Et let strøg over panden med lommetørklædet og pastor Schmidt begynder. Han bevæger læberne uden at få ordene frem, han fører hånden op til brystet, og endelig taler han mildt. Da kirken skulle have en altertavle, og damekomitéen var sammentrådt, var det, Fru Stein ville have givet Johannes, apostlen, just dette ansigt... » Når han begynder, « havde hun sagt, — » just når han begynder. Det er så mildt. Jeg græder altid, når han begynder... « Han taler så blødt. En fløjelsbaryton. Og han vælger altid sådan så dæmpede ord. » Å, « sagde en gang frøken pind i et strikkeselskab ( det er mange strikkeselskaber i menigheden, og på månedsmøderne kommer pastor Schmidt undertiden for at klappe de unge piger på håret, holde damernes hænder mellem sine og læse et par digte op, monotont, lidt vuggende med sin dejlige baryton ), » det er som lunkne vande, når han taler — hver sorg må løse sig op... « Og pastor Schmidt er en præst for de sørgende. Han er smukkest ved et dødsleje. » Jeg forsikrer dem «, siger Fru Berg, når hun taler om sin søsters. Død, » han ligefrem ledte hende ved hånden ind i døden — det var en opbyggelse. Som han sad ved sengen og så og så på hende, og hun holdt bare så fast ved hans arm og sagde: » Bliv — de bliver jo... « » Det var et dødsleje,kære, jeg glemmer det aldrig, « siger Fru Stein. Pastor Schmidt har en egen, lydløs måde i dødsværelset. Han taler til den døende som til et barn. » Skal man vel ikke linde vejen for synderen? « siger han. » Blot så mildt

1886_BangH_StilleEksistenser

Herman

Herman

Bang

Stille Eksistenser

male

male

dk

Bang

Stille Eksistenser

Bang

Stille Eksistenser

Fire Livsbilleder

n

roman

Schou

KB

NB skal måske reduceres og omdøbes (Ved Vejen)

nan

nan

CE_CANON

Et par ord. Disse » Stille eksistenser « er født og båret af det samme år som » Eksentriske noveller «. Det var i fjor, da jeg Norden igennem drog fra by til by, og jeg smagte lidt af det virtuosens liv, der har skabt disse to bind fortællinger, som ved et flygtigt blik kan se så forskelligartede ud, og som dog hænger så nøje sammen og så fuldstændig udfylder hinanden. » Charlot Dupont « er det direkte billede fra virtuosverdenen. Portrætet er revet fra første hånd ud af denne sære kastes liv, som man må have delt, jeg vil ikke sige for at forstå det, nej, mere end det, næsten for at tro på det. Virtuoserne drager gennem alle samfund og tilhører intet. De er mennesker, som lever uden at eje eller kende et hjems fodfæste i livet. De kører verden rundt som uforanderligt fremmede. Dette føder på samme tid deres fuldkomne mangel på interesser og deres endeløse og naive egoisme. som alle stæderne, hvorigennem de slæbes, kun er en samling af mere eller mindre skævt byggede huse, man må køre forbi for at komme til det hotel, hvor man skal klæde sig på før koncerten og sove efter den, er alle disse folk, der render rundt omkring dem, en skare suverænt ligegyldige tobén, hvoraf et vist kvantum køber koncertbilletter, hvis fysiognomier er mere eller mindre dumme, og som i morgen viger for en flok nye, der også går rundt på to. Man siger » Goddag « og man siger » Farvel «; og man vender tilbage til sin jernbane og til de seks repertoirestykker, med hvilke man forlyster verden, og hvis stadige gengivelse ikke forhøjer evnen til at fatte interesser. Og man rystes til det næste koncertsted. Den fremmede kommer til nye fremmede. Og det varer i år og år. Mellem alle disse komplet ligegyldige sjæle, mens man bestandig kun kører forbi alle disse skæbner, som ikke angår en det mindste gran, bliver man sig selv det eneste i verden. De ligegyldige folk eksisterer kun, hvis de kan gavne, og man regner med tobenene, som med de livløseste tal. Fuldstændig ene i hele verden, praktiserer man som intetsteds formlen: en mod alle, alle mod en — praktiserer den på en lang vej over hele jordkloden. Menneskene ses kun — får man vel også nogensinde tid til at se dem anderledes? — i forhold til de respektive koncertrejser, og virtuosens egoisme gennemtrænger alt indtil de mindste ting. Hans hele eksistens har kun til indhold hans repertoirestykker og hans beregninger — lange regnestykker om at sikre sukcessen. Hans ørkesløshed, hans fuldstændige mangel på beskæftigelse, hans ånds svækkelse ved hjernens evige omskrumpelse i hundreder af jernbane-waggoner — alt dette, som befordrer hans tankes ensidighed og evig fornyede køren på karussel, gør efterhånden disse regnestykker store og meget indviklede. Det begynder, dette dagssalg af forbindtligheder, af smil, af komplimenter, som betegner deres tilværelse. Man beregner hvert blik og lever i evig addition og subtraktion. Disse skønne divaer er de råeste regnemes’tre under solen. Ofte er tilmed det hele regnestykke vind. Men denne småtærnede egoisme er jo det eneste hjælpemiddel til at udfylde tilværelsen. Deres liv er blevet frygtelig simplificeret i det øjeblik, hvor de løsnedes fra alle blivende forhold til andre medvæsener: de har kun sig selv, og de må have noget at tænke på. De regner, og de kombinerer. Deres regnestykker for sig selv bliver kombinationer mod andre — deres konkurrenter. Og idet de selv uafladelig intrigerer, i alt fald i fantasien, mener de sig hurtigt ofre for andres intriger, og deres hjerne, hvis hele virksomhed koncentreres på dette punkt, laver evindelig spindelvæv, som nye beregninger gennemskærer og ødelægger. Når virtuosen en dag pludselig forsvinder, er det ofte galehuset, som gemmer ham: forfølgelsesvanvid har taget ham. Men vejen til galehuset har været lang. Den er ofte gået et par gange rundt om jorden. Som den altid fremmede — og den fremmede, som måske kun kommer en gang — er virtuosen blevet anset for det sikre bytte i to verdensdele. Hans egoisme har på den lange rejse kun mødt ét: den ugenerte interesserthed. Tappet af hver knejpevært måler han menneskene med knejpeværternes mål, og hans ligegyldighed bliver til irriteret foragt for den verden, han kører igennem. En fuldstændig skepticisme er udbyttet af hans tilværelse. Denne skepsis er dobbelt. Følelser er virtuosen meget utilbøjelig til at tro på. Han har ikke en gang synderlig tro på begejstringen hos menneskene. Han har for ofte set sig blive sporløst glemt til at han skulle skatte eller alvorligt takke for en kort opbrusning, som mest er et produkt af kunst. Impressarioen udsår jo begejstringens frø så snildelig. Pressens store vandmølle giver frøene væde ved notitsers og feuilletoners skylle. Maskineriet arbejder ens i alle lande. De samme kneb gør samme virkning, og glad går syden og Norden i de samme plumpe fælder. Så lidt som man fæster lid til følelsen, tror man højt om intelligentsen. Man har for rig lejlighed til at gøre bekendtskab med dumheden. Denne af alt forladte tomhed er disse evindelig kørendes, virtuosernes, liv. Alene ruller de igennem verden i deres kupé af første klasse. Humbugen er den eneste, som stadig løser billet og kører med. Ud af denne kastes tilværelse tog jeg vidunderbarnets billede. Charlot Duponts skæbne rørte mig, fordi man her så tydeligt så’ det: at her valgtes ikke. Man blev ikke spurgt, men man blev af spekulationen stukket ind i disse geledder. Disse menneskers skæbne er i virkeligheden næsten altid helt givet i et par ord, jeg en gang hørte af en ung danser. Den unge mand eller — den unge danser sagde: min mor gik hen på balletskolen med mig, da jeg var seks år... Jeg havde lige ben. » Siden den tid har jeg danset. « Og bogstavelig — denne stakkel havde ikke gjort andet. » Jeg ærgrer mig undertiden, « sagde denne unge dansende, » over, at jeg aldrig kan læse en bog. Men jeg er for træt; når jeg om formiddagen har prøvet mine Pas, må jeg sove, for at kunne danse de samme Pas om aftenen. « Så lidt som han læste, » levede « dette menneske. Hans omgangstæller lo af ham: han var femogtyve år og kysk. » Hvad skal jeg gøre? « sagde han,. » jeg tør jo ikke miste kraften i mine ben. « Denne dansers liv er så noget nær også Giovanni bedinis. Såre let når man fra den ene kaste til den anden. Forskellen fra hist og her er kun den forskellighed, som beskæftigelsernes forskellige natur medfører. Vi møder hos artisterne livet på samme måde simplificeret som hos virtuoserne. Vi møder — og dette blev på min vej fra kaste til kaste min store interesse — et nyt samfund, hvor milieuet fuldkommen, ud og ind, og i bund og grund, former menneskene. Ikke kan vafler, hvis dej slås i et jern, eller tinsoldater, hvis stof klaskes i en form, mere nøje og uforanderligt få façon af jernet, end disse individer, der dresseres til denne metier, bestemmes af deres håndværk, der indskrænker hjernens virksomhed til et minimum, og som gør livet til en så uomstødelig bestemt frugt af et vist arbejde, fælles for alle i kasten, at individualitet knap er til at opdage, og man har skildret alle, når man har tegnet en. Man skriver her ikke en lidenskabs historie; man beskriver en beskæftigelse. Man har ikke at forfølge en lidenskabs udvikling i en personlighed; man har kun at følge en mekanisk beskæftigelses bestemmen af en tilværelse. Man ser mennesket som det komplet passive. Beskæftigelsen er det aktive. Jeg førtes fra akrobat- og virtuos-kasterne i armene på en tredje kaste: kellnerkasten. Indblandingen af fremmede elementer gjorde imidlertid Franz pander mindre typisk; og som billede af en kaste står — jeg véd ikke, hvorfor jeg ikke ligeså gerne selv skulle tilstå det? — denne psykologiske studie næppe til at redde. Disse tre kaste-interiører dannede indholdet af » Eksentriske noveller «. De nu udgivne » Stille eksistenser « indeslutter et fjerde billede, som jeg kunne have ønsket at se straks sidestillet de tre øvrige. Det fjerde interiør er » Hendes højhed «. Der ligger i denne sammenstillen ikke den svageste tanke af nogen forhånelse af jordiske potentater. Selve skildringen af prinsesse Maria Carolina vil til overflod vise det. Det er kun den psykologiske undersøgers lyst til at sammenstille, hvad der er beslægtet, som har ført mig til beskæftigelsen med denne fjerde kaste: fyrsternes. En kaste er det. Ligeså fremmed i syn og ånd for alt, hvad vore samfund er og hedder, som sig selv lig gennem alle lande. De enkelte store i laget bryder kastemurene og får mægtigt livsindhold ved at føle skæbnesvangre beslutningers friluft og vældige pligters ansvar. Dusinet lever uvægerligt kastelivet og formes deraf og — skrumpes ind. I » Hendes højhed « har jeg forsøgt at vise, hvorledes prinsesse Maria Carolina dresseres til fyrsternes rent mekaniske håndværk og hvorledes fyrstekasten former ubønhørligt — ved vanernes ubrydelige ensformighed, ved livets fattigdom, fjernhed og ensidighed — sine medlemmers tilværelse. Atter skrives ikke en lidenskabs, men visse vaners historie— vaner, som endogså udelukker lidenskab. Vanerne, som digterne så ofte har skyet at skildre, fordi de frygtede det kedsommelige, og som den moderne skildring nu mere og mere vil vende sin opmærksomhed imod, så vist, som skildreren alvorligt forsøger at gøre rede for levet menneskeliv. Billedet af vore vaner er det sandeste billede af tiden. Et endnu har fyrstekasten fælles med de tre andre kaster, jeg har behandlet. Den er dem lig også i sit forhold til os, til det øvrige samfund. Vi kalder efter gammel sæd denne kreds den herskende. Sandheden er, at fyrstekasten just i samme grad og netop på samme måde som virtuosernes og artisternes og kelnernes er — tjenende. Som disse tjener hin. Du trykker på en knap, og der viser sig i sort kjole en hvidslipset ganymed. Du vil se ham smilende. Du vil se ham renvasket. Du vil se ham høflig. Han har måske i samme nu fået underretning om, at hans moder er død. Han ser derfor travrig ud, har glemt at vaske sine hænder siden han sidst skyllede flasker, og står distræt og hører ikke, hvad du siger. Du bliver opbragt, klager til værten, og kelnereksistensen jages på døren. Han er til i verden for at være der med smil, vaskede hænder og lydighed, når du sætter en finger på knappen. Alt andet hvad den » Blegnæse « Angår, er dig ubarmhjertigt ligegyldigt. Det kommer ikke dig ved, at han er et menneske. ( til oplysning kan man tilføje, at han efterhånden når at være det meget lidt af mangel på tid, på grund af trappeløben op og ned, og fordi der stadig er folk, som trykker på knapperne. ) men — ligesom vi trykker på- den hvide knap efter kelnerne, handler vi i virkeligheden med skokket iblandt fyrsterne. Det er ikke morsommere at nedlægge grundsten til en kirke, slå søm i en fane, trave rundt i en udstilling, når det sker i det uendelige — end at servere rundt et fad ærter eller en dyreryg. Vi fordrer et smilende ansigt af en kortskørtet hesterygsprimadonna; vi fordrer det samme smil af fyrstepersonerne i deres loger. At disse mennesker er mennesker, som måske har døjet skuffelser, som måske lider, som måske mest havde lyst til at græde, er os så hjertelig det samme — for os er de fyrsterne, den høje familie, som har at smile, at trække nådigheden og huldsaligheden på om morgenen sammen med deres høje strømper, som, kort og godt, kun eksisterer for vor skyld. De er til, for at vor forfængelighed kan blive smigret, for at vi kan sove roligere om nætterne, for at kransekagen kan have sin top, for at det hele kan være i sin redelighed og orden. Lad os væie enige om, at publikum overfor dette bestandige skuespil i fløjel og silke har en dyb følelse af, at det har betalt sin billet og det fordrer bestemt, at forestillingen skal løbe af efter programmet med alle herlighederne og i bedste udførelse. Thi haver de herskaber at spille bravt. det skulle ikke undre mig, om en og anden fandt i » Hendes højhed « fornærmeligheder mod jordens mægtige. Der er, som ovenfor sagt, ingen. Jeg betragter kongedømmet og alt det, som den mest mulige regeringsform og republiken som den mest problematiske af jordens statsformer. Men al min respekt for » Hersker-ideen « har ikke kunnet forhindre mig fra at betragte prinsesse Maria Carolina som et menneske. Jeg vil åbent tilføje: et menneske, jeg dybt beklager. Hvis jeg har ønsket noget udover det: at sige sandheden ( alt det, som efter lang og samvittighedsfuld undersøgelse forekom mig sandheden ) er det dette, at ret mange måtte læse denne fyrsteskildring for siden at misunde mindre. De » Stille eksistenser « er foruden » Hendes højhed « tre, som hører nøje sammen. » Min gamle kammerat «, » Enkens søn « og » Ved vejen «, der alle høre til samme kategori. Det er så let forklarligt, at de blev til ved siden af virtuos- og kaste-historierne i det samme år. Vi havde — de folk, der hørte til dem, man regnede til honoratiores — i min første barndomsby et mødested hver søndag efter højmessen. Med psalmebøgerne i mufferne og lommerne gik vi før familiestegen ned på banegården for at se på » Halv-et «. Det var det gennemgående tog nordfra, som rutschede forbi. Vi kom der på perronen sammen til en sladreklub om alle ugens små begivenheder, småsorger og småglæder ( for os store, fordi de var vore ); og toget arriverede, og vi gik op og ned og kiggede ind ad kupévinduerne, hvor de sad, de fine rejsende i deres kønne peltse; og når lokomotivet peb igen, så’ vi lidt langt efter vognrækken, der vuggede sig i en bue frem over engen der nede; og så — traskede vi hjem igen med psalmebøgerne til søndagsstegen og alt det øvrige, hvad ugen nu ville bringe... Hine søndage kom mig i fjor så tit i minde, når toget, hvori jeg sad, standsede ved en lille station, hvor folk var mødt for at se på » Rejsende « — og fulgte med lange øjne og med så mange tanker dem, som traskede hjem til deres krog, til familiebordet og al øvrig stilfærdighed. Gamle minder kom, barndomsminder; min første ungdoms minder kom og lærte mig, den omflakkende, at leve om igen i tanken disse stillelevendes lykkelige liv. Lykkelige! Jeg kaldte det vel sådan, fordi det ikke mere var mit. Fordi jeg, når jeg lænede mig ud af kupéens vindue og så’ efter menneskeflokken, som travede hjem ad den lille stationsvej ned mod flækken der med sit kirketårn, med hanen i Toppen, og de røde tegltage — så’ med det samme blik, som jeg var blevet vår i hint ansigt, jeg så’ det minut for mange år siden på Sorø banegård; som jeg aldrig — mig bevidst — havde skænket så meget som skyggen af en tanke i al tiden, der var gået siden da; og som nu en smuk dag pludselig havde meldt sig i mit minde, og var blevet forstået... Ja, det er virkelig år og dag siden, jeg så’ det ansigt. Vi var vel sådan en seksten år den gang. Det var et af de sidste år, vi gik i skole. Jeg husker det alt så uendelig tydeligt, skønt det hele kan synes så hjertelig ubetydende. Et par stykker af os på gymnasiet havde læst det nede hos » Jomfruen «... I dette lille, skidne, uforglemmelige rum bag konditorbutiken, hvor vi slugte flydende melpap under navn af creme, strakte os som herrer i den hestehårssofa, forevigede vore navne i vindueskarmene, og gjorde vor første gæld — en gæld i otte-skillinger, der skaffede os søvnløse nætter. — — der hos jomfruen havde vi læst det i » Dagstelegrafen «. Den dagstelegraf. Den var fedtet af fingre og kaffebrød og hullet af læsning; den vidste alt. Hjemme hørte vi, den vidste alt for meget til at være et fint blad, og på vor læsestue blev den ikke holdt. Men » Jomfruen « holdt den, og hun burde holdt den i tre eksemplarer, sådan studerede vi den med alle dens nyheder... Dagstelegrafen havde skrevet det om morgenen. Og vi bragte nyheden med fra » Jomfruen « til middagsbordet: at den og den Trup — en operaflok —, som skulle synge inde i København, vikle ankomme til hovedstaden med aftentoget fra Korsør... Så var de i Sorø klokken ni... » Operaen var med ni-toget «... Vi, som kunne hver sekondtheater - personliste.udenad, vi ti—tolv theatergale fra » de øverste «, var naturligvis selvskrevne til ni-toget. Vi havde jo et par uger kunnet » Italiener « -navnene på vore fingre og primadonnaens livsskæbne og repertoire og det hele. Vi måtte være der — men den hele skole var der desforuden. De skulle der alle, de små fra » Forberedelsen « og » Realist-pryglerne « fra » femte « — de, som kunne krybe, og de, som kunne gå — alle skulle de se » Operaen med ni-toget «... Den hele perron var fuld derude. Og så stod vi der, store og små, og stirrede på nogle nedrullede Gardiner i et par kupéer af første klasse, og stødte til hinanden, og hviskedee halvt hemmelighedsfuldt: der var operaen. Indtil en stor tyk realist sagde et højt: » Fik vi så kaffen, jomfru? « Og han spyttede ud mellem fortænderne ( sådan som man kunne spytte i » Femte real « )... Det var signalet til drengevittigheder og ulyd, og hjem gik det ad stations-vejen, og mange dage var det en vittighed at sætte munden på skævt og sige som svar på alle mulige himlens og jordens spørgsmål: — ja vist — så’ du » Operaen «? Men et par af os havde i al fald set primadonnaen. Just som toget gik, så’ vi hende — vi kendte jo ansigtet fra » Illustreret « — løfte forhænget fra vinduet og se ud. Og mens waggonen gled langsomt frem, blev hun stående med gardinet i sin hånd og så’ ud på perronen og den lille vej og ned mod skoven... Og hun fik vinduet ned, og hun strakte hovedet ud, og hun blev ved at vende ansigtet hen mod den lille station, så længe vi øjnede toget... Hun så’, hin ubekendte, hvis stemme jeg aldrig har hørt, hvis navn jeg har glemt og hvis ansigt, vendt sådan med et tungsindigt blik imod os, jeg ser for mig i dette nu så klart, som om jeg havde mødt det i går, — hun så’ fra sin virtuoskupé langt efter den lille vej, som førte forbi en stille sø, i kanten af en skærmende og lukkende skov, hjem til en ubekendt krog, hvor der var fred... En af os, som havde let ved at flyde over i jamber, skrev et rimfrit digt: » Hun så’, ad vinduet ud «. Det havde mange overflødige fødder og megen følelse... Og høre hende gjorde naturligvis ingen af os. Med hin ubekendte kvindes øjne så’ vel ofte jeg på den lange fart i fjor bort ad småbyernes stille veje, hvor spidsborgere gik i gåsegang hjem til larmløs syssel; så’ jeg på dette lille fredelige stationshus med den snævre gård bag et grønmalet plankeværk, duerne på pindene i gavlen, og de to, tre fag vinduer, fyldt med blomster... Så uforstyrret, så helt roligt, ganske hjemligt lå det lille hus her straks ved vejen, mens tog kom og gik med støj og Brus. Her i et af disse vinduer bag blomsterne var det, jeg så’ hint andet ansigt, det, jeg i to år ikke har kunnet blive kvit i mine tanker, og som jeg, om jeg var maler, ville tegne i bløde, vemodige, halvt udglidende linier og sætte som et slags titelbillede på denne bog. — — det var for et par år siden i nordjylland. Jeg havde læst op aftenen i forvejen i en by og skulle i aften læse i en anden. Jeg var træt, toget gik langsomt som vore iltog, og vejen fik ingen ende. Nu holdt vi igen... Vi holdt jo hvert femte minut. Jeg lettede mig op i sædet for at se, hvor mange mil, vi havde tillivs, da mit øje fra mileangivelsen under stationstaget faldt på et af de grønmalede vinduer. Vinduet var fuldt af yppige og sjældne blomster: palmer og blomstrende kaktus. Og mellem blomsterne stirrede et blegt ansigt — hagen lå i to smalle, hvide hænder — ud mod toget med en sygs store og glansfulde øjne. Den unge kvinde bevægede sig ikke. Stille, med hovedet i hænderne stirrede hun blot ud på banen, så længe jeg kunne se hende... På hele rejsen siden så’ jeg for mig dette kvindeansigt mellem dets blomster. Det var knap længsel, der lå i blikket — længslen havde måske flagret sig død ved at slå vingen mod snævre vægge — kun en stilfældig resignation, en forstummet sorg. Og når nu toget var gledet forbi, ville hun, i samme stilling, med det samme blik atter se ud over egnens lyng — over den vide og ensformige slette. Dette ansigt er i to år uophørligt og atter og atter vendt tilbage i mit minde. Det blev derinde i mit hoved, og det beskæftigede mig uafladeligt. Det var ikke — hvad man kunne tro — det, at de to kvinder — ( hun i stationshuset og hin ubekendte sangerske, hvis ansigt dukkede op ved siden af stationsbeboerskens ) fra bredden af hver sin tilværelse betragtede hinanden med så mærkeligt det samme blik; det var ikke det, som optog mig. Hint blege ansigt mellem blomsterne interesserede mig selvstændigt og for sig. Og jeg tegnede det i ord i en lille skitse; og efter en måneds forløb tegnede jeg det atter. Og hver gang jeg igen beskrev en kvindefigur, så’ jeg, når billedet lå færdigt for mig: det var atter hende. Jeg forstod, jeg blev ikke færdig med det besynderlige ansigt på den måde. Disse øjne fordrede, at man kom til ende med deres historie. Et sådant billede inde i vort hoved er som en stor svamp. Det suger stille, i lange tider og uden at vi véd det, til sig alt, hvad der passer for det, alt, hvad der harmonerer med det — alt, hvad vi har af erindringer, oplevelser, stemninger; iagttagelserne, vi gør bevidst og ubevidst, alt suger billedet til sig og drager næring deraf og vokser. Og en smuk dag har dette løsrevne billede samlet om sig et mægtigt stof, et stort materiale, der pludselig viser sig for os både som en rigdom, vi knap anede, at vi ejede, og en byrde, for hvilken vi må befri os. Og man tager det opsamlede råstof i sin hånd og begynder fremstillingens møjsomme arbejde. Det øjeblik er kommet, hvor man skulle gøre den døde skat levende. Kroget og ud og ind har dette forord snakket frem og tilbage. Der er vist dem, som vil sige, at den hele selv-snak havde været højst overflødig. Men selv om så er — gør det så stort? De fleste springer disse sider over for at gå lige til sagen. Enkelte af de folk, som ikke sætter så overdreven en pris på forfatteren og hvad den mand skriver, vil læse forordet med glæde: de vil finde et helt arsenal af våben, hvormed de kan gøre ham endnu latterligere, end han i deres øjne i årevis alt var. Og de få venner, et ensomt menneske har rundtom i krogene, vil bære over med snakkesaligheden. Man bliver let snakkesalig, når man i et fremmed land får fat i landsmænd. Desuden har jeg i det øjeblik, da jeg her udefra, hvor jeg længe og måske for bestandig vil blive, skal hjemsende denne bog, født og udsprunget af det sidste år i hjemmet, følt en times trang til atter en gang — som så ofte før fra det sted, hvor jeg delte min første ungdoms indtryk, brogede og tågede, med trofaste venner — at tale helt utvungent og i fuld frihed. Hvad man siger i sådant et øjeblik, er måske il literært og går måske et enkelt sted højt i tonen, men det letter ens hjerte. Wien i juni 1886. Herman bang. min gamle kammerat. Til Julius Schiøtt. nej — er det dig — at man skulle, træffe dig her... — nej — men — du gode — det er Kristian — — — ja — i egen høje person — nej, at man skulle træffe dig — — men så kom dog og sæt dig, mand — så nær jeg ikke havde kendt dig... — det tror jeg, når man føjter sådan om som du — så har man let til at glemme sine gamle venner. — nej, min gamle ven — tværtimod, så husker man dem just. — nå — et paradoks — så kender jeg dig igen — du gamle — nej — at man virkelig skulle møde dig en gang... — men så sæt dig dog dér i lænestolen, at jeg kan se på dig: jo, du er helt den gamle - på skægget nær — det er blevet tykkere — husker du den gang — du plejede de spirende dun med løgsaft — — å ja — — — og så er du blevet svær — — og du er stadig lige tynd — og du går stadig med for små støvler. — det er blevet en vane. Jeg tror ikke mere, jeg kunne undvære det. — vi satte os. Ja — han var helt den gamle: de samme øjne, blå og troskyldige, den samme latter, så klar og trohjertet. Jeg sad nogle øjeblikke og så på ham. Så sagde han: — vi sidder og ser på hinanden og hver tænker om den anden: hvor han har forandret sig — i de otte år. — otte. År — er det otte år — — ja, det er otte år. Var det virkelig så længe siden, vi havde set hinanden. ' i det øjeblik syntes jeg, det var som i går, vi havde siddet ved studentersoldene sammen, sovet side om side på forelæsningerne,’ og pantsat frakker for hinanden, når det kneb og gået med hinandens støvler — — og det var otte år siden. Vi talte om de gamle dage. Om de gamle pudsigheder, om soldene, om vore første theaterforestillinger. Hvor hjerterne dog havde haft let ved at banke i den tid------ de gamle navne dukkede op. — husker du ham — og husker du ham? — å jo — hvad er der blevet af ham? — han er juridisk fuldmægtig — på vestkysten — blevet tyk og fed — — — han var den kønneste af os — — — det ser man ikke længer — — — og Ramsay — den blonde — husker du, hvor er han? Husker du ham — huen på sned over lokkerne, stokken i lommen — et blik på skrå til hver dame på strøget — nå, der var ikke plads til ham på fortovet så stolt gik han og erobrede en verden ved hvert skridt... ' — om jeg husker... — han talte altid for kvinden om lørdagen — og yar altid forelsket — — hver uge i en ny — stakkel... — han er i Indien, tror jeg — — i Indien — — ja — han var kommen på vejen nedad. De kaldte ham: » Lån mig en krone « og gik udenom, når de så ham på gaden. — — så tog han sig sammen en dag og rejste — — ja så — til Indien. Ja, det er vel ikke det værste. — Therkildsen — ham med den store næse — mindes du — som altid spillede » Tanten « På salen — han er død i fjor — — sådan dukkede navnene frem — den var død, den kommen i embede, den var gift, den blevet borte. Vi ' sad sådan og' snakkede. Så blev der en pause, og hver tænkte på sit, måske på det samme. Og uden næsten at vide det, sagde jeg: — véd du — Kristian — vi er ikke mere unge nu. — tredive år. — ja — tredive år —.og du — du er jo blevet » berømt «. — ja — det er bleven sagt af en rus i et lørdagssold efter to. Men jeg ville hellere være atten år... — for at opnå hvad? — opnå hvad? Ingenting af det, jeg har nået — du. Min gamle kammerat sad lidt. Så sagde han: — ja du — jeg er tilfreds — men du gode gud — vi snakker op om alle andre — og om dig får jeg ikke det mindste at vide. — hvad er du egentlig? — præst. — præst? - ja — husker du ikke, jeg studerede tteologi? — å nej — det var jo det, vi talte mindst om. Jo — jeg er såmænd præst. — hvor længe har du været det? — to år, min ven. — og hvor? — på Lyø. — på — — Lyø. - ja. — jaså — det er afsides — hvad — — ja, det er det. Jeg så på ham. Hvordan var det dog gået til. Forældrene var jo rige. Deres bal i januar var det største, jeg var til — dette dejlige hus — på Gammeltorv — med de to lygter på porten — og den gamle portner, som lukkede porten så lempeligt og sagte op og i — og de lune trapper med tæpper opad trinene, — og den runde godmodige etatsrådinde med de rare klare øjne, hun, som altid hjalp os, når det kneb. Og Elisabeth — ja — Elisabeth, søsteren — hvad var der mon blevet af hende? Så elegant hun var, rank og fornem — med det stille smil, der forbløffede mig så komplet — hvor var hun elegant og rolig som hun bar sit hoved, og hvor hun hilste... — hvor jeg havde sværmet for hende — min første forelskelse... med håbløshed og gamle blomster og et billede jeg havde stjålet af Kristians album og som jeg sad og kyssede på de filosofiske forelæsninger... Og nu — nu var han blevet præst. på Lyø. Som om min gamle kammerat gættede mine tanker, sagde han: — ja — min ven — der kan hænde meget i otte år. — ja — der kan hænde meget. — vi sad lidt tavse, så sagde han: — at fader døde, hørte du vel — det var vist kort efter, du var rejst. — ja — jeg hørte det helt kort. — det var et sørgeligt dødsfald — — han ville jo ikke overleve ulykken. Jeg vidste intet at sige. Jeg tav og ventede. — ja — alt det vidste vi ikke noget om i den tid — i den første tid, da vi to omgikkes mest — men senere, da vi allerede sås mere sjældent — hver fik jo sit at gøre og tænke på — fik jeg det jo lidt efter lidt at vide. — fik noget at vide og gættede mere. — — det var gået svært tilbage med fa’ers forretning —: far havde altid » vovet « meget og spændt krediten til det yderste, af hvad det gamle navn kunne bære. Så kom der uheld efter uheld, tab efter tab. — — og så skulle der skjules og dækkes over det. — og vi førte stadig større hus både for at bedrage mor og alle fremmede. — Elisabeth og' jeg var de eneste, som vidste det. — — den gamle kasserer havde i sin angst betroet det til mig. — ved du, det er grueligt at leve i sådant et hus, som står for fald — det er som ruinen lurede i alle kroge. Og så spektaklet og festerne, og vi indviede, som vogtede på hinanden for at se, om vi spillede vore roller godt — — — og midt på et bal kunne Elisabeth og jeg mødes og trykke hinanden krampagtig i hånden, mens vi så på hinanden med et fortvivlet blik.---- min gamle ven sad lidt og stille sagde han: — ja — den stakkes Elisabeth. — hvorfor — hvad er hun nu — hun er er vel gift? — nej — hun hævede sin forlovelse — den vinter — den vinter — den sidste vinter hævede hun den pludselig — — — hvem var han? Var det ikke Thorsen? — jo — — véd du, hun handlede ret — han havde forlovet sig med den rige pige — ikke med den fattigdom, som nu kom. — men — nå ja, jeg tror ikke, hun har glemt ham. — og han tog imod det — uden videre — lod hende gå? — min ven, hvad skulle han gøre? Han havde atten hundrede kroner om året, og Elisabeth havde brugt det tredobbelte til sine kjoler. — han var meget bedrøvet, tror jeg... — nu i foråret blev han gift — — så stor var bedrøvelsen... Å ja... Min ven tog sig ned over øjnene. — ser du, sagde han, det kan man ikke dømme. Hjertesorg og hjertesorg er to ting — og den er ikke ens for alle, — — og hvordan gik det så ellers — — far holdt det gående til det sidste, — å — den sidste tid — du, da jeg vidste alting. Hverdan det hele hang i en tråd, da de støvede rundt efter penge til vore Veksler — og det drejede sig om timer. Bankerne, forstår du, var begyndt at blive forsigtige, de holdt sig tilbage og vægrede sig og gjorde ophævelser... og akcepterede ikke mer... — jeg husker en gang — der var blevet præsenteret en veksel i banken, så kom der bud tilbage, at direktøren ønskede gerne at tale med far personlig — — jeg var i kontoret hos far, da buddet kom. — han så’ op, og vendte sig, så kontoristen ikke kunne se hans ansigt. — og vekslen? sagde han. — ja — den blev ikke akcepteret. — direktøren sagde en formfejl. — godt. — vil de ringe — der skal spændes for — — før gik far altid. Men i den sidste tid holdt han mest af at køre, - jeg tror, det var for at skjule sig, forstår du, være, alene den tid i al fald — og så vel også for at vise vognen — — fa’er var bleg som et lig, da han skulle afsted. Han stod lidt foran spejlet. — ser jeg meget dårlig ud, spurgte han. — å nej — — som du plejer. — hvad vil det sige med vekslen? spurgte jeg sagte. — hvad det vil sige? Og far sænkede stemmen: hvad det vil sige. De har ingen tillid mere. — — — å du, aldrig skal jeg glemme tonen i de ord. X — så kørte han. Kassereren og jeg ventede i dødens angst — det havde været ruinen, om det ikke var gået i orden, ser du, ruinen straks — og redningsløst. — der gik en halv time, før far kom tilbage. Kassereren turde ikke spørge, da han kom ind i kontoret. Men far havde sin gamle fornemme håndbevægelse fra de gode dage, da han sagde:.— det var naturligvis en misforståelse, gode Carlsen. Direktøren bad mig undskylde... Men det var ikke forbi med den dag, i og værre dage kom. Du kender den ikke, den vexelpine, som grubler og regner og fortvivler og håber og atter fortvivler. Nu var det spil — bare fortvivlet spil. Inden klokken tolv skulle pengene skaffes — tusinder, du, titusinder tit — og klokken ti når han kom på kontoret, vidste fader ikke mere, hvor han skulle tage e disse titusinder end du og jeg... for der var ingen beregning mere, intet håb mere — desværre — bare at hale det ud, at håne det, som måtte komme, narre ruinen og elendigheden for en dag... Så kom disse to timer fra i o til 12 med grublen og reg'nen og hitten på udveje og prøven på lån og breve skrevet med rystende pen og... og med livet i hænderne ventedes vore bude fra bankerne, og vi omlagde beløb og vi prolongerede Veksler — — blot at få renterne, blot at. få dem. Alt liv, hele tilværelsen opsugedes af disse to timer. Dette græsselige mareridt af venten og plattenslageri — ja, du for det blev det — og af angst. Jeg vidste ikke, hvor jeg skulle gøre af mig selv. Jeg kunne ikke blive i fa’ers kontor — det’ ville vække opsigt. Og han havde jo desuden besøg —; han måtte sidde der, kvarter efter kvarter; og måtte tale om ligegyldige ting og høre på middagsreferater fra tykmavede etatsraåder — mens han sad i dødsskræk for hele eksistensen — nej — derinde kunne jeg ikke være. Ofte gik jeg oppe i spisestuen rundt om bordet — lange tider. Det var som det dulmede. mo’er kom ind. — hvad er der dog, Kristian? sagde hun. Du piler rundt. Har du tandpine? — hvad er der dog i vejen... — ingenti

1887_BangH_Stuk

Herman

Herman

Bang

Stuk

male

male

dk

Bang

Stuk

Bang

Stuk

n

roman

Schubothe

KB

haves også fra datasprint

N:/nors/romankorpus/1800_romaner_fraKB2017/Bang

nan

nan

CE_CANON

Regn af guld. i. Herluf Berg og lange kom ned på gaden til drosken, der ventede: kasino, kusk, råbte de og sprang ind. De var kommen til sæde, og kusken kørte ad gamle Frederiksborggade til. Det var skumring endnu, og over parken og skt. Peders mølle hvilede det gråblå sidste skær af dag. Men langs gaden var der allerede tændt, og lygter og alle butikers blus lyste ud over vrimlen. Lig en hel armé strømmede arbejderne langs fortovene ud ad broen — som en taktfast Marsch lød det mod stenene; og midt ad gaden, på sporet, klemtede de oplyste teatervogne frem, tre i rad, propfulde, med glade, hætteklædte damer, der hang og red helt ud på platformene. Forpustede medsøstre i abonnementet, der måtte gå, kom ikke hurtig nok i vej på fortovet og brød ud på gaden, hvor de skridtede af langs rendestenen med en forvildet pige i hælene. — her er livligt, sagde Berg, han sad behageligt og indåndede den fugtig-milde luft i sit vognhjørne. — levende er her blevet i staden, sagde lange. Ved boulevardens holdested kom man slet ikke frem, sådant et myldr var der af hætter, der skreg, og forbitrede ægtemandsstokke, der demonstrerede. Men sporvognene rullede sindigt forbi hen ad boulevarden, svajende tungt under deres glade last som et par store vraltende dyr. Berg og lange kom ind i Købmagergade. Mørkningshandelen gik i kældre og Stuer. Igennem ruderne så man de fulde boder, og fortovsstrømmen løb bus på tjenestepiger, der debattede i nærheden af kælderhalsene. Unge piger fra kursus fløj forbi hinanden med håndslag, og >herrer fra forretningen « skød ud og ind i vrimlen for at bringe breve til den sidste post. Udenfor modebutikerne, hvor de første vintermodeller prangede under gassens lys, kom man slet ikke frem; og ved hvert femte hus stoppedes den hele strøm af plankeværker foran huse, som var under ombygning, så alle måtte ud at gå gåsegang på de smalle bræddebroer, der var lagt frem over rendestenen. — svært, så vi bygger facader, sagde Berg, der i den skiftende belysning sad og så' ud over fortovstrømmens mange hoveder. — vi kalker vore grave, sagde lange. På Østergade blev strømmen langsommere. Man drev afsted i lyset, skridt for skridt, lunt, som i sin egen stue, kiggede og hilste med nik og vendte sig. En omnibus kom påtværs af drosken, så den blev trykket helt ind mod fortovet, hvor de unge piger gled forbi, friske af luften, søde og vimse under herreblikkene; ansigterne var just i højde med drosken, så nær, så det var, som om de rørte vognen med kinderne. — aften, Berg, aften, råbte et par herrer og rettede stokkene, som de bar » på skrå « i lommen. — god aften — god aften. De var uden for en kunsthandel og måtte rent holde stille; man kom ikke frem, sværmen stod helt ud på gaden. — her kan man s'gu altid holde karantainen, sagde kusken. Det var et par franske sirener, man ville se, der prangede i stærkt lys — i halv legemsstørrelse — i udhængsskabet, indrammede af makartbuketter. Alle stod med opadvendte ansigter og smilte foran yndighederne. — kør ad Ny-østergade, råbte Berg. Kusken drejede ind i sidegaden, hvor de gled blødt hen ad kørebanen, og der pludselig blev ganske mørkt og stille: ingen andre folk end parrene, der hviskedee, gemte rundtom i døråbningernes skygger. Folk drog over skt. Annæplads i stime, og droskerne satte ind i Amaliegade med en fart, som var dyrene løbske; damer, der løb over gaden med løftede skørter, kom foran hestene og hvinte. — ka’ den dame dy sig, bandte kusken. — hva'? — men — Amalie... En Amalie, der var kommet påtværs af Bergs drosche, blev langet ind af en herrearm. — du dog — råbte hun: Herluf Berg. Damen Amalie blev af lutter lykkelig forbavselse stående ugraciøst påskrævs over rendestenen og så’ efter drosken, til hun på ny blev rendt over ende. Udenfor teatret var der en smækken med vogndørene øgen trængen sig frem på trappen ind ad porten, som om alle fik feber blot ved at se facadens lygter og ville komme først. Kun droskekuskene sad uanfægtede og så' betænkelige på småpengene i de flade hænder — før de vendte og kørte bort. Inde i garderoberne og gangene, hvor man mærkede gasluften og støvet, fik folk endnu mere travlt: ouverturen var begyndt, man hørte den ned — — — skynd dig, skynd dig dog, råbte Berg, tæppet går — der var allerede dæmpet i salen. Hele rummet var kun hoved ved hoved helt op i amfiteatrets store levende mørke — fyldt af en brusen, i hvilken ouverturens Vals næsten blev borte. Man følte sig, som kom man ind i en elektrisk kæde, når rækken lukkede sig, og man nåde på plads... Tæppet til » Lykkepigen « gik op, da Berg og lange satte sig: man var i Provence, hvor bønder holdt fest, og gåsepigen var i spidsen med sin hyrde. Hun tabte straks sin træsko, som hun havde halm i, og hele huset genlød af den første glade, meningsløse lattersalve, mens hun fik den på igen. Så slog man sig til ro i loger og parket og satte sig lunt til sæde under kor og sange, mens klapsalver faldt ned over en fra galleriet, og man lod forlibelse og danserytmer stå sig ind i ansigtet.. Indholdet kendte man. Det var fortalt otte dage i rad af alle blade: gåsepigen, hed det, var et lykkebarn, så længe hun aldrig havde kysset noget mandfolk. Reklamerne havde antydet, at det jo egentlig ikke var » kysset «, men i Paris noget mere. Men bearbejderen havde lagt en mildnende hånd på sujettet — af hensyn til vort publikums følelser — og havde ændret til » kysset «. Akten endte med en » Hønsesang «, hvor gåsepigen kaglede. Tæppet faldt og gik atter op og ned. Og i samme sekund, mens der endnu blev klappet på galleriet, og før der blev lys, steg der en pludrende jubel op fra hele salen, som om tusind skolebørn fik frikvarter, og ingen mund stod stille, mens det var, som alle hoveder nikkede på én gang. Berg havde rejst sig og brugte kikkerten. Lidt efter lidt blev der mere stille, mens man begyndte at mønstre hinanden og hilse og melde: den var her og den og den — og man nikkede. For hvert kendt ansigt var det som velværet voksede: de var her rigtig alle, og man selv sad på sin gode plads og talte med. Det var et eget fornøjeligt velbehag, hvor man mønstrede og mønstredes, mens stemmerne summede. Berg og lange rettede kikkerterne mod logerne. Damerne sad smilende række bag række. De lyse liv fra sommeren var fremme en sidste gang til afsked, og det var, som om ansigter og kinder var runde endnu af bade og sommerluft. — gør sig s’gu, gør sig s’gu godt, sagde lange og førte den ene hånd gennem luften 1 i en lille bue, som om han med et kærtegn omfattede al den friske kønhed. — brillant, sagde Berg. De var der alle — alle sammen: Fru canth, med en vifte, så man bare så’ den yderste hårtot af assessoren; Fru Ekberg med generalkonsulen, med ny plade; Fru dunker mellem oberstinde strøm og redaktør Scheele; legationsrådinde Stén, udringet, med legationsråden på pladsen bag hende, så trind og smilende som en falbydende urtekræmmer bag sin disk; skuespillerinder fra Nørregade; Fru Koch... alle, ansigt ved ansigt, rækkerne ned. — svært med fruer, sagde Berg, væbnet med kikkerten. — ja... Nå — Fru Ekberg kunne nu gerne gi’e sig. — hvorfor? De var skam alle ti år ældre for en halv snes år siden, sagde Berg og lo. Introduktionen var begyndt i orkestret. Men ingen hørte efter. Det gav et ryk til højre i alle hoveder, og der blev en travl hvisken på gulvet med ansigterne ind imod hinanden, i en ivrig pylren, som var et åleskind pludselig faldet ned i en hønsegård. Det var en dame, der var tonet op i den yderste loge, med en blond toupé drysset fuld af brillanter — diamanter i ørene og diamanter om halsen... Der blev et sandt oprør, hvor alle tiskede og spurgte, indtil damerne, lidt efter lidt — der kom ligesom en stram luft over parkettet — lod kikkerterne synke og holdt øjnene stift hæftede på tæppet, som om de pludselig havde fået fotografholdere i nakken: — hvem? — hvem du, hviskedee Blom op til Berg, fra første bænk, bag chapeau-claque’en ( Blom og Brodersen var i kjole og hvidt slips, de forsøgte at indføre Gala ved » Premiererne «. Berg vidste det ikke og gjorde tegn med skuldrene. Lidt efter lidt blev der stille — diamantdamen sad hvidkalket og søvnig og gnistrede — alle kom på plads, kritiken langs ad fløjene, færdig til træfning: kars havde plads tilhøjre, med et lyst smil og foldede hænder, som bad han bordbøn ved et opdækket bord, og professor Markus sad højtidelig, med let rokkende hoved, som en provinsoverlærer ved en censur, ved siden af hr. Stæhr. Tæppet gik op. Man var ved hoffet. Folk klappede straks ad den strålende sal i guld og guld, mens der kom pager ind ad alle døre — fler og fler pager, to og to, fler og fler — i trikot. Hele salen blev blot én kikkert - — mænd greb glassene af koners skød eller hænder —: men der var jo flokke, snese — en hær af pager — en hær — rent en hær af trikots. Fruerne sad nysgerrige og stille sammenlignende, lidt generte ved mændenes hidsighed med kikkerterne; somme blev også noget krumryggede i sæderne, som havde de en fornemmelse, ligesom var de selv kommet lidt for nedringede til bal... Nu kom hofdamerne i flok: guld og atlask, guld og silke. Det strålte og det skinnede. Fler og fler — det hørte jo aldrig op — der måtte da være hundrede... Man slap kikkerterne og man klappede tæt, over hele salen. Det var operettens berømteste numer, » Kyssenes kor « man fangede, man valsede, man kurede og kyssede. Publikum jublede; man ville have det om og atter om. Her kysses vi, som har jour; her kysses vi og gør kur. Her kysses vi. Glade i bifaldet kroede kordamerne sig som killinger for rampen. Man kom ikke mér ud af stemning, mens konflikten tilspidsedes, og alt blev en tummel af støj og danserytmer: gåsepigen forfulgtes af en prins, og en prinsesse forfulgte hendes hyrde. Man lo og lo. Akten havde i betænkelig grad trængt til den » mildnende hånd*: der var strøget, så man forstod ingenting, undtagen — at der var to brudekamre beredt ( i kulisserne ) og at der blev meget mørke. — satan, satan, sagde lange hvert minut med voksende inderlige betoninger, han havde knebet Berg både gul og grøn i armen. — satan, satan... I yderste grad havde bearbejderen trængt til » sin mildnende «, mens prinsessen og gåsepigen svirrede i nat-musseliner ud og ind mellem dørene... • så blev det ganske nat, og pagerne holdt vagt, i lange kapper, nynnende sagte » Kyssenes sang « — foran de elskendes døre. Hist kysses de og gør kur. Våge må vi, som har jour. Ene er vi. Der var ganske stille i salen udover halvmørket af hoveder, der langsomt rokkede, som nynnede alle uhørligt med. Varmt var der blevet. Fru canth havde slået sin store vifte op og vuggede den efter takten. Finalen kom: hofdamer brød ind med kandelabrer; vagten fløj til med sabler; pagerne skreg, og hofdamerne hvinede... Prinsessen kom i frisérkåbe, og gåsepigen var ganske i natdragt... O ve — o ve, hvad her dog skér: hun bliver aldrig lykkepige mér. De svingede med kandelabrerne og de klirrede med kårderne, hofdamerne tørrede tårer i slæbene... Ingen forstod et ord; i orkestret kæmpede tromme med triangel... Der var ikke den, der hørte ørenlyd: det var glanspunktet af operetten. Tæppet var nede det måtte op igen. Publikum raste, det måtte op igen. Bifaldet lød som store drøn fra galleriet. Det måtte op igen. Man strømmede ud fra bænkene, og man klappede i gangene, hede og sammenstuvede, mens alle snakkede. Oppe i logerne sad damerne varme og glade, med fremskudte Buster, som en række spurve, der soler sig. Kun diamantdamen forblev dorsk og ligeglad og gnaskede marzipan af sin pose. Kritikerne sankede sig tilbunke i hullet ved orkestret... Man talte om antallet af opførelser — man mente tredive... Redaktør Isaksen førte energisk næsen op og ned, snusende hen mod tæppet, som om han ville grade 12 stykket ved hjælp af lugteredskaberne, og kars sagde, seende ud over salen, med et langt sultent blik: — ja godtfolk — nu var der penge at tjene med en treakter... Berg og lange kom ned i bazargangen. Man skubbede og man stødte; ingen hørte ørenlyd for latter og støj. Det var det unge København strålende og stramt i klæderne, overmodigt i gasluft og trængsel, som fisk i vandet. —• nå — i, det var Blom, der standsede foran Berg og lange midt i trængselen og gik halvt i knæ, mens han viftede med den oprakte hånd: ka’ vi no’et, vi københavnere. — fa’en tage mig, er der stemning der? Blom lo, så man så’ alle hans hvide tænder. — ja, sagde lange nikkende, der er » Bevægelse « — det kan man ikke nægte. De ville » sé at finde en soda «, og de trængte frem gennem stimlen, men de kom næppe af stedet, mens de brændte vittigheder af og gav håndtryk — kredsen Blom gav hånden ved blot at strække en oprakt tommeltot frem mod genpartens hånd til tryk—; til sidst fik de dog erobret en sofa lige inden for restaurationsdøren til gangen, hvor sværmen sivede forbi som en vandrende mur. I selve døren var der en trængsel, så man blev drejet som bønner i en kværn. — tummel, lo en ung dame lykkelig over til Berg — det var en skuespillerinde fra kongens Nytorv — og blev drejet ud igen. — nå — således, sagde Brodersen og førte spidsen af pegefingeren hen under næsen, mens han snøftede. Det var i kredsen Blom tegnet til, at noget havde » Vildtlugt «. — sludder, Broder, sagde Blom, Broder gør s’gu det hele til ét stort — » nok sagt « — bare for at hæve byens anseelse. Alle lo. Broder har ingen mening, sagde Berg. — så? Brodersen havde et fedtet organ, så det altid lød, som han vrængede: ja — tro i — for mig på de rénlivede jomfruer fra bi— be—len, sagde Brodersen. Man talte om » Diamantkvinden « —: hun pynter, sagde lange. Det hjælper alt sammen. — og signalet lød til at bryde op. — ja, ja, sagde lange, som holdt af at tale i en tone, som om han sluttede en generalforsamling. Vi får s’gu dog pudder i logerne — gamle folk. » De gamle folk « slentrede hen ad gangen, hvor der begyndte at blive tomt, og tog afsked med nik. Berg blev råbt hen til Fru canth, som i en nichesofa under meget spektakel fik kredenset sodavand af Edvard sundt, fuldmægtigen. — kære — giv mig ret, råbte hun. Er det ikke for bæ'lam... Hys, Edvard, hvad jeg siger, det er rædsomt med den anstændighed. Fru canth var en lille vever dame med et ansigt, der hovedsagelig bestod af et par store, allestedsnærværende og blanke øjne. Hun gererede sig som en mellemting mellem et egern og en abekat og kaldte » af princip « alle herrer ved fornavn. Fru canth gyngede på sofaen, med fremstrakte fødder, så man så’ et par spændesko med et par mørkerøde silkestrømper op over anklen. — gennembrudte, sagde hun og pegede. Ægte varer — sagde kræmmeren... Hvormange jeg har købt, lille Edvard? Seks par. — men — gud... jeg snakker... Fru canth satte spændeskoene med et stød i gulvet: hvor er manse? Han aner jo intet om regningen... » Mansen « var assessoren, en forskræmt lille herre med nogle tynde hårtotter og et par forvågede øjne. Han så’ ud, som om han altid fik præsenteret en regning. Fru canth råbte ham regelmæssigt ud et par gange i timen og han blev så funden bagved fruen, som havde han været gemt i en kjolefold — hvorpå Fru canth sagde: — nå, manse, og nikkede til afmønstring. Man hørte korstemmerne ned oppefra. — bevares. Fru canth stod op: tak. Hun rakte i stiv arm sodavandsglasset hen til sundt: dø, børn. Hun gik med » Manse «; vedparkettrappedøren stansede hun: Edvard — man mødes jo efter dagens gerning — i » Bethesda «. Sidste akt gik. Den endte med et soldatertableau, hvor gardens musikkorps blæste på horn. Berg og lange var nogle af de første, der kom ud. — tivoli, sagde Berg og slog droskedøren i. » Institutionen « gav den sidste i'yrværkerifest i sæsonen. Mængden brød ud af alle porte, skyllede liv og støj ned over trappen og frem over gaden — gennem Strandstræde trallede række efter række. Ude på kongens Nytorv flød man sammen til højlydte, lystige øer, hvor de muntre sporvogne brød ud og svingede bort hver sin vej, frem ad sporene. Så delte støjen sig — ind i gadernes store, ventende gab. Og svagere og svagere rullede den frem gennem husenes store stilhed; piblede ind i en port, ned i et stræde — som om stenrækkernes tavse grå langsomt havde suget den til sig. Hist kysses de og gør kur. Våge må vi, som har jour. Ene er vi. Banditterne om » Hesten « havde dorsk rejst nakkerne en smule og brummet — nu tænkte de videre med hovederne ned i deres hænder, og kun en omnibus klaprede tungt op gennem tavsheden. Tivolis navn strålte i gasbogstaver: pantomimen var lige endt, og skarerne drev rundt under de illuminerede Buer. — kom du, sagde Berg, lad os suge lidt luft. De vendte og gik ned mod basarplænen, der lå foran dem som i en lys sky; gaskuplerne slog matte arabesker gennem det fugtige græs og kunstbedene prangede i dugget pragt under skær af lamperne. Rundt om i træranden hang de farvede balloner som skinnende kæmpefrugter. De gik frem. Berg standsede: midt i den musikfyldte luft rejste basaren stille sine strålende Buer. Alt lyste, kupler og minareter. Et vindstød drev nu og da de viftende flammer sammen som til sitrende lyn fra minareternes spidser; og over de slanke tinder lå sénsommerhimlens stjernestrøede dunkelblå. — ja, her er.smukt, sagde Berg dæmpet og langsomt. — smukt er her, sagde lange og fløjtede til hornmusiken glad ud i herligheden. de vendte om og gik atter ned gennem koncertsalsalleen, hvor gasbuerne spændte sig som lyse æreporte over hovederne: aften — Berg og lange, lød det bag ved. — god aften... Det var lille-gerster af cirklen Blom, der skød på dem som et lyn, stokken bagud og næsen frem: er her med de gamle, sagde han og skød skuldrene op, lemme-souper... — tak, skød lange ind. — tante fra skan derborg, sagde Gerster. Herinde for at få tænder. Vi gemmer hende i divanen... Hvordan var 'et så derude? De begyndte at gå. — nå — net... — kostymerne fra Paris, — Gerster snøvlede som en udråber på et marked: — med en tomme sat til over knæene — man kender 'et... Nå — må hjem til passagérgodset. Dø — børn. — dø. Gerster fo’r afsted som en pil, han gik altid med fremstrakt Hals og sammenknebne øjne og bevægede næseborene, som om han stadig vejrede luften, hvor han kom frem. — satan — så de har megen familie fra provinserne, sagde lange, da lille-gerster var ude af skudvidde. — ja — der er de jo også fra... — ja, sagde lange. Men professoren gør sig s’gu dog med sin høremaskine, — — ja — hun er en klog kone, sagde Berg. Hun har fået udrettet noget i de par år. — ja — Pokkers, sagde lange, det er jo ikke mér, siden de flyttede fra Randers.... Det var, som kom de ind i en dansesals svirrende tummel af stemmer og lyd nede ved koncertsalen. Lige fra stengrotterne til frem under kandelabrerne, hvis prismer lyste, var det kun ét vandrende, mudrende myldr; og indefra, hvor man over stimlen så’ dirigenten med det hvide bryst som en stor dukke, søgte de forvildede polkatakter ud over hovederne, hvor unge piger greb dem i flugten og nynnede. Berg og lange havde kæmpet sig frem gennem stimlen til divanens trappe. Nu rystede de sig, som hunde, der kommer op af vandet. — det tro København, sagde Berg, seende ned over sværmen. — aften, hr. Berg, aften... To roastbeef... sazice tartare... Kellner Jensen viftede allerede krummerne af det yderste verandabord med sin serviet — bankherrerne, hr. Berg — Berg havde sét prøvende over til højre mod en højrøstet herre-pousse-café i hvide slips... Lille diner, sylten kuverter... er ved kaffen, hr. Berg... Hr. Jensen skød undskyldende højre skulder i vejret og smilte illustrerende tilstanden. — vel — vel... Kellner Jensen drejede som en top... To alliancer. Væk var hr. Jensen. — der har vi professorens, sagde Berg, der stod i døren og mønstrede salen. Professor Gersters havde okkuperet det højre sofa-hjørne og slået krans om tanten med det nye gebiss, som hofdamerne i » Svinedrengen « om prinsessen. Hele salen var så fuld, at opvarterne knap kunne komme frem mellem stolene, og der blev råbt og bestilt og klirret: » Vel « — » vel «, så ingen ganymed havde kjoleskødet frelst. Mens et par bankherrer fra provinserne ravede hummerrøde rundt i forvirringen — i svalehaler og brandspande — og faldt venner og bekendte gladelig om halsen over bordene. Ovre i den venstre sofa præsiderede Fru canth i » Menigheden «, også kaldet » de sikre «. Det var den snævreste canthske kreds: tre, fire familier, men, som Fru canth sagde, » af den rette ånd «. Sommer-stamsædet var denne venstre divan-sofa, af Fru canth kaldet » Bethesda «, til forargelse for Fru mølbom. Fru mølbom, der evindelig førte poder enten til dåb eller til konfirmation, havde små religiøse anfægtelser. Iaften var hele den » sikre « kreds samlet: de fire Fruer, Fru canth selv. Fru dunker, Fru mølbom og » Tante « strøm: » vore tre ungkarle*: sundt, redaktør Scheele og Bastrup af toldvæsenet, også kaldede » de små «, samt mændene. der blev råbt så længe på Berg, til han bugserede sig frem til bordet. Damer og herrer førte ølglassene fint mod flaskerne, hvad der betød akklamation: plads for lille Herluf — plads for lille Herluf, råbte Fru canth... Luften svirrede af herre-fornavne — damerne i kredsen canth kaldte alle herrerne ved fornavne undtagen deres respektive mænd — og Berg blev klemt ned på en stol ved siden af hr. Mølbom. — for bæ’lam — for bæ’lam — Fru canth var stadig ved operetten —: noget for den små Edvard. Fru canth drak buketten af en carlsberg med sundt, der strålte på en sofaplads mellem Fru mølbom og Fru dunker, med skuldrene skudt behageligt op, som en mand, der endelig er kommet i kakkelovnskrogen. Fru dunker pillede uafladelig rejer til Scheele med nogle ringebesatte, nervøse fingre. Hr. Mølbom konverserede Berg. Familien mølbom havde gjort deres ferieudflugt til møen: fa’er og mor og Arthur, sagde hr. Mølbom. Dejlig tur — fem dage for hundrede tre og tredive kroner... — tre mand— tre mand, de! gentog hr. Mølbom. — far og mor og Arthur — hr. Mølbom nikkede over til Arthur, som var hr. Bastrup af toldvæsenet. En lang nøddeknækker, der brugte kulsur natron til sin mad ( om foråret drak han og Fru mølbom samme brønd i Rosenborg ). — fem dage, sagde hr. Mølbom. Damerne talte om Fru canths strømper: lille Herluf har sét dem, råbte Fru canth. Har lille Herluf ikke sét dem? Berg måtte bevidne, at han havde sét dem, og der blev en strømpedebat over alle bredder. Det intimere lingeri var den canthske damekreds’s bedste emne. Man gennemgik det stadig påny til det diskreteste mellemværk. Ved vintersammenkomsterne havde alle damerne kniplebrædt og kniplede løs på forøgelsen af raffinementerne, mens herrerne gav råd og dømte om modellerne. Fru strøm havde sét et mønster ( Scheele fik sit rejebrød rakt på en kniv af Fru dunker )... hos Davidsens... Og hvad havde Fru canth ikke sét — i dag hos Vett — en model til chemiser... — nogle chemiser, tante strøm, — Fru canth så’ ud, som om hun ville sluge chemiserne — uden ærmer... Alle damerne kastede sig over de ærmeløse » inderste «; hr. Mølbom, der var færdig med prisbilligheden på møen, sagde: — tre mand, og faldt pludselig hen med begge sine fyldige hænder stemte fast mod Bergs lår. Hr. Mølbom var sådan: han faldt pludselig hen og glemte verden i en øm stilling mod et medmenneske, og sad så med stirrende øjne ud i rummet. — ja, sagde Berg sådan noget som for tyvende gang, der er kønt på møen. Der blev et ståhej i anledning af ankomsten af billedhugger Pless. Der måtte skaffes plads til ham, og man rykkede så tæt sammen, at ingen kunne røre benene: la’ ham sidde på skødet, råbte tante strøm; Pless kom ned ved siden af Fru canth. Damerne var så ivrige, at de skød tallerkenerne bort og tegnede mønstre på dugen med neglene; oberstinde strøm sad og skinnede, rank og stormægtig, med sine stikkende øjne rundt i kredsen med et smil, der bugnede af forståelse; kun Fru mølbom — der altid var rød i kinderne og på grund af for stramt korset ligefrem ophovnet — sad med stiv hage som den personificerede forargelse. Fru mølbom havde i det hele taget nemt til at antage et udtryk, som om hun lugtede til et løg. Hr. Mølbom vågnede og så’ over til sin halvdel. — vi to, mor, sagde hr. Mølbom og løftede glas. Hr. Mølbom kaldte altid sin kone for » Mor « med et udtryk af inderlighed på ordet. Fru mølbom havde skænket ham otte børn fra nitten år og nedefter. — vidne, hr. Berg, sagde hr. Mølbom, vidne, Arthur... De drak alle fire. Damerne var stadig ved lingeriet: ja — i hver vask lod Fru dunker sine mellemværk bløde i kaffe... de så’ ud som ægte... — men gud, det arbejde — damerne råbte... Ja, Fru dunker gjorde det... i hver vask ( Fru dunker blev ivrig )... hun blødte dem med en klud — hvert mellemværk... Scheele vidste detl — lille Carl véd det, lille Carl véd det, råbte Fru canth. Sundt så’ op fra sin mad og strakte armene i vejret: ja, sagde han, livet er rart,-mens tante strøm og Fru canth lo, så ingen hørte ørenlyd. Midt i støjen sad ægtemændene dunker og strøm stive og ubevægelige, daddelløse, med dannebrogsordenens små bånd i knaphullerne, og drak en gang imellem hinanden stille til; hvorpå ingeniør dunker igen faldt hen med halvlukkede sløve øjne, som om han sov, mens oberst strøm forblev rank med sit lange, kønne napoleonsskæg og et høfligt-opmærksomt smil, som om han stadig hørte på en bordtale. Lille canth gemte sit forskræmte og rynkede ansigt bag oberstindens brede buste, og de tre ægtemænd blev midt under lystigheden siddende med stadigt det samme udtryk i ansigterne, ubevægelige som tre avtomater. Hr. Mølbom drak bestandig rækken rundt og tog vidner med et åndsfattigt udtryk i ansigtet. Fru dunker, der altid var febrilsk og blev støjende ved den mindste lejlighed, for at holde Scheele i ånde — var blevet ved sit om de kaffe blødte mellemværker, og debatten blev stadig hedere, mens Fru canth lo, så hun måtte holde sig i siderne. Pludselig vendte hun hovedet og sagde: — hvad si’er Pless? og der blev en ny latter, hvori selv obersten deltog: Pless sagde nemlig aldrig noget. Han kom kun i menigheden for at spise og fylde en l’hombre ud for ægtemændene; han hørte — ligesom Berg — kun til udenværkerne og gik under navnet » Neutrum «. Mens alle blev ved at le, så’ Berg sit snit og tog afsked. Ude på verandaen sad lange og så’ krænket ud over en med brød kemisk renset tallerken: det er så morsomt at sidde ene, sagde han, når man er i selskab. — du kender jo Fru canth, sagde Berg og slog tartaresaucen over kødet. Man kommer aldrig derfra. Ovre ved café’en blev der slået på glasset, og konsul Møller fra Nibe fik ordet ved en bordende. Men i herrerækken mod verandapillerne drak man glade privatlikører i flæng, og konsul Møllers nabo blev ved at slå et par kærlige arme op om konsulens skjortebryst; ja vel, min gamle ven, ja vel, sagde han — så konsul Møller aldrig kom videre end til » højt at glæde sig, mine herrer «, hvad han blev ved at gøre, med ansigtet vendt mod honoratiores, en etatsrådsrække, der sad ind mod væggen, ranke og repræsenterende, med såre tomme ansigter. — hva’ er det for en forsamling? sagde Berg. — véd s’gu ikke... En bankdelegation, tror jeg — konferensråd Hein står i spidsen — de vil danne en centralbank eller sådan noget — for at samle kapitalen... — ja så... Berg og lange sad med albuerne på bordet og så’ ned over sværmen ved koncertsalen. Et par gamle let-på-tå ved bankbordet havde rejst sig, mens konsulen fra Nibe klinkede langs vinduerne, og listede ned ad trappen med åbne overfrakker og lommetørklæderne bundet om halsen... De forsvandt ovre i alléen, drejende om alle skjorter.... Strømmen dernede blev ved at bølge frem og tilbage, mens en gang imellem blikinstru menterne bruste ud i en takt, der nåde op til verandaen, og indefra latteren fra det canthske bord lød ud gennem vinduerne. Ovre ved bankdineren var der blevet mere stille, herrerne med ryggen mod haven havde vendt sig, og de så’ alle ud over mængden mod den lyse koncertsal. Der blev applauderet dernede, først inde i salen og så udenfor; det lød som en stor brusen op til verandaen. — da orkestret intonerede igen, kendte man » Honnørmarschen « og alle herrerne råbte bravo og klappede ud over rækværket under larmen. Konferensråd Hein klappede for, med små distinkte håndklap, som slog han takt; og alle blev ved at applaudere, så agent Høyer, delegeret fra Viborg, der sov yderst på hjørnet, barhovedet, i sin brunrøde paryk — med den høje hat under stolen og med muffediserne trukket halvt frem over hænderne, der var foldet på maven — vågnede med et ryk mod sidemanden og troede, der skulle stemmes i byrådet.... Da klap og bravo var døet hen, slog konferensråd Hein på sit glas og sagde siddende, at han ville tillade sig at meddele h. M. Kongen denne » spontane ovation « — han vidste, i hvor høj en grad det ville glæde hans majestæt. Og da alle klappede, under langtrukne bravoer, der gik over til et stort hurra — etatsråderne åbnede mundene taktfast, ni gange, stumme som havets fisk — rejste konferensråden sig og sagde højtideligere, med glasset i hånden, mens der blev stille: han ville sikkert bringe hans majestæt denne forsamlingens gentagne hilsen. De véd det, sagde han og talte, vuggende let frem over bordkanten: de véd, mine herrer, hvilken højsindet protektor, hvilken utrættelig beskytter af ethvert fremskridt vort land har i hans majestæt. Det er mig personlig bekendt, at også disse dages betydelige gerning — denne store sammensmeltning af så anselig en del af al landets kapital — af hans majestæt er blevet hilset med glæde og håb. Det må være os en tilfredsstillelse — for os alle, mine herrer, en tilfredsstillelse og en lykke at vide vor ophøjede konge i spidsen for vore bestræbelser med sine nådige ønsker om vor fremgang.... Der blev atter råbt bravo, og konferensråden sluttede med et højt » Leve « for hans majestæt. Man hørte de sidste toner af honnørmarschen, mens hurraråbene døde hen; der var kommet en høj, løftet stemning over hele selskabet, man talte om de store nationale foretagender, om omvæltningerne i agerbruget og havnen i Esbjerg. Redaktør og bankrådsmedlem Svendsen fra Ålborg rejste sig: han ville dog kun sige nogle få ord, de sidste i dag — og de skulle henvendes til hr. Konferensråd Hein. Der blev råbt bravo, så ingen hørte mere end » Fortjenester, alle kendte », og redaktøren måtte vente, til dirigenten havde skaffet ro. Så sluttede han af — med højt hævet glas — med et leve for ham, mine herrer, der havde givét kapitalen vinger i dette land. Et leve for vor stands icaros, hr. Konferensråd Hein. Leveråbene ville slet ikke holde holde op, og alle stimlede sammen om konferensråden for at klinke. Etatsråd Blom, landstingsmanden, lod sit lille miniatur-dannebrogskors glide hen mellem sin tommel og pegefingeren og sagde: — ja — vore produkter er blevet guld. De gentog etatsrådens sætning rundtom, og et par af herrerne rejste sig: de måtte have luft ved igen at klinke kraftigt med etatsråderne. Mens justitsråd horn — fra Assens, ridder af Vasa — nede i sit hjørne sagde en sætning af » Dagbladet « om » Guld, gravet ud af vore gamle volde «, og alle sad så oprømte, med strålende ansigter, som havde de alt det rare guld foran sig på dugen. Konferensråd Hein talte ikke mere. Han sad i tanker og førte cigaren til og fra den smalle mund, mens han fulgte de fine tynde røgskyer med et smil. Ovre ved rækværket havde alle herrerne vendt stolene ud mod sværmen, og konsul Møller sad halv salig og lod sin serviet dingle langt ned fra rækværket over mængden, ligesom om han anglede. — det er fiskene, sagde han og grinte af sin egen vittighed, så han var lige ved at gå ud over rækværket, og en hel del provinskolleger lo med, til der pludselig blev ganske stille og man tav genert. Men konferensråd Hein var vågnet af sine tanker ved latteren og uden at have hørt den jyske vittighed sagde han, med et glimt i øjnene, seende frem over mylret og salen. — ja — liv er her blevet. —------------berg og lange gik ind til Gersters. Familien så resigneret ud og dukkede over melon med sukker i rundkreds om tanten, der var i atlaskmantille med chenille, og som endnu kun besværligt talte med de nye tænder. Da Berg og lange blev præsenteret, gav hun hånden, som om hun stak fingrene ind mellem tremmerne i et menageri. Professorinden bød på et lille stykke melon til et glas vin, og de fik plads ved bordet. Man talte om landet og sommerophold. Lange sad ved siden af professoren og illustrerede ham en badesæson ved Bovbjerg med mange impressionistiske billeder, mens professoren umærkeligt rykkede længere og længere ind på sin stol — hvert moderne udslag af den langeske sprogbrug skar gennem ham som en kniv og sagde gentagende, at luften anerkendt jo skulle være ganske fortræffelig ved Bovbjerg.... — ja — hvad lange angik, kunne han sige, hans nerver havde danset.... fruen smilte, med sit vågne, behagelige værtindeblik stadig hen over bordet — også professoren sørgede hun for, så bød hun ham, og s a a rakte hun ham noget med en egen dæmpet omhyggelighed —

1889_BangH_Tine

Herman

Herman

Bang

Tine

male

male

dk

Bang

Tine

Bang

Tine

n

roman

Schubothe

KB

haves også fra datasprint

N:/nors/romankorpus/1800_romaner_fraKB2017/Bang

1864

1864

CANON_HISTORICAL

Denne bog tilhører dig. Den gang, da du endnu var stærk og lykkelig, gik vi en dag, som vi, mens jeg var dreng, så ofte plejede, når skumringen faldt på, en « ønskevandring » ned ad byens gade: i butiksruderne pegede vi ud alt, hvad vi ønskede, vi delte og vi stredes om de herligheder, som ikke var vore. Den dag standsede vi også foran boghandlerens vindue, og du læste alle bindenes titler og sagde: når du nu en gang skriver en bog, skal du sætte mit navn på dens blad. Og siden, da du allerede var syg og vi så ofte gik i « lundens » tyndede allé — du trængte til septembers sene sol — tog du en dag min hånd, og du sagde med din stemme, der var bleven så fuld af angst og af kærtegn: når jeg nu er død og du, min dreng, en gang er bleven en kunstner, vil du så sé, love mig så at sé til, at de ikke — helt glemmer mig? Og du græd, moder, fordi du skulle dø. Hvad du bad om, har jeg aldrig glemt. nu sætter jeg dit navn på denne bog. Jeg véd, den er ikke din kærlighed så lidt som dit hjerte eller din ånd værdig. Men dens fortælling er groet i mit sind ved mindet om dig og det sted, hvor du fødte mig. Du kaldte det til din død dit hjem. Ufredstid og fremmed magt hærgede snart den lyse plet, hvor der var blødt og lunt for dig, der skulle leve i glæde og sol. Som fjenderne til vort gamle Bo, kom snart også ulykkerne til os. Og nu, hvor du længst er død, sætter jegdit navn over denne bog om nederlagstid og vort tabte hjem. denne fortælling er næret ved minderne om mit første hjem. Indtil for få år siden troede jeg at eje kun tre klare og uforgængelige erindringer fra denne min første tid. Det var tre billeder og min moder var midtpunktet i dem alle. Jeg sér moder i den store dagligstue i adserballig sidde sortklædt ved det midterste vindu, stum og ubevægelig og ganske bleg, med de hvide hænder i sit skød. Hun talte ikke og græd ikke. Men vore hænder — vi børn var vel angst over denne uvante sorg og trak i hende og spurgte — strøg hun bort, som smertede det hende, at de berørte blot hendes kjole. Det billed-minde var min barndoms første. Jeg tror, det andet må skrive sig fra omtrent et år senere. Med min moder gik vi — min søster og jeg — ilsomt, så jeg knap kunne følge, hen ad en vej og over en mark. Vi kom til en grøn banke og vi gik derop. Vi så kirken hjemme og andre kirker og mange huse, som jeg endnu sér ligge mellem grønt. Og moder tog mig op, og hun pegede på sted efter sted over landet, til hun tav igen og kun græd og græd. Mig satte hun ned på græsset, mens hun blev ved at stirre ud over det grønne land — siden syntes jeg som barn, at vi den daghavde kunnet sé over den hele 0 —: mor, mo’er, blev jeg ved, hvorfor græder du? — fordi vi skal rejse, svarede hun. Næste dag rejste vi bort fra vort hjem. Det sidste minde står i nøje sammenhæng med dette. Vi var i Horsens, hvor jeg dreng syntes, som var vi blevet fattige stakler, fordi byværelserne var så meget mindre og aldrig nogen kom og besøgte os. Det var aften eller nat og det stormede. Moder krøb rystende sammen ved bro’r Åges vugge — og hun må være sprungen hastig ud af sin seng, for jeg sér hende i natkjole med det lange hår — med sine alsiske piger rundt om sig og os, der skreg. Og pigerne skælvede, så de knap kunne holde os i armene, og alle døre stod åbne og klaprede og et vindue — skønt vi næsten intet havde på. På gaden var der trampende trin af mange, hastige fødder og signaler af angstfulde horn. — hvad er der — hvad er der dog, mor? Skreg vi. — det er de danske, som flygter, sagde mo’er med sin frysende stemme, og vi græd højt op, mens de alsiske piger jamrede som to hunde, og vi hørte bestandig, bestandig folk, der løb på gaden, og tropperne, der ilte, og hornene fjern og hornene nær — gennem stormen..... Jeg tror, at dette ene billede af flugt og hast og skændsel har været nok til at gennemtrænge hele mit liv. Jeg føler endnu dets minutters angst i min pen, når jeg skal skildre sammenstyrtning, tilintetgørelse, død, ruin. Allerede i min allerførste produktion har indtrykket været stærkt nok til at skabe en skildring, som « står ». Og siden har samme indtryk forklædt sig gang efter gang i billeder af ruin — indtil den dag, hvor det helt tog magten og helt ville udformes i denne bog. Hvorledes har det vel i det hele forholdt sig med disse tre erindringer, som har grebet så fast om min hjerne? Har de gjort det kun fordi de ramte ned i tre alt uddybede lejer i mit temperament. Eller har de — uvanlige som de var — selv dannet med egenmægtige hænder og slået de uløselige knuder i det begyndende fødselsliv? Vist er — som et slags ledemotiver finder jeg dem i min produktion lige til denne dag. Det er min overbevisning, at den sortklædte sørgende i adserballig stue — som en sortklædt alabasterstatue så jeg hende siden — er den første moder til Nina Høeg og Katinka Bai. Det indtryk har født deres stumme sorg og deres resignation. Og hin første afrejse har sat lige dybe mærker. Opbrud, opløsning af hjem, bortdragen, afsked melder sig smerteligt i alle skildringer — i denne bog er afskedens bitterhed kun indledningen. Men frem for alt genfinder jeg bestandig — i emner, i fremstilling, i stil — overalt, hvor jeg skrev og hvad jeg skrev: lyden, tempoet, skrækken i de allarm signaler, der kaldte tropperne til flugt fra Horsens. Disse tre minder var, som sagt, indtil for et par år siden de eneste, min hjerne fra min allerførste barndom svntes at have bevaret. Men i udlandet brød flere frem. Det var mens jeg omgikkes med formlægningen af « stuk ». Enhver kunstner vil vide, hvor mange fif en kunstners hjerne, når han udkaster planen til et værk eller begynder på at forme det, bitter på for at gf holde ham fra hans forehavende. det er det ejendommeligste dobbeltspil af verden, dette mellem kunstneren og hans hykleriske nerver, der af skræk for alle de anstrengelser, som venter dem, ved tusind kunstgreb vil forpurre hans plan. Det er en evig overlisten af hinanden som to fiffige spillere, hvoraf hver véd om den anden, at han snyder. Hjernen indgyder ikke alene uger igennem kunstneren ubetvingelig skræk for blot synet af en pensel, modellerpinden eller blæk. Nej — den forvirrer ham ved at tilkalde som hjælpetropper storme af fremmede minder og hans plan uvedkommende erindringer. Den belejrer ham med andre idéer og pludselige udkast, hvis fata Morgana synes selve den fjerne fuldendelses sikre kyst. Under en sådan tvekamp mellem den frembringendes vilje og hjernens modvilje mod at lægge sig under en kunstnerisk plans åg — var det just, at alle minderne om hjemmet på Als i myldr brød frem. Jeg så pludselig steder og ansigter og personer med gestus og lader og hørte lyd og tonefald og fornemmede som luften selv. Jeg erobrede — og det mod min vilje, ti jeg ønskede jo helt at tilhøre en ganske anden sfære, luft og plan — ligesom fra et mørke, der langsomt lettede og veg, hele mit første hjem tilbage. Dette sted, som. jeg forlod før krigen, og som jeg ikke har gen sét i fem og tyve år, lå til sidst for mig med hver sti, hvert busket i vor have, hvert rum, hvert tapet i vort hus. Og jeg genfandt landsbyen med gårdene, som de lå, og vejene med de levende hegn og kirkepladsen med smedjen ved det lille kær og skolen, hvis beboere jeg gensaå. Og siden har disse minder ikke villet forlade mig. De har hidkaldt fler. De har væbnet sig med selve livets tydelighed og magt. Og som de første gang pludselig brød frem fra lag i erindringen, som bevidstheden ikke kendte, således har de også inde i egne af mit sind, hvis liv er mig dunkelt, langsomt, men alt sikrere og sikrere samlet sig uimodståelig just til et billede af det tabte og hærgede hjem. Denne bogs Melodi blev atter allarmsignalerne og flygtende fodtrin. Lad mig her sige ét. En bogs fødselshistorie vil være mange særdeles ligegyldig. Der vil heller ikke fattes dem, som vil sige, at jeg fortæller alt dette og fører den ganske snak kun for en gang igen at kunne selvbehageligst underholde et æret publikum om mit fortræffelige jeg. Eller, at jeg forsøger ved at posere med mine erindringers tydelighed og prætenderede klarhed at give min af disse minder groede historie noget relief. Det er dog ingenlunde så. Jeg véd såre vel, at den tydelighed, erindringerne har for mig, slet ikke vedkommer læseren. Han dømmer kunstværket kun af disse samme minders evne til gennem værket at påvirke og overbevise ham. Det er måske endogså såre uklogt på en måde at pille en bog op for at vise, hvad der er indeni og bagved. Ethvert stykke kunst bør helst stå frit og tale for sig selv. Men Tingen er, at jeg tror, det ville være interessant for psykologen og mere oplysende for kunstens væsen end visse nylig atter fornyede æstetiske diskussioner — om forfatterne en og anden gang oplyste om deres arbejdes fødsel og veje og søgte at kontrollere de hjernens processer, som ledsager deres frembringen. Måske ville man således få mere end ét vink, der tændte hastige og fjerne lys inde i sjæleli vets ha 1 vmørke. Både kritik og publikum klagede i « stuk » Over fremstillingens ulidelige uro og den trængselslignende skare af personer. Jeg har i denne fortælling søgt at mindske uroen og indskrænke personantallet. men hvorvidt det er lykkedes mig, véd jeg lidet om. Denne uro og mangfoldighed bunder, tror jeg, i det syn, ingen kan forandre. Jeg sér nu en gang således. Jeg sér mine personer kun i billede efter billede og kun i situation efter situation hører jeg dem tale. Jeg må ofte bie i timer, før de ved et blik, en bevægelse, et ord forråder mig deres virkelige tanker, som jeg jo kun kan gætte ligesom jeg gætter andre levende menneskers — deres, som jeg omgås og kender. Hvis jeg da ikke anstrenger mig for at gøre den ene og korte situation, hvori jeg sér dem, bevægelsen, den lille bevægelse, hvori de forråder sig, tonen af ordene, hvori de blotter sig, gøre det alt sammen så levende, lyslevende som livet selv — hvor kan jeg da håbe at overbevise? At gøre « levende » er da den tunge — og sikkert ofte mislykkede — bestræbelse. Men det levende er jo bevægelse og mangfoldighed. mangfoldighed må der blive. Husk at man kan ikke, når man nu vil skildre denne skole, hvori Tine boer, rive den ud af sit naboskab. Naboernes stemmer trænger ind ad dens vinduer, gennem dens døre. Deres liv blander sig med skolens liv. Som en sten, der kastes i vand, sender skolens skæbner dønninger frem over pladsen både til kroen og til smedjen, og deres begivenheder atter dønninger tilbage, så for at forstå skolens liv må kroens og smedjens vel med. Selv derude over markerne, livor horisonten lukker sig, selv dér må vi vide, at livet fortsættes og at der leves — en rullende vogn, en hund, der gøer, en sang, der høres fjernt, må fortælle det og minde os derom. Vi må, for at denne skole kan illudere som liv, føle egnen, hvor den ligger: vi må befolke øen Als. Har skolens korsvej ikke vejfarende — kører ikke de hundrede vogne den forbi til hundrede hjem og hundrede liv? Nu vel — vi må føle disse vejfarende. Deres kommen, gåen, spørgsmål, hilsner, svar — også de er del af skolens tilværelse og må med. Hvor kan da i al denne bevægelse uroen undgås? Maler ikke tværtimod just uroen al den evige bevægelighed, man vil? Og dette: at læseren ikke « kan huske det ene for det andet » — hvad gør det, når det store helhedsindtryk kun kunne løfte sig med store linjer frem af den uro, hvoraf det er skabt. Kun mangfoldighed og bevægelse kan for mig give billedet af liv. De er mine midler, som jeg ikke kan opgive. Forhåbenlig kan jeg endnu gøre fremskridt i disse midlers benyttelse. Men tusindfoldige er vanskelighederne ved en kunst, som sér livet stift i øjnene, og hvis store, hvis fjerne ærgerrighed er den at fæste dette levende, dette ubegribelige og ubegrebne, dette bestandig forandrede lav. Du bad mig, moder, at jeg skulle sé til, at de ikke helt skulle glemme dig. Nu er min ungdom forbi, og alt, hvad jeg i ti år skrev, skrev for at leve og skrev for at skrive, synes mig lidt at ligge for mig så uendelig fjernt og så uendelig klart. To stredes — og striden vil vel aldrig ende ganske — i alle disse ord: min gamle slægt og du, der kom i den, ny og fremmed. Du bar dens navn med begejstret hengivenhed. Du elskede den som jeg. I ét hundredår havde den fostret statsmænd, landet ikke vil glemme, berømte læger, som generation efter generation var de største og folkekæreste i Norden. Men siden blev dens sønner præster, fordi de besvimede ved at sé blod, og uvirksomme ørkesløse, hvis tomme hjerner måtte kunstig ildnes. Du fortalte mig ofte om vor slægts hæder. En af dens store læger efterlod mig fortællingen om alle dens vildfarelser og dens sygdomme: han ville tvinde — til belæring — sine. Tråde i slægtshistorien. Min slægt i mig skrev vel i min ungdom meget — meget. Men også du, mor, skrev dit. Stella Høeg og Nina og frøken Agnes og Fru Katinka — det er dit blod. Deres skikkelser er dig og dig alene. De er børn af din glæde og børn af din sorg. De har dit ansigt og din stemme. De elsker og lider med dit hjerte. De gik unge i graven som du og af din Kummer. Og hvis de tør leve — selv kun de korte år — så længe bør du ikke glemmes. Over denne bog sætter jeg dit navn som et minde om den lyse tid og dét hjem, man skimter som bag en dør, der hurtig lukkes. Som ufredstid kom over vort gamle hus, kom snart ulykkerne og døden til os. Herman bang. i. Tine blev ved at løbe grædende frem med vognen, mens Fru Berg råbte de sidste ord højt ud i mørket og blæsten. — så reder i nok — i det blå Kammer — i aften... endnu i aften. — ja — ja, svarede Tine og kunne ikke tale for tårer. — og hils— og hils! råbte Fru Berg gennem gråden, vinden tog hendes ord. Endnu en sidste gang løb Tine til og greb efter hendes fremstrakte hånd, men hun fik den ikke mere. Så standsede hun; og, som en stor skygge, gled vognen hastig hen i mørket. Nu hørtes den ikke mere. Tine gik hjem gennem alléen og gården, hvor jagthundene sagte klynkede. Hun åbnede døren til gangen: der var så tomt med de øde knager og Herlufs legetøjskrog, hvor der nu var rømmet ud. Hun gik ind i køkkenet, hvor tællelyset brændte o 7 v med en osende tone mellem resterne fra tebordet. I borgestuen sad folkene stille med Lars for bordenden. — jeg skal hilse, sagde Tine med halv røst, og der blev stille igen. Kun Maren, der sad med forklædet over hovedet som en rokkende byldt, hylede op henne fra ovnen med nogle langelige hyl. — ja, sagde Lars efter en stund betænksomt: nu er de væk, sagde han, og husmanden nikkede til bekræftelse. — så skulle vi nok hytte det til skovrideren, sagde Tine, lavt som før, og gik, fulgt af Sofie indepige, der skulle hjælpe. I gangen åbnede hun døren til dagligstuen. Lampen brændte roligt på det tomme bord, og dørene til de andre Stuer, der stod åbne, lå som tre stille og mørke gab ind mod det forladte rum. — sybordet har hun med sig, sagde Sofie. — ja, sukkede Tine. Pladsen på forhøjningen var tom. — og så billederne, sagde Sofie og pegede. rundt om spejlet gloede de lyse pletter på tapetet frem, mærker af portrætterne, der var tagne ned. Gråden ville op hos Tine også, og hun vendte sig: ja — lad os så tage e i, sagde hun, og de gik med lyset op ad trappen ind i sovekamret. De to senge stod ved siden af hinanden, dækkede af det samme tæppe — det var det, Tine havde strikket sidst til jul; ved fodenden stod Herlufs tremmeseng, tømt. Ved synet af den tomme seng begyndte Sofie at vande høns igen, med tællelvset i hånden, mens hun talte om, da « drengen » var lille; hun havde været Herlufs første barnepige, og der var for tiende i verden ikke anden dreng end han. — han var knap fød’, da jeg blev hans barnepi’, sagde hun på sit købstadjysk, en sær indeklemt sprogart: hun syntes at have besvær med rigtig at åbne munden, og hun slugte de allerfleste af sprogets e’er. — han vild’ aldrig bæres af andre end af mig og så fruen — hun snøftede mellem hvert ord — nej — han vild’ ikke.... — jeg har håret ham no’en gang’ over til fruen, sagde hun, om morgningerne... for der ville han over — hun smilte pludselig gennem gråden — og ha’e varmen, den strik, sluttede hun og græd igen. — ja, sagde Tine, der sad på sengekanten. hun tænkte på vintermorgenerne, da hun med tørklædet om hovedet løb herned, når det lysnede — i skolen var snart det halve dagværk gjort — og hun slog sine tre slag på sovekammerdøren med de flade hænder for at vække Fru Berg og Herluf, der lå i deres søde slummer. Fru Berg kom søvnig op i sengen. Det er Tine, det er Tine, råbte hun, mens hun klaskede med hænderne ned på dynen.„ —- kaffen — ka—ffen, skreg hun med sin glade stemme, så de kunne høre det helt ned i køkkenet, og Herluf begyndte af fryd at springe om som et egern i sengen, i sin lange natkjole. Mens de snakkede, fik Tine skoene af og kom op i fodenden af Bergs seng — der var is på ruden, så koldt var det — med dynen op over sig for at holde varmen. Sådan sad de så og pludrede timevis. Herluf var « kineser » med strittende fingre, og Herluf slog saltomortaler over alle dyner; Fru Berg og Tine lo, så sengene vaklede og gyngede; og Sofie stillede indenfor døren med en slat kaffe i en spølkumme for at få del i lystigheden. men til sidst kunne sode blive fornærmet på Herlufs vegne midt som hun stod, og hun sagde: « barnet skal vel ikke spring’ der og spill’ teater », sagde hun og tog ham ud af sengen for at bære ham ned i dagligstuen og klæde liam på i varmen. Fru Berg og Tine blev i sengene, snakkende i øster og Vester, — munden stod aldrig på Fru Berg, når hun var sammen med degnens Tine — indtil Tine pludselig røg ud af sengen i et sæt: gangdøren var gået. — skovrideren! råbte hun og fik næppe skoene på for lutter fart. —- luk, luk, råbte Fru Berg: luk dog! Og Tine fik nøglen drejet om. — ja, ja, jeg klæ’er mig på, jeg klæ’er mig på, Henrik, råbte hun til Berg, der bankede, og hun lod Tine rasle med vandtøjet, så han kunne tro, hun allerede var oppe.... Sofie stod stadig foran tremmesengen med lyset og snakkede om sin Herluf og fældede tårer både over godt og over ondt. — men en arrig trold var han, det var han, sagde hun. — ja, han var, gentog hun. Tine sad endnu på sengekanten og smilte: ja, hvad Fru Berg dog havde for indfald — så lystige indfald. Hun tænkte på den morgen, hvor skovrideren var kommen i gangdøren, just som de sad i sengene i deres bedste snak, og Fru Berg pludselig havde grebet hende i begge benene — skovrideren var allerede på trappen — og havde trukket hende ned under skovriderens dyne — han var allerede ved døren —: stille, stille, hviskedee Fru berg------- han var herinde allerede — Tine lå som en mus. Og Fru Berg fortalte og hun snakkede til skovrideren, der hørte på og lo og satte sig ned — midt i sin seng. — du sætter dig på Tine, du sætter dig på Tine, skreg Fru Berg, helt åndeløs af latter... og Tine røg ud af sengen, højrød i hovedet og med gråden i halsen, og løb ud af stuen, ned ad trappen, ligetil skolen, og kom ikke i skovridergården tre dage, så skamfuld var hun.... Tine rejste sig, og de begyndte at tage sengeklæderne ud af skovriderens seng og samlede dem udenfor døren. — tag så lyset, sagde Tine, hun ville ikke sé det tømte Kammer. De bar dynerne og madratserne ned ad trappen ind gennem stuerne, hvor alle døre stod åbne bag dem. — det er så tomt, som var vi rejst alle, sagde Sofie. — ja, sagde Tine, der slæbte en madrats. i det blå gæstekammer var der koldt som i en kælder; der havde ingen sovet siden i sommer. Den ene gæsteseng skulle ud, og den anden blev stillet op ad væggen. Mens Tine og Sofie endnu gik og tumlede med lagener og vaskestel, kom de gamle Bøllings for at hente datteren. Da madam Bølling kom ind i dagligstuen i trækken fra alle de døre, blev hun stående på løbetæppet og så’ sig om med tårer i øjnene: ja — nu er de afsted, sagde hun og foldede hænderne. De to gamle satte sig stille på deres vante pladser, to stole ved sofabordet, lidt ud på gulvet — de ville aldrig sidde i sofaen i skovridergården, dér skulle Fru Berg blive — mens Tine blev ved at gå ud og ind og Sofie bar pinde til den blå kakkelovn: hun havde anlagt « tørklædet » imidlertid. tørklædet var tegn til, at afrejsen havde givet hende « hendes ho’edpin’ ». Hun fik den regelmæssig de fem af ugens syv dage og var så grumme uoplagt til at udtale sig udover « ja » og « nej » eller til at foretage sig noget som helst ud over det nødvendigste. Efter en storvask hvilte Sofie ud otte dage i sin hovedpine og kujonerede hele huset. Tine kom frem i døren til skovriderens stue: vil i sé, sagde hun, nu er vi færdige. — ja, lad os det, svarede gamle Bølling, og de gik ind gennem skovriderens stue i det blå Kammer, hvor den ene smalle seng stod forladt op ad den lyseblå væg, og der var koldt, så de to gamle skuttede sig ved det. De stod alle tre foran sengen — Tine havde hængt Fru Bergs billede op ved hovedgærdet. — nå, tier ligger han jo ret så stadselig, sagde Bølling og søgte at lé lidt: alle tre var de lige ved at bukke under for deres sørgmodighed. — ja, når der nu bliver godt varmt, sagde madammen, når her nu bliver varme. De vendte tilbage til dagligstuen og satte sig igen, Tine nede på forhøjningen på sybordets gamle plads. De sagde ikke meget, kun en enkelt sætning nu og da, mens de sad, alle i de samme tanker. Madam Bølling blev ved at sidde og ryste på hovedet og sé ud i stuen: — ja — det har været et dejligt hus, de gamle skulle hjem: Tine ville jo dog blive og vente på skovrideren. Men Tine lod dem ikke gå, de måtte først hjælpe hende; hun kunne ikke tåle at sé de gloende lyse pletter rundt om spejlet, de måtte hænge noget andet op — noget, der kunne dække. Hun tog « kong Frederik » Og « slaget ved isted » og « Fredericia » Inde i havestuen, og de to gamle bar billederne, mens hun løste spejlet. Madam Bølling stod' med heltene fra isted, der kæmpede endnu med de hvide bind om panden. Hun blev ved at sé på dem, og et par små tårer faldt ned på glasset — hun tænkte på dem, der nu skulle miste førligheden og livet. — kom, mutter, sagde Bølling og tog billedet, men også han beholdt det så længe, at Tine måtte tage det af hans hænder. Billederne kom op, og de gamle, der allerede havde overtøjet på, satte sig igen på de to stole og så op på heltene fra isted og på « kongen ». Tine var gået ud og kom ind med et fjerde billede. Det var et portræt af kong Kristian som tronfølger i hestgardens uniform, der havde hængt i et af gæstekamrene. Hun slog et søm ind under kong Frederiks billede og hængte portrættet på den tomme plads. De holdt sig alle tre stille en stund foran de fire billeder. — ja, ja, det er meget ret, Tine, sagde så Bølling, det er dog kongen. De gamle kom ud i gangen, tællelyset i køkkenet var ved at brænde ned. T Tine satte stagen hen i vinduet, så det kunne ivse en smule ud i gården for * forældrene. Fra bryggerset lød der et stort spektakel, det var Maren, der af lutter sorrig tumlede og skurede midt i den mørkeste nat, mens hun sang på melodien: « hvo véd, hvor nær mig er min ende », så det skingrede mod laden: kong fredtik hviler nu på båre og slumrer sødt i bødens blund; nu rinder folkets takke-tåre for drotten fra hvis djærve mund det lod så tit: min tak modtag! C? Jeg svigter ej på farens dag! Forældrene var ude af gården, men Tine blev stående på trappen. Hun lyttede efter jagthundene, der knurrede fra deres skur. så smilte hun: hun ville tage dem over — det ville glæde skovrideren, når han kom hjem. De var dog noget levende til at tage imod ham. Og hun gik over gården og åbnede døren til loen og til hundenes skur. Ajax og Hektor sprang op ad hende under sagte gøen og løb så iforvejen ind ad den åbne gangdør. Inde i dagligstuen satte Tine sig på den tomme forhøjning. Hun syntes aldrig, hun havde været så bedrøvet — så beklemt og bedrøvet som nu, mens hun stirrede ud i den øde gård. Lvset i køkkenvinduet flakkede endnu en gang hen over ladens hvidt — så var også det slukket, og hun så’ bare valdnøddetræets skygge midt i den mørke gård. Det var i går aftes, Fru Berg sad her hos hende på forhøjningen og så’ ud på det bladløse træ: mon jeg kan komme hjem, til det igen er sprunget ud? havde hun sagt og hun havde grædt og lagt armen om hendes Hals. Ude fra bryggerset blev Maren ved at synge, så det lød skingert ud i den mørke gård: og derfor græder mand og kvinde, derfor er glædens dør nu lukt; taknemlighedens hjerter binde en krans, som blomstre skal så smukt: thi mindet aldrig slettes ud om Danmarks fred’rik, nu hos gud! Tine sad med foldede hænder i sit skød, mens Ajax og Hektor lå med store øjne på gulvtæppet ved hendes fødder. Hundene sprang op, og vognen svingede frem for trappen. Det var skovrideren. Han kom ind i gangen, hvor sotie holdt lyset, og han bragte hilsener fra Herluf og fra fruen. — og så er jeg indkaldt, sagde han kort. Han gik ind i stuen, og Tine fulgte. Hun gik langsomt hen og slukkede, ét for ét, lysene på klaveret, som hun havde tændt. — sådan kommer alt på én gang, sagde Berg. Det havde været Tines hele tanke: sådan kom det på én gang; og så tænkte og spurgte hun: véd fruen det? — ja — det var Jessen, som bragte bud’et på dampskibet. De satte sig ved bordet, som Tine havde dækket, og de begyndte at tale med lidt langsomme sløvede stemmer om, hvordan alt skulle blive nu med driften og den daglige dont: med arbejdskraften blev det svært. Lars kom måske med og de fleste af husmændene skulle også afsted. — skovgærningen fik vel hvile, mestendels; til den blev der ikke hænder. — nej, sagde Tine. De talte om de indkaldte. Det var snart en mand fra hvert sted i sognet. De tog dem, så brat det var, fra hjemmene nu. — ja hos Anders tækkemand var det rén Jammer. Ane havde været i skolen i dag med sine to på armen — så hun græd og græd.... For nu var Anders væk-------så hun græd.... Ved at sige ordet begyndte Tine selv at skælve om munden. — ja, sagde Berg, der sidder jo broderen fra den sidste krig — med begge benene skudt væk... — ja, sagde Tine sagtere, og efter en stilhed: det er de krøblinger, som gør folk bange. De blev tavse lidt. Hundene gik kælende til og fra, men de agtede dem ikke. Berg talte igen om driften. På vikar var han da vis. Den enarmede baron Staub kunne han altid få, han var disponibel. — han har jo fået sit, sagde han, ved vådeskud... Og næsten uden overgang, lænende sig tilbage mod væggen og séende frem mod lyset, sagde han: nu er de langt ude på vandet. Tine syntes, det var, som fulgte han dem med øjnene over vandet, mens han sagde det; og hun ville tinde noget at sige, der kunne muntre ham, hjælpe på humøret. Det er vel derfor, du sidder her, sagde hun til sig selv, det manglede blot, du skulle tvine selv. Men hun fandt ingenting. Der blev jo heller aldrig vekslet så mange ord mellem skovrideren og hende; hun havde aldrig turdet snakke op med ham, som var det en anden, herredsfogeden eller kapellanen hos gøtsches eller nogen, som man ikke sådan havde « respekten » for: det var jo Fru Berg, man snakkede med i skovridergården. Tilsidst sagde hun i en tone, der skulle være munter: — og vi, som har aset med det blå Kammer — det kunne vi snart have spar’t både Sofie og jeg! Hun rejste sig. — er det allerede i stand? De får da også alting gjort, Tine. Berg tog hendes hånd og blodet jog op i Tines ansigt — det gjorde det for det mindste, når hun var i skovridergården. — skovrideren skulle vel se det, sagde hun, og hun åbnede døren; men på én gang blev hun stående i studereværelset, og han gik ene ind i gæstekammeret. — hvor der var kønt og varmt, sagde Berg, da han kom tilbage. Tine ville til at gå nu. Hun syntes, det var så uvant beklemmende, som om de to var ene i det hele hus — det forladte hus. Men skovrideren gik hen til bordet og sagde: — der står om bisættelsen i de nve e aviser. Skal vi ikke læse det først. Det var en af Tines fester, når skovrideren læste højt, af aviserne, når de kom, onsdag og lørdag aften, eller af en bog fra bogskabet — alle oehlenschlågers tragedier. — tak, sagde hun. Men Sofie ville vist gerne høre med. Og hun gik ud for at hente pigen, som sad og sov med emballeret hoved ved siden af skorstenen og fulgte med ind for at sætte sig i krogen ved bogskabet, hvor hun så lidt havde hørt til, når de læste. Berg åbnede langsomt det sørgerandede blad og lagde et øjeblik hænderne ned derover: nu er han da kommet til hvile, sagde han bevæget og stille. Han begyndte at læse halv højt beretningen om « kongens sidste færd ». Rundt i det stille hus hørtes der ikke en lyd — uden lians dæmpede stemme. Tine fulgte ikke ordene; hun hørte kun røsten, som hun kendte fra så mange stille aftener, og hun så igen Fru Berg som hun sad der under lampen, og hun hørte hende lé, som hun lo ad Tines strømmende tårer — Tine, der tog livet så glad, græd over bøger som en kalv — tårerne, der nu brød frem igen én på én....... « snart tændtes der lygter og fakler, som lyste på kongens sidste rejse, og beboerne langs vejen kappedes om at vise den hedengangne den sidste ære. Klokkerne ringede fra alle tårne, og hver gård og hvert hus — til det fattigste — havde lys i alle ruder. På mange steder havde i den mørke nat samlet sig grupper af tavse tilskuere... » Henne i krogen gik Sofies snøften over til højlyd gråd, men skovrideren blev ved at læse:... « tæt ved banegården standsede vognen; de otte sortbetrukne heste blev spændte fra og førtes bort af staldbetjentene, som gående havde fulgt deres høje herre; et sejldugsklæde spændtes over vognen for at skærme den og kisten mod den lette regn, der var begyndt at falde. Husarer forrettede den sidste nattevagt for kong Frederik den syvende ».... < Berg holdt inde lidt — hans stemme begyndte at blive hæs. Tine sad og så frem for sig: hun tænkte på tragedierne, de havde læst om og om igen, den om Aksel og så den om dronning Zoe.... I femte akt begyndte altid også Fru Berg at græde og, kom der noget rigtig smukt, trykkede de hinandens hænder under bordet. Berg for fort med at læse om den sidste procession og om talen. Hans stemme blev bevæget, så man hørte den knap:.... « han er nu bortkaldt fra sit folk, men dets kærlighed ledsager liam til graven med et inderligt farvel. Det lyder fra alle borgersamfundets kredse, fra krigeren, der kæmpede for liam og fædrelandet på valpladsen, fra den, der i fredens gerning erkender, at vindskibelighed og velstand under liam er stegne; fra bondens hæderlige stand, for hvem Frederik den svvende har fuldendt, hvad Frederik den sjette begyndte »....... — ja, sagde Berg, det er sandt. Tine for sammen, da han standsede, og da han igen begyndte, hørte hun efter ordene: det var den sidste aften jo, nu de læste — for så længe, for hvor længe....... « atter løftedes nu kisten fra sin plads og lienbares til kapellet, ved hvis opgang herolderne og en del af følget havde opstillet sig. Med gejstligheden i spidsen skred processionen gennem kapellets indgang, kisten sattes på sin plads, Sjællands biskop holdt fra en sortbetrukken talerstol en bøn, den sidste begravelsesceremoni fandt sted, og salutskudene udenfor kirken forkyndte, at nu var kong Frederik bisat ». Sofie holdt hænderne op for sit ansigt, Tine blot så på Berg, der læste:.... « under orgeltoner forlod følget i taushed kirken, og deres majestæter vendte tilbage til København. » Berg foldede avisen sammen; uden at nogen talte, rejste Tine sig til farvel. Så sagde Berg, i det han lænede hovedet mod væggen og så så langt ud i stuen — som én gang før: — hvor drengen dog græd, da han kom i båden. Sofie skulle følge Tine, og de fik lygten tændt. Dens dinglende lys faldt ujævnt hen over hegn og pil. Sofie talte om varsler og tegn: der var nok af dem — der ha’ed’ ikke været for rart i skovridergården, nu i sommer — så det huseret’ ved natte- tider. — « vognen » ha’ed hun da hørt den alene tre gang’ — så tydelig den var svinget’ op for trappen den sidste gang. Og da de kom ud, var der ikke mere vogn end bag på en hånd — — ikke mér end bag på min hånd, det så også fruen. — og det véd én da, sluttede Sofie og snøftede, hvad så’en kørsel betyder.... Når’et til fornummes tre gang’.... Tine talte ikke, og de blev ved at gå frem i mørket. Hunden i pér Eriksens gård for op, og inde hos jomfruerne Jessen vågnede moppen. — ja, gud hold’ sin hånd over både Herren og fruen, sagde Sofie i en tone, som kastede hun jord på dem begge. Tine drog vejret som en, der frysende vågner. — hvor det bliver koldt ved Dannevirke, sagde hun. De var nået til drejningen ved kroen, og Tine vidste, at Sofie var angst for at komme for nær til kirkegården nattestunder. — nu kan jeg gå alene, Sofie, sagde hun: tak nu — Sofie. Og så passer du nok skovriderens té, så den bliver, som den plejer — ikke? — ja — farvel, jomfru Tine. — farvel. Tine hørte hundene, der for op igen på soties vej — mens hun langsomt gik hjem imod skolen. Tine bankede og hørte først dagge, der tog på at gø, og så moderen, der kom af sengen og ud: — det er mig, mor, sagde hun. Madam Bølling lukkede op i nattrøje og ka

1871_Barner_Armbaandet

Conradine

Conradine

Barner

Annitta Carell

Armbåndet

female

female

dk

Barner

Armbaandet

Barner

Armbaandet

Fortælling

n

gothic

Høst

KB

nan

nan

O

1. „ Nu kan i glæde jer, i gamle! Nu har i kæmpet længe nok med fattigdom og nød. Nu kommer lykken i skikkelse af tusinde blanke daler. — hvad siger i til det? Til julen kjsber jeg en magelig lænestol til dig, fader! og du, kære gamle moder! Skal have et tæppe på gulvet — og Gardiner — og en smuk varm vinterdragt med en lille net hat til. Når blot så fader ikke bliver jaloux, når han seer, hvor ung du kommer til at se ud. “ Således jublede en ung, smuk mand, idet han greb sin moder om livet og dansede omkring med hende i det lille værelse, indtil hun stønnende og pustende segnede om på en stol. „ Hvad fanden stikker dig, Emil? “ udbrød en gammel veteran, der sad i sofaen og af forbavselse tabte sin sølvbeslagne pibe ud af munden. „ Er du gal? Eller har du måske vundet i lotteriet? “ „ Ingen af delene, fatter! “ svarede Emil. „ Hør nu, hvad der er hændet mig. For en times tid siden sad jeg i mit atelier aldeles melancholsk over, at jeg nu havde nået mit tredivte år, uden endnu at kunne tjene brødet til os. Hvad hjelper det, at jeg har fået den lille sølvmedaille? Førend man kan komme i mode som portrætmaler, risikerer man at sulte ihjel; det har man da før hørt. Det bankede på døren, jeg lukkede op for en tjener i strålende livre, der spurgte efter portrætmaler Norstrand, og derpå meldte hendes nåde, grevinde Stjernholm. Lidt efter trådte en yderst elegant klædt dame ind. Hun var vel et halvhundrede år gammel, men man så tydelige spor af fordums skønhed, endskønt hendes træk og hele figur havde antaget temmelig stærke dimensioner. Hendes kulsorte hår til det gulladne ansigt, det udfordrende blik og de smalle, sammenpressede læber, gjorde et ikke meget behageligt indtryk på mig, især da hele hendes optræden var en blanding af hovmod og nedladenhed. Dette indtryk formildedes dog ved hendes ord. Hun sagde nemlig, at hun havde hørt mig omtale som en udmærket portrætmaler, og at hun ønskede, at jeg ville male hende i legemsstørrelse. Jeg tog naturligvis med glæde imod tilbudet, og på torsdag formiddag begynder jeg portrætet i hendes eget hjem. Efter den aftale bestemte hun prisen til tusinde rigsdaler; dermed gik hun, og her er jeg for at fortælle mine gamle den glædelige nyhed. “ Efter denne beretning opstod en pause; glæden havde overvældet de gamle. Endelig rejste madam Norstrand sig, gik hen til sønnen, strøg hans tykke gulbrune hår fra hans smukke pande og sagde med tårer i øjnene: „ Sagde jeg det ikke nok? Når nøden er størst, er hjelpe » nærmest. “ „ Jeg tror, gud hjelpe mig, du er bedre soldat end jeg, “ udbrød den gamle Norstrand. „ I halvtredsindstyve år har jeg tjent min konge, hørt kanonerne brumme og kuglerne pibe, og aldrig har hans Norstrand kendt til frygt, men nu — det er den forbandede gigt, der har gjort mig til invalid — nu havde jeg sgu nær tabt modet, da jeg så dig, gamle mor, og min dreng der lide nød. “ „ Det er måske også lettere, fader, “ svarede Emil alvorligt, „ at byde en fjende trods, når man står mellem kammerater, end når man i ensomhed skal kæmpe hårde kampe på livets store kampplads. Men lad os nu, “ vedblev han livligt, „ kaste et glemselens slør over fortiden, og lad os glæde os ved synet af håbets smilende gudinde. — her er penge, “ tilføjede han, „ nu skal lille moder besørge os et rigtigt godt middagsmåltid med vin, og for første gang i lang tid skal vi have os en rigtig glad dag. “ — hans Norstrand, forhenværende vagtmester ved husarerne, boede med sin kone og eneste søn på en kvist ved Nørrevold, hvor sønnen havde det ene værelse til atelier. Alt var i højeste grad tarveligt, menblementet simpelt og skrøbeligt, men overalt sporede man orden og renlighed. Et par timer efter sad den lille familie omkring bordet, hvorover var udbredt en snehvid dug, og på denne en fed, lifligt duftende gås. Et fad med dampende kartofler og på den anden ende af bordet en wienertærte og en flaske vin. Vagtmesteren sad som sædvanligt i sofaen, iført sin pyntelige husaruniform med dannebrogsmændenes hæderskors. Man kom uvilkårligt til at tænke på Napoleons gamle garde, ved at se ham. Hans høje, kraftfulde krigerskikkelse, den tykke, hvide moustache og det dybe ar over højre kind gav ham et helt imponerende ydre. Overfor ham sad hans kone i en simpel sort, ulden kjole, med snehvide manchetter, krave og en kappe med tykke pibestrimler. Der var over hendes smukke ansigt udbredt en ro og et fromhedspræg, der vidnede om hendes rene sjæl. Imellem dem sad deres glædæ og stolthed, deres eneste søn, der havde arvet faderens imponerende og stolte holdning og moderens åbne, elsfværdige udtryk. „ Ia, sådan går det. Tiden forandrer alt, “ Bemærkede Norstrand. „ Nu er det Emil, der trakterer, og ikke jeg, der i gamle dage så lidt bragte en lækkerbidsten hjem med mig. Så inviterede jeg nogle gamle kammerater, og du måtte lave punsch, mutter! — ia, det var dengang vi boede i kasernen, “ Vedblev han med et suk. „ Der havde vi mange glade timer sammen, og jeg troede, at mit hjerte skulle briste, da jeg måtte tage afsted og flytte derfra. Det er nu også den satans gigts skyld; ellers havde jeg endnu været en rask Karl og ikke humpet om som et gammelt stykke invalid, der ikke duer til andet, end til at skydes. “ „ Det er godt nok, fader! “ afbrød Emil muntert. „ Det havde dog også sine ubehageligheder at boe i kasernen. Du husfer jo nok den lieutenant — “ „ Ia, det var en helvedes Karl! “ råbte Norstrand og slog i bordet. „ Han skulle altid gøre hanebeen til mutter, — for hun var smuk dengang. Han skulle altid ved paraden spørge, hvordan det stod til hjemme, og han mente sgu hverken dig eller mig. “ „ Bar du virkelig jaloux? “ spurgte Emil smilende. „ Ja, gu min sjæl! var jeg så! — endskønt jeg vidste, at mutter var tro som guld. Men det ligger nu i blodet. Det kan ingen gøre ved, og mit blod har altid været lidt rebelsf af sig. “ Man var imidlertid bleven færdig med stegen. Dcserten kom frem, og glassene fyldtes. I det samme åbnedes døren, og en høj, smuk mand trådte ind. „ Velkommen, min kære Anker! “ udbrød Emil og trykkede hjerteligt den fremmedes hånd. „ Du kommer, som du var kaldet. Jeg ville netop opsøge dig i dag og fortælle dig noget glædeligt. Kom nu her og drik et glas vin med os. “ Anker hilsede venligt på de gamle og tog plads hos Emil, der fortalte ham dagens begivenhed. „ Ah! nu forstår jeg, “ sagde Anker, „ hvorfor grevinden forleden spurgte mig om, hvem jeg anså for den bedste portrætmaler. “ „ Så er det altså din anbefaling, jeg kan takke for min lykke, måske for hele min fremtids lykke. Det første skridt er jo det værste. “ „ Det skulle glæde mig, “ svarede Anker, „ men du skal just ikke være alt for sikker. Jeg kender grevinden, og hun er ikke til at bygge på. Jeg er hendes læge, men hun beærer mig ikke med videre interesse, og betragter mig kun som et redskab til sin sundheds bevarelse. Jeg kommer der ikke oftere end nødvendigt, da hun er et af de lunefulde mennesker, der uddele kærlighed og had i alt for store portioner til dem, hun kommer i berøring med. “ Dernæst fortalte Anker, at grevinden havde været stuepige i et hotel og var bekendt som den „ smukke Rikke “. Alle gæster gjorde Cour til hende, deriblandt den rige og endnu unge godsejer, grev Stjernholm, der allerede havde gjort mange togter på lidenskabernes ville hav. Enden på bekendtskabet blev et ægteskab, til stor sorg for hans familie og til liden glæde for ham selv. Den nye grevindes forfængelighed, mangel på dannelse og urimelige heftighed forvandlede snart hans hjem til et helvede. Al sin kærlighed kastede han på deres eneste datter, Arabella, men for få år siden døde han, og grevindens første foretagende var, at sælge godset og flytte til København, hvor hun ved alle lejligheder søgte at gøre sig bemærket. „ Komtesse Arabella “, vedblev Anker, „ er en smuk pige, sire og tyve år gammel, men hvad hendes karakfcer angår, kan jeg ikke bedømme den, da hun er meget stille og indesluttet. Den almindelige mening er, at hun er kold og stolt, og at hendes afdøde fader var det eneste menneske, der har elsket hende. forholdet mellem hende og moderen har naturligvis aldrig været kærligt. “ Med spændt opmærksomled lyttede den lille familie til Ankers fortælling, og madam Norstrand beklagede på sin sædvanlige rolige, overbærende måde den stakkels unge pige, på hvis karakfeer rigdom og en sådan moder måtte virke sladeligt, og mente, at man ikke måtte bedømme hende for hårdt. Det hele kastede en skygge over glæden, og Emil selv blev alvorlig, men han ville bortjage den uhyggelige følelse og udbrød: „ Hvad vedkommer i grunden grevindens karakfeer og forhold mig? Jeg skal male hende, så at jeg ikke får skam deraf, og videre har jeg jo ikke med den familie at gøre. “ „ Nå, norsfrand! hvorledes går det så med gigten? “ spurgte Anker lidt efter. „ Snavs, hr. Doktor! Det tøj trækker mig i alle lemmer, og så de mange trapper, der er skyld i, at jeg altid må sidde hjemme og kede mig! — jeg må jo finde mig deri, da vi bo billigt, og da Emil er fornøjet med sit atelier; men drøjt er det. “ „ Men hvor kan de kede dem, min kære norsfrand? “ Indvendte Anker. „ De er jo altid i selstab med deres bedste ven, “ og han pegede smilende på den solvbeslagne pibe. „ Det har de ret i. Det er en kær ven, “ og han klappede piben. „ Da jeg fik den, opførte norsfrand sig som en brav Karl. “ „ Jeg tror ikke, at de nogensinde har rigtigt fortalt mig, hvorledes det gik til, “ sagde Anker. „ Har jeg ikke det? “ spurgte den gamle Husar med strålende øjne. „ Så skal de høre. Det var om morgenen den 28de juli 1850, da første og anden husarescadron brøde op fra bivouakstillingen ved bustorff, for at gå i cantonnement. Vi mødte en ordonnants fra forpostcommandeuren, der forlangte hjelp, da fjenden havde kastet de yderste forposter tilbage. Vi gjorde straks omkring og fulgte chausseen, hvor vi snart mødte flygtende, forfulgte af 2 eskadroner holsteensfe dragoner. Det kom til et sammenstød imellem os; vi sårede en snes stykker; fjenden trak sig noget tilbage, men gjorde atter front. Min tappre ritmester lod os slutte sammen og råbte: fremad, karle! og sprængte selv afsted i spidsen foran os. De kan tro, det gik varmt til, mand kæmpede mod mand, og på et hængende hår havde en fjendtlig officer maiet hovedet af min ritmester, hvis jeg ikke havde ekspederet ham forinden. „ Verfluchter Wachtmeister! “ råbte han, idet han sank til jorden, men han fik dog tid til først at give mig denne skramme på kinden. Nu nærmede den anden eskadron sig, og insurgenterne, det pak, benede af så hurtigt de kunne. Effer det duede jeg ikke til at forfølge dem. Et par timer efter sad ritmesteren ved min seng og takkede mig med tårer i øjnene for sit liv, og så tog han denne pibe og sagde: „ Se her, min brave, trofaste Norstrand; det er et familiestykke, som jeg har arvet efter min bedstefader. Modtag den til erindring om denne dag. “ Da jeg første gang igen gjorde tjeneste, heftede ritmesteren i hele eskadronens påsyn dette kors på mit bryst og sagde, at min konge var tilfreds med mig. “ Anker havde hørt denne historie mange gange, men han vidste, hvilken glæde han gjorde den gamle ved at høre på den, og han opnåede også, at denne snart havde glemt alle sorger og bekymringer og var i godt humør hele aftenen. 2. I grevinde Stjernholms elegante salon sad comtesse Arabella med hånden under kinden og stirrede ligegyldigt ud af vinduet. Et coulørt broderi lå urørt på sybordet; udtrykket i hendes ansigt røbede, at hun var ked af sig selv og hele verden. De brede fløjdøre til sideværelset vare aftagne, og en kostbar fløielsportiere dækkede dem. Gardiner og gulvtæpper vare af udsøgte stoffer. Uagtet værelserne vare store, vare de dog næsten overfyldte med møbler. Overall var anbragt statuer, store vaser og alle slags bijonterigjenstande, der syntes samlede sra alle verdensegne, hvorved værelserne kom til at ligne en antigvitetshandlers boutik. Arabellas toilet stod i en grel modsætning til hendes omgivelser. En simpel, mørkebrun silkekjole uden besætning omsluttede hendes slanke figur. Den lille opstående krave rivaliserede i hvidhed med hendes smukke Hals - det dunkelblonde hår var fordringsløst strøget tilbage fra den høje pande, og sammenholdtes i nakken af en sølvpil. Et par markerede øjenbryn, den lige næse og de fine læber gav ansigtet et bestemt udtryk. Arabella var i besiddelse af ungdom, skønhed, rang og rigdom, og dog var hun ikke lykkelig, fordi hendes klare forstand allerede havde gennemskuet menneskenes usselhed, og destoværre havde hun i sin moder et dagligt bevis derfor. Den afdøde Greve havde vel været letsindig men hjertensgod, og Arabella hang ved ham med barnlig kærlighed. Derfor var hans død hende et så smerteligt tab, medens hendes moder følte sig tilfreds ved nu at være eneherskerinde over den store formue. Hun dannede sig snart en lille hofstat af tilbedere, hvor hun var dronning. Under påskud af, at det var hendes pligt som moder at føre sin eneste datter ud i verden, deltog hun i alle mulige forlystelser. Arabella opdagede dog snart, hvad den sande grund var, og medens hun selv overalt optrådte stille og beskedent, med hjertet endnu opfyldt af sorg over faderens død, gjorde moderen sig overalt bemærket ved sit glimrende toilet og flotte væsen, og var stedse omringet af en skare mere eller mindre unge sommerfugle. Grevinden havde aldrig elsket sin datter, undtagen da denne var et lille barn. Da hun senere så, hvorledes hendes skønhed udviklede sig, følte hun en hemmelig skinsyge og kunne ikke finde sig i, af der blev taget notits af datteren. Det var naturligt, af der derfor efterhånden lagde sig en jiskulde om Arabellas væsen, og af en følelse af foragt og mistillid mod alle indsneg sig i hendes af naturen fintfølende og stolte karakter. Hun satte ingen pris på rigdommens glæder og comfort, fordi hun aldrig havde kendt savn i den henseende, og i en alder af 24 år følte hun en ellers unaturlig livslede. da Arabella i nogen tid tankeløs havde stirret ud af vinduet, meldte en tjener portrætmaler Norstrand. Et spottende smil for over hendes læber, men forsvandt, da den unge mand trådte ind. Hun besvarede hans ærbødige hilsen med en let hovedbøjning, næsten uden af værdige ham et blik, og greb i det samme sit broderi. Emil betragtede hende et øjeblik og tænkte: „ Skade, af et så smukt ydre indefiniter et så nelskværdigt indre! “ Derpå gik han hen til staffeliet og begyndte af ordne sine apparater. Et øjeblik efter bruste grevinden ind, iført en rosenrød moiroes slæbkjole, stærkt decolleteret, med en kostbar garniture af ægte Perler om Hals og arme. Håret var tilbagestrøget og friseret a ulant, og om hovedet var slynget en Rosenkrands. Hun kunne endnu kaldes en smuk kone i forhold til sin alder, men denne pynt var kun alt for stikket til af vise tidens ødelæggende magt, og Emil måtte forbavses over hendes blindhed og smagløshed. „ I dag skal altså det store værk begynde, “ tog hun ordet. „ Hvad siger de om mit toilet, hr. Norstrand? “ Det var et særdeles delikat spørgsmål af besvare. Emil havde helst sagt sin virkelige mening, da han indså, hvorledes det ville stade hans arbejde, men på den anden side ville det være uklogt af begynde sin debut med af sige en dame en ubehagelighed, næsten en uartighed. Han indskrænkede sig derfor til af sige, af dragten var smuk. „ Hvorledes har de nu tænkt dem baggrunden? “ Vedblev hun. „ Jeg antager, af et mørkebrunt Fløiels drapperi vil være det fordeelagtigste, “ svarede Emil. „ Af Fløiel må det være, “ svarede grevinden, „ men jeg er ikke enig med dem om farven. Jeg foretrækker seladongrønt. “ „ Det vil aldrig i evighed tage sig ud, “ forsikrede Emil med fortvivlelsens mod. „ De er den første, hr. Norstrand, der har tvivlet om min gode smag, “ indvendte grevinden i en temmelig streng tone. „ Det afhænger af deres nåde, hvorledes det stat være. “ Efterat man var blevet enige om, at grevinden skulle males i en stående stilling, begyndte Emil på værket. En tjener bragte lidt efter vin og fine frugter ind, og med høistegen hånd skænkede grevinden selv et glas til Emil og kastede sig derefter på en causeuse. „ Af alle talenter og kunster, “ begyndte hun nu i en indsmigrende tone, „ er malerkunsten den, jeg sætter højest, og jeg kan godt forstå den glæde, det må være for en maler at gengive et smukt, kvindeligt billede på lærredet. „ Vistnok har kvindelig skønhed et stort fortrin, såvel for kunstneren som for enhver anden, “ Svarede Emil roligt, „ men fra kunstens standpunkt kan endog det styggeste fysiognomi frembyde de interessanteste studier, når det blot er karakteristisk. Det går med portrætmalerne som med forfatterne; man søger at opfatte det ejendommelige ved de billeder, man med penselen eller pennen ønsker at gengive natnrtroe. “ „ Da ville jeg sinde det højst kedsommeligt, “ indvendte grevinden, „ at male en pjaltet tiggerdreng eller en gammel, grim bandit eller taterqvinde, som man årligt seer på udstillingen. Men, “ vedblev hun og så ham koket ind i øjet, „ det skulle slet ikke undre mig, om jeg kunne blive så inspireret af ungdommens og skønhedens trylleri, at jeg pludselig blev forvandlet til en kunstnerinde. “ Denne uventede, plumpe compliment, der ikke kunne misforstås, havde nær bragt Emil aldeles ud af fatning, men han tog sig hurtigt sammen og svarede: „ Jeg mærker, at deres nåde foretrækker den ideale side af malerkunsten, og i sandhed! enhver maler må ønske sig Raphaels pensel, for at kunne gengive så himmelske billeder som dem, han har bragt på lærredet. Derfor kalder jo også lavater ham en apostolisf mand, fordi han i forhold til malerne er det samme som Christi apostle i forhold til de øvrige mennesker. “ „ Det lader virkelig til, at jeg har handlet meget ubesindigt ved at indlade mig i en disput om kunsten med en af kunstens apostle, “ afbrød grevinden i en let tone og rejste sig med en afskedigende håndbevægelse. „ En anden gang skal jeg vogte mig derfor, for ikke igen at trække det korteste strå. “ „ Det behøver deres nåde vist ikke at frygte, “ Svarede Emil og bukkede. „ Deres ånd vil bevare dem derfor. “ Mod slutningen af denne samtale havde Arabella hævet hovedet og opmærksomt betragtet den unge maler. Det er vanskeligt at sige, hvad der foregik i hendes indre, men i hendes blik afmalede sig et udtryk af overraskelse og interesse, der dog snart forsvandt, men hendes afskedshilsen blev dog høfligere, end da hun havde modtaget ham. På grevindens lunefulde gemyt havde Emil gjort et dybt indtryk allerede den dag, hun besøgte ham i hans atelier, og deres første sammenkomst bidrog ikke til at forringe det; thi der er jo intet, der pirrer en kokette mere end modstand. Hun var så vant til herrernes hyldest, at denne forekom hende som en nødvendig betingelse for hendes tilværelse, og hendes livsopgave bestod i, bestandig at se flere og flere tilbedere for sin triumfvogn. Hun havde aldrig elsket, men ofte hyllet kærlighed. Hun kunne ikke forstå den rene følelse, der udbreder sin Duft og milde, velgørende luftning fra de hjerter, hvor kærligheden sindes. Forfængelighed og behagesyge vare drivfjedrene til hendes handlinger, og jo ældre hun blev, med desto større Iver greb hun enhver lejlighed, hvor hun kunne nære disse følelser. Aldrig faldt det hende ind, af hun for længe siden havde overskredet ungdomsårenes grændse. Nu var det blevet hendes opgave af bringe den unge, smukke kunstner for sine fødder, og da hun mødte modstand, ville hun dobbelt nyde denne triumf. Imod sædvane spandt hun denne gang sin væv inden fire vægge, da Emils stilling i samfundet var alt for ringe til, af hun ved ham kunne kaste nogen Glands over sig selv. Hun forbavsedes over hans åbne og frimodige væsen, hun som havde troet, af hendes rigdom og rang skulle have imponeret ham og i en håndevending gjort ham til hendes ydmyge slave. Til hendes forundring forløb den ene dag efter den anden, uden af han kom hende et skridt nærmere. Han var stedse rolig, og forekommende både i ord og i væsen, og forstod altid af give deres samtaler en uforudset vending. Arabella, der var det eneste vidne til disse scener, spillede altid en stum rolle, mcu lidt efter lidt begyndte hun af få en ubestemt følelse af agtelse for den unge mand, hvis kloge, fine svar ofte frapperede hende, når hun sammenlignede ham med den uforskammede nonchalance, der så ofte stødte hende hos de herrer, hun havde set i sin moders hus. Det gjorde hende ondt, at hun ved deres første møde havde behandlet ham med en så hånlig overlegenhed, og forsøgte senere at gøre sin fejl god igen ved et mere venligt og forekommende væsen. Det var en tåget, regnfuld morgen i oktober, da kammerjunker og kaptajn Alfred stål fortrædeligt vendte sig bort fra vinduet i sin bopæl i store Kongensgade. Han kastede sig i sofaen og lod fine røgskyer opstige fra sin cigar. Hans høje, uforholdsmæssigt spinkle figur var indhyllet i en elegant slobrok, et par lysegråc benklæder og tyrkiske, broderede morgenskoe udgjorde hans øvrige toilet. Det var en complet typus på blasertheden. Øjnene matte og glandsløse, trækkene flappe. det blege, udtærede ansigt var prydet med et par store bakkenbarter, der ligesom hans tynde hår havde en rødlig farve. Hans eneste skønhed var et par hvide, meget soignerede hænder. Efter at have tilbragt en halv times tid med at se på røgen fra cigaren, åbnedes døren for en smuk yngre mand, hvis elegante velproportionerede figur prydedes af gardens uniform. „ God morgen, kievisch! “ råbte stål; „ godt du kom for at adsprede mig i dette hundeveir. “ Kievisch kastede fin hue på bordet og placerede sig i en lænestol. „ Du keder dig altså, “ Sagde han. „ Så glæd dig; i går flyttede kammerherre inituPinit==P * og deruPder==baron deruPder==f * til deruPder==byen, og snart rykke alle disse gode herregårdsfolk i vinterqvarteer, og så begynder din gode tid, vintersaisonen. “ „ Å ja! “ sagde stål. „ Hvad nyt? Hvor var du iaftes? Jeg var hos dig, men traf dig naturligvis ikke hjemme. Derfra gik jeg til et par andre; ingen hjemme. Så gik jeg hjem og tilbragte aftenen med at sove. “ „ Du kunne have truffet os alle i tteatret. Den lille, du ved nok, dansede i den nye ballet. “ „ Å, jeg er for lang tid siden ked af tteatret. Nu er jeg snart 50 år, og fra mit 20de år har jeg haft stadig plads i nummerparkettet. Jeg har aldrig forsømt pligtmæssigt at applaudere alle celebriteterne, og nu kan jeg vel være bekendt, at den lyst er forgået mig. “ „ Sig mig, min kære ven! “ spurgte kievisch, „ om der overhovedet er noget i verden, hvortil lysten ikke er forgået dig? Dit sædvanlige svar til alt er, at „ det er du for lang tid siden ked af. “ „ Du har ret, “ svarede stål. „ Jeg har i grunden kun et ønske, og det er at komme i besiddelse af en stor formue, så at jeg kunne tage min afsted og på mine gamle dage føre et mageligt liv. “ „ Mageligt? “ udbrød kievisch. „ Jeg gad nok se den, der fører et mageligere liv end du. — men, apropos, - hvorledes lever din veninde, grevinde Stjernholm? “ „ Fortræffeligt! hun morer sig i denne tid med en malersvend. “ „ Hvad behager? - der har du en værdig rival. Det er vel et gammelt bekendtskab fra hoteldagene? “ „ Tvertimod! Det er splinternyt, og det går her som altid, de sidst opdagede cometer studererman helst! Om hun forresten har opdaget denne i en kjelderhals eller på en kvist, skal jeg lade være usagt; men sagen er, hun vil have sit eget, dyrebare billede foreviget på lærredet. “ „ Ah! det er altså en kunstner, talen er om, “ Svarede kievisch alvorligt. „ Det forandrer sagen. “ „ For mig må du gerne kalde ham en malermester, “ Svarede stål spottende, „ og hvis det kan forhøje din agtelse før ham, at han hedder norsfrand, sb bien! “ „ Norsfrand? Det navn er mig ikke ubekendt — ja vist, det stat være en talentfuld og vakker ug mand. Det skulle gøre mig ondt, hvis han virkelig skulle falde i hendes garn. “ „ Du kan være vis på, “ forsikrede stål, „ at han tidligt eller sent bliver hængende deri. Hun slipper ham ikke så let. Forleden ville jeg aflægge hendes nåde en visit. Imod sædvane sagde tjeneren, at hun ikke modtog nogen, og at maler norsfrand var derinde. Jeg så straks deraf, hvilken rolle den herre spiller der i huset, og jeg besluttede ikke at ulejlige mig derhen, før luften igen var renset før malerdunst. Jeg var dog ikke meget fast i min beslutning, thi samme aften modtog jeg en indbydelse til en middag den følgende dag. Middagen var som sædvanligt udmærket, og hele conversationen drejede sig om grevindens portræt, der til foråret skal figurere på udstillingen, og om den mageløse maler, som hun kommer til af takke for al den virak og beundring, der skal offres på hendes forfængeligheds alter. “ „ Du har altså ikke befundet dig videre vel der igår; “ afbrød kievisch. „ Du tager fejl. Tiden gik fortræffeligt med af gøre Cour til den små Arabella. “ „ Hvad skal nu det betyde? “ spurgte kievisch forundret. „ Du er da vel aldrig falden på den ide, af ville sætte det stakkels pigebarn nykker i hovedet? “ „ Vær du kun ganske rolig. Det kan jeg godt forsvare for miu samvittighed, da det er min hensigt af gifte mig med hende. “ Efter et nyt forundringsudråb af kievisch vedblev stål: „ Den tanke faldt mig i grunden først ind igåraftes, og ved nærmere overvejelse finder jeg den meget fornuftig. Arabella er en rig arving og eneste barn; hun er smuk og pikant, men man må gå forsigtigt tilværks med hende. Hun ligner en vild skovdue, når det kommer an på kærlighed; men sneglen når også bjergets top, og — man er da ikke uden erfaring i det kapitel. “ „ Du har dyrkjøbt erfaring. Såvidt jeg ved, har du allerede fået seks gange en kurv, “ afbrød kievisch ham med en overgiven latter. „ Må jeg spørge, om du vil fornærme mig? “ spurgte stål og rejste sig endelig op fra sin liggende stilling. „ Godt ord igen! Det var jo kun spøg. — men nu vil jeg gå, og jeg vil ønske dig held på dit nye felttog. “ De to venner sfiltes, og stål, hvis vrede hurtigt var bortdunstet, hengav sig til behagelige drømmerier om fremtiden og det magelige liv, han som Arabellas ægtemand skulle søre. — han begyndte nu virkelig alvorligt at bejle til årabellas gunst, og slentrede i den anledning to eller tre gange om ugen hen til Stjernholms. Hans indolente natur tillod ham dog ikke nogen yderlig anstrengelse, og da han oven i købet mente, at han måtte gå forsigtigt tilværks, mærkede Arabella i begyndelsen aldeles ikke hans hensigt og tilskrev hans forøgede opmærksomhed den omstændighed, at hendes moder i den senere tid tog mindre notits af ham. Hun påtog sig derfor lige overfor ham en værtindes pligter og behandlede ham med en høflighed, hun før ikke behøvede at vise ham. Dette var nok for ståls forfængelighed; han anså efter få ugers forløb allerede sit ægteskab som en afgjort sag og ventede kun på en gunstig lejlighed til af optræde som frier. Således forløb seks uger fra den dag, da Emil for første gang havde betrådt grevindens pragtfulde hjem, og maleriet var endnu ikke halvt fuldendt. Grunden dertil var dels hendes ustadige og urolige væsen, der ikke tillod hende af sidde rolig længer end en halv time, dels fordi Emil ikke var af de hurtigste malere. Hans malerier vare udførte med en samvittighedsfuld omhu. De vare ikke åndløse, forskønnede fantasibilleder; dertil var hans karakter alt for sandhedskærlig; men de vare en naturtro gengivelse af originalen, udførte med en let pensel og en farveblanding, der røbede smag, dannelse og geni. Denne åbne og frimodige karakter var for grevindens af behagesyge og forfængelighed tilslørede blik en fuldkommen gåde. Hun ville give alt for af finde den nøgle, der kunne åbne hans hjerte, og i de forløbne seks uger havde hun forgæves benyttet alle koketteriets kunstgreb. Han var og blev den samme, lige høflig og beskeden, men også lige ligegyldig. Hun opdagede aldrig i hans blik et glimt af beundring eller af en ømmere følelse for hende. „ I de mange uger, hvori de har studeret mig og min ejendommelighed, som de behager at udtrykke dem, “ sagde grevinden en dag til Emil, „ har jeg også dannet mig en lille ide om dem og deres karakfeer, hr. Norstrand. “ „ Det er virkelig alt for megen ære, deres nåde har viist min ubetydelige person; men jeg håber, at de ikke har fattet en alt for ugunstig mening om mig. “ „ Tvertimod! jeg antager, at de vil søle dem meget smigret, når jeg nu tilstår dem mine tanker om dem. For det første er de fri for det mindste gran af forfængelighed, hvorfor enhver compliment eller misbilligelse angående dem selv eller deres arbejder er dem aldeles ligegyldig. “ „ Jeg må straks gøre en lille indvending “, afbrød Emil. „ Det er kun en betinget roes. En sådan mangel på forfængelighed grænser næsten til arrogance. “ „ Aldeles ikke! De ved, at deres handlemådc, deres hele væsen og deres arbejder er ulastelige. De opfører dem overensstemmende med samvittighedens, pligtens og ærens bud. Derfor er de hævet over den smålighed, som vi andre så ofte lide under. “ „ I så fald havde jeg den store, utilgivelige fejl, at tro mig selv fuldkommen, og jeg ville da fjerne mig meer og meer fra mit mål, at nærme mig fuldkommenheden. “ „ Det vil aldrig det menneske risikere, der intet foretager sig uden efter fuldt overlæg, og ikke lader sig henrive af sine følelser. “ „ Med andre ord, deres nåde, “ svarede Emil alvorligt, „ De anser mig for kold og hjerteløs? “ „ Hjerteløs? Ja og nej, som de behager, “ Svarede grevinden med et betydningsfuldt smil. „ Jeg antager, at de er en exemplarist søn, en trofast ven og god mod de trængende. Såvidt strækker deres hjerte sig, men ikke et hårsbred videre, da den lille gud Amor endnu aldrig har gjort sig den ulejlighed at smutte ind i deres helligdom. Han er vist bange for at træffe selskab der af alt for mange respektable, alvorlige og dybtgående følelser. “ „ Måske! “ svarede Emil temmelig kort. „ Eller måske går det med deres hjerte som med de fleste herrers, at det er alt for let modtageligt for kærligheden? “ „ Deres nåde gætter fejl. Jeg har aldrig elsket. “ „ Tænkte jeg det ikke nok? De er et fænomen, der er værd at studere. Jeg seer allerede i dem en gammel pebersvend, der forarger sig over alle dem, der sværge til Amors fane. “ „ Jeg frygter, at deres nåde atter tager fejl. Fordi jeg endnu ikke har elsket, indser jeg ikke, hvorfor denne følelse for stedse skulle blive fremmed for mig. “ „ Er det muligt! “ udbrød grevinden leende. „ De kan virkelig tænke dem modtagelig for en sådan dårskab? Men den kvinde, der kunne fængsle dem, måtte da være begavet med en overjordisk skønhed, eller være styg men forsfjonnet med alle mulige elsfværdige egenstaber. “ „ Jeg er virkelig ikke i stand til, “ svarede Emil alvorligt, „ at beskrive den kvinde, der muligvis er bestemt til at forskønne min tilværelse med kærlighedens varme solstråler. Med min bedste villie formår jeg det ikke, men jeg kan forsikre deres nåde, at mit ringe jeg er en alt for ubetydelig genstand for deres tanker. “ Dermed var samtalen afbrudt. I sit stille sind kaldte grevinden ham en tølper, en ubetydelig person, der kun kunne elske en lille borgerpige, der forstod at lave en god suppe — og ham havde hun nedværdiget sig til at beskæffige sig med! Men nu skal det være forbi. Han skal snart mærke forskellen mellem os. Hun erklærede i en ubehagelig tone, at hendes tid ikke længer tillod hende at sidde for ham, og han forlod huset med en æhnelst om, at han ved sin uforsigtighed havde skaffet sig en fjende. 4. Da Emil nogle dage efter meldte sig, gav tjeneren ham den besked, at hendes nåde var kørt ud, men at han kunne vente, indtil hun kom tilbage. Han ventede altså, og lidt efter trådte Arabella ind. Et yndigt smil spillede om hendes mund, da hun nærmede sig Emil og i en venlig tone undskyldte sin moders fraværelse. „ Jeg kan ikke nægte, “ svarede Emil, „ at min tid for øjeblikket er meget kostbar, da jeg maler på et par genrebilleder, jeg gerne ville have færdige til udstillingen. “ „ Hvad forestille de? “ spurgte Arabella ligefrem. „ Det ene er en gammel veteran, der fortæller nogle smådrenge sine krigsbedrifter, og drengene lytte til dem med begejstring. Det forekommer sikkert comtessen, at det er et alt for almindeligt sujet, men jeg har været så heldig at finde nogle særdeles pikante børnephysiognomier, der have tjent mig til modeller. Hvad den gamle angår, har jeg en speciel interesse af at male ham, da det er min egen fader. “ „ Deres fader lever altså? “ spurgte comtessen. „ Og har han høstet laurbær på sin militære bane? “ „ Min fader var vagtmester ved husarerne, men alderdommens svaghed har nødsaget ham til at søge afsfed. Det var hans største sorg, og den anden sorg var, at jeg ikke ville gå samme vej. Jeg kunne ikke løsrive mig fra min pensel. Penselen var min kærlighed; den kunne jeg ikke opgive trods al modstand og alle hindringer. De kan tro, min kunstnerbane har ikke været bestrøet med roser, men med desto flere torne. “ „ H

1878_Barner_CharlotteAmalie

Conradine

Conradine

Barner

Charlotte Amalie

female

female

dk

Barner

Charlotte Amalie

Barner

Charlotte Amalie

Prindsesse af Danmark. Et historisk Livsbillede

n

gothic

Høst

KB

Senere Barner-Aagaard

1670 til 1699

undertitel.

HISTORICAL

Første kapitel. Halvandet år var henrunden, siden kong Frederik den fjerde hensov i ødense natten mellem den 11te og 12te øktvber 1730. Hans danske sind, utrættelige arbejdsomhed, sagtmodighed og kærlighed til sit folk havde erhvervet ham en varig plads i dets hjerte. En sejrs periode var under hans regimente oprunden for Danmark, og den dansle hær tillands og tilvands havde vundet sig uvisnelige lavrbær. Dernæst bør det ingensinde sorglemmes, at fjerde Frederik var den første dansle konge, som lod sine døre åbne for lave som for høje, da han den sire og tyvende februar 1725 lod offentlig kundgøre, at alle hans undersåtter, som havde billige klagemål eller andragender at forebringe, måtte hver ønsdag formiddag selv i kongens nærværelse fremkomme med deres suppliker. endog da sygdom næsten gjorde hver en af disse avdientser til smertens timer for kongen, undlod han dog ikke at stå ved „ Supp misten “, hvortil han alene havde nøglen, og hvori enhvers andragende, fra grevens til betlerens, blev stukket ind gennem en sprække, og senere omhyggelig gennemgået. Men endnu dybere end af folket blev denne konge dog favnet og begrædt af de to kvinder, der i livet stod hans hjerte nærmest, dronning Anna Sophie, født Reventlov, og prinsesse Charlotte Amalie, som nu begge fjernt fra hovedstaden levede adskilte og sorgbetyngede på deres stille slotte. Maisølen, den lyse unge skov med dens fine løv, og lærkernes, svalernes og stillidsernes muntre toner forenede sig om at oplive kongedatterens hjem, det venlige gyldenlund. En karet med våbenskjold, fire heste, forrider, kusk og tre tjenere med pudrede parykker og iførte et glimrende livre kom kørende ad landevejen, der fører fra hovedstaden. Vognen holdt for slottet. En kostbar klædt, smuk, yngre dame steg ud og ilede forbi schwereren og de dybt bukkende lakaier. Uden at lade sig melde, hastede geheimerådinde blohme, født komtesse fris, storkants ler, grev Holsteins steddatter ind til prinsessen, som stod ved det åbne vindue i et lille med rosenrødt silke, marmorstatuer og kostbare venetianske vaser og spejle prydet boudoir. Charlotte Amalie var fem og tyve år, middelhøj, slank og spædlemmet. Håret var højt opstrøget, pudret, og faldt ned ad nakken i lange, naturlige lokker. Ansigtsformen var oval. Lineamenterne fine og regelmæssige, hudfarven vidunderlig dejlig, og den lille mund forsynet med to rækker blændende hvide tænder. Udtrykket vidnede om fromhed, og i de smukke, blå øjne var der et drømmende blik. Hun var klædt i en sort Atlaskes dragt, udskåret, med en opstående hvid pibestrimmel, glat liv med lang spids og fiskebensskørt under den folderige robe. De korte, nedhængende ærmer dublerede med kniplinger lod hendes fine, hvide juvelprydede arme og hænder ubedækkede. Charlotte Amalie var bekendt for sin ynde og skønhed, men det muntre, spillende vid, der sprudlede stærkt frem i hendes barndomsår, var bleven kvalt af hendes moder, dronning Louises overdrevne gudfrygtige opdragelse. Istedetfor at stemme sin unge datter glad i håbet og i visheden om guds godhed, havde hun kastet et sørgeligt tungsind over hendes sjæl. I den daglige omgang med den livlige, kloge dronning Anna Sophie var dette til dels svundet bort, men de sidste Års sorger og længsel havde atter kaldt det tilbage. Charlotte Amalie havde været den afdøde konges kæreste barn, og hans gavmildhed mod hende havde gjort hende til Evropas rigeste prinsesse, men hendes rene, elskelige sjæl havde ingen skade taget af al denne rigdom. Geheimerådinde blohmes raslende silkekjole bragte prinsessen til at vende sig om. „ Velkommen, kære frue, “ udbrød hun og gik hastig den indtrædende i møde, idet hun bød hende tage sæde ved sin side på en lille ottoman. „ Jeg ser af eders miner, at i bringer tidender fra min ædle moder, men det synes mig, at noget har allarmeret jer, “ tilføjede hun ængstelig. „ Eders kongelige højhed, nu kan jeg meddele, hvorfor min høje tantes breve er udeblevne. Hun undres sikkert ligeså meget over vor tavshed. Blohme havde fået nys om, at kongen, himlen vide fra hvilken kilde, har erfaret, at enkedronningen førte brevveksling med os, og at han ønskede at forstyrre den. En ubetænksom ytring af generalpostdirektøren gav min ægtefælle mistanke, og i denne morgenstund er det omsider lykkedes ham at - få gåden løst. Eders kongelige højhed anede mindst, at kongen allerede den femtende november har udstedt en skriftlig ordre, som lyder således: „ Ifølge denne vor allernådigste special-ordre har bør etatsråd Schulin at borttage fra pøsten alle breve, som er adresserede til Clausholm, og om hvilke det er at formode, at i samme befindes memoralia, samt allerunderdanigst at indhændige øs sådanne, hvorfor vi allernådigst ville tildele ham dette, til sin æeellar^s, men tillige anbefalende ham på det skarpeste at fortie og hemmeligholde den ham allernådigst tildelte ordre. “ Prinsessen blegnede, og en pause opstod. Overvældet af denne efterretning formåede hun ikke straks at svare. „ Heri skuer man atter prinsesse Hedvigs og hendes favorit, overkammerherre Pless ' s værk, “ tog Fru blohme igen ordet med heftighed. „ Den høisalige konge havde jo næppe lukket sine øjne før de ville, at hans dronning skulle kastes i Københavns kastel og berøves dronningenavnet. Min hele sjæl oprøres, når jeg tænker på alle de forfølgelser, som min ulykkelige, ædle tante har været og endnu er genstand for. “ „ Tror i, at jeg mindre dybt krænkes ved den hårde behandling, som bliver tildelt min faders kronede dronning, hans hjertes elskede Anna Sophie? “ Svarede prinsessen bevæget. „ Jeg har, som i ved, forgæves ansøgt min kongelige Broder om tilladelse til at turde bo hos hende. Jeg har mindet ham om, at han selv ofte har bevidnet hende sin underdanige taknemlighed, når hun som den kærligste moder fremmede hans ønsker ved sin indflydelse på vor kongelige fader. Men det smerter mig, at dronning Sophie Magdalene, der har magten, og hvis nåde Schulin skylder sin ophøjelse, ikke har hindret denne sidste despotisfe handling. “ „ Prinsesse Hedvig kan med rette kaldes intrigernes dronning, “ vedblev geheimerådinden. „ Hendes had til dronning Anna Sophie kender ingen grænser. Det er hende og Carl von Pless, som hemmelig have dikteret kongen det oprørende reskript af elvte november 1730, hvilket ikke alene indeholdt de blodigste forhånelse!, men endog berøvede den stakkels enkedronning størstedelen af, hvad hendes kongelige gemal havde stænket hende. “ „ Min Broders fvage karakter er en ulykke for os alle, “ sukkede Charlotte Amalie. „ Man har indgivet ham en ensidig og ubarmhjertig opfattelse af min stedmoders forhold. Ifølge denne opfattelse mener han at handle overensstemmende med guds retfærdighed. “ „ Mindes i, mademoiselle, at der blev anbefalet mine forældre at formå enkedronningen til, at hun med underdanig taknemlighed skulle underkaste sig hans majestæts villie, da han bød hende udlevere kong Frederiks testament, og hvert et af eders kongelige Broders egne breve til hende, — de breve, som han skrev som kronprins? — hvor er det muligt, at hans majestæt, der er i besiddelse af så mange ædle, ophøjede egenskaber, kunne handle således? “ „ Det hverv, som i hin stund blev givet storkantsler Holstein, grev Rantzau og eders gemal at udføre, vil desværre sætte en plet på min Broders hæder. — himlen være takket, af der dog senere blev udstædt et mildere reskript. “ „ Enkedronning Anna Sophies høimodighed måtte selv afvæbne hendes fjender. — det vil sige en kort tid. — et har jeg endnu fortiet. Enkedronningen er syg og underkastet heftige anfald. “ „ Hun er syg og lidende! “ udbrød Charlotte Amalie. „ Uaæamo — Anna Sophie har krav på min datterlige kærlighed. Jeg byder mig til gæst på boller. Vi følges ad til Kallundborg. Derfra sejler jeg til Århus og drager hemmeligt til Clausholm, medens i rejser til boller og venter mig der. “ „ Min gud! Eders kongelige højhed, betænk en slig rebellion mod landets enehersker! “ svarede geheimerådinden forfærdet. „ Frygter i, så rejser jeg uden eders hjælp. I aner ikke, hvor mægtig længselen drager mig. “ „ Jeg ser, af eders beslutning er urokkelig. Himlen bevare eder for kongens vrede. Ulrik Adolf Holstein og hans familie kan ikke svigte Frederik den fjerdes datter. “ „ Tak! — forsigtigheden byder mig ikke af medtage nogen af mine damer. Frøken Holstein er altfor intimt lieret med prinsesse Sophie Hedvigs hoffrøken, og gehejmeråd von osten og grev sponeck stå min Broders Hof for nær til, at jeg tør indvie komtesse ^sponeck eller frøken von osten i denne farlige hemmelighed. “ „ Det er fuldkommen sandt, men er der ingen af det underordnede hofpersonale? “ „ Jo, jeg agter at medtage min dyrebare faders gamle, prøvede kammertjener abro, samt min første kammerjomfru. “ „ En datter af renteskriverrosenberg og kammerpigen, som hjalp komtesse Reventlov, da hun flygtede til Skanderborg? “ „ Ja. Hende kunne vi stole på. “ „ Det hele forekommer mig ganske eventyrligt, “ Bemærkede Fru blohme. „ Det er nobelt handlet af eder, og en slig dristig tanke er ret pikant, i særdeleshed dersom jeg vidste, at vi ville møde en skøn fyrslesøn, “ tilføjede hun spøgende. „ Her i landet møder man kun den regerende dronnings talrige tyske slægtninge, som tragte efter det danske guld. Til dem står ikke min hu, “ lød prinsessens svar. „ Hvilket ikke stemmer dronningen gunstig mod eder. Hun så langt heller et ægteskab mellem eders kongelige hoihed og hans durchlauchtighed, markgreve — “ „ Tal ikke derom, “ afbrød prinsessen hende. „ Markgreve Frederik Ernst har opført sig slet mod sin gemalinde Christiane Sophie af bevern. Det gør mig ondt, at han skal beklæde en statholders værdighed i hertugdømmerne. Selv min fvage Broder må ofte modsætte sig hans fremgangsmåde. — men nu vil jeg kun tænke på rejsen. Jeg vil underrette møsting om min villie. Han undlader sikkert ikke at blive såre bestyrtet, fordi jeg agter at rejse uden følge eller andet ceremoniel. “ Prinsessen havde ikke taget fejl af sin hofmester, hr. Alexander møstings tanker, og hun havde adskillige kampe at bestå med ham, som vidste, hvor strengt den regerende konge og dronning holdt på ceremoniellet. Desuden anede han, at denne rejse i til bøller ikke ville undlade at vække mishag. - fådage efter var den lille hofstat imidlertid samlet i for at sige sin unge herskerinde farvel. Da den stadselige karet forspændt med seks heste var ude af r syne, trådte lakaien Peter ryssel dybt bukkende? Hen til hofmesleren og bad hans excellence om tilladelse til at måtte rejse hjem til sin familie. Møsting kastede et gennemtrængende blik på j det ungdommelige, ret tiltalende fysiognomi, der for en overfladisk iagttager kun udtrykte en venlig troskyldighed. „ Nej. Han bliver her. I det mindste for det første. Han har altid så mange begæringer om ørlov, “ lød møstings barske svar, idet han vendte sig fra lakaien. Peter ryssel var en søn af den berygtede kammerassessor ryssel, som på grund af sine usandfærdige beskyldninger mod dronning Anna Sophie og hendes familie blev dømt til „ at miste ære og boeslod, stryges til kagen, og at bære stene af byen. “ På øronningens forbøn blev han imidlertid tillige med sin medskyldige præsten hans Troyel benådet med livsvarig hensættelse på Munkholm. Da ryssel havde stor familie, som sad i elendige kår, havde Charlotte Amalie af medlidenhed taget sønnen i sin tjeneste, og kort før at disse begivenheder fandt sted, var den gamle ryssel bleven frigivet af Christian den sjette. Da ryssel havde modtaget hofmesterens afslag, listede han sig bort, men møsting mumlede halvhøjt: „ Den knægt huer mig ikke. Stod det til mig, jog jeg ham straks på døren. “ De tre unge hoffrøkener havde imidlertid trukket sig tilbage til et af de forreste gemakker, hvor de dannedeen tæt gruppe og hviskende tilkjendegave hverandre deres utilfredshed over, at prinsessen var rejst uden deres ledsagelse. De bedømte hendes adfærd som et lune, hvilket de ellers ikke vare vante til at finde hos hende. „ Mine damer, “ lød pludselig møstings stemme. Bestyrtede opdagede de nu, at han stod ved deres side. „ Da man desværre kan formode, at prinsessens rejse ikke vil behage majestæterne, “ vedblev han, „ så anmoder jeg eder om, så længe som muligt at bevare tavshed desangående. Hendes kongelige højheds damer og kavalerer bør ikke være de. Første til at udbrede denne nyhed. “ Møsting havde forstået at sætte sig i respekt på gyldenlund, hvorfor de tre hoffrøkener hastig forsikrede ham om deres fuldstændige tavshed. Hvad kammerjunker von der Lith angik, så vidste møsting, at han før Charlotte Amalies skyld kunne lade sin højre hånd afhugge. andet kapitel. Mil nord før Århus, i nærheden af kalø vig, hæver Egå gamle sognekirke sig, bygget af hugget kampesten. I kattolske tider kaldtes den Simonis og judæ kirke, og senere blev sognet et præbende til Århus domkirke. Seks og tyve år før disfe begivenheder fandt sted, var den allerede et anneks til hjorthøi sogn. Da præsten Andreas Thorsen på dette tidspunkt blev kaldet til sognepræst over disse to kirker, var hjorthøi præstegård i en så forfalden tilstand, at der krævedes en ny hovedbygning. Thorsen fremkom nu med et indstændigt andragende om, at han måtte opslå sin bolig tæt ved stranden, da han erklærede søluften nødvendig for sit helbred. Kaldet var temmelig indbringende og hans familie kun lille, hvorfor han tilbød at udrede de fleste af bygningsomkostningerne. man fandt hans andragende besynderligt, men dette tilbud hjalp til, at det blev bevilget. Ved den sydlige side af hovedlandevejen, mellem byerne Egå og skjerring, hvilken sidste ligger umiddelbart ved stranden, rejste der sig snart en hyggelig præstegård. Egnen var meget stad, navnlig mod søen, men de frugtbare marker, gjennemskårne af talrige åløb i forening med havet gav landskabet et venligt præg og nogen asvexling. Bygningen, som Thorsen lod opføre, var lav, men usædvanlig rummelig, og indeholdt foruden storstuen, præstens arbeids- og soveværelse, endnu adskillige gjæstekamre. Møblerne vare tarvelige og plumpe, betrækket af hjemmespundet hvergarn og væggene kalkede, men overalt herskede orden og properhed, hvilket skyldtes præstens gamle husholderske Abelone, der i en talrig række af år havde styret huset for den nu syv og halvfjerdsindstyveårige olding. Andreas Thorsen havde tidlig mistet sin hustru, og deres eneste søn havde kun voldt ham sorg og skam,, men han var en trofast og nidkær støtte for sine sogneborn, og han nød stor agtelse i hele egnen for sine kundskaber. Dertil gik der et godt ry af hans gæstfrihed, og i hine tider da rejser vare langsomme og besværlige og herbergerne kun få og slette, vare mange rejsende præsten Thorsen taknemlige, fordi de i hans hjem, i forening med en venlig modtagelse, havde fundet et godt natteleje og et kraftigt, vel tilberedt måltid. Væggene i præstens arbejdsværelse vare bedækkede af velfyldte boghylder, og Thorsen sad i sin store armstol ved et firkantet fyrretræsbord, og bøjede sit ærværdige, hvidhårede hoved over en ligeså ærefrygtindgydende foliant. Da lød klirrende sporer og raske fodtrin på forstuens stenbelagte gulv. Døren blev revet op og på tærskelen stod en høj, ung mand, med en stolt, elegant holdning. Hans sværæ, mørke, krøllede hår dannede en naturlig allongeparyk, som omgav hans smukke, intelligente hoved. Ansigtsfarven var solbrændt, øjnene store og mørkeblå med et dristigt blik, og et let øversfæg krusede sig over hans sint formede mund. Han var iført russist gardeofficers uniform, bestående af en tæt tilknappet, grøn klædeskjole, og dito hue med guldgaloner, høiskaftede støvler, og om livet et gehæng, hvori han bar en huggert, en mellemting af et sværd og en kårde. „ Min kære, gamle fosterfader! “ udbrød han med et kraftigt, malmfuldt ørgan, hvori der vibrerede en kjærlighedstone, som kun kunne klinge fra et trofast bryst, og som syntes at elektrisere oldingen. „ Gerhard! Min hjerte søn! “ Den nysankomne kastede sig til den gamles bryst. Efter en lang og inderlig omfavnelse kom Thorsen omsider igen til ordet, og ytrede sin forundring over fostersønnens uventede komme fra det fjerne Rusland, hvor han havde færdedes i flere år. „ Jeg længtes efter dig og efter mit fødeland. — ja, jeg tænkte nok, at du blev gammel! Dit hår er blevet hvidt og din ryg er bøjet. “ „ Ja, det lakker stærkt ad aften med mig. Men lad mig nu rigtig betragte dig. — hvor du har udviklet dig! Man skulle fast formode, at du var tredive år, og dog er du kun seks og tyve. Din skikkelse viser manddomskraft, og der står fasthed præget i dine træk, men dit blik er endnu mildt og kærligt. Din sjæl har med himlens hjælp ingen skade taget blandt de ville soldater. “ „ Den stund jeg rejste vare dine sidste ord til mig: „ Gerhard, hvordan det end monne skikke sig, så bliv din gud og din ære tro. “ — de ord har jeg gemt. “ Thorsen strøg med hånden over øjnene for at knufe en tåre, da et højt udbrud, som lød bag ved dem, hurtig bragte begge til at vende sig om. Abelone var ubemærket kommen ind, og slog nu hænderne sammen, idet hun med et glædesskrig udråbte: „ I, du almægtige! En tør næppe tro sine egne øjne. Det er jo vor egen Gerhard. “ „ Ja vist, lille Abelone! “ svarede Gerhard og rakte hende smilende hånden, idet han venlig betragtede den noget trivelige matrone med sit stive hovedsæt og sin storblomstrede kattunskjole. „ Hun er jo rask og rørig endnu, trods sin alder. “ „ Tredsindstyve år, “ svarede Abelone og nejede, „ og en skulle mene, at en endnu kunne udrette sit arbejde. Vel går det lidt svagt med synet, men Abelone kunne dog kende jer igen. Og dog ser i ganske anderledes ud, end da i rejste. Kan i mindes husbond, at Abelone sagde: „ Der er stål i den knægt, han bliver mand. “ Ja! I er min sandten bleven en rigtig stadsmand “ — „ Men uden mad og drikke, “ afbrød Gerhard hende. „ Jøsses! I har ret. En bliver ganske forvirret af bare glæde, “ lød den gamle husholdersfes svar. „ Og nu kommer min tjener kørende med bagagen. Jeg stod af vognen for at overraske jer. Hør Abelone, hun må sørge godt for Poul onju2chowitsch. det er en kjærnekarl, som siger, at han ville følge mig til Siberien. “ „ Han skal få så meget sul, som han kan æde, og øl og brændevin oven i købet, “ forsikrede Abelone. „ Det var dog en vældig Karl! — jeg tror, gud hjælpe mig, at han er over tre alen lang, “ Udbrød hun, da den kraftige Russer sprang af vognen, tog sin herres rejsetøi på nakken og bar det ind i huset. Hun skyndte sig nu afsted for at tilberede et festmåltid til sin yndling, som hun havde plejet med moderlig ømhu fra den aften, da præsten kom kørende med den spæde dreng, hvem han optog i sit hus som sin plejesøn. Gerhard havde nydt en omhyggelig øpdragelse, og det opvakte barn havde aldrig givet sine lærere anledning til klager. Da Thorsen tidligere havde været hovmester i den gersdorfske familie, lykkedes det ham at få Gerhard sat på skolebænken med sønner af landets første adelsmænd, men den af naturen ærgerrige, stolte og heftige Gerhard blev her sat på en hård prøve. En af hans jevnaldrende, den unge Christian Gersdorf, arving til, og tilkommende ejer af vosnæsgård, Kvelstrup, jsgård, Kjærsgård og roelsegård, søn af konferenfsråd Jokum Gersdorf, amtmand over kalø amt, og Fru Edele Margrethe født krabbe, sluttede sig med varme og et sandt venskab til ham, men den øvrige ungdom gjorde ham ofte til genstand før hånende bemærkninger på grund af hans ubekendte herkomst. Den gersdorfske familie nød på dette tidspunkt stor anseelse. Farfaderen, gehejmeråd Gersdorf havde ligeledes været amtmand over kalo amt, og flere af dens medlemmer beklædte hoie stillinger ved hove. Den unge, rige adelsmands venskab, Gerhards flid og personlige skønhed vakte jalousien, og bidrog end mere til de før omtalte forfølgelser, som navnlig gjorde sig gældende på kadetakademiet. Disse personlige stridigheder bleve forøgede ved den hemmelige utilfredshed, der gærede hos mange af adelen, fordi Frederik den fjerde ofte tilsidefatte dem, og holdt dem fra hædersposter, som ikke alene deres fødsel, men personlige fortjenester gjorde dem værdige til. Disse uretfærdigheder havde sin grund i kongens store mistænksæmhed, og den skinsyge frygt med hvilken han vågede over fin enevælde, men de bidroge ogfå til at stemme de unge adelsmænd endnu mindre gunstige mod enhver, i hvem de befrygtede en tilkommende medbejler. På samme tid begyndte kronprinsesse Sophie Magdalene at bane vej i Danmark for sine tyske venner, hvorved forholdene stillede sig endnu ugunstigere. Gerhard blev ofsicer, men da freden var sluttet 1720, og der ingen udsigt viste sig for ham til at erhverve lavrbcer i sit fødeland, hvorimod de skinsyge forfølgelser truede med at virke hæmmende på hans livstilling og irriterede hans meget pirrelige gemyt, så greb han en rask beslutning og gik til Rusland. At han der gennem kampe havde nået et lykkeligt resultat, vidste Thorsen af hans korte breve. Det lå ikke til Gerhard at bruge mange ord, men Thorsen længtes dog efter af hans egen mund at erfare noget nærmere desangående. Det varede ikke længe, før Abelone havde et måltid beredt. Bordet var dækket i storstuen. En vældig skinke stod på det, dertil unge grønsager og æg, et par kyllinger havde måttet lade livet, og hun hastede med at skænke den ægte spanske vin, som ellers blev omhyggelig gemt. „ Jeg kender denne liflige vin, der kun kommer frem når her er fest i huset, “ udbrød Gerhard og hævede bægeret, da begge herrerne havde taget plads ved bordet. „ Ja, i den ville vi drikke din velkomstskål, min hjerte søn, “ svarede Thorsen, og stødte sit bæger mod hans. Melone nejede, og Gerhards gode appetit viste hende snart, at hendes ønske, at den danske mad måtte smage ham godt, fuldstændig gik i opfyldelse. „ Lad mig så høre, hvad der egentlig så hurtig banede dig vej til lykken? “ spurgte præsten, da Gerhards hunger var tilfredsstillet, og Melone havde fjernet sig. „ Mit kendskab til krigsvidenskab og anden videnstab. Ruslands herskere tage gunstig mod en fremmed, når han bringer kundskab med sig. “ „ Det var da vel, at du fik lært at holde boglærdom i ære, “ bemærkede Thorsen. „ Ja, jeg har også flittig gransket i de mange bøger, som min kære faders visdom lod mig forsyne med. — ved min ankomst til Rusland kom jeg ind i den preobraschenskiske garde, og har tjent mig op fra menig, ligesom czar Peter selv. Øg nu er jeg kaptajn under øberst soltikow. “ „ Czar Peter var altså den første kejser, som du tjente? “ „ Ja. Vi have mange gange manøvreret på nevaens vande. — desværre døde han jo kort efter, men jeg har aldrig set en mere handlekraftig og rådsnar mand. “ „ Men grusom og rå. “ „ En mild hersker var han ikke, det er sandt, men han har formået med fin stærke ånd at løfte hele denne uhyre nation fra barbariet op til kulturen. Dette værks storhed har grebet min sjæl. Til dets fuldendelse vil jeg fremdeles ofre mine kræfter og mit liv. “ „ Det mål er dig værdigt! Det ligner min kære foslerson at stille sig som høvding for et kæmpeværk, “ lød Thorsens svar. „ Dog kunne jeg ønske “ — her holdt han inde, som om han fortrød den halvt udtalte. Tanke. „ Du kunne ønske, at det var for Danmark, at jeg ofrede mine kræfter, “ faldt Gerhard ham i talen. „ I mit fødeland er der ingen plads for mig, “ tilføjede han bittert. — „ Men lad os gå videre. Efter czarens død kom partikampenes tid. Jeg var nær bleven eksileret til Siberien med fyrst menzikow. Hans fjender, dolgoruchierne, og den unge kejser selv, så med meget mistænksomme blikke på mig. “ „ Du stakkels dreng! “ udbrød Thorsen bevæget, „ Du stod ene midt i et net af rænker. “ „ Å ja, i den tid så det lidt mørkt ud, men min egen villiekraff holdt mig oprejst. Så fandt jeg en velynder i munnich, og ham kan jeg^tildels takke for Anna jwanownas gunst; energi og utrættelig virksomhed det synes han om. Jeg vil betro dig, af om kort tid skal jeg følge ham som oberst, og så — “ „ Min søn, du forfærder mig, “ udbrød oldingen og blegnede. „ Hvorfor? “ „ I dette rige, regeret af herskesyge yndlinge, der går vejen enten til Siberien eller — til skafottet. “. „ Det kan gerne være, men jeg føler trang til af udrette mere end folk i almindelighed. — der gives stemmer i ens bryst, der tale så højt, af man må adlyde dem. — du ved, jeg kan ikke leve af småheds sultekur. “ Thorsen sukkede dybt og rejste sig. En pause opstod, som Gerhard afbrød ved at spørge om nyt fra egnen. „ Christian Gersdorf er kommen hjem fra sin lange udenlandsrejse. Han opholder sig for tiden på vosnæsgård, besøger ofte Egå præstEgård og taler lidt om sin barndomsven, “ fortalte Thorsen. „ Det var en lys tidende! Den trofaste Christian! Han glæder sig, fordi det går mig godt, men den tyste Greve, hakz von Hahn, han — “ „ Jeg troede, at årene havde udslettet minderne om de drengefeider. “ „ De drengefeider jog mig bort fra Danmark, “ Udbrød Gerhard heftig. „ Ja, ilter var du altid, trods mine formaninger. Jeg har omsonst arbejdet på at plante ydmyghed i din sjæl. “ „ Hahns ord slog rod i mig som barn, derfor husker jeg dem som mand. „ Hvem er din fader? “ — „ Hvor er din moder? “ — „ Hvilken plads tilkommer dig, du snylteplante? “ — sådanne spørgsmål indeholdt en forhånelse. Den tåge, hvori mine forældre have indhyllet min fødsel, den ligger klam omkring mig. “ „ Hvorfor vil du altid drage disse tanker frem? Har forsynet da ikke hidtil styret dine fjed? “ Gerhard greb den gamles hånd. „ Tilgiv, fader! Du har ret til at bebrejde mig min mangel på taknemlighed. Du, den fremmede, du var god mod hittebarnet og skænkede det ly ved din Arne og bArneret i dit hjerte. “ En underlig sitren bevægede Thorsens læber, og i stedet for at møde Gerhards åbne, hjertelige blik, slog han øjnene ned. Lyden af hestehove lod sig høre, og en stadselig, ung rytter holdt for døren. Gerhard ilede ud og lå et øjeblik efter i Christian Gersdorfs arme. Gensynets glæde var stor på begge sider. Da Gerhard atter tog plads i storstuen mellem vennen og den gamle sognehyrde, vare alle nag svundne bort og hans sjæl kun opfyldt af fryd over igen at samles med dem, som altid havde vist ham kærlighed. Gerhard måtte gentage beretningen om sit livs begivenheder i Rusland, og da disse vare drøftede, erkyndigede han sig om Gersdorfs fremtidsudsigter. „ Jeg har endnu intet mærkværdigt udrettet, “ Svarede denne, „ men har flakket i nogle år om i udlandet, samlet mig lidt kundskaber ved fremmede universiteter, og er kommen til den sørgelige erkendelse om, hvor langt tilbage vi er her hjemme med hensyn til retsplejen og i mange grene af videnskaberne. “ „ Jeg sætter min lid til vor udmærkede retslærde, Andreas Høier, “ sagde Thorsen, „ han skal nok hjælpe på lovkyndigheden. Dernæst er Christian den sjette en videnskabselskende konge. — men der er meget af afhjælpe, “ tilføjede han. „ Du vil vel ikke leve alene som jordedrot? “ Spurgte Gerhard vennen. „ Nej. Med tiden ender jeg forhåbentlig som amtmand. Imidlertid har jeg udsigt til at komme ind i hans majestæts hofstat, som tjenestgjørende kammerjunker. Godt er det, at dansksindede mænd stå kongen nær. I kong Frederiks tid måtte adelen kæmpe mod kongens mistanke, nu vrimler hoffet af tyskere, der true med at ruinere landet. “ „ Jeg anede nok, at det ville gå således, “ svarede Gerhard. „ Markgrevinden, som jo stadig har taget ophold her, får fyrretyve tusind rigsdaler i håndpenge om året, “ vedblev Gersdorf. „ Dronningens ældste Broder erholder firsindstyve tusind, den yngste tredsindstyve tusind, foruden at dronningen skænker dem store summer af sin privatkasse. Hertugen af wurtemberg, prins Georg af bevern og alle de øvrige tyske herrer erholde en langt større gage end nogen dansk general, og besætte de største og bedste poster uden at være værdige til dem. “ „ Ja, det ser ilde ud ved hove for danske øjne, “ Bemærkede Thorsen. „ Nu vil dronningen også, at det gamle slot i København skal nedrives og et nyt og pragtfuldt opføres. De Thurah er ligeledes ifærd med at ombygge Hirschholm slot, hvilket skal koste uhyre summer. “ „ I kong Frederiks tid var hoffet ikke så pragtfuldt, efter som han var såre sparsom, men der blomstrede elskov og vid. Nu, nu eontrairs! — “ Den unge, tilkommende kammerjunker udstødte et fortvivlelsens suk. „ Hendes majestæt våger over, at hverken hendes gemal eller nogen af hoffets herrer skulle geråde i kødelige anfægtelser. Hun har en overhofmesterinde, en stab af hofdamer, kammerjomfruer, som alle, indtil den ringeste Terne, ere forskrevne fra Tyskland og så hæslige, at synet af dem vækker en formelig degout for kærligheden. “ „ Denne beskrivelse er kun lidet lystelig, “ svarede Gerhard smilende. „ I Rusland berettes, at den danske konge er meget religiøs, men af et mørkt og indesluttet sind og mere afholdende fra alle forlystelser end en klosterbroder. “ „ Christian den sjette har aldrig kendt til ungdommelige kolios eller nogen af ungdommens glæder, med undtagelse af jagten, “ forsikrede Gersdorf. „ Hofpræst Bluhme, som har en uindskrænket indflydelse på kongen, bestyrker ham i pietisme. Dertil har kongen fattet en stor godhed for grev zinzendorf, herrnhuternes stifter. Det aner mig, at hoffets store andagt vil avle skinhellighed. Jeg har erfaret fra sikre kilder, at der forberedes strenge, kirkelige lovbud. “ „ Bluhme, som af fødsel er en sønderjyde, er mig godt bekendt, “ tog præsten ordet. „ Han er i mange retninger en brav og hæderlig mand, så disse forordninger ville forhåbentlig have gode følger. “ Gersdorf rystede mistroisk på hovedet. „ Bedre er det, at universitetet igen har rejst sig efter ildsvåden, og at det ved Ivar Rosenkrands forsorg har fået en ny fundats. Han er i besiddelse af åndelig dygtighed, og han har i Paris og London fået indblik i mere storartede forhold. “ „ Er gehejmeråd Rosenkrands kommen i nåde? “ Spurgte Gerhard forundret. „ Ja. Enkedronning Anna Sophie har nu kun få venner ved hoffet. Ved Chrisfian den sjettes tronbestigelse foregik en stor reaktion, “ fortalte Gersdorf. „ Enkedronningen blev straks fængslet og forvist til det ensomme Clausholm, flere af den høisalig konges rådgivere blev fjernede, og overkammerherre Carl Pless trådte i spidsen for det ny ministerium. “ „ Den stakkels smukke dronning! “ udbrød Gerhard. „ Så har man ingen skånsel haft med hende. Det reventlowske og det plesske hus have altid stået på en spændt fod med hinanden. “ „ Ikke at forglemme prinsesse Sophie Hedvigs rænker. Hvad prinsessen og Pless angår, kan man sige, at når andre følelser briste, få binder undertiden et fælles had. “ præsten afbrød samtalen ved at foreslå en lille spadseretur i haven, hvis forbedringer han længtes efter at vise Gerhard. Tiden forløb hurtig og med munter skæmt. Abelone havde atter anledning til at glimre med sin kogekunst, da Christian Gersdorf ikke forlod præstegården før efter aftensmåltidet. Gerhard kunne ikke noksom beundre vennens hvide orientalske hingst, der urolig stampede med sine fine ben, og knap kunne styres af rideknægten, som holdt den i tømmen, medens den ventede på sin herre. „ Jeg har bragt den med fra England, “ fortalte Gersdorf, „ og den må betragtes som en stor sjeldenhed, navnlig her i landet. Zefyrs stamtræ viser, at den er af det reneste arabiske blod. — i morgen bringer min rideknægt den igen hertil, og så længe du opholder dig i Danmark, skal den udelukkende tilhøre dig. “ Gerhard vægrede sig ved at modtage det store tilbud, men Gersdorf vedblev sin påstand, og Gerhard fik her atter et bevis på hans opofrende venskab. Træt, men med et let sind sank Gerhard få minntter efter ned i de mange bløde dyner, som Abelones forsynlighed havde ophobet på hans seng for at gøre ham det godt, og han faldt snart i en dyb søvn. for den gamle præst gik natten mindre rolig. Efter at fostersønnen havde trukket sig tilbage til sit Kammer, gik Thorsen længe urolig frem og tilbage i sit arbejdsværelse. Derefter skrev han et langt brev, hvilket han omhyggelig forseglede. „ Nu har jeg gjort min pligt, “ sagde han halvhøjt. „ Kampen bliver hård, men jeg har ingen mer at frygte for, undtagen den store himmelske dommer. “ Den gamle præst gik hen til vinduet, foldede hænderne og bad en lang og inderlig bøn, hvorpå han ligeledes føjede sig til ro. tredie kapitel. E^n måned forløb hurtig og lykkelig, i hvilken Gerhard delte tiden mellem fosterfaderens og vennens hjem. Christian Gersdorf var for øjeblikket ene på vvsncrsgård, da amtmanden tilbragte sommeren på sine andre gårde. Gerhard traf undertiden egnens unge godsejere hos Gersdorf, og det var ham kært igen af samles med sin tidligere kadetkammerat løjtnant Frederik Reenberg, en søn af digteren Tøger Reenberg til Ristrup. Løjtnant Reenberg viste ham det samme gode hjertelag, som havde forenet dem på akademiet, men adskillige andre as de unge herrer skjulte en ulmende skinsyge under den ceremonielle høflighed. Gerhard agtede kun lidt derpå; han fejrede en triumf ved af han

1877_Barner_DetForsvundneManuskript

Conradine

Conradine

Barner

Det Forsvundne Manuskript

female

female

dk

Barner

Det Forsvundne Manuskript

Barner

Det forsvundne Manuskript

Novelle

n

gothic

Høst

KB

Senere Barner-Aagaard.

nan

nan

O

Første del. 1. En varm junidag vare to personer samlede i havestuen på herregården Vilstrup, beliggende på Sjællands vestkyst nær ved store belt. Den æeldste, en herre på hen ved et halvhundrede år med ordensbånd, ville vi forestille læseren som etatsråd Peter Holsted. Damen, der synes et par år yngre, er hans søster, enkefru Otilie Hilton, godsets ejerinde. Etatsråden er af middelhøjde og ikke fri for anlæg til korpulence. Hår og bakkenbarter have endnu bevaret deres friske brune farve, panden er høj og noget fremstående, tykke mørke øjenbryn buste sig over hans temmelige små øjne, der til dels beflygges af et par briller. Men disse øjnes blik er desuagtet så betegnende og gennemtrængende, at man ikke kan undlade at bemærke det. Snart er udtrykket mildt, snart listigt, kløgt eller iagttagende. I dette øjeblik ser harr med ømhed på søsteren, hvem han blidt kærtegner med sin ualmindelig smukke, velformede hånd. „ Du er umættelig, Peter, “ lød fruens. Ord. „ Det ender med min ødelæggelse. “ „ Men føler du. da ikke glæde og stolthed over at have en Broder, hvis navn er verdensberømt? „ Jo tilvisse, men det undrer mig ofte, at din hæder ikke indbringer dig flere penge. “ „ Videnskaben bliver desværre kun dårlig lønnet. Desuden mine mange rejser, — “ „ Ja, du har net. Dine rejser og dit drivhus ere i stand til at fortære en herregård. “ „ Betænk udbyttet. Næsten ethvert zoologisk Musæum i Evropa kan takke mig for værdifulde eksemplarer af insekter. Hvilke oplysninger har jeg ikke allerede skænket videnflaben. Og nu mit sidste store, omfangsrige værk, som jeg har arbejdet på i flere år! — det vil-skaffe mig udødelighed. Jeg har bestemt, at det på samme tid skal udkomme i otte forskellige sprog, ledsaget af min levnetsskrivelse, hvori du naturligvis bliver nævnet som en af vidensfabens velynderinder. “ „ Jeg vil ikke nægte, at jeg glæder mig meget til at se dette værk trykt. Når det blot ikke var forbunden med så stor bekostning. Det er ufatteligt, at videnskabernes selskab ikke understøtter dig mere klækkeligt. “ „ Deres pengesummer er kun tilstcekkelige til at tilfredsstille en smule lergjærrighed, “ lød etatsrådens hånlige svar. „ Din er unægtelig stor, “ sukkede fruen. „ Du glemmer, at den udspringer fra min sande kærlighed til entomologien, min dybe, ubegrænsede interesse for dette store studium, som kun så få forstå at skatte. “ „ Dersom jeg ikke havde en søn, ville jeg ubetinget ofre min hele formue på at stå dig bi, “ Forsikrede søsteren, „ men jeg har pligter mod aleksis. Jeg kan ikke forsvare fremdeles at berøve ham så store summer af hans arv. Betænk, hvilken betydelig gæld jeg måtte afbetale for dig efter min 2egtefælles død. — dernæst, kære Broder, din husholdning er meget kostbar. Du er en ynder af bordets glæder. “ „ Du vil vist ikke, at jeg skal svække mit legeme, ødelægge mit helbred ved en smålig sparsomhed og derved forkorte mit liv, før målet er nået? “ „ Nej, langtfra, men jeg tvivler om dine folks redelighed. “ „ Hvad skal jeg gøre? En pebersvend er jo aldeles overladt i deres magt. Mine arbejder tillade mig ikke at spilde min tid med husholdnings regnskaber. “ „ Disse mangler må afhjælpes. Der falder mig en tanke ind. Peter! Du bør gifte dig. “ „ Jeg siulde bebyrde mig med en hustru? “ „ Hun må naturligvis have formue. “ „ Ligemeget, hun bliver dog til plage og tidsspilde for mig. “ „ Vi må fe at finde en pige, som ikke er i besiddelse af personlige fordringer. “ „ Jeg takker dig, min gode søster, for dit velmente råd, lød hans svar i en spottende tone. „ I aften rejser jeg til København. Skriv mig så til, hvor stor en sum jeg må hæve. “ „ Min gode Peter, du løber ikke fra legtestanden, nu jeg har besluttet at bortgifte dig. Således som sagerne stå, er det den eneste måde at redde min søns formue på, og udødeliggøre vore navne. “ „ Du glemmer, at du skylder mig erstatning for de mange timer, jeg ofrer på at undervise aleksis. Den knægt har ikke interesse for videnskaben. “ „ Det sial du dog ikke sige.. Han har megen sands for naturen, men de lærde detailler, alle de latinske og tekniske benævnelser trætte ham. “ „ Han er en doven krabat, der har du hovedgrunden. Har man hørt mage! Han keder sig ved at lære orismologi, han kan ikke forstå, hvor uhyre interessant det er at kende de mangfoldige forskellige udtryk på insektlegemernes bestanddele, dyrenes farve, organer, hele ejendommelige fysiologi, — “ „ Hvad mig angår, “ afbrød fruen ham, “ da ved du, at jeg, for fuldkommen at kunne følge og skatte din virksomhed, endog har lagt mig efter det latinske. Sprog. “ „ Du er en sjælden søster. Kunne jeg finde en hustru som dig, så “ — „ Der gives intet fuldkomment i verden. Den åndelige sympatti kan du ikke vente at opnå hos en kvinde, som du forlanger skal bringe dig formue. Du må være tilfreds med, når hun blot er i besiddelse af et nogenlunde tækkeligt ydre. “ „ Skønhed uden ånd, “ spottede Holsted. Er vistnok ikke meget værd, “ faldt søsteren ham i talen, „ men erindre dig, hun skal være bemidlet. Ved hjælp af hendes penge kan du hæve dig på en æresføtte, som videnskabens dyrkere i eftertiden skulle betragte med beundring og ærefrygt. “ Broderen lod hendes ord ubesvarede. Det var tydeligt, at tanken om et legtestab forekom ham alt andet end tiltalende. „ Det er sandt, “ begyndte fruen efter et øjebliks pavse, „ jeg har nylig læst en afhandling af den store entomolog Ungersen. Den har vakt min højeste beundring. Har du intet senere hørt angående hans skæbne “? Holsted havde rejst sig og stillede sig således i -vinduet, at han vendte ryggen til søsteren. „ Aldeles intet, “ lød hans svar. „ Jeg troede, du havde erkyndiget dig derom på dine rejser. Enhver, isærdeleshed en videnskabsmand må kunne føle med ham. Jeg kan ikke tænke mig en skrækkeligere tildragelse. “ „ Tiden har udslettet mindet om den. Der er ingen, som beskæftiger sig mere med Ungersens historie. “ „ Da synes jeg dog, at hele den videnskabelige verden måtte sørge med ham over det tab, han har lidt. “ „ Bah! Der gives vel naturforskere, hvis værker kunne erstatte hans forsvundne manuskript. “ Holsteds svar var kort og ubehageligt. Fru Hilton gav samtalen en anden vending, da hun mærkede, at en vrede var i færd med at bryde ud. Hun vidste, at broderens skinsyge let var vakt, når det gjaldt om en anden videnskabsmand, og hun antog dette for grunden til det onde lune, der pludselig sporedes hos ham. Ifølge sin bestemmelse forlod etatsråden Vilstrup samme dags eftermiddag. Næppe var vognen, der førte ham bort, kørt ud af gården, før aleksis Hilton stormede op ad trappen, iført en let jagtdragt med en tafle hængende i nem over skulderen og en bøsse i hånden. Uagtet han kun var nitten år, var han høj og kraftig udviklet, med et smukk, åbent og livligt fysionomi. „ Du burde i det mindste have sagt din onkel farvel, “ bebrejdede Fru Hilton, da sønnen trådte ind til hende. Det unge menneske for hen til sofaen, greb moderen om livet og kyssede hende. „ Vær ikke vred, lille moder, jeg bekender min synd, men du ved ikke, hvilken rædsel jeg har for onkel Peters forelæsninger. “ „ Du volder mig altid sorg, aleksis, over din utilgivelige dovenflab. “ „ Så, nu er jeg igen bleven anklaget. Onkel opirrer dig altid mod mig. Himlen skal vide, at mit ophold i hans hjem ikke er misundelsesværdigt. Den eneste gode tid jeg har, er, når jeg kan strejfe her omkring på godset. “ „ Og ingenting bestille. “ „ Moder, du gør mig uret. Spørg min sproglærer og min historielærer, kort sagt alle mine andre lærere om nogen af dem har årsag til at beklage sig over mig. “ „ De rose dig meget. Det er mig derfor uforklarligt, hvorfor du altid viser dig fra en så ufordelagtig side overfor onkel Peter, som er så god at bibringe dig de interessanteste af alle kundskaber? “ „ Men som jeg ingen pris sætter på at erhverve mig. Hvorfor skal jeg altid tvinges til at beskæftige mig med en videnskab, der er min natur imod? Tanken om onkel Peter, orme, ædderkopper og alskens kryb er bleven uadskillelig forbunden hos mig, og du ved nok, at jeg ikke kan fordrage nogen som helst af flige usympathetiske skabninger? “ „ Aleksis, du forglemmer, at det er min Broder, du taler om. En mand, som nyder almindelig anseelse, og hvis navn du kun bør nævne med stolthed og højagtelse. Desuden, hvad kan du have imod disse industrielle småvæsener? “ „ Jeg tvivler ikke om, at de er yderst respektable i deres egne stater og indtage en hæderlig plads i deres samfundskredse, men jeg foretrækker at befinde mig i selskab med mennesker, dernæst med min dejlige, kloge Roland, der minder mig om st. -bernhards hundene, Isabella, min ædle fuldblodshoppe og mine nydelige småfugle, selv en ørn og grib kan dog i det mindste flyve tilveirs. “ „ Du taler ligesom om bien, myggen og fluen ikke også havde vinger. Se blot, hvor let denne flue svæver gennem stuen og denne bræmse med sin vidunderlige summen, sin sprudlende livsfylde og sin rastløse Iver. “ „ Tak! jeg er helst fri for at gøre dens bekendtskab. — jagten var heldig i dag. ' her skal du se et par vildænder, som din husholdersfe vil blive henrykt over — men det er nok bedst jeg kommer ned i køkkenet med dem. “ Aleksis skyndte sig ud af værelset uden at give moderen tid til at komme frem med den straffeprædikæn, som var ham tiltænkt. Hans karakter var i enhver retning forskellig fra moderens og onkelens, hvilket fra hans tidligste barndom havde fremkaldt mange scener og kampe mellem dem. Den selvforgudelse, som Holsted isærdeleshed med hensyn til sin stilling som videnskabsmand stedse lagde for dagen, indgød ham en formelig aversion, og det var hans største kval at skulle stå under onkelens herredømme, ligesom aleksis med grund frygtede for dennes indflydelse på hans moder. Uagtet han endnu var for ung til fuldkommen at gennemskue al den egoisme og underfundighed, der boede i Holsteds indre, svigtede aleksis Hiltons sunde dømmekraft ham dog ikke i opfattelsen af onkelens karakter. 2. Få mile fra Fru Hiltons gods lå kammerråd Erløvs ejendom. Forhuset var en lang, hvid enetages bygning, omgiven af en stor have, gårdsrum og solide udbygninger. Værelserne vare rummelige, men lave, udstyringen gammeldags og tarvelig. Kammerråden, en lille, mager mand sad i sin lænestol iført en gul lærreds dragt og med en lang pibe i munden. På bordet stod en kaffekop, hvoraf han jevnlig drak, medens han fortrolig underholdt sig med sin gamle ven, forvalter arngrim, der i en række af år havde været hans husfælle. Hele egnen kendte kammerråd Erløvs ringe forstand, men store særheder og egenkærlighed, som fandt en sympathetisk genklang i forvalter arngrims sjæl. Denne sjældne overensstemmelse havde. Så uadskillelig bunden de to venner til hinanden, at kammerråden havde vænt sig til kun at se med arngrims øjne, høre med hans øren og dømme med hans dømmekraft. Iøvrigt levede han næsten som en eremit på sin gård alene optaget af tanken om at forøge sin kapital og få sin eneste datter og arving anbragt på en måde, hvilken efter hans anskuelser ville være bedst for hende selv og hans formue. Forvalter arngrim delte disse interesser, eftersom han også mente at have en rettighed over Agate. Han havde nemlig sammensparet en lille kapital, og da han ingen slægtninge havde, var Agate udset til ligeledes at blive hans arving. Uagtet lykken således syntes at begunstige den unge pige, var dog alle enige i at beklage Agate Erløv, og ynkes over den opdragelse, der måtte blive hende tildelt af et trekløver somkammerråd Erløv, forvalter arngrim og frøken knop, en ubetydelig, meget lidt. kundskabsrig, men retskaffen og godmodig lærerinde, der imidlertid til stor fortrædelighed for kammerråden døde året før vi indføre læseren i hans hjem. Efter de to herrers miner at dømme måtte samtalen dreje sig om et meget ubehageligt emne, hvilket let kunne hænde, da de havde for vane at skabe sig selv de mest urimelige bekymringer. „ Det forholder sig som jeg siger, “ forsikrede arngrim. „ Alle de unge labaner her på egnen have øre på pigebarnet. Papa har mønt, der har vi grunden. “ „ Ja penge, penge trænge de alle til, disse fattige løjtnanter og ligeså tomhændede landvæjens elever, der gå på i agt efter gårde, “ tilføjede Erløv. „ Fuldkommen sandt. Ingen af dem have noget imod at leve af svigerfaders pung. Når de blot ikke få fat i pigebarnet og sætter hende kjæclighedsnykker i hovedet. Unge veninder må vi også omhyggelig holde hende fra. De lære hende at føre os bag lyset. “ „ Arngrim, salig knop tager mig med sig i graven. Hvem skal nu passe på Agate? — hele min ro bliver ødelagt. Jeg kan ikke engang i fred sove min middagssøvn. At tænke på at min formue, som jeg i år og dag har sammensparet, skulle falde i hænderne på en ødeland, det er ikke til at udholde. Desuden irriterer det mig, at en mængde af spekulanter pønse på at lægge snarer ud for mit uskyldige barn. “ Døren blev åbnet, og en ung pige på sytten år trådte ind. Hun kunne ikke gøre fordring på at kaldes smuk, uagtet hendes ydre var tiltalende. Det friste lille ansigt var omgivet af blonde krøller, øjnene livlige og af en grønlig grå farve, munden villig til at forme sig til et smil. „ Agate, “ tog kammerråden ordet, „ i eftertiden forbyder jeg dig at forlade gården eller aflægge nogetsomhelst besøg uden at være ledsaget af mig eller arngrim. Dine spadsereture må du indskrænke til haven. “ Den unge pige begyndte at græde. „ Siden frøken knop døde, er jeg aldeles ene og forladt, “ klagede hun. „ Du og arngrim tage mig jo aldrig med noget sted, bøger må jeg ikke få, og nu skal jeg berøves enhver frihed og indespærres som en fange. “ Erløv afbrød hende. I hjertet gjorde det ham ondt at fe datteren bedrøvet. Han lovede at tænke over, hvad han kunne gøre for hende. Agate gik ud i haven, og de to venner begyndte at drøfte sagen. „ Du må tage en ældre dame i huset, “ var arngrims forslag, „ at hun kan våge over Agate. “ „ Ikke for alt i verden. Skulle jeg pålægge mig en sådan daglig gene? Salig knops lige får jeg ikke. “ „ Så ser jeg ingen anden udvej, end at du opholder dig en vinter i hovedstaden, og fører din datter noget omkring i verden. “ „ Er du fra forsfanden? “ „ Men vor formue? — dør Agate ugift, hvem skal så arve den? — det er måske din hensigt, at der ad åre skal oprettes en velgørenheds anstalt for drenge eller piger her på godset? “ „ Vorherre bevare mig! Hvad kommer andre folks børn os ved? — arngrim, den sag må nøje overvejes. Fra denne dag blev det stadig drøftet mellem de bedagede venner, hvorledes det var klogest at forholde sig med hensyn til Agate, men resultatet af deres samtaler var altid: „ I morgen kunne vi jo atter tage dette under behandling. “ Imidlertid blev forvalteren sendt ud for at forhøre sig om et eller andet hjem, der kunne afgive et passende opholdsted for den rige arving, men hans særhed bragte ham til overalt at støde på uoverstigelige hindringer. Således stod sagerne, da en nedslået karet, forspændt med fire heste, en formiddag kom kørende ind i gården. „ Fru Hilton ønskede gerne at hilse på kammerråden, “ Meldte stupigen. Medens Erløv iførte sig en mere passende dragt til at kunne præsentere sig for den uventede gæst, gik Agate ind i dagligstuen for at modtage hende. „ De er bestemt Agate Erløv, “ udbrød Fru Hilton ved synet af den unge pige. På dennes bekræftende svar vedblev hun: „ Jeg kunne øjeblikkelig genkende deres afdøde moders træk. Nu vil jeg betro dem, min søde pige, at det hovedsagelig er for deres skyld jeg er kommen hertil. “ „ Virkelig? “ - „ Ja. Deres moder var en kær ungdoms veninde af mig. “ „ O! Så fortæl mig lidt om hende. “ „ Gerne. “ Fru Hilton trykkede Agates hånd og trak hende ned i sofaen ved sin side. Da Erløv omsider havde fået sin påklædning i ceremoniel orden, fandt han de to damer i fortrolig samtale med hinanden. „ Det er mange år siden jeg har haft den ære at se fruen i mit hus. “ „ Hvis er skylden? Alene deres, hr. Kammerråd. Jeg må skænde på dem, fordi de ikke siden deres hustrus død har besøgt mig med deres lille datter. “ „ Jeg lever så stille, udelukkende beskæftiget med at styre min gård, “ undskyldte Erløv. „ Men, kan de da ikke forstå, at det måtte interessere mig at lære min afdøde venindes datterat kende? “ „ Vistnok. — jeg takker dem i sandhed, frue, for deres besøg. Agate er nu en voksen pige, og — jeg kunne ønske at rådføre mig med en ældre, erfaren dame angående hende. “ „ Tal kun åbent. Er der noget, jeg er i stand til at gøre for hende, vil det være mig en sand glæde. “ Agate havde imidlertid forladt værelset for at hente nogle forfriskninger, og Erløv betroede nu Fru Hilton sin sorg over frøken knops død. „ Den unge pige trænger visselig til kvindelig omgang, “ svarede hun. „ Efter alt at dømme er hun for meget overladt til sig selv. Ifald de en kort tid ville betro hende til mig — de kan være siker på, at jeg i enhver retning skal våge over hende med moderlig omhu — så kunne jeg jo nøiere tænke over, hvorledes jeg kan hjælpe dem. “. „ Bedste frue, jeg kan ikke noksom takke dem. Når det kun ikke er for meget at bebyrde dem med min datter. “ „ På ingen måde. Min søn er netop i denne tid i besøg hos en af sine venner, jeg lever derfor så ensomt på mit gods, at den unge piges nærværelsæ vil være til sand opmuntring for mig. “ kammerråden modtog nu tilbudet med henrykkelse. Fru Hiltons indbydelse kunne ikke være kommen ham mere belejlig. Inden hun forlod gården, var det bestemt, at hans vogn den følgende dag skulle bringe Agate til Vilsfrup. Den unge. Pige var jublende glad over at skulle besøge den elskværdige frue, og arngrim lykønskede sin ven til, at et så rigt og anset hus åbnede sig for hans. Datter. Som læseren vistnok aner, var Fru Hiltons besøg hos kammerråd erlpv ikke uden bihensigt. Siden hin samtale med broderen havde hun brudt sit hoved med, hvor hun skulle finde en rig brud til ham, og var omsider standset ved den velhavende proprietærs datter. Hun vidste, at Erløv i årenes løb havde sammensparet en betydelig formue. At vinde denne for broderen skulle nu være en opgave for hende. Dog var det ikke med udelt glæde, at hun lagde hånd på værket. Otilies forgudelse af etatsråden var så stor, at hun ikke uden misundelse kunne tænke sig, at en anden kvinde skulle fortrænge hendes plads hos ham. Hun kendte Holsted tilstækkelig til at vide, at dette kun kunne fle, såfremt den pige han blev forenet med var de fleste andre kvinder overlegen i kundskaber, men frem for alt, delte hans interesser og nærede en uindskrænket beundring for hans virksomhed. Da Agate. den følgende dags formiddag ankom til Vilsfrup, blev hun med hjertelighed budt velkommen af godsets frue, som snart søgte at vinde hendes fortrolighed. Den ældre, erfarne kvinde opdagede hurtig, at Agates hjerte endnu var frit, og at hun var en elskværdig, naturlig pige, men blottet for kundskaber, der gik ud over de almindelige skolelærdomme. Fru Hiltons egenkærlighed følte sig glad over denne opdagelse, der til dels betog hende frygten for, at Agate skulle blive hende en farlig medbeilerske i det punkt, hvori hun ikke kunne tåle at blive tilsidesat af broderen. Dog var hun ikke fuldkommen beroliget, før hun havde udgransket hvorvidt den unge pige var modtagelig for dybere videnskabelige interesser. En morgen spadserede de to damer i haven. Da Agate havde en levende sands for blomsler, standsede hun ved hver en smuk plante for at beundre den. „ Den stakkels busk, hvor den ser vissen ud. De afskylige insekter have næsten ganske fortæret bladene, “ ndbrød hun pludselig. Fru Hiltons blik fæstede sig på hende med et besynderlig blandet udtryk. „ Det synes, at de har imod disse små guds skabninger? “ „ Ak! kære frue, jeg tror næsten ikke, at de er Vorherres skabninger. Frøken knop fortalte mig, at man siger, „ den gode gud har skabt verden, men djævelen har skabt insektet. “ „ Hvilken tåbelighed! — lad mig nu høre, hvad de personlig kan have imod disse dyr? „ At de er fjender af hvad vi glæde os over. De ødelægge træer, blomster og planter. “ „ Det er ifølge naturens vise bud at disse små udryddere skaffe det overflødige af vejen, og er dæmpere for en alt for frodig vegetation. “ „ Men insekterne tage jo føden fra menneskene, “ Vedblev Agate. „ Min lærerinde har fortalt mig, at oldenborrernes larver eller en sværm græshopper undertiden lægge hele marker øde. “ Fru Hilton takkede af ganske hjerte Agates salig guvernante. Hendes elev ville forhåbentlig aldrig komme til at samstemme med en mand som etatsråd Holsted. „ Og dog er de små dyrearter aldeles nødvendige for vor tilværelse, “ tog fruen til genmæle. „ Lad os til en sammenligning fremføre ilden. hvilken ubeskrivelig nytte have vi ikke af dens varmende, lysende flamme, og alligevel kan samme tilintetgøre, ødelægge og forårsage os grænseløse smerter. Kan vi undvære det lægende, nærende og vederkvægende vand? Og dog er en oversvømmelse istand til at anrette ubodelige ulykker. “ Jeg forstår ikke, at de sammenligner det ubetydelige kryb med de store elementer, “ bemærkede Agate. „ Har de da aldrig hørt, at mange af insekterne ere vor klodes bygmestere, når de små skaller hvormed deres legemer er bedækkede gå over til kridtformationer, der danne til dels hele bjergkæder, samt grundlaget for uhyre strækninger af jorden? — og ved de ikke, at vi ikke kunne leve uden disse myriader af infufionsdyr, der rense luften og blande sig med vor ånde? “ Agate så tankefuld på hende. „ Den almægtige gud kan vistnok vende alt til det gode og nyttige, men i levende live er de fleste insekter mig modbydelige og frastødende. “ En spraglet sommerfugl flagrede forbi. „ Mener de også, at nymfen, som indeslutter denne bevingede blomst — for at tale poetisk — er en af den ondes frembringelser? “ spurgte Fru Hilton, der næppe kunne skjule sin spot. „ Nej, men jeg forstår ikke, at man kan sammenligne sommerfuglen med den menneskelige, frigjorte sjæl. “ „ Hvorfor ikke? “ „ Fordi sommerfuglen kryber seks år om i ormeskikkelse, men når den smuk og fri afkaster sin stygge ham, er dens vinger næppe i stand til at bære den i to måneder på dens flugt over jorden. “, /jeg giver dem ret i, at kun en digter tør tillade sig en slig sammenligning. Hvad derimod sommerfuglens tidlige død angår, da har videnskaben formået at opdage grunden dertil. Den gerning, som sommerfuglen endnu har at udføre er, at. den skal blive moder. Mærkværdig nok synes erindringen om hendes tidligere tilværelse ikke ganske at være udslettet hos hende, eftersom hun altid ved at finde en passende bolig til sit barn. Når hun har udført dette hverv, må hun dø, fordi hendes ætteriske natur ikke tillader hende at leve på samme sted, som den lille orm. “ Agate svarede ikke. Hendes ældre ledsagerinde mærkede, at hun helst ville ophøre at tale om dette emne, og hun selv brød sig ikke om at genoptage det, eftersom hun nu havde erfaret, hvad hun ønskede at vide. Af klog beregning havde Fru Hilton valgt en tid, da aleksis var fraværende, til at udføre sit legteflabsprojekt. Hun vidste, at sønnen ikke ville have undladt at give Agate en beskrivelse over etatsråden og hans ejendommeligheder, hvilken rimeligvis kunne have forstyrret hele planen. Få dage efter den unge piges ankomst til Vilstrup, fortalte Fru Hilton hende, at hun ventede et besøg af broderen. Nogle unge piger, døtre af en embedsmand i den nærmeste købstad, vare allerede ankomne til gården. Ved at omgive Agate med jevnaldrende håbede fruen at forhindre enhver samtale om naturvidenskabelige genstande mellem Holsted og kammerrådens datter, da den store uoverensstemmelse i karakterer og anskuelser ellers let for tidligt kunne blive klar for begge parter. De fremmede unge piger havde fra børn lært at se op til etatsråden, hvem de omtalte med megen højagtelse til Agate, og Fru Hilton kunne ikke noksom fortælle hende om sin kærlighed til broderen og dennes fortræffelige egenskaber. På denne måde var den unge pige bleven forud gunstig stemt mod ham, hvis personlige optræden og ydre imidlertid gjorde et snarere modsat indtryk på hende. Holsted henvendte sig ikke meget til Agate, men hans blik hvilede hyppigere på hende end på den øvrige del af de kvindelige gæster, med hvem hun som oftest spøgte muntert. Agate kendte ikke til koketteri eller den kunst at gøre sig bemærket ved påtagen naivitet. Hun var beskeden i sin fremtræden, men man så hende livsglad og fornøjet at være anfører for små ungdommelige lege, når hun var alene med sine jevnaldrende. „ Er det ikke en net lille brud, jeg i mit stille sind har udvalgt til dig? “ spurgte Fru Hilton broderen da de to stod ene i verandaen og iagttoge ungdommen. „ Ilde er hun ikke. Det bedste er, at hendes store ungdom gør hende uskikket til endnu at have fattet selvstændige anskuelser og meninger. “ „ Du synes at have tænkt nøjere over mine sidste breve, og derefter kommen til erkendelse af, at et ægteskab med en formuende pige næsten. er en nødvendighed for dig, “ ytrede fruen fornøjet. Han trak på skulderen. „ Du har jo nægtet mig den sum, jeg anmodede dig om. “ „ Fra den time du ægter kammerråd Erløvs datter har du ikke mere min hjælp fornøden, og kan udelukkende ofre din tid til udarbejdelsen af dit store værk. “ Holsted kastede et alt andet end venligt blik på søsteren. „ Men er du nu også siker på, at Erløv ikke sparer på medgiften? Han skal være økonomisk til det yderste. “ „ Det er hovedsagelig af kærlighed til datteren. I hjertet er han en god fader, men en stor særling og et eko af sin ven, forvalter arngrim. Du skulle vel ikke kende denne herre? “ „ Jo. Jeg traf ham for et par. År siden på en rejse. Vi spiste sammen og blev særdeles gode venner. “ „ Det er jo over al forventning heldigt! Så har du forhåbentlig nøglen til Erløvs pengeskrin. “ Med glæde bemærkede Fru Hilton allerede den følgende dag, at etatsråden flere gange viste Agate små opmærksomheder. Den unge pige var høflig, men tilbageholden mod ham. I sit inderste følte hun sig mere frastødt end tiltrukken af den lærde naturforsfer, hvem hun helst undgik. 4. En eftermiddag var den lille kreds samlet i havestuen. Det var regnvejr, og ungdommen vidste ikke, hvorledes den skulle fordrive tiden. „ Har du ikke oplevet et eller andet interessant lille eventyr, hvormed du kunne more vore gæster? “ Spurgte Fru Hilton broderen. „ Måske, “ lød etatsrådens svar. „ Den vise Salomon fandt det ikke under sin værdighed, at skænke insekterne opmærksomhed, ligeså lidt som visdommens venner i den hedenske verden, eftersom aristoteles har grundlagt entomologiens videnskabelige historie. Damerne ville forhåbentlig derfor ikke finde det besynderligt, at jeg, der gerne ønsker at gå i disse vismænds fodspor, meddeler dem en historie om en bi? “ På de unge pigers opfordring vedblev han: „ Som ungt menneske opholdt jeg mig en sommer en kort tid ved et badested i det sydlige Frankrig. En smuk tysk dame blandt gæsterne havde erobret mit hjerte, og jeg tilsidesatte næsten mine studier for udelukkende at følge den indtagende kvinde, der flagrede om som en demoiselle. Lunefuld, urolig og elegant, udfoldende sine glimrende, spraglende toiletter, syntes det, som om en indre glød havde gennemtrængt hendes ydre, og afspejlede sig i teint, øjne og bevægelser, men frem for alt i de rødlig gyldne ildfunker, der udgik fra hendes hår, når solen beskinnede det. Aldrig var hendes lighed med en demoiselle større, end når hun fløj afsted som en amasone og hendes blå eller grønne slør udfoldede sig som vinger, der syntes at bære hende til en vedvarende kjærlighedsleg. En morgen vandrede vi sammen. Let og urolig flagrede hun ved min side. Da kom vi forbi en rosenbusk. Hun ville, at jeg skulle plukke en blomst, for at give den til hende. I det samme så vi en bi, der brummende omkredsede det sted, hvor den smukkeste rose sad. „ Den er øjensynlig indtaget i den yndige blomst, “ Udbrød hun, „ hvilken generende tilbeder. “ Jeg udstrakte ubekymret hånden for at plukke rosen. Bien fløj lige mod mig, men fik i samme nu et så stærkt slag af min ledsagerindes lommetørklæde, at den faldt som død til jorden. Jeg studsede, ubehagelig berørt. Min bedårende demoiselles handlemåde bragte illusionen til at svinde, og fremstillede hende for mig som slet og ret kvinde. Jeg foragtede den tåbelige, barnagtige frygt, der havde bragt hende til at begå et mord på en lille skabning, som i sit slags var en fuldkommen skønhed. Hun var glad triumferende over sin gerning, og ventede sikert en varm tak fra min side, men dette uventede kærligheds bevis, som hun havde givet mig ved at redde mig fra biens stik på en få hensynsløs måde, virkede aldeles afkølende på mig. Ligegyldig rakte jeg hende rosen, og bøjede mig, for med forsigtighed at pirre ved bien. Den lå ubevægelig. Tavs og adspredt fulgte jeg demoisellen til badehotellet, bød hende hurtig farvel og ilede tilbage til rosenbnflen for endnu engang at forvisse mig om, at bien virkelig var død. Med lorgnetten opdagede jeg allerede i nogle skridts afstand, at den lå på samme plet,, men pludselig så jeg den strække sine ben og vinger, og rafl og let hæve sig i vejret. Jeg stod ubevægelig, opfyldt af beundring over dyrets snuhed, som uden tvivl havde bragt det til at anstille sig som livløs for at føre sine forfølgere bag lyset og derved unddrage sig dem. Mens forsigtighed havde ligeledes bragt den til at vente så længe, indtil den troede sig frelst og ubemærket. Til min forundring fløj den imidlertid ikke bort, men vedblev at kredse om samme sted, tilsyneladende optaget af en ganske usædvanlig travlhed. Jeg tog plads på en bænk ligeoverfor og iagttog den indtil aften. Næste morgen ved daggry indtog jeg atter min observationsplads, som jeg næppe forlod for at nyde mine måltider, da jeg havde befalet opvarteren at bringe mig den fornødne føde. Bien syntes ikke at give sig tid til at tage næring til sig, men var i uafbrudt virksomhed. Den fløj frem og tilbage, op og ned, plukkede små stykker af rosentræets blade og forsvandt med dem i et hul i jorden. Jeg måtte beundre denne lille skabnings arbejdskraft, og var siker på, at her foregik noget ualmindeligt. Omsider efter fire dages forløb forsvandt bien, og jeg søgte nu at komme til kendskab om dens gerning, ved at anstille en undersøgelse på det sted, hvor -den plejede at forsvinde med sit materiale. Hvad jeg mr vil fortælle dem, mine damer, vil måske forundre dem, uagtet flere af videnskabens dyrkere foruden mig have gjort samme opdagelse. Bien havde af nogle og tyve små stykker af rosentræets blade dannet to vugger i form og størrelse som to fingerbøl. I hver vugge lå et 2eg, og på bunden lidt honning, det eneste moderen havde at efterlade sine små. Nogle af- stykkerne af bladene vare sirlig tilskårne i rund form og anbragte som dække til værn mod regn og kulde. Således opfyldte rosenbien sine moderpligter, og jeg var rigelig belønnet for mine udholdende iagttagelser. “ „ Men den smukke demoiselle? “ spurgte en af de unge piger. „ Var imidlertid fløjet sin vej, og jeg så hende aldrig mere. “ Agate sad tavs og betragtede etatsråden alvorsfuld. på hans opfordring ytrede hun sin mening højt. „ Den lille bimoders virksomhed er få vidunderlig, at den næsten lyder som et eventyr, men jeg fatter dog ikke, at man kan glemme et følende og intelligent væsen for en lille maskine. “ „ De tager storlig fejl, Agate, “ tog Fru Hilton ' med varme ordet, „ når de mener, at bierne handle instinktmæssig. Italieneren malpighi har bevist, at insektet har et hjerte- “ „ Min søster har fuldkommen ret, “ tilføjede Holsted, „ og jeg er overbevist om, at disse dyr heller ikke er blottede for forstand. Jeg skal øjeblikkelig give dem flere eksempler herpå. “ Holsted fremførte adskillige og sluttede med at spørge, om hun kunne anføre grunde mod de forbavsende kjendsgjerninger, der gennem naturforskerne ere blevne åbenbarede for den tænkende menneskehed? Agate indså, at dette var hende umuligt, og dog syntes etatsrådens fortællinger ikke at gøre det indtryk på hende, som han havde ønsket. Der var noget, hende selv uforklarligt ved Holsted, som indgav hende ulyst til at hylde hans anskuelser. „ Siden min Broder fortalte den lille historie om bien, er det næsten som om de flyede ham, “ ytrede Fru Hilton et par dage senere til den unge pige. „ Etatsråden forekommer mig at sætte insektet over mennesket, “ lød det åbne svar, „ og dog kan ingen benægte, at dette er den ypperste af alle guds skabninger. „ Men ikke ethvert menneske udfylder sin plads her på jorden. Det lille insekt virker i sin korte levetid med alle sine evner og al sin arbejdskraft, medens mange mennesker er så ørkesløse, at man uvilkårlig spørger: til hvilken nytte blev dette menneske fladt? — det har stødt dem, at min Broder glemte den åndstomme kvinde for den virksomme bi. Når de lærer ham nøjere at kende, vil de først ret. komme til at forstå den dybde, der findes i hans sjæl. Endnn ved de ikke, hvilke opofrelser han er i stand til at gøre for sin v

1899_BarnerAagaard_ErikRandborg

Conradine

Conradine

Barner-Aagaard

Erik Randborg

female

female

dk

Barner

Erik Randborg

Barner

Erik Randborg

Et Samfundsbillede

n

roman

C. Pedersens Boghandel

KB

Forfattternavn, titelblad: C. Barner-Aagard

nan

nan

O

I. Hun sad i det rummelige, med nutidens komfort udstyrede dagligværelse. Smuk var hun ikke, men fin og bleg, en rankvoxen kvinde i trediveårsalderen. Den smalle, hvide hånd for over panden for at bortjage de mørke tanker, som styrtede ind på hende. Hun ville ikke, hun kunne ikke tænke sig at skulle opgive det ideal, det, hvortil hun støttede sit fremtids håb. — da Erik randborg bad hende blive hans hustru, klyngede hun sig til ham med sit hjertes fulde fortrøstning; han stod for hende som en åndens høvding, kæmpende, befalende, med sejrens fortrøstning. Opdraget i et dannet, men overfladisk hjem, hvor talentet blev skattet, men det religiøse tarv hverken skænkedes tid eller omtanke, blev hun et let bytte for den mand, der havde vakt hendes kærlighed. Eriks lidenskabelige natur fængslede hende, Elnas moder var tidligt død og som ung, uerfaren pige lod hun sig indrullere i den lille beundrende skare, der hyldede ham og hans meninger. At hans juridiske eksamen kun var tarvelig, havde hun ikke skænket videre omtanke, eftersom hendes fader, den gamle departementschef snart skaffede datterens forlovede en ret vellønnet plads på en anset overretssagførers kontor. Denne plads havde aldrig behaget den selvstore Erik randborg, men et brøderhverv var jo nødvendigt. — så længe hendes fader levede, støttede han dem med rige gaver, men da han pludseig døde få år efter deres ægteskab, efterlod han sig dog kun en ringe formue. Erik kastede sig nu over udgivelsen af filosofiske, juridiske og literære artikler, men de gjorde kun ringe lykke. Han rasede mod de ubetydelige, elendige undermålere, der foretrak at ligge smeddede i gamle, traditionelle lænker istedet for at hylde hans frie anskuelser. — kun i de små sold, hvor vennerne beundrende lyttede til hans ord, følte han sig glad og hjemme; dér spottede han den snæverhjertede menneskehed, talte med store, stærke ord om frigiørelsens krav, men det var kun oprørets, ikke menneskekærlighedens varme følelser, der besjælede ham. — den daglige forbittrelse over at blive undervurderet begyndte også at præge sig i hans ydre. Hans høje skikkelse, der tog sig så glimrende ud i en balsal, fik en skødesløs holdning, ansigtets udtryk blev frastødende, bag den lette, kurtiserende tone klang der en underlig mislyd. Det gode, dannede selskab fra departementschefens hjem trak sig tilbage, en stille sorg bemægtigede sig ofte Elna, men hun skjulte den, da hun var for stolt til at lade nogen ane, hvad hun led. Døren blev revet op. Med hastige skridt nærmede Erik sig bordet og kastede sig i en lænestol. Den oprørte sindsstemning, hvori han befandt sig, gjorde øjets udtryk hadsk. » Fordømte idioter! — og så har man ikke lov til at sige sin mening uden at få irettesættelser som en skoledreng. « han for op og slog med stokken, så at han knækkede hendes smukke Kala, der stod på et blomsterstativ. Den porcellains urtepotte faldt på tæppet og sønderbrødes. » Men Erik dog, min Kala! « » Jeg skal købe dig en anden. — det er til at blive rasende over. — man skal høre tålmodig på alle disse hovmodige kapitalisters dumheder og vrøvl, ikke alene i stuen, men også i telefon. — var jeg rig, så gav jeg det hele døden og djævelen. « » Men det er vi nu ikke, « svarede hun lidt ærgerlig. » Det er ulykken, men jeg vil ikke lade mig underkue og gå tilgrunde. « » Hvad er der hændet? « spurgte Elna ængstelig. » De gamle historier! Hænge i det, være tjener for kreti og pleti. — er det den fri mands bestemmelse at være villiebunden slave? Jeg blæser af al den vandede høflighed og humanitet. « — » Har overretssagføreren fornærmet dig? « » Ganske vist! Han påstår, at jeg støder folk fra hans kontor, han hører på klager over mig, han undervurderer mine evner og dadler mine anskuelser. — i dag var jeg ikke i humør til at lade mig irettesætte af denne højredespot, denne bureaukrat og kongeven. Jeg har sagt ham min mening, — det er forbi mellem os. « » For himlens skyld, hvad har du gjort! Tænk på barnet og på mig, hvad skal der hlive af os alle? Gå straks til ham og gør det godt igen, eller vil du, at jeg skal gå? For min afdøde faders skyld vil han nok tilgive og glemme. « hun brast i gråd. Han stillede sig foran hende. » Elna, hvad hører jeg? — vil du fornedre os? — er du den kvinde, som er mig værdig, så stands dine tårer og stol på mig. Du ved, at jeg elsker dig og drengen, men du kan ikke finde det overensstemmende med din mands ære, at han skal lade sig regere og underkue. « » Nej, vist ikke, men vi må have brødet, og du har måske været for heftig. « » Det er ret, du dadler mig, « spottede han. » Det giør jeg ikke, men vi er begge forvænte med livets luksus. « » Selvfølgelig skal hverken min hustru, min søn eller jeg selv undvære den forfinelse i livsvaner, som hører til vor natur. Vær ubekymret, min plan er fattet. Jeg nedsætter mig selv som sagfører. « » Betænk hvad du gør. — du opgiver din sikre faste indtægt og går en uvis fremtid imøde. Overretssagfører Bøgild har lovet min fader med tiden at tage dig ind i forretningen. Du kan ikke stå ene. « » Der er ingen risiko, « lød det overlegne svar. » Vor lille kapital tjener til forskud. Når man er seks og tredive år, er det på tiden at blive sin egen herre. — det gamle trælleliv skal nu være endt. Mine åndsevner vil få lejlighed til at udfolde sig, og jeg kan følge mine tilbøjeligheder. — nu behøver jeg ikke mere at skrive med påholdt pen. Den skal komme til at sige sandheder, såvel til regeringen som til kapitalisterne. « » Jeg ved jo nok, at overretssagføreren ofte lagde en hemsko på dig, for eksempel da han forbød dig at tale offentlig for socialisterne. Det var harmeligt, da du ville gennemføre en stor og retfærdig sag. « » Netop. Folket som selvstyrer er mit program, så må embedsmændene og kapitalisterne bøje sig. Men folket må have dygtige ledere, hvem det blindt hen bør følge. Den store uvidende masse har ingen dømmekraft. « » Din mening er jo dog også at hæve arbejderne i åndelig retning? « » Nu har jeg ikke tid til at udvikle mine tanker nærmere for dig. Utallige planer krydser allerede mit hoved.— taften vil jeg samle vennekredsen her til toddygilde, så forkynder jeg dem den store nyhed. « han forlod tilfreds værelset. Hun hørte ham gå bort til vennerne. En underlig knugende angst greb hende, men med næsten overmenneskelig villiestyrke kæmpede hun sig atter til ro og begyndte at sysle med forberedelserne til selskabet. — — kredsen var samlet. Lamper og lys tændte, cdassene fyldte med dampende toddy, cigarog cigaretrøg dannede lette tågeskyer, luften var trykkende varm, men forsamlingen glad, og skæmtende ord fløj som fjerboldte mellem dem. — overtelegrafist vinges, af livet medtagne skikkelse hvilede magelig i det ene sofahjørne. Uagtet han næppe var fyrretyve år gammel, var den venstre arm og hånd allerede halv lammet, men hjertet lige modtageligt for kvindelig skønhed. Hans endnu smukke, mørke øjne stirrede på husets frue, der sad ved hans side i en lænestol. Hun var iført en lyseblå, med cremefarvede kniplinger besat kjole, der fremhævede hendes tiltalende skikkelse. Den anden plads i sofaen var udfyldt af Kand. theol. Ømarks fyldige, kokette frue; hendes opmærksomhed var optaget af den unge digter norfeldt, hvis hovedopgave det var at skrive sonetter til damerne. Kandidat ømark havde efter venskabet med Erik opgivet den gejstlige stand og ernærede sig nu som timelærer. Han yndede at fordybe sig i diskussioner, der gerne fra hans side endte i et intet på grund af hans åndelige uklarhed. Fuldmægtig gren, en blond, noget ubetydelig mand, fæstede med ømhed blikket fra sine med lorgnet forsynede blå øjne på vinges søster Alvilda, en kvik, lille brunette. Hun syntes imidlertid noget uimodtagelig for hans tilbedelse. Gren var Eriks kollega på kontoret, enkemand med tre børn, og nærede stærk tilbøjelighed til at indgå et nyt ægteskab, men Alvilda vinges hjerte havde fra tidligere dage tilhørt Erik randborg, og de varme blikke og håndtryk, som han i løndom gav hende, vedligeholdt den gamle flamme. Jernbanefuldmægtig Asp og bogholder skrødder, to ældre, ugifte herrer, nød toddyen og cigaren i en behagelig hviletilstand. Deres politiske, religiøse og sociale anskuelser vare af en temmelig vaklende natur, men Eriks selvsikkerhed, den overlegne tone, hvori han stedse fremsatte sine opfattelser, havde taget dem tilfange. Deres indtægter tillod dem ikke kostbare nydelser; de følte sig derfor glade ved de små toddygilder som tidsfordriv efter dagens arbejde. » Erik, fortæl os nu, hvad der i dag foregik mellem dig og den gamle despot? « spurgte gren. » Efter hvad jeg kunne opfatte gennem døren gik det varmt til. « » Ja, mine venner, det er netop i den anledning, at jeg i aften har stævnet eder alle herhen, « tog Erik ordet, idet han rejste sig. » Mine principper tro, har jeg kastet ethvert åg af mine skuldre og står for eder som en fri mand. « » Hvorledes? « lød det i kor; — selv Asp og skrødder glemte toddy og cigar. — » Om en måned forlader jeg kontoret og nedsætter mig som min egen herre. « Et betænkeligt udtryk viste sig på alles ansigter, og en pause opstod. — » Hvad ser jeg, — er i feje? « lød Eriks hånende stemme. » Det var jo bestemt, at overretssagfører Bøgild skulle optage dig som kompagnon i forretningen; den ville da rimeligvis med tiden tilfalde dig alene, « bemærkede gren. » Ja, det var min svigerfaders arrangement. « » Det kan dog ikke nægtes, at forretningen er glimrende. Betænk, du har hustru og søn, — det forekommer mig noget uoverlagt handlet, « Vedblev gren. » Har du da ikke ofte selv været forbitret på Bøgild? — føler i ikke alle, at underkuelsen fordrer hævn? — tror i, at mine evner ere så ringe, at jeg ikke er i stand til selv at skabe en ligeså glimrende forretning? — jeg vier mine kræfter til at rive den gamle ned og bygge en ny op på dens ruiner. — jeg vil, at i skal stole på mig; min hustru har fuld tillid og fortrøstning til mine evner! « Han vendte sig til Elna. Blodet steg op i hendes kinder, hun ville ikke svigte ham. » Ja, jeg stoler på dig, « svarede hun i en rolig, værdig tone. » Beundringsværdig som altid, « hviskedee vinge til hende. » Randborg, du kan være stolt af din hustru, « Udbrød Fru ømark. » Ja, Elna er storartet, « halvsukkede Alvilda. » Således burde alle hustruer være, « lød herrernes enstemmige dom. » Din tankes storhed griber mig, Erik, « udbrød omsider norfeldt. » Det gamle carthago skal vige for rom. Jeg skriver et digt, når jeg kommer hjem. Venner! — lad os tømme vore glas for dette sjældne ægtepar, vi, som har den lykke at være dets venner! « Gentagne hurra ledsagede denne skål. — » Jeg nedsætter mig som sagt som sagfører, « Tog Erik atter ordet, » umiddelbart i nærheden af den gamle forretning. — hvad mener du, gren, om første fuldmægtigplads på mit kontor, gage 500 kroner større om året end din nuværende? « » Du tænker altid på vennerne, « svarede gren bevæget, » men var det dog ikke bedst først at se lidt an, hvorledes forretningen går. Vi kan jo sætte et tidspunkt, — om et halvt år f. Eks. « » Som du vil. — jeg har endnu en plan, der kommer til at vedrøre eder alle. « » Hvor dit hoved altid rummer mange ideer, « faldt Asp og gren hinanden i talen. » Du er et overmenneske, varmtfølende i venskab og kærlighed, aldrig rådvild. « » Tak venner! — min agt er at udgive et blad, dets navn skal være » Folkevillien «. « » Hør, hør! « — » Altså » Folkevillien «, socialistisk og realistisk organ, redaktør: Erik randborg; redaktionssekretær? « — » Den plads må jeg beklæde? « bad gren. » Tilstået. « — Erik tog en notebog frem og skrev navnene. » Jeg melder mig som æsttetiker, « greb norfeldt ordet. » Æsttetisk anmelder og feuilletonist, norfeldt, « Skrev Erik. » Artiklerne vedrørende kirke- og undervisningsvæsenet tør jeg vel gøre regning på? « Spurgte ømark. » Begribeligvis. « — Erik noterede atter. » Hvor dejligt! så kan jeg gøre fordring på flere nålepenge, « jublede Fru ømark. » Jeg har skuffer fulde af eventyr og oplevelser fra mit lange ophold i udlandet, « fortalte vinge. » Glimrende! — det vil fængsle læserne, « lo Erik, » jeg kender adskillige af dem; dér er ingen forældede anskuelser! Det bliver indlæg til forsvar for den fri, ubundne kærlighed. — Asp og skrødder, håber jeg, vil besørge regnskabsførelsen. « Begge herrerne takkede, og Erik lukkede notebogen. » Sig mig, « spurgte gren, » hvad sagde Bøgild egentlig, da han hørte, at du ville forlade ham? Hidtil har han holdt på dig. « » Ja vist, men i år og dag har der jo været sammenstød mellem os. Han har nok hørt, at jeg flere steder har udtalt min dom om ham og hans meningsfæller, og så ytrede han selv, at vi ikke passede sammen. Jeg har længe været ked af min stilling, den var også for ringe lønnet. Jeg længes efter at få en anstændig vinkælder, en større bolig, egen ekvipage og andre behageligheder. Dertil håber jeg, at » Folkevillien « skal hjælpe. « » Men bladets bestemmelse er dog først og fremmest at være et organ for de fattige og undertrykte, « indvendte norfeldt. » Tilvisse! Derfor skal alle storborgere og højere embedsmænd ses efter i sømmene, men folket skal respektere sine føreres åndelige overmagt. — dig, gren, stoler jeg ikke så fuldkommen på, du lider lidt for meget af humanitet, derfor vil jeg nok først gennemlæse dine artikler mod præstevæsenet, indre mission o. s. v. — mit blad skal være for åndeligt udviklede mennesker. Al sentimentalitet og forældede religiøse legender skal ud af verden. mennesket er sin egen skæbnes herre, den klogeste bør lede hoben og sejre. Et er imidlertid fornødent, — sammenhold! « Vennerne rakte hverandre hånden og svor ubrødelig troskab. Planerne blev drøftede til længe efter midnat. — da gæsterne vare forsvundne, trak Erik sin hustru ned på sofaen ved sin side. » Min egen søde Elna! « han trykkede hende varmt og fast til sig. — » Tak for din tillid. Stærk og urokkelig skal du stå ved min side, jeg skal omgive dig med al livets komfort, du ved, hvor højt jeg elsker dig. « — han så hende inderligt ind i øjet, og i kærlighedens varme favntag svandt al hendes uro og bekymring. — i. En bevæget tid fulgte efter denne aften. Det lykkedes Erik at få en elegant første sal tilleje, tæt ved det gamle kontor. Den stod ledig, så at indflytningen straks kunne finde sted. Den større bolig fordrede udvidelse af møblementet; antike, kostbare skabe, bestemte til at opbevare dokumenter, massive egetræs borde, skrivepulte og høje stole fyldte snart de to kontorer. Udgifterne vare store, men når modet begyndte at synke, hævedes det atter i de mange toddygilder, der særlig i denne tid afholdtes hos vennerne, fordi der var så meget at afhandle. —• en fuldstændig sammensværgelse bragtes i stand mod den gamle forretning og de to forstandigere colleger, som holdt på den. Man søgte overalt at ødelægge den, men grundvolden var for solid, stødene mærkedes vel af og til, men det stod ikke i de yngre verdensstormeres magt at rokke, end sige at omstyrte den. Ved vennernes ihærdige bestræbelser lykkedes det Erik at få nogle sager at føre, dog af mindre hæderlig natur. Han kastede sig med stor Iver over dem, stolt af sin selvstændige virksomhed. — absolut uheldigt gik det med » Folkevillien «, hvortil pengemidlerne vare aldeles umuligt at tilvejebringe. Ingen turde fæste lid til alle disse middelmådige hoveders dygtighed. Ingen ville vove de store summer, et blads udgivelse fordrede. Skuffede og forbittrede bleve vennerne tvungne til at fejre den ufødte » Folkevillie « s gravøl. — en formiddag trådte Erik ind til sin hustru med et åbent brev i hånden. » Jeg har i dette øjeblik modtaget budskab fra en Normand ved navn eilarson, « fortalte han. » Han har været redaktør af et socialistisk blad, kaldet » Ilbudet «, hvortil jeg oftere har leveret artikler; vi har korresponderet sammen, men det lader til, at bladet er gået ind, og at han søger en anden livsstilling. Han skriver, at hans hustru i dag kommer til Danmark og beder os om at tage sig lidt af hende. Nu må jeg gå til dampskibet for at hente hende. « » Så indbyd hende til i aften, vennerne samles jo her. « » Det er også min tanke. -— det vil interessere os alle at lære hende og hendes livs historie at kende; jeg har hørt lidt om den. « Samme aften indfandt den tilrejsende dame sig i Erik randborgs hjem. Det var en høj, stærktbygget kvinde i fyrretyve Års alderen, med askeblondt, opstrøget hår, uregelmæssige træk, store ildfulde, blå øjne med et fast, gennemtrængende blik. Der var noget usoigneret over hendes påklædning, som bestod af en tarvelig grå dragt. » Mit navn er Gudrun eilarson, « sagde hun til Elna, hvem hun traf ene i dagligstuen. Elna bød hende velkommen og ville indlede en samtale, men den norske dame svarede adspredt, hendes blik svævede omkring i værelset med et misbilligende udtryk. Erik kom nu til, og hun fortalte, at hun om en månedstid ventede sin mand, da det var deres agt at tilbringe sommeren i Danmark og måske bosætte sig der. » De vil træffe en vennekreds her i aften, « Sagde Erik. » Det skal glæde mig at være sammen med mennesker af samme tanke og med samme livssyn. « — en kort pause opstod. — » Det synes mig, Erik randborg, at eders hjem er noget luksuriøst, « bemærkede hun pludselig. » Vi har et smukt hjem, « svarede Elna fornøjet, » nu skal jeg vise dem det. « hun gik igennem lejligheden med den fremmede, der fulgte hende tavs. Først da de igen vare i dagligstuen, åbnede hun de sammenknebne læber. » Det undrer mig såre, at en mand med eders anskuelser har et så overdådigt hjem, « Sagde hun med blikket stift fæstet på Erik. » I min mands og mit hjem er der kun hårde birketræs møbler med sort betræk og ikke alle disse magelige lænestole, der gør legemet dorsk og blødagtigt. « Blodet for op i Eriks kinder. » Jeg forstår ikke, hvorfor vi i vore civiliserede tider skal bo som barbarer. « » Som barbarer! « gentog hun. » Finder i det store arbejderfolk så forfinet og velstillet, at det kan tillade sig fløjelsbetrukne sofaer og alle disse overflødige luxusgjenstande? — er vi ikke alle brødre og søstre? « » Undskyld, Fru eilarson, men jeg betragter mig virkelig som så udviklet i ånd og kundskaber, at jeg må have ret til livets finere nydelser. « » Så har i et fejl syn på livet, « svarede hun, » I har ingen større ret end den tarveligste arbejder. « Elna afbrød samtalen ved at spørge til hendes børn, og her mødtes de to kvinders interesser, idet Fru eilarson udtalte sig som en kærlig, opofrende moder. Ved aftensbordet, da selskabet var samlet, var Fru eilarson venlig og livlig; hun bifaldt mangt et ord, der faldt i kredsen, men da cigaretterne blev ombudte og glassene fyldte med toddy, rynkede hun panden, og øjnene formørkedes. Med en håndbevægelse afslog hun begge dele. » Nej tak! Jeg hverken ryger eller drikker. « » Hvis deres mand var her, ville han næppe sige det samme, « ytrede Erik. » Min mand ryger ikke, og han er afholdsmand. — når vi i år og dag har kæmpet mod drukkenskab og al slig afskyelighed, så skal man selv først og fremmest foregå med et godt eksempel. « » Det kan jo være en såre prisværdig tanke, « Svarede vinge, » men jeg var ikke i stand til at give afkald på alle nydelser. « » Fy for så liden villiekraft. « » Jeg håber ikke, at fruen forarger sig for meget over, at vore anskuelser ikke forbyder os de små livsnydelser? « spurgte Erik lidt spottende. » At nyde livet synes mig at være noget, som i ynder meget, sagfører randborg. — man bør ofre sig selv og sine nydelser, når man går i spidsen for en stor sag. « » De er tilvisse en storslået kvinde, « rede Erik. » Det vil interessere os alle, hvis de vil fortælle os deres livs historie. « På den enstemmige opfordring samtykkede hun deri og begyndte: » Mine forældre døde tidligt, og jeg kom i huset hos min faster. Hun var enke uden børn, og det blev bestemt, at jeg skulle være hendes arving. Det var et pragtfuldt hjem, hvori jeg optoges, der var overflod af alt, hvad penge kan give. Min faster var forfængelig, hun ønskede, at jeg skulle gøre et fornemt parti, og hun sparede intet på mig. Fra min tidligste ungdom deltog jeg i fester, baller, skøjteløb, slædefarter og andre forlystelser, indtil mit hoved blev aldeles tomt, og jeg selv var led og ked af det hele. — en dag erklærede jeg min faster, at al det gøgl og tant var mig imod, jeg ville leve et virkelig nyttigt liv. En skoleveninde havde lånt mig flere højskoleblade fra Danmark. Deri stod mange dejlige ord, som jeg aldrig hørte i vort hus, og derfor bad jeg min faster om at sende mig på en højskole. Hun blev vred og erklærede, at hun aldrig gav sit samtykke dertil, men jeg satte desuagtet min villie igennem. Da jeg ejede lidt penge efter mine ældre, skrev jeg til en dansk højskole og bad om at blive modtaget dér et år. Svaret, som var samtykkende, viste jeg min faster; hun truede med at gøre mig arveløs, men jeg blev ved mit forsæt og rejste til Danmark. — det var en herlig tid, jeg tilbragte på højskolen, og jeg fik her syn på meget. — da året var omme, tog jeg tilbage til faster, men blev modtaget som en fremmed. Hun sagde, at jeg havde forladt hendes hus mod hendes villie; nu var det lukket for mig, og hun havde gjort mig arveløs. — først blev jeg en del bestyrtet, men så skrev jeg til bestyreren af højskolen og fortalte ham alt. Imidlertid fandt jeg et tilflugtssted hos min veninde, indtil der kom brev, hvori der blev budt mig en plads som lærerinde på højskolen. Glad drog jeg igen til Danmark, hvor jeg forblev i flere år. — på samme højskole kom en ung lærer, hvis moder var en dansk kvinde. Hans navn var Knud eilarson; han blev min fæstemand. Vi to havde samme syn på livet, og vi var glade i hinanden. Han ejede en formue på 30,000 kroner, og vi bestemte os til at lage til Norge og udgive et blad. — vor plan kom til udførelse. Det var travle, arbejdsfyldte timer, der begyndte for os, men vi var et ungt og handledygtigt ægtepar. — vort hjem var tarveligt, vort bord ligeledes, vi ville ikke være finere end den klasse af folket, hvis rettigheder vi påtalte og håndhævede overfor al overmagt. Derfor blev eilarson også afholdsmand, thi ellers kunne han ikke med rette i strenge, dadlende ord tale mod de arbejdere, som mangen en aften svirer deres løn op, medens kone og børn sidder hjemme og sulter, og derfor fandtes der ingen stærke drikke i vort hus. Det er eksemplet, man skal foregå med. « En pause opstod, i hvilken hun lod blikket med et bebrejdende udtryk svæve omkring i vennekredsen. » En sådan selvfornægtelse er jo storslået, « Ytrede omsider gren. » Når arbejderne samles i eders hjem, skænker i så også 01, brændevin eller cognac til dem? « spurgte hun. » De kommer aldeles ikke på den måde til os, « svarede vinge. » Dertil er de virkelig for udannede, « bemærkede Erik. » Derfor er det vor pligt at belære og danne dem, « sagde hun. » Vort hus stod altid åbent for arbejderne; hver uge havde vi forsamlinger, hvori vi drøftede alle religiøse og sociale spørgsmål. Mere og mere kom vi til erkendelse af, at frihed og lighed i alt bør være menneskets stræben, og at det er nedværdigende for os normænd at stå under det svenske herredømme; vi vil have vort eget på alle områder. — gutterne var imidlertid komne til verden og trivedes vel. Jeg selv var altid medarbejder ved bladet, og når min mand var nødsaget til at rejse som journalist, så styrede jeg alt derhjemme. Nat og dag arbejdede og skrev vi begge, redigerede og trykte selv bladet, men fortjenesten var kun ringe. — engang, under min mands fraværelse, skrev jeg nogle dristige artikler mod den svenske regering og svenskekongen, hvori jeg talte Norges sag med djærve, sande ord. Eilarson kom kort efter hjem. Om aftenen, da vi sad ved bordet sammen med vore tre raske gutter og spiste mælkegrød, brød politiet ind og fængslede min mand. « — ved mindet om denne begivenhed blev Fru eilarson ligbleg, og tårerne brød frem i hendes store, ildfulde øjne. Tilhørerne glemte cigar og toddy og stirrede på hende i spændt forventning. Efter nogle øjeblikkes ophold tog hun atter ordet: » Min mand har ikke skrevet disse artikler! « Råbte jeg. » Ligemeget, « lød svaret, « han er ansvarhavende redaktør. » Ilbudet « er overhovedet et blad, der burde konfiskeres. « Aldrig glemmer jeg hin rædsomme nat. Gutterne græd, og jeg var som afsindig. — kongen var i de dage på en rejse i Norge. Efter stærke sjælelige kampe tog jeg min beslutning. — næste morgen pakkede jeg en smule tøj sammen og rejste til svenskekongen, som det lykkedes mig at komme ind til. De pågældende blade holdt jeg i hånden. På hans forespørgsel svarede jeg: » Der er begået en stor uretfærdighed, deres majestæt! min mand er bleven fængslet for artikler, som jeg har skrevet i hans fraværelse. Det er derfor ikke ham, men mig, der fortjener straf, såfremt sandheden ikke kan høres i det svenske land. « Kongen så forundret på mig. » Jeg har udtalt mange brave mænds og kvinders tanke om forholdene, « vedblev jeg, » Svenskere bliver vi ikke, fordi det svenske herredømme påtvinges os. Det er svært at skulle berøves friheden og behandles som forbryder, fordi man holder på sit land og sine rettigheder. « » De har en dristig måde at udtrykke dem på, men jeg skal undersøge sagen, « lød kongens svar. » Her er alle artiklerne, « svarede jeg og rakte ham dem. » Hvorledes det end går, så bønfalder jeg deres majestæt i retfærdighedens navn om at lade mig alene bære straffen. « — jeg rejste hjem. — min mand blev løsladt, men jeg måtte bøde i hans sted; dog blev straffen, der lød på et Års fængsel, formildet til kortere tid. — det var en bitter løn, en hård prøve, men jeg bar den med mod, dog hårdest var det, at vort parti, navnlig vort regeringsparti, begyndte at svigte os. « — Fru eilarson bed læberne sammen og knugede hænderne krampagtig; — » Ilbudet « blev angrebet fra alle sider; de større venstreblade gik imod os, abonnenterne svigtede; alle de, der skulle have været vore støtter, forlod os. Vor formue gik tabt med bladet, vi havde anvendt alt, hvad vi ejede derpå, vore penge, vor arbejdskraft. Forgæves stred vi, kampen blev for stor, vi måtte opgive den. — bladet gik ind, trykkeriet blev solgt, og vor formue svandt ind til et par tusinde kroner. « — » Lig en Jeanne d’arc i heltemod har de været rede til at ofre alt for fædrelandet, « udbrød norfeldt. —selskabet tolkede sin beundring i varme ord, og glassene tømtes til ære for den kække, norske hustru. — » Hvad agter de og deres mand nu at slå ind på? « spurgte vinge. » Vi vil oprette et gjæstehjem i Danmark eller Norge, « svarede Fru eilarson, « og i den anledning har vi besluttet at besøge alle højskoler og at tale med adskillige kristne mænd for at søge støtte og råd. Min mands moder var en skolelærerdatter fra Jylland, så vi har også her slægt at gæste. Vennerne i Norge har taget alle gutterne til sig, indtil vi kan få dannet et nyt hjem. « Erik randborg takkede for hendes meddelelser. » Nu er jeg træt efter rejsen, « afbrød hun, » og jeg vil derfor byde eder alle godnat; dog først synes jeg, at vi skal synge en salme. « » Det er ikke skik i mit hus, « udbrød Erik. Gudrun eilarson så stift på ham, hendes blik flammede. » Ja så! —, det lader til, at i ikke er den mand, som jeg har troet at træffe, ikke den Erik randborg, der skrev i vort blad. « » For religionen har jeg aldrig skrevet, « lød Eriks noget heftige svar, » da jeg har formegen forstand til at tro på de barnagtige, forældede lærdomme. « Hun rejste sig. » Er i så stor og klog en mand, så er i tilvisse for stor for mig. « — da Elna ville gjengjælde Fru eilarsons besøg, erfarede hun, at den norske dame allerede havde forladt hovedstaden. Erik randborg var meget tilfreds derover. Han kaldte hende en forrykt, forskruet kvinde og ønskede, at hendes mand ville fritage ham for sit besøg, et ønske han også fik opfyldt. Iii. For at hæve sin anseelse, bestemte Erik sig til at blive grundejer og indlod sig i underhandlinger om købet af et sted på Vesterbro. Han var så heldig at finde liebhavere til et par prioriteter, men der manglede endnu fem tusinde kroner i udbetalingssummen. Disse penge var det ham umuligt at opdrive. Harmfuld sad han en formiddag på kontoret, med tanken om at opgive det hele, hvad der ærgrede ham, da stedet blev solgt billigt på grund af en fallit, som imidlertid medførte en del pengeforviklinger og prioritetsopsigelser. Pludselig bankedes der på døren, og en ældre tarvelig, men proper klædt kvinde trådte ind. » Har jeg den ære at tale med sagfører randborg? « spurgte hun. » Ja vel. Hvad ønsker de? « Eriks tone var temmelig ligegyldig. » Jeg har hørt, at sagføreren er en folkets ven, der arbejder på familiernes og de undertryktes lykke. Derfor tager jeg mig den frihed at henvende mig til dem. Det er ikke alle, en stakkels, uerfaren enke tør stole på. « » Min tid er kostbar. « Erik så på sit ur. » Undskyld, måske at jeg skal komme igen? « » Nej, vist ikke. Deres navn? « » Marie Petersen, enke efter uhrmager Petersen i Grønnegade. « Hun fortalte nu, at hendes mand havde efterladt hende en lille kapital på 5000 kroner, som hun bad Erik om bistand til at få anbragt mod nogenledes gode renter. Ved at bøje hovedet lykkedes det Erik at skjule sin glæde. — resultatet af deres samtale blev, at Fru Petersen fik sidste prioritet i Eriks ejendom mod høje renter og med hans forsikring om, at hun ikke kunne købe et finere papir. I sin glæde derover blev hun meddelsom og fortalte, at uagtet de vare tarvelige, jævne folk, havde hun og hendes mand dog givet deres børn en god opdragelse. Datteren var desværre altid syg, de to yngste børn gik endnu i skole, men hun satte sit håb til den ældste søn, som familiens støtte og forsørger. Han havde taget en god præliminærexamen og søgte nu plads på et kontor. Erik, der foreløbig havde opgivet at knytte gren til sin forretning, men som dog trængte til en tarvelig lønnet skriver, lod ikke lejligheden gå ubenyttet hen. Han aftalte med moderen, at den unge Emil Petersen skulle prøves et par måneder, senere med stigende løn, afhængig af hans dygtighed. Enken forlod ham henrykt og taknemlig. Næste morgen indfandt sønnen sig, et ungt, lidt sygeligt udseende menneske med et åbent, godt udtryk i de blå nærsynede øjne. Erik satte ham straks i arbejde og, for at han ikke skulle spilde tiden, tilbød han ham daglig frokost på kontoret. — randborgs storhed og overlegenhed kuede snart det flittige, fordringsløse menneske, der kun higede efter at kunne fortjene brødet til sin trængende familie. — da Erik mærkede, at han havde ham i sin magt, behandlede han ham lidt efter lidt som en tjener, brutalt og hensynsløst. Mangt et stille suk trængte sig frem fra det stakkels menneskes forpinte hjerte, når han sad alene bøjet over pulten eller fortærede sin tarvelige frokost, der langt fra kunne tilfredsstille hans sult, men han ville dog ikke beklage sig i sit hjem. — det var en smuk dag i begyndelsen af oktober. Fra morgenstunden foretog vennerne en længere cycleudflugt. Elna var ene hjemme. Hendes noget svage bryst tålte dårlig gydesporten, desuden lå lille Viggo syg, og hun turde ikke forlade ham. Barnet var slumret ind; med sagte skridt forlod hun soveværelset, hvor pigen indtog hendes plads ved den lilles seng. — overensstemmende med sin ægtefælles ønske, var Elna altid elegant påklædt. Indhyllet i en blød, lysegrå morgenkjole, besat med rosa silketøj, lagde hun sig træt på chaiselongen og faldt i søvn. En let rødme farvede hendes kinder, den smukt formede mund stod halv åben og lod skimte to rækker hvide tænder, en lille, smal fod i en sirlig brun støvle stak frem under kjolen; som Elna lå der, var hun særdeles indtagende. — hun nød en times uforstyrret hvile, da forekom det hende i søvne, at en varm ånde berørte hendes ansigt og to brændende læber trykkedes mod hendes mund. » Er du kommet hjem, Erik? « — langsomt strakte hun sin hvide, fyldige arm over hovedet og hævede de trætte øjelåg; da for hun bestyrtet op. — Aksel vinge stod bøjet over hende, hans højre hånd greb fast om hendes arm. Hun stødte ham fra sig og sprang op. » Elsk mig lidt, søde Elna, længe har jeg ventet på lejlighed til at blive ene med dig. « At det fortrolige du var blevet indført i vennekredsen, havde altid været Elna imod, men ingensinde mere end i dette øjeblik. » Jeg anså dig for min mands ven, « svarede hun koldt. » Hvad har det med vore følelser at gøre? Norfeldt er også ømarks ven. « » Hvorledes? — hvad er meningen dermed? « » Den lille ingenuerolle klæder dig fortryllende. Ved du virkelig ikke, at Mathilde længe har skænket norfeldt, hvad jeg beder dig om? « » Det er ikke muligt! « » Hvorfor vil du alene være så umedgørlig? — lad os være naturlige mennesker og nyde øjeblikket. « han ville atter nærme sig hende, men hun trak sig tilbage. » Jeg elsker min mand, « lød det afvisende svar. » Og du stoler så fuldkommen på ham? « » Lille Viggo kalder på fruen, han er så urolig, « afbrød pigen samtalen. Elna iled

1875_Barner_ILandflygtighed

Conradine

Conradine

Barner

I landflygtighed

female

female

dk

Barner

Ilandflygtighed

Barner

I Landflygtighed

Et historisk Livsbillede fra Reformationstiden

n

gothic

Høst

KB

1500

undertitel

HISTORICAL

I. Vinteren havde alt taget Norden i sin kolde favn, og ihvorvel frosten end ikke havde lagt bro over de svulmende vande, som omgive de danske øer, for vinden dog som et skarpt og isnende åndepust over hav og land, kastede bølgerne brede og skummende mod kysten, bøjede de stolte bøgetræers skaldede isse og kæmpede mod menneskene. København lå indhyllet i skumringens mørke, der kun sprededes af det svage skær fra en enkelt vandrers lygte. Gennem Kjødmangergade, som allerede på det tidspunkt var en af stadens allgader, gik en høj, mandlig skikkelse iført en sort klædes kåbe med vide ærmer, hvid opstående pibekrave og manschetter samt sort Fløiels baret. En ung sømandsklædt gut kom ilende op ad gaden og standsede ham, idet han tog sin hue ærbødigt af. „ Ak, høilærde hr. Doktor, jeg søgte jer nys udi jer våning for at bede om jer besøgelfe. En fremmed frue er kommen hid til min moders hus og plages svært af sot. “ Lægen trak et uhrværk op af lommen og betragtede det ' ved skæret af lygten, som gutten holdt i hånden. „ Det lider ad kvæld, dog får jeg vel følge dig, eftersom i have min hjælp behov. Han vendte om og fulgte knøsen, der lod til at være i en alder af atten år, over fisketorvet til holmens kanal, som adskilte staden og Slotsholmen fra Bremerholm ( senere Gammelholm ). Denne var udelukkende beboet af søfolk; kun enkelte bremiske købmænd havde deres pakboder der. En båd lå beredt til at modtage dem. Med kraftige tag roede den unge fisker dem over den dengang temmelig brede strøm og lagde til ved foden af en stejl trappe, der førte op til et lille hus af bindingsværk med stråtag, klinede lervægge og hornruder. Gennem en snever forstue kom doktor Knud Torbensen, således var lægens navn, ind i et lavt firkantet værelse, i hvis ene hjørne der stod en seng omgiven af et blomstret kattuns omhæng. En hyggelig lunhed udbredte sig fra ovnen, hvor ilden blussede, og atmosfæren i stuen var mod sædvane hos fattigfolk ren og frisk. Tvende træbænke, en stor messingbeslagen kiste og et fyrretræes bord udgjorde det øvrige bohave. En tranlampe med to væger kastede et mat skær over en ung kvinde og en pog på elleve somre, der sagde ved bordet. De vare begge sørgeklædte, men stoffet og snittet på deres dragter viste, at de vare af adelig byrd. Dog bar ingen af dem agraffer eller noget som helst smykke. „ Himlen være priset, at i kom hid, hr. Doktor “, tog den unge dame ordet og gik ham i møde. “ Christ give, jer kunst mægtede at skænke min moder hendes helsen. “ Hun tog lampen i hånden, og da lyset faldt klarere på hende, studsede lægen ved synet af hendes sjeldne fagerhed. Den kønne fremmedes skikkelse var noget over middelhøjden, fin og yppig. Hendes træk regelmæssige, øjnene sortebrune, og mørke lokker omgave den hvide, lidt lave pande. Farven var bleg, og der var et udtryk i hendes åsyn, som viste det erfarne blik, at denne unge kvinde kendte livets tunge alvor. Hun gik hen til sengen fulgt af lægen og ffog omhænget til side. En ældre kvinde med sølvhvide hår hvilede på det tarvelige leje. Hendes lidende træk, hvori dyb Kummer stod præget, bar endnu tydelige spor af fordums skønhed. Den syge rakle sin feberhede hånd til lægen. „ Sig, hr. Doktor, er det sandhed, hvad rygtet melder om kong Chrisfian af Danmark, at hans rare dyder, gudsfrygt og mildhed distinguere ham blandt alle fyrster “? „ Visselig er det så. Et land bør prises lykkelig, som har slig en drot “, gjensvarede doktor Knud Torbensen. „ Kanske mit spørgsmål tykkes jer sært, men en moder ængstes svart, når dødens mørke nærmer sig, og hendes børn ej have egen Arne eller borgerret i noget land. “ Den syges legeme. begyndte at sittre, og lægen anede nu, at det var sjælens lidelser, som bragte hende til gravens rand. „ Jesper persen berettede mig på vejen, at i var kommen sejlende hertil i dag. “ „ Så er det. Hundrede fem og halvfjersindstyve flygtninge er vi dragne hid fra England med det håb, at kong Christians godhed vil skærme os og nådigen tillade, vi fæste Bo udi hans rige. Sværd, bål, marter og fængsel truede os i England, — men mit hoved værker — fast virres mine tanker, — ak! min Dotter, du berette hvorlunde alt er gået til. “ den lille dreng bragte en af træbænkene hen til sengen. Lægen tog plads på den og følte den syges puls. Imidlertid satte den unge pige lampen på bænken, og tog sæde ved siden af ham. En kort pause opstod, hvori de tvende tøflende betragtede Knud Torbensen med et forskende blik, som om de ville udgrunde, hvilke tanker og følelser, der vare tilhuse i hans sjæl. Det indtryk, de begge fik, indgød dem tillid. Baretten skjulte ikke mere lægens høje, tankerige pande. Hår og skæg var mørkt og kruset, mildhed stod at læse i hans brune øjne, fasthed i de stærkt markerede træk, som endnu ikke havde mistet ungdommens skønhed, da Knud Torbensen var en mand i sine bedste år. Under kåben sås en sort silkevams med Fløiels bræmmer og pufærmer, hvilken sluttede tæt om hans velformede skikkelse. De hvide, kraftfulde hænder syntes skabte til et trofast håndtryk. „ Vor fader Ivan mironausco var en ædelbåren polak, “ begyndte ungmøen. “ Han var en dyrker af videnskaberne, og under kong Edvards milde herredømme fandt vi et sikkert tilflugtssted udi England, og fri øvelse af vor religion, eftersom vi er tilhængære af Calvins lære. Sikkerlig har i fornummet, hvorlunde den ædle drot i sin unge alder var stor udi gudsfrygt, dyd og klogflab. Han var en ynder af boglig lærdom og havde indsigt i mange sprog. Højt skattede han enhver, som dyrkede videnskaberne, men kun alt for årle blev han reven fra sin høje gerning. “ „ Desårsag var Danmarks drot og stedet udi stor bedrøvelse, “ forsikrede Knud Torbensen “ Her ymtede man om, at kong Edvards bratte død ej var naturlig, men at han formedelst en forgift måtte drage bort fra jorden. Derhos er jeg vidende, at en svar forandring er sket udi England, efterdi dronning. Marie tager grumt afsted mod alle, der ej bekende sig til den papisfiske religion. “ „ Så er det sandhed, “ for den syge op. „ Ej kender hun til ynksomhed, og hver behjertet mand og kvinde, der tager de betrængtes forsvar, vorder lettelig dødens bytte. Jeg gyser ved at ihukomme de rædsler og ufærdsgjerninger, som øves udi England. Den dydige, herlige erkebisp af Canterbury, Thomas Cranmer er vorden fængslet som kætter. Med flammetunger har bålet alt fortæret mange reformerte af begge køn. Min dyrebare husbond var blandt dem. “ Disse sidste ord lød som et jammerskrig fra den ulykkelige kvindes læber. Hun havde rejst sig overrende, men på grund af den stærke sindsbevægelse, sank hun atter kraftesløs tilbage. „ Der var ej andet for os, end at drage skyndsomst bort fra England “ vedblev Feodora mironausco den sørgelige beretning. „ Ej vidste vi, hvorhen vi turde ty, efterdi vi ræddedes for den ufordragelighed, der hersker udi religionens anliggender i de christne lande. Da ihukom vi, hvorlunde vor mormoder, som var en danekvinde, havde priset højt sit skønne fødeland. Vi meddelte sådant til en polsk adelsmand Johan a Lasco, der af kong Edvard var vorden beskikket til superintendent over de fremmede troesbekjendere, som havde taget ophold udi England. Det svare ry af kong Christians mildhed havde og nået hans øren, hvisårsag han greb den beslutning at drage hid med sine troesfæller. Tvende danske skibe, der lå seilfærdige på Themsen, fragtede han ilsomt, og den 17de september gik vi alle ombord ved gravesand. Da hævede sig en storm. Skumkammene tårnede op lig bjerge, snart grønne og snart hvide, frådende af raseri, og havets røst fornemmede vi brøle, eftersom de mægtige vandkæmper drogefremudiledingsfærd mod deres værgeløse bytte. De tvende skibe blev skilte ad, dog ildest medfart vederfores det største, som stormen drev til flekkerø, og derfra til Marstrand, men ihvorvel at fartøjet rummede mangen fottig mand og kvinde, var ej nogen stedt udi så svar elende som min arme moder. Således have vi flakket om på havet, indtil vi omsider den 30te oktober landede ved Helsingør, hvortil et mindre fartøj alt var ankommet. Begge skibe sejlede ufortøvet til København, og nys gik vi fraborde. “ „ Betræffende jer sorrigtunge beretning, mægter jeg ikkun at sige, at til fulde fatter jeg al jer kvide, og er håbende, i finder gjæstemildhed udi Danmark. Hvo mener i, skal tale eders sag for hans nåde, kongen? “ Johan a Lasco, Martinus micronius og Johan utenhov, hvilke er trende bedagede og forfarne mænd, er stegne i land udi Helsingør. Effersom de erfoer, at den danske konge residerede udi Colding, greb de hastig den beslutning selv at begive sig didhen, for at ombede dankongen nådigen skænke sit minde, at vi alle erholde et tilflugtssted udi hans riger. “ „ Give gud, så måtte ske “, udbrød Knud Torbensen af et oprigtigt hjerte. “ Dog vel var det, om i havde mægtige frænder, der kunne flytte eder og tale eders sag. Nys tykkes mig, i sagde, velbårne jomfru, at eders mormoder var en danekvinde. “ „ Vel var hun ridderdotter, stod dog ene og levede hos sin gamle faster, jomfru Elfe Svenning. min morfader, som var en polsk adelsmand havde taget tjeneste i den sachsiske garde, anført af Junker Slentz. Udi slaget ved henningstedt, erholdt han dybe vunder og blev fast døende bragt til jomfru Elses våning. Min mormoder ombandt hans sår, og der han omsider blev karsk, forlod han gården som hendes fæstemand. Usvigelig var hans troskab mod kong Hanses dronning Christine, da denne som en heltekvinde forsvarede slottet udi Stokholm. Dog hans mange vunder hindrede ham i tiere at øve våbendåd. Desårsag drog min mormoder med sin husbond til Polen, men hendes børn fostrede hun op at tale det danske tungemål, der stedse klang lisligst af alle for hendes øren. “ Ej ængstes i så såre, ædle frue “, lød lægens stemme mild og trøsterig. „ Ihvorvel min magt ikkun er ringe, borger jeg eder dog for mit sindelag. I drage ej i tvivl, at hvad bistand jeg er mægtig at yde eder, skal sikkerligen vorde eder tildel. “ „ Hav tak, hr. Doktor, for jer vennesælhed, “ Gjensvarede Fru Edele mironausco og trykkede hans hånd. „ Og du, min vakkre pog, hvortil står din hu. Vil du vorde ridder eller høilærd? “ spurgte Knud Torbensen. „ Til boglig lærdom har vor ædle, hedengangne fader fostret mig op, “ gjensvarede den lille Nicolaus mironausco. „ Vel var det, om jeg var en mægtig ridder, der kunne drage sværdet for min moder og min søster. Dog eftersom det ej er så, og jeg desuden er for liden til at svinge glavind, ombeder jeg jer, høilærde hr. Doktor, skaffe mig en skrivers ringe plads. Ifald i skuede vor pengekat, ville i sikkerlig ej drage udi tvivl, den lider svært af svindsot, og hjertensgjerne gad jeg skænke den sin førlighed igen. “ Fru Edele og hendes datter rødmede, men med undren betragtede Knud Torbensen den kloge dreng, der havde stor lighed med søsteren, og hvis ord så lidt stemte med hans alder. „ End est du såre ung af år til at vorde en forsørger “, genmælede han venligt, „ dog, hvo vandet når til munden, lærer snart at svømme. Jer arme moder trænger svart til hvile “, henvendte han sig til ungmøen og rejste sig. “ Hvad herberget anbelanger, da ønskede jeg eder et bekvemmere logemente, men allenfals findes ej bravere folk end Jesper persen og hans moder. “ „ Os tykkes ligeså “, lød Feodoras svar. „ Skipperen ynkedes over min moders svare lidelser, desårsag han rekommanderede os at tage Herberge her og skikke bud til jer, formedelst jer berømte dygtighed udi lægekunsten. “ Doktor Knud Torbensen anordnede flere midler til at styrke den syge og stille feberen, hvorpå han forlod dem efter at have lovet et snarligt genbesøg. 2. I fundatzen for Københavns universitet året 1539 står skreven: „ Den ottende læsemesler skal være en musikus. Det skal være en kantor, som vel forstår musiken, og må derfor være skolemester for børneskolerne. På de fire sædvanlige dage skal han klokken tolv læse over sjunge-kunsten, og tillige sjnnge imellemstunder med sine tilhørere, hvilket skal ske i den gevelftbygte spisestue, og skal da sjun gem esteren tage alle sine børn med sig, som er bekvemme til musiken. Derfor skal sådan en skolemester foruden løn, han haver af sin skole, nyde af akademiet 20 rhinske gylden eller dalere udi årlig løn. “ Efter at have givet denne underretning angående sjungemesterens stilling ville vi indføre læseren i den ærværdige kantor Jens abbelgårdts våning/som var en af de otte residentser, der først beboedes af kannikker. Værelserne vare udstyrede som i borgerlige huse. De tavlede paneler vare smykkede med enkelte bibelsfe stykker, og langs væggene løb træbænke belagte med læderbetrukne hynder. Et temmeligt talrigt selskab var forsamlet i spisestuen om det store gildebord, hvorpå der brændte flere voxkjerter i massive kobberlysestager. Vældige stykker oxekjød og stegte grise med forgyldte snuder og haler dampede på tinfadene. Kruse og bægere vare fyldte med fin krydervin, stærkøl, Romani og rhinskvin. Forsamlingen bestod foruden af værten, en lille, mager mand med skaldet isse og gråt hår, samt tvende damer, udelukkende af lærde professorer, doktorer, magisters og en halv snes faftige studenter, som alle vare sjungemesterens disciple og havde bolig i den tre stokværks bygning, der hørte til universitetet, hvorfor de havde at betale en årlig leje af to danske mark. Nogle af gæsterne ville vi skænke nøjere opmærksomhed, først og fremmest de tvende damer. Den ældste, Fru Magda Torbensen var en høj, ærefrygt indgydende matrone, klædt i enkedragt, bestående af en folderig kjortel af sort klæde, der gik op i en kyse, hvilken sidste var trukken over hovedet. Et stykke snehvidt lin bedækkede den halve pande, og lange ender af samme stof hang ned på begge sider af hovedet. Hos hende sad Agnete abbelgårdt, sjunge ' mesterens eneste datter, en fager, blond ungmø på tyve somre, frisk, fyldig og skær, iført et storblommet kattuns skørt og en snever trøje af lyseblåt klæde, der sluttede stramt om hendes Tallie og gik højt op i halsen til en opstående pibekrave. Ærmerne nåde kun til begyndelsen af overarmen, og de hvide, trinde arme vare halvt dækkede af et par nedhængende fine linnedærmer. Hendes lysebrune hår var strøget op fra panden og næsten skjult af en lille blå klædæs hue. En stærkere rødme farvede Agnetes kinder, når hendes violblå, livlige øjne mødte den unge licentiat Åge torbenfens noget undselige, men beundrende blikke. Hans velformede ansigt var blegt af den megen læsning, og øjnene havde et lidt mat og anstrengt udseende. Over hans væsen var udbredt en stille værdighed, og han forstod at udtrykke sig på en så elskværdig, vindende og dog kraftfuld måde, hvilket hans klangfulde organ væsentlig bidrog til at forhøje, at han uvilkårlig fængslede sine tilhørere. Ikkun en af de tilstedeværende lyttede med modvillie til hans røst, nemlig den unge baccalaureus Jørgen heller. Dennes rødmussede ansigt og uregelmæssige træk gav ham et temmelig almindeligt ydre, men han vidste at iklæde sine ord en sødladende, indsmigrende form, og give sig en from mine, hvorfor pillene alt fra skoleårene gav ham navnet Jørgen hykler. Foruden disfe personer ville vi fremhæve doktor Petrus Palladius, biskop over Sjællands stift, og doktor Johannes Maccabæus Alpinas. „ Alt er en stund forløben, siden viseren på uhrværket pegede på fem “, henvendte Jens abbelgårdt sig til Fru Magda. “ Mig tykkes, jer søn tøver lovlig længe, allenfals han dog er vidende, at det i dag er min geburtsdag. “ „ I fortørnes ej desårsag, hr. Sjungemester “, genmælede Fru Magda, „ sikkerligen virker han udi menneskehedens tarv, at lindre sot og elende. “ Neppe havde han udtalt disse ord, før doktor Knud Torbensen trådte ind. “ I tage ej ilde op, ærværdige hr. Sjungemester, min svare forsømmelighed, at lade eder vente på jer geburtsdag. Christ skænke eder helsen og alskjøns fryd. “ „ Kærlig taksigelse, min søn “, svarede den gamle lærer og klappede ham på skulderen. „ Udfyld skyndsomst din plads ved disken og lad mad og drikke smage dig. “ Efter at Knud Torbensen havde hilst påjomfru Agnete og de øvrige tilstedeværende, tog han sæde, hvorpå Jens abbelgårdt adspnrgte ham: „ Lad høre hvad idræt du har bedreven, som hindrede dig at møde? “ Knud Torbensen gav en kort, men varm beret- - ning, som viste hans dybe medfølelse for de ulykkelige flygtninges betrængte stilling. Flere af de lærde, navnlig biskop Palladius og Jens abbelgårdt rynkede brynene. „ Mig huer ingenlunde det store antal af kættere “, tog biskoppen ordet. „ Lettelig kunne de forføre den enfoldige almue. Forgangen år kæmpede tteologi udi København mod Andreas osianders falske lærdom om „ Retfærdiggørelsen “, hvilken fandtes stridende mod den hellige skrift. End ulme de papistiske vildfarelser blandt folket, trolddomskunster og hekse fornemmes daglig tale om, desårfag var det rådsomst, at slige calvinistifle vranglærere ej måtte fæste Bo i Danmark. “ En rødme bedækkede Knud Torbensens åsyn. „ Såfremt Johan a Lasco mægter at borge for, at ingen af hans følge agter at forføre folket, tykkes det mig en svar ha ard hjertethed at jage dem af landet “, tog han til genmæle. „ Men er i ej vidende “, udbrød Palladius med harme, „ at zwingli og Calvin med deres „ det betyder “ Har gjort et djævelens kunststykke. De have i landflygtighed. 2 drejet indstiftelsesordene for den hellige nadvere, og fornægte Christi legemes og blods tilstedeværelse udi samme. Disse sacramentbespottere ville bortstjæle sjælene fra den herre Christus. Endog for børnene ville de lukke himmeriges porte, idet de ej betragte dåben som et salighedsmiddel. “ „ Vel er sådant mig ej ubekendt “, gjensvarede lægen. „ Dog kong christigns vise tanke, at lade den ganske bibel oversætte på det danske tungemål, på det at menig mand ej skal vorde udelukket fra slig gudelig læsning, vil sikre Luthers lære udi det danske rige. “ „ Alt guld og sølv, som er liggende udi jordens gemmer, er ej så kært for kong Christian, som at kunne sprede ordets rene lys over det folk, han hersker over. Ej er det hårdhjertethed, at rense kirken fra skadeligt ukrudt. Nys skikkede Poul iNitupiNit==N ' oviomagus, haNs Nådes hofprædikaNt, mig et såre frydefuldt budskab. Det er forhåbende, at kongen agter at udstede en plakat til alle superintendenter udi Danmark og Norge, hvilken byder det ganske præsteskab våge over, at ingen calvinistiske emissarier tilstedes adgang i hans riger, eftersom stor bevægelse finder sted blandt de reformerte, og der vorder hemmelig bøger udstrøede af dem. “ „ Høivis er hans nåde kongen, og høivise er hans rådgivcre “, lød Jørgen heklers falske, indsmigrende nøst. „ Sikkerlig bør man vare folket for alle Bellas tilhængere. Ak! End stedes jeg udi bedrøvelse, når jeg drager til minde de tvende præster Christopher Michelsen og Lauritz Hellesen, som effen er vorden fængslede i harrikzvad kloster. Rædsel griber mig, ved at ihukomme hint forargelige skue, der Lauritz Hellesen lod sin voksne søn Johannes gendøbe med strandvand udi havnen ved st. Annæ bro og gav ham navnet Helle. “ „ Sligt vækker ikkun spot blandt folket “, henkastede Knud Torbensen. „ Ej taledulelsindigenom, hvad den rene lære anbelanger “, gJensoarede Jens abbelgårdt med strenghed. „ Deslige ting bør forebygges, hvisårsag vederdøbere og sacramentcrer ej fkjænkes borgerret i Danmark. “ „ Mig ynkes over enken og de faderløse “, lød Åge Torbensens stemme mild og afvæbnende. „ Helt oprørende er det dog, at Englands dronning ej ejer mere kvindehjerte, end at hun, lig kong Henrik, kan fryde sig ved bøddelhåndværk. I, høilærde doktor Maccabæus er og vederfaredes svar forfølgelse og kvide udi England. “ „ Tilvisse “, gjensvarede professor Macalpin. „ Jeg mindes grant, hvorlunde min hustru og jeg stedtes udi sorrig den stund vi droge i udlændighed formedelst den lære, som vi dyrkede. Desårsag nærer jeg og stor medynk med de arme flygtninge. “ „ Herren var jer støttestav, efterdi i ej er en kætter “, lød atter Jørgen heklers stemme. „ Vi ere alle vidende, at i stander højt udi hans nådes gunst for eders gudsfrygt og høilærdhed. Ingentid vil krøniken lade af at berette de ord, som philippus melanchton svarede anbelangende jert navn. * ) „ I er en smigrer, Jørgen hekler “, svarede den ærlige skotte, der var en hader af al underfundighed. Han gennemskuede den unge baccalaureus snedige vending af sin tale, hvis hensigt var at hindre ham i at tage de betrængtes parti. Dog før han kunne komme mere til ordet, hævede Sjællands biskop sin stemme. „ Fuldelig er jeg overtydet, at den danske gejstlighed ingentid vil fordrage, at falske lærere, der vove at spille med Christi ord som med tærninger, skulle lægge al vor gerning øde. “ „ Ak! høiærværdige hr. Biskop, i fare frem med * ) som bekendt, sagde melanchton, da han erfarede skottens navn var Macalpin; „ I eftertiden bor i med rette kaldes maccabæms, efterdi i har udstanden jå store farer og besværligheder for gnds lere og hans srd, som Judas maccabcens. “ lempe mod de arme flygtninge. Lad christen mildhed styre eders færd, “ bad Agnete. „ Min kære totter “, genmælede Palladius i en noget mildere tone. „ I frygte ej at jeg udi min gerning skal være den første til at bryde staven over disse kættere. “ „ End fordrister jeg mig, høiærværdige hr. Biskop, at ombede eder, vise vennesælhed, i jer omgængelse med disse ulykkelige, eftersom kanske nogle af dem vorde stedte for eder “, lød atter ungmøens bøn. „ Jer høitprisede godhed vil sikkerlig ikke svigte. “ „ Ingentid skal i fornemme, at sagtmodighd har fattedes mig mod dem “, svarede erkebispen. „ Ydermere tør jeg ej love jer, eftersom i ved mine tanker anbelangende den sag. Ligervis, vor højtærede trot, hvis rare troskab og flid udi hans kongelige embede bør være et mønster for hans undersåttere, er det og min pligt at varetage, at guds kirke kan få en god og christelig skikkelse. “ „ Alt stunder den hårde vinter til “, ytrede doktor Maccabæus. „ Vor milde konge vil sikkerligen ej nægte de betrængte ly udi hans rige indtil vårens komme. “ „ Og kan jeg sige jer, skønjomfru, “ udbrød Knud Torbensen opmuntret ved den gamle læsemesters ord, „ at end er der riddere i Danmark, ihvorvel ej alle bære sværd og hjelm. Dog har sønnen ej forglemt den ed hans fader svor, der han annammede ridderslagel. Hvo som beter sig adelig udi sin gerning, vorder og kvindens og den faderløses beskytter. “ Fru Magda havde foldet hænderne og betragtede sønnen med stolthed. „ Mig tykkes at fornemme min dyrebare, hedengangne husbonds røst. “ Agnete bemærkede imidlertid, at Knud Torbensens ord havde fremkaldt fortørnelse blandt flere af de tilstedeværende. Det var ikke alene tanken i dem, men slige talemåder fandtes ikke passende med den lærde stivhed. Med hemmelig glæde så Jørgen heller en vredessky hæve sig på biskoppens og sjungemesterens pande, men Agnete abbelgårdt spredte den i tide. „ Jeg synes, vi skulle ende dagen med en yndig musik og nogle gudelige sange, tog hun ordet, „ eftersom musiken ingentid nyder større ære, end når den vorder brugt til Herrens lov og pris. “ Dette forflag vandt almindelig bifald, da det var pålagt alle læsemesterne ved universitetet at holde studenterne til at øve sig i musiken: „ Derved blive de desmere muntre til deres øvrige studeringer, men stille, sagtmodige og skikkede til at omgås folk, og når de siden fåe-kone, børn og husfolk, vil man få at høre i deres hufe en yndig musik og jstemmen af gudelige sange. “ Endvidere hed det: „ Derfor skal ikke aleneste studenterne, men endog alle tilhørere ved akademiet tilholdes og drives til sjunge-kunsten. “ Den gamle kantor havde ofte og nøje indprentet sine disciple dette, samt Luthers ord, „ at djævelen ikke tøver længe, hvor man øver musiken. “ Biskop Palladius og doktor Maccabæus drak først en skål på Jens abbelgårdts sundhed ledsaget af smukke, beåndede taler, som sjungemesteren besvarede med at tømme et bæger for dyden. Hjertensgjerne havde de unge studenter udbragt en skjemtefuld skål for fryden, hvilket i den tid var meget i mode, ligesom de også helst havde sunget nogle lystige viser, men de høje geistliges nærværelse lagde tvang på dem. Sjællands biskop fremsagde nu en bordbøn. Derefter bleve retterne bårne ud, med undtagelse af drikkevarerne, og tinskålen med krydervin samt dunkene med stærkøl, rhinskvin og Romani vedblev at gå flittigt om blandt gæsterne. Under anførsel af sjungemesteren istemtes flere hellige lovsange, og tiden forløb på denne måde indtil viferen på uhrværket pegede på otte. Da begav enhver sig til sit hjem, efterdi det ikke var sømme ' ligt at gå på gaden efter klokken ni. * 3. I store st. - Klemensstræde lå Fru Magda Torbensens stenmurede hus, hvortil hørte en temmelig rummelig urtegård indhegnet af et højt plankeværk. En time før middag fad den ærværdige matrone i sin hyggelige dagligstue. Ilden brændte lystig i stenkaminen, under bjelkeloffet hang en lyse-, krone af blankt metal, og på en af pillerne mellem vinduerne sås et stort spejl af poleret stål. Væggene vare bedækkede med gobelins tapeter, og bekvemme armstole stod omkring det runde bord. Med bukkefødder, hvorved hustruen havde taget sæde. Et vældigt nøgleknippe hang ved hendes side, “ ' og hun var ivrig beskæftiget med at baldyre på en alterdug. Da åbnedes døren, og Agnete abbelgårdt kom til syne. „ Guds fred og velkommen “, lød matronens hilsen, idet hun klappede ungmøens rosenkind. „ Vel var det du kom hid. Jeg mærker, mit syn vorder svagt, og alterdugen bliver sikkerlig ikke færdig, ifald du, barn, ej hjælper mig med den. “ „ Så hjertensgjerne, Fru Magda “, svarede Agnete og kyssede ærbødigt hendes hånd, hvorpå hun skyndsomst tog plads og greb den ene ende af dugen. „ Der ligger mig noget svært på sinde, som jeg ønskede at tale med eder om “, vedblev hun. „ Lad høre. Godt lider jeg, at ungmøen tyer til matronen at pleje råd. “ „ Ak, Fru Magda, helt traurig blev jeg ved at fornemme jer søns beretning om de tvende polakinder og den vakkre pog. Mig tykkes, de holde ikkun livet op ved håbet, og hvo som lever af håb, dør af sult. Kanske der fattes dem det nødtørftige. “ „ Så er og mine tanker. Alt efter davre-øllet er min søn gangen til sin dont. Desårsag var jeg hindret i at tale med ham. Så sage vi kommer tilhuse, skal vi derom forhandle. “. „ Tre rhinske gylden har jeg sparet sammen, og jeg købte gerne noget kvægende til den syge frue, såfremt de ikke tage det an for en fornærmelse. Og ønskede jeg af hjertens trang at gøre dem besøgelse,. eftersom de er så fremmede og ulykkelige “. „ Gerne gad jeg bringe dem en skænk “, gjensvarede Fru Magda, „ og yde dem, hvad trøst jeg mægter. Kanske flere af de arme flygtninge er trængende til vor hjælp. “ „ Ak! er vi ej alle Herrens børn. Hvad ondt have disse mennesker bedreven? Ere de vildfarne, da tykkes de mig, at have end større krav på vor ' medynk. “ „ Så er det skønt at høre kvinder tale, mens de baldyre på en ' dug til Herrens alter, “ lød Åge Torbensens stemme. Ubemærket var han kommen ind iværelset og havde hørt den sidste del af samtalen. Han tog nu plads i. en armstol ved bordet, - idet hans blik med inderlighed søgte Agnetes. „ Helt sorrigfuldt blev jeg i går aftes ved at fornemme den overdrevne ufordragelighed udi religiøse anliggender, der og gør sig gældende i vort fødeland. Visselig fordrer den rene lære kraftige håndhævere i besynderlighed i denne gjæringsperiode, men i ni. og tredive artikler er Martin Luther og Johannes Calvin dog enige mod de papister. Hvi skulle da disse tåles her i Danmark, når man begegner zwinglis tilhængere med slig modvillie? Ak! I ved ej, hvor mild og yndig den ombøn klang fra eders læber, kære jomfru Agnete. „ Jeg frygter for den svare magt, hofpræsterne øve ud over hans nåde, “ bemærkede ungmøen og sænkede blikket bly.. „ Ej kan det dølges, at de have stor indflydelse, hvilket jo og udi såre meget har vist sig at være gavnligt, “ svarede Åge Torbensen. „ Derhos står jeg i den formening, at brevvekslingen, vor høje konge jevnligen førte med doktor Luther, har haft fvar virkning på hans sind. Vi er alle vidende om Luthers forbittrelse mod saeramentererne. Desårfag formanede han ham til stedse at våge over ensformigheden udi kirkens kære, hvormed hin store reformator forstod de wittenbergske tteologers dogmatik. “ „ Dyb højagtelse nærer jeg for kong Christian, formedelst hans ærefrygt for videnskaberne, samt efterdi hans Vandel er udi dyd og gudsfrygt “, lød Fru Magdas ord. „ Dog vil jeg ej fortie, Christi tilgive mig ifald jeg synder, men mig tykkes ikke, at zwinglis tilhængere kunne vække slig skrækkelig forargelse. “ „ Visselig have de svar uret i deres tydning af sakramenterne “, genmælede ågesttorbensen med alvor, „ men ihvorvel jeg selv er luthersk gejstlig, formener jeg dog, man driver strængheden mod dem for vidt. Zwingst og Calvin have stor fortjeneste, efterdi de udi såre meget have modarbejdet de papisters fordærvelige lærdomme. “ Faste fodtrin lød i forstuen, og doktor Knud Torbensen trådte ind. Han hilste høvisk på Agnete og kyssede sin moders hånd, men en usædvanlig alvor var udbredt over hans åsyn. „ Har du gjort besøgelse hos de polske kvinder? “ Spurgte Fru Magda. „ Ja. Fast tykkes det, at moderen vil følge sin husbond. Lidt fryd var vel i stand til at gyde livskraft i det svage legeme, men jeg har spurgt nyt i dag, som ikke huer mig. “ „ Beret, min kære søn, hvad du erfoer. “ „ Den kongelige embedsmand på Københavns slot, hr. Peder gødske, har ved sin svend erholdt underretning anbelangende de mange flygtninge, som er dragne hid. Selv er han lidende af et benbrud, men har alligevel skikket bud til vor byes borgermester Povel Hansen og det ganske råd med befaling, at give nøje agt på de nys ankomne udlændiske, samt tage dem i forhør. Og skulle de mænd, hos hvem de er udi Herberge, have flittigt øje med, om de holde råd eller have falske meninger, og da hastigen berette samme til øvrigheden. Ydermere vil hr. Peder gødske ufortøvet skikke budskab til kongen desangående. “ „ Te haner gale mest, som gale ilde, “ svarede Fru Magda ærgerlig. „ Man skulle tro, en hoben jernklædte krigsmænd og tyrker vare landede i Danmark. Monstro nogen af de udlændiske have ' tilsinds at stifte ufred? “ „ Ifald i, ædle moder, skuede den elende, som jeg i dag har set blandt Johan a Lascos følge, ville i ikke spørge så. Vel er der karske mænd blandt dem, men næsten alle have spæde. Børn, syge hustruer og livsmødige gubber med. Enhver er flygtet fra fim Arne og stedt udi nød og Kummer. “ „ Gud både og bedre alt for de betrængte, “ bad matronen og foldede hænderne. „ Er aleneste var det svar mangel på gjæstemildhed at jage disse fremmede af riget, “ vedblev Knud Torbensen, „ men den store intolerance har alt vist sig at være skadelig for Danmark og Norge. “ „ Hvi så? Jer anmærkning fatter jeg ikke fuldtvel? “ Spurgte Agnete. „ Forfaren mand er god at huse, og høilærd mand bør man ej genne fra sin tærskel, efterdi frøet, som dyrkes i hans hjerne, vorder til kornneg, “ Gjensvarede Knud Torbensen. „ Mangen brøst var sikkerligen hjulpen af, ifald der ej blev nægtet så mange høilærde og vindskibelige mænd forlov at fæste Bo udi kong Christians riger. “ „ Så mener i og, at alle disse arme flygtninges begæring er omsonst? “ spurgte ungmøen atter. „ Ja, destoværre, ihvorvel jeg ej nærer mistrøstning til kongens hjertelag, men mig ængster hans rådgiveres intolerance. Dog — lad se — kanske jeg fejler. “ Agnete blev nu vaer, at viseren på uhrvcerket pegede på middagstid, hvorfor hun skyndte sig at ile hjem til faderen. Fru Magdas husmoderlige pligter kaldte hende ligeledes ud i stegerset, men da måltidet var til ende, havde hun en samtale med sønnen. Følgen deraf blev, at hun den næste morgen årle, fulgt af en Terne, der bar en kurv med levnetsmidler på armen, vandrede omkring i forskellige gader og stræder, hvor hun af sønnen havde erfaret, at de trængende flygtninge havde fundet Herberge. Da hun kom hjem, var kurven tom. Tisse vandringer gentage sig ofte. Stundom var hun ledsaget af Agnete, men denne -frygtede, den gamle sjungemesfer skulle få nys derom. Vel var han ingenlunde hårdhjertet, men havde dog gejstlighedens ufordragelighed i religionens anliggender. For første gang var hans sind bleven harmfuld på Fru Magdas sønner, efterdi disse vare af en større overbærenhed. Denne vrede, blev ydermere bestyrket. af Jørgen hekler. Te to brødres sjældne kundskaber og dygtighed i boglig lærdom havde alt i skoleårene vakt hans skinsyge, hvilken tiltog da han mærkede, at syngemesterens datter besvarede Åges stille kærlighed. I hjertet bar Jørgen en lønlig elskov til hende. Et glimt af håb opstod hos ham, at den uoverensstemmelse i meninger, som han nu havde opdaget mellem den gamle lærer og hans yndlingsdisciple, skulle kunne benyttes til fordel for ham. Imidlertid besøgte doktor Knud Torbensen daglig Fru Edele mironausco. Fra første gang han hin aften så den skønne, unge polakinde, havde hans hjerte banket for hende, som aldrig fø

1874_Barner_Jonskirken

Conradine

Conradine

Barner

Annitta Carell

Jonskirken

female

female

dk

Barner

Jonskirken

Barner

Jonskirken

Romantisk Skildring fra det attende Aarhundrede

n

gothic

Hagerup

KB

1700

undertitel

HISTORICAL

Første del. I. Fra ældgamle tider har det været skik på Bornholm at samles st. Hansaften ved koldekilden i almindingen, før kaldet alminden. Enkelte historieskrivere mene, at denne skik har sin oprindelse fra den hedenske Baldurs fest, som siden af munkene blev forandret til i ohannes den dj-bers fest.. Det var en klar, varm st. Hansaften året 177 —, da folk strammede til kildepladsen i den smukke skov. Vandets helbredende kraft far allehånde sygdomme havde draget flere syge dertil, men forsamlingen bestod dog mest af raske bønderfolk, der vare komne did for at samles med venner og bekendte og tilbringe en munter aften, talrige grupper samlede sig om lange træborde for at slå en gemytlig passiar af. Brændevinen, sam blev skænket i altfor rigeligt mål, bidrog til at sorhvie stemningen. Man spiste kringler og slenkager, en pandekage, som på grund af sin store ufordpielighed passende bar dette navn. Tyndt øl blev også drukket i stor mængde, men kun lidt the og kaffe, der på den tid næsten var en sjeldenhed på Bornholm. De blonde, kraftig byggede nordboere sås side om side med de mørke, spinklere sydboere. Ifølge alle beretninger antages nord- og sydbornholmerne at nedstamme fra aldeles forskellige folkefærd. Man mener, at nordboerne er efterkommere ak de svenske Gotter. og sydboerne af finsk og slavisk herkomst. Mændenes klædning, især de ungres, lignede noget spmandsdragter. Kvinderne bare den bornholmske nationaldragt. Denne er af hvrrgarn eller kattun, og den h^irpde, snevre trpie bliver snøret så stærkt som muligt, da de sætte deres stolthed i en smekker taille. Hovedtalet, kaldet nplle, er en tæt til hovedet sluttende hvid hue. I nakken er den bedækket med el bredt, figureret silkebånd, og i panden, hvor den ikke går langt frem, er den besat med meget brede kniplinger, som er stærkt stivede og danne en opstående krands om hovedet. Midt for panden er der nok så koket anbragt en buket af røde silkeblomster. om el af bordene vare en snes mænd, som mest bestod af velhavende gårdejere, samlede. — det „ baddar op “ ( forfrisker ), bemærkede Nils Holm til sandrgård og skænkede sit bæger fuldt. — ja, du har ret, svarede jrns Kofod til sloisvangegård og rejste sig. Nu synes jeg, vi skulle begynde vor kveld med at tømme el bæger for vor nådige konge, Christian den syvende. Vi bornholmere er et selvstændigt ' folk, som bestandig ved egen magt har befriet vort land fra fjenders herredømme; men vi have aldrig fortrudt, at vi i året 1658 gav vor 0 ved et gavebrev til den danske konge Frederik den tredie og hans ætlinge. Jeg troer med sandhed at kunne sige, at den dag aldrig vil oprinde, da vi svigte vor troskabsed til det danske kongehus. Vi have beholdt vore gamle privilegier og skikke, og den danske konge har altid været os en god og nådig herre, der aldrig har søgt at forandre dem eller gme et indgreb i vore rettigheder. Derfor stger jeg nu, længe lev < kong Christian den syvende! Skålen blev drukken under rungende hurraråb. — længe leve Christian den syvende og kronprinds Frederik, lød det. — nej, vi bornholmere tåle ikke fremmed åg, tog Rasmus Nielsen til almegård ordet, da man igen havde taget plads. Det skulle privzenskjold have tænkt på, da han udsugede landet med skatter og udskrev vort mandskab til tjeneste i den svenske hær i fremmede lande. Nri, de danske kommandanter, de forstå, at bornholmeren kun vil værre om sit eget land. Det har han også viist, at han kan, dengang det store „ Svineslagteri “ fandt sted, og vi dræbte de 965 svenskere, som lå omkring på gårdene. Min oldefader har fortalt mig, hvordan alle kirkeklokkerne ringede den nat. — siden vi tale derom, udbrød Christen Jespersen til frennegård, så vil jeg foreslå en skål for „ Lange Klaus “, Klaus hsg, Bornholms befrier, der stød prinzen skjold med sølvkuglen den 8de december 1658! Skålen blev drukken under almindelig begejstring. — men en må dog også være retfærdig. Begyndte Erik Anker til bukkegård udt ester. Det er de svenske erkebisper, hvem Bornholm skylder sine vigtigste gamle puvilegier og fribreve. — i den anledning har jeg også et ord at sige jer, i bornholmske mænd, som her er samlede, tog Jens Kofod alter ordet og rejste sig. I vide alle, at jeg holder af mit fødeland, og frem for alt sætter pris på dets frihed og selvstændighed. — ja, det vide vi! — det var det, vi kæmpede for, da vi rev os lys fra Sverige, men derfor bør vi ikke glemme, at vi her træde på oprindelig svensk grund, hvilket vort sprog daglig minder os om, men frem for alt, at det var den skånske biskop eginus, der fyrst bragte kristendommen Ul vor 0. Vi ville søge at glemme de blodige minder, som ligge imellem denne og hin tid. Havde de lybske forrædere ikke virket på vore egne mænd, var megen ulykke bleven undgået. Men nu er den tid forbi. Det spændte forhold imellem Danmark og Sverige er hævet siden traktaten 1750 og ægteskabet mellem den danske prindsesse Sophie Magdalene og Gustav den tredie af Sverig. Da syvårskrigen begyndte 1756, skuttede Danmark og Sverige et forbund om, at de begge skulle forene sig og holde flåder i søen for at betrygge den nordiske handel mod fremmede kapere. Med guds hjælp vil freden herefter herske i Norden. derfor hæver jeg mit bæger for at dukke en skål for, at den gode forståelse må vedblive mellem de tre nordiske riger. Jens Kofods ord havde en god klang blandt bønderne, da han nxld almindelig agtelse og i dannelse stod over de fleste af de tilstedeværende. — Jens Kofod har ret! raobte alle og tfmte deres bægere. — en ved jo nok, at i krigstid gælde alle kneb, ytrede Nils Holm lidt efter, da de igen vare bænkede, men det forræderi, i sigtede til, var „ rælit “ ( hæsligt ). Det blev „ rent rystoppena galijn “ ( rent bindegalt ), da vi fik det lybske kram på halsen. I halvtredsindstyve år huserede de her på øen og endnu ere vi ikke ganske frie for det pak. Har i hørt så galt, Povl kure, at Filip harmen er gået i kompagniskab med lybske Dirik? “ — for „ dejn lia “ ( den lede )! udbrud smeden Povl kure, en blond, undersætsig mand på nogle og tresindstyve år. Det er da vel ikke sandhed? “ — jo vel er det så den gamle harmen brugte for mange penge. Han forstod sig ikke på de lybske handelskneb og var vær ved at gå fra alt, da disse fremmede udprangere ligge her omkring l landet og drive varerne l vejret, så at ærlige borgerfolk næppe kunne få brødet. Hvad mig anbelanger, har jeg altid vogtet mig for disse udliggere, når de ville kjpbe mine produkter. De bedrage en kun med den flette mønt og falsk mål og vægt. — ikke forstår jeg Filip harmen, bemærkede Povl kure. Da „ gpbbayn “ ( oldingen ) døde for to år siden, lod det nok til, at sønnen var nær ved at måtte lukke butikken i Allinge, men det syntes mig, som om Filip begyndte at komme bedre efter det i den sidste tid. — hvordan det egentlig hænger sammen, ved ingen; men en behøver ikke at have et langt syn for at opdage, at Filip på en eller anden ubegribelig måde er kommen i kløerne på lybske Dirik. Dirik har længe søgt om ot få borgerskab her i landet, og nede i Nexø og snogebæk har han gået på frieri til et par velhavende kjpbmænds døtre. — ja, jeg ved nok, han havde Ebbe Johnsen til mellemhandler, sagde Ole Svensen til kyndegård, og han lovede ham et fæ og hundrede daler, dersom han kunne få et parti i stand. Men „ grpbbarnas “ ( pigernes ) fædre vare brave bornholmere, der ikke ville have ham ril svigersøn. Lybske Dirik kar aldrig været en ærlig mand. — det gjpr mig ondt for sorte Filip, svarede Povl kure. ' der seer jeg, han kommer med lybske Dirik. To mænd nærmede sig til bordet. Den angste syntes at være 25 år gammel. Han var meget myrk, med et par sorte, spillende øjne, sort hår, en mørk, solbrændt hudfarve. Figuren var spinkel, snarere under end over mellemhpide, og hans bevægelser lette og smidige. Hans ledsager var nogle og fyrretyve år, noget hyiere, halt på det ene ben, blond, men med et skummelt, listigt uddyk i de stygge, plumpe træk. — god kveld! råbte d » n angste muntert og rakte hånden dl Povl kure. — god kveld, Filip, svarede denne alvorlig. De øvrige tilstedeværende besvarede Filips hilsen kort uden at tage hensyn til Dirik, der satte sig ved bordet ved siden af harmen. Denne kastede hovedet tilbage og så sig om med et halvt spørgende, halvt vredt blik. I Diriks ansigt tegnede sig et ondskabsfuldt udtryk. En pause var opstået ved deres komme, / i hvilken Rasmus Nielsen til almegård omsider afbrød. — hør, Filip harmen, alle vi mænd, som sidde her, have kendt og agtet din salig foder. Vt høre, at du nu har indgået et nyt kompagniskab, men lad os se, at du vedbliver at gå i din faders fodspor, hvad ærligheden angår. — synes i ikke, at navnene Dirik og Filip harmen passe godt sammen- tog lybske Dirik hurtig ordet med en stærk tysk udtale. De er b-gge as plattysk oprindelse. — det er ikke navnet alene, som betegner manden, men gerninger », svarede Povl kure. Jeg sætter pris på et uplettet navn, enten det stammer fra Tyskland eller Danmark. — det er begribeligt, at den, der bærer navnet kure, taler således, asbrpd Dirik ham. Forleden dag gik min vej forbi mandshpi på syllen. Derved kom jeg til at tænke på historien om de kurlandske sprpvere, der i hedenske tider kom til Bornholm og røvede og brændte, indtil de omsider alle blev slagne ihjel på syllen på en mand nær. Han skjulte sig i en skov og blev tagen til nåde, fordi et kvindfolk havde... — vil i holde mund! for Povl kure op og slog i bordet, så bægrene dansede. „ Ejn flan, er i! Den historie er så gammel, at den formodentlig er en opdigtelse. Jeg lader mig ikke fornærme af en lybsk... — tys,far! afbrød en klar, ungdommelig stemme ham. Ere i da komne sammen for at „ næbbatz “ ( mundhugges ) og slås? I skulle more jer i denne smukke kveld og gå lidt om i skoven i stedet for at sidde her og drikke, så i til sidst „ draddar “ Alting, når i endelig rejse jer. Den, der førte dette dristige sprog, var en tyveårig pige, som ubemærket havde nærmet sig bordet hendes lille, spinkle figur var iført en mørkerød kattunsdragt af det brugelige snit på hovedet bar hun nmen, hvorunder det korte, sorte, krsllede hår skal koket frem. Den unge pige var smykket med et halsbånd af bornholmske diamanter og lignende ørenringe. Hendes hudfarve var mørk, men frisk og klar, og de blændende hvide tænder og store, sorte, livlige dine bidroge til at give hende et tiltrækkende adre. — stille, Gulla! råbte Povl kure ærgerlig og ville st-de hende fra sig. Hvrer du ikke, at man vil fornærme din fader og sige, at vi nedstamme fra en feig røvers — hvem bryder sig om, hvad en „ krænla “ ( uættekært menneske ) siger, svarede Gulla hånlig og kastede et stolt, foragteligt blik på Dirik, idet hun vedblev at klynge sig til faderens arm. — men der kommer herredsfogden fra Hasle kørende. Lad ham ikke se, at i „ næbbad “. Et sirligt lille kjpretpi rullede ind på kildepladsen og gjorde holdt foran skovriderens hus. Herren, som sad derpå, steg af og nærmede sig forsamlingen, medens vognen kjprte langsomt videre ad landevejen. Byfoged steubo var en mand mellem tredive og fyrretyve år, hpi og kraftig bygget med en ædel anstand og et par kloge, mørkeblå øjne. Hans blonde hår var pudret og flettet i en pisk efter datidens mode. Der var et alvorligt, på en gang strengt og mildt udtryk i hans temmelig markerede træk. Han vekslede flere ord med de tilstedeværendæ, hvoraf næsten alle mændene havde rejst sig, spurgte til de syges befindende og lagde nogle sølvpenge i fattigblokken ved kilden. Da han gik forbi Povl kure og hans datter, standsede han. — god aften, smed kure, hvordan står det sig? — tak, godt, hr. Byfoged! Hammeren dandser lystig på ambolten fra „ otaen “ ( tidlig morgenstund ) til sent ud på kvelden. — jeg kan godt forstå, at i ikke mangler arbejde, svarede Stenbo. I er bekendt for at være den bedste smed på hele øm. — de sige så, sagde Povl kure og drejede halv undseelig og fornøjet på sin hat. — det glæder mig at se, at gnlla er rask og vel. Er eders kone også med? — nej, hr. Herredsfoged. Mor Sigrid har altid nok at tage vare med sine urter og syge. — ja, jeg ved, hun har et stort ord som klog kone, men jeg troede dog, at hun tog sig lidt frihed på en festaften som denne. Povl kure rystede på hovedet. — jeg hører, at i har fået et bryggeri og en brændevinspande, henvendte byfogden sig nu til Filip harmen. — ja, hr. Byfoged. Jeg har forpagtet bryggenet og brændevinsbrænderiet ved Tejn fiskerleje. Butikken i Allinge skal direk herefter besyrge. Stenbo rynkede panden og forlod ham uden at svare. Imidlertid havde Dirik fjernet sig. Det lod ikke til, at byfogdens nærværælse var Harn behagelig. Man kunne se, at ffilip var i en opirret stemning, som ban forgæves søgte at skjule. — hør, hvor Anders spillemand gnider på „ fejlen “ ( violinen ), sagde han til gnlla; sknlle vi to tage os en svingom? Hun nikkede, og de ilede afsted for at blande sig med den porige ungdom, der allerede var begyndt, at danse. Bønderne havde atter indtaget deres pladser om bordet ved de fyldte bægere, efter at herredsfogden havde fjernet sig og var gået ind i skoven. Byfoged Stenbo er en mand efter mit hoved, tog smeden ordet. Sådan skulle alle vore embedsmænd være. Han har interesse for Bornholm; men det kommer naturligvis af, at han er opdragen hos præstens. — ja vel er han en hpiviis og „ hosamm “ ( fornem ) herre, sagde Peter Monsen Ul Brogård. Han forstår sig på alle ting, og det er dog ikke så lidt for en ung mand at være byfoged i Hasle, herredsfoged i nprre herred og tillig? Birkedommer ved hammer shutz ' s birkeret. — en ville mske, at alle vore embedsmænd vare bornholmere, mumlede Ole sveusen, så ville man næppe beskylde os for at være „ vppsternasige “ imod dem. — hør Povl, sig mig, om pastor Stenbos kone var en født Bohne, spurgte Lars Olsen. — ja vel var hun det, svarede Povl kure. Hun var fra Rønne og er en broderdatter af den berømte Povl Mortensen Bohne, generalseltmarskalløifnanten, som blev ophpiet i den romerske rigsadelstand. Hun giftede sig af kærlighed med præsten, og de have altid levet meget lykkelig sammen. Deres største sorg var, da de mistede deres eneste „ betl “ ( barn ). — det var en „ begeynelse “ ( underlig hændelse ), at det lille „ belli “ lå „ dør “ ( død ) i buggen, svarede Peter Monsen og rystede på hovedet. Min kone siger, at det gik ikke rigtig til. Præsten taler altid med sådan en ringeagt om de underjordiske, ugesom om de slet ikke vare til. Det er ikke klogt. En skal stå sig godt med dem. — å, det er noget „ koynfolka-kæus “ ( kvinde-vås ), mente Nils Holm. — „ Koynfolka-kæus “! gentog Peter Monsen ærgerlig. Ikke synes jeg, en skulle være så overmodig, men huske på, at de underjordiske før have reddet Bornholm. I året 1645, den 26de februar, da de to svenske orlogsmænd viste sig ved hammeren, ^f^he bæ så rædde ved at se trapper myldre frem i det fjerne, hvor der i virkeligheden ingen var, at de fog flugten. I vil da ikke negte, at det må hare været undeijordsfolkene., som have viist sig for dem for at „ jeyta “ ( jage ) dem bort, og det opnåede de jo også. Ingen ville svare, da man ikke vovede at ajendrive de gamle sagn, og mange i hjertet troede på de usynlige væsener. — har i hm, at kaptam Ib Pallesen i disse dage er kommen til Klintegård? spurgte Povl kure lidt efter. — ja vel, svarede Peter Monsen. Nu er det et halvt år, siden broderen d§de. De to brydre kunne aldrig komme ud af det sammen. Jeg tror, Ib var misundelig, fordi broderen skulle arve gården. — som „ horra “ ( dreng ) og ungt menneske var han en lej, vild krabat, svarede Povl kure. Gud ved, hvilket håndværk han har drevet i Amerika i de seks og tyve år, han har været borte. — det skal jeg fortælle jer, tog Lars Olsen til myregård ordet. For en halv snes år siden talte jeg ved n^nne hovn med jon-kirken. 2 tn Matros, der havde faret på Amerika. Jeg spurgte ham, om han ikke vidste noget om kaptain Ib Pallesen, og så fortalte han mig, at han havde hørt derovre, at Pallesen vedblev at fare tilspes, men kun i de amerikanske farvande, og at han tilmed var bleven slavehandler. — fy for „ dejn lia “! udbrud Peter mvnsen og flere af mændene som med en mund. — hans kone var en „ knæjler “ ( ljpn ) lilen en, sagde Povl knre. —mor Sigrid fortalte mig dengang så meget om hende. Hun var i præstegården, da pallesrns ældste „ betl “ blev født. — ja, jeg ved det nok, svarede Peter Monsen det var kristelig handlet af præstens, at de åbnede deres hus for Pallesens syge kone, da hun kom så fremmed hertil med ham. - nu husker jeg, at jeg også spurgte matrosen om Pallesens spanske kone, sagde Lars Olsen. Han sagde, at hun var „ d^r “, men at Pallesen havde to døtre. — herregud, hun er „ massen “ ( altså ) „ d^r “, sagde Povl kure. — mon klinteg ård er stort værd? spurgte Ole Svensen. — det er en god strandgård, svarede Peter Monsen. Den er vel til en fem tusind daler, men der hefter betydelig gæld på den, og når han skal svare til en dragon og betale skatter i penge og produkter, kan del være svært nok at komme igennem, hvis han ikke bringer penge med sig derovre fraen af gårdejerne begyndte nu at tale om udsigterne til høften for denne sommer. Samtalen drejede sig den øvrige del af aftenen om landbruget, hvortil alles interesser knyttede sig, indtil brændevinen i mere eller mindre grad omtågede deres hjerner, og satte dem ude as stand til at opfatte noget. tj. Før skumringen begyndte at falde på, havde sorte Filip, således kaldtes han i almindelighed på grund af sit mørke ådre, allerede fjernet sig fra dandsepladsen. Han tog Beren til højre ind i skoven og vandrede langsomt og tankefuld under egetræerne. Efterhånden som han kom længere ind i skoven, ophørte stpien fra kildepladsen at nå hans øre. Kun nattergalens, på bornholmsk kaldet fjældstannens, flyiten og lærkens sang forstyrrede stedets tavshed. Den sort- og hvidbrogede træpikker var flere steder i færd med at hugge hul i træerne, og der hprtrs ofte lyd af dens lille, naturlige bærklpi, hvormed den ufortrødent arbejdede. Men naturens ro og stille fred syntes ikke at udøve en velgørende virkning på sorte Filip, over hvis pande en mørk sky havde lejret sig. da han havde vandret en halv times tid, lød lette fodtrin bag ved ham. Han vendte sig og så galla, som ilede hen til ham. — Filip, jeg søgte dig. — for at sige mig ubehageligheder? — er det Gullas vane? — ja, sommetider. — så er det, fordi du fortjener det. Men det er ikke værd, du straks bliver „ nagq * ( vred ). Se, nu er vi ved borgsø. Lad os sætte os her og tale sammen. Den lille, runde skovsø lå foran dem, på enkelte steder bedækket med rør og siv. De stolte egetræer stod som strenge dommere i kreds om søen, hvis dybe bande gemme oldtidsminder, hvorom saga lægger stof på skjaldens læber. De to unge mennesker tog plads på det bløde grønsvær ved bredden af den. Filip greb Gullas hånd, og det kjærlighedsblik, hvormed deres øjne mødtes, bragte ham et øjeblik til at glemme sin vrede. — du holder altså endnu af mig, Gulla? Spurgte han med mildere slemme og slyngede armen om hendes liv. — ja, svarede hun kærlig og lagde hovedet mod hans skulder; men, Filip... — intet men, afbrsd han hende og lagde hånden på hendes mund. Sulten og tørsten er en alt for umættelig frier. —far er god. Han er en velhavende mand, og han aner, at jeg holder af dig... — du må ikke forbitre mig denne time, galla. Min egen s-de fæstemø, vedblev han og trykkede hende lidenskabelig til sig. Fortæl mig hellere et „ sannsaga “ ( sagn ). Men du skal fortælle mig det på din måde, som et digt; således som du sidder og tænker, når dn sidder ene. — ja, Filip, det skal jeg, svarede hun og så alvorlig på h ' M Med sine sMnkke, kloge øjne. Nu skal jeg fortælle dig sagnet om borgsp. Kender du det? — som „ belli “ har jeg vist hørt det, men det har jeg glemt for længe siden. Nu husker jeg kun, hvad Gulla fortæller mig. Men hvad er det, du bærer hemmelig på brystet, udbrud han pludselig og trak i en sort snor, som kom til syne om hendes Hals. Hun svarede intet. Et utålmodigt udtryk spejlede sig i hans ansigt. Han trak i snoren, og en lille underlig tingest i form af en gylden stjerne tittede frem. — hvem har givet dig den? spurgte han — minmor. Hvem troede du eller-? — en af dine friere. I Povl kures smedie er det nok ikke alene ilden, som gjpr varm. — du ved godt, at du er den eneste, jeg bryder mig om. Men undertiden bliver jeg så „ sjemodi “ ( modløs ) og tvivler om din kærlighed. — hvad er det for „ kæus “, Gulla? — du tænker alrid så meget på penge. Det gjør hjertet koldt. — det gjør jeg, og det er, fordi jeg også har min stolthed. Sorte Filip er alt for god til at spise nådsensbrpd. Men lad os ikke tale mere derom. Du glemmer digtet, som du lovede mig. Hun stirrede et øjeblik tavs hen for sig, som om hun ville samle sine tanker. Derpå begyndte hun at fremsige sagnet om borgsø med klar, udtryksfuld slemme. I fordums tid her stod en Borg af ville horder gæstet, de kendte ej til frygt og sorg men havde glæden fæstet. med larm og hyl ved bægerklang om deres ofre blege de dansede ', skældte, lo og sang under de stolte ege. Ved kogleri og djævlepagt de ryggesløse seired ', og guld og kvinder fik i magt. Hver skændselsdåd de feired ', men skovens konger så derpå, hvert blad af harme bævede '. „ Nu skal jert spil en ende få! “ Skovens ånder sig hævede '. Fra kirken går en hellig mand, han hører åndestemmer: „ Vend om, vend om, nu her på stand, hist skoven rædsler gemmer, du bør ej tøve, nær ej frygt, vel faren vi ej dølge. Til lilleborg gå med os trygt, sikkert du kan os følge. “ Straks Herrens tjener vendte om, til himlen tavs han beder. Ved midnat han til borgen kom, der hørtes ville eder. Tolv røvere om armen sad, tolv bægere de svinge; en gammel kælling stod og kvad, helvede ' s skål de udbringe! da åbnes døven. Kristi bud sig nærmer rsverbanden. Et latterkor der bryder ud, „ Hvad vil du? Hvad for fanden vil slig eu kvindekarl blandt os? Du kan ej fælde løver, ej kan du standse elvens fos, fange du vil en røver! “ „ Spot ej, men stands jer frække trods, guds bog jeg her oplader, hans ord kan standse elvens fos, han er en mægtig fader. Men før hans villie, før hans magt i falde skal tilføje, alt er hans bælde underlagt, himlene selv sig bøje “. „ Ha! ha! Tror du til hanegal vi høre vil dit sludder; nu skal du gå, men først betal! Guld vejer op dit plndder “. „ Du vil ej! Hvad? “ Straks til en stol ham jernlænken binder. „ Din gud, der styrer måne, sol, sikkert sin tjener finder “. „ Hvis ej i harer Herrens ord, jer ikke vil omvende, jer Borg skal synke ned i jord, med rædse ' l alt skal ende! “ X men frækhed standser ej sin spot. Da pludselig det brager og ryster stærkt det hele slot, jorden i favn det tager. Fra røverne man hørte skrig, da som et lyn de synke. Med døden nu de føre krig, ved nattetid de klynke. Thi deres sjæle har ej ro, de høres jamre, græde, hvor før de myrdede, svælgede, lo, skovens konger sig glæde. I-borgens sted en sø fremstød, som siv og planter dække. Da årle morgenstund frembrød, man stuer som en snekke, at præstens stol ad bølgen gled, uskadt til land ham bringer. Guds bog lå alt på søens bred, båren af englevinger. Hun tav, og han stirrede tankefuld ned søen, hvor en enkelt levning af en ruin viste, at der virkelig før havde stået et slot. — det „ sannsaga “ handler ikke om kærlighed, udbrud han pludselig, som om han ville kaste tankerne bolt. Det er heller ikke muntert. ellers kan du være så „ drudansfojs “ ( skæmtefuld ). — ja ellers, men ikke i den sidste tid. Filip, der kommer ikke noget godt ud af dit venskab med lybske Dirik. Et trodsigt udtryk viste sig i sorte Filips ansigt. — jeg kan ikke lide det blinde had, hvormed i alle forfølge ham, alene fordi hans fader var en lybsk Pranger, og i nu engang ikke kunne lide, hvad der er lybsk. Dirik er en god kammerat. Han er en flink, driftig mand, hvis hjælp jeg kan have nytte uf. — men husker du historien med den danske skonnert, der for nogle år siden strandede ved sandhammeren? Dirik plyndrede vraget om natten. — hvoraf ved du det? Det var en mistanke, som din fader kastede på ham, men der var ingen, der kunne bevise, at den var grundet? — fader var den morgen tidlig vrd fyret for at istandsætte det, og han så en båd ude i søen, som han før havde set Dirik benytte, når han smuglede varer over til Sverige. Filip sprang hurtig op. — det er ikke smukt af dig og din fader at ville vedblive at kaste mistanke på en mand, således at alle vende ham ryggen. Jeg synes, han måtte lide nok derunder dengang, da sandemanden, kaptajnen og alle disse folk, som leve af bjergninger, forfulgte ham, så han måtte drage sydpå til snogebæk. Nu tager jeg mig af ham, og jeg tåler ikke, at man fornærmer hår det begyndte stærkt at skumre. — det er bedst, vi gå tilbage, Filip. De fulgtes tavse ad gennem skoven. Nu vare de i nærheden af kildepladsen, hvorfra musiken og stpien lydelig hartes. Filip standsede og lagde armen om gullaß liv. -— du er så „ rug “ ( rank ) og „ smart “ ( smekker ) som skovklokken. Det er den pynteligste blomst på skovbakken, ligesom du er den pynteligste „ pibet “ ( pige ) på hele bpygden. Hans stemme var indsmigrende, som om han ville forjage det ubehagelige indtryk, hans heftighed havde gjort på hende; men da han bøjede sig og trykkede et Kys på hendes kind, spire han, at en tåre randt ned ad den. Han forstod grunden dertil. Hendes sorg gjorde indtryk på ham. Ønsket om at bryde med lybske Dirik opstod hos ham, men... det var for silde. —- min søde Gulla, du må ikke se alt så mørkt. Når ses vi igen? —- det ved jeg ikke. Nu vil jeg tage hjem. Jeg bliver her heller ikke længer. — det glæder mig. Filip! Wr vi tage bort, vil jeg give dig den lille stjerne, som du sm spurgte mig om. Hun tog snoren med den af og hængte den om hans Hals. — gem den på brystet. Min bedstemoder fik den af Johan Dippel, da harr tog fra Hammershus slot du ved, det var en stor mand, som havde guddommelige åbenboringer. Han forstod at tyde stjerner og gjpre gnld. Min bedstemoder samlede lægæurter til hane, og da han rejste, sagde han, at sålænge hun bar den stjerne, ville gud aldrig ganske forlade hende. Da hun var død, hængte min moder den om min Hals. — og nu vil du give mig den, sagde Filip bevæget. i i i i! “ — ja. Jeg følere du trænger tti den. Når du seer på den, så tænk på Gulla. Hun løb bort uden at give ham tid til at takke hende, og da han indhentede hende, var hun allerede ved dandsepladsen. Tumlen der havde antaget et mere vildt præg, og man hørte rå latterudbrud, skrig og slagsmål, da brændevinen navnlig på det tidspunkt også var en yndet drik blandt kvinderne. Flere af de unge mænd omringede Gulla og bfd hende op til Dands, men hun var ikke til at overtale. — nej tak! „ Bornholm vertanzen “, svarede hun og fortsatte sin gang. Dette udtryk, som betegner en overdreven og utidig Dands, har efter ældre historieskriveres beretninger følgende sagnagtige oprindelse. Dengang lybekkerne udsugede og pdetagde Bornholm, aflagde kong Frederik den anden et besøg i Lybek. En lybsk borgermesters forfængelige hustru havde den ære al dandse med kongen på et bal derovre. Dagen efter bød hun sin ægteherre straks al overlade Bornholm til den danske konge. Manden lystrede, og lybekkerne forlod landet flere år sm de havde det n^dig. Povl kure kom nu datteren imfde. — nu begynder „ horrana “ al ride fra kilden, så de er nærved al brække arme og ben på sig selv og andre folk, sagde han til hende. I dette øjeblik ser en vild karavane hen ad landevejen, den bestod mest af halvvoksne drenge på usle plovheste, der isplge gammel uskik red vædderidt hjem fra kilden st. Hansaften. Da de vare forsvundne, ftgte Povl kure og Gulla hen til deres befordring, som var et net lille kjpretpi, hvorpå de snart efter rullede bort. Filip harmen søgte imidlertid efter Dirik, som han fandt siddende ved et bord med to andre mænd, hvoraf den ene var en bekendt ser-drikker ( en, som altid går med en halv rus ). Filip rynkede panden ved dette syn. — nå, Filip, er du endelig der, råbte Dirik ham impde med en tyk, hæs stemme. Kom og sæt dig hos os, så skal jeg forestille dig en gammel ven, Ebbe Johnsen. Han satte et bæger hen til Filip og fyldte det til randen. Johnsen rejste sig og rakte hånden ud mod Filip, men han måtte holde sig ved bordet for ikke af falde om. Det var en slærkbygget mand med et stort, tykt hoved, som sad på en tyrehals. Hans ansigtsfarve var mørkrrpd, mm udtrykket sløvt og dyrisk. Filip berørte let hans hånd, og Johnsen fremstammede nogle usammenhængende ord, idet han mekanisk fog sit bæger for af tømme det med Filip. Denne, som frygtede for af yppe klammeri, stødte sit bæger mod hans og drak det ud. — Nn tager jeg hjem, Dirik. Vu du ' ned '? Hjem, gjæntog denne. Nej, nu skal gildet først rigtig begynde, nu, frnsmimmeire og lerpotterne tage bort. s-er du ikke, de pakke sammen. Som sædvanlig var der bleven holdt et ttlle marked ved kildm. hvorved varerne mesf bestod af lertpi, men da drukkenskaben tiltog, flygtede besidderne af de små kramboder for af få d^res varer ødelagde og begyndte derfor af tage bort. Filip ville tage Dirik under armen og trække dam med sig, men han stred imod af alle kræffer. — når jeg kjyrer hjem med vognen, hvordan vil du da komme herfra? spurgte Filip. — han ager med mig, stammede Ebbe Johnsen. Jeg skal nordpå. Filip forlod dem, og få minnter efter rullede hans vogn afsted. På vejen indhentede han Gulla og hendes fader, men han kærte rask forbi dem og tilråbte dem kun et godnat. Mellem Povl kure og datteren blev der kun vekslet enkelte ligegyldige ord, indtil de nåde deres hjem ved sveibjerg, hvor smedens bolig lå ved landevejen læet ved br/sdegårdsåm, som snoer sig gennem en dengang temmelig betydelig skov i olsker sogn. Zonskirken. O Iii. I klmtegårds have vandrede to unge piger nogle dage efter arm i arm ned ad m skyggefuld alle af lindetræer. De vare af samme hpide, men deres ådre havde så lidt lighed, at man ikke skulle tro, de vare søstre. Olufa Pallesen, den ældste af dem, var 26 år gammel, blond, med en blændende hvid teint, slank og fint bygget. Der var en rolig alvor udbredt over hende og et fromt, men tankefuldt udtryk i hendes klare, blå dine. Den yngste, Jnez, var 22 år og lignede en spanierinde. De store, sorte dine havde snart et livligt, snart et alvorsfuldt og drømmende udtryk. Trækkene vare regelmæssig smukke, hudfarven brunlig og bleg, og hendes yppige figur havde spanierindens yndefulde bevægelser. De vare ens klædte i lette, lyse sommerdragter og håret opsat i sirlige bukler. — olnfa, tror du også, at vi ville søle os lykkelige her? spurgte imz. — jeg vil bede til gud, at vi må finde trofaste, sande venner, til hvem vi kunne skutte os. — ja, det have vi altid savnet i Amerika. De få mennesker, der nærmede sig os med venskab, lignede trækfugle. De flygtede, når vinteren kom. Jeg tror næsten, at fader varden strengeste vinter, der bortjog dem, hver gang han kom hjem. Hvor jeg har længtes efter en forandring! Det var ikke til at ud-, holde at leve. så afsondret fra alle mennesker. — måske det bliver det samme her. — det må du ikke sige, Olufa. Jeg vil nu tro og håbe, at der vil hænde os et eller andet poetisk eventyr, som kan bringe en frisk livsstrpmmng ind i vor tilværelse. Jeg kan ikke finde mig i at sidde indmuret i hverdagslivet. Det er, ligesom om jeg levede i et fængsel, hvor der aldrig kom frisk luft. — 2kg frygter, at du stiller dine fordringer for hm, kære Inez. Du lever dig ofte ind i en sværmerisk drømmeverden, som vist næppe findes i virkeligheden. — nej, ikke i den virkelighed, som er bleven asslpret for vore blikke i Amerika. Her ere vi da i det mindste frie for at høre om alle de grusomheder, der altid blive begåedr derovre. Når jeg blot tænker på stakkels tom! Skulle man tro, at det var muligt, at menneskelige væsener kunne behandle en stakkels neger således? — tys! Der kommer ban, svarede olnfa. Tal ikke til ham derom. Han begynder nu at vænne sig til sin ulykke. En yngre neger kom dem impde, klædt i en stribet lærredsdragt. Han var temmelig køi og velvoksen, med sort glindsende hud, bred næse, tykke læber, hvide tænder og sort uldhår. — wlg med os, tom, sagde Inez. og sig os, hvad du synes om Bornholm. Tom tog en lille tavle frem os lommen og skrev med tydelige bogstaver „ stor “! — du mener, at naturen er storartet? Tom nikkede. De havde nu nået enden af haven og stod på en hpi, hvorfra en pragtfuld udsigt fængslede deres opmærksomhed. Mod syd, ikke langt fra gården, udstrakte ringebjerg sig i sin kolde, majestætiske storhed. Denne ville, rå klippemasse hævede sig, lig en mægtig hersker, der i århundreder har formået at holde havet som en ydmyg slave for sine fødder. Den nygne klippe var på dette sted som overstregen med hvid kalk af de mange der byggende syfugle, hvorfor denne del af ringebjerg også kaldtes hvidkleven. På Toppen sås en række store, sorte ålekrager, der for

1883_BarnerAagaard_KarenMunk

Conradine

Conradine

Barner-Aagaard

Karen Munk

female

female

dk

Barner

Karen Munk

Barner

Karen Munk

Livsbillede fra Christian den Fjerdes Tid

n

gothic

Høst

KB

Forfattternavn, titelblad: Barner-Aagard

1577-1648

undertitel. Chr 4

HISTORICAL

1. En mørk, fortvivlet stemning havde grebet det danske folk i foråret 1628. De kejserlige hære oversvømmede Slesvig og Jylland, bemægtigede sig købstæder, landsbyer og slotte, hvis rædselsgrebne jndvånere flygtede for de ville skarer, og armod, krigens næsten uundgåelige følgesvend, syntes i færd med at slukke livsmodet. Også Sverig begyndte at frygte faren. Turen ville komme til det, når de fjendtlige hære stod på Sjælland. I April blev der sluttet et forbund på tre år mellem Danmark og Sverig, hvori de lovede hinanden gensidig hjælp i Østersøen. Men overalt lurede forræderi mod Danmark, og selv ved dette forbund, der aldrig fra Sverigs side blev overholdt, vidste dette rige at drage fordel af Danmarks ulykkelige stilling, ved at få indrømmet større frihed på havet end tidligere. Med skinsyge betragtede Sverig Danmarks herredømme over Østersøen, og her var også en achilleshæl hos Wallenstein, hvori den mægtige, ærgerrige kriger anede, at han ville få sit banesår i felttoget mod Danmark. Næsten parodist lød hans selvlavede titel „ General over det oceansfe og baltiske hav “. Hans stilling var uholdbar, fordi han manglede. Flåde, og fordi fjerde Christian, Danmarks heltekonge heri havde sin styrke. Christian den fjerde tabte ikke modet. Medens rigsrådet skælvende kun tænkte på at slutte fred, stolede han på sig selv, men også kun på sin egen magt, da han altid med mistillid iagttog Sverig. Gennem diplomatiet var han kommen til kundskab om, at Sverig det foregående år havde tilbudt kejseren hjælp mod Danmark, imod at erholde sikkerhed for Polen, og på det vilkår, at det måtte beholde den del af Danmark, som det eventuelt erobrede. Gustav Adolfs store rådgiver, statsmanden Aksel oxenstjerne, nærede hvert øjeblik faretruende planer mod Danmark, der dog nu ved traktaten syntes at være kommen i læ for stormen fra nordost, og et venskabeligt forhold var tilsyneladende genoprettet mellem de to nordisfe riger. På Frederiksborg slot, Danmarks stolte kongeborg, herstede der travlhed og røre den sire og tyvende Mai. Chrisfian den fjerde holdt et større taffel og tunge karosser, prydede med våbensfjolde, rullede over esbroen gennem tårnporten ind i den mellemste, store slotsgård og holdt udenfor de to lange, røde sidebygninger, hvori gæsteværelser vare beredte for de jndbudne. På dette tidspunkt, da den dejlige Borg nylig var fuldendt, frembød den store slotsgård et endnu skønnere skue end nutildags. Pladsen var brolagt med mosaik og midt i gården var den berømte neptunbrønd. Indfatningen omkring det sekskantede bassin var af sort poleret marmor. På dets hjørner stod tre broncestatuer, mellem disse tre løver, hver med en figur ved siden, forestillende freden, merkurius og Fama. Midt i bassinet hævede sig en trekantet marmorsøjle, på hvis hjørner tre delfiner sagde med Venus, ceres og bakkus på ryggen, mellem disse sås små englebilleder og fugle. Søjlen var foroven prydet med frugter, her stod tre mandlige figurer med vandkander i hænderne og allerøverst et neptunsbillede. Fra alle billederne udstrømmede vandet i krydsende Buer og faldt ned i bassinet. Bed broen, der fører ind til hovedbygningen, var anbragt to høje søjler med Julius Cæsars og Alexander den stores statuer, og ved foden af- tøjlerne lå to af alabast udhuggede løver, der vendte deres opspilede gab imod forgården. Denne vrimlede af drabanter, gardere, tjenere, svende og rideknægte. Kort efter ankomsten sås hofherrerne at begive sig over broen til det af kongen beboede slot, hvis røde, tykke mure hævede sig op af søens speilklare flade, hvor hvide svaner majeftætisk svømmede omkring, medens mågerne krydsede over vandet og allikerne udstødte deres hæse, — 8 — gennemtrængende skrig fra de høje tårne, hvor de alt havde deres boliger. Taflet var til ende. Medens de ringere stillede gæster vare forsamlede i rosen i stueetagen, havde den kongelige vært med nogle udvalgte begivet sig ind i sommerstuen, tårnstuen og de tilstødende gemakker i kongefløien. Chrisfian den fjerde sad i politisk samtale omgiven af Frederik urne, lehnsmand på Frederiksborg, Kronborg og Abrahamstrup, det nuværende Jægerspris, rigsråderne, kantsleren Chrisfian fris til Kragerup, Frantz Rantzau, statholder i København, Chrisfian tomæssen sehesfed, oberst Anders bilde til Rosendal, feltmarschal Thurn, fordum borggreve af karlstein i Bøhmen, og grev Solms. Den en og halvtredsindstyveårige konges kæmpeskikkelse, iført en lys, broget Atlaskes vams, lignende knæbenklæder, røde silkestrømper, højhælede sko med diamantspænder, den brede, firkantede kniplingskrave og manchetter, lå henstrakt i en af egetræ udskåren lænestol, men når han hævede sig, ragede han som en stolt eg op over alle sine mænd. Vinen havde bragt hans kinder til at blusse, og de smukke, kloge øjne funklede under de mørke, hvælvede øjenbryn. „ I herrer rigsråder prædike altid om fred. Danmarks ære først og fremmest, “ udbrød kongen og lod sin knyttede hånd falde på egebordet, så det rungede, medens den anden senestærke hånd kærtegnede det diamantprydede kårdehefte. Den tre og tyveårige Frantz Rankzau, hvem vinen næsten havde gjort utilregnelig, var den eneste hos hvem kongens ord fandt fuld genklang. De ældre rigsråder bibeholdt deres rolige, diplomatiske miner, der så godt anstod sig for Christian fris ' s aristokratiske ydre og Anders bildes blege ansigt med den skarpe profil og de kloge, dybtliggende øjne. „ Lad høre din mening? “ henvendte kongen sig til sin yndling, Frantz Rankzau, der var trolovet med kongens og Kirsten Munks lille tiårige datter, Anna Kathrine. „ Kongelig majestæt bør have et vågent øje med Sverig, “ lød Rankzaus svar. „ Gå de kejserlige over lillebelt, kunne det vel hænde, at vor ærede bundsforvandte ranede sin part af Danmark. Sagnet beretter, at gefion plejede Sjælland ud af Sverig, kanske Sverig fik til sinds at gøre gamle rettigheder gældende. “ „ Det mene vi også, “ udbrød kongen, „ Sverig bryder sig ikke om, at vi få Jylland igen, og på Østersøen vil Gustav Adolf nok selv spille herre. “ „ Men kongelig majestæt, “ tog fris ordet, „ ihvorvel rigets råder ikke er blinde for Sverigs ønsker og varmt føle for den protestantiske sag, så bør vi dog tænke på, at landet er udhungret. “ „ Ja vist, “ lød kongens svar, „ vi agte ej heller at være den første, der bryder forbundet, lige så lidt som vi pønse på at yppe kiv med Gustav Adolf. Vi ville endog følge grevindens råd og sende vor lille datter, Elisabeth Augusta til den svenske dronning, der så meget har indbuden hende. “ „ Færleden nat drømte jeg, at Sverig lurede på Sjælland, “ sagde Rankzau. Frederik urne tilkastede ham et misbilligende blik. Det var ham imod, at generalerne Thurn og solm vare vidne til denne samtale. „ Den svenske ministerresident fegræus besøgte mig nys på Kronborg, “ tog han ordet. „ Sverig ruster sig for at sende skibe til Stralsunds undsætning. “ „ Vi længes efter budsfab derfra, “ svarede kongen. „ Her fik wollenstem en modstand, som den rødskæggede djævel næppe havde ventet. Holk vil nok kraftig understøtte forsvaret. Kniber det for meget, så stikke vi selv i søen med en anselig eskadre og kaste tropper i land i meklenborg. “ Kongen rejste sig. Hans blik søgte efter Kirsten munk. I et af de mindre, tilstødende gemakker sad grevinden af Slesvig og Holsten fordybet i en hviskende samtale med rhingreve Otto Ludvig, en søn af vild- og rhingreve i mørchingen, Johan den niende. Otto Ludvig var en høj, smuk mand på tredive år med et kækt, men vildt udtryk i de markerede træk, hvoraf navnlig munden bar et stærkt præg af kynisme. Som chef for et rytterregiment var han iført krigerdragt med gyldent hornist, der dækkede hans brede, kraftfulde bryst, samt høje støvler med guldsporer. I året l626 var han trådt i Christian den fjerdes og den nedersachsifle kredses tjeneste som oberst for et hvervet rytterregiment. Han var en tapper kriger, hvem kongen af den grund stænkede sin agtelse. Året efter fulgte han med Christian den fjerde til Danmark, hvor hans regiment blev indkvarteret i Fyen, medens han selv opholdt sig i hovedstaden og ved hoffet som en velset gæst. Fru Kirstens blik hvilede med et ømt udtryk på ham. Den lidenskabelige rødme, der var udbredt over hendes ansigt, kastede et lysende skær over hendes af naturen hårde om end fine og regelmæssige træk. Det rige, guldgule hår var strøget højt øp fra panden øver valke og prydet med diamanter, fæstede i små, lyseblå sløjfer. Om hendes hvide, fyldige Hals hang et kostbart diamantkollier, den guldindvirkede, blå fløilsrobe, der var firkantet udskåren og prydet med en høj pibekrave, gav hende et stadseligt udseende, men hendes heftige karakter berøvede hende værdighed og kvindelig ynde. Kirsten munk nedstammede fra de Langer, en ældgammel adelig slægt, som Saxo lange eller grammatikus allerede berømmeliggjorde i kong Valdemars tid. faderen, den ærgerrige Ludvig munk til Nørlund, lehnsmand på Trondhjems kongsgård, blev afsat på grund af bedragerier, moderen var den rænkefulde, rige Fru Ellen marsvin. I tretten år havde Kirsten munk været gift med Christian den fjerde. Hun havde erhvervet sig et ikke ringe herredømme over kongen, der var godmodig og trofast mod dem, som han holdt af, det være sig mand eller kvinde, men i den senere tid var der foregået en forandring med hende, idet kongen sporede en påfaldende lunefuldhed i hendes væsen overfor ham. „ Vi længes efter at høre, hvordan taflet har bekommet vor elskede Kirsten? “ lød kongens stemme, idet han viste sig i døren. „ Kongelig majestæt behøver ikke at frygte, jeg befinder mig såre vel, “ svarede hun og gik ham imøde. „ Rhingreven fortalte mig just om den duel, han har haft med oberst schlammersdorf. Min Broder, “ tilføjede hun skæmtende til rhingreven, „ er en officer af sjælden merite. “ „ Tilvisse er han en modig- mand, “ svarede kongen, „ og fortjener at få en berømt og djærv kriger til svigerfader. Nå, hvordan går det med eders trolovelse med feltmarschal Thurns skønne datter? “ „ Ak, kongelig majestæt, Amors lænker er visseligen søde, men uden disse er hymens ej lystelige, “ Lød rhingrevens undvigende svar. Kongen studsede. „ Har i fanget griller? — i selv har sagt mig, at i keilede til hende. En mariage mellem eder og borggrevens datter finde vi såre passende. “ „ Kongelig majestæt, jeg håber med tiden at blive så lykkelig — “ „ Ah! Det er altså den unge dame? — vi skal tale jer sag hos feltmarschalen. “ „ Kongelig majestæt er alt for nådig. Jeg har tilvisse håb om at vinde grevens som og den fagre frøkens samtykke. “ „ Den udvalgte prins synes sært optagen af Karen Munks konversation, “ afbrød Fru Kirsten samtalen. „ Vil kongelig majestæt behage at se? “ I tårnværelset ved „ Sølvbrønden “, et springvand med sølvfigurer, stod en ung pige. Hendes mørke hår var sfilt midt i panden og omgav det smukke, friske ansigt med tykke krøller, som forneden vare samlede med rosenknopper. En rosafarvet atlastes røbe sluttede stramt om hendes smekre taille. Den brede kniplingskrave og ærmer lod hendes skønne Hals og arme halv blottede. En lille, elegant fod med hvid silkestrømpe og atlasfessto med høj, rød hæl stak frem under kjolen og lod isærdeleshed til at fængsle prins Chrisfians opmærksomhed. Hun selv bemærkede det ikke. Hendes mørkeblå øjne hvilede med et uskyldigt, noget drømmende blik på springvandets stråler, søm oversprøjtede hendes lille, fine, ubehansfede hånd, medens hun halv modvillig lyttede til prinsens smigrende ord. Ttronfølgeren, eller som han almindelig kaldtes „ den udvalgte prins “, havde, uagtet han kun var fem og tyve år gammel, allerede haft flere letsindige kjæerligheds-forbindelser. Hans forhold med Fru Anna lykke, Kai lykkes skønne, ni og tyveårige enke, havde navnlig vakt skandale og hans kongelige faders vrede. Fru Anna blev fængslet og kongen helmede ikke, før forholdet var brudt. Prinsens høje skikkelse, der senere blev så vansiret af korpulente, var på dette tidspunkt smuk og velproportioneret. Den lyse, gulbrune Atlaskes dragt, bestående af en kort vams, snevre knæbenklæder, gule korduansstøvler, kniplingskrave og manchetter, klædte ham godt. Det svære, lange hår, som omgav hans ansigt, knebelsbart og fipskæg vare af en rødlig brun farve. De markerede træk, der lignede faderens, i forening med en vis fyrstelig anstand gjorde et fordelagtigt indtryk, navnlig på udlændinge, som ikke vidste, at nydelsessyge, ladhed og sørgelig hang til stærke drikke ødelagde hans sjælsevner. Den fintdannede rigsråd Christian fris tog især anstød deraf, og der var opstået uvenskab mellem dem. Det er sandsynligt, at fris var årsag i, at ttronfølgeren ofte blev tilsidesat af rigsrådet, hvilket forbitrede ham meget mod kongen og bragte denne til at våge over hans adfærd med større strenghed, end det ellers ville have været tilfældet. Kongens og rigsrådets ønske var, at prinsen skulle indgå en passende ægteskabelig forbindelse og derved forandre sin ville levemåde, der allerede prægede sig i hans ansigtstræk. Kongen betragtede et øjeblik opmærksomt den unge pige. „ Vor kære Kirsten har syner. Jomfru Karen er en blufærdig ungmø, og vor datter har godt af hendes omgang, “ lød hans rolige svar. „ Hvad mener i, Rothkirch? “ Den elegante staldmester, hvem kongen det foregående år havde udnævnt til ritmester ved sin hoffane eller garde, stod nær nok til at høre den sidste del af samtalen. Han var kongen kær siden hint ulykkelige slag ved lutter am barenberg, da han på flugten reddede kongens liv. „ Jomfru Karen er den fagreste Lilie blandt blomsterne ved hove, “ svarede den galante Rothkirch. Grevinden tilkastede ham et fortørnet blik og rhingreven opslog en rå latter. „ Lilie! “ gentog han spottende. „ Vi ønske, at vore gæster ikke fornærmes, “ lød kongens korte, tilrettevisende svar. Han vinkede ad en page og befalede, at kaptajn Jens munk, Karen Munks fader, skulle hentes fra rosen, hvor han var forbleven efter taflet. få minuter efter trådte den djærve sømand ind. Uagtet han var adelig og en navne af Fru Kirsten, hørte han dog ikke til hendes slægt, og Jens Munks fader var først bleven adlet af Frederik den anden i året 1580. Han havde selv gjort sit navn udødeligt ved sine mange tapre bedrifter, men navnlig ved sin bekendte om end mislykkede ekspedition 1619, da kongen havde sendt ham ud for gennem hudsonsbugten at finde en vej til Ostindien. „ Er i snart sejlklar? “ råbte kongen den uforfærdede sømand i møde. „ Om et par måneder, kongelig majestæt, “ Svarede denne dybt bukkende. „ I mener altså at reussere denne gang? “ „ Ja, kongelig majestæt. “ „ Hm, hm! “ „ Med Vorherres bistand skal ingen af de herrer, som have ydet pengehjælp til at udstyre mine grønlandsfarere, angre deres tillid til mig. “ „ I er jo altid ved godt håb. “ „ Egen erfarenhed er min læremester, kongelig majestæt. Jeg kender nu de fejl, som desværre sidst blev begavede af uvidenhed. “ „ Vi ønske eder al held. Efter hvad i selv gennemgik sidst, skal der mod til at vove sig endnu engang ud på sligt togt. “ „ Når Jens munk taber modet, så duer han kun til at surres til en planke og sænkes ned på havets bund. “ Kongen klappede ham venligt på skulderen. „ Det kunne måske forlyste rhingreven og de herrer generalerne Thurn og solm at høre noget om Munks eventyr og bedrifter. “ Sømandens ansigt strålede. Han havde fra dreng af pløjet havet, besøgt alle verdensdele og navnlig i sin ungdom bestået utallige, farefulde æventyr, han havde kæmpet mod elementerne, ville mennesker og dyr, udmærket sig i kalmarkrigen som og i den tyste krig, hvori han havde gjort kongen vigtige tjenester, krydset i søen mod fribyttere og var bleven brugt til mange sendelser i udlandet. Uagtet kongen ikke denne gang ville støtte Munks ekspedition, der atter havde det mål at finde den omtalte vej, så forstod han dog at skatte og beundre Munks uforfærdethed, og kongen, der selv var sømand, morede sig altid ved at tale med den djærve kaptain og høre hans beretninger. Ved hove kendte man hans bedrifter udenad, da det var hans svage side at dvæle lidt for meget ved dem. Christian den fjerde fjernede sig, og på den bøhmiske borggreve Thurns opfordring begyndte munk på en vidtløftigere fortælling om, hvorledes han med de to skibe enhjørningen og lamprenen i sommeren 1619 var landet på en o ved Grønland. Han havde plantet kongens fane på denne 0, som han gav navnet rensund efter de store rensdyrsflokke, der fandtes på den. Endvidere gav han sundet navnet Christians sund, havnen munkenæs, og hans beretning om, hvorledes han med list og venlighed havde besejret indvånerne, fremkaldte smil på hans tilhøreres læber. - munk sejlede nu videre nord på, kæmpende mod storm og drivis. Tilsidst blev han indesluttet af uigennemtrængelige jsmasser og tvungen til at tage vinterleie i en havn, som efter ham blev kaldet munks-vinterleie eller og munks-havn. Vinteren tiltog i strenghed. Isbjergene voksede, føde- og drikkevarer frøs til og i de små hytter søgte mandskabet forgæves at værne sig mod kulden. Den ene af folkene efter den anden blev dødens bytte. Munk plejede dem med den mest opofrende utrættelighed. Han kogte mad til de syge og tjlberedte læskende drikke til de døende, han fældede med egen hånd en stor, hvid Bjørn, hvis skind han dækkede dem med, men alt forgæves. Tilsidst måtte de endog lade ligene ligge ubegravede og munk selv blev hårdt angreben af sygdom. I fire dage lå han i sin hytte uden føde eller mindste pleje. Han troede, at hans sidste time var oprunden, med skælvende hånd skrev han sit testamente og bad rejsende om at bringe kongen af Danmark det dags-register, han havde holdt. Vidunderlig nok rejste han sig igen fra sygelejet. Han krøb ud af sin hytte og fandt kun to mænd levende af de fire og treds, som han havde bragt med sig. Han blev bedrøvet indtil døden, og kun de to mænds hengivenhed var i stand til at holde ham oprejst. Han følte, at det var hans pligt at kæmpe med dem og for dem. Den 16. Juli 1620 lykkedes det de tre mænd at få lamprenen halet ud af jsmasserne, hvori den sad fast. De begyndte nu en sejlads under de mest fortvivlede omstændigheder. Næsten blottede for levnetsmidler måtte de kæmpe med jsmasser og de heftigste storme, indtil de omsider den 20. September nåde ind i en norsf havn og derfra til København. Den udvalgte prins havde under fortællingen nærmet sig den talende. Det syntes, som om han ville sige ham noget, men et blik på rhingreven bevirkede, at han betænkte sig. Kongen og flere af gæsterne havde taget plads ved tavlebordet. Fru Kirsten trak sig tilbage til sine gemakker ledsaget af børnenes hofmesterinde, Fru Anna lykke, en midaldrende dame., enke efter Frederik quintzov til Quintzovsholm, hendes unge datter Pernille, Karen munk og de øvrige damer. Snart blev kun de spillende tilbage, hvis antal rhingreven forøgede. Prins Christian, Rantzau og Rothkirch gik ind i et afsides liggende gemak, hvor pagerne bragte dem vin og kort. Der blev spillet meget højt, og de tre herrer forbleve der indtil daggry, da tjenerne måtte bæere dem op på deres værelser. Næste morgen stod prins Christian i sit vindue og stirrede ned i slotsgården. Et par timers søvn havde været tilstrækkelig til at forjage rusen, nu stod han og trommede utålmodig på ruden, som om han ventede nogen. Kongen havde allerede som sædvanlig været oppe klokken fire om morgenen. Klokken fem gik han ud med de yngre prinser på ridebanen, hvor han overværede deres øvelser i ridning og ringrenden. En page åbnede døren for en ung, smuk og elegant adelsmand. Et krøllet, mørkeblondt hår omgav hans intelligente ansigt, han var klædt i en sort fløjls vams, knæbenklæder af samme stof, sorte silkestrømper, højhælede sko med sølvspænder og bred, nedfaldende kniplingskrave. En kårde hang ved hans side, og i hånden holdt han en bredsfygget, rund hat med en lang, sort fjeder. Den syv og tyveårige Henrik Ramel havde fra sin barndom studeret ved tyste universiteter og under sit ophold i Holland, Frankrig, Spanien og Italien erhvervet sig langt større sprogkundskaber og finere sæder, end der på dette tidspunkt fandtes hos de danske hofherrer. Siden 1625 var han ansat i kancelliet. Hans fader, den afdøde rigsråd og kantsler Henrik Ramel, en meget kundskabsrig mand, havde i sine unge dage været hofmester for Christian den fjerde. „ Vel at i kom så hastig “, begyndte prinsen. „ Jeg har et glædeligt budsfab. I denne morgenstund har kongelig majestæt behaget at underskrive eders bestalling som min sekretær. I forlader nu pladsen i kancelliet og træder i min tjeneste. “ Ramel bukkede dybt og bevidnede prinsen sin glæde over den ham beviste nåde. „ Min første ordre til jer er en hemmelighed. Forstår i? “ Ramel bukkede. „ Rothkirch har i går aftes advaret mig. Fru Kirsten er fortørnet, fordi jeg ikke er blind for hendes leflerier med rhingreven. Hun vil nu drage kongens opmærksomhed på Karen munk og mig. Jeg glemmer ikke, at hun købte Jens boltmester til at forråde Fru Anna lykke og mig til min kongelige fader. Siden den tid hader jeg hende. Gud og hvermand i Danmark ved, at hun kun gør ondt for kongens ægtefødte børn. “ Den udvalgte prins tav et øjeblik. Derpå begyndte han atter. „ Henrik, jeg har fattet en lidenskabelig elskov til Karen munk. “ En sky havde lejret sig over Henrik Ramels åsyn. Han bed læberne sammen. „ Hører i? Hun skal blive min. “ „ Eders nådes følelser er besvarede? “ „ Ikke endnu. Dog — man ved ej hvad der er på bunden af et kvindehjerte. Gid Pokker havde den uskyld, jeg tror, hun er ræd for mig. “ Prinsen tog et brev frem fra sit chatol. „ Dette brevsfab skal i fly hende fra mig. Jomfru Karen gik nys ud i skoven, der opsøger i hende. Brevet indeholder ingen elsfovserklæring, men 600 rigsbankdaler, dem hun skal give den gamle ulk til hans ekspedition. Ej sandt, en snild måde at bane vej? — nu afsted med brevet. “ Ramel bøjede sig dybt og ilede ud. Han gemte brevet under sin vams, idet han krampagtig knugede det. Jens munk havde i tidligere dage ført skib tilhørende Henrik Ramels fader, og sønnen havde efter sin hjemkomst fra udlandet danset og leget julelege ved hove med kaptajnens smukke datter. Deres hjerter havde ofte banket med ungdommelig varme, men da begyndte ttronfølgeren at lovprise den unge piges skønhed. Fra dette øjeblik trak Ramel sig kold og stolt tilbage. På sine rejser og ved hove havde han set tilstrækkeligt til at mistvivle om kvinder. Karen forstod ikke grunden til hans adfærd, hun ville ikke tilstå for sig selv, at den smertede hende. I en smuk, skyggefuld gang langs en af de yndige skovsøer, der på den tid vare langt større end nu, vandrede Karen munk alene, indhyllet i en hvid morgenrobe. Hun hørte hastige, faste skridt nærme sig og så Henrik Ramel ved sin side. „ Tilgiv min dristighed, ædle jomfru, men jeg bringer brev til eder fra den udvalgte prins. “ En mørk rødme bedækkede hendes åsyn. „ Hvorledes? — i, monsieur Ramel, fra prinsen? “ Det fortørnede blik, som hun tilkastede ham, faldt som en solstråle i hans hjerte, men mistanken vågnede atter. „ Hun er vred over, at hendes hemmelighed er kommen i mine hænder “, tænkte han. „ Det forekommer eder måske sært, at jeg kommer i sligt ærinde, men i dag er jeg bleven udnævnt til hans nådes sekretær “. „ Til lykke. “ „ Vil i behage at modtage brevet og læse det? “ Karen tøvede. „ Kender i dets indhold? “ „ Ja. Det er en hemmelighed, som vedrører eders fader. “ „ Så fly mig det. “ Hun greb det og læste indholdet. „ Min fader vil være hans nåde taknemlig for hans interesse og godhed. Det er smukt handlet af ttronfølgeren at støtte hans farefulde foretagende. “ „ Hvilken hilsen tør jeg bringe min herre fra eder, velbårne jomfru? “ „ Som datter beder jeg monsieur formelde ttronfølgeren min underdanigste tak. “ En pause opstod. Ramel vandrede langsomt ved hendes side. „ Agter i at forblive ved hove under eders faders fraværelse? “ spurgte han. „ Min moder er død “, sukkede hun, „ og jeg har ingen frænder at ty til. Kongelig majestæt har nådigst tilbudt mig at blive hos grevinden og hendes lille datter. “ „ Her er jo også fornøjeligt for en ung dame, i besynderlighed når kongen og prinserne opholde sig her. “ Karen svarede ikke. „ Tykkes jer ej, at grevindens lod er lys og smilende? “ „ Nej, hr. Sekretær. “ „ Hvilken stolthed for en kvinde at være elsket af en fyrste. “ „ Fru Kirsten er jo ikke Danmarks dronning. “ „ I er ærgerrig? “ „ Sig heller karrig på ære. “ „ — kærlighed gør blind for alle hensyn. Det tykkes mig, at en kvinde måtte føle sig smigret ved at være elsket af en smuk konge eller ttronfølger. vi kunne tænke os den udvalgte prins. — han er en sjælden statelig herre. “ „ Tilvisse. Og vil jeg ønske, at han må blive eder en ligeså bevågen herre. Monsieur synes at være ham særdeles hengiven. “ Uagtet Karen munk søgte at gøre sin stemme naturlig, lød hendes ord dog så sarkastiske, at Ramel forstod, de havde en dybere betydning. Han følte, at han i dette øjeblik spillede en meget ufordelagtig rolle i hendes øjne. Det var derfor klogest at afbryde samtalen, hvorfor Ramel fjernede sig med et par høflighedsfraser. Da han var forsvunden, sank Karen ned på en bænk og for med lommetørklædet over øjnene for at bortviske en tåre. Dette pengebrev, bragt hende af Henrik Ramel, var en kval for hende at modtage, men hun nænnede ikke at berøve faderen en hjælp, som han måske hårdt kunne komme til at trænge til. Hun vidste, at kaptajn munk anså denne ekspeditions heldige udfald for en fuldstændig æressag for ham, og at han var rolig ved at vide sin eneste datter under kongens beskyttelse. Med bekymring tænkte Karen på de prøvelser, som hendes fader rimeligvis gik i møde, og hun ville derfor ikke kaste uro i hans sjæl for hendes skyld, men Karen imødeså med ængstelse, hvorledes det ville gå hende ved Fru Kirstens fordærvede Hof, hvor hun, navnlig i den senere tid, ikke følte sig tilpas. langsomt vandrede hun tilbage til slottet og gik ind i et mindre gemak, som hun og den lille grevinde Anna Kathrina benyttede til soveværelse. Det foregående år vare de små grevinder Sophia, Eleonora Kristine og deres lille Broder Valdemar sendte til Holland af kongen på Fru Kirstens foranstaltning for at opdrages hos kongens søsterdatter Sophia Hedvig, gift med Ernst Casimir, Greve af Nassau-dietz, generalstaternes statholder i Friesland. Karen “ Munk tog brevet ud af konvoluten, lagde denne tilligemed pengene på bordet og gennemlæste endnu engang indholdet af prinsens egenhændige skrivelse. Hun bemærkede ikke, at døren blev sagte åbnet og „ stumpet “ Dorthe, en af grevindens jomfruer, trådte ind. Hendes lurende blik opdagede straks pengene. Hun forsøgte at snige sig bag ved den unge pige for over hendes skulder at læse brevets indhold, men det lykkedes hende kun at se underskriften, da Karen i det samme lagde brevet sammen. Dorthe trådte et skridt tilbage og sagde, at hendes nåde ønskede, at jomfru munk skulle køre ud med børnene. Karen gemte hastig brevet og pengene, men glemte konvoluten. Hun ringede og befalede den indtrædende kammerpige at klæde sig på. Medens denne hjalp hende og Dorthe søgte efter den lille frøkens tøj, lykkedes det den underfundige jomfru at bemægtige sig konvoluten. Hun bragte den skyndsomst til Fru Kirsten og berettede, hvad hun havde været vidne til. Fru Kirsten gemte konvoluten med et triumferende smil. „ Pas vel på den dydsirede jomfru, og beret mig, hvad du opdager “, befalede hun og gav hende en guldmønt. 2. Seks uger vare forløbne. Fjenden stod endnu i Jylland, men stralfund holdt tappert stand. Wallenstein, som opholdt sig i Prag, tænkte nu på selv at ile dertil, og Christian den fjerde drev med Iver på rustningerne for at drage til Pommern. De to nordiske konger vare enige om, at Stralsund måtte frelses. Admiral Henrik vind var med en flåde af tolv skibe kommen det belejrede gluckstadt til hjælp, og den tapre Markvard Rankzau forsvarede denne, af Christian den fjerde anlagte fæstning, med sjælden dygtighed til stor harme for hamborgerne. Disse så helst, at den faldt i de keiserliges hænder og blev sløjfet, efter som denne danske, befæstede søhavn ved Elben generede dem meget og indskrænkede deres overvægt i søhandelen på Nordsøen. ved hove havde der været såre stille. Fru Kirsten var få dage efter taflet nedkommen på Københavns slot. med en datter. I den derefter forløbne tid havde hun indesluttet sig med sine jomfruer og unddraget sig kongens nærværelse. Hun undskyldte sig med sin svagelighed og tillod ikke engang sin ældste datter at nyde måltiderne sammen med hende. Prins Christian havde tilbragt nogle uger på malmøhus, som kongen havde forlenet ham med, men han var nu atter vendt tilbage til København, da prinserne stalde ledsage deres kongelige fader.. Ttronfølgerens bestræbelser for at nærme sig Karen munk havde hidtil været frugtesløse. Erfaringen havde lært ham at undgå enhver uforsigtighed, og da Karen afvekslende tilbragte tiden hos sin fader og på slottet, hvor hun ifølge kongens ønske næsten altid var sammen med den lille frøken, var det vanskeligt at træffe hende ene. En aften i skumringen ville kaptajn munk besøge datteren for at have en fortrolig samtale med hende før sin afrejse, der var bestemt til få dage senere. Da det talrige hoftyende generede ham, blev han glad over at finde en lille bagdør på klem i en gang mellem slottet og det gamle kancelli. Han var ikke kendt med lokaliteterne i denne del af slottet men håbede at finde en pige, der kunne vife ham Karens værelse, som hun her beboede alene. Døren stod på klem til et tarveligt forgemak, der, var mørkt, da skodderne vare lukkede. Tykke tæpper dæmpede lyden af hans skridt, men munk blev stående som forstenet midt i forgemakket ved det syn, der fremstillede sig for hans blik. Værelset ved siden af var svagt oplyst af to vokslys, anbragte i høje sølvstager med massive fødder. Vinduessfodderne vare også derinde omhyggelig lukkede, men da det var meget varmt, stod tøren for køligheds skyld åben til forgemakket. På en løjbænk sad Fru Kirsten og rhingreven. „ Jeg har hverken ro i sjælen nat eller dag, fordi min elskede Otto skal forlade mig og drage i krigen “, sagde hun med bedrøvet stemme, idet hun lænede hovedet mod hans skulder. „ Så lyder kongens ordre. Men jeg har jo betroet min hjærtenskære, at jeg agter at forlade dansker kongens tjeneste og træde i Gustav Adolfs. “ „ Når jeg blot kunne flygte med liden Marie “, sukkede hun. „ Såfremt tvende øjne lukkede sig, skulle verden se, hvor højt jeg elsker min Otto. “ Blodet bankede i Munks tindinge. Kongens ære var ham ligeså hellig som hans egen. „ Men eders andre børn? “ spurgte rhingreven. „ Hvad bryder jeg mig om kongens børn “, svarede hun. „ Jeg mindes nu “ — hun rejste sig, gik hen til et chatol, åbnede det, tog en med guldstykker fyldt silkepung ud og rakte den til rhingreven. „ Nys lod jeg de rentepenge hente, hvilke min rige moder skænker børnene. Halvparten giver jeg eder, Otto. “ Rhingreven kyssede hendes hånd og stak pungen ind under vamsen. „ Guds død! det var en velkommen gave. “ „ Hvorfor bærer i ikke kongens linklæder med de ægte brabantske kniplinger, dem jeg stænkede eder på Frederiksborg slot? “ „ Fordi kongens øjne ligne falkens. Han mægter at observere selv bagateller. “ „ Sandt nok “, lo hun. „ Kongen tænker på børnenes klæder og på om hønsene lægge zeg. “ „ Og dog, — ingensinde taber han sin kongelige majestæt. Jeg beundrer hans færdighed i alle ridderlige øvelser, hans kundskaber, ironi, djærvhed og korte fyndighed. I har jo selv beundret ham. “ „ I er skinsyg “, lo hun, „ men jeg holder mit ord og stænger døren for ham trods alle hans glimrende egenskaber. Han er mig led. Jeg gider ej hykle længer. “ „ Tag eder ivare. Kongen er ikke til at spase med. “ „ Han tror mig som guld. “ „ Men jeg finder det dog klogest at gå i svenskekongens tjeneste. Han taler vel meget om mit ægteskab. “ „ I elsker kun mig? “ spurgte hun heftig. „ Såfremt jeg var konge, havde i siddet på ttronen ved min side. “ „ Kongens enspænder, Jens boltmester får atter bringe breve mellem os, hver gang kongen skikker ham til mig. Jeg forglemmer ej hin morgen på dalum-kloster, da jeg fik. det første brev fra min hjertenskære Otto. Min moder var i sengekamret hos mig. Da jeg slog hænderne sammen af fryd, spurgte hun, om jeg havde modtaget gode tidender fra kongen? — „ Ja tyrken vil hjælpe ham “, sagde jeg. Hun sprang op, tog mig om livet og dansede rundt med mig. Den gang var det, at Jens fik den store, forgyldte sølvkande. “ Munks hånd havde bearbejdet fæstet på hans kårde. Af gammel vane var det altid til den, han førte hånden, når han blev forbitret. Den hæderlige ssmand mægtede ikke al styre sig længer. Uden al beregne følgerne gav han efter for sine opbrusende følelser. „ Fru Kirsten “, lød hans tordenrøst, „ I forglemmer, al i er kongens hustru, hans. Barns moder! — i skæmmer hans ære, medens han vover livet for al frelse landet, medens folket sukker i armod og ul

1873_Barner_SlottetChantily

Conradine

Conradine

Barner

Annitta Carell

Slottet Chantily

female

female

dk

Barner

Slottet Chantily

Barner

Slottet Chantily

n

gothic

Hagerup

KB

Romanen består af to dele, sidetallet i pages angiver de to dele sammenlagt + txt er læselig, men nogle ord er forkerte, fx erstattes stort 'Ø' med 'D': Dsterbro

nan

nan

O

I. Det var juleaften i året 183—. Tunge, mørke skyer bedækkede himlen, og sneen lå som et liglagen over jorden. Ingen stjerne funklede som hin nat i bettlehem, men såvel i de riges hjem som i den fattige Vrå skinnede lyset som en mindefakkel. I et lille hus foran på Østerbro blev julelyset tændt i det dieblik, vi indføre læseren der. Værelset er lille, møblementet simpelt og tarveligt, men en vis hygge, der er udbredt derinde, viser, at en kvindelig hånd har ordnet alt. Der er stille og tyst, ingen muntre, ungdommelige stemmer oplive den gamle jomfrues ensomme hjem. Hun sidder nu ved bordet med fin psalmebog og stirrer på grantræet i urtepotten. Naturen havde behandlet hende stifmoderlig, figuren var skæv og forvoxen, ansigtstrækkene uskønne, men når man så ind i det kjæaige øje, glemte man det aldeles. Kaja Helms var 48 år gammel, men hun så langt ældre ud. Hendes egen slægt var død, og den gamle jomfru ville ikke ligge fremmede til byrde; derfor sad hun på denne store høitidsaften i sin stille bolig, men et dybt suk opsteg fra hendes bryst ved tanken om, hvor ene hun stod i verden. Dog bebrejdede hun sig snart sit mismod og bad gud om at tilgive hende, thi han havde jo også givet hende en fuldtro ven, og den hellige julefryd steg ned i hendes sjæl. Da hørte hun pludselig en sagte ringen på døren. Forundret rejste hun sig og lukkede op. En kvindelig skikkelse stod udenfor, indhyllet i en mørk kåbe og med et tæt slør for ansigtet. Hun bar noget på armen. En sagte klynken røbede, at det var et levende væsen. Et bybud stod bagved med en kuffert på skuldrene. Den unge kvinde slog sløret tilside, og idet hendes blege ansigt kom til syne, hviskedee hun med næppe hørlig stemme: — tante Kaja, kan du kende mig igen? Kaja Helms stod et øjeblik som målløs og stirrede på hende. — Birgitte! Det er da ikke muligt? Du her? udbrød hun spørgende. hun trak hende ind i stuen den unge kvinde sank næsten afmægtig ned på en stol. Bybndet kastede kufferten på gulvet, og da Kaja helm « havde lukket døren i lås efter ham, skyndte hun sig at befri den unge kone for det kolde, fugtige rejsetøi. Hun førte hende hen til sofaen, hentede tæppe og puder fra det andet værelse og redte en lille seng i det ene hjørne af sofaen til barnet. Ilden blussede klart i kakkelovnen, bandet kogte, sg hun fik fnart en varm drik tilberedt til sin uventede gæst. — har du det nu bedre, mit barn? Spurgte Kaja Helms og klappede hende kærlig på kinden, idet hun med et bedrøvet, spørgende udtryk betragtede det smukke, magre ansigt. — jo, du gode, kærlige tante, lød svaret. Sæt dig nu ned, så skal jeg fortælle dig alt. Hun tav et dieblik for at samle kræfter. — hvor her er godt at være, vedblev hun. Tante, må jeg og min stakkels lille pige altid blive hos dig? — men Birgitte, din mand? — han har forladt mig. Den unge kone skjulte ansigtet i begge sine hænder og begyndte at hulke er udtryk af forfærdelse afspejlede sig i Kaja Helms ' s åsyn. — ulykkelige barn, fat dig og fortæl » lig, hvad grunden er dertil nu er det fire år, siden jeg sidste gang så dig, da din fader havde taget sin afsked som postmester og ville rejse med dig til Schweiz. Hvor du dengang så blomstrende og glad ud! Da skulle man mindst have anet, at du således skulle vende tilbage til dit fødeland. — dengang var jeg fjorten år, og jeg havde en kærlig fader. Nu har jeg også mistet ham. — gud velsigne hans minde, svarede Kaja Helms. Hvor mange ville have sat en livrente ud for en gammel pige, der ikke har indlagt sig anden fortjeneste end den at have været hans barns guvernante. — faders hele liv var en adelsmand værdigt, tog Birgitte atter ordet. Dersom han havde levet, var hans eneste barn aldrig falden i en så uværdig mands hånd. En pause opstod, som Kaja Helms ikke turde bryde ved at opfordre hende til at vedblive, da hun så, hvor svag Birgitte var. Omsider begyndte hun dog sin sørgelige fortælling: — halvtredie år efter vor ankomst til Zurich, hvor min opdragelse var bleven fuldendt, beskattede min fader at gøre en rejse til schasshausen for at se det bekendte vandfald. Hotellet var overfyldt med rejsende, og ved tabio æ ' lroto gjorde vi bekendtskab med en ung englænder, en lord l ' onel Edwill. Han skuttede sig til os, og da han rejste for sin “ Fornøjelse, fulgte han med os tilbage til Zurich. Han var tredive år gammel, med et nobelt, indtagende mre. Han forstod at vinde min faders agtelse og mit hjerte. Min fader fandt, at det var en passende forbindelse for den sidste descendent af mårenes gamle slægt. En dag ytrede han imidlertid til mig, at han ville se at erholde nøjere oplysninger angående lord Edwill. Denne beskatning kom ikke til udførelse, da han den følgende morgen blev syg og døde få dage efter. Efter en pause vedblev hun: — i den sorgens tid, som fulgte derpå, viste lord Edwill m > g den inderligste deltagelse. Han tog sig af alt, sørgede for min faders begravelse og viste ' ig imod mig som en trofast, kærlig brodér. Da jeg havde begyndt at fatte mig noget, talte han til mig om sin kærlighed og bad mig om min hånd. Jeg var seksten år, jeg elskede ham, og den, man elsker, har man tillid til. Jeg havde jo aldrig haft lejlighed til at samle livets bitre erfaringer min ensomme stilling og hans længsel efter at kalde mig sin brud overvandt mine skrupler og bragte mio til at samtykke i, at vielsen snart efter fandt sted i al stilhed. Vi besluttede at blive det første år i Zurich. Angående Edwills formuesomstændigheder kunne jeg aldrig ret komme på det Rene, men han talte om en stor arv, han havde ivente. Min fader havde efterladt mig 60, 000 rigsdaler. i papirer, der gennem et bankierhus vare blevve trukne derover, da min afdøde fader havde bestemt at bosætte sig i Zurich. Disse penge sikrede vort udkomme, og jeg trængte aldrig ind på ham i få henseende, men overlød ham bestyrelsen af min formue. Her standsede Birgitte atter, det kostede hende anstrengelse at blive ved. Noget efter tog hun igen ordet: — vi havde været gifte i flere måneder, da jeg en dag mod sædvane ventede ham forgæves med middagsmaden. Hele eftermiddagen forløb, og han kom først hjem sent om aftenen. Jeg havde ventet ham i den største uro, som ikke formindskedes ved synet af ham. Han kastede sig fortvivlet på en stol. Omsider lykkedes det mig at få ham til at forklare sig. Han fortalte mig nu, at han havde sat hele min formue på nogle tusinder nær i en spekulation, som han den dag havde erfaret var aldeles mislykket, men han nærede endnu et ringe håb om at få den bedrager fat, der var årsag deri, hvorfor det var nødvendigt, at han endnu samme nat rejste efter ham. Jeg ville følge med ham, men han sagde, at det ville anstrenge mig for meget, da rejsen ville blive i høj grad forceret, og lovede mig snarest mulig at vende tilbage. Jeg hjalp ham selv med at pakke ind. Her tav Birgitte et dieblik. — næste morgen rejste han, vedblev hun lidt efter. Han tog alt med sig undtagen denne dolk, som han formodentlig havde glemt. Et bittert udtryk afspejlede sig i Birgittes åsyn, idet hun trak en dolk frem, sirlig og elegant forarbejdet med ciseleret håndtag, besat med ægte stene. — i et halvt år lod han ikke et ord høre fra sig. Da blev jeg moder. Mit stakkels barn så dagens lys, uden at hendes fader anede det. En dag modtog jeg omsider et brev fra ham. Mit hjerte bankede af glæde. Jeg rev konvoluten op og læste — nej, læs det hellere selv! Hvert ord er mere skarpt og hårdt for mig end Eggen af den dolk, han har efterladt. Hun åbnede et lille skrin, der indesluttede flere papirer, og fremtog et brev deraf, som hun rakte Kaja Helms. Denne åbnede det og læste følgende: „ Min elskede Birgitte! Forgæves har jeg søgt efter den bedrager, der har berøvet dig din formue. Jeg føler, at min uforsigtighed er utilgivelig. Tro mig, at jeg lider ligcså M ' get derved soM du, da den også har tilivtetgjort min lykke. Nu vil jeg tilstå dig sandheden. Jeg er ikke fri, et forhadt bånd binder mig. Det var min hensigt at have levet ene for dig, fjern fra den verden, som kender mig. Din formue ville have sikret os vort udkomme, og din kfærlighed var mig nok til at lade mig glemme ethvert andet fannliebånd. For din skyld er jeg bleven en forbryder, og dette brev er mit sidste farvel! Du er ung og smuk, kærligheden vil snart igen blomstre på din vej. Tilgiv, hvis det er muligt, og vær overbevist om, at ingen er ulykkeligere end din Lionel Edwill. InituPinit==P. heruPher==s. heruPher==to deruPder==tusinde, der er tilbage, kan deruPder==du hæve hos bankier z.. Kaja Helms lod brevet synke i skødet. Hnn var aldeles forstummet. — søge ham ad lovens Bei vil jeg ikke. Desuden, hvad nytter det mig? tog Birgitte atter ordet. Måske jeg kom til at stå ansigt til ansigt med den kvinde, hvem verden hædrer sone hans lovmæssige hustru, uagtet jeg har samme ret til denne titel. Man ville se med hån ned på den bedragne kvinde eller skænke mig medlidenhed. Den dag skal min faders datter aldrig opleve. J-g vil ikke sætie en plet på vort gamle, hæderlige navn. Men hvad skal der blive af mit ulykkelige barn? — overlad det i gud « hånd, svarede Kaja Helms og trykkede hende grædende til sig. I sknlle begge blive hos mig. Den smule, jeg har, vil jeg dele med eder. Vi sknlle arbejde sammen for at opdrage det søde, me jesubarn, som Vorherre på denne hellige aften har sendt til mit hjem. — men vi ville ligge dig til byrde. Du har så l-dt. Kaja Helms lagde hånden på Birgittes mund. — derom vil jeg ikke høre et ord. Alt, hvad jeg ejer, skylder jeg din fader. Skulle jeg da ikke dele det med glæde med hans barn? men hvor du seer dårlig ud, vedblev hun forskrækket, da hun så Birgitte synke tilbage i sofaen. — du ved ikke, hvor syg jeg har været, siden jeg modtog dit brev, svarede denne med mat stemme. Den lange, anstrengende rejse har været for meget for mine kræfter. Jeg var så ofte bange for, at jeg skulle dø undervejs, men gud hørte mine bønner og gav mig kraft. Hun lå et dieblik stille, da rejste hun sig, og idet hun peg-de på skrinet, sagde hun: — disse papirer er min vielsesattest og lille Alfhilds døbeseddel. De sidste penge, der ere tilbage, ligge der ligeledes. Det er en lille nødskilling, som kan anvendes til hendes opdragelse. Denne kæde, som jeg bærer om halsen, gav han mig på vor bryllupsdag. Hun trak en massiv kæde frem, hvis lås bestod af to sammenfoldede hænder, hvori der hang et guldhjerte. — det indeholder mit og hans hår, vedblev hun og åbnede det, og seer du, indeni står indgraveret „ Birgitte mår og Lionel Edwill «. — lad os ikke længere dvæle ved disse mørke erindringer, afbrød Kaja Helms hende bevæget. du kan ikke tåle det vi ville aldrig mere nævne den uværdiges navn. — nej, du har net. Han er jo død for mig. O! gid han virkelig var død, da kunne jeg i det mindste lære mit barn at elske sin faders minde. — nu skal du gå til ro, afbrød Kaja Helms hende. Klokken er snart elleve. — ja, jeg trænger til hvile, svarede Birgitte i en besynderlig vemodsfuld tone, idet hun betragtede tit barn. Se, hvor hun skumrer rolig; hun seer så sund og rask ud. Jeg frygtede bestandig, at hun var for lille til at kunne udholde den lange rejse, men jeg turde ikke opsætte den. Du længtes efter gamle tante Kaja, svarede denne, der ikke ville gå ind på hendes mørke anelser. Og du fandt også julelyset tændt på grantræet, således som jeg altid tændte det til dig, da du var barn. — og husker du også, at vi aldrig gik i seng juleaften, før vi havde sunget en psalme. Nu kan jeg ikke synge mere, men vil du læse en for mig? Der ligger jo din psalmebog; den gamle bog, den kender jeg igen. Tante Kaja, når jeg seer på dit kære ansigt, synes jeg, at j ' g igen føler mig som i min barndom, og det hele står for mig som en ræd som drøm. — ja, lad os dvæle ved minderne om din lykkelige barndom, så får du nok kraft til at bortjage den fæle drøm af dine tanker. Tro ikke, at det er guds villie, at du skal hænge ved den, bemærkede Kaja Helms, der søgte at indgyde hende nyt mod „ Når du seer på dit barn, da tænk på, hvor meget du har at leve og arbejde for. Hver en time, hvori du hengiver dig til sorgen, berøver du hende, thi den vil forkorte dit liv. Kaja Helms talte således til den unge moder, uagtet en hemmelig anelse sagde hende, at det vistnok var for sent, men hun søgte selv at bekæmpe denne frygt. — husker du, at vi læste „ Graciella “ Sammen den sidste sommer? spurgte Birgitte tankefuld. Graciella, hun døde. Kaja svarede ikke, men vendte hovedet bort for at skjule sine tårer. Hun slog følgende psalme op og læste: „ Det er min trsst, mit håb, min sere, hvad jeg om dig, min frelser, ved; jeg agter alt for tant at være mod denne kundskabs herlighed; for mig du end i døden gik, og håb om evigt liv jeg fik. “ da hun havde læst det sidste Vers af psalmen, lukkede hun bogen og hjalp Birgitte ind i sit soveværelse. Dennes kræfter vare så udtømte, at hun næsten måtte klædes af som et barn Kaja Helms ville ikke forlade hendes leje, før hun var falden i søvn, hvilket ikke varede længe. Tante Kaja — således ville vi herefter kalde hende, da hun selv holdt mest af denne benævnelse — kunne ikke sovs. Denne aftens uventede begivenheder havde gjort et for dybt indtryk på hende. Nu stod hun ikke mere ene. En frisk plante ville klynge sig op til den svage, visne stamme. Mm havde hun, den stakkels lille vanskabning, krast nok til at støtte et ungt væsen imod livets storme? Urolig listede hun omkring i de to værelser og bøjede sig ofte nver sengen for at lytte til den slumrendes åndedrag. Hun frygtede hvert dieblik for, at livet skulle flygte fra de blege læber. Når hun tænkte på, hvad den unge, attenårige moder havde lidt, blev hun opfyldt af brede mod den mand, der så skændig havde misbrugt hendes tillid hun tvivlede intet dieblik om, at han selv var den bedrager, der havde røvet hendes formue, og hendes sjæl gyste ved tanken om så megen slethed. da tænkte hun på, hvorledes hun herefter skulle virke for de to stakkels væsener. Hun talte sine få penge efter og brød sit hoved med, hvorledes hun skulle formå at fortjene noget for at gøre dem det så godt som muligt. Timerne svandt, uden at hun mærkede det, og det blev julemorgen. Da lød der et dybt suk fra sengen. Forfærdet ilede hun derhen. Hun lagde hånden på Birgittes hjerte. Det slog ikke mere. Verdens falske kærlighed havde dræbt hende. Når hun atter vågnede, var det der, hvor kærligheden varer evig. Tante Kaja foldede Birgittes hænder, medens tårerne randt ned ad hendes magre kinder. I det samme udstødte barnet et let skrig. Livet og døden vare i dette lille værelse! i. Lille Alfhild var nu syv år gammel. Det havde været forbundet med en del besvær for den gamle jomfru at opfostre et så lille barn, men hun havde glæde deraf. Hendes hjem var ikke mere trist og ensomt. Alfhild lignede en guldlokket lysalf. Det var et fjelden yndigt barn. Hendes store mørkeblå dine strålede af munterhed, det friske, sunde rosenskær på hendes kinder forhøjede teintens blændende hvidhed. Fra morgen til aften så man hende juble og danse omkring. Tante Kajas vinduer vendte ud til en lille have, som hun havde lejet med sin beskedne bolig. Denne have var kilde til utallige glæder for barnet. Hun lærte naturens skønhed at kende på denne lille plet, der var et elysium for hende. Medens tante Kaja sad og arbejdede i det skyggefulde lysthus, løb hun omkring mellem de smukke blomsterbede. Hun elskede hver en plante, thi tante Kaja havde fortalt hende, at de også havde en sjæl. På garnisons kirkegård lå hendes moder begravet. Tante Kaja gik ofte derud med hende og lod hende plante blomster på moderens grav. Alfhild kendte endnu ikke engang bogstaverne, men hun kendte godt sin gud og frelser, og i de lange vinteraffener fortalte tante Kaja hende nyttige og lærerige historier, som hun med sit strikketøj i hånden opmærksomt lyttede efter, thi Alfhild var aldrig ledig, og hun forstod allerede at bruge sine små hænder og være til nytte i deres lille husholdning. Da hendes indtægter vare så ringe, at det var en umulighed at leve deraf, havde tante Kaja begyndt at brodere for folk. Hun arbejdede især for en ældre svagelig dame, som for sin helbreds skyld tilbragte sommermånederne på Klampenborg badeanstalt. Det var i slutningen af juli måned, og hun havde nu fuldendt et stort broderi, som hun havde lovet at bringe derud, og besluttede i den anledning at berede sig og barnet en festdag. Alfhild glædede sig dertil, sålcdes som kun børn kunne glæde sig. Dag og nat drømte hun om at skuue sejle til klumpenborg og se skoven, som hun endnu kun kendte i skikkelse af frederiksberghave og Søndermarken. Endelig oprand: den længselsfuldt ventede dag. Beiret var dejligt, og de gik om morgenen ombord ved kvæsthusbroen. Alfhildz glæde var over al beskrivelse. Det smukke, hvidklædte barn tiltrak sig passagerernes opmærksomhed, men hun havde kun øje for havet, i hvis vidunderlige dybe blå hun ikke kunne blive ked af at stirre, idet hun fremkom med de besynderligste spørgsmål. Skibet lagde til, men tante Kaja turde ikke tage Alfhild med til den gamle dame, som hun vidste var meget sær og ikke holdt af børn. Hun beskattede derfor først at spadsere en tur med hende i dyrehaven, og da hun kjsndte lidt til folkene i skovløberhuset, ville hun bede dem om at passe på barnet konen, som hun talte med, var også villig dertil, og tante Kaja forlod Alfhild uden frygt, efter at de havde indtaget et frugalt måltid, som i det frie var dobbelt velsmagende. Da hun var gået, sagde konen til sin ældste datter, en pige på fjorten år, at hun kunne gå en tur i skoven med barnet, do den lilles nærværelse generede hende på grund af den travlhed, der herskede i huset. Stine slentrede assted med Alfhild. Da de vare komne et temmelig langt stykke ind i skoven, satte hun sig ned i græsset og faldt snart i søvn, overvældet af den ualmindelig stærke varme. Tante Kaja kunne ikke straks få den gamle dame i tale. Forfærdet så hun, at svære skyer begyndte at bedække himlen. Da hun endelig havde fået sit arbejde afleveret og modtaget betalingen, skyndte hun sig tilbage til skovløberhuset. Konen var forundret over, at Stine endnu ikke var kommen tilbage med barnet, og hun viste den Bei, ad hvilken de vare gåde. Det var tydeligt, at et uvejr ttak op, og tante Kaja gik dem ængstelig i møde. Hun gik videre og videre, men de vare ikke til at se. Pludselig begyndte det at lyne og tordne. Hun mødte flere, der ængstelig søgte ly, men zogen var i stand til at give hende nogen underretning. Da fik hun med et øje på Stine, der kom løbende, alt hvad hun formåede. — hvor er Alfhild? råbte hun i dødsangst til hende. — det ved jeg ikke, svarede pigen grædende. — du må jo vide, hvor hun er henne. — jeg faldt i søvn, og da jeg vågnede, var hun borte. — det ulykkelige barn, hvad bliver der af hende i dette voldsomme Beir, jamrede tante Kaja. Regnen skyllede nu ned. Lyn fulgte på lyn, ledsaget af tordenens voldsomme drøn. Stine ser afsted til hjemmet, halvt forstyrret af angst. Ingen menneskelig magt var i stand til at holde hende tilbage, og den stakkels lille vanskabning blev ene i skoven med sin dødsangst og kæmpende med elementernes magt. Hun ilede fremad, hendes klæder vare aldeles gennemblødte, og lynene blændede hende hvert dieblik. Da kom der et lyn, stærkere end noget af de fsregående, efterfulgt af et mægtigt drøn. Det var lydeligt, at det måtte være skået ned nær ved. Tante Kaja blev stående et dieblik som lammet og måtte holde sig ved et træ for ikke at falde om, men angsten for barnet bragte hende snart til sig selv. Hun fortsatte sin fortvivlede leden. Efter et kvarterstids forløb opdagede hun en lille hvid skikkelse, der lå udstrakt på jorden mellem træerne. Hun ilede derhen og trykkede snart den bevidstløse Alfhild i sine arme. Lynilden var skået ned få skridt fra barnet i en mægtig eg, som den aldeles havde splintret. hun knugede barnet mod sit bryst og kaldte det ved de kærligste navne for at vække det af dets afmagt, men det forblev ubevægeligt. Skulle lynilden have dræbt hendes yndling, det lille væsen, ved hvem hendes hjerte hang, og som var hendes eneste barn? Uveiret begyndte at sagtne. Hun nåde omsider tilbage til skovløberhuset. Lægen fra Klampenborg blev hentet. Han rystede betænkelig på hovedet. Hele dagen forløb, uden at nogen forandring viste sig tante Kajas sorg formår ingen pen at beskrive; hun troede, at Alfhild var død. Med et begyndte barnet at bevæge sig, det vågnede op, mm i de heftigste fcberfaw ' asier, og råbse uafladelig på „ Lys! “ Lægen erklærede, at det ville være forbundet med livsfare at transportere hende tilbage til byen. I fjorten dage forlod feberen hende ikke. En aftenstund var barnet omsider faldet i en rolig, styrkende slummer, og lægen forlod hende med den erk-ærmg, at feberen var standset. Tante Kaja sad ved hendes seng. Henad midnat vågnede Alfhild. — tante, hvor er du? spurgte hun. — her, min engel. Seer du mig ikke? -— hvor? Her er jo ganske mørkt. en gysen gjennemfoer tante Kaja. Hun tændte endnu et lys. — tænd lys, bad barnet. Jeg kan ikke lide, at her er så mørkt. Er det da nat? Tante Kaja kunne næsten ikke svare. Hun trykkede barnets hånd og hviskedee: — ja, det er nat. — så vil jeg sove igen. Barnet lagde sig atter rolig ned. Men tante Kaja sov ikke. Hun søgte at undertrykke sin hulken for ikke at forstyrre barnets søvn. Hun vidste jo nu, at det ikke ville vågne til dagens lys, at det ulykkelige barn formodentlig var fordømt til at leve sit liv hen i en evig nat. Tidlig næste morgen gik tante Kaja hen til lægen. — jeg har allerede undersøgt barnets dine, fordi jeg frygtede, at lynilden havde berøvet det synet, sagde han, men jeg har tøvet så længe som muligt med at meddele dem min frygt. — er der da ingen hjælp derfor. Kan hun ikke helbredes? — det tror jeg næppe, svarede han. Han skrev en recept og gav hende anvisning på, hvorledes lum skulle anvende den. — de kan nu uden fare tage til age til byen med barnet. Jeg kommer snart derind, da skal jeg se til hende. Tante Kajas hjerte var tungt, da hun forlod lægen. Hun tænkte bestandig på, hvorledes hun, så længe der endnu var det ringeste håb, skulle kunne skjule ulykken for det stakkels barn. Alfhild sov endnu, da hun kom tilbage. Forsigtig bandt hun et bind for hendes dine. Alfhild vågnede i det samme og ville rive det af, men tante Kaja forhindrede hende deri, idet hun fortalte hende, hvor syg hun havde været, og at hun nmatte finde sig deri, da lægen havde anordnet det. Hun talte længe for hende, og omsider fandt det fromme barn sig med tålmod deri. Hun blev klædt på og båren ombord på dampskibet. En bogn bragte dem fra kvæsthusbroen til deres bolig. Det var en sørgelig hjemtur, og tante Kaja tænkte med forfærdelse på det dieblik, da det sidste håb skulle slukkes, og hun ikke mere kunne skjule sandheden for Alfhild. Otte dage efter kom lægen. Han tog bindet af og rystede vemodig på hovedet, da han havde undersøgt hendes dine. Diets skønhed havde intet tabt; der var tilsyneladende intet tegn på, at synskraften var udstukket. Tante Kaja turde intet sige i Alfhilds nærværelse, men da hun fulgte ham ud, svarede han på hendes ivrige spørgsmål: — forbered hende på det værste. Af dette svar forstod hun alt. Da hun kom tilbage, spurgte Alfhild: — hvor kunne doktoren se på mine dine? Her er jo ganske mørkt. Tante Kaja tog hende på skødet. - Alfhild, sagde hun kærlig, hvad ville dn være nusf bedrøvet over, dersom lynilden havde dræbt mig, eller du aldrig mere kom til at se? Barnet klyngede sig fast til hende. — Tanta Kaja, hvis du var død, ville Alfhild have været meget ulykkelig. — men dersom du nu var blind? — tante! Hvorfor gør du mig et så underligt spørgsmål? En pause opstod, hvori tante Kaja kæmpede med gråden. Pludselig ndstødte barnet et højt skrig. — nu forstår jeg det, jeg er blind, derfor er det så mørkt. Hun græd og hulkede således, at tante knja ikke vidste, hvad hun skulle gribe til, da hun var for lille, til at religionens ord kunne bibringe hende trøst og sjælero. Da blev døren åbnet, og en gammel kone, som plejede at gå dem tilhånde i deres lille husholdning, kom ind. Hun holdt et bur i hånden med en kanariefugl, der tilhørte Alfhild, men som konen havde haft hos sig i den tid, de havde været borte. Den rystende begivenhed havde optaget dem alle så meget, at fuglen nok var bleven glemt. Buret blev sat hen i vinduet, og da fuglen så sig i sine vante omgivelser, begyndte den muntert at synge og højt at slå sine klare triller. Pludselig standsede Alfhilds gråd. Hun genkendte sin lille legekammerat. Fuglen vedblev at synge, og barnet lyttede stille efter. Således forløb en timestid, og tante Kaja sad med forundring og iagttog hende. Pludselig spurgte barnet: — har du ikke fortalt mig, at hvor moder er, synge englene så dejlig? — jo, mit barn, der er en sang, som man aldrig har hørt mage til her på jorden. -— når jeg kommer derhen, kan jeg så se igen? — ja, når Alfhild med tå > mod finder sig i den gade gudfaders vme, vil du fna dit syn igen, når du konnner i det underskønne land, hvor din moder er. Der vil du høre sang fra morgen til Asien du vil se blomster, så dejlige, som du aldrig har set dem før, og små hvidklædte børn ville komme dig i møde og lege med dig. Hun vedblev at tale således for hende, indtil Alfhild lovede hende at være tålmodig og rolig. Tante Kaja havde musiceret meget i sin ungdom og havde et fint og klart Are for tonekunsten. Sit gamle instrument havde hun solgt for nogle år siden i eu øjeblikkelig pengeforlegenhed, men nu indfå hun, hvilken vel! ignelse°rig indskydelse musiken mmtte kunne have på Alfhild. Allerede den følgende dag tog hun nogle hundrede op af de penge, Birgitte havde efterladt, og anskaffede et godt fortepiano. Hun tog sine gamle noder frem, og når barnet var utoalmodigt eller bedrøvet, formanede hun næsten alnd at trøste hende ved hjælp af musikens toner. Således som hos alle blinde skærpedes atfhilds øvrige sondser i høj grad. I begyndelsen var alt så uvant og fremmed for hende, at hun ængstede? ved hvert et skridt men lidt efter lidt lærte hun at orientere sig sin lille verden, indtil hun til sidst bevægede sig omkring der med samme lethed som en seende. Man hørte dog ikke niere hendes muntre latter. Det livsglade barn var blevet et stille, blidt, drømmerisk væsen, og hun blev mere og mere from og tålmodig. Tante Kaja søgte at adsprede hendes tanker ved at bibringe hende nyttige kundskaber, hvilket var en let sag, da Alfhild var et ualmindelig begavet barn, og hun opfattede med lethed de forskellige sprog. Musiken var dog hendes rette element, og tante Kaja opdagede år for år, hvorledes hendes stemme tiltog i omfang og skønhed. Således forløb tiden, uden at nogen vigtigere begivenhed indtraf. lll. En første sal på st. Annæplads blev beboet af grosserer Carlsen med familie. En formiddag, temmelig tidlig, sinde vi fruen siddende i den store, smagfuldt møblerede dagligslue. Hun var omtrent 40 år gammel, langtfra ikke smuk, men med et fint udre og i et meget elegant toilet. Hendes ansigts udtryk var i høj grad utilfreds, og diet havde et koldt blik. Alligevel vare hendes hele stilling og bevægelserne ikke blottede for en vis unde, således som hun nu lå, lænet tilbage i sin sofa med en flakon i hånden, som hun af og til benyttede. Døren blev åbnet, og grossereren trådte ind. Man kunne ikke tænke sig to større kontraster end disse ægtefæller såvel i det ådre som i det indre. Han var en meget svær mand med store, røde hænder og klodsede bevægelser. Hovedet passede til figuren, men i hans kime, blua dine var der et godt og tiltalende udtryk. — god morgen, Mathilde, sagde han venlig og tog plads ved bordet, idet han greb en Avis. Du har da ikke din gamle hovedpine i dag? — Io, desto værre, lød svaret i en rol-g, men kold tone. Det er intet under. G ossereren lod ikke til at have lyst til at fortsætte samtalen, men fordybede sig i læsningen af bladet. — Carlsen, begyndte fruen idt efter, hvor kunne det dog falde dig ind ikke at tags admiralinden tilbords i går middags? Hun glemmer aldrig den tilsidesættelse. Jeg er sikker på, at det er sidste gang, hun kom mer her. — så meget desto bedre. Jeg bryder mig Pokker ikke om alle disse etikettehensyn. Den, jig synes bedst om, tager jeg til bords. Fruen udstødt- et dybt suk og sagde: — der gives visse former, man bør iagttage — — hør, Mathilde, afbrød grossereren hende, hvoraf kommer det, at du aldrig havde noget, at udsætte på mig, da vi vare forlovede, men i de sytten år, vi have været gifte, har du aldrig gjort andel end at opdrage mig. Fruen svarede ikke. Hun kunne jo ikke sige, at det alene var fordelen, der havde bragt hende til at indgå denne ulige forbindelse. Heldigvis for hende blev samtale « afbrudt af deres eneste søn Frits, et smukt ungt menneske på 16 år. — hvorfra kommer du? spurgte moderen. — fra en sejltur. Jeg har været ude ved Trekroner. Dersom jeg blot var kommen tilsøes! Det havde været mit højeste dnske. — det var ikke min skyld, sukkede moderen. — jo, moder, det var det, svarede Frits. Jeg var allerhelst gået ombord som Jungmand. Fader havde jo lovet mig, at når jeg blev 24 år gammel, skulle jeg få mit eget skib at føre. Det frie liv, denne flakken om på havet havde været noget for mig. — godt talt, min dreng, svarede faderen fornøjet. Der kan du se, Mathilde! Du skulle have ladet ham følge sin lyst. — min son skulle gå som en simpel Matros? udknød fruen. Nej, dertil holder jeg for meget af min Frits. Var han bleven søofficer, var det en anden sag. — søofficer, svarede grossereren, det er en dårlig stilling nuouistnnder. At gå tyve år som løjtnant, nej tak! — Frits, læs lidt højt for mig, bad fruen, hvem denne samtale begyndte at blive ubehagelig. Mit hoved smerter således, at jeg ikke er i stand til at foretage mig noget. Frits gik ud og kom tilbage med en bog. — nu skal jeg læse et lille eventyr for dig, sagde han og tog plads ved bordet. Det hedder: en spurvs historie. En lille spurv sad hver morgen på gesimsen af et vindue på en stor herrcgård og tittede ind igennem ruderne. Indenfor stod der et forgyldt bur, hvori der sad en lille gul kanariefugl og sang så smukt, at spurven uvilkårlig lyttede derefter. Men da fløj den bort, glad og fornøjet, thi solen skinnede så varmt på den, og føde fandt den i overstødighed. Således gik hele sommeren. Da kom efteråret med dets skarpe kulde. Så frøs den lille fugl og var ofte sulten. Hver morgen så den, at tjeneren kom hen til kanariefuglens bur og gav den rigelig føde, og den kunne se, at den sad i et lunt og varmt værelse. „ Hvor du er lykkelig! “ tænkte den. „ Du fryser aldrig og behøver ikke selv at søge efter føde, men får alt, hvad du trænger til. Jeg ville ønske, at jeg var i dit sted! “ En trold hørte dette ønske, og uden at den selv vidste hvorledes, blev den forvandlet til kanariefuglen og sad inde i det gyldne bur. Der havde den det meget godt, men savnede dog fin frihed, og især i begyndelsen slog den sig ofte slemt mod de gyldne messingtråde, der dannede dens fængsel, thi den kunne aldeles ikke fatte, at den var berøvet sin frihed. Egentlig syntes den ikke om det, men fandt dog lidt efter lidt, at det liv, den førte, var meget mageligt og komfortabelt, og derfor slog den sig wåls. Men nu begyndte den at kede sig. Den havde jo intet andet at bestille end at synge, og det havde den ikke altid lyst til, da den manglede selskab, som kunne animere den dertil. Da faldt dens blik ind gennem den åbne dør, og den så, at der på et bord lige overfor stod et dobbelt få stort bur som dens eget, og deri sad en stor papegøje. „ Det var et selskab for mig “, tænkte den og begyndte at tale til den med. en yndig lille trille. Papegøjen hørte det, men den fandt, at det var meget dristig handlet af kanariefuglen først at tiltale den, der var dobbelt så stor og anseelig, og derfor besvarede den dens spørgsmål med en så høj og gennemtrængende piben, at man tydelig kunne høre, at den havde rejst på en jernbane. Den lille kanariefugl tav, aldeles forbavset. Den kunne ikke fatte, hvilken brøde den havde begået, men vovede ikke oftere at tiltale papegøjen; desto mere iagttog den sin hovmodige genbo. Den få nu, at når Herren i huset kom ind, råbte den strop: „ Onkel, giv popvedrengcn sukker! “, og Herren gik ofte hen og talte med den. Den lille kanariefugl begyndte også at ville kalde på ham, men det forstod han aldrig, og gik han engang imellem hen til den, begyndte papegøjen at råbe så ustandselig, indtil den fik trukket hans opmærksomhed til sig. Nu begyndte kanariefuglen at føle en alvorlig jalusi. „ Du har dobbelt så stort et bur som jegtænkte den. „ Jeg er gul, men du er grøn og rød, altså skinner du meget mere end jeg. Min skikkelse er lille, din er dobbelt så stor, derfor kan du skrige meget højere i beiret, end jeg formår det, og dog synes jeg, at min stemme er langt smukke, e end din, men alligevel beskæftiger man sig meget mere med dig. Det

1876_Barner_TanteUlrike

Conradine

Conradine

Barner

Tante Ulrike

female

female

dk

Barner

Tante Ulrike

Barner

Tante Ulrike

Novelle

n

gothic

Høst

KB

Senere Barner-Aagaard

nan

nan

O

L. „ Thys! Hun sover. Gå du kun til ro, Else. Jeg skal nok våge. “ „ Men, lille frøken, de må først tillade mig af lukke havestudøren, og sætte skodder for alle vinduerne. Betænk, af trofast er død, og når løjtnanten er borte, er her flet ingen til af passe på os tre fruentimmer “, bad den gamle bondepige. „ Denne egn er så fredelig. Man hører jo aldrig noget indbrud. Et vindue må du lade mig have åbent, ellers kan du gerne stænge for. “ Else fjernede sig, og Astrid Olufsen gik sagte nd i moderens sygeværelse, som lå ved siden af dagligstuen. Et øjeblik efter kom hun tilbage og tog plads i en lænestol ved bordet, hvorpå en lille lampe stod tændt. Den unge pige greb en bog, men hendes tanker vare alt for optagne til, af den kunne fængsle dem. Hun mindedes, hvorledes hun for få dage siden havde anråbt Herren om af bevare hendes dyrebare moders liv, og hun foldede hænderne til en varm takkebøn, fordi den almægtige ikke havde berøvet hende hendes eneste støtte her på jorden. Hendes tanker fløj derefter til broderen, som tumlede sig på de fjerne have. I den stille sommernat genkaldte hun sig sin første, lykkelige barndom, der henrandt i hendes faders smukke skovriderbolig. Seks år vare forløbne siden hans død. Da droge de ind i dette beskedne hjem, som moderens kærlighed havde gjort så kært for hende, at hun ' aldrig ønskede sig et mere glimrende. Vel havde sorgen ikke ladet hende uberørt, men moderhganden havde stedse, fredet om hende og opelsket den lille skovblomst. Den sekstenårige Astrid var ingen skønhed. Hendes skikkelse, som var iført en let, lys sommerdragt, var endnu kun halvt udviklet, men det mørke øje var klogt og talende, farven frisk og fin, og et fromt, uskyldigt udtryk stod at læse i hendes træk. Med hovedet lænet mod sin lille, hvide hånd sad hun stille og vovede næppe at røre sig, af frygt for at forstyrre moderens søvn. alt var tyst. Fuglene sov, intet vindpust rev træer og planter ud af deres nattedvale, og mariagerfsorden, der flyngede sig forbi haven, lå som et slumrende barn i sin vugge. Da kom et hoved tilsyne gennem vinduet, og et par øjne stirrede på Astrid med ville, uhyggelige blikke, uden at hun bemærkede det. Længe iagttage de hende. Omsider greb to hænder fat om stolpen. Astrid for sammen ved lyden af et Spring. Et skrig undslap næsten hendes læber ved synet af en mandlig skikkelse, som stod få skridt fra hende inde i det lille værelse. De lasede, sønderrevne klæder viste tugthusfangen, fødderne vare bare og blodige, håret hang langt og uordentligt om et ungdommeligt, men magert og gulblegt ansigt. Angsten lammede Astrid således, at hun i første øjeblik ikke var i stand til at røre sig. Da gav den datterlige kærlighed hende en næsten unaturlig kraft. Hun sprang op, løb hen til sovekammerdøren, som hun hurtig lukkede, og stillede sig for den. Fangen havde imidlertid kastet sig ned på en stol. „ Giv mig mad og drikke, så skal jeg ikke gøre dem noget ondt “. Astrid rakte ham sin pung. „ Her har de penge. Gå nu, for himlens skyld. “ Han tog pungen. „ Det er godt, men jeg kan ikke gå, før jeg har fået noget at spise. I otte og fyrretyve timer har jeg intet nydt. Til en sullen hund ville de dog nok kaste et ben, hvorfor da ikke til et menneske? “ „ Jeg har jo givet dem penge. “ „ Men jeg kan ikke forskaffe mig levnetsmidler for dem. Seer de ikke, at jeg er løben bort fra tugthuset. Man ville gribe mig, og jeg vil hellere dø end unde dem den glæde. “ „ Der var et fortvivlet blik i dette for sin frihed kæmpende menneskes øje. Astrids hjerte bankede af angst, men på samme tid blev hun greben af medynk. Det forekom hende, at denne ulykkelige forbryder ikke var så aldeles forhærdet, da han i stedet for at bruge magt, tryglede om hendes godhed. Dernæst tog fornuften hendes frygt tilfange. Hvis hun æggede ham, og han trængte ind i hendes moders soveværelse for om muligt at søge nogen føde der, var den syge i stand til at dø af skræk i hendes svage tilstand. Med en rafl beslutning låsede Astrid døren til soveværelset, stak nøglen i lommen og bød fangen følge hende. Hun tog lampen i hånden, men denne skælvede så stærkt, at hun hvert øjeblik var nær ved at tabe den. Fangen fulgte hende ud i køkkenet. Hun åbnede spisekammerdøren og pegede på maden. Der stod brød, smør, øl og kød. Med dyrisk grådighed kastede han sig over levnetsmidlerne og fortærede alt i en utrolig hurtighed. Asfrid åndede kun ved håbet om, at han derefter ville forlade huset, men da måltidet var til ende, sank han om på gulvet med armen under hovedet. „ De må lade mig sove en time. Her vil ingen tænke på at søge mig. Derude kan jeg ikke få ro. “ Denne gang vred Asfrid hænderne i fortvivlelse. „ Hvorfor er de så bange? Jeg dræber kun dem, som ikke fortjene at leve. “ Asfrid var nær sunken om. Altså var hans forbrydelse et mord, måske flere? — fangen havde allerede lukket øjnene. Af hans dybe åndedrag hørte hun, at søvnen havde bragt ham til at glemme enhver forbrydersk tanke. Skulle hun benytte sig af denne tilstand til at vække Else, og lade hende løbe hen til den nærmeste fiskerhytte for at hidkalde folk? — hendes blik faldt på den sovendes ansigt. Håret var falden tilbage fra panden, de ville øjne lukkede, et roligt, sørgmodigt udtryk hvilede over hans, som hun nu bemærkede, regelmæssige, smukke træk. Skulle hun tilintetgøre det sidste friheds håb for ham? — hvem ved, hvor meget han havde lidt, og hvorfor han var bleven en forbryder? Kun gud var i stand til at dømme her. Den unge piges milde, gode hjerte holdt hende tilbage. Vel kunne hun ikke overvinde sin frygt, men en følelse sagde hende dog, at den besynderlige tillid han viste ved trygt at hengive sig til søvnen i hendes nærværelse var et bevis på, at han ingen onde hensigter nærede mod dem. Hun greb lampen og gik tilbage til dagligværelset, men lod døren stå åben mellem dette og køkkenet. I det samme hørte hun moderen kalde, og ilede ind til hende. „ Du har nok sovet lidt, mit kære barn? Det kan du godt, jeg føler mig meget bedre. Når du har givet mig miksturen, så læg dig kun ind på sofaen, jeg falder snart igen i søvn. “ Astrid takkede gud, at hendes moder intet anede om, hvad der foregik, men hendes hånd rystede så stærkt, at hun første gang heldte medicinen udenfor skeen. Efter at have lagt puden tilrette under den syges hoved, gik hun atter sagte ind i dagligstuen, hvis dør hun lukkede. Med bankende hjerte lyttede hun uden at høre noget. To lange timer henrandt. Fangen vedblev at sove. Den ængstelige venten og urolige vaklen om, hvorledes hun burde handle, havde angrebet hende så meget, at hun næsten var en afmagt nær, da listende fodtrin omsider lod sig hvre gennem korridoren. Nu stod han inde i værelset og betragtede hende med korslagte arme og et stirrende, besynderligt udtryk, der om muligt gjorde hende endnu mere angst. „ Hvorfor hentede de ikke folk og lod mig, gribe? “ svurgte han. „ Fordi jeg har medlidenhed med dem. “ „ De tror altså ikke, at jeg er så ond, som det lader? “ „ Jeg har hm, at det ikke altid er dem, som loven straffer, der er de stvrste forbrydere. “ „ Hvem har sagt dem det? “ „ Min moder. “ En pause opstod. Det lod til, at dette menneske ikke endnu havde i sinde at forfvie sig bort. Han så sig omkring i værelset, tog pungen frem og talte pengene. En gysen for igennem Astrid. Måske han ville tvinge hende til at udlevere alt, denne begiveuhed havde imidlertid tilfølge, at beboerne af det lille landlige hus iagttoge en stvrre forsigtighed end for. En vagtsom hnnd blev anskaffet, og ' Astrid vovede ikke oftere at lade vinduer stå åbne ved nattetider. Lidt efter lidt svandt dog tanken om det foregåede, og efter nogle Års forlvb stod det hele kun for hende som en uhyggelig drvm. 2. Solen spejlede sit glidende åsyn i mariagerfjord, hvis let krusede vandflade gengav et tro billede af det rene, blå himmeldcekke. I en båd, som lå ved en kort bro, stod en fisker beskæftiget med at gjvre sejlene klare. Lange næt vare udspcendtæ langs bredden, og koner og piger fra de næermeste fiskerhytter gik frem og tilbage for at rense dem. En ung herre, ifvrt en grå sommerdragt, stråhat og en rejsetaske, hængende i rem over skulderen, kom gående og standsede et njeblik for at iagttage kvindernes travle færd. Hans idre viste, at han hørte til de hvjere samfundsklasser. Den ene ubedcekkede hånd var hvid og prydet med en kostbar signetring, figuren flank, ansigtstrækkene ædle, hår og overskæg lysebrnnt og meget soigneret. „ Vil i sejle mig til Mariager? “ råbte han til fiskeren. „ Jeg betaler, hvad i forlanger. “ „ Ja vel “, svarede denne og vendte fornøjet sin skrå med tungen. „ Jeg skulle da ikke mene, at frøkenen har noget imod, at Herren følger med, for jeg har lovet at sejle hende til byen. Der kommer hun, så kan de jo selv spørge hende derom. “ - han pegede hen ad vejen, hvorpå en ungdommelig kvindelig skikkelse kom til syne. De fem år, der er forløbne, siden vi første gang fremstillede Astrid Olufsen for læseren, havde medført en betydelig forandring i hendes adre. Det lidt magre ansigt var blevet fyldigere, trækkene havde udviklet dem i fkjøn harmoni, og rige, mørke hårfletninger omkransede den høje, hvide pande. Figuren var billedskøn, bevægelserne lette og yndefulde, intet i gang eller holdning tydede på landsbypigen. Den unge dames dragt bestod i en smagfuld, rosenrød klædning. Behagelig overrasket tog Herren hatten af til en dyb hilsen. „ Tillader frøkenen/ at jeg sejler til Mariager i samme båd som de? Ellers må jeg tilbagelægge vejen tilfods, da jeg har vigtige breve, som skulle afsendes i dag. “. „ Fra min side er der ingen hindring. Desuden tilhører båden jo ikke mig, men Christen Olsen “, lød Astrids ligefremme svar. Herren hjalp hende ned i fartøjet. De toge plads lige overfor hinanden. „ Proprietær Almans gård tager sig malerisk ud herfra “, begyndte han og pegede med spadserestokken på et gammelt herresæde, som sås beliggende noget længere inde i landet. „ Måske frøkenen kender denne familie, hos hvem jeg for tiden er gæst? “ „ Jeg har ofte truffet sammen med dem. Vi er naboer — på nogen afstand. “ „ De er altså bosiddende her? “ spurgte han næsten forundret. „ Ja. Jeg er født i Jylland. “ „ Og de ville ikke foretrække at leve i København? “ „ I det punkt er jeg ikke på det Rene med mig selv. Vistnok ønskede jeg at lære noget niere af verden at kende, men megen erfaring medfører sikkert også mange sorger. “ „ Hvilken alvorsfuld anskuelse! Hvorfor skulle vor muntre hovedstad ikke vise dem livet i dets lyseste skikkelse? Den megen færden mellem mennesker adspreder og opliver. “ „ Tilvisse forekommer jeg mig ofte selv som en fugl i bur “, gjensvarede Astrid, „ men når slige tanker opstå hos mig, fæster jeg blikket på mit hjem, hvori jeg er så lykkelig. Jeg fatter ikke, at mange mennesker i hovedstaden skulle sætte en ære i at opholde dem så lidt som muligt i deres eget hus. “ „ Desværre træffer man ikke altid samstemning i familiekredsene “, lød hans svar, „ men denne mangel føles ikke så meget i de store byer. Familiebåndene ere son: oftest temmelig løse. Utallige forskellige interesser optage de samtlige medlemmer. Offentlige forlystelser træde i stedet for den private selskabelighed. Denne levevis medfører en frihed, som i længden har en høj grad af tiltrækningskraft. “ Astrid svarede ikke. Båden havde nu nåt sit bestemmelsessted. Den unge herre, som fandt behag i sin smukke rejsefælle, bad om tilladelse til at gøre hjemturen med hende. Efter at Astrid havde givet sit samtykke, begav hun sig ind i byen for at aflægge nogle besøg. Da hun et par timer senere vendte tilbage, stod den fremmede herre allerede ved fartøjet, men en påfaldende forandring var foregåt med ham. Eil stærk rødme farvede hans kinder ved syltet af hende, og han betragtede hende med et så underligt spørgende og iagttagende udtryk, at hun følte sig generet deraf. Det var, som om han flere gange ville tiltale hende, men han betænkte sig altid, og der blev ikke vekslet et ord mellem dem på tilbagevejen. Astrid var glad, da sejlturen var til ende. Hun sprang hurtig i land uden at modtage hans hjælp. Han syntes at tøve med at tage afsked med hende, men med en let hovedbøjning forlod hun ham hastigt. Så længe man kunne øjne hendes skikkelse, blev den ubekendte slående og stirrede efter hende. Nogle dage senere sad Fru Olufsen og hendes datter ene i havestuen, da Elie kom ind og meldte, at en fremmed herre ønskede at hilse på dem. Døren blev åbnet.. Til sin forundring så Astrid den ubekendte træde ind. Han henvendte sig til Fru Olufsen nmd disse ord: „ Mit na^n er Gustav Engelhof. “ „ Min brodersøn! Skal jeg virkelig opleve den glæde at se et af min kære, afdøde Broders børn i mit hjem? “ „ Ja tante, det er mig kært at besøge dig, hvem jeg ofte hørte min fader omtale. Forleden dag førte tilfældet mig underligt nok sammen med min ubekendte kusine. Af fiskeren erfarede jeg, hvem hun var, men jeg vidste ikke, om hun brød sig om at gøre mit bekendtskab. “ Astrid rakte ham venlig hånden og bød ham velkommen. Nu stod hans opførsel klar for hende, men for at læseren kan forstå den, må vi med få ord skildre forholdet mellem Fru Olufsen og Gustavs moder. Som unge piger vare disse ofte stødt sammen i selskabslivet. Frøken Ebba Engelhof var ubemidlet, men smuk og elskværdig. Hendes tilkommende svigerinde derimod en rig arving, men uheldig af ydre og frastødende af karakter. Med misundelse så hun, at Ebba ofte blev foretrukket før hende, og hun fattede snart et hemmeligt nag til frøken Engelhof, hvilket spejlede sig i hendes adfærd mod hende. Da traf hun sammen med Ebbas eneste Broder. Det varede ikke længe, før hun blev indtaget i ham, der var blændet af hendes rigdom. Ebba, som kendte Ingeborgs slette karakter, og hang med megen kærlighed ved broderen, kunne knnmed angst tænke sig en forening mellem hende og denne. En falsk veninde bragte nogle yttringer af hende desangående til Ingeborg, som allerede havde begyndt at mærke lidt tilbageholdenhed i Engelhofs adfærd overfor hende. Fra dette ojeblik var hendes nag til Ebba rodfcæstet. Tante Ulrike. 2 et halvt år efter blev frøken Ebba forlovet og rejste bort fra hovedstaden før at besøge sine tilkommende svigerforældre. Ingeborg benyttede sig af hendes fraværelse. Efter næsten utrolige bestræbelsær lykkedes det hende omsider at få sit ønske opfyldt og formå Engelhof til et ægteskab, men i sin sjæls inderste gjorde hun hemmeligt det løfte ikke at hvile, før hun havde fkilt Broder og søster ad. Da Ebba erfarede, hvad der var stet, kom hun svigerinden med venlighed i møde og fotføgte alt, for at forholdet skulle blive godt mellem dem. Men Ingeborg Engelhof var ikke i stand til at forstå det forsonlige og milde i Ebbas karakter. Enhver venlig tilnærmelse fra dennes side- blev udlagt som bevis på et intrigant eller beregnende sindelag. Ebba erkendte snart, at hun ikke uden grund havde frygtet denne forbindelse, da Ingeborg udøvede en i enhver retning sørgelig indflydelse på hendes Broder. Konferentsråd Engelhof var en god, men svag mand. Det kostede mange kampe. Men hans hustru standsede ikke, før hun næsten havde adskilt de to søskende. Begge svigerinderne blev omtrent samtidig enker. Fra dette øjeblik blev brudet fuldstændigt mellem dem, idet Fru Engelhof aldeles fjernede sine tre børn fra deres faders søster og hendes datter og søn og bibragte dem ugunstige tanker om disse. Hendes adfærd havde således i en række af år været kilden til megen sorg for Fru Olufsen, som hovedsagelig af den grund foretrak at blive blandt sine gamle venner i Jylland, i stedet for at flytte til hovedstaden efter sin mands død. Den splid, som Fru Engelhof havde fået mellem de to søskende, spirede atter frem blandt hendes egne børn. I hendes hjem knyttede intet kærligt bånd nogen af medlemmerne sammen. Som en følge af moderens opdragelse var hovmod, forfængelighed og forlystelsessyge tilhuse der. Kun samstemning i disse egenskaber bidrog til i verdens øjne at vise en tilsyneladende enighed. Fruens formue ' bestod mest i en betydelig fideikommis kapital, der skulle tilfalde den ældste søn efter moderens død. Datteren var klosterdame, og den yngste søn, Gusfav, bestemt til at gå den juridiske vej. Men moderens hus var sålidt egnet til at give dette unge menneske lyst til at ofre sin tid til alvorlige studier, at han, som af naturen var doven, kun blev student med dårlig karakter, og for anden gang var han denne sommer falden igennem til sin embedsexamcn. Modsat sine søskende havde Gusfav arvet faderens gode hjerte og ligefremme væsen, men tillige en ikke ringe grad af letsind. Den smukke kusine havde gjort et fængslende indtryk på ham. En følelse af skamfuldhed var opståt hos ham ved tanken om moderens adfærd mod hans faders nære slægtninge. I erindringen havde han gjennemgåt ved sig selv alt det onde, som moderen fra hans barndom havde fortalt om dem, og måtte nu tilstå, at det savnede en virkelig grund. Da han tilmed erfarede, at Fru Olufsen og hendes datter vare almindelig agtede og afholdte i egnen, besluttede han at gøre deres nærmære bekendtskab. Fru Olufsens og Astrids hjertelige modtagelse og deres fine taktfuldhed bragte den sidste rest af tvivl hos sham til at henvejre angående deres karakterer, og han blev fra nu af en daglig gæst i deres hjem. I Astrids ensomme liv var den muntre fætters besøg en stor adspredelse. Han lagde intet skjul på sin beundring og med hver time voksende kærlighed til hende, og Astrid følte, at hendes hjerte ligeledes begyndte at banke heftigere i hans nærværelse, uagtet skyggesiderne i Gustavs karakter ofte stødte hende fra ham. Mange små disputer opstod e imellem dem, men Astrid var næsten altid den sejrende. „ Savner du ikke din vante levevis? “ spurgte spurgte hun ham en dag. „ Nej. Først når jeg atter skulle begynde at tage min tilflugt til den, ville jeg føle, hvad det er at savne. “ En glædesrødme farvede Astrids kinder, men Fru oluffen iagttog de unge mennesker med hemmelig bekymring. Tunge erfaringer havde vist hende svigerindens karakter i dens sande lys. Hvad skulle pludselig omstemme hende til en forsoning? — Fru Olufsen skimtede kun en udvej, nemlig at der fandtes moderkærlighed i Fru Engelhofs bryst, da selv hårde, hjerteløse mennesker undertiden have en stor svaghed for deres eget kød og blod. Men hun havde endnu en årsag til ængstelse, Gusfavs egen karakter. Skulle der nogensinde kunne vente hendes datter en lykkelig fremtid ved hans side, måtte han først gennemtrænges af en alvor, der endnu lå fjern fra ham, eftersom hans foregående livs færd beviste en høj grad af overfladiskhed. Imidlertid ville hun i ingen retning gribe ind i begivenhedernes gang. Gustav var hendes Broders søn, han havde venligt søgt hendes hjem, og hun havde ikke nægtet ham en plads i sit hjerte. Tiden gik hurtigt, men omsider kunne Gustav ikke forlænge sit ophold hos den fremmede familie, hvis gæstfrihed han allerede havde lagt megen beslag på. En aften kom han for at tage afsked med Astrid og hendes moder. Denne var fraværende, og han traf den unge pige ene i haven, siddende på sin dndlingsbænk, hvorfra hun havde udsigt over fjorden. Hendes blik stirrede ud i horisonten, hvor hymen syntes at forene sol og jord, medens jldkæmpens sidste flammeblik trængte ind i fjordens brede barm, og malede gyldne hieroglypher på de små fartøjers hvide og røde sejl. Et glad smil tegnede sig om hendes læber ved synet af fætteren. Han tog plads ved hendes side, greb hendes hånd og med få, inderlige ord tilstod han hende sin kærlighed. I dette øjeblik glemte Astrid alle Gustavs fejl. Med kærlighedens klarsynethed så hun ind i hans sjæl, hendes blik trængte dybt ned på bunden, og hvad hun læste der, bragte hende med tryg tillid til at skænke ham sit hjertes varme, ungdomsfriske følelse. Med henrykkelse trykkede Gustav hende til sit bryst. Han ville ikke tænke sig nogen hindring fra hans moders side. „ Hvorfor skulle hun ikke ville modtage dig? Du har jo aldrig fornærmet hende “? „ Og dog tror jeg næsten, at hun hader mig, “ Sukkede Astrid. „ Vist ikke. Det er jo umuligt. Desuden vil jeg, at denne tåbelige kiv skal ende “, tilføjede han med en forvænt søns egensindige selvtillid. Hans tryghed meddelte sig til Astrid, som næppe erindrede den ubekendte tante. Længe sad det lykkelige par under den mægtige bøg, medens vinden lunefuld og gjækkende legede mellem bladene, hvis sagte hvisken lød som en - dryades stemme, der fra træets indre tilhviskedee dem sin lykønskning. Naturen syntes at fejre deres kærligheds fest. Månen havde allerede indhyllet dem i sit sølvindvirkede slør, aftenduggens Perler begyndte at flette kranse i den unge piges mørke, ubedækkede hår, og blomsterne lukkede diskret deres fine bægere for i taushed at bevare de søde hemmeligheder, der nys havde nål deres øren. Da kom Fru Olufsen tilbage. Nu stod hun for dem, og sluttede dem begge kærligt i sine arme; men i hjertet følte hun kun en sorgblandet glæde. Dog fremstillede håbet sig for hende, at denne forbindelse skulle medføre opfyldelsen af hendes inderlige ønske, et ophør af den mangeårige, sørgelige familiesplid, og at hendes Broders børn ikke længere skulle være som fremmede for hende. Næste morgen, da moder og datter sad ved ttebordet og talte om Gustav, hvis afrejse de mente fandt sted i samme time, blev de ikke lidt forundrede over at høre raste fodtrin gennem havegangen. Med et Spring for en ungdommelig skikkelse ind ad den åbne dør. Astrid følte sig omslynget af Gustavs arme. „ Du anede mindst at se mig igen i dag, min føde pige “, lo han, „ men jeg er overbringer af et uventet og herligt tilbud. Jeg er besluttet på ikke at rejse, før du og tante er gåde ind derpå. “ „ Du gør mig ganske nysgerrig, kære ven. “ „ Så hør da. Proprietær almann vil købe dette sted for fem tusinde rigsdaler, altså et tusinde mere end enhver anden ville have budt. Igår aftes fik han brev fra sin søster, som nylig er bleven enke, hvori hun^bad ham om at skaffe hende en bolig i nærheden af hans ejendom. Da jeg kom hjem, betroede jeg ham i min glæde, hvad der er sfet, og tillige mit ønske at få eder begge få fnart som muligt til hovedstaden. Han spurgte mig da, om jeg kunne fvrmå ruin tante til at sælge ham stedet. “ „ Men, Gusfav, du betror alt til fremmede, før du har din moders samtykke “, bebrejdede Fru Olufsen, „ Og hvor kan du tro, at jeg så pludselig kan bestemme mig til at forandre opholdsted “? „ Kære moder, heri forener jeg mine bønner med Gustavs “, begyndte Astrid. „ Du ved ikke, hvor jeg vil finde det ensomt her ', når han er borte, og tænk på Aksels glæde, når han erfarer, at vi er flyttede til København. Herovre få vi ham så sjældent at se i den korte tid, han er hjemme mellem sine sørejser. “ De to unge mennesker vedbleve at bestorme Fru Olufsen med bønner, og lod hende ikke ro, før hun havde givet sit samtykke. Gustav blev sin beslutning tro. Han rejste ikke, før salget var sluttet og kjøbekontraklen underskreven. 3. Konferentsrådinde Engelhof sad i sit elegante dagligværelse. Hendes skikkelse var svær, trækkene storslåede, farven stærk, udtrykket viste åndsfattigdom, blandet med hovmod. Overfor hende fad hendes datter Aurora, men modsat den gudinde efter hvem hun var opkaldt, frembød denne kvinde et naturfænomen, idet hun aldrig syntes at have været i besiddelse af ungdom. Over hendes magre, lidt bøjede figur, teint, hårfarve og øjne, selv om læberne var udbredt noget vissent. Alt hos hende manglede friskhed og tiltrækningskraft, hvilket ikke engang hendes kostbare toilet var i stand til at bøde på. Ved hendes side havde broderen huno taget plads. Han var høj af vækst, havde en del lighed med søsteren, men et udpræget spottende udtryk stod at læse om hans mund. Endnu en person var tilstede ved navn frøken Ulrike Engelhof, en kusine til den afdøde konferentsråd. Hendes klædedragt var så besynderlig, at kun en original kunne iføre sig en sådan. Den var forfærdiget overensstemmende med længst forsvundne moder og bestod af en snever kjole af broget, uldent stof, en meget stor halskrave og lignende gammeldags manchetter. En kappe med brede strimler og tærnede bånd sluttede tæt om hendes fint formede hoved. Et par store, blå, spillende øjne røbede forstand og lune. Disse egensfaber indgød Fru Engelhof en slags frygt for hende, da hun kendte den gamle dames ejendommelige karakter og den agtelse hun nød blandt folk. Tillige vidste hun, at hun var i besiddelse af en lille kapital, som fruen gjorde regning på skulle tilfalde hendes datter. „ Den jysfe luft udøver en besynderlig tiltrækningskraft på Gustav, “ bemærkede frøken Ulrike. „ Han har vel nylig skrevet dig til, gode kusine “? Hendes lidt ironiske blik viste, at hun godt vidste, dette ikke var tilfældet, men på fruens benægtende svar udbrud hun i en hvj grad af forundring. „ Han skulle da vel ikke være henfalden til melankoli over den ulykkelige eksamen? “ „ Jeg ynder ikke at drvfte dette ubehagelige emne, “ afbrvd Fru Engelhof hende. „ Det kan jeg godt forstå, i særdeleshed da du ved at have gjort alt, hvad en moder formår, for at han skulle hengive sig til et uforstyrret studium. “ Fru Engelhof kastede et mistæmkeligt blik på hende, men frøkenens Une vare fæstede på hendes strikketvj. Det ringede stæerkt på gangdøren. Et djeblik efter trådte Gustav ind. Han råbte et muntert goddag, og rakte sin overfrakke, hat og nejsetafke til tjeneren. „ Det lader til at du har fvlt dig vel hos proprietær almanns. Var der gjcester af betydenhed “? Spurgte Aurora. „ Ikke en eneste. Men i gårdens nærhed ligger et fortryllende, lille sted, hvis beboere i alle kende, og som vi hidtil have gjort stor uret. “. „ Hvem mener du “? udbrød moderen, hvis kinder blev bedækkede af en stærk rødme. „ Tante Ebba Olufsen og kusine Astrid. “ „ Jeg vil håbe, at du ikke har besøgt dem? “ „ Jo, moder, jeg har daglig været en gæst i deres hjem. De have modtaget mig med hjertelighed, og hos disse elskværdige slægtninge vil du finde en forsonlighedsånd, som vi mindst af alt kunne have ventet, da de i år og dag have været genstand for miskendelse fra vor side. “ „ Der seer jeg atter et bevis på min svigerindes rænker, at hun så snildt har forståt at bedåre dig “, gjensvarede fruen harmfuld. „ Formodentlig har Astrid arvet sin moders egenskaber, hvorfor jeg har været nødsaget til at lukke min dør for hende. Som barn sporede jeg allerede farlige anlæg hos hende. “ „ Jeg finder det meget urigtigt af dig, Gustav, at du har besøgt disse mennesker, som du ved moder ikke ynder, “ bebrejdede Aurora skarpt. „ Du glemmer nok, at tante Ebba er vor afdøde faders søster. Jeg finder, at det er en synd at forfølge slægtninge, hvis levnet er således, at de kunne gøre fordring på ethvert menneskes agtelse. Der er forløbet så mange år siden moders og tante Ebbas ungdom, at tidens altfortærende magt også må have tilintetgjort mindet om de små stridigheder mellem dem. Det må moder også mene, når jeg siger dig, at jeg nu har lært vore slægtninge til fulde at kende, og ved, at vi have bedømt dem fejl. Tante Ulrike, lad os engang hvre din mening om tante Ebba? “ „ I min ungdom har jeg ikke haft megen lejlighed til at lære kusine Ebba at kende, da min fader jo var borgermester i Odense, hvor vi boede “, svarede den gamle frøken. „ Men efter alt, hvad jeg har hvrt af din moder angående hendes karakter og adfærd, vil jeg ikke nægte, at jeg har fattet en del uvilje mod hende. Derfor vnsker jeg helst ikke at forny bekendtskabet. “ Huno havde imidlertid rejst sig og samlet bladene. Han tog dem under armen og gjorde mine til at forlade værelset. „ Huno, har du ikke så megen retfcerdighedsfvlelse, at du vil stå mig bi i denne kamp “? Henvendte Gustav sig til broderen. „ Dersom du så Astrid, hvor svd og yndig hun er, og tante Ebba med det blide, sørgmodige udtryk i hendes endnu smukke ansigt, var det umuligt andet, end at du måtte tage deres forsvar. “ Det spottende smil trådte tydeligere frem om hunos læber. „ Det var at ønske, at du havde mindre skjønhedssans. Det vil sige for din egen skyld, mig er den sag ligegyldig. Jeg undgår altid ubehagelige scener. “ Med disse ord forlod han værelset. Gustav indså, at han helst for øjeblikket måtte ophøre at tale om, hvad der ene optog hans tanker. Men da Ulrike Engelhof havde forladt dem om aftenen, åbenbarede han moderen sit hjertes hemmelighed, og at han allerede havde valgt Astrid til sin brud. Vi ville ikke gengive denne samtale mellem moder og søn, men kun meddele, at hun i alt, hvad der var foregåt, så et intrigenet, spundet af Astrid og hendes moder. Hun nægtede at modtage den unge pige. For første gang i livet greb alvoren Gustav med så kraftig hånd, at den trængte ind gennem letsindets tåge, der hidtil havde tilhyllet hans sjæls egenskaber. En fasthed fremtrådte pludselig i hans karakter, som ingen skulle have trot ham i besiddelse af. Var denne fasthed grundet på trods, fordi man nægtede ham, den forvænte søn, opfyldelse af hans vilje? Vi kunne ikke med bestemthed sige dette, men kun at han ikke ville forlade Astrid. Minder fra hans barndom opstode hos ham. Han erindrede flere gange at have hørt sin fader yttre sorg og uvilje over den spaltning, hans hustru havde foranlediget mellem ham og søsteren. Disse tanker svækkede moderens magt over ham, men hvad havde han nu at byde Astrid? — for første gang følte han anger over de bortødflede år, hvori han ved sin dovenflab havde forspildt udsigten til snart at kunne indtage en selvstændig stilling. Alt hvad han ejede var tolv tusinde rigsdaler, som han havde arvet efter faderen. Gustav var vant til overdådighed, og kunne knn tænke sig et hjem indrettet efter en stor målestok. Tanken om at søge ansættelse på et kontor opstod hos ham, men hvorledes skulle han kunne finde en nogenledes passende plads, og hvor meget ville han være i stand til at fortjene derved? Gustav udstødte dybe fortvivlelsens sukke. Hele hans sangvinske plan var strandet. Denne havde været, at moderen foreløbig skulle give ham en tilstrækkelig sum årlig indtil han kunne gifte sig. Så var det jo tidsnok at tænke videre frem. Imidlertid ville han dog endnu ikke opgive alf håb. Næste dag begyndte han at søge om en bolig til Fru Olufsen og Astrid, og var snart så heldig at finde en passende i gothersgaden. Han afsendte et kærligt brev til Astrid, hvori han knn dvælæde ved sin længsel efter hende og det snarlige gensyns glæder. Forgæves skrev Astrid ' og spurgte, om hans moder havde givet sin velsignelse til deres forening. Gustavs svar lød stedse så undvigende, at hun snart gennemskuede, hvor mørkt alt så ud for deres fremtid. Med tungt hjerte ankom hun og Fru Olufsen til hovedstaden. Her blev hun modtaget med jubel af Gustav, som førte dem til deres ny hjem, hvilket snart blev ordnet til de to damers tilfredshed. Gustav skjulte så meget som muligt sin moders og søsters sindelag, og bad Astrid om at ledsage ham til dem. Han håbede nemlig ved et uventet besøg at sprænge skranken, og at moderen ved selv at lære Astrid at kende skulle forandre sin rodfæstede beslutning. Med bankende hjerte betrådte den unge pige det rige hjem i kronprinsessegaden. Den lille rosenrøde krephat klædte hende fortryllende, men kinden var blegere end sædvanlig. Aurora og Fru Engelhof sad i dagligværelfet, da Gustav førte sin forlovede ind til dem. Målløse af vrede og forbavselse over denne uhørte dristighed stirrede de på hende, hvis skønhed overgik deres forventning. Ingen hånd blev udstrakt mod hende, intet ord kom over deres læber. Hun vovede næppe at fremstamme enhilsen fra sinmoder, således sammensnprtes hendes bryst over denne isnende modtagelse. Heldigvis trådte i det samme nogle af Gustavs venner ind. Han forestillede hende straks for dem, som sin forlovede, og nvdte hende til at tage plads i en lænestol. Denne blev snart omringet af de unge herrer. Astrid genvandt tilsyneladende sin fatning og talte venligt og utvungent med dem, men enhver direkte henvendelse fra hendes side til Fru Engelhof og Aurora blev kun besvaret på en undvigende måde. Gustav gjorde alt for at give samtalen et livligt præg og dække den herskende misstemning, men efter en halv times forløb kunne Astrid ikke længere udholde denne pinlige situation. Med et inderlig bedrevet blik rakte hun hånden til tanten og kusinen. De to damer berørte den neppe. Ingen af dem havde sagt et venligt ord til hende. Denne civiliserede hån var næsten værst af alt. „ Dette hus kommer jeg aldrig mere til at betræde, “ Ytrede hun med tårekvalt stemme til Gustav, da han fulgte hende ud. Han trykkede hende tavs til sit bryst uden at vide, hvad han turde svare. Den måde, hvorpå Fru Engelhof og hendes datter havde behandlet Astrid ', var ikke undgået lame Ulrike. 3 de fremmede herrers opmærksomhed. Disse, der vare Gustav oprigtig hengivne, oprørtes over hans moders og søsters adfærd, tilmed da de vidste, at den unge pige var en så nær slægtning, at hun alene svin sådan ku

1876_Bauditz_Himmelbjerget

Sophus

Sophus

Bauditz

Himmelbjerget

male

male

dk

Bauditz

Himmelbjerget

Bauditz

Himmelbjerget

Blade af Otto Langes Ungdomsliv